SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009"

Transkript

1 SÅDAN N Y H E D S M A G A S I N F O R A A L B O R G K O M M U N A L E S K O L E V Æ S E N GØR VI 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 Indsatsen for de tosprogede Der er mange faglige og kulturelle udfordringer forbundet med at sikre tosprogede elever det bedst mulige grundlag for deres videre færd i livet. Aalborg Kommunale Skolevæsen er kendt for en integrationsindsats, der tager udgangspunkt i de tosprogede elevers kompetencer og understøtter deres oplevelse af ligeværd. Læs om de tokulturelle klasser på Seminarieskolen og om Løvvangskolen, der har udviklet nye pædagogiske samarbejdsformer for at få dansk som andetsprog integreret i fagene. Læs også om Tegn på sprog på Herningvej Skole og om det storstilede Projekt Uddannelsesløft, der er igangsat af Aalborg Ungdomsskole.

2 2 Sådan gør vi: Udsendes fem gange årligt til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Udgiver: Skoleafdelingen Skole- og Kulturforvaltningen Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Telefon , daks.dk I redaktionen: Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Tekst: Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Antonsen Bogtryk Oplag: 4200 stk. Kommentarer og forslag til bladet: Helle Truesen Porsdal, En del af fællesskabet Når jeg kommer rundt i landet, hører jeg ofte rosende ord om integrationsindsatsen i vores skolevæsen. Alt kan altid gøres bedre, og vi er ikke perfekte i Aalborg. Men integrationsindsatsen er i mange år konsekvent blevet tilrettelagt ud fra et ressourcesyn. Det er ikke tomme ord, når der i Fælles Skolebeskrivelse står, at indsatsen skal tage udgangspunkt i elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Det er heller ikke tomme ord, at det er det enkelte barns behov, der afgør, hvilket tilbud det skal have. Aalborg Kommune har modtageklasser til tosprogede elever, der har behov for grundlæggende danskundervisning, inden de sluses ud i klasserne i den takt, de er klar til det. Som noget ganske særligt har vi også tokulturelle klasser i indskolingen, hvor danske og tosprogede medarbejdere samarbejder om at give tosprogede elever den bedst mulige skolestart. Op gennem klasserækkerne støttes eleverne ud fra deres individuelle behov med dansk som andetsprog i bestræbelserne på at sikre dem de bedste betingelser for faglig, personlig og social udvikling. På Seminarieskolens 10. KlasseCenter er der en klasse for tosprogede unge, der har brug for at forbedre deres færdigheder inden videre uddannelse, og sidst men absolut ikke mindst har vi UngAalborg Uddannelsescenter, der tilbyder tosprogede unge basisundervisning, prøve- og erhvervsforberedende undervisning, lektiehjælp, vejledning og støtte på ungdomsuddannelserne. Et væsentligt element i integrationsindsatsen er at sikre, at de tosprogede elever føler sig som en del af fællesskabet. Integration er en gensidig størrelse, hvor man mødes i fællesskabet og er med til at præge fællesskabet. Fællesskabsfølelsen giver selvtillid og selvværd og er en afgørende forudsætning for succesoplevelser i skolen. En nylig opgørelse fra UU-Aalborg over de sidste tre års 9. klasses afgangselever har vist, at de tosprogede elever, der har gået i tokulturelle klasser i mindst tre år, har klaret sig bedre til afgangsprøven end tosprogede unge på landsplan. Samtidig er 92,4 procent af dem i gang med en uddannelse efter folkeskolen på landsplan er det 89 procent af de tosprogede. Alle bestræbelser til trods er der mange tosprogede, som ikke gennemfører en uddannelse. Der er lang vej igen, hvis vi skal opfylde den nationale målsætning om, at 95 procent af en årgang skal bestå en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi konstant bestræbe os på at lære af de gode erfaringer og udvikle nye og endnu bedre tilbud. Næste nummer udkommer: November 2009 God fornøjelse med læsningen! Lone Vestergaard, skolechef I som i is. Jeanette Nielsen trækker bogstaver ud af hovedet i bogstavlotteriet, der optager eleverne meget. Bogstaverne skrives på tavlen, og eleverne gentager lydene.

3 3 Modersmålet er en ressource Som deltager i forskningsprojektet Tegn på sprog har Herningvej Skole allerede kunnet registrere, at brugen af modersmålet styrker de tosprogede elevers selvtillid. Mange tosprogede elever får problemer med deres læse- og skrivefærdigheder, når de kommer op i klasse. Et landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt, Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive, skal i en seksårig periode følge syv klasser fra 0. til og med 5. klassetrin for at indsamle faglig og pædagogisk viden om de tosprogede elevers møde med skriftsproget og afsøge nye muligheder for at styrke deres færdigheder. Herningvej Skole er blandt de fem deltagende skoler i projektet, der blev indledt sidste sommer. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Inte - grationsministeriet, Undervisningsministeriet, University College Nordjylland og tre andre professionshøjskoler samt Århus, Vejle, Odense, København og Aalborg kommuner. Udgangspunktet for projektet er, at man skal anerkende de sproglige ressourcer, som eleverne bringer med ind i skolen. Herningvej Skole adskiller sig fra de andre skoler i projektet ved at have en tokulturel klasse med en gruppe arabisksprogede elever og en arabisksproget lærer, der indgår i undervisningen. Derfor fokuseres der i Aalborg på mulighederne for at styrke de tosprogede elevers læse- og skrivefærdigheder ved at inddrage det arabiske moders mål i undervisningen. Alle sprog er legale I projektet er de involverede lærere på Herningvej Skole tildelt timer til kurser og til at samarbejde med den tilknyttede forskningsmedarbejder, lektor Winnie Østergaard, University College Nordjylland, om planlægning af undervisningen. I børnehaveklassen blev der gennemført to forløb, hvor Winnie Øster - gaard fulgte klassen, optog på video og analyserede. I disse uger er første forløb i 1. klasse under forberedelse. Klasselærer Jeanette Nielsen har overtaget klassen fra børnehaveklasseleder Lena Nielsen. Begge mener, at projektet allerede har haft effekt. Vi har arbejdet meget med, at børnene skal føle, at det er legalt at bruge deres modersmål. Når vi har taget hul på et emne, har vi talt om, hvad det hedder på arabisk. Vi har skrevet ord på tavlen på begge sprog og bedt de arabiske børn om at udtale de arabiske. Vi har haft små forløb, hvor børnene fik lov til at skrive på deres egen måde med bogstaver, tegn og deres egen form for børnestavning. Vi har også haft rollespil på dansk og arabisk, og nogle gange har vi talt om, hvad ting kan hedde på somali, kurdisk, tyrkisk, tysk, italiensk osv. Vi har mange nationaliteter i klassen, og alle skal føle, at deres sprog er værdifulde, siger Lena Nielsen. Får udvidet begrebsverdenen Jeanette Nielsen fortæller, at sprogforståelsen er meget vigtig. Hvis meningen med ord og sætninger glipper, hæmmes lysten og evnen til at lære. Det er vigtigt, at børnene får udvidet deres begrebsverden ved at få forklaret og vist, hvad ord betyder. Det kan være svært at forklare tosprogede, hvad sammensatte ord som f.eks. kælderhals og trækroner betyder. Tager man en tegning og deres modersmål til hjælp, går det langt bedre. Jeg har tit oplevet, at det er svært at få de tosprogede børn til at åbne munden, hvis der er noget, de ikke kan udtrykke på dansk. Her i klassen slår de som noget helt naturligt over i arabisk, hvis de mangler ord. De har helt sikkert fået et højere selvværd. De føler, de har status i klassen, siger Jeanette Nielsen, der ser frem til at blive fulgt og guidet af Winnie Østergaard de kommende år. En positiv effekt af projektet er, at eleverne har dannet venskaber på tværs af nationaliteter. Forældrene er fra første færd blevet informeret om projektet, og flere har taget initiativ til at invitere børn fra klassen hjem og arrangere fødselsdagsfester. En far, der er fodboldtræner, har fået næsten alle drenge til at gå til fodbold, og sammenholdet glæder skoleleder René Arnold Knudsen. Projektet handler også om integration. Faglig udvikling kan ikke stå alene. Den sociale udvikling er lige så vigtig. De tosprogede elever må ikke leve parallelle liv, siger René Arnold Knudsen, der har informeret om projektet på et pædagogisk rådsmøde. Alle lærere og pædagoger på skolen arbejder med tosprogede børn, og der er intet til hinder for, at de første projekterfaringer allerede nu bringes ud i alle klasser. Da lotteriet er slut, spørger Jeanette Nielsen, om der er nogle, der kan finde a et i det arabiske alfabet på væggen. Og det er der flere, der kan og vil!

4 4 Binder kulturerne sammen Ligeværdige lærere blandt ligeværdige elever. Eleverne spekulerer ikke over, at Vita Materna og Abdulkadir Sheik har forskellig hudfarve. Ligeværd og respekt er nøgleord for undervisningen og forældresamarbejdet i Seminarieskolens tokulturelle klasser. Når jeg fortæller klassen om dengang, jeg var en lille dreng i Somalia, er det med til at fjerne den følelse af mindreværd, som mange af de tosprogede børn har. De får en anden opfattelse af deres kultur. Det styrker selvværdet, siger Abdulkadir Sheik, lærer i Seminarieskolens tokulturelle klasser. Oplevelsen af ligeværd og et mål om at sikre tosprogede elever det bedst mulige faglige udbytte af undervisningen er årsagen til, at Aalborg Kommune som noget unikt i skoleverdenen har haft tokulturelle klasser i mange år. Klasserne oprettes på skoler, hvor der indskrives tosprogede elever med integrationsmæssige behov. De tokulturelle klasser er normalklasser, der har en gruppe på typisk fire-syv tosprogede elever med samme modersmål. I børnehaveklasserne er der tilknyttet en tosproget medarbejder i alle timer, på klassetrin er der en tosproget lærer i klasserne et antal timer om ugen. Efter 3. klasse ophører klasserne med at være tokulturelle, men eleverne undervises i dansk som andetsprog gennem hele skoleforløbet. Hvert år oprettes der tokulturelle børnehaveklasser rundt på kommunens skoler, da ønsket er, at de tosprogede elever så vidt muligt skal indlede skolegangen i det skoledistrikt, de tilhører. To 1. klasser med somaliske elever Seminarieskolen har mange års erfaring med tokulturelle klasser. 120 af de 540 elever er tosprogede, og i de to 1. klasser er halvdelen af børnene tosprogede. 10 af børnene har somalisk baggrund. Erfaringen er, at så stor en gruppe med samme modersmål vil få en klasse til at dele sig i to, så der ikke opnås den ønskede integration. Derfor er der fem somaliske elever i hver af de to 1. klasser. Når halvdelen af børnene på årgangen er tosprogede, betyder det selvfølgelig, at der er flere andre nationaliteter i klasserne. Men det er ikke ensbetydende med, at de har specielle behov. Hvis de havde integrationsmæssige behov, ville de være visiteret til en tokulturel klasse med deres egne modersmål, forklarer Abdulkadir Sheik. Abdulkadir Sheik har optimale forudsætninger for at undervise i de tokulturelle klasser. Han er læreruddannet i både Somalia og Danmark og har efter 16 år i Danmark stor indsigt i begge kulturer. I år rummer hans skema 8 timer i hver af de tokulturelle 1. klasser og 8 timer i en tokulturel 3. klasse. Med i planlægningen af undervisningen Abdulkadir Sheiks opgave er at sikre, at de tosprogede elever forstår, hvad der bliver forklaret. En anden vigtig opgave er at deltage i planlægningen af undervisningen, så der ved valg af undervisningsmaterialer og emner tages hensyn til de tosprogede elevers kultur. Tosprogede elever kan have svært ved at sætte sig ind i konteksten i social realistiske tekster. Derfor vælger vi tit læsebøger med eventyr og fortællinger. Vi passer på ikke at favorisere den enes kultur frem for den anden, forklarer Vita Materna, der er dansklærer i den ene 1. klasse.

5 5 Vita Materna har i flere år kørt parløb med Helle Duedahl i indskolingen. De to dansklærere sagde her i sommer farvel til to tokulturelle 3. klasser. Begge klasser klarede læseprøverne fantastisk godt, og elevernes præstationer var helt uafhængige af deres respektive nationaliteter. Helle Duedahl og Vita Materna forsikrer, at deres undervisning til fulde opfylder kravene i Fælles Mål om indsigt i den danske kultur. Det sker bare på en anden og mere spændende måde. Vi kan f.eks. have en emneuge om familierne, hvor vi arbejder med stamtræer og inddrager forældrene. Det breder viften ud, så vi ikke kun kommer omkring den danske kultur, men også omkring de andre kulturer i klassen. Det får de tosprogede børn til at føle, at deres forældres kultur er lige så betydningsfuld som den danske, siger Helle Duedahl. Abdulkadir Sheik tilføjer, at de tokulturelle klasser ikke kun kommer de tosprogede elever til gavn. Klasserne er også en gave til de danske børn. De får en ekstra dimension i undervisningen og bliver godt rustet til et voksenliv i det globale samfund, hvor de skal indgå i sammenhænge med mange forskellige kulturer. Det er også en fordel for alle elever, at der ofte er to lærere til stede i klassen. En del af fællesskabet De to 1. klasser kører ofte parløb, og lærerne lægger vægt på, at Abdulkadir Sheik fremtræder som lærer for alle elever. Ofte står han sammen med Helle Duedahl eller Vita Materna og underviser ved tavlen, og når eleverne arbejder, er det ikke kun de somalis - ke børn, han hjælper. Hans opmærksomhed er på de tosprogede, men han indgår som ligeværdig lærer i klasserne på præcis samme måde som de forskellige natio - naliteter blandt eleverne skal indgå ligeværdigt i klassefællesskabet. Abdulkadir Sheik er også opmærksom på de Abdulkadir Sheik holder hele tiden øje med, om de tosprogede elever har forstået opgaverne rigtigt. En typisk undervisningssituation. Abdulkadir Sheik og Helle Duedahl forklarer på skift ved tavlen. tosprogede elevers hjemmefront. I ramadan-måneden fortalte han f.eks. klasserne om ramadanen og de oplever, at de oftest kommunikerer godt med de Sheik har givet dem stor indsigt i andre kulturer, og skikken med at faste, så de muslimske børn ikke tosprogede elevers forældre. skulle føle sig flove over, at deres forældre opførte Vi prøver på alle måder at vise forældrene sig anderledes end de danske forældre. respekt og være åbne over for deres kultur. De skal mærke, at vi lærere ser det som en fælles Kontakten til forældrene opgave for skole og hjem at sikre børnene den Abdulkadir Sheik udfylder en vigtig rolle i forældresamarbejdet. Sammen med de to dansklærere betydning for forældrene, at Abdulkadir er i klas- bedste skolegang. Men det har helt sikkert stor prøver han f.eks. at udelukke alle risici for, at de serne, siger Vita Materna. tosprogede børns forældre ikke kommer til forældremødergen, trækker alle lærere på skolen på ham, hvis de Selvom Abdulkadir Sheik er tilknyttet indskolin- Man viser forældrene den respekt, at der ikke har problemer i forhold til skole-hjem-samarbejdet. holdes forældremøder i ramadanen, og der arrangeres børnepasning på skolen under forældremø- gerne ringer hjem til forældre, der har behov for at Han hjælper gerne med gode råd, ligesom han derne, så elevernes små søskende ikke skal være få en problematik forklaret. årsagen til, at forældrene bliver hjemme. Abdulkadir Sheik ringer også gerne til forældrene dagen før et møde for at forklare dem, hvad der skal foregå, og hvorfor det er vigtigt, at de kommer. I skoleåret 2009/2010 er der tosprogede elever på skolerne i Aalborg Kommune. Ofte er det også Abdulkadir Sheik, der baner vej for elevernes deltagelse i koloniture og svømning. Op gennem skoleforløbet støttes de med Mange somaliske forældre bærer på store traumer. De er nervøse og overforsigtige over for deres behov. undervisning i dansk som andetsprog efter børn. De kender ikke til danske skoletraditio ner med Der er 42 tokulturelle klasser fra f.eks. koloniture. De er usikre på, hvad der skal årgang. De tokulturelle klasser er normalklasser med en mindre gruppe tosprogede med foregå, og hvad børnene f.eks. får at spise. Når jeg forklarer det for dem og fortæller, at jeg er med samme modersmål. PPR visiterer tosprogede på turen, bliver de rolige. elever med integrationsmæssige behov til Det samme gælder med svømning. Jeg kan klasserne. forklare, hvad det egentlig handler om, så de ikke Desuden er der ni modtageklasser, der tilbyder nyankomne basisundervisning i dansk siger nej, fordi de har misforstået, hvad der foregår til svømning, siger Abdulkadir Sheik. som andetsprog. Efter ca. to år i en modtageklasse udsluses eleverne til normalklasser Åbenhed over for kulturerne på distriktsskolerne. Eleverne kan optages i Vita Materna og Helle Duedahl underviser begge i M.0 (børnehaveklasse), M.1 (1.-3. klasse), dansk som andetsprog ved siden af deres virke M.2 (4.-6. klasse), M.3 (7.-8. klasse) eller M.4 som klasselærere i indskolingen. Årene med de ( klasse). tosprogede elever og samarbejdet med Abdulkadir

6 6 Udviklingsprojektet under Fælles Skoleudvikling har fået fysiklærer Anders Samsøe til at samtale mere med eleverne, mens de udfører forsøgene. Aktionsforskning i den faglige læring Et udviklingsprojekt på Løvvang - skolen har skabt nye pædagogiske samarbejdsformer mellem faglærerne og lærerne i dansk som andetsprog. Dette virker på vores skole kalder CVU-Køben - havn og Rambøll Management et projekt, der er udført for Undervisningsministeriet. Udgangs punk tet for projektet var, at sproget spiller en afgørende rolle for tilegnelsen af alle fag, og at andetsprogspædagogikken derfor skal ind i almenpædagogikken. Projektet vakte genklang på Løvvangskolen, som nu også har erfaret, at det virker at arbejde bevidst med en sammenkobling af de to pædagogikker. Vi blev grebet af CVU-projektet, fordi det gør op med mangelsynet at sprog er noget, som eleverne mangler, og at problemet kan løses med sprog - stimulering og sprogscreening. I CVU-projektet anskues sproget som en dynamisk størrelse, der bygges op gennem skoleforløbet ved at bringe dansk som andetsprog ind i almenpædagogikken. Denne pæ da gogiske praksis ville vi gerne udvikle på skolen, fortæller lærer Eva Lautrup. Eva Lautrup har været koordinator på Udvik ling af pædagogiske praksisformer, som indarbejder den sproglige dimension i fagundervisningen, et etårigt udviklingsprojekt under Fælles Skole - udvikling. Projektet blev gennemført sidste skoleår som en light-udgave af CVU-projektet, men ikke desto mindre som et ambitiøst projekt med aktionsforskning, der involverede alle årgange på skolen. Partnership i klassen På Løvvangskolen er 40 procent af eleverne to - sprogede. Der er mange lærere med linjeuddannelse eller den nationale grunduddannelse i dansk som andetsprog, og der er gennem årene blevet arbejdet med dansk som andetsprog i mange forskellige organiseringsformer. I erkendelse af, at kravene til elevernes sprogforståelse og selvstændighed øges på mellemtrinnet og i overbygningen, har skolen de senere år i højere grad spredt støtten i dansk som andetsprog ud over alle årgange. Ønsket med projektet var at udvikle samarbejdet mellem faglærer og lærer i dansk som andet - sprog (dsa-lærer) til en form for partnership. Dsalæreren skal ikke bare være i klassen som hjælpelærer. De to lærere skal være fælles om at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, som integrerer de faglige og sproglige mål. Observerede undervisningen I projektet skulle en faglærer og en dsa-lærer fra hver årgang sammen gennemføre et undervisningsforløb. Forløbet blev planlagt og evalueret sammen med en kernelærer, der observerede undervisningen, optog video og analyserede de sproglige aspekter i undervisningen. Herefter blev der gennemført et nyt forløb på basis af de indhøstede erfaringer og sparringen fra kernelæreren. De fire kernelærere var dsa-lærere, der var

7 7 blevet undervist og inspireret til opgaven af Helle Pia Laursen, forsker og leder af Dette virker. Vi havde både dansk-, kristendoms-, natur og teknik-, fysik- og matematiklærere med i projektet. Det var vigtigt for os at få mange fag repræsenteret, da fagsproget er meget anderledes end dagligdags - sproget. I fagsproget møder eleverne mange nye begreber, der kan begrænse deres mulighed for at lære. Det er sproget, der skaber virkeligheden, og vi vil meget gerne ruste vores elever til at kunne bestige de bjerge, der venter dem videre i uddannelsessystemerne, siger viceskoleleder Gitte Adamsen. Eleverne skal bruge sproget Fysiklærer Anders Samsøe var blandt de lærere, der deltog i projektet. Anders Samsøe har tidligere Eleverne skal forstå indholdet af en tekst. Det er ikke undervist modtageklasser og synes selv, han er god nok, at de kan læse den, fastslår Eva Lautrup, der har til at tage hensyn til de tosprogede elever. Alligevel været koordinator på projektet. oplevede han, at sparringen med dsa-lærer Rose Plauborg Larsen og kernelærer Sidsel Jensen om ord og begreber, så de bundfælder sig. Hertil kommer, at de skal trænes i at forklare et emne, da det fysik- og kemiundervisningen i 9. klasse fik ham til at tænke anderledes. forventes af dem til de mundtlige afgangsprøver. Min normale praksis er, at eleverne først skal Anders Samsøe lader ofte eleverne besvare læse noget teori, så de har baggrund for at forstå skriftlige spørgsmål med sande og falske udsagn, de forsøg, vi skal udføre. Sidsel foreslog, at vi når han repeterer et emne med klassen. Sidsel vendte rækkefølgen, da hun kunne se, at Rose Jensen foreslog, at klassen i stedet skulle repetere ved at sidde i grupper og besvare spørgsmåle- havde svært ved at motivere den sprogligt svage gruppe. Vi prøvede at begynde med forsøgene og ne sammen ud fra de rapporter og noter, de havde tale med eleverne om forsøgene, mens vi udførte udarbejdet tidligere på året. dem. Det viste sig at være rigtigt godt. Det fik eleverne til at stille en anden slags spørgsmål, for- lærere aftalte, hvordan de hver især ville gå rundt i Svarene skulle fremlægges mundtligt, og de to tæller Anders Samsøe. klassen og vejlede. Fremgangsmåden gav de Sidsel Jensen fortæller, at det har været væsentligt for de fire kernelærere at få bragt mere mundt- sig. De stærke elever blev opfordret til at træne en sprogligt svage elever en god træning i at udtrykke lighed ind i undervisningen. Eleverne skal have slags prøveeksamen, og Sidsel Jensen registrerede, at alle elever var meget optagede af opgaven. mulighed for at spørge og for at bruge de nye Som en af fire kernelærere i projektet har Sidsel Jensen slået hårdt på tromme for mere mundtlighed i undervisningen. Med 40 procent tosprogede elever på skolen finder viceskoleleder Gitte Adamsen det vigtigt, at der konstant fokuseres på undervisningsformerne. Det var rigtigt givende, at vi var to lærere i klassen. Men projektet har også givet mig nogle redskaber, som jeg kan bruge, når jeg er alene i klassen. Jeg er blevet meget mere bevidst om, at eleverne skal have mulighed for at spørge og forklare sig, siger Anders Samsøe. At forstå og forklare Træningen i at forklare har været gennemgående i projekterne på alle årgange. Det er ikke nok, at eleverne kan læse teknisk, de skal kunne forstå og forklare indholdet af det, de læser. Og netop derfor har det været givende, at faglærere og dsalærere sammen har planlagt undervisningen. Der har nok været en tendens til, at vi dsa-lærere har haft berøringsangst i forhold til f.eks. fysik og andre fag, vi normalt ikke underviser i og derfor føler os usikre på. Omvendt har faglærerne måske haft den indstilling, at dsa-lærerne tager sig af det sproglige. Det kræver noget at udvikle nye samarbejdsformer, men projektet har vist, at det er givende for både tosprogede og danske elever, at fag- og dsalærere planlægger undervisningen sammen og tænker mere i mundtlighed, siger Sidsel Jensen. Her i efteråret vil rapporterne fra projektet blive formidlet ud i teamene, som også skal se og drøfte de forskellige videooptagelser. Sideløbende er lærerne i kompetencecentret i gang med at drøfte, hvordan erfaringerne fra projektet kan inddrages i nye tiltag. En af tankerne er, at faglærerne skal kunne hente vejledning hos dsa-lærerne, så den sproglige dimension bedst muligt indarbejdes i emnearbejder i klasserne.

8 8 Vil højne uddannelsesniveauet Med det store antal involverede lærere og vejledere og den systematiske opsamling af viden håber projektleder Helle Tobiassen, at projektet vil få varig effekt på uddannelsen af tosprogede unge. En omfattende flerårig indsats i Pro- Målet skal nås gennem udvikling af inkluderende jekt Uddannelsesløft skal højne uddan - læringsmiljøer, kompetenceudvikling af lærere og vejledere, metodeudvikling i klasserne og etablering af et nelsesniveauet hos tosprogede unge og mindske risikoen for frafald på ungdomsuddannelserne. Det unikke ved projektet er, at det sætter lærere videnscenter, der skal indsamle og formidle viden. og vejledere i spil på tværs af folkeskoler, gymnasiale Med en koordineret integrationsindsats, der favner uddannelser og erhvervsuddannelser. Vi ved fra ungdomsskolens integrationsindsats over for de bl.a. folkeskoler, ungdomsskolen og samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, er Aalborg årige, at det virkelig har effekt, når institutionerne Kommune kendt for at gøre det godt på integra - samarbejder. Nu får vi mulighed for at styrke det tionsområdet. Eksempelvis har Aalborg Ungdoms - tværinstitutionelle samarbejde samtidig med, at der skole formået at føre eleverne i de særlige klasser for arbejdes systematisk med kompetenceudvikling og tosprogede til prøveresultater, der ligger over karaktergennemsnittet på landsplan. Tobiassen, der er ansat som projektleder. udvikling af nye pædagogiske metoder, siger Helle Nu har skolevæsenet fået mulighed for at styrke indsatsen yderligere. Med betydelig støtte fra Det Uddannelsesforløb for lærere og Obelske Familie fond har Aalborg Ungdomsskole i vejledere regi af UngAal borg Uddannelsescenter etableret et Med en baggrund som konsulent for tosprogede storstilet Projekt Uddannelsesløft, der gennemføres hos PPR Aalborg var stillingen som leder på det over en femårig periode. store projekt en udfordring, som Helle Tobiassen Målet med projektet er at få det stadig større antal ikke kunne sige nej til. Mere end unge vil tosprogede unge fuldt integrerede i skole og samfund. Uddannelsesniveauet blandt de tosprogede snes ledere fra ni folkeskoler, UU-Aalborg, gymna- sammen med ca. 200 lærere, 35 vejledere og en skal højnes, så flere får faglige forudsætninger for at siale uddannelser og en række erhvervsskoler tage en ungdomsuddannelse, og færre dropper ud af blive involveret i det store projekt, der for alvor går ungdomsuddannelserne. i luften fra august I dette skoleår skal kontrakterne med de samarbejdende skoler og uddannelsesinstitutioner på plads, ligesom der skal ansættes funktionslærere og projektmedarbejdere og udvikles kompetenceudviklingsforløb. Hensigten er, at alle lærere og vejledere skal gennemføre et 60 timers uddannelsesforløb det første år og et 30 timers studiegruppeforløb det følgende år. Forløbene skal tage udgangspunkt i deres forskellige elevgrupper og fag. Funktionslærerne skal igangsætte metodeudvikling og observere i klasserne, ligesom de skal være krumtapper i opsamlingen af erfaringer og dokumentation til videnscentret. Videnscentret bliver omdrejningspunktet for udvikling af metoder og materialer og for formidling af viden om undervisningsmiljøer, dansk som andet - sprog, forældresamarbejde, elev- og undervisningsplaner m.v. Videnscentret skal knyttes tæt sammen med Pædagogik og Udvikling i Skole afdelingen, da det er tanken, at centret skal udbyde kurser og opkvalificeringsforløb om dansk som andetsprog for alle skoler, forklarer Helle Tobiassen. Fokus på de ældste årgange De deltagende skoler er Filstedvejens Skole, Herningvej Skole, Løvvangskolen, Mellervang sko len, Seminarieskolen, Sofiendalskolen, Sønderbro skolen, Tornhøjskolen, Vejgaard Østre Skole og UngAalborg Uddannelsescenter. Målgruppen er årgang i årene og årgang i Hertil kommer udvalgte årgange/klasser/hold på de deltagende gymnasiale uddannelsesinstitutioner og er - hvervs skoler samt vejledere fra UU-Aalborg. Den konkrete målsætning med projektet er, at de tosprogede unges karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse skal hæves med mindst 0,2 karakterpoint, og at deres frafald på erhvervsuddannelserne skal halveres fra 60 procent i 2008 til 30 procent i Et andet mål er at få fordoblet antallet af tosprogede unge på gymnasierne. I folkeskolen er 10 procent af eleverne tosprogede på gymnasierne er andelen kun fire procent.

dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser

dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser SÅDAN GØR VI Juni 2013 Tema: Projekt Tegn på sprog Skarnsknægten Emil er en laban Side 3 Forskellighed er en rigdom Side 5 Må vi også prøve på indonesisk? Side 7 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

SåDan GØR VI. Et løft til fagligheden. August 2014. Tema: Projekter på tosprogsområdet

SåDan GØR VI. Et løft til fagligheden. August 2014. Tema: Projekter på tosprogsområdet SåDan GØR VI August 2014 Tema: Projekter på tosprogsområdet Et løft til fagligheden Projekt Tosprogs-Taskforcen er blandt flere store projekter, som aalborg Kommune deltager i for at mindske forskellen

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse:

Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse: Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse: Indledning 2 1. Sammenfatning af evalueringen: 3 2. Konklusion

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Aalborg Kommunes 10. Klassecenter er kommet godt fra start med de nye undervisningstilbud, der er afstemt efter elevernes valg af ungdomsuddannelse.

Aalborg Kommunes 10. Klassecenter er kommet godt fra start med de nye undervisningstilbud, der er afstemt efter elevernes valg af ungdomsuddannelse. SÅDAN GØR VI Januar 2013 Tema: Eleverne i udskolingen Unge-strategi optimerer indsatsen for at sikre de unge en god overgang fra skole til uddannelse Side 4 Med sigte mod den fortsatte uddannelse Aalborg-lærer

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER januar 2011 AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER RUGVÆNGETS SKOLE 2750 Ballerup januar 2011 VÆRDIER FOR SKOLE-HJEMSAMARBEJDET I høreafdelingen pa vægter vi værdier som tillid,

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014

Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014 Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014 På den enkelte skoles hjemmeside kan du se det fulde stillingsopslag, du er naturligvis også velkommen til at kontakte skolen for nærmere oplysninger

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 SÅDAN GØR VI Januar 2010 En ny form for information PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 På høje tid at søge om en Comenius-assistent Side 4 Handleplan for læsning på Sofiendalskolen

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Linjer i udskolingen øger motivationen. April 2012. Tema: Ungeindsatsen. Nyt 10. Klassecenter med målrettede undervisningsforløb Side 3

SÅDAN GØR VI. Linjer i udskolingen øger motivationen. April 2012. Tema: Ungeindsatsen. Nyt 10. Klassecenter med målrettede undervisningsforløb Side 3 SÅDAN GØR VI April 2012 Tema: Ungeindsatsen Nyt 10. Klassecenter med målrettede undervisningsforløb Side 3 Efterværn til Kivaens sårbare elever Side 5 UngeCoach giver nyt syn på skolegangen Side 6 Styrket

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2

SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Arbejde med selvværdet Side 1-2 Trivselsprojekt for ensomme elever på Filstedvejens Skole Side 3-4 It opprioriteres i alle fag Side 4

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere