SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009"

Transkript

1 SÅDAN N Y H E D S M A G A S I N F O R A A L B O R G K O M M U N A L E S K O L E V Æ S E N GØR VI 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 Indsatsen for de tosprogede Der er mange faglige og kulturelle udfordringer forbundet med at sikre tosprogede elever det bedst mulige grundlag for deres videre færd i livet. Aalborg Kommunale Skolevæsen er kendt for en integrationsindsats, der tager udgangspunkt i de tosprogede elevers kompetencer og understøtter deres oplevelse af ligeværd. Læs om de tokulturelle klasser på Seminarieskolen og om Løvvangskolen, der har udviklet nye pædagogiske samarbejdsformer for at få dansk som andetsprog integreret i fagene. Læs også om Tegn på sprog på Herningvej Skole og om det storstilede Projekt Uddannelsesløft, der er igangsat af Aalborg Ungdomsskole.

2 2 Sådan gør vi: Udsendes fem gange årligt til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Udgiver: Skoleafdelingen Skole- og Kulturforvaltningen Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Telefon , daks.dk I redaktionen: Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Tekst: Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Antonsen Bogtryk Oplag: 4200 stk. Kommentarer og forslag til bladet: Helle Truesen Porsdal, En del af fællesskabet Når jeg kommer rundt i landet, hører jeg ofte rosende ord om integrationsindsatsen i vores skolevæsen. Alt kan altid gøres bedre, og vi er ikke perfekte i Aalborg. Men integrationsindsatsen er i mange år konsekvent blevet tilrettelagt ud fra et ressourcesyn. Det er ikke tomme ord, når der i Fælles Skolebeskrivelse står, at indsatsen skal tage udgangspunkt i elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Det er heller ikke tomme ord, at det er det enkelte barns behov, der afgør, hvilket tilbud det skal have. Aalborg Kommune har modtageklasser til tosprogede elever, der har behov for grundlæggende danskundervisning, inden de sluses ud i klasserne i den takt, de er klar til det. Som noget ganske særligt har vi også tokulturelle klasser i indskolingen, hvor danske og tosprogede medarbejdere samarbejder om at give tosprogede elever den bedst mulige skolestart. Op gennem klasserækkerne støttes eleverne ud fra deres individuelle behov med dansk som andetsprog i bestræbelserne på at sikre dem de bedste betingelser for faglig, personlig og social udvikling. På Seminarieskolens 10. KlasseCenter er der en klasse for tosprogede unge, der har brug for at forbedre deres færdigheder inden videre uddannelse, og sidst men absolut ikke mindst har vi UngAalborg Uddannelsescenter, der tilbyder tosprogede unge basisundervisning, prøve- og erhvervsforberedende undervisning, lektiehjælp, vejledning og støtte på ungdomsuddannelserne. Et væsentligt element i integrationsindsatsen er at sikre, at de tosprogede elever føler sig som en del af fællesskabet. Integration er en gensidig størrelse, hvor man mødes i fællesskabet og er med til at præge fællesskabet. Fællesskabsfølelsen giver selvtillid og selvværd og er en afgørende forudsætning for succesoplevelser i skolen. En nylig opgørelse fra UU-Aalborg over de sidste tre års 9. klasses afgangselever har vist, at de tosprogede elever, der har gået i tokulturelle klasser i mindst tre år, har klaret sig bedre til afgangsprøven end tosprogede unge på landsplan. Samtidig er 92,4 procent af dem i gang med en uddannelse efter folkeskolen på landsplan er det 89 procent af de tosprogede. Alle bestræbelser til trods er der mange tosprogede, som ikke gennemfører en uddannelse. Der er lang vej igen, hvis vi skal opfylde den nationale målsætning om, at 95 procent af en årgang skal bestå en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi konstant bestræbe os på at lære af de gode erfaringer og udvikle nye og endnu bedre tilbud. Næste nummer udkommer: November 2009 God fornøjelse med læsningen! Lone Vestergaard, skolechef I som i is. Jeanette Nielsen trækker bogstaver ud af hovedet i bogstavlotteriet, der optager eleverne meget. Bogstaverne skrives på tavlen, og eleverne gentager lydene.

3 3 Modersmålet er en ressource Som deltager i forskningsprojektet Tegn på sprog har Herningvej Skole allerede kunnet registrere, at brugen af modersmålet styrker de tosprogede elevers selvtillid. Mange tosprogede elever får problemer med deres læse- og skrivefærdigheder, når de kommer op i klasse. Et landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt, Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive, skal i en seksårig periode følge syv klasser fra 0. til og med 5. klassetrin for at indsamle faglig og pædagogisk viden om de tosprogede elevers møde med skriftsproget og afsøge nye muligheder for at styrke deres færdigheder. Herningvej Skole er blandt de fem deltagende skoler i projektet, der blev indledt sidste sommer. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Inte - grationsministeriet, Undervisningsministeriet, University College Nordjylland og tre andre professionshøjskoler samt Århus, Vejle, Odense, København og Aalborg kommuner. Udgangspunktet for projektet er, at man skal anerkende de sproglige ressourcer, som eleverne bringer med ind i skolen. Herningvej Skole adskiller sig fra de andre skoler i projektet ved at have en tokulturel klasse med en gruppe arabisksprogede elever og en arabisksproget lærer, der indgår i undervisningen. Derfor fokuseres der i Aalborg på mulighederne for at styrke de tosprogede elevers læse- og skrivefærdigheder ved at inddrage det arabiske moders mål i undervisningen. Alle sprog er legale I projektet er de involverede lærere på Herningvej Skole tildelt timer til kurser og til at samarbejde med den tilknyttede forskningsmedarbejder, lektor Winnie Østergaard, University College Nordjylland, om planlægning af undervisningen. I børnehaveklassen blev der gennemført to forløb, hvor Winnie Øster - gaard fulgte klassen, optog på video og analyserede. I disse uger er første forløb i 1. klasse under forberedelse. Klasselærer Jeanette Nielsen har overtaget klassen fra børnehaveklasseleder Lena Nielsen. Begge mener, at projektet allerede har haft effekt. Vi har arbejdet meget med, at børnene skal føle, at det er legalt at bruge deres modersmål. Når vi har taget hul på et emne, har vi talt om, hvad det hedder på arabisk. Vi har skrevet ord på tavlen på begge sprog og bedt de arabiske børn om at udtale de arabiske. Vi har haft små forløb, hvor børnene fik lov til at skrive på deres egen måde med bogstaver, tegn og deres egen form for børnestavning. Vi har også haft rollespil på dansk og arabisk, og nogle gange har vi talt om, hvad ting kan hedde på somali, kurdisk, tyrkisk, tysk, italiensk osv. Vi har mange nationaliteter i klassen, og alle skal føle, at deres sprog er værdifulde, siger Lena Nielsen. Får udvidet begrebsverdenen Jeanette Nielsen fortæller, at sprogforståelsen er meget vigtig. Hvis meningen med ord og sætninger glipper, hæmmes lysten og evnen til at lære. Det er vigtigt, at børnene får udvidet deres begrebsverden ved at få forklaret og vist, hvad ord betyder. Det kan være svært at forklare tosprogede, hvad sammensatte ord som f.eks. kælderhals og trækroner betyder. Tager man en tegning og deres modersmål til hjælp, går det langt bedre. Jeg har tit oplevet, at det er svært at få de tosprogede børn til at åbne munden, hvis der er noget, de ikke kan udtrykke på dansk. Her i klassen slår de som noget helt naturligt over i arabisk, hvis de mangler ord. De har helt sikkert fået et højere selvværd. De føler, de har status i klassen, siger Jeanette Nielsen, der ser frem til at blive fulgt og guidet af Winnie Østergaard de kommende år. En positiv effekt af projektet er, at eleverne har dannet venskaber på tværs af nationaliteter. Forældrene er fra første færd blevet informeret om projektet, og flere har taget initiativ til at invitere børn fra klassen hjem og arrangere fødselsdagsfester. En far, der er fodboldtræner, har fået næsten alle drenge til at gå til fodbold, og sammenholdet glæder skoleleder René Arnold Knudsen. Projektet handler også om integration. Faglig udvikling kan ikke stå alene. Den sociale udvikling er lige så vigtig. De tosprogede elever må ikke leve parallelle liv, siger René Arnold Knudsen, der har informeret om projektet på et pædagogisk rådsmøde. Alle lærere og pædagoger på skolen arbejder med tosprogede børn, og der er intet til hinder for, at de første projekterfaringer allerede nu bringes ud i alle klasser. Da lotteriet er slut, spørger Jeanette Nielsen, om der er nogle, der kan finde a et i det arabiske alfabet på væggen. Og det er der flere, der kan og vil!

4 4 Binder kulturerne sammen Ligeværdige lærere blandt ligeværdige elever. Eleverne spekulerer ikke over, at Vita Materna og Abdulkadir Sheik har forskellig hudfarve. Ligeværd og respekt er nøgleord for undervisningen og forældresamarbejdet i Seminarieskolens tokulturelle klasser. Når jeg fortæller klassen om dengang, jeg var en lille dreng i Somalia, er det med til at fjerne den følelse af mindreværd, som mange af de tosprogede børn har. De får en anden opfattelse af deres kultur. Det styrker selvværdet, siger Abdulkadir Sheik, lærer i Seminarieskolens tokulturelle klasser. Oplevelsen af ligeværd og et mål om at sikre tosprogede elever det bedst mulige faglige udbytte af undervisningen er årsagen til, at Aalborg Kommune som noget unikt i skoleverdenen har haft tokulturelle klasser i mange år. Klasserne oprettes på skoler, hvor der indskrives tosprogede elever med integrationsmæssige behov. De tokulturelle klasser er normalklasser, der har en gruppe på typisk fire-syv tosprogede elever med samme modersmål. I børnehaveklasserne er der tilknyttet en tosproget medarbejder i alle timer, på klassetrin er der en tosproget lærer i klasserne et antal timer om ugen. Efter 3. klasse ophører klasserne med at være tokulturelle, men eleverne undervises i dansk som andetsprog gennem hele skoleforløbet. Hvert år oprettes der tokulturelle børnehaveklasser rundt på kommunens skoler, da ønsket er, at de tosprogede elever så vidt muligt skal indlede skolegangen i det skoledistrikt, de tilhører. To 1. klasser med somaliske elever Seminarieskolen har mange års erfaring med tokulturelle klasser. 120 af de 540 elever er tosprogede, og i de to 1. klasser er halvdelen af børnene tosprogede. 10 af børnene har somalisk baggrund. Erfaringen er, at så stor en gruppe med samme modersmål vil få en klasse til at dele sig i to, så der ikke opnås den ønskede integration. Derfor er der fem somaliske elever i hver af de to 1. klasser. Når halvdelen af børnene på årgangen er tosprogede, betyder det selvfølgelig, at der er flere andre nationaliteter i klasserne. Men det er ikke ensbetydende med, at de har specielle behov. Hvis de havde integrationsmæssige behov, ville de være visiteret til en tokulturel klasse med deres egne modersmål, forklarer Abdulkadir Sheik. Abdulkadir Sheik har optimale forudsætninger for at undervise i de tokulturelle klasser. Han er læreruddannet i både Somalia og Danmark og har efter 16 år i Danmark stor indsigt i begge kulturer. I år rummer hans skema 8 timer i hver af de tokulturelle 1. klasser og 8 timer i en tokulturel 3. klasse. Med i planlægningen af undervisningen Abdulkadir Sheiks opgave er at sikre, at de tosprogede elever forstår, hvad der bliver forklaret. En anden vigtig opgave er at deltage i planlægningen af undervisningen, så der ved valg af undervisningsmaterialer og emner tages hensyn til de tosprogede elevers kultur. Tosprogede elever kan have svært ved at sætte sig ind i konteksten i social realistiske tekster. Derfor vælger vi tit læsebøger med eventyr og fortællinger. Vi passer på ikke at favorisere den enes kultur frem for den anden, forklarer Vita Materna, der er dansklærer i den ene 1. klasse.

5 5 Vita Materna har i flere år kørt parløb med Helle Duedahl i indskolingen. De to dansklærere sagde her i sommer farvel til to tokulturelle 3. klasser. Begge klasser klarede læseprøverne fantastisk godt, og elevernes præstationer var helt uafhængige af deres respektive nationaliteter. Helle Duedahl og Vita Materna forsikrer, at deres undervisning til fulde opfylder kravene i Fælles Mål om indsigt i den danske kultur. Det sker bare på en anden og mere spændende måde. Vi kan f.eks. have en emneuge om familierne, hvor vi arbejder med stamtræer og inddrager forældrene. Det breder viften ud, så vi ikke kun kommer omkring den danske kultur, men også omkring de andre kulturer i klassen. Det får de tosprogede børn til at føle, at deres forældres kultur er lige så betydningsfuld som den danske, siger Helle Duedahl. Abdulkadir Sheik tilføjer, at de tokulturelle klasser ikke kun kommer de tosprogede elever til gavn. Klasserne er også en gave til de danske børn. De får en ekstra dimension i undervisningen og bliver godt rustet til et voksenliv i det globale samfund, hvor de skal indgå i sammenhænge med mange forskellige kulturer. Det er også en fordel for alle elever, at der ofte er to lærere til stede i klassen. En del af fællesskabet De to 1. klasser kører ofte parløb, og lærerne lægger vægt på, at Abdulkadir Sheik fremtræder som lærer for alle elever. Ofte står han sammen med Helle Duedahl eller Vita Materna og underviser ved tavlen, og når eleverne arbejder, er det ikke kun de somalis - ke børn, han hjælper. Hans opmærksomhed er på de tosprogede, men han indgår som ligeværdig lærer i klasserne på præcis samme måde som de forskellige natio - naliteter blandt eleverne skal indgå ligeværdigt i klassefællesskabet. Abdulkadir Sheik er også opmærksom på de Abdulkadir Sheik holder hele tiden øje med, om de tosprogede elever har forstået opgaverne rigtigt. En typisk undervisningssituation. Abdulkadir Sheik og Helle Duedahl forklarer på skift ved tavlen. tosprogede elevers hjemmefront. I ramadan-måneden fortalte han f.eks. klasserne om ramadanen og de oplever, at de oftest kommunikerer godt med de Sheik har givet dem stor indsigt i andre kulturer, og skikken med at faste, så de muslimske børn ikke tosprogede elevers forældre. skulle føle sig flove over, at deres forældre opførte Vi prøver på alle måder at vise forældrene sig anderledes end de danske forældre. respekt og være åbne over for deres kultur. De skal mærke, at vi lærere ser det som en fælles Kontakten til forældrene opgave for skole og hjem at sikre børnene den Abdulkadir Sheik udfylder en vigtig rolle i forældresamarbejdet. Sammen med de to dansklærere betydning for forældrene, at Abdulkadir er i klas- bedste skolegang. Men det har helt sikkert stor prøver han f.eks. at udelukke alle risici for, at de serne, siger Vita Materna. tosprogede børns forældre ikke kommer til forældremødergen, trækker alle lærere på skolen på ham, hvis de Selvom Abdulkadir Sheik er tilknyttet indskolin- Man viser forældrene den respekt, at der ikke har problemer i forhold til skole-hjem-samarbejdet. holdes forældremøder i ramadanen, og der arrangeres børnepasning på skolen under forældremø- gerne ringer hjem til forældre, der har behov for at Han hjælper gerne med gode råd, ligesom han derne, så elevernes små søskende ikke skal være få en problematik forklaret. årsagen til, at forældrene bliver hjemme. Abdulkadir Sheik ringer også gerne til forældrene dagen før et møde for at forklare dem, hvad der skal foregå, og hvorfor det er vigtigt, at de kommer. I skoleåret 2009/2010 er der tosprogede elever på skolerne i Aalborg Kommune. Ofte er det også Abdulkadir Sheik, der baner vej for elevernes deltagelse i koloniture og svømning. Op gennem skoleforløbet støttes de med Mange somaliske forældre bærer på store traumer. De er nervøse og overforsigtige over for deres behov. undervisning i dansk som andetsprog efter børn. De kender ikke til danske skoletraditio ner med Der er 42 tokulturelle klasser fra f.eks. koloniture. De er usikre på, hvad der skal årgang. De tokulturelle klasser er normalklasser med en mindre gruppe tosprogede med foregå, og hvad børnene f.eks. får at spise. Når jeg forklarer det for dem og fortæller, at jeg er med samme modersmål. PPR visiterer tosprogede på turen, bliver de rolige. elever med integrationsmæssige behov til Det samme gælder med svømning. Jeg kan klasserne. forklare, hvad det egentlig handler om, så de ikke Desuden er der ni modtageklasser, der tilbyder nyankomne basisundervisning i dansk siger nej, fordi de har misforstået, hvad der foregår til svømning, siger Abdulkadir Sheik. som andetsprog. Efter ca. to år i en modtageklasse udsluses eleverne til normalklasser Åbenhed over for kulturerne på distriktsskolerne. Eleverne kan optages i Vita Materna og Helle Duedahl underviser begge i M.0 (børnehaveklasse), M.1 (1.-3. klasse), dansk som andetsprog ved siden af deres virke M.2 (4.-6. klasse), M.3 (7.-8. klasse) eller M.4 som klasselærere i indskolingen. Årene med de ( klasse). tosprogede elever og samarbejdet med Abdulkadir

6 6 Udviklingsprojektet under Fælles Skoleudvikling har fået fysiklærer Anders Samsøe til at samtale mere med eleverne, mens de udfører forsøgene. Aktionsforskning i den faglige læring Et udviklingsprojekt på Løvvang - skolen har skabt nye pædagogiske samarbejdsformer mellem faglærerne og lærerne i dansk som andetsprog. Dette virker på vores skole kalder CVU-Køben - havn og Rambøll Management et projekt, der er udført for Undervisningsministeriet. Udgangs punk tet for projektet var, at sproget spiller en afgørende rolle for tilegnelsen af alle fag, og at andetsprogspædagogikken derfor skal ind i almenpædagogikken. Projektet vakte genklang på Løvvangskolen, som nu også har erfaret, at det virker at arbejde bevidst med en sammenkobling af de to pædagogikker. Vi blev grebet af CVU-projektet, fordi det gør op med mangelsynet at sprog er noget, som eleverne mangler, og at problemet kan løses med sprog - stimulering og sprogscreening. I CVU-projektet anskues sproget som en dynamisk størrelse, der bygges op gennem skoleforløbet ved at bringe dansk som andetsprog ind i almenpædagogikken. Denne pæ da gogiske praksis ville vi gerne udvikle på skolen, fortæller lærer Eva Lautrup. Eva Lautrup har været koordinator på Udvik ling af pædagogiske praksisformer, som indarbejder den sproglige dimension i fagundervisningen, et etårigt udviklingsprojekt under Fælles Skole - udvikling. Projektet blev gennemført sidste skoleår som en light-udgave af CVU-projektet, men ikke desto mindre som et ambitiøst projekt med aktionsforskning, der involverede alle årgange på skolen. Partnership i klassen På Løvvangskolen er 40 procent af eleverne to - sprogede. Der er mange lærere med linjeuddannelse eller den nationale grunduddannelse i dansk som andetsprog, og der er gennem årene blevet arbejdet med dansk som andetsprog i mange forskellige organiseringsformer. I erkendelse af, at kravene til elevernes sprogforståelse og selvstændighed øges på mellemtrinnet og i overbygningen, har skolen de senere år i højere grad spredt støtten i dansk som andetsprog ud over alle årgange. Ønsket med projektet var at udvikle samarbejdet mellem faglærer og lærer i dansk som andet - sprog (dsa-lærer) til en form for partnership. Dsalæreren skal ikke bare være i klassen som hjælpelærer. De to lærere skal være fælles om at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, som integrerer de faglige og sproglige mål. Observerede undervisningen I projektet skulle en faglærer og en dsa-lærer fra hver årgang sammen gennemføre et undervisningsforløb. Forløbet blev planlagt og evalueret sammen med en kernelærer, der observerede undervisningen, optog video og analyserede de sproglige aspekter i undervisningen. Herefter blev der gennemført et nyt forløb på basis af de indhøstede erfaringer og sparringen fra kernelæreren. De fire kernelærere var dsa-lærere, der var

7 7 blevet undervist og inspireret til opgaven af Helle Pia Laursen, forsker og leder af Dette virker. Vi havde både dansk-, kristendoms-, natur og teknik-, fysik- og matematiklærere med i projektet. Det var vigtigt for os at få mange fag repræsenteret, da fagsproget er meget anderledes end dagligdags - sproget. I fagsproget møder eleverne mange nye begreber, der kan begrænse deres mulighed for at lære. Det er sproget, der skaber virkeligheden, og vi vil meget gerne ruste vores elever til at kunne bestige de bjerge, der venter dem videre i uddannelsessystemerne, siger viceskoleleder Gitte Adamsen. Eleverne skal bruge sproget Fysiklærer Anders Samsøe var blandt de lærere, der deltog i projektet. Anders Samsøe har tidligere Eleverne skal forstå indholdet af en tekst. Det er ikke undervist modtageklasser og synes selv, han er god nok, at de kan læse den, fastslår Eva Lautrup, der har til at tage hensyn til de tosprogede elever. Alligevel været koordinator på projektet. oplevede han, at sparringen med dsa-lærer Rose Plauborg Larsen og kernelærer Sidsel Jensen om ord og begreber, så de bundfælder sig. Hertil kommer, at de skal trænes i at forklare et emne, da det fysik- og kemiundervisningen i 9. klasse fik ham til at tænke anderledes. forventes af dem til de mundtlige afgangsprøver. Min normale praksis er, at eleverne først skal Anders Samsøe lader ofte eleverne besvare læse noget teori, så de har baggrund for at forstå skriftlige spørgsmål med sande og falske udsagn, de forsøg, vi skal udføre. Sidsel foreslog, at vi når han repeterer et emne med klassen. Sidsel vendte rækkefølgen, da hun kunne se, at Rose Jensen foreslog, at klassen i stedet skulle repetere ved at sidde i grupper og besvare spørgsmåle- havde svært ved at motivere den sprogligt svage gruppe. Vi prøvede at begynde med forsøgene og ne sammen ud fra de rapporter og noter, de havde tale med eleverne om forsøgene, mens vi udførte udarbejdet tidligere på året. dem. Det viste sig at være rigtigt godt. Det fik eleverne til at stille en anden slags spørgsmål, for- lærere aftalte, hvordan de hver især ville gå rundt i Svarene skulle fremlægges mundtligt, og de to tæller Anders Samsøe. klassen og vejlede. Fremgangsmåden gav de Sidsel Jensen fortæller, at det har været væsentligt for de fire kernelærere at få bragt mere mundt- sig. De stærke elever blev opfordret til at træne en sprogligt svage elever en god træning i at udtrykke lighed ind i undervisningen. Eleverne skal have slags prøveeksamen, og Sidsel Jensen registrerede, at alle elever var meget optagede af opgaven. mulighed for at spørge og for at bruge de nye Som en af fire kernelærere i projektet har Sidsel Jensen slået hårdt på tromme for mere mundtlighed i undervisningen. Med 40 procent tosprogede elever på skolen finder viceskoleleder Gitte Adamsen det vigtigt, at der konstant fokuseres på undervisningsformerne. Det var rigtigt givende, at vi var to lærere i klassen. Men projektet har også givet mig nogle redskaber, som jeg kan bruge, når jeg er alene i klassen. Jeg er blevet meget mere bevidst om, at eleverne skal have mulighed for at spørge og forklare sig, siger Anders Samsøe. At forstå og forklare Træningen i at forklare har været gennemgående i projekterne på alle årgange. Det er ikke nok, at eleverne kan læse teknisk, de skal kunne forstå og forklare indholdet af det, de læser. Og netop derfor har det været givende, at faglærere og dsalærere sammen har planlagt undervisningen. Der har nok været en tendens til, at vi dsa-lærere har haft berøringsangst i forhold til f.eks. fysik og andre fag, vi normalt ikke underviser i og derfor føler os usikre på. Omvendt har faglærerne måske haft den indstilling, at dsa-lærerne tager sig af det sproglige. Det kræver noget at udvikle nye samarbejdsformer, men projektet har vist, at det er givende for både tosprogede og danske elever, at fag- og dsalærere planlægger undervisningen sammen og tænker mere i mundtlighed, siger Sidsel Jensen. Her i efteråret vil rapporterne fra projektet blive formidlet ud i teamene, som også skal se og drøfte de forskellige videooptagelser. Sideløbende er lærerne i kompetencecentret i gang med at drøfte, hvordan erfaringerne fra projektet kan inddrages i nye tiltag. En af tankerne er, at faglærerne skal kunne hente vejledning hos dsa-lærerne, så den sproglige dimension bedst muligt indarbejdes i emnearbejder i klasserne.

8 8 Vil højne uddannelsesniveauet Med det store antal involverede lærere og vejledere og den systematiske opsamling af viden håber projektleder Helle Tobiassen, at projektet vil få varig effekt på uddannelsen af tosprogede unge. En omfattende flerårig indsats i Pro- Målet skal nås gennem udvikling af inkluderende jekt Uddannelsesløft skal højne uddan - læringsmiljøer, kompetenceudvikling af lærere og vejledere, metodeudvikling i klasserne og etablering af et nelsesniveauet hos tosprogede unge og mindske risikoen for frafald på ungdomsuddannelserne. Det unikke ved projektet er, at det sætter lærere videnscenter, der skal indsamle og formidle viden. og vejledere i spil på tværs af folkeskoler, gymnasiale Med en koordineret integrationsindsats, der favner uddannelser og erhvervsuddannelser. Vi ved fra ungdomsskolens integrationsindsats over for de bl.a. folkeskoler, ungdomsskolen og samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, er Aalborg årige, at det virkelig har effekt, når institutionerne Kommune kendt for at gøre det godt på integra - samarbejder. Nu får vi mulighed for at styrke det tionsområdet. Eksempelvis har Aalborg Ungdoms - tværinstitutionelle samarbejde samtidig med, at der skole formået at føre eleverne i de særlige klasser for arbejdes systematisk med kompetenceudvikling og tosprogede til prøveresultater, der ligger over karaktergennemsnittet på landsplan. Tobiassen, der er ansat som projektleder. udvikling af nye pædagogiske metoder, siger Helle Nu har skolevæsenet fået mulighed for at styrke indsatsen yderligere. Med betydelig støtte fra Det Uddannelsesforløb for lærere og Obelske Familie fond har Aalborg Ungdomsskole i vejledere regi af UngAal borg Uddannelsescenter etableret et Med en baggrund som konsulent for tosprogede storstilet Projekt Uddannelsesløft, der gennemføres hos PPR Aalborg var stillingen som leder på det over en femårig periode. store projekt en udfordring, som Helle Tobiassen Målet med projektet er at få det stadig større antal ikke kunne sige nej til. Mere end unge vil tosprogede unge fuldt integrerede i skole og samfund. Uddannelsesniveauet blandt de tosprogede snes ledere fra ni folkeskoler, UU-Aalborg, gymna- sammen med ca. 200 lærere, 35 vejledere og en skal højnes, så flere får faglige forudsætninger for at siale uddannelser og en række erhvervsskoler tage en ungdomsuddannelse, og færre dropper ud af blive involveret i det store projekt, der for alvor går ungdomsuddannelserne. i luften fra august I dette skoleår skal kontrakterne med de samarbejdende skoler og uddannelsesinstitutioner på plads, ligesom der skal ansættes funktionslærere og projektmedarbejdere og udvikles kompetenceudviklingsforløb. Hensigten er, at alle lærere og vejledere skal gennemføre et 60 timers uddannelsesforløb det første år og et 30 timers studiegruppeforløb det følgende år. Forløbene skal tage udgangspunkt i deres forskellige elevgrupper og fag. Funktionslærerne skal igangsætte metodeudvikling og observere i klasserne, ligesom de skal være krumtapper i opsamlingen af erfaringer og dokumentation til videnscentret. Videnscentret bliver omdrejningspunktet for udvikling af metoder og materialer og for formidling af viden om undervisningsmiljøer, dansk som andet - sprog, forældresamarbejde, elev- og undervisningsplaner m.v. Videnscentret skal knyttes tæt sammen med Pædagogik og Udvikling i Skole afdelingen, da det er tanken, at centret skal udbyde kurser og opkvalificeringsforløb om dansk som andetsprog for alle skoler, forklarer Helle Tobiassen. Fokus på de ældste årgange De deltagende skoler er Filstedvejens Skole, Herningvej Skole, Løvvangskolen, Mellervang sko len, Seminarieskolen, Sofiendalskolen, Sønderbro skolen, Tornhøjskolen, Vejgaard Østre Skole og UngAalborg Uddannelsescenter. Målgruppen er årgang i årene og årgang i Hertil kommer udvalgte årgange/klasser/hold på de deltagende gymnasiale uddannelsesinstitutioner og er - hvervs skoler samt vejledere fra UU-Aalborg. Den konkrete målsætning med projektet er, at de tosprogede unges karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse skal hæves med mindst 0,2 karakterpoint, og at deres frafald på erhvervsuddannelserne skal halveres fra 60 procent i 2008 til 30 procent i Et andet mål er at få fordoblet antallet af tosprogede unge på gymnasierne. I folkeskolen er 10 procent af eleverne tosprogede på gymnasierne er andelen kun fire procent.

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Ansøgning til forsøgs- og udviklingsmidler 2014-2015 uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Lektiehjælp

Læs mere

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser

dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser SÅDAN GØR VI Juni 2013 Tema: Projekt Tegn på sprog Skarnsknægten Emil er en laban Side 3 Forskellighed er en rigdom Side 5 Må vi også prøve på indonesisk? Side 7 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere,

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.

Læs mere

Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU

Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.11.2016 Beslutninger 07.04.2015 Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Skoleudvalget finder, at den nuværende beløbsramme som minimum modsvarer behovet;

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

styrket deres muligheder for at gennemføre elever profiterer af undervisernes arbejde

styrket deres muligheder for at gennemføre elever profiterer af undervisernes arbejde SÅDAN GØR VI Oktober 2011 Om Projekt Uddannelsesløft Side 1 Bygger undervisningen på det kendte Side 3 På dansk og genetiksprog Side 5 Har været en øjenåbner Side 7 En gevinst for alle elever Side 8 Tema:

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

SåDan GØR VI. Et løft til fagligheden. August 2014. Tema: Projekter på tosprogsområdet

SåDan GØR VI. Et løft til fagligheden. August 2014. Tema: Projekter på tosprogsområdet SåDan GØR VI August 2014 Tema: Projekter på tosprogsområdet Et løft til fagligheden Projekt Tosprogs-Taskforcen er blandt flere store projekter, som aalborg Kommune deltager i for at mindske forskellen

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

Sociale færdigheder på skoleskemaet

Sociale færdigheder på skoleskemaet Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016

Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016 Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet Skoleudvalget 4. oktober 2016 Overordnede politiske målsætninger Integrationspolitikken og Strategi for modtagelse af flygtninge Familier boligplaceres

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet JANUAR M ARTS 2012 1. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Hvad vil vi med projektet? - formålet 2 Målet

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplan lærerstuderende Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

To sprog én udfordring

To sprog én udfordring To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Uddannelsesplan Nordre Skole

Uddannelsesplan Nordre Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Humlehaveskolen Skoleår: 2008-09 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere