SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009

Transkript

1 SÅDAN N Y H E D S M A G A S I N F O R A A L B O R G K O M M U N A L E S K O L E V Æ S E N GØR VI 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 Indsatsen for de tosprogede Der er mange faglige og kulturelle udfordringer forbundet med at sikre tosprogede elever det bedst mulige grundlag for deres videre færd i livet. Aalborg Kommunale Skolevæsen er kendt for en integrationsindsats, der tager udgangspunkt i de tosprogede elevers kompetencer og understøtter deres oplevelse af ligeværd. Læs om de tokulturelle klasser på Seminarieskolen og om Løvvangskolen, der har udviklet nye pædagogiske samarbejdsformer for at få dansk som andetsprog integreret i fagene. Læs også om Tegn på sprog på Herningvej Skole og om det storstilede Projekt Uddannelsesløft, der er igangsat af Aalborg Ungdomsskole.

2 2 Sådan gør vi: Udsendes fem gange årligt til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Udgiver: Skoleafdelingen Skole- og Kulturforvaltningen Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Telefon , daks.dk I redaktionen: Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Tekst: Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Antonsen Bogtryk Oplag: 4200 stk. Kommentarer og forslag til bladet: Helle Truesen Porsdal, htp-kultur@aalborg.dk En del af fællesskabet Når jeg kommer rundt i landet, hører jeg ofte rosende ord om integrationsindsatsen i vores skolevæsen. Alt kan altid gøres bedre, og vi er ikke perfekte i Aalborg. Men integrationsindsatsen er i mange år konsekvent blevet tilrettelagt ud fra et ressourcesyn. Det er ikke tomme ord, når der i Fælles Skolebeskrivelse står, at indsatsen skal tage udgangspunkt i elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Det er heller ikke tomme ord, at det er det enkelte barns behov, der afgør, hvilket tilbud det skal have. Aalborg Kommune har modtageklasser til tosprogede elever, der har behov for grundlæggende danskundervisning, inden de sluses ud i klasserne i den takt, de er klar til det. Som noget ganske særligt har vi også tokulturelle klasser i indskolingen, hvor danske og tosprogede medarbejdere samarbejder om at give tosprogede elever den bedst mulige skolestart. Op gennem klasserækkerne støttes eleverne ud fra deres individuelle behov med dansk som andetsprog i bestræbelserne på at sikre dem de bedste betingelser for faglig, personlig og social udvikling. På Seminarieskolens 10. KlasseCenter er der en klasse for tosprogede unge, der har brug for at forbedre deres færdigheder inden videre uddannelse, og sidst men absolut ikke mindst har vi UngAalborg Uddannelsescenter, der tilbyder tosprogede unge basisundervisning, prøve- og erhvervsforberedende undervisning, lektiehjælp, vejledning og støtte på ungdomsuddannelserne. Et væsentligt element i integrationsindsatsen er at sikre, at de tosprogede elever føler sig som en del af fællesskabet. Integration er en gensidig størrelse, hvor man mødes i fællesskabet og er med til at præge fællesskabet. Fællesskabsfølelsen giver selvtillid og selvværd og er en afgørende forudsætning for succesoplevelser i skolen. En nylig opgørelse fra UU-Aalborg over de sidste tre års 9. klasses afgangselever har vist, at de tosprogede elever, der har gået i tokulturelle klasser i mindst tre år, har klaret sig bedre til afgangsprøven end tosprogede unge på landsplan. Samtidig er 92,4 procent af dem i gang med en uddannelse efter folkeskolen på landsplan er det 89 procent af de tosprogede. Alle bestræbelser til trods er der mange tosprogede, som ikke gennemfører en uddannelse. Der er lang vej igen, hvis vi skal opfylde den nationale målsætning om, at 95 procent af en årgang skal bestå en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi konstant bestræbe os på at lære af de gode erfaringer og udvikle nye og endnu bedre tilbud. Næste nummer udkommer: November 2009 God fornøjelse med læsningen! Lone Vestergaard, skolechef I som i is. Jeanette Nielsen trækker bogstaver ud af hovedet i bogstavlotteriet, der optager eleverne meget. Bogstaverne skrives på tavlen, og eleverne gentager lydene.

3 3 Modersmålet er en ressource Som deltager i forskningsprojektet Tegn på sprog har Herningvej Skole allerede kunnet registrere, at brugen af modersmålet styrker de tosprogede elevers selvtillid. Mange tosprogede elever får problemer med deres læse- og skrivefærdigheder, når de kommer op i klasse. Et landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt, Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive, skal i en seksårig periode følge syv klasser fra 0. til og med 5. klassetrin for at indsamle faglig og pædagogisk viden om de tosprogede elevers møde med skriftsproget og afsøge nye muligheder for at styrke deres færdigheder. Herningvej Skole er blandt de fem deltagende skoler i projektet, der blev indledt sidste sommer. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Inte - grationsministeriet, Undervisningsministeriet, University College Nordjylland og tre andre professionshøjskoler samt Århus, Vejle, Odense, København og Aalborg kommuner. Udgangspunktet for projektet er, at man skal anerkende de sproglige ressourcer, som eleverne bringer med ind i skolen. Herningvej Skole adskiller sig fra de andre skoler i projektet ved at have en tokulturel klasse med en gruppe arabisksprogede elever og en arabisksproget lærer, der indgår i undervisningen. Derfor fokuseres der i Aalborg på mulighederne for at styrke de tosprogede elevers læse- og skrivefærdigheder ved at inddrage det arabiske moders mål i undervisningen. Alle sprog er legale I projektet er de involverede lærere på Herningvej Skole tildelt timer til kurser og til at samarbejde med den tilknyttede forskningsmedarbejder, lektor Winnie Østergaard, University College Nordjylland, om planlægning af undervisningen. I børnehaveklassen blev der gennemført to forløb, hvor Winnie Øster - gaard fulgte klassen, optog på video og analyserede. I disse uger er første forløb i 1. klasse under forberedelse. Klasselærer Jeanette Nielsen har overtaget klassen fra børnehaveklasseleder Lena Nielsen. Begge mener, at projektet allerede har haft effekt. Vi har arbejdet meget med, at børnene skal føle, at det er legalt at bruge deres modersmål. Når vi har taget hul på et emne, har vi talt om, hvad det hedder på arabisk. Vi har skrevet ord på tavlen på begge sprog og bedt de arabiske børn om at udtale de arabiske. Vi har haft små forløb, hvor børnene fik lov til at skrive på deres egen måde med bogstaver, tegn og deres egen form for børnestavning. Vi har også haft rollespil på dansk og arabisk, og nogle gange har vi talt om, hvad ting kan hedde på somali, kurdisk, tyrkisk, tysk, italiensk osv. Vi har mange nationaliteter i klassen, og alle skal føle, at deres sprog er værdifulde, siger Lena Nielsen. Får udvidet begrebsverdenen Jeanette Nielsen fortæller, at sprogforståelsen er meget vigtig. Hvis meningen med ord og sætninger glipper, hæmmes lysten og evnen til at lære. Det er vigtigt, at børnene får udvidet deres begrebsverden ved at få forklaret og vist, hvad ord betyder. Det kan være svært at forklare tosprogede, hvad sammensatte ord som f.eks. kælderhals og trækroner betyder. Tager man en tegning og deres modersmål til hjælp, går det langt bedre. Jeg har tit oplevet, at det er svært at få de tosprogede børn til at åbne munden, hvis der er noget, de ikke kan udtrykke på dansk. Her i klassen slår de som noget helt naturligt over i arabisk, hvis de mangler ord. De har helt sikkert fået et højere selvværd. De føler, de har status i klassen, siger Jeanette Nielsen, der ser frem til at blive fulgt og guidet af Winnie Østergaard de kommende år. En positiv effekt af projektet er, at eleverne har dannet venskaber på tværs af nationaliteter. Forældrene er fra første færd blevet informeret om projektet, og flere har taget initiativ til at invitere børn fra klassen hjem og arrangere fødselsdagsfester. En far, der er fodboldtræner, har fået næsten alle drenge til at gå til fodbold, og sammenholdet glæder skoleleder René Arnold Knudsen. Projektet handler også om integration. Faglig udvikling kan ikke stå alene. Den sociale udvikling er lige så vigtig. De tosprogede elever må ikke leve parallelle liv, siger René Arnold Knudsen, der har informeret om projektet på et pædagogisk rådsmøde. Alle lærere og pædagoger på skolen arbejder med tosprogede børn, og der er intet til hinder for, at de første projekterfaringer allerede nu bringes ud i alle klasser. Da lotteriet er slut, spørger Jeanette Nielsen, om der er nogle, der kan finde a et i det arabiske alfabet på væggen. Og det er der flere, der kan og vil!

4 4 Binder kulturerne sammen Ligeværdige lærere blandt ligeværdige elever. Eleverne spekulerer ikke over, at Vita Materna og Abdulkadir Sheik har forskellig hudfarve. Ligeværd og respekt er nøgleord for undervisningen og forældresamarbejdet i Seminarieskolens tokulturelle klasser. Når jeg fortæller klassen om dengang, jeg var en lille dreng i Somalia, er det med til at fjerne den følelse af mindreværd, som mange af de tosprogede børn har. De får en anden opfattelse af deres kultur. Det styrker selvværdet, siger Abdulkadir Sheik, lærer i Seminarieskolens tokulturelle klasser. Oplevelsen af ligeværd og et mål om at sikre tosprogede elever det bedst mulige faglige udbytte af undervisningen er årsagen til, at Aalborg Kommune som noget unikt i skoleverdenen har haft tokulturelle klasser i mange år. Klasserne oprettes på skoler, hvor der indskrives tosprogede elever med integrationsmæssige behov. De tokulturelle klasser er normalklasser, der har en gruppe på typisk fire-syv tosprogede elever med samme modersmål. I børnehaveklasserne er der tilknyttet en tosproget medarbejder i alle timer, på klassetrin er der en tosproget lærer i klasserne et antal timer om ugen. Efter 3. klasse ophører klasserne med at være tokulturelle, men eleverne undervises i dansk som andetsprog gennem hele skoleforløbet. Hvert år oprettes der tokulturelle børnehaveklasser rundt på kommunens skoler, da ønsket er, at de tosprogede elever så vidt muligt skal indlede skolegangen i det skoledistrikt, de tilhører. To 1. klasser med somaliske elever Seminarieskolen har mange års erfaring med tokulturelle klasser. 120 af de 540 elever er tosprogede, og i de to 1. klasser er halvdelen af børnene tosprogede. 10 af børnene har somalisk baggrund. Erfaringen er, at så stor en gruppe med samme modersmål vil få en klasse til at dele sig i to, så der ikke opnås den ønskede integration. Derfor er der fem somaliske elever i hver af de to 1. klasser. Når halvdelen af børnene på årgangen er tosprogede, betyder det selvfølgelig, at der er flere andre nationaliteter i klasserne. Men det er ikke ensbetydende med, at de har specielle behov. Hvis de havde integrationsmæssige behov, ville de være visiteret til en tokulturel klasse med deres egne modersmål, forklarer Abdulkadir Sheik. Abdulkadir Sheik har optimale forudsætninger for at undervise i de tokulturelle klasser. Han er læreruddannet i både Somalia og Danmark og har efter 16 år i Danmark stor indsigt i begge kulturer. I år rummer hans skema 8 timer i hver af de tokulturelle 1. klasser og 8 timer i en tokulturel 3. klasse. Med i planlægningen af undervisningen Abdulkadir Sheiks opgave er at sikre, at de tosprogede elever forstår, hvad der bliver forklaret. En anden vigtig opgave er at deltage i planlægningen af undervisningen, så der ved valg af undervisningsmaterialer og emner tages hensyn til de tosprogede elevers kultur. Tosprogede elever kan have svært ved at sætte sig ind i konteksten i social realistiske tekster. Derfor vælger vi tit læsebøger med eventyr og fortællinger. Vi passer på ikke at favorisere den enes kultur frem for den anden, forklarer Vita Materna, der er dansklærer i den ene 1. klasse.

5 5 Vita Materna har i flere år kørt parløb med Helle Duedahl i indskolingen. De to dansklærere sagde her i sommer farvel til to tokulturelle 3. klasser. Begge klasser klarede læseprøverne fantastisk godt, og elevernes præstationer var helt uafhængige af deres respektive nationaliteter. Helle Duedahl og Vita Materna forsikrer, at deres undervisning til fulde opfylder kravene i Fælles Mål om indsigt i den danske kultur. Det sker bare på en anden og mere spændende måde. Vi kan f.eks. have en emneuge om familierne, hvor vi arbejder med stamtræer og inddrager forældrene. Det breder viften ud, så vi ikke kun kommer omkring den danske kultur, men også omkring de andre kulturer i klassen. Det får de tosprogede børn til at føle, at deres forældres kultur er lige så betydningsfuld som den danske, siger Helle Duedahl. Abdulkadir Sheik tilføjer, at de tokulturelle klasser ikke kun kommer de tosprogede elever til gavn. Klasserne er også en gave til de danske børn. De får en ekstra dimension i undervisningen og bliver godt rustet til et voksenliv i det globale samfund, hvor de skal indgå i sammenhænge med mange forskellige kulturer. Det er også en fordel for alle elever, at der ofte er to lærere til stede i klassen. En del af fællesskabet De to 1. klasser kører ofte parløb, og lærerne lægger vægt på, at Abdulkadir Sheik fremtræder som lærer for alle elever. Ofte står han sammen med Helle Duedahl eller Vita Materna og underviser ved tavlen, og når eleverne arbejder, er det ikke kun de somalis - ke børn, han hjælper. Hans opmærksomhed er på de tosprogede, men han indgår som ligeværdig lærer i klasserne på præcis samme måde som de forskellige natio - naliteter blandt eleverne skal indgå ligeværdigt i klassefællesskabet. Abdulkadir Sheik er også opmærksom på de Abdulkadir Sheik holder hele tiden øje med, om de tosprogede elever har forstået opgaverne rigtigt. En typisk undervisningssituation. Abdulkadir Sheik og Helle Duedahl forklarer på skift ved tavlen. tosprogede elevers hjemmefront. I ramadan-måneden fortalte han f.eks. klasserne om ramadanen og de oplever, at de oftest kommunikerer godt med de Sheik har givet dem stor indsigt i andre kulturer, og skikken med at faste, så de muslimske børn ikke tosprogede elevers forældre. skulle føle sig flove over, at deres forældre opførte Vi prøver på alle måder at vise forældrene sig anderledes end de danske forældre. respekt og være åbne over for deres kultur. De skal mærke, at vi lærere ser det som en fælles Kontakten til forældrene opgave for skole og hjem at sikre børnene den Abdulkadir Sheik udfylder en vigtig rolle i forældresamarbejdet. Sammen med de to dansklærere betydning for forældrene, at Abdulkadir er i klas- bedste skolegang. Men det har helt sikkert stor prøver han f.eks. at udelukke alle risici for, at de serne, siger Vita Materna. tosprogede børns forældre ikke kommer til forældremødergen, trækker alle lærere på skolen på ham, hvis de Selvom Abdulkadir Sheik er tilknyttet indskolin- Man viser forældrene den respekt, at der ikke har problemer i forhold til skole-hjem-samarbejdet. holdes forældremøder i ramadanen, og der arrangeres børnepasning på skolen under forældremø- gerne ringer hjem til forældre, der har behov for at Han hjælper gerne med gode råd, ligesom han derne, så elevernes små søskende ikke skal være få en problematik forklaret. årsagen til, at forældrene bliver hjemme. Abdulkadir Sheik ringer også gerne til forældrene dagen før et møde for at forklare dem, hvad der skal foregå, og hvorfor det er vigtigt, at de kommer. I skoleåret 2009/2010 er der tosprogede elever på skolerne i Aalborg Kommune. Ofte er det også Abdulkadir Sheik, der baner vej for elevernes deltagelse i koloniture og svømning. Op gennem skoleforløbet støttes de med Mange somaliske forældre bærer på store traumer. De er nervøse og overforsigtige over for deres behov. undervisning i dansk som andetsprog efter børn. De kender ikke til danske skoletraditio ner med Der er 42 tokulturelle klasser fra f.eks. koloniture. De er usikre på, hvad der skal årgang. De tokulturelle klasser er normalklasser med en mindre gruppe tosprogede med foregå, og hvad børnene f.eks. får at spise. Når jeg forklarer det for dem og fortæller, at jeg er med samme modersmål. PPR visiterer tosprogede på turen, bliver de rolige. elever med integrationsmæssige behov til Det samme gælder med svømning. Jeg kan klasserne. forklare, hvad det egentlig handler om, så de ikke Desuden er der ni modtageklasser, der tilbyder nyankomne basisundervisning i dansk siger nej, fordi de har misforstået, hvad der foregår til svømning, siger Abdulkadir Sheik. som andetsprog. Efter ca. to år i en modtageklasse udsluses eleverne til normalklasser Åbenhed over for kulturerne på distriktsskolerne. Eleverne kan optages i Vita Materna og Helle Duedahl underviser begge i M.0 (børnehaveklasse), M.1 (1.-3. klasse), dansk som andetsprog ved siden af deres virke M.2 (4.-6. klasse), M.3 (7.-8. klasse) eller M.4 som klasselærere i indskolingen. Årene med de ( klasse). tosprogede elever og samarbejdet med Abdulkadir

6 6 Udviklingsprojektet under Fælles Skoleudvikling har fået fysiklærer Anders Samsøe til at samtale mere med eleverne, mens de udfører forsøgene. Aktionsforskning i den faglige læring Et udviklingsprojekt på Løvvang - skolen har skabt nye pædagogiske samarbejdsformer mellem faglærerne og lærerne i dansk som andetsprog. Dette virker på vores skole kalder CVU-Køben - havn og Rambøll Management et projekt, der er udført for Undervisningsministeriet. Udgangs punk tet for projektet var, at sproget spiller en afgørende rolle for tilegnelsen af alle fag, og at andetsprogspædagogikken derfor skal ind i almenpædagogikken. Projektet vakte genklang på Løvvangskolen, som nu også har erfaret, at det virker at arbejde bevidst med en sammenkobling af de to pædagogikker. Vi blev grebet af CVU-projektet, fordi det gør op med mangelsynet at sprog er noget, som eleverne mangler, og at problemet kan løses med sprog - stimulering og sprogscreening. I CVU-projektet anskues sproget som en dynamisk størrelse, der bygges op gennem skoleforløbet ved at bringe dansk som andetsprog ind i almenpædagogikken. Denne pæ da gogiske praksis ville vi gerne udvikle på skolen, fortæller lærer Eva Lautrup. Eva Lautrup har været koordinator på Udvik ling af pædagogiske praksisformer, som indarbejder den sproglige dimension i fagundervisningen, et etårigt udviklingsprojekt under Fælles Skole - udvikling. Projektet blev gennemført sidste skoleår som en light-udgave af CVU-projektet, men ikke desto mindre som et ambitiøst projekt med aktionsforskning, der involverede alle årgange på skolen. Partnership i klassen På Løvvangskolen er 40 procent af eleverne to - sprogede. Der er mange lærere med linjeuddannelse eller den nationale grunduddannelse i dansk som andetsprog, og der er gennem årene blevet arbejdet med dansk som andetsprog i mange forskellige organiseringsformer. I erkendelse af, at kravene til elevernes sprogforståelse og selvstændighed øges på mellemtrinnet og i overbygningen, har skolen de senere år i højere grad spredt støtten i dansk som andetsprog ud over alle årgange. Ønsket med projektet var at udvikle samarbejdet mellem faglærer og lærer i dansk som andet - sprog (dsa-lærer) til en form for partnership. Dsalæreren skal ikke bare være i klassen som hjælpelærer. De to lærere skal være fælles om at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, som integrerer de faglige og sproglige mål. Observerede undervisningen I projektet skulle en faglærer og en dsa-lærer fra hver årgang sammen gennemføre et undervisningsforløb. Forløbet blev planlagt og evalueret sammen med en kernelærer, der observerede undervisningen, optog video og analyserede de sproglige aspekter i undervisningen. Herefter blev der gennemført et nyt forløb på basis af de indhøstede erfaringer og sparringen fra kernelæreren. De fire kernelærere var dsa-lærere, der var

7 7 blevet undervist og inspireret til opgaven af Helle Pia Laursen, forsker og leder af Dette virker. Vi havde både dansk-, kristendoms-, natur og teknik-, fysik- og matematiklærere med i projektet. Det var vigtigt for os at få mange fag repræsenteret, da fagsproget er meget anderledes end dagligdags - sproget. I fagsproget møder eleverne mange nye begreber, der kan begrænse deres mulighed for at lære. Det er sproget, der skaber virkeligheden, og vi vil meget gerne ruste vores elever til at kunne bestige de bjerge, der venter dem videre i uddannelsessystemerne, siger viceskoleleder Gitte Adamsen. Eleverne skal bruge sproget Fysiklærer Anders Samsøe var blandt de lærere, der deltog i projektet. Anders Samsøe har tidligere Eleverne skal forstå indholdet af en tekst. Det er ikke undervist modtageklasser og synes selv, han er god nok, at de kan læse den, fastslår Eva Lautrup, der har til at tage hensyn til de tosprogede elever. Alligevel været koordinator på projektet. oplevede han, at sparringen med dsa-lærer Rose Plauborg Larsen og kernelærer Sidsel Jensen om ord og begreber, så de bundfælder sig. Hertil kommer, at de skal trænes i at forklare et emne, da det fysik- og kemiundervisningen i 9. klasse fik ham til at tænke anderledes. forventes af dem til de mundtlige afgangsprøver. Min normale praksis er, at eleverne først skal Anders Samsøe lader ofte eleverne besvare læse noget teori, så de har baggrund for at forstå skriftlige spørgsmål med sande og falske udsagn, de forsøg, vi skal udføre. Sidsel foreslog, at vi når han repeterer et emne med klassen. Sidsel vendte rækkefølgen, da hun kunne se, at Rose Jensen foreslog, at klassen i stedet skulle repetere ved at sidde i grupper og besvare spørgsmåle- havde svært ved at motivere den sprogligt svage gruppe. Vi prøvede at begynde med forsøgene og ne sammen ud fra de rapporter og noter, de havde tale med eleverne om forsøgene, mens vi udførte udarbejdet tidligere på året. dem. Det viste sig at være rigtigt godt. Det fik eleverne til at stille en anden slags spørgsmål, for- lærere aftalte, hvordan de hver især ville gå rundt i Svarene skulle fremlægges mundtligt, og de to tæller Anders Samsøe. klassen og vejlede. Fremgangsmåden gav de Sidsel Jensen fortæller, at det har været væsentligt for de fire kernelærere at få bragt mere mundt- sig. De stærke elever blev opfordret til at træne en sprogligt svage elever en god træning i at udtrykke lighed ind i undervisningen. Eleverne skal have slags prøveeksamen, og Sidsel Jensen registrerede, at alle elever var meget optagede af opgaven. mulighed for at spørge og for at bruge de nye Som en af fire kernelærere i projektet har Sidsel Jensen slået hårdt på tromme for mere mundtlighed i undervisningen. Med 40 procent tosprogede elever på skolen finder viceskoleleder Gitte Adamsen det vigtigt, at der konstant fokuseres på undervisningsformerne. Det var rigtigt givende, at vi var to lærere i klassen. Men projektet har også givet mig nogle redskaber, som jeg kan bruge, når jeg er alene i klassen. Jeg er blevet meget mere bevidst om, at eleverne skal have mulighed for at spørge og forklare sig, siger Anders Samsøe. At forstå og forklare Træningen i at forklare har været gennemgående i projekterne på alle årgange. Det er ikke nok, at eleverne kan læse teknisk, de skal kunne forstå og forklare indholdet af det, de læser. Og netop derfor har det været givende, at faglærere og dsalærere sammen har planlagt undervisningen. Der har nok været en tendens til, at vi dsa-lærere har haft berøringsangst i forhold til f.eks. fysik og andre fag, vi normalt ikke underviser i og derfor føler os usikre på. Omvendt har faglærerne måske haft den indstilling, at dsa-lærerne tager sig af det sproglige. Det kræver noget at udvikle nye samarbejdsformer, men projektet har vist, at det er givende for både tosprogede og danske elever, at fag- og dsalærere planlægger undervisningen sammen og tænker mere i mundtlighed, siger Sidsel Jensen. Her i efteråret vil rapporterne fra projektet blive formidlet ud i teamene, som også skal se og drøfte de forskellige videooptagelser. Sideløbende er lærerne i kompetencecentret i gang med at drøfte, hvordan erfaringerne fra projektet kan inddrages i nye tiltag. En af tankerne er, at faglærerne skal kunne hente vejledning hos dsa-lærerne, så den sproglige dimension bedst muligt indarbejdes i emnearbejder i klasserne.

8 8 Vil højne uddannelsesniveauet Med det store antal involverede lærere og vejledere og den systematiske opsamling af viden håber projektleder Helle Tobiassen, at projektet vil få varig effekt på uddannelsen af tosprogede unge. En omfattende flerårig indsats i Pro- Målet skal nås gennem udvikling af inkluderende jekt Uddannelsesløft skal højne uddan - læringsmiljøer, kompetenceudvikling af lærere og vejledere, metodeudvikling i klasserne og etablering af et nelsesniveauet hos tosprogede unge og mindske risikoen for frafald på ungdomsuddannelserne. Det unikke ved projektet er, at det sætter lærere videnscenter, der skal indsamle og formidle viden. og vejledere i spil på tværs af folkeskoler, gymnasiale Med en koordineret integrationsindsats, der favner uddannelser og erhvervsuddannelser. Vi ved fra ungdomsskolens integrationsindsats over for de bl.a. folkeskoler, ungdomsskolen og samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, er Aalborg årige, at det virkelig har effekt, når institutionerne Kommune kendt for at gøre det godt på integra - samarbejder. Nu får vi mulighed for at styrke det tionsområdet. Eksempelvis har Aalborg Ungdoms - tværinstitutionelle samarbejde samtidig med, at der skole formået at føre eleverne i de særlige klasser for arbejdes systematisk med kompetenceudvikling og tosprogede til prøveresultater, der ligger over karaktergennemsnittet på landsplan. Tobiassen, der er ansat som projektleder. udvikling af nye pædagogiske metoder, siger Helle Nu har skolevæsenet fået mulighed for at styrke indsatsen yderligere. Med betydelig støtte fra Det Uddannelsesforløb for lærere og Obelske Familie fond har Aalborg Ungdomsskole i vejledere regi af UngAal borg Uddannelsescenter etableret et Med en baggrund som konsulent for tosprogede storstilet Projekt Uddannelsesløft, der gennemføres hos PPR Aalborg var stillingen som leder på det over en femårig periode. store projekt en udfordring, som Helle Tobiassen Målet med projektet er at få det stadig større antal ikke kunne sige nej til. Mere end unge vil tosprogede unge fuldt integrerede i skole og samfund. Uddannelsesniveauet blandt de tosprogede snes ledere fra ni folkeskoler, UU-Aalborg, gymna- sammen med ca. 200 lærere, 35 vejledere og en skal højnes, så flere får faglige forudsætninger for at siale uddannelser og en række erhvervsskoler tage en ungdomsuddannelse, og færre dropper ud af blive involveret i det store projekt, der for alvor går ungdomsuddannelserne. i luften fra august I dette skoleår skal kontrakterne med de samarbejdende skoler og uddannelsesinstitutioner på plads, ligesom der skal ansættes funktionslærere og projektmedarbejdere og udvikles kompetenceudviklingsforløb. Hensigten er, at alle lærere og vejledere skal gennemføre et 60 timers uddannelsesforløb det første år og et 30 timers studiegruppeforløb det følgende år. Forløbene skal tage udgangspunkt i deres forskellige elevgrupper og fag. Funktionslærerne skal igangsætte metodeudvikling og observere i klasserne, ligesom de skal være krumtapper i opsamlingen af erfaringer og dokumentation til videnscentret. Videnscentret bliver omdrejningspunktet for udvikling af metoder og materialer og for formidling af viden om undervisningsmiljøer, dansk som andet - sprog, forældresamarbejde, elev- og undervisningsplaner m.v. Videnscentret skal knyttes tæt sammen med Pædagogik og Udvikling i Skole afdelingen, da det er tanken, at centret skal udbyde kurser og opkvalificeringsforløb om dansk som andetsprog for alle skoler, forklarer Helle Tobiassen. Fokus på de ældste årgange De deltagende skoler er Filstedvejens Skole, Herningvej Skole, Løvvangskolen, Mellervang sko len, Seminarieskolen, Sofiendalskolen, Sønderbro skolen, Tornhøjskolen, Vejgaard Østre Skole og UngAalborg Uddannelsescenter. Målgruppen er årgang i årene og årgang i Hertil kommer udvalgte årgange/klasser/hold på de deltagende gymnasiale uddannelsesinstitutioner og er - hvervs skoler samt vejledere fra UU-Aalborg. Den konkrete målsætning med projektet er, at de tosprogede unges karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse skal hæves med mindst 0,2 karakterpoint, og at deres frafald på erhvervsuddannelserne skal halveres fra 60 procent i 2008 til 30 procent i Et andet mål er at få fordoblet antallet af tosprogede unge på gymnasierne. I folkeskolen er 10 procent af eleverne tosprogede på gymnasierne er andelen kun fire procent.