Beskæftigelsesplan. Præsentation af de beskæftigelsespolitiske mål

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Præsentation af de beskæftigelsespolitiske mål Beskæftigelsesplanen består af 3 dele: Beskæftigelsesplan: Præsentation af de beskæftigelsespolitiske mål. Tillæg: Konkretisering af indsatser og resultatmål. Bilag: Fælles fynske udfordringer

2 Beskæftigelsesplan 2014 Udfordringerne på det Odenseanske arbejdsmarked Beskæftigelsesregion Syddanmark har i februar 2013 udgivet publikationen Debatoplæg for Odense og beskrivelsen af udfordringerne på det Odenseanske arbejdsmarked tager bl.a. sit afsæt deri. Situationen på arbejdsmarkedet i Odense Antallet af arbejdspladser er faldet med ca svarende til 8 % fra januar 2008 til november Faldet har været størst i begyndelsen af perioden og stagnerende fra 2010, hvor faldet har været på i alt ca. 600 arbejdspladser. Fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen især inden for industri, byggeri og privat service og dermed var der især en stigende ledighed blandt mænd. Fra 2010 og frem aftog faldet i beskæftigelsen inden for industri og byggeri og steg i dele af den private sektor. I den offentlige sektor aftog stigningen i beskæftigelsen. Dette medførte en stigende ledighed blandt kvinder og en faldende ledighed blandt mænd. Jobmarkedet er ikke fastfrosset og der er løbende mange jobåbninger, således var der 27 jobåbninger pr. 100 beskæftigede i Ledigheden er fortsat høj i Odense og ligger på et niveau, der er blandt landets højeste. Arbejdsstyrken i Odense forventes at stige de kommende år og det samme gør kompetencekravene. Efterspørgslen efter arbejdskraft forventes også at stige. Dels kan der, i forbindelse med de mange planlagte bygge- og anlægsinvesteringer, forventes efterspørgsel efter arbejdskraft inden for byggebranchen og dels vil der, når byggerierne står færdige, være skabt varige arbejdsplader i de virksomheder og institutioner byggerierne skal huse. En væsentlig udfordring er derfor at sikre det rette match mellem de kvalifikationer det fremtidige udbud af arbejdskraft har og de kvalifikationer fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge. Der vil således være et særligt fokus på indsatser i bygge- og anlægsbranchen pga. det kommende tiårs mange og store investeringer på området på Fyn især i Odense. Fokus i beskæftigelsesindsatsen i Odense Alle i gang hele tiden I forlængelse af Ny virkelighed Ny velfærd har Arbejdsmarkedscentrets og Jobrehabiliteringscentrets tilgang til borgerne ændret sig. Under overskriften Alle i gang hele tiden skal borgerne i højere grad gøres ansvarlig for eget liv. Medarbejderen skal i højere grad møde de ledige som facilitator med sigte på at den ledige finder den hurtigste vej til job og uddannelse. 1

3 Aktiviteterne følger to spor: Et spor i forhold til de forsikrede ledige og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og et spor i forhold til de indsatsklare. Spor 1 retter sig således mod de jobklare ledige. Aktiviteterne for den målgruppe vil være jobværksteder, netværk coaching, egen betjening / indberetning til egen sag, egen kontakt til virksomheder og aktiviteter til at identificere kreativitet og potentiale i forhold til iværksætteri. De jobklare lediges egenressource bringes i spil for at opnå, at flere kommer i job og uddannelse. I forhold til gruppen af unge ledige under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, retter indsatserne sig mod, at den unge påbegynder en uddannelse. Spor 2 retter sig mod de ikke arbejdsmarkedsparate borgere, der skal gennem en jobrehabiliterende indsats, eventuelt kombineret med en hverdagsrehabilitering. Beskæftigelsesindsatserne tilrettelægges med følgende mål for øje: få flere borgere i job eller uddannelse på kortere tid borgeren får ansvar for eget arbejdsliv vi gør noget sammen med borgeren og ikke for borgeren vi sætter fokus på øget styring på baggrund af effekter og resultater for den enkelte borger frem for procesmål og regler Det individuelle kontaktforløb tilrettelægges i samarbejde med borgeren. Sammen med borgeren aftales formålet med kontakten, kontaktform (personlig, telefonisk, digitalt, netværk, jobkonsulent eller anden form for kontakt) samt tidspunkt for næste kontakt. Kontaktforløbet tilrettelægges dermed individuelt og fleksibelt efter borgerens behov. De borgere, der kan selv, vil blive mødt med krav og forventning om at de også skal selv - finde vej til uddannelse og job. Borgere, der ikke kan selv, skal hjælpes og have indsatser, der hurtigst muligt sikrer selvforsørgelse. De borgere, der kan, men ikke vil, mødes til gengæld med konsekvens og vil blive sanktioneret efter gældende regler. Alt i alt vil den fremtidige tilgang gå fra processtyring til progressionsstyring Overfor borgere med funktionsnedsættelse er det også et krav, at dem der kan selv skal selv. Den nyligt vedtagne "Strategi for personer med funktionsnedsættelse" afspejler også denne tilgang samt tilgangen til at de bedst fungerende borgere med funktionsnedsættelse kan indgå i netværk og understøtte andre borgere med funktionsnedsættelse. Afsættet for strategien er et ønske om at sætte fokus på væsentlige forhold, som i positiv forstand kan stimulere fastholdelse og inklusion af borgere med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Med frikommuneforsøget udvides den traditionelle definition af den aktive indsats. Således er aktive indsatser nu en bredere vifte af aktiviteter, der skal bringe borgerne tættere på job el- 2

4 ler uddannelse uanset om de er iværksat og udført af borgeren selv eller af kommunen/anden aktør. I forbindelse med Odense Kommune som frikommune vil der også være fokus på indsatser der retter sig mod brug af frivillige organisationer samt frivilligt arbejde. Alle indsatser gennemføres under hensyntagen til principperne i Ny virkelighed ny velfærd. Der vil således være fokus på inddragelsen af civilsamfundet i den konkrete opgaveløsning, og der vil være fokus på brugen af ressourcer og effekten heraf. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 indsatserne Beskæftigelsesministeren har valgt at fastholde de beskæftigelsespolitiske mål fra 2013 i Ministeren begrunder fastholdelsen af målene i, at målene er dækkende for de områder, hvor der er særligt behov for en styrket beskæftigelsesindsats og i ønsket om at understøtte kontinuitet og fokus i indsatserne. De beskæftigelsespolitiske mål er centrale omdrejningspunkter for beskæftigelsesplanen: MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Nedenfor følger en uddybning af de fire beskæftigelsespolitiske mål med afsæt i Odenses udfordringer. 3

5 Udfordringer i forhold til ministermål 1. Flere unge skal have en uddannelse - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er i Odense i december 2012 på fuldtidspersoner. Ungeindsatsen i Odense er udfordret af, at de unge på kontanthjælp og a-dagpenge er en meget sammensat gruppe med forskellige ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. For den enkelte unge er uddannelse vejen til at skabe sig en platform på fremtidens arbejdsmarked. Ungdomsuddannelse og erhvervskompetencegivende uddannelse øger betydeligt den enkeltes muligheder i livet. Som en del af Odense kommunes Ungestrategi bruges uddannelsespålægget for alle i målgruppen. D.v.s. for kontant- og a-dagpengemodtagere mellem 18 og 25 år uden en kompetencegivende uddannelse. I 2012 er der i gennemsnit givet 51 uddannelsespålæg pr. måned. Siden marts 2011 har der været et samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) om at vende-i-døren. De unge henvises til en UUO-vejleder i forbindelse med, de har henvendt sig for at søge om offentlig forsørgelse. Ca. halvdelen af de unge under 25 år har umiddelbart efter et besøg hos vejlederen ikke ansøgt om offentlig forsørgelse. Fire måneder efter et møde med UUO-vejlederen er 30 % af de unge ikke på offentlig forsørgelse. I perioden er antallet af ufaglærte unge, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, steget med ca personer svarende til 27 %. Stigningen skyldes blandt andet, at antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder en uddannelse er næsten fordoblet. Stigningen skal ses i lyset af effekterne af vend-i-døren og den øgede brug af uddannelsespålæg overfor ufaglærte unge ledige. For unge uden kompetencegivende uddannelse er der et klart uddannelsesfokus i indsatsen. For unge der allerede har en uddannelse er målet hurtigst muligt at komme i varig beskæftigelse. De nyuddannede unge er dog i betydelig risiko for at blive langtidsledige, og der vil være fokus på at vedligeholde deres kompetencer. Dette bl.a. i form af jobrotation og løntilskud samt andre virksomhedsrettede redskaber. Konkrete indsatser I løbet af 2013 er der etableret en Ungeenhed som samler beskæftigelsesindsatsen, for årige, social sagsbehandling for udsatte unge, som har afsluttet grundskolen samt uddannelsesvejledningen. Dette for at sikre sammenhængende ungestrategi og en fælles linie overfor de unge. 4

6 Indsatsen for unge uden uddannelse, skal i særlig grad have fokus på den unges optagelse på ordinær uddannelse, på valget af uddannelse, den unges motivation og forudsætninger for uddannelse og en konstruktiv anvendelse af uddannelsespålæg i sammenhæng med de unges uddannelsesplaner. Der tilrettelægges indsatser, der sigter på at højne uddannelsesgraden blandt de unge. Indsatserne vil bl.a. have fokus på: At de unge skal kunne mestre eget liv. Gennem bl.a. netværk og fællesskab med andre unge skal den unge finde motivation og vilje til at sætte mål for tilværelsen og hermed skabe sig et afsæt for voksenlivet. Uddannelsespålæg og uddannelsesparathed hos ledige unge At styrke partnerskaber der sigter på at øge optaget på ungdomsuddannelser og mindske frafaldet. At indgå i samarbejder om særlige risikogrupper og samarbejder der sikrer bedst mulig overgang mellem grundskole, ungdomsskoler og ungdomsuddannelser. At rekruttere unge til de faglige uddannelser i byggebranchen. En konkretisering af indsatserne og en fastlæggelse af resultatmål for indsatserne i forhold til ministermålet vil blive beskrevet i et særskilt tillæg til beskæftigelsesplanen, der behandles i byrådet inden udgangen af Udfordringer i forhold til ministermål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres I december 2012 modtog fuldtidspersoner i Odense førtidspension. Det svarer til 8 % af de årige. Det har de seneste år været en målsætning at nedbringe tilgangen til førtidspension, og det er lykkedes. Tilgangen til førtidspension i 2012 var på 311 fuldtidspersoner. Den blev reduceret med 38,9 % fra december 2011 til december 2012, og Odense har i dag en lavere tilgang end regionen som helhed. Opbremsningen i tilgangen til førtidspension har betydet, at antallet af førtidspensionister nu er faldende. Førtidspensionsreformen fra 2013 sigter mod, at indsatsen i kommunerne - med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen - tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Indførelsen af ressourceforløb og reformen af reglerne om fleksjob, hvor det er muligt at etablere fleksjob med få effektive arbejdstimer, må forventes at begrænse tilgangen til førtidspension. På kort 5

7 sigt især i 2013 vil denne effekt være stor. På længere sigt vil effekten være mindre primært som følge af, at en andel af de borgere, som afgår fra ressourceforløb, vil få tilkendt førtidspension. I Odense er forventningen pt., at denne andel vil ligge på cirka 50 %. Ud fra dette samt de hidtidige erfaringer fra sager behandlet i rehabiliteringsteamet forventes nytilgangen til førtidspension at blive på 180 personer i Tilgangen til førtidspension kommer hovedsageligt fra sygedagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp match 3. Det er en udfordring for Odense, at konjunktursituationen samt succes med dels at sikre afgang fra sygedagpenge, dels at reducere tilgangen til førtidspension betragteligt, har betydet en forholdsvis stor tilvækst i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Dertil kommer, at nogle af de forsikrede ledige, som mister dagpengeretten, må forventes at lægge et øget pres på f.eks. sygedagpengeområdet. Konkrete indsatser Den positive udvikling i forhold til at reducere varigheden af sygedagpengeforløb skal fastholdes, herunder andelen af langvarige forløb (over 26 uger), da risikoen for at overgå til permanent offentlig forsørgelse stiger med varigheden på sygedagpenge. Tilsvarende skal den forholdsvis store tilvækst i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stoppes. Der tilrettelægges konkrete indsatser der sigter på at begrænse tilgangen af personer til førtidspension. Der vil bl.a. være følgende fokus for indsatsen: Facilitering af indsatser i netværk, hvor borger hjælper borger. Målrettet sagsbehandling gennem styring af progression via resultatbaseret styring (RBS). Alle i gang hele tiden med individuelt tilpassede indsatser. Øget fokus på brug af mentorer. Fokus i indsatsen er på uddannelse, job og selvforsørgelse. En konkretisering af indsatserne og en fastlæggelse af resultatmål for indsatserne i forhold til ministermålet vil blive nærmere beskrevet i et særskilt tillæg til beskæftigelsesplanen, der behandles i byrådet inden udgangen af

8 Udfordringer i forhold til ministermål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Erfaringerne viser, at jo længere tid dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere er ledige, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Antallet af langtidsledige i Odense har stabiliseret sig på ca personer og langtidsledighedsprocenten på 2,8 % er blandt de højeste i landet. Langtidsledigheden er især høj blandt nyuddannede. 206 af de langtidsledige er nyuddannede, hvilket svarer til, at 5,0 % af de nyuddannede ikke er kommet i gang med at anvende deres uddannelse. De nyuddannede er således en udsat gruppe under lavkonjunktur og er i særlig risiko for at blive overhalet indenom af andre nyuddannede, såvel som at have svært ved at klare sig i konkurrencen mod ledige med erhvervserfaring. Der skal gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Der er fokus på de dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være i risiko for langtidsledighed, samt de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden. Konkrete indsatser Der er en fokuseret indsats dels for nyledige der er i risiko for langtidsledighed, dels for ledige sidst i dagpengeperioden. Det er afgørende at fastholde fokus på målrettet jobsøgning og på jobformidling. Indsatserne bygger bl.a. på erfaringer fra akutpakken, herunder bl.a. den personlige jobformidler, der understøtter den ledige i kontakt med konkrete virksomheder samt en styrket vejledningsindsats, opkvalificering og motivation til brancheskift. Som eksempel kan nævnes brancheskift over mod bygge-/anlægsområdet, i særlig grad for arbejdskraft udskilt fra industrien. Der er allerede taget initiativer til konkrete efteruddannelsesprojekter, hvilket vil fortsætte i 2014, hvor forskellige modeller for opkvalificering vil blive udviklet og afprøvet. Målsætningen er at begrænse antallet af langtidsledige, og at perioden på offentlig forsørgelse bliver så kort som muligt. Indsatsen vil blive tilrettelagt med progression for øje i form af indsatser, der understøtter de lediges motivation mod job og uddannelse. Der vil bl.a. være følgende fokus for indsatserne: Tidlig indsats med fokus på generelt kortere ledighedsperioder og tidlig opmærksomhed på ledige med risiko for langtidsledighed 7

9 Intensiv og virksomhedsrettet indsats for længerevarende ledige Netværksdannelse for såvel forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere. Både netværk med specifikt fokus på job- og uddannelsessøgning, men også mulighederne i foreninger, frivillige organisationer og boligområder for at være del i aktiviteter, som kan give mod og motivation. Kontaktforløb og aktivitet efter individuelle mål og behov Hjælp og vejledning til jobsøgning med fokus på faglig og geografisk mobilitet. Skabe kontakt mellem de ledige og virksomhederne, herunder at understøtte erhvervelse af erfaringer for personer uden arbejdsmarkedserfaring i form af jobrotation, virksomhedspraktikker, løntilskud og andre virksomhedsrettede aktiviteter. Der vil blive tilrettelagt en aktiv indsats for langtidsledige med afsæt i alle i gang hele tiden, og som bygger på virksomhedsrettet aktivering, hvor den ledige kan træne og vedligeholde sine kvalifikationer og evt. få mulighed for at prøve et nyt arbejdsområde. Der vil være et særligt fokus på jobklare kontanthjælpsmodtagere og på at begrænse ledighedsperioden mest muligt. En konkretisering af indsatserne og en fastlæggelse af resultatmål for indsatserne i forhold til ministermålet vil blive beskrevet i et særskilt tillæg til beskæftigelsesplanen, der behandles i byrådet inden udgangen af Udfordringer i forhold til ministermål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen En forudsætning for, at lykkes med beskæftigelsesindsatserne, er en tæt kontakt til og dialog med erhvervslivet, og et godt kendskab til arbejdsmarkedet herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det er ligeledes vigtigt, at synliggøre ledige jobs samt understøtte virksomhedernes rekruttering. Det handler om, at alle jobmuligheder skal udnyttes til gavn for de ledige. 8

10 Med en tæt virksomhedskontakt opnås der viden om virksomhedernes opkvalificerings- og rekrutteringsbehov på kort og langt sigt, hvilket er vigtig viden i kompetence- og uddannelsesvejledning af de ledige unge som voksne. Odense har i dag etableret et samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud på ca. 21 pct. af arbejdsstederne i kommunen. Det er især virksomhedspraktikker der samarbejdes om. Arbejdsmarkeds-og JobrehabiliteringsCentrets virksomhedsservice skal ses i sammenhæng med Kommunes erhvervs-og vækstpolitik, som vi er aktive medspillere i understøttelsen af. Vi indgår i Erhvervskontaktens taskforce som er virksomhedernes indgang til Odense Kommunes samlede virksomhedskontakt. Fokus for 2014 vil være aktiv virksomhedsrettet indsats, synliggørelse af jobåbninger, understøttelse af virksomhedernes rekrutteringsbehov, indhente virksomhedsrettede tilbud og imødegåelse af paradoksproblemer. Indsatsen vil søge at højne samarbejdsgraden med virksomheden om beskæftigelsesindsatsen og et særligt fokus rettes på brancher med vækstpotentiale, herunder byggebranchen. Konkrete indsatser Indsatsområderne vil blive tilrettelagt med det mål for at øje at sikre en høj samarbejdsgrad med virksomhederne. Virksomheder med potentiale for vækst vil dog udgøre et særligt fokusområde, idet der her kan skabes volumen i samarbejdet. I overskriftsform lyder de prioriterede 2014 indsatser således: Vi vil være den professionelle samarbejdspartner Alle virksomheder over 5 ansatte skal have tilbudt en struktureret samarbejdsmodel Vi understøtter virksomheder med behov for arbejdskraft Vi prioriterer særligt brancher i vækst Vi understøtter det tværkommunale samarbejde også når det gælder om at imødekomme virksomheders behov Virksomhederne skal være en del af de lediges netværk Der vil bl.a. være følgende fokus for indsatserne: Målrettet samarbejde der sikrer en bred samarbejdsflade til virksomhederne. Der tilstræbes særlig høj samarbejdsgrad med virksomheder inden for byggeri/anlægsbranchen. Vi vil være optaget af såvel jobskabelse som kompetenceudvikling. 9

11 Opbygge velfungerende netværk på tværs af virksomheder, brancheorganisationer, fagforeninger, bygherrer og uddannelsesinstitutioner. Understøtte virksomhedernes rekrutteringsbehov, og synliggøre jobåbninger så gennemsigtigheden styrkes. Sikre kendskab til og overblik over de lediges kompetencer. Etablering af en koordineret ind-og udgang til virksomhederne, med henblik på at styrke den opsøgende virksomhedskontakt og forbedre den leverede service. Der vil være et sted for henvendelse, der sikrer den videre behandling. Samarbejde om de virksomhedsrettede redskaber og målrette indsatsen ift. de borgere der har brug for hjælp, eks. langtidsledige og personer med risiko for at blive langtidsledige. Øget samarbejdet om virksomhedsrettede tilbud, herunder i særlig grad jobrotation, hvor der i 2014 vil være fokus på at fortsætte den stigende udvikling i brugen af jobrotation. En konkretisering af indsatserne og en fastlæggelse af resultatmål for indsatserne i forhold til ministermålet vil blive beskrevet i et særskilt tillæg til beskæftigelsesplanen, der behandles i byrådet inden udgangen af Den godkendte beskæftigelsesplan for 2014 skal senest offentliggøres den 31. januar 2014 på Inden offentliggørelsen skal budgettet og endelige kvantitative niveau mål, samt det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer indføjes i beskæftigelsesplanen. 10