Hjernen i. i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end vi gør og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjernen i. i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end vi gør og"

Transkript

1 02 Hjernen i ledelsesarbejdet Af Nicolaj suhr Hvorfor denne artikel om hjernen i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end vi gør og ikke gør, udfordres af eller trives under, så har det med hjernen at gøre. Alt har med hjernen at gøre! Peter Lund Madsen beskriver det i bogen Dr. Zukaroffs testamente`:...vores verden skabes i vores hjerner (Madsen: 205). Udfordringen er dog, at det kan være både vanskeligt og nærmest umuligt at beskrive hjernen og hjerneprocesser uden at undgå en voldsom forsimpling af den neurale kom- pleksitet, der indgår i fortællingen om hjernen og dens processer. Derfor bør denne artikel ikke ses som fyldestgørende beskrivelser af de hjerneprocesser, artiklen behandler. Derimod bør den læses ud fra mit ønske om at samle et bredt udsnit af den forskning, der findes om hjernen i en organisatorisk og ledelsesmæssig sammenhæng. Det er min forhåbning at øge bevidstheden og debatten inden for området i en organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst. Når du læser denne artikel, kan du forvente følgende: At få en hurtig indføring i hjernens basale strukturer, som du kan anvende i dit daglige arbejde. At få tydelige eksempler på hjernens indflydelse og virke i en organisatorisk og ledelsesmæssig sammenhæng. At få konkrete, brugbare forklaringer og værktøjer til at arbejde med hjernen i ledelsesarbejdet. God læselyst. 19

2 Læsevejledning: Artiklen er opbygget i tre hovedafsnit, der kan læses adskilt fra hinanden. Dog anbefales læseren at starte med første hovedafsnit: Hjernen som et hus, der er artiklens neurale fundament. Hjernen som et hus Der findes mange måder at beskrive hjernen på. Ofte og naturligt afspejler disse fortællinger den kompleksitet, hjernen rummer. Men i artiklen her søges en kompleksitetsreducerende forståelse af hjernen, hvor kun den mest basale og nødvendige hjerneviden vil blive nævnt for at fremme artiklens egentlige hensigt: At tydeliggøre hjernens relevans i ledelsesarbejdet. Professor Eric Zillmer har enkelt og konkret beskrevet hjernen som et hus, hvor forskellige etager og rum er kommet til gennem tiden (Zillmer)1. Zillmers hjernefanses for at være et eksempel på en forsimplet og konkret beskrivelse af hjernen, hvorfor jeg anvender hjernehuset til at forklare hjernens opbygning. For at forstå, hvordan hjernen er bygget op, skal man forestille sig et hus, hvor forskellige etager og rum er kommet til gennem tiden. I kælderen finder vi hjernestammen, som er den ældste del af vores hjerne. Den benævnes ofte reptilhjernen2 og har med basal forudsætning for liv at gøre, såsom flugt, skafning af føde og parring. Sagt mere entydigt holder den os i live. Lige over kælderen findes stueetagen, der er udviklet efterfølgende og kaldes det limbiske system. Dette område har særligt med følelser at gøre, og det blev med stor sandsynlighed udviklet i relation til pattedyrets gradvist tættere tilknytning til dets afkom. Basalt set søger det limbiske system at belønne adfærd, der fremmer overlevelseschancerne og derved holder organismen væk fra truende og ubehagelige situationer. Disse emotionelle styringer kan således tage over og nedsætte rationel tænkning til organismens bedste (Hart: 131). Set ud fra et overlevelsesperspektiv kan dette være særdeles brugbart og vigtigt, men til tider mindre hensigtsmæssigt, når det sker i organisatoriske sammenhænge. Det limbiske system reagerer måske på truende og ubehagelige omgivelser, men disse vil sjældent være livstruende i en organi20 satorisk kontekst. Alt dette skal vi komme tilbage til under afsnittet: Den naturlige adfærd og kommunikation. Den sidste etage, første sal, er storhjernen (Neocortex) og kan kort benævnes som området for bevidst og abstrakt tænkning. Et argument inden for hjerneforskning er, at en vigtig årsag til at mennesker har en så stor hjerne faktisk skyldes den evolutionære nødvendighed af at kunne håndtere denne sociale kompleksitet (Østergaard: 138). I modsætning til kælderen og stueetagen besidder førstesalen således evnen til at bearbejde og forholde sig til kompleksitet. Nyere forskning har endvidere bemærket en sammenhæng mellem dyrs sociale sameksistens og størrelsen på storhjernen. Jo større storhjerne, jo større social gruppe indgår dyret i. Man kan således sige, at menneskets storhjerne er et resultat af vores behov for vidtrækkende intellektuelle evner i henhold til vores sociale sameksistens. I de følgende afsnit beskrives kort de enkelte områder og enkelte af deres dele i ovennævnte rækkefølge. Hjernestammen Hjernestammen kan betegnes som grænsefladen mellem menneskets hjerne og hoved, og dens opbygning og funktion minder om rygmarven. Dog besidder hjernestammen langt flere arbejdsopgaver end rygmarven. Åndedrættet, hjerteaktiviteter m.v. er blandt hjernestammens vigtigste funktioner (Hart: 100). Herudover fungerer den blandt andet som transportvej for udvekslingen af neural information mellem storhjernen, lillehjernen og rygmarven (Bjarkam:85).

3 Endvidere rummer hjernestammen nervecellegrupper, der forsyner resten af centralnervesystemet3 med monoaminerge neurotransmittere (dopamin, noradrenalin og serotonin), som har stor betydning for vores sansemæssige, psykiske, motoriske og emotionelle velbefindende (Bjarkam: 86; Hart: 101). Lillehjernen Lillehjernen (cerebellum) er ca. 10 cm bred. Den er opbygget af to hemisfærer og hjælper de øvrige dele af centralnervesystemet med motorisk koordination og automatisering (Hart: 121). Det er derfor lillehjernen, der muliggør, at mennesket efterhånden gennem træning kan lave motoriske bevægelser (fx at spille tennis eller guitar), uden at tænke over de enkelte dele i bevægelsen (Østergaard: 25; Bjarkam: 107). Lillehjernen får neural information fra storhjernen, hjernestammen og rygmarven, som lillehjernen er afhængig af for at kunne varetage dens funktion tilfredsstillende. Et fint eksempel på lillehjernens betydning i forhold til f.eks. motoriske bevægelser relaterer sig til lillehjernens følsomhed over for alkohol. Det er lillehjernen, som gør, at personer kan få motoriske og talemæssige problemer, når de har drukket alkohol. (Østergaard: 25; Bjarkam: ). Det Limbiske system Vores følelser og emotioner opstår særligt i det, vi kalder det limbiske system, der primært varetager emotionelle funktioner såsom angst, aggressivitet, stemningsleje, hukommelse og social tilpasningsevne. Af den grund betegnes systemet ofte som den emotionelle hjerne (Hart: 131). Det limbiske system er talrige gange blevet modificeret, hvorfor en endegyldig definition af dets struktur ikke eksisterer. Vi skal derfor kun se nærmere på de mest markante strukturer i det limbiske system, nemlig hippocam- pus, hypothalamus og amygdala (Madsen: 305; Bjarkam: 225). Hippocampus Hippocampus spiller en vigtig rolle for områder som indlæring og hukommelse og har udvidede forbindelser til præfrontale cortex, der er en del af frontallapperne (storhjernen) (Hart: 136). Nogle af de vigtigste input til hippocampus kommer fra hypothalamus og amygdala, hvor særligt sidstnævnte har direkte forbindelser til hippocampus (Bjarkam: 226). Hippocampus bibringer således information fra områder i hjernebarken, som bearbejder og samordner vores sensoriske input samt tillægger dem følelsesmæssig værdi (Bjarkam: 226). Hippocampus spiller derved en vigtig rolle i arbejdet med at kunne huske f.eks. sin historie i en tidsmæssig sammenhæng. Forekommer læsioner i hippocampus, svækkes eller forsvinder evnen til at lære nyt og huske nye fakta. Derimod kan gamle minder fint være tilgængelige og dermed gemt andetsteds i hjernen (Bjarkam: 227). Hypothalamus Hypothalamus varetager opretholdelsen af vores indre miljø. Det vil sige, at den holder kroppen i kemisk og fysisk balance. Hypothalamus har betydning for væske- og fødeindtagelse, temperaturregulation, kønsmodning, seksuel adfærd og vækst samt komplicerede autonome reaktioner som kæmp eller flugt` -respons (Bjarkam: 133, 141; Madsen: 127). Kæmp og flugt` -responser relaterer sig til en overordnet regulator af vores indre miljø, der får dele af systemet til at samarbejde på en hensigtsmæssig måde i henhold til vurdering af farer for individet. Med henblik på at opnå maksimal effekt, hvis der er fare på færde, sættes kroppen i beredskab til kamp eller flugt. Det kan for eksempel ske ved, at individets slagvolumen øges.4 (Bjarkam: 141). For at kunne varetage disse opgaver tilstrækkeligt: 21

4 må hypothalamus have adgang til store mængder af information om den aktuelle status i vores indre miljø () Ligeledes må hypothalamus have tilstrækkelige efferente forbindelser (dvs. forbindelser der bærer information ud) til at have indflydelse på disse systemer (Bjarkam: 133). Amygdala Amygdala ligger som en mandelformet kerne foran hippocampus i bunden af det limbiske system lige over hjernestammen. Amygdala er solidt forbundet til det limbiske system, eksempelvis præfrontale cortex, førnævnte hippocampus, den basale forhjerne og hypothalamus. Amygdala forarbejder sanseindtryk og er ansvarlig for den emotionelle farvning af vores sanseindtryk. Den er også en væsentlig regulator i forhold til frygt og aggressionsbehandling, det vil sige alle former for angstreaktioner, panikangst, fobier m.m. (Bjarkam: 229; Hart: 132). Amygdala har en overvågningsfunktion, og den scanner konstant efter sensorisk stimuli over hele hjernen og gør klar til handling på baggrund af det mindste tegn på potentiel fare. Den reagerer refleksagtigt på pludselig intensive sanseindtryk, som hurtigt vurderes i forhold til en eventuel faretruende betydning, og den aktiveres gennem perceptioner, der fremstår frygtindgydende eller frygtprægede. Da den er en struktur, der registrerer frygt, er den involveret 22 i reaktioner, som er forbundet med kamp/flugt-adfærd og fastfrysning og i udløsning af aggressivitet (Hart: 132). Storhjernen Storhjernen (cerebrum) udfylder det meste af kraniekassens indre og udgøres af den højre og venstre hemisfære, der er en betegnelse for hjernens højre og venstre halvdel. De to hemisfærer adskilles af en langgående fure og holdes sammen af hjernebjælken. Sammen med den underliggende hjernestamme og lillehjerne udgør disse områder det, vi kalder hjernen (Østergaard: 26-27). Storhjernens overflade er fordelt i hjernevindinger, adskilt af hjernefurer, der opdeler hemisfærerne i fire hjernelapper. Dem skal vi nu se nærmere på ( dk). Hjernelapper Hjernens furer kan anvendes til at afgrænse de to hemisfærer. Nedenfor beskrives de fire5 hjernelapper: Frontallappen, parietallappen, temporallappen og occipitallappen. Frontallappen Frontallappen benævnes også pandelappen og er den hjernelap, der er størst. Den udgør 1/3 af storhjernen og har en kompleks struktur. I denne artikel vil der særligt være fokus på den forreste del af pandelappen, som er bestemmende for vores personlighed (dvs. hvem vi er), social og emotionel adfærd samt initiativ, motivation og målrettethed (Bjarkam: 146, ). At den præfrontale cortex er bestemmende for, hvem vi er, har vist sig ved læsioner i området, der fører til ændret personlighed og målrettethed. Parietallappen Hvor frontallappen er bestemmende for vores personlighed og hvem, vi er, har parietallappen også benævnt isselappen at gøre med oplevelsen af sig selv i verden og de sensoriske sanseindtryk. Parietallappen modtager

5 Occipitallappen Occipitallappen benævnes også nakkelappen og udgør hemisfærens bagerste del. Occipitallappen er tæt knyttet til synssansen og modtager sanseinformation fra øjet. (Bjarkam: 148; Hart: 48). Indkommende synsindtryk projiceres til området omkring () den primære synsbark, mens () den accessoriske synsbark foretager viderebearbejdning og integration af de indkommende synsimpulser (Bjarkam: 148). Ovenstående forsimplede kortlægning og gennemgang af hjernen og dens dele afsluttes her. Der vil løbende gennem artiklen henvises tilbage til ovenstående afsnit. sanseindtryk fra hud, muskler og led og behandler og adskiller mellem disse sanseindtryk (Hart: 48, 144; Bjarkam: 146). Parietallapperne hjælper med at lokalisere kroppens position i rummet og koordinere og sammenligne den følte krops position med den ydre verden. Området støtter en afklaring af, hvordan genstande er lokaliseret i forhold til organismen (Hart: 144). Temporallappen Temporallappen benævnes også tindingelappen og er sæde for auditorisk cortex og er endvidere sæde for hippocampus og amygdala. Temporallapperne afkoder og tolker det, som vi hører og ser, og den forarbejder sensoriske meddelelser (Hart: 48; Bjarkam: 146). Den naturlige adfærd og kommunikation Hvad er en amygdalareaktion, og hvad er neurale særtræk? Hvor meget kontrollerer vi hjernen, og hvor meget kontrollerer hjernen os? Disse spørgsmål ses ind i en organisatorisk kontekst og behandles i nedenstående afsnit. Jeg vil nu give et eksempel på en amydgalareaktion: Der sidder tre ledere på en scene. De tre ledere har bedt en konsulent om at hjælpe dem med at idéudvikle på en fastkørt udviklingsproces i organisationen. Konsulenten stiller de tre ledere følgende spørgsmål: Hvor lidt skal der til for at skabe en afgørende udvikling på jeres område? To af lederne vælger at imødekomme spørgsmålet og svare, hvorimod den tredje leder forholder sig tavs, med den begrundelse, at det er et dårligt spørgsmål. Eksemplet stammer fra bogen Innovation og ledelse` af Kjeld Fredens. Efter forfatterens mening illustrerer det, hvad man kan kalde en amygdalareaktion, dvs. en krisereaktion der: 23

6 skærper sanserne, stiller kompliceret tænkning i bero og udløser en refleksmæssig, automatisk reaktion selvom det kan medføre dramatiske ulemper i det moderne arbejdsliv (Goleman: 104). Fredens begrunder ikke yderligere lederens afvisning, hvorfor vi kun kan gætte os til begrundelsen for lederens reaktion. Men en ting er kendt: Amygdala reagerer før, vi kan nå at tænke en udvidet refleksiv tanke (Fredens: 59). På savannen har dette sikret vores overlevelse, men hvad med i nutidens organisationer? Hvordan forstås, imødekommes og håndteres amygdalareaktioner der? Det er, hvad følgende to underafsnit omhandler. Når tigeren kommer Vi kender alle følelsen af en kamp eller flugt respons6, hvor vi hurtigt kan mærke den kropslige reaktion på en given situation. Vi er sjældent i tvivl om, hvorvidt vi behages eller væmmes ved en situation. Pete Hamill har i sin bog Embodied Leadership`, levende beskrevet, hvorledes en ubehagelig situation kropsligt udspiller sig hos mennesket. Det udfolder sig i en række faser, som er følgende: Først sender især amygdala faresignaler til andre dele af hjernen samt til hjertet og lungerne for at øge vores puls og vejrtrækning Blodkar i maven snøres sammen, og blodet flyttes til de store muskler, hvilket giver følelsen af sommerfugle i maven Blod ledes væk fra kapillærer i huden, der kan forårsage den hvide og blege hud. Derudover frigives sved for at nedkøle kroppen i forventning om det kommende arbejde, fx løb eller kamp (Hamill: 144) Kroppen er nu forberedt på at kæmpe eller løbe væk fra en tiger, men i dagens organisationer er det ikke tigere, vi kæmper imod. Problemet er, at hjernen stadig følger 24 den gamle strategi og ikke skelner mellem fysiske trusler, såsom en tiger, og de sociale, organisatoriske eller politiske udfordringer, vi møder i arbejdslivet (Hamill: ; Goleman: 104). Hvis vi vender tilbage til ovenstående eksempel, så bør den leder, hvis amygdalareaktion førte til lederens tavshed, måske derfor tilgås med en vis portion neural imødekommenhed eller sågar neural forståelse. For hvorvidt havde lederen en reel chance for at afværge amygdalareaktionen og tilgå spørgsmålet mere nuanceret og refleksivt (involvering af frontallapperne)? Det mener Fredens, at lederen i et vist omfang havde. Han fremhæver, at lederen er gået med til øvelsen om idéudviklingen og derfor bærer et ansvar, hvad angår vilje og eventuelt lyst til at indgå i processen. Samtidig skal han være konstruktiv i sin feedback (Fredens: 59). Jeg finder det dog tankevækkende, at Fredens i linjerne inden denne holdning har beskrevet, at amygdala handler intuitivt, før vi kan nå at tænke en tanke, samt reagerer med usikkerhed og frygt på en nyhed eller provokation, man ikke kan håndtere (Fredens: 59). Jeg kan på sin vis følge Fredens i hans kritik af lederen, men jeg finder, at hans argumentation mangler en vigtig pointe, nemlig at frontallapperne giver en langsommere og mere omfattende vurdering af indkomne indtryk i henhold til dets betydning for organismen (Goldberg: 259). Derfor må spørgsmålet være, i hvor høj grad Fredens gav lederen den fornødne tid til at få frontallapperne i sving og nedtone amygdalareaktionen? En yderligere interessant pointe i relation hertil kommer fra Neil Slade (forfatter), der fremhæver, at vores amygdala udgør en form for emotionelt kompas, der gennem emotioner understøtter beslutningen om, hvorvidt det er vores frontallapper (den mere komplekse tilgang) eller hjernestamme (den mere instinktive og driftrelaterede del af hjernen), der skal aktiveres (themooreshow.com). Dette

7 underbygger således blot idéen om, at hvis amygdala aktiveres kontinuerligt, vil frontallapperne kunne hæmmes i at blive aktiveret tilstrækkeligt, hvorved en mere nuanceret og refleksiv løsningstilgang udebliver. Håndtering af en amygdalareaktion Hvad kan man stille op imod en amygdalareaktion? I en organisatorisk sammenhæng vil svaret kort sagt være tid, målsætning og forståelse. Tid til at få frontallapperne i sving, målsætning for at overkomme og opdele situationen samt forståelse for at imødekomme personen, der har mistet grebet om sig selv og sin situation. Som udgangspunkt er disse tre punkter gode fokuspunkter at holde i mente, når amygdalareaktionen er ude. Sidst kan Eric Potterat, PhD og leder ved United States Navy, inddrages. Han fremhæver følgende fire områder, som han ser som vigtige i arbejdet med amygdalareaktioner. Det skal dog understreges, at på trods af, at United States Navy ikke ligner de fleste danske arbejdspladser, findes de fire punkter yderst relevante at arbejde med: 1) Målsætning Målsætning fungerer ved at assistere og aktivere frontallapperne, der således hjælper til at bringe struktur i det kaos, amygdalareaktioner bringer hjernen. Ved at koncentrere sig om specifikke målelementer holdes amygdala i en form for skak, og kæmp og flugt -mekanismer nedtones. 2) Visualiser At visualisere handler om at forberede hjernen på en given aktivitet, en slags mental forberedelse. Har du visualiseret en given situation og skal efterfølgende udføre eller indgå i denne, kan hjernen være bedre forberedt ved, at den genkender situationen gennem det visualiseringsarbejde, du har udført. I artiklen Hvad neuroplasticitet bibringer organisatorisk tænkning`, hvor følgende citat er taget fra, behandles dette mere indgående: Ren mental træning har () i vid udstrækning vist mange af de samme plastiske ændringer som egentlig fysisk træning (Nielsen & Gade: 61). 3) Tale til sig selv Frontallapperne er altid tændte og derfor altid klar til involvering. En god regel er at tale positivt til sig selv og dermed udskifte de mange negative ord, som man eventuelt rammer sig selv med. Dermed får man aktiveret frontallapperne og et mere nuanceret billede af situationen. 4) Rolig vejrtrækning Som vi så tidligere i afsnittet, sker der automatisk nogle kropslige reaktioner såsom hurtig vejrtrækning i forbindelse med en amygdalareaktion. Og netop vejrtrækningen er sidste fokuspunkt. Når en form for amygdalareaktion fremkommer, søg da at få din vejrtrækning i ro og dermed nedtone den reaktion, som kroppen er i færd med at aktivere. Hele kroppen skal aktiveres for at imødegå den reaktion, som amygdala sætter i værk. (The Brain National Geographic)7 Du siger ja, men hjernen siger nej I ovenstående afsnit så vi, hvad forfatterne kaldte en klassisk amygdalareaktion, og hvordan individet kan reagere herpå. Vi skal nu se nærmere på to yderligere amygdalareaktioner, der øger såvel kompleksiteten som forståelsen for disse processer. Jeg vil nu give et eksempel på yderligere en amygdalareaktion: Professor Elkhonon Goldberg blev under et besøg i Kenya inviteret til at tage en babykrokodille i sine hænder. En lille ubetydelig og harmløs skabning, som han beskriver den. Men til hans egen forbavselse kunne han ikke overtale sig selv til at røre ved krokodillen. En indre krig var brudt ud mellem hans frontallapper og amygdala. Hans frontallapper kommanderede ham til at række sin hånd ud mod krokodillen, mens hans amygdala beordrede en tilbagetrækning. Hele seancen var ikke ledsaget af en velkendt følelse af frygt i gængs forstand; faktisk var Goldberg helt afslappet og morede sig selv over situationen. Til hans forbavselse og morskab sejrede amygdala, og Goldberg var ude af stand til at røre det tynde krybdyr (Goldberg: ). 25

8 deres kommunikation. Begge mellemledere havde efterfølgende udtrykt stærk mistillid til hinanden, hvorefter deres nærmeste chef havde stillet krav om en konfliktsamtale mellem parterne. En samtale, jeg skulle styre. Jeg fik ikke lejlighed til at træffe mellemlederne inden samtalen og stod nu foran det rum, der var blevet stillet til rådighed til samtalen. Grunden til, at dette eksempel er interessant, beror på Goldbergs beskrivelse af frontallappernes tydelige involvering i situationen, der til trods herfor ikke ændrer ved amygdalas sejr. Goldberg beskriver det som om, at de frontal- og amygdalagenerede input synes at resultere i kvalitativt forskellige former for subjektive erfaringer. Goldberg og hans selvopfattelse (frontallapperne) blev informeret om, at noget andet i ham var mere påvirket af situationen og havde magt til at agere herpå. Måske sætter dette streg under Peter Lund Madsen citat fra artiklens indledning: vores verden skabes i vores hjerner. Pointen med dette eksempel er, at når amygdala agerer, kan vi fint være til stede med vores frontallapper men være sat til side af noget mere indflydelsesrigt: En amygdalareaktion. Hvorledes disse processer reelt fungerer og virker, kan være svært at svare på. Men det efterlader os med den påmindelse om, at en amygdalareaktion ikke blot fremkommer ved tydelig kamp eller flugtmekanismer. Den kan også fremkomme af mere komplicerede processer hos individet. Til at illustrere dette gives følgende eksempel: To mellemledere (her kaldt X og Y) havde haft nogle uhensigtsmæssige sammenstød rent verbalt og var kørt fast i 26 X kom et par minutter før Y og satte sig i rummet og ventede. Da Y kom, skete der noget uventet. Ligesom X ankom Y med et fast udtryk i ansigtet, rank ryg og hurtige, men bestemte skridt. Jeg trådte lidt frem, gav Y hånden og så skete det. Y gik mod døråbningen, men så var det som om, at Ys krop tvang ham til siden med et hurtigt sving om sig selv og væk fra lokalet. Først troede jeg, at Y havde tabt noget, men Ys forbløffede ansigt fortalte noget andet. En blanding af frygt, frustration og forbløffelse stod malet i ansigtet på Y. Inden jeg nåede at sige noget, mumlede Y, satans også, hvorefter han tog et par skridt væk for igen at vende sig mod døren, nu nærmest i let løb, som om han forsøgte at overløbe sin frygt. Men igen blev Y afvist af sin krop, der nu blot drejede til den modsatte side. Her gik det op for mig, hvad der måske var på spil. Hvad Y kropsligt og psykisk oplevede kan sammenlignes med den frontallap og amygdalakamp, som Professor Elkhonon Goldberg beskriver i ovenstående eksempel om krokodillen. Ys frontallapper fortæller ham, at han bør gå ind i rummet, at der er en konsulent sat på, og at samtalen skal hjælpe dem videre. Men Ys amygdala stopper ham med varsel om den ubehagelige og måske grænseoverskridende oplevelse, han har haft med X, og at det ikke behøves gentaget. Spørgsmålet er nu, hvorledes man bør tilgå en sådan situation? X, som sad i rummet og havde overværet hele episoden fra sin position, blev stærkt fortørnet og følte det måske som en ekstra afvisning at se Y dreje fra. Nu X havde sagt ja til samtalen og vist engagement til at få konflikten løst. Efter

9 Ys andet forsøg råbte X, at dette ikke var seriøst og måtte anses at være modvilje mod virksomhedens ønske. Hvad X ikke kunne se fra sin position var den enorme kamp, som Y kæmpede med sig selv ude på gangen. Y tog sig flere gange til hovedet og mumlede ord som Hvad har du gang i? Tag dig nu sammen Pyha Pyha. Det hele skete over 1½ minut, hvorefter jeg gik aktivt ind i situationen. Jeg bad Y om at gå ned for enden ad gangen til kaffeautomaten og vente på mig. Herefter gik jeg ind i rummet til X og påpegede, at ud fra mit perspektiv havde Ys reaktion intet med modvilje eller mangel på samarbejdsvilje at gøre. Det var derimod et udtryk for en selvbeskyttende adfærd, som Y prøvede at få kontrol over. Jeg informerede videre X om, at dette kan være svært og tage tid, hvorfor X på nuværende tidspunkt, kun kunne vise forståelse ved at afvente og give ham tid. Til sidst fremhævede jeg, at Y ud fra min betragtning ønskede at være i rummet med X, men at Ys hjerne ikke gav ham lov. X gik med til at vente, og jeg gik ud til Y på gangen. Jeg satte ord på Ys oplevelse ud fra et hjerneperspektiv, ikke mange ord, blot få konkrete perspektiver. Man må huske, at en person i en sådan situation oftest er overrendt af tanker og frustrationer og derfor ikke kan rumme længerevarende fortællinger om, hvad der sker neuralt og normalt med ham nu. Gennem 15 minutters rolig samtale om naturligheden i Ys reaktion, og hvorledes kroppen blot prøvede at beskytte ham, vandt Ys frontallapper så meget indpas, at Y endte i rummet med X, hvorefter vi kunne påbegynde en rolig samtale om oplevelsen og deres situation. Case analyse Ovenstående case efterlader os med nogle vigtige pointer. Det er vigtigt, at man altid overvejer den andens adfærd, reaktion m.m. fra dennes sted. Hvordan ser situationen ud fra modpartens sted, modpartens hjerne? Hvordan mødes disse personer i deres frustration? Hvilke rammer, herunder tid, rum og vilkår, stiller organisationen til rådighed for personen? Casen er måske en smule atypisk, men det er konfliktindholdet ikke. Man må huske, at konflikter er en naturlig del af menneskelig interaktion og dermed en naturlig del af det organisatoriske liv. Derfor bliver det vigtigt at gøre sig gode overvejelser om, hvordan organisationen vil tilgå og håndtere organisatoriske konflikter, frem for hvordan konflikterne holdes for døren. Med reference til afsnittet Håndtering af en amygdalareaktion` ønsker jeg kort at beskrive min fremfærd i relation til Y. Først og fremmest ønskede jeg at sætte ord på Ys oplevelser og normalisere disse. Jeg bragte her en del positive ord i spil (Tale til sig selv) i ønsket om at få frontallapperne i spil og forstå den større sammenhæng med Ys adfærd. Jeg bad efterfølgende Y om at visualisere turen ind i rummet og den første samtale (Visualisering) samt ligeledes at fokusere på sin vejrtrækning (Vejrtrækningen). Til sidst opdelte vi hele processen fra kaffemaskinen til stolen i rummet i små delelementer, Y kunne fokusere på og håndtere adskilt (Målsætningen). På den måde fik jeg involveret de fire områder, som ifølge Potter skal inddrages for at skabe en god håndtering af amygdala. Det skal dog understreges, at udover de fire nævnte fokuspunkter, så var tids- og forståelsesaspektet ligeledes afgørende medspillere i håndtering af situationen. En sidste pointe, som jeg ønsker at fremhæve, går på den læring og personlige oplevelse, som ovenstående case gav X og Y. De er som nævnt ledere af medarbejdere og dermed ledere af tætte relationer. Af den grund brugte jeg lidt tid på at informere X og Y om, hvorledes de kunne bruge oplevelsen i deres medarbejderarbejde og forståelse for samme. Skulle de i deres relationsarbejde støde på en amygdalareaktion, kunne de trække på denne oplevelse. Men som nævnt er amygdalareaktioner komplekse neurale processer, som involverer 27

10 mange af hjernens dele. Samtidig kan de have mange begrundelser, hvorfor reaktionerne ikke må tilgås for entydigt. Forfatter Jacqui Grey introducerer eksempelvis i bogen Executive Advantage` tre forskellige amygdalareaktioner i relation til tre forskellige personlighedstyper: Type I Reagerer, efter at en amygdalakapring har fundet sted, ved at vise sin vrede og tænker ikke i øjeblikket over konsekvenser af sine handlinger. Personen er ikke længere i stand til at træffe rationelle beslutninger og angriber. Type II - Internaliserer sine amygdalareaktioner og viser kun disse i tilfælde af decideret kamp- og flugtsituationer. Dog kan type II personer stadig opleve den samme hjerneproces som type I; det er blot mindre udtalt i deres adfærd. Dette medfører derfor ofte stor forbløffelse hos omverdenen, når Type II personer angriber. Type III Reagerer med angreb, men gør det i det skjulte bag eksempelvis sarkastiske ord. Dette sker ofte offentligt, og når folk er i konkurrence med hinanden. Det er som udgangspunkt udtryk for en følelsesmæssig lækage (Grey: 58). Disse tre persontyper bør ikke ses som fyldestgørende kendetegn ved amygdalareaktioner, men de understreger amygdalareaktioners forskellige udseende og virke. I næste afsnit skal vi se nærmere på den naturlige, men ikke nødvendigvis hensigtsmæssige, adfærd i organisatoriske sammenhænge. Frygt som selvbeskyttende adfærd Det er mærkværdigt, men fuldstændig forståeligt, at nervøse mennesker føler sig mere trygge, når de retter blikket mod negative ting, fordi de føler, at de er mere sikre, hvis de holder øje med, hvad der truer dem (Pillay: 38 - Egen oversættelse). 28 Dette citat finder jeg særligt vigtigt, at ledere forstår og forholder sig til. Når nervøse medarbejdere søger negative elementer i en forandring, fordi de ser forandringen som truende, er det ikke med udgangspunkt i at ødelægge forandringen, men nærmere en selvbeskyttende aktion. Man kan forstå det ud fra et sådant perspektiv: Jeg er nervøs for forandringen; derfor søger jeg at beskytte mig selv ved at forberede både mig selv og organisationen på de dårlige ting, som forandringen kan føre med sig, hvorfor jeg af god mening ønsker at gøre opmærksom på de negative elementer. Det giver mig tryghed, at jeg oplever en beskyttende kamp mod det farlige. Derfor holder jeg øje og lader mig ikke overraske gennem naiv og tillidsløs ageren. Spørgsmålet er så, hvordan ledelsen forholder sig til ovenstående? I den føromtalte artikel Hvad neuroplasticitet bibringer organisatorisk tænkning, beskrives det at sige ja til en forandring som en kognitiv dissonans, det vil sige en ubehagelig tilstand. Det efterlader os med en påmindelse om, at tilsigtes en organisatorisk forandring, bør netop organisationen gøre sig overvejelser over forandringens forstyrrende tendens, og hvad organisationen bør afsætte af ressourcer til at imødekomme disse (Suhr Jensen: 29). Svaret bør derfor ikke blive en ledelse, der fremtoner budskabet om, at man ikke kan lide lugten i bageriet. Derimod bør svaret være en ledelse, der i medarbejdernes øjenhøjde tager ansvar for, at forandringen har et klart afsæt, har klare rammer, en klar tidshorisont med mere. Altså har forandringen givet anledning til nervøse medarbejdere, er det ikke medarbejdernes hjerner og adfærd, den

11 er gal med, men derimod forandringens implementering og tydelighed. Den førnævnte forfatter Neil Slade kommer endvidere med en pointe om, at når vi bruger en lille del af vores hjerne, f.eks. hjernestammen, er det forbundet med negative elementer, det vil sige negative emotioner. Men bruger vi derimod frontallapperne og mere komplicerede dele af hjernen, får vi gode tilbagemeldinger såsom positive emotioner ( Således får tanken om selvforstærkende negative reaktioner også en vigtig pointe. Altså bliver en nervøs medarbejder mødt med budskabet om lugten i bageriet, kan dette blot være signal til medarbejderens hjerne om at fortsætte det negative mønster med efterfølgende negative emotioner til følge. Førnævnte Jacqui Grey anvender et, i denne sammenhæng, interessant begreb kaldet Executive Gremlins (Grey), der i relation til selvbeskyttende adfærd, amygdalareaktioner med mere bringer et vigtigt spørgsmål på banen: Nemlig hvorledes vi bør forstå og imødekomme individuelle neurale særtræk. Begrebet Executive Gremlins kan beskrives som den lille stemme i hovedet, der eksempelvis holder dig vågen om natten med bekymrende tanker om morgendagens arbejde. Executive Gremlins er knappen/ stressudløseren, der får personlige områder af følsomhed til at overreagere på en situation, hvorved personen overreager på situationen. Grey mener derfor, at Executive Gremlins er de små ting, der forårsager, at såvel medarbejdere som ledere mislykkes i organisationer (Grey: 1-3, 60). Begrebet sætter således en debat i gang om vores forskellighed og den forskellighed, der omhandler, hvornår vi rammes af eksempelvis stress, håb, frustration, målrettethed eller frygt. Hvis en ekstern stimulus opstår, og den gennemsnitlige person ville reagere med 50 procent, vil en person med nogen følsomhed i dette område reagere med procent (). Vi er således mere følsomme på dette område end andre, så vores reaktioner er ude af proportion med begivenheden. (Grey: 60 Egen oversættelse). Spørgsmålet bliver derfor, hvorledes de enkelte organisationer ønsker at imødekomme en sådan tankegang, og hvor vidtgående individets neurale særtræk imødekommes og accepteres? Gøres tankerne f.eks. til et værdimæssigt fundament for organisationens menneskelige imødekommenhed? Eller helt tredje, vælger organisationen at se bort fra disse tanker med den begrundelse, at det organisatoriske liv er et sted for voksne mennesker, der kan indgå i alle slags relationer og tilgå organisatoriske og individuelle udfordringer? Hvad end den organisatoriske tilgang er, bør den kunne forklares og begrundes som en velovervejet stillingstagen fra organisationens side. Håndtering af hippocampus En leder kom, en leder så, en leder gjorde, en leder fejlede. En leder kom, en leder så, en leder lyttede, og en leder gjorde. Dermed en leder sejrede. I dette sidste afsnit under hovedafsnittet Den naturlige adfærd og kommunikation` skal vi se nærmere på, hvorledes ledere strategisk set kan tilpasse forandringer, således at de imødekommer en given organisation. Gennemgå historien Hippocampus spiller, som tidligere nævnt8, en rolle for vores indlæring, hukommelse og erindring om tid og sted. Dermed spiller hippocampus en vigtig rolle i arbejdet med eksempelvis at kunne huske sin historie i en tidsmæssig sammenhæng. Førnævnte Professor Srinivasan Pillay bringer et sidste og vigtigt perspektiv ind omhandlende ledelse af forandringer og de modstande, som forandringerne kan blive 29

12 mødt af. Han påpeger, at medarbejdere og ledere i almindelighed glemmer, når de iværksætter en forandring, at denne bliver mødt af en organisatorisk historie. Det kalder han virksomhedens hjerne (Pillay: 207). Organisationer bør undersøge deres organisatoriske hippocampus ved at tage et kig tilbage på den kulturelle og historiske vandring. Pillay giver eksemplet med en nytilkommen direktør i et firma, der ændrede organisationens vilkår og planlagde organisationens fremtid uden megen samråd med organisationens øvrige personale. Lederen undersøgte og lyttede ikke til organisationen og aktiverede derfor ikke virksomhedens langsigtede erindringer og historier, altså virksomhedens hippocampus. Forandringer skal bygges på viden om organisationens erindring og historik for dermed at underbygge forandringens tilpasning til netop den givne organisation. Pillay fremhæver derfor følgende tre punkter som rammesættende for en god og sund tilgang til en organisations forandring: Ledere bør aktivere virksomheders langsigtede erindringer og historier Identificer, hvad der er på spil følelsesmæssigt for såvel lederen, lederne og medarbejderne. Hvordan hænger personlige og professionelle historier sammen med det beslutningsrum, som firmaet besidder (firmaets hippocampus)? Medarbejdere kan have negative erindringer om forandringer, så spørg ind til organisationens historie og personalets erfaring med forandringer Vi forlader nu afsnittet om den naturlige adfærd og kommunikation og retter blikket mod spejlneuroner. (Pillay: 209). 30 Social forståelse og påpasselighed I ovenstående hovedafsnit beskæftigede vi os med adfærd og kommunikation set i lyset af amygdalareaktioner, selvbeskyttende adfærd og hippocampus som hukommelse. I dette hovedafsnit skal vi se nærmere på områder som social forståelse og medmenneskeligt samspil i relation til begrebet spejlneuroner. Spørgsmålet bliver, hvilke muligheder og udfordringer hjernen stiller os i denne sammenhæng. Spejlneuroner hvad er det? I vores hjerner findes nerveceller (neuroner), der er nervesystemets basale bygningselement. Nerveceller står bag de opgaver, som hjernen udfører. Det vil sige, at nervecellernes opgave er at formidle information mellem hjernens forskellige dele samt til kroppen9. Når vi derfor bevæger os, tænker eller kommunikerer med andre, er det et resultat af kemisk og elektrisk aktivitet i titusindvis af nerveceller (Østergaard: 9). Når et neuron aktiverer, fyrer neuronet (dvs. neuronet affyrer signaler) ved, at nervecellerne udsender et elektrisk signal, som videre opfanges af andre nerveceller. Men meget overraskende og helt tilfældigt blev det i 1990erne opdaget, at nogle nerveceller også fyrer, når man observerer andre udføre en handling. Dette blev betegnet som sensationelt og nærmest udråbt som et afgørende element i social forståelse. Disse specielle neuroner med en sådan egenskab blev kaldt spejlneuroner (Gade (b): 30; Hart: 94-95). Og det er disse neuroner, vi nu skal se nærmere på. Spejlneuroner en vigtig opdagelse for social forståelse Som nævnt kan spejlneuroner spejle observeret adfærd, men der er ikke tale om en form for imitation, men nærmere, at personen repræsenterer handlingen i hjernen. Man kan sige, at der her er en form for foren-

13 ing mellem perception (iagttagelse, opfattelse af noget via sanserne) og udførsel af en handling (Gade (b): 30). Dette er vigtigt i en social sammenhæng, da handlingen hjælper til forståelse af mening med netop handlingen samt den eventuelle intention bag (Blakemore og Frith: 214). Eller mere direkte: De italienske forskere peger på, at spejlneuronerne er en del af et større hjernesystem, som gør os i stand til at forudse fremtidige handlinger (samt) giver en neural forståelse af vores evne til at forstå andres adfærd altså at kunne sætte os i andres sted (Hart: 94). Det bør dog understreges, at man hos mennesker har svært ved at måle aktivitet i enkeltneuroner, hvorfor der findes nogen usikkerhed om, hvorledes spejlneuroner fungerer hos mennesker. Derfor vil det være mere korrekt at tale om spejlsystemer hos mennesker (Gade (b): 31), hvorfor jeg fremadrettet vil anvende dette begreb. De interessante spejlsystemer, som vi i denne sammenhæng særligt skal se nærmere på, er spejlsystemer, der reagerer på følelser; et såkaldt følelsesmæssigt spejlsystem. En interessant pointe her er, at amygdala anses for at være en del af dette spejlsystem (Gade (b): 109). Der findes således spejlsystemer, der reagerer, både når vi selv oplever en følelse, og når vi ser andre have samme følelse. Vi kan altså simulere, hvad den anden føler, fordi vores hjerne spejler den aktivitet, der er i hans eller hendes hjerne (Gade (b): 109). Mødet med et smil Til at eksemplificere ovenstående kan følgende eksempel anvendes: En mand venter på at blive hentet af sin kone efter arbejde og spejder efter hende. Da hun svinger om hjørnet, stiller han skarpt på hendes ansigt gennem bilruden for at opfange signaler om humør, sindstilstand med mere. I dette tilfælde sender hun sin mand et smil, hvilket mandens hjerne intuitivt registrerer som forvarsel om, hvorledes tingene fremadrettet kan forventes at forløbe. Videre får smilet mandens sind og humør til at lysne, og han bliver følelsesmæssigt smittet af smilet og sender et smil retur. Begge personer får således hurtigt spredt en ro i hele kroppen og får det, der kaldes en implicit antagelse om, hvordan turen hjem i bilen, for ikke at sige resten af dagen, vil forløbe, nemlig antageligvis på en god måde (Bauer: 88). Begge parter forventer nu, at modparten opfører sig delvist forudsigeligt de kommende øjeblikke. Den forudsigelighed bygger på begge personers forventninger til det gensidige smil. Men det er ikke altid tilfældet. Vi kender alle situationer, hvor en person gør noget uventet og får vores følelse af sikkerhed i ubalance. Ofte gør den pågældende ikke noget ondt, men det vækker en ubehagelig følelse i os af, at der er noget, der truer os (Bauer: 24). 31

14 Eksempelvis har manden haft en hård og presset dag på jobbet, som har ophobet stor frustration i hans sind. Smilet fra konen dæmper hans frustration en smule, men ikke tilstrækkeligt. Godt nok sender han et smil retur, men det opleves ikke som en helt oprigtig følelse. Med henvisning til ovenstående citat vil der sandsynligvis opstå en situation i bilen, hvor kvinden fornemmer, at det smil, som hun modtog, ikke stemmer overens med hendes intuition af mandens samlede signaler. Der er noget, som ikke stemmer. Hun vil herefter hurtigt agere i relation til, hvordan hun intuitivt opfanger, at hendes mand følelsesmæssigt befinder sig, hvilket er en fantastisk evne, som vi mennesker besidder. Vi søger således at fange hinandens rytme og følelsesmæssige tilstand. Spejlfænomener gør situationer forudsigelige - uanset om de er gode eller dårlige. De skaber en følelse, vi kalder intuition, og som lader os ane, hvad der kan komme. Det, som intuitionen aner, er ikke overladt til tilfældigheder. Den er så at sige en særlig, mild form for implicit sikkerhed, en slags anelse eller syvende sans (Bauer: 24). 32 Følelsesmæssig forkølelse Trods det fantastiske element, at vi mennesker intuitivt søger hinandens følelsesmæssige rytme, kan der også opstå problemer hermed. Det kan på en lidt humoristisk måde beskrives som følelsesmæssig forkølelse, når mennesker smitter hinanden med dårligt humør eller andet. I eksemplet ovenfor, hvor manden lidt frustreret møder sin umiddelbart glade og smilende kone, vurderes det at være tydeligt, hvem der kunne risikere at smitte hvem med følelsesmæssig forkølelse. Men fokuserer vi på manden og hans begrundelse for at være frustreret, bliver det måske straks mere nuanceret. Hvilke elementer spillede ind gennem dagen? Hvem smittede ham, hvis nogen gjorde? Det kan være svært at svare på for ikke at sige nærmest umuligt. Men tidligere omtalte professor Srinivasan Pillay har udarbejdet en model til erhvervslivet, der søger at modvirke dette problem. Pillay fremhæver, at det er vigtigt at orientere sig om, hvorledes eventuelle negative som positive omgivelser har haft indflydelse på ens beslutninger. Modellen ser således ud (konstruktion ved Nicolaj Suhr):

15 For kla g rin Identificer, hvad du føler. Hvis du føler dig ængstelig, bange, ked af det eller vred, så spørg dig selv: Er der andre, jeg interagerer med i mit daglige liv, der ser ud til at føle på samme måde? Hvis der er, gå videre til trin Ha nd Lederen gennemfører således en undersøgelse af sig selv, sit netværk og sine handlinger for til sidst at evaluere og fremkomme med en forklaring af resultatet. Pillay beskriver denne øvelse som et led i, hvad han kalder modspejlings-indsatser. Der kan naturligvis være mange indvendinger mod sådanne tiltag, idet der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at undersøge, hvordan man mere eller mindre ubevidst er blevet smittet af negative eller positive holdninger i relation til en sag. Men ikke desto mindre kan modellen være interessant at tænke ind i en organisatorisk kontekst, idet metoden sætter fokus på det relationelle netværk, man bevæger sig i, og dets betydning. Forfatter og lektor Anders Gade har i denne sammenhæng beskrevet nogle tankevækkende observationer omhandlende vores ubevidste opsamling af, hvad der sker i vores omgivelser. Man kaldte observationerne cocktailparty-fænomenet, og resultaterne antydede: ærk etv gn g lin 2. Un d ers ø Stop alle angreb og klager midlertidigt. Erkend,at alt hvad du siger, ikke vil være helt hvad du føler. Det er f.eks. afspejlinger i din hjerne af andre folks følelser. Tag et skridt tilbage og stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad ville en supplerende eller modsættende følelse eller handling være? Und ers 1. øg elv ig s sd ho Når du kommunikerer, mens du spejler, vil du med stor sandsynlighed efterligne såvel som supplere de andres tiltag og måske emotioner. Søg derfor at være bevidst herom. Hypotese: Grunden til, at jeg føler på denne måde, kan være på grund af en anden i mit liv eller i mit arbejdsmiljø. Hvis de evt. er bekymrede, bange, kede af det eller vrede, kan jeg føle på samme måde, grundet at min hjerne kan spejle, hvad de føler. at vi kan forholde os selektivt til sensoriske input fra omverdenen, og at fokuseret opmærksomhed virker som et slags filter Senere forskning har vist at dette ikke kan være korrekt. Dette illustreres også af det fænomen at vi er tilbøjelige til at høre vores eget navn nævnt i en samtale vi ikke er opmærksomme på (). Hvis der ikke skete en i hvert fald delvis perceptuel bearbejdning, ville vi ikke genkende ordet (Gade: 199). 33

16 Hvis vi vender tilbage til manden i bilen fra tidligere, får ovenstående citat en interessant betydning. Han kan gennem dagen ubevidst af sine omgivelser være blevet påvirket negativt, hvorefter det utvivlsomt, jf. hans frustrerede sind, har fået betydning for hans beslutninger og tilgange dertil. I sådanne tilfælde kan manden lave en hurtig undersøgelse ud fra Pillays model, hvorefter han vil være parat til at have mere ro i relation til ydre kaos. Det vil sige, at disse modspejlsystemer giver os en måde at omdanne automatiske efterlignende svar på. Når spejling er ude af kontrol, kan angst spredes over hele organisationen. Modspejling giver alle individer muligheden for at fungere med deres autentiske følelser snarere end følelser fra en anden person. Og som et sidste perspektiv kan manden i bilen have haft en dag, hvor han mødte på jobbet glad og ved godt mod, men gennem dagen mere eller mindre ubevidst har mistet dette gennem sit netværk og sine opgaver. Pillay fremhæver, at forskning har vist, at selv når du føler dig glad, kan du behandle ængstelige følelser fra en anden og forveksle disse til dine egne følelser (Pillay: 219). Ledere som medarbejdere bør derfor være bevidste om deres følelsesmæssige sindstilstand, og hvordan denne eventuelt er fremkommet. Særligt de ledere eller medarbejdere, der indgår i tætte samarbejdsrelationer, bør gøre sig gode overvejelser om, hvilke muligheder og/eller konsekvenser deres samarbejdsrelationer eller de selv bibringer samarbejdet. F.eks. bør lederen være i stand til at identificere spejlsystem-mekanismer, der er ude af kontrol. Særligt når beslutninger af samarbejdet træffes på baggrund af negative eller positive indflydelsesrige følelser, der får samarbejdet til at agere ud fra disse, snarere end hvad der er bedst for organisationen. Med henvisning til tidligere omtalte Jacqui Grey og hendes begreb gremlings kan et citat af Bauer binde artiklens første og andet hovedafsnit yderligere sammen: 34 Tidligere individuelle erfaringer spiller en ikke uvæsentlig rolle ved de forskellige fortolkninger. Hvis man f.eks. tit har gjort den erfaring, at øjensynligt venlige mennesker pludselig viser en ubehagelig side, vil man reagere anderledes på venlige mennesker end andre. Hvis man tit har måttet opleve, at mange lovende indledende situationer i sidste ende førte til en skuffelse, vil dette også genfindes i ens neurobiologiske program som en typisk sekvens (Bauer: 27). Tænker vi eksempelvis på kvinden fra bilen, der henter sin mand fra arbejde, træder citatets pointe tydeligt frem. Har hun gentagne gange oplevet at hente sin mand, der ved første møde smiler og virker glad, men efterfølgende viser sig at være frustreret og sur, kan kvinden koble mandens smil med erfaringer om, at smilet ikke fortæller noget i sig selv. Et smil er blot et tomt udtryk, der først får validitet ved nærmere bekendtskab. Får kvinden koblet disse erfaringer til hendes øvrige liv, kan det give hende unødige bekymringer i mange situationer samt være en følelsesmæssig belastning, hvis hun ikke får koblet hendes erfaringer med hendes adfærd og dermed får mulighed for at forholde sig til sine egne gremlings. Spejlsystemer og ledelse Der er sikkert ikke noget galt i, at medarbejdere anstrenger sig for at forstå deres chefs indstillinger og

17 koncepter, og også hans eller hendes stemninger, og udvikle en positiv resonans på dette. Men det bør ikke være den eneste udvej. Manglende indfølingsevne er en af de vigtigste årsager til inkompetent ledelse. Ineffektive arbejdsgruppers største problem bunder som regel i dette, og den manglende empati ligger ofte både på de overordnedes og medarbejdernes side (Bauer: 116). I ovenstående afsnit blev teorien om spejlsystemer præsenteret og eksemplificeret gennem forskellige situationer. Med udgangspunkt i det indledende citat vil dette sidste afsnit afrunde spejlsystemtankegangen. Jeg vil kæde denne sammen med, hvordan den kan benyttes i arbejdet med ledelses- og medarbejderteam. I utallige bøger om ledelse, teams og gruppedynamik nævnes det ofte, at vi indgår i tætte samarbejdsrelationer med personer, der ligner os selv. En af disse bøger er Handbook of research on top management teams`, hvor et gennemgående budskab er, at topledelser ofte består af personer, der ligner hinanden. Netop dette særlige kendetegn får en særlig betydning for et begreb som spejlsystemer. I tv-udsendelsen Hjernevask` i DR2programmet Hvorfor falder vi for hinanden` illustrerer to skuespillere, hvordan de gennem aktiv spejling eller mangel på samme får seks forskellige piger til at synes mere eller mindre om dem. I programmet sætter hjerneforsker Troels W. Kjær og psykolog Karen Marie Diedrichsen ord på de ting, som vi ser i programmet. De beskriver nogle generelle elementer, som vi mennesker har brug for, når vi er sammen med andre. Vi har alle behov for at blive bekræftet og blive bekræftet i det, vi gør, og hvorvidt det vi gør dermed er i orden. Vi fokuserer på os selv i forhold til omgivelserne, hvorfor vi hurtigt får information om, hvor- vidt vi føler, at vi passer ind eller ej. Når andre gør som os, oplever vi en form for belønning. Det vil sige, at vi får en god fornemmelse og bliver bekræftet. Nu kan et datingprogram nok ikke sammenlignes fuldt ud med, hvad der foregår på en arbejdsplads, men tankerne har en interessant pointe i relation til ovennævnte bog. Hvorledes bygges samarbejdssystemer i vores organisationer op, og hvordan understøttes disse? Som ledelsesog organisationskonsulent er jeg ofte ude i organisationer, hvor ledelsen ønsker hjælp til at øge organisationens teamsamarbejde. I mange tilfælde har organisationerne fokus på, at deres teams skal sammensættes således, at der er et bredt udsnit af kompetencer, erfaringer og persontyper repræsenteret i teamene. En sådan sammensætning må tænkes at kunne medføre teams bestående af personer, der ikke nødvendigvis ligner hinanden, hvilket antageligt kan blive godt for arbejdets udfald og bredde. Men hvad med arbejdsklimaet og sikkerheden for den enkelte? Mange teambøger stiller et punkt øverst, når det omhandler teamarbejdet, nemlig hvorledes der opleves sikkerhed for den enkelte i teamet. Jf. spejlingstankerne og vores behov for at blive bekræftet som den, vi er, kan et team sammensat af meget forskellige personer få store problemer med teamfølelsen. Det er naturligt, at forskellige perspektiver kan bringe lys over en sag, men teamene kræver god ledelse og gode rammer. Er der ingen sikkerhed og oplevelse af at høre til, har alle samarbejdsrelationer trænge kår. Er du derfor leder, og ønsker du en organisation bygget på medarbejdere og ledere, der kan udfordre vante tankegange og dermed også hinanden, bør organisationen afsætte ressourcer til at understøtte dette. Når vi mødes på tværs af holdninger, personlighed og kompetencer, kan det give fantastiske resultater for organisationerne. Men det kræver en klar og forhandlet kontekst fra alle implicerede, idet sådanne samarbejdsformer kræver noget ekstra. Følgende spørgsmål kunne eksempelvis stilles til henholdsvis ledelsen og teamene: Ledelsen: Hvilke ressourcer afsætter du til teamene til eksempelvis opbygning af en teamkultur, tid til forhandling om abejdsvilkår, mulighed for til- og udtrædelse af et team og kom- 35

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Ved Nicolaj Suhr Ledelses & Organisationskonsulent UCN act2learn Ledelse og HR LIDT OM HJERNEN Hjernen i fire områder Kortex

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Forståelse af problemskabende adfærd

Forståelse af problemskabende adfærd Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed

Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

Mindfulness på arbejde

Mindfulness på arbejde Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Sådan gennemfører du en advarselssamtale

Sådan gennemfører du en advarselssamtale Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Reaktioner på forandringer

Reaktioner på forandringer Reaktioner på forandringer Det er helt naturligt at reagere, når der sker en forandring, men ved at kende de mentale processer, der sker i forbindelse med en forandring, kan man omstille sig hurtigere.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt. Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Nye opgaver, organisationsændringer

Nye opgaver, organisationsændringer Få mere ud af HJERNEFORSKNING. Nye opgaver, organisationsændringer eller et godt råd, man ikke har bedt om, kan få os til at gå i forsvarsposition, og det dræner os for energi til at udføre vores arbejde.

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse fremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse INDHOLD Hvad er en forandring? 3 Forandringsprocessen er ledelsens ansvar 4 Forandringsprocessens 4 trin 4 Trin 1: Skab mening 6 Trin 2: Kommunikation

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Kommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer. Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt

Kommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer. Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt Kommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt Struktur på formiddagen Hvad er stress? Stressramtes livsbelastninger Stress/sårbarhedsmodel/stressforståelse

Læs mere

Kommunikation og implementering 31. marts. Trine Østergaard Line Sakstrup Frandsen. Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.

Kommunikation og implementering 31. marts. Trine Østergaard Line Sakstrup Frandsen. Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm. Kommunikation og implementering 31. marts Trine Østergaard Line Sakstrup Frandsen Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.dk Program Kommunikation Golden circle Tilstandspyramiden

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Om at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter

Om at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter Om at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter Hvor mange oplever at implementering af dybtgående forandringer er en af de nemmere ledelsesopgaver? Fra ide

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S 1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst

Læs mere

Krops-Center (Nuet) Primært styret af hjernestammen / Cerrebellum (Lillehjernen Reptilhjernen) / Handlingsorienteret / Instinktiv Intelligens

Krops-Center (Nuet) Primært styret af hjernestammen / Cerrebellum (Lillehjernen Reptilhjernen) / Handlingsorienteret / Instinktiv Intelligens Body Business Hoved-Center (Fremtid) Primært styret af hjernebarken - Pandelapperne Cortex (Storhjernen) / Kognitive og Intellektuel intelligens Har stor logisk sans / Sætter sig i en objektiv position

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 01-02-2018 Sofielundsvägen

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Konflikter findes alle vegne.

Konflikter findes alle vegne. Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

LilleStorm siger goddag og farvel

LilleStorm siger goddag og farvel Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

VIL KAN SKAL -MODELLEN

VIL KAN SKAL -MODELLEN en VILLA VENIRE artikel VIL KAN SKAL -MODELLEN ET PAR METODER af CHRISTOFFER RUDE 2 VIL-KAN-SKAL MODELLEN en VILLA VENIRE artikel Gennem flere år har Villa Venire arbejdet med VIL-KAN-SKAL-modellen til

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Om motivation. Motivation. ADHDforeningen

Om motivation. Motivation. ADHDforeningen Om motivation ADHDforeningen 16 maj 2019, Korsør Marianne Breds Geoffroy speciallæge psykiatri, PhD Motivation Den store Danske/Gyldendal, Katzenelson motivation bevægende årsag. Motivation er i psykologien

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere