Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 8. september 2014

Transkript

1 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 8. september 2014 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Christian Plank (F)

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Orientering - september JA - Endelig Beskæftigelsesplan 2015 med høringssvar ØU - Forventet Regnskab JA - Eventuelt...14

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Godkendt Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Orientering - september Sagsnr.: 14/218 Resumé: I perioden 1. april til 15.august 2014 er flg. publiceret til Udvalget for Job & Arbejdsmarked på Politikerportalen: Sundhedsprofilen 2013 fra Region Sjælland en undersøgelse der viser, at Lejre Kommunes borgere er kernesunde Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015 Brev fra KKR vedr. fordeling af kommunekvoter flygtning 2015 Brev fra KL vedr. politiske møder primo september om beskæftigelsesreformen Lejre fakta-ark juli 2014 Grafer om førtidspension Invitation fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til opstartskonference om sygedagpengereformen. Der afholdes konference i København den 15/9 og i Aalborg den 18/9. Pjece fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om reform af sygedagpengesystemet Reformens betydning for sagsbehandlingen i kommunerne Pjece fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om reform af sygedagpengesystemet og reformens betydning for borgeren. Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 3. JA - Endelig Beskæftigelsesplan 2015 med høringssvar Sagsnr.: 14/6494 Resumé: Jfr. Bekendtgørelse af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive Beskæftigelsesindsats, LBK. nr. 731 af 15. juni 2010, skal Kommunalbestyrelsen forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandle Beskæftigelsesplan 2015 med Det lokale Beskæftigelsesråds og Beskæftigelsesregionens bemærkninger til planen. Såvel Det regionale Beskæftigelsesråd som Beskæftigelsesregionen har givet høringssvar på udkast til Beskæftigelsesplan Udkast til Beskæftigelsesplan 2015 har derudover været sendt til høring i Udvalget for Erhverv & Turisme. Administrationen har forholdt sig til høringssvarene og har vurderet, at høringssvarene ikke giver anledning til at foretage ændringer i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2015 kan derfor behandles endeligt i Udvalget for Job & Arbejdsmarked med henblik på behandling og beslutning i Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Beskæftigelsesplan 2015 godkendes. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Sagsfremstilling: Beskæftigelsesplan 2015 blev behandlet i Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 2. juni 2014, hvorefter den blev sendt til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd, Beskæftigelsesregionen og Udvalget for Erhverv & Turisme. Høringssvar foreligger nu. Administrationen har vurderet at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i Beskæftigelsesplan I Beskæftigelsesplan 2015 er der opstillet 4 Ministermål og 3 Kommunale mål. Ministermål: Mål 1: Jobcentret skal have maksimal fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så det sikres at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at kommunen understøtter implementeringen af både

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Der skal prioriteres en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet skal understøtte integrationsindsatsen. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Der skal fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Jobcentret skal have fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige der er i risiko for at blive langtidsledige. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Der skal øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Der skal leveres proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere for eksempel i forbindelse med længerevarende sygemelding. Kommunale mål: Der er opstillet 3 lokale mål i Beskæftigelsesplan Et om varighed på sygedagpenge, et om antal kampagnebesøg i lokale virksomheder og et om antal jobrotationsprojekter. Som noget nyt stiller ministeren for ikke formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i kommunens beskæftigelsesplan for Endelig målfastsættelse skal ske senest januar Udtalelser: Udvalget for Erhverv & Turisme har behandlet Beskæftigelsesplan 2015 på et møde den 11. august Udvalget havde ingen bemærkninger til beskæftigelsesplan Det lokale Beskæftigelsesråd har på et møde den 24. juni 2014 drøftet Beskæftigelsesplan Det lokale Beskæftigelsesråd finder, at Beskæftigelsesplan 2015 beskriver og identificerer de beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske udfordringer som Lejre Kommune står over for. Det lokale Beskæftigelsesråd ser at ungeindsatsen og især indsatsen for at få de unge til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse er en af de største udfordringer som Lejre Kommune står over for. Beskæftigelsesregionen fremsender den 29. august 2014 høringssvar til Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesregionen finder bl.a. at Beskæftigelsesplan 2015 viser at jobcentret og kommunen arbejder intensivt og målrettet med at implementere de nye reformer, bl.a. for at sikre den optimale indsats ift. De fire ministermål. Regionen kvitterer desuden for, at der i 2. halvår af 2014 fastlægges kvantitative mål på ministermålene og at der bliver fastlagt lokale mål på sygedagpengeområdet (varighed på sygedagpengeforløb), rotationsprojekter (antal) og kampagnebesøg i virksomheder (antal).

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 Administrationens vurdering: Det vurderes, at bemærkningerne fra Det lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen er relevante, men også at de ikke giver anledning til ændringer i Beskæftigelsesplan Handicappolitik: Dansk Handicapråd er repræsenteret med 2 pladser i Det Lokale Beskæftigelsesråd. I Beskæftigelsesplan 2015 for Lejre Kommune er handicappede ikke udpeget som en målgruppe. Handicappede indgår i de forskellige målgrupper for Jobcenter Lejres indsats i Jobcenter Lejres indsatser udmøntes i henhold til forskellige lovgivninger, som blandt andet indeholder specielle muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet, i uddannelse, eller som har et udviklingsbehov for at kunne blive inkluderet. Økonomi og finansiering: Kommunalbestyrelsen beslutter budget for jobcenter Lejres indsatser i Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. JA - Bilag Beskæftigelsesplan 2015 Endelig 2. JA - Bilag Høringssvar fra LBR på udkast til Beskæftigelsesplan JA - Bilag Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedr. Lejre Kommunes beskæftigelsesplan for B15_BRHShøringssvarLejre.pdf

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 4. ØU - Forventet Regnskab Sagsnr.: 14/12700 Resumé: Forventet Regnskab indeholder forventninger til Lejre Kommunes årsregnskab for Grundlaget er de bevillingsansvarliges vurderinger af udgiftsudviklingen siden årets begyndelse samt forventninger til de resterende måneder. Lejre Kommunes budgetoverholdelse i 2014 er fortsat udfordret af et betydeligt udgiftspres. Udfordringerne er blevet fremhævet i årets forudgående budgetopfølgninger. Forventet Regnskab viser, at udgiftsudviklingen på langt de fleste af de udfordrede områder er vendt, og der er tale om reducerede merforbrug i forhold til forventningerne tidligere på året. På det specialiserede voksen-socialområde er der dog sket en forværring, og området forventes at ende året med et betydeligt merforbrug. En tidlige gennemgang af budgetgrundlaget indikerede, at der på det specialiserede voksensocialområde var behov for en nærmere analyse og et forbedret styringsgrundlag, og det er resultaterne af dette arbejde, der nu har skabt et bedre overblik over økonomien på området. Tidligt på året blev der iværksat et arbejde med at etablere en råderumspulje, som sammen med den afsatte robusthedspulje i budget 2014 skal bidrage til finansiering af de forventede merudgifter. I alt udgør råderums- og robusthedspuljerne 23 mio. kr. Med de anvendte forudsætninger i Forventet Regnskab , herunder fortsatte tiltag der skal bidrage til fortsat nedbringelse af de forventede merudgifter, er det Koncerndirektionens vurdering, at råderums- og robusthedspuljerne samlet set rummer tilstrækkelig finansiering. Hvis de anvendte forudsætninger ændrer sig markant, eller hvis robusthedspuljen på 8 mio. kr. ikke afsættes til at finansiere driftsudfordringer, kan der dog blive tale om yderligere finansiering gennem kassetræk. Forventet Regnskab tilgår først Økonomiudvalget, der sender sagen videre til fagudvalgenes møderække i september. Herefter behandles den igen af Økonomiudvalget, før Kommunalbestyrelsen har den på mødet sidst i september. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab godkendes, 2. at de tekniske omplaceringer, som fremgår f bilag 2, godkendes Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales. Sagsfremstilling: Forventet Regnskab udtrykker de samlede forventninger til Lejre Kommunes årsregnskab for Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i udgiftsudviklingen siden årets begyndelse samt forventningerne til de resterende måneder. De samlede indmeldinger fremgår af nedenstående Tabel 1.

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 Tabel 1: Hovedoversigt Opr. Budget Korr. Budget Forventet Forventet (1000 kr.) afvigelse resultat Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter Anlægsudgifter Optagne lån Balanceforskydninger Renter Afdrag Udgifter i alt Budgetbalance Budgetopfølgningen giver anledning til følgende overordnede kommentarer: - Oprindeligt og korrigeret budget: Mens indtægtsbudgettet ikke er blevet ændret i løbet af året, så er udgiftsbudgetterne forøget med godt 30 mio. kr. i det korrigerede budget. Ændringerne skyldes stort set overførsler fra 2013, hvorfra der blev overført både driftsmidler, anlægsmidler samt låneoptag. Det budgetterede kassetræk på 31,3 mio. kr. (korrigeret budget) er altså finansieret af tilsvarende mindreforbrug i Indtægter: Den forventede budgetafvigelse skyldes ekstra indtægter som følge af mellemværende vedrørende kirkelig ligning (1,3 mio. kr., jf. sag på Kommunalbestyrelsesmødet i august) samt udgifter vedrørende regulering af tilskud til tilbagebetaling af grundskyld vedr (ca. 1 mio. kr.). Samlet set øger det indtægterne med godt 0,3 mio. kr. - Driftsudgifter: Hvis driftsudgiftsniveauet ender på niveau med de nuværende forventninger, så vil kommunens driftsudgifter ligge ca. 3 mio. kr. højere end budgettet. Dette beløb indeholder forventninger til både bevillinger med og uden overførselsadgang samt robustheds- og råderumspuljen, som det fremgår af nedenstående tabel over forventningerne til FR0-FR2: Tabel 2: Forventede afvigelser på driftsbevillingerne Driftsudgifter (mio. kr.) FR0 FR1 FR2 Forventet afvigelse (med overførselsadgang) 0 0 0,0 Forventet afvigelse (uden overførselsadgang) 15,0 22,1 26,0 Robustheds- og råderumspulje ,0 I alt 15,0 22,1 3,0 - Anlægsudgifter: Der forventes overførsler til 2015 på godt 55 mio. kr., hvilket indgår i budgetlægningen for Mindreforbruget i 2014 modsvares således af et højere anlægsniveau i 2015.

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 - Optagne lån: Som følge af forventede anlægsoverførsler forventes der også overførsel af låneoptag på omkring 20 mio. kr. Det vedrører rådhusrenoveringen og energioptimeringsprojekter. - Renter og afdrag: Som følge af de seneste års betydelige anlægsoverførsler er flere lån blevet optaget senere end forudsat. Det medfører både lavere afdrag og lavere renteudgifter. Samlet set forventes en mindreudgift på omkring 2,4 mio. kr. i Størstedelen af den forventede afvigelse grunder således i forskydninger imellem årene. Den væsentligste udfordring for at sikre budgetbalance udgøres af driftsudgifterne på de områder, der ikke overføres til I den følgende sagsfremstilling gennemgås derfor først forventninger og udfordringer på driftsbevillingerne samt Koncerndirektionens anbefalinger til videre håndtering. Efterfølgende uddybes forventningerne til anlæg samt konkrete sager med betydning for regnskabet i A. Forventninger til driftsudgifterne Siden begyndelsen af 2014 har seks områder været særligt udfordrede i forhold til budgetoverholdelse. De blev angivet som risikoområder i Forventet Regnskab , mens der i Forventet Regnskab blev sat konkrete tal på udfordringerne. Alle områder er nu blevet revurderet på baggrund af forbrug og disponeringer i første halvår af i. Det specialiserede socialområde (børn): Der skønnes aktuelt en samlet udfordring i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. Det skyldes primært øgede udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger (jf. handleplanen på området), samt øget visitation til I-Klasserne på Osted skole. Samlet set er børneområdets økonomi dog blevet forbedret siden FR-1, idet udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste er faldet. ii. Det specialiserede socialområde (voksen): Det specialiserede voksensocialområde har været økonomisk udfordret de seneste år. Også i 2014 har der været forventning om merforbrug, hvilket i Forventet Regnskab blev vurderet til netto 8,5 mio. kr. I forbindelse med den såkaldte lynplan på området (gennemført med bistand fra eksterne konsulenter) er der imidlertid konstateret et merforbrug, der er væsentligt højere end de hidtidige forventninger på området for 2014 og højere end regnskabet i Samlet set er udfordringen på omkring 24 mio. kr. i forhold til budgettet for Ændringerne i forhold til årets tidligere budgetopfølgninger skyldes til dels, at disse er foretaget på et ufuldstændigt grundlag, hvor der ikke er blevet taget højde for meget sandsynlige revisiteringer af tidsbegrænsede foranstaltninger. Retvisende opfølgninger i løbet af sommeren har taget højde for de forventede revisiteringer, og på den baggrund er et yderligere merforbrug blevet konstateret. Når udgiftsniveauet imidlertid også er højere end i 2013, så skyldes det primært en stigning i mængden af sager og foranstaltninger inden for området. En række af de nytilkomne borgere kan henføres til, at de i løbet af det sidste år er fyldt 18 år og dermed er overgået fra børneområdet. Det gælder især for 107 (midlertidige botilbud), hvor størstedelen af de nytilkomne sager kommer fra børneområdet. På 108 (længerevarende botilbud), 104 (aktivitets- og samværstilbud) samt 103 (beskyttet beskæftigelse) er aldersspredningen i de nytilkomne helårspersoner større, og afspejler derfor en reel tilgang af borgere i specialiserede tilbud. Center for Social & Familie har undersøgt en række muligheder for at nedbringe det forventede merforbrug i Helt grundlæggende er handlemulighederne

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 udfordret af, at eventuelle forandringer for borgerne i mange tilfælde medfører høringsperioder, opsigelsesvarsler samt evt. klagebehandling, og af den grund i først kan gennemføres ultimo 2014 og først får økonomisk effekt i Det estimeres, at der ved gennemgang af alle sager, en skærpelse af visitationskriterierne på nye sager, samt ved genforhandling i sager udpeget af den tidligere Task Force kan udgiftsreduceres for omkring 2 mio. kr. i Det må forventes, at der vil komme borgerklager, ligesom en række sager vil blive anket af borgerne. Ændret serviceniveau skal i øvrigt politisk behandles og i høring i Handicaprådet. Hertil kommer et forventeligt overskud på 2 mio. kr. på bostedet Solvang. Der er lagt en sag frem til september-mødet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre, hvor der indstilles til opsætning af beboelsesvogne på arealet på Solvang, men beløbet kan også anvendes til at nedbringe det forventede merforbrug på det samlede socialområde. Opsætningen af beboelsesvogne udskydes i så fald. Samlet set kan områdets forventede merforbrug i 2014 begrænses til 20 mio. kr. iii. iv. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Ved FR-1 blev der skønnet en merudgift til aktivitetsbestemt medfinansiering på 6,4 mio. kr. Herfra forventedes at der kunne fratrækkes 2 mio. kr. i forventet efterregulering fra 2013 samt en effekt på 2 mio. ved controlling af regionens udgifter, hvilket efterlod en nettoudfordring på 2,4. De 6,4 mio. kr. var beregnet ud fra en fortsat stigningsprocent i udgifter på 5,38 som i Faktisk udgift i årets første halvår har imidlertid været lavere end forudset, og merudgiften skønnes nu kun til at blive 3 mio. kr. Hvis tilbagebetalingen fra 2013 tilføres budgettet i 2014, så forventes det derfor, at budgettet i 2014 kan holde, selvom controllingen har haft lavere effekt end forventet. Job- og arbejdsmarkedsområdet: Vedtagelsen af en række reformer på arbejdsmarkedsområdet har betydet, at der ved begyndelsen af 2014 var stor usikkerhed om det økonomiske pres på området. Fx var det ved budgetlægningen for 2014 ikke muligt at indregne, hvordan implementeringen af ny kontanthjælpsreform med ændrede forsørgelses- og alderskrav vil påvirke udgifterne. Lejre Kommune har konkret oplevet øgede udgifter til sygedagpengemodtagere, ligesom udgifterne til ressourceforløb har været større end budgetteret. Til gengæld er udgifterne til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse faldet i en grad, så der nu samlet forventes en lille mindreudgift på området. Det er en betydelig forbedring i forhold til tidligere på året, hvor der blev vurderet at være udfordringer i størrelsesordenen 4 mio. kr. v. Dagtilbudsområdet: Dagtilbudsområdet har de seneste år været udfordret af faldende børnetal og kravet om store omstillinger. Det gælder for såvel dagplejen som for institutionerne. Dagplejens driftsbudget er reduceret med i alt 8,9 mio. kr. fra Budget 2013 til Budget Den løbende tilpasning i antallet af dagplejere har medført omkostninger til udbetaling af feriepenge og andre engangsbeløb, samt i forbindelse med sygemeldinger. Hertil kommer, at afskedigelserne ikke er blevet realiseret så tidligt, som budgetreduktionen forudsætter. Der er afsat en omstillingspulje på 1,2 mio. kr. i budgettet, hvorefter det forventede merforbrug på dagplejen er omkring 2,2 mio. kr., hvilket er en lille stigning i forhold til i FR-1. Stigningen kan imidlertid forklares med en lille stigning i antallet af børn. For institutionerne blev der i 2013 vedtaget en ny ressourcetildelingsmodel, som inkluderer alle kommunale og private institutioner. I budgettet for 2014 var det forventet, at børnetallet ville falde markant også i institutionerne. Det har vist sig, at faldet ikke er helt så stort som budgetlagt. Derfor forventes det, at der skal omplaceres mere end 2 mio. kr. ekstra til

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 10 institutionerne. Her skal imidlertid modregnes øget forældrebetaling samt lavere udgifter til privat pasning. Samlet set forventes dagtilbudsområdet at have et merforbrug på omkring 2,7 mio. kr., fordelt med 2,2 mio. kr. på dagplejen og 0,5 mio. kr. på områdets fælles funktioner, hvorfra der bliver omplaceret ressourcer til daginstitutionerne. vi. Sociale og kontante ydelser: I 2013 var der betydelige merforbrug på de sociale og kontante ydelser, hvilket særligt handler om udgifter til førtidspension. Til trods for førtidspensionsreformen er området fortsat presset, og på nuværende tidspunkt forventes et samlet merforbrug på 4 mio. kr., hvilket er på niveau med forventningen ved FR-1. Forventningen forudsætter fortsat, at en række personer overgår til folkepension i løbet af 2014, og at der er en yderligere nettoafgang af førtidspensionsmodtagere. Tabel 3: Forventede merforbrug i FR0, FR1 og FR2 Område FR-0 FR-1 FR-2 Det specialiserede socialområde (børn) 2-3 2,5 1,5 Det specialiserede socialområde (voksne) 7-8 8,5 20,0 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 4-5 2,4 0,0 Job- og arbejdsmarkedsområdet Risiko 4,0-0,5 Dagtilbudsområdet Risiko 2,5 2,7 Sociale ydelser Risiko 4,0 4,0 I alt 15,0 23,9 27,7 Som det fremgår af Tabel 3, så er der på de seks områder en samlet forventning om merforbrug på 27,7 mio. kr. Hertil kommer et forventet merforbrug på den politiske organisation (0,5 mio. kr., som skyldes flere udvalg end budgetteret), mindreforbrug på støttet boligbyggeri (0,2 mio. kr.) og større mellemkommunale indtægter end forventet fra plejeboligerne (2 mio. kr.). Når råderumspuljen (15 mio. kr.) og den i Budget 2014 afsatte robusthedspulje (8 mio. kr.) medregnes som et forventet mindreforbrug, så er udfordringen på bevillingerne uden overførsel i alt på de ca. 3 mio. kr., som fremgik af hovedoversigten i Tabel 1. Samlet set er der således tale om en forværring siden FR-1, men forværringen er altovervejende afgrænset til det specialiserede voksensocialområde. På de øvrige områder går udviklingen den modsatte vej. Bevillinger med overførselsadgang På kommunens bevillinger med overførselsadgang er der samlet ser indmeldt forventning om overførsel af et merforbrug på mere end 10 mio. kr. Det skyldes især daginstitutionerne, der de seneste år har skubbet et merforbrug fra det ene år til det andet, om end det på alle områderne på nær ét tegner til, at merforbruget ikke eskalerer i Også på administrationsområdet tegner der til at blive et merforbrug på socialog familiecenterets budgetramme samt stabsfunktionerne (på Økonomiudvalgets møde i april gjorde Kommunaldirektøren opmærksom på, at der grundet organisationsændringer i 2014 kunne opstå et merforbrug inden for stabsfunktionerne). Disse områder afklares yderligere frem mod Forventet Regnskab Historisk har der været overført betydelige mindreforbrug imellem årene. Selvom størstedelen af besparelserne til råderumspuljen på 15 mio. kr. kom fra bevillinger med overførselsadgang, så forventes der fortsat at være positive overførsler til 2015 på minimum det niveau, der på nuværende tidspunkt er indmeldt som forventet merforbrug.

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 11 Derfor indgår bevillingerne med overførselsadgang i Forventet Regnskab med forventning om samlet budgetbalance. B. Anbefalinger på baggrund af de driftsmæssige udfordringer Forventet Regnskab indeholder et forventet merforbrug i størrelsesordenen mio. kr. på seks udfordrede områder, som det er redegjort for ovenfor. Selvom udfordringerne på tre af områderne er reduceret siden Forventet Regnskab , så er det samlede merforbrug forøget grundet udviklingen på det specialiserede voksensocialområde. Koncerndirektionen vurderer ikke længere som i Forventet Regnskab og i Forventet Regnskab at merforbrugene på de pågældende områder kan nedbringes til 15 mio. kr. Udfordringerne på voksen-socialområdet er af en sådan karakter, at merforbruget på alene dette område må forventes at blive højere end 15 mio. kr., uagtet at arbejdet med handleplaner og udgiftsreduktioner fortsætter året ud. Det efterlader en finansieringsudfordring på omkring 28 mio. kr., hvilket er større end forudsat tidligere på året. På den baggrund anbefales det, at den i Budget 2014 afsatte Robusthedspulje på 8 mio. kr. afsættes fuldt ud til at finansiere kommunens udfordringer. Hertil kommer råderumspuljen på 15 mio. kr. samt forventede mellemkommunale merindtægter fra kommunens plejeboliger på 2 mio. kr. Herved kan der på nuværende tidspunkt peges på finansiering for omkring 25 mio. kr. inden for det samlede driftsbudget, hvilket efterlader en resterende finansieringsudfordring på omkring 3 mio. kr. Koncerndirektionen anbefaler ikke, at den forventede finansieringsudfordring løses gennem yderligere besparelser på tværs af den kommunale organisation. Der har allerede været gennemført en sparerunde i foråret (råderumspuljen), og der er behov for stabilitet i budgetterne resten af året. I stedet kan de driftsmæssige udfordringer ses i sammenhæng med de forventede resultater inden for kommunens øvrige budgetområder: - Merindtægt grundet mellemværende vedrørende kirkelig ligning (1,3 mio. kr.) - Salg af kommunale grunde. Indtægter fra grundsalg er ikke indarbejdet i budgettet (3,2 mio. kr.) - Lavere udgifter til renter og låneoptag (2,4 mio. kr.) I sammenhæng med et fortsat fokus på at reducere udgifterne på de udfordrede områder, forventer Koncerndirektionen at kunne pege på fuld finansiering af driftsudgifterne, når Forventet Regnskab udarbejdes i efteråret Hvis forudsætningerne bag Forventet Regnskab ændrer sig markant eller hvis robusthedspuljen på 8 mio. kr. ikke afsættes til at finansiere driftsudfordringerne er det direktionens vurdering, at der vil kunne blive tale om yderligere finansiering gennem kassetræk ud over det oprindeligt budgetterede. C. Øvrige forhold med betydning for kommunens resultat Håndtering af manglende pensionsindbetalinger : På Økonomiudvalgets møde i maj 2014 forelagde administrationen sag vedrørende manglende pensionsindbetalinger. I sagen redegjorde administrationen for, at der fra fejlagtigt ikke er indbetalt pension til en række ansatte i én eller flere måneder i perioden. De samlede udgifter er på 1,2 mio. kr. På Økonomiudvalgets møde i august anbefalede Koncerndirektionen, at størstedelen af udgifterne finansieres inden for de berørte virksomheder. For Kirke Såby Skole og SFO samt Grønhøjgård vurderedes det dog ikke at være realistisk, at de kan dække hele udgiften vedrørende deres manglende pensionsindbetalinger (0,5 mio. kr.), som i stedet blev anbefalet at indgå i Forventet Regnskab Økonomiudvalget har anbefalet indstillingerne til Kommunalbestyrelsen. På den baggrund anbefales det, at

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 12 pensionsudbetalingerne på Kirke Såby Skole og SFO samt Grønhøjgård finansieres af kommunes barsels- og vikarpulje, hvor der på nuværende forventes et mindreforbrug på omkring 0,5 mio. kr. Et evt. overskud på barsels- og vikarpulje vil ellers blive overført til Voldgiftssag: Lejre Kommune har tabt voldgiftsag vedr. ældreboliger på Langetoften i Osted. Sag om finansiering af erstatning til entreprenøren er under udarbejdelse, og vil foreligge til Økonomiudvalget i efteråret Under forudsætning af, at der optages lån til betaling af erstatning forventes det, at sagen ender med en finansieringsudfordring på omkring 1 mio. kr. Dette forventes at kunne finansieres inden for de øvrige budgetafvigelser på indtægter og finansielle udgifter. D. Anlæg Det forventes, at den overordnede tidsplan for Lejre Kommunes anlægsprojekter i 2014 for størstedelen af projekterne kan overholdes (jf. sag om prioritering af anlægsprojekter, som Økonomiudvalget behandlede i februar). Den mest markante undtagelse herfor er rådhusrenoveringsprojektet, som behandles politisk i august. En status for de enkelte anlægsprojekter er vedlagt denne sag som Bilag 1: Anlægsoversigt. Alligevel forventes der overførsler på mindst 50 mio. kr. Denne forventning er medtaget i Koncerndirektionens budgetoplæg som en væsentlig forudsætning for et investeringsniveau på godt 260 mio. kr. Historisk har sådanne forventede overførsler ikke indgået aktivt i selve budgetlægningen. Direktionen anbefaler, at der fremadrettet sker en genbevilling af de væsentligste forventninger til overførsler af uforbrugte anlægsmidler i forbindelse med selve budgetlægningen. I praksis betyder det, at de væsentligste af de anlægsaktiviteter, som på nuværende tidspunkt ikke forventes gennemført i 2014, bliver indarbejdet i det vedtagne budget Denne øvelse har ingen realøkonomisk betydning for kommunens økonomi, idet der blot er tale om at medtage de uforbrugte anlægsmidler i det vedtagne budget , i stedet for at disse bliver afgivet som tillægsbevillinger til budgettet i forbindelse med den politiske behandling af overførselssagen i løbet af foråret Det er væsentligt at præcisere, at denne ændrede praksis ikke betyder, at der ved den politiske behandling af overførselssagen i foråret 2015 ikke vil ske overførsler af uforbrugte anlægsmidler. Dette vil blot være i et væsentligt mindre omfang end hidtil. Med denne praksis sikrer vi det bedst mulige samlede overblik over forventede anlægsinvesteringer i hele budgetperioden, og særligt med fokus på investeringerne. Samtidig skaber det et bedre grundlag for at vurdere, hvad det vil kræve at gennemføre de samlede aktiviteter, ligesom det giver mulighed for en større grad af aktiv politisk stillingstagen og prioritering af anlægsinvesteringerne. I overensstemmelse med budgetsagen anbefales det, at der i forbindelse med Forventet Regnskab sker en nedjustering af anlægsbudgettet i Der foreslås derfor ingen budgetmæssige ændringer for anlægsbudgettet i dette forventede regnskab. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Lejre Kommune fortsat er økonomisk udfordret på flere områder. Selvom merforbrug i 2014 forventes at kunne finansieres af de mindreforbrug, der forventes at opstå på de øvrige bevillinger uden overførselsadgang, og med råderums- samt robusthedspuljen, så er gentagne års budgetoverskridelser inden for samme område uholdbart. Det er derfor nødvendigt at fortsætte arbejdet med handleplanerne på de mest udfordrede områder, for at reducere udgifterne til de politisk forudsatte niveauer. Dette gælder især på det specialisede voksensocialområde, hvor de økonomiske udfordringer er

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 13 vokset yderligere siden Direktionen vurderer aktuelt, hvad der skal til for at realisere budgetmålet om et merforbrug på maksimalt 20 mio. kr., og der forelægges i efteråret en samlet plan for dette. For at sikre budgetsikkerhed og politisk prioriteringsrum på længere sigt at det derfor også nødvendigt at videreføre arbejdet med budgetvalidering i både 2014 og til Budget 2015, samt synliggøre effektiviseringsog besparelsespotentialer. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Forventet Regnskab indeholder en række ansøgninger om finansierede omplaceringer imellem bevillinger. Dette vedrører udmøntning af en del af vikarpuljen samt finansieringen af de manglende pensionsindbetalinger på Kirke Såby Skole og SFO samt Grønhøjgård. Alle omplaceringer kan ses i Bilag 2: Samlet oversigt over alle omplaceringer. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 - Anlægsoversigt 2. Bilag 2 - Samlet oversigt over alle omplaceringer

16 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Obs Job Camp er booket. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

17 Bilag: 3.1. JA - Bilag Beskæftigelsesplan 2015 Endelig Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 08. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 71825/14

18 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2014 af Kommunalbestyrelsen) BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE

19 Indhold INDLEDNING BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER RAMMEVILKÅR FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS I LEJRE MÅLGRUPPER FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS UDFORDRINGERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET FOR LEJRE KOMMUNE FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE (STATUS) FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE (UDFORDRINGER) LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIGFORSØRGELSE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG INDSATS, DER HAR SIGTE PÅ STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET. (STATUS) LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG INDSATS, DER HAR SIGTE PÅ STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET. (UDFORDRINGER) LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES (STATUS) LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES (UDFORDRINGER) EN TÆTTERE OG STYRKET DIOLOG MED VIRKSOMHEDERNE (STATUS) EN TÆTTERE OG STYRKET DIOLOG MED VIRKSOMHEDERNE (UDFORDRINGER) BORGERRETTET INDSATS MÅL OG STRATEGIER FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS MÅL OG STRATEGIER FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS SAMLET OVERSIGT OVER MÅLENE I BESKÆFTIGELSESPLAN BESKÆFTIGELSESRÅDETS PLAN FOR SÆRLIGE VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVITETER I BUDGET FOR INDSATSEN BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE

20 INDLEDNING Siden 2008 har ledigheden i Lejre Kommune været stigende på grund af den internationale recession. De aktuelle arbejdsmarkedspolitiske udfordringer er i høj grad stadig påvirket af denne situation. Først midt i 2013 var der tendenser til en faldende ledighed. Et fald i ledigheden, som forventes at fortsætte svagt i resten af 2014 og i Der forudses helt andre udfordringer i takt med faldende ledighed. Dette i form af specifikke rekrutteringsbehov på det lokale og regionale arbejdsmarked, som skal håndteres. Beskæftigelsesplan 2015 samler strategier og mål for, hvordan Lejre Kommune vil håndtere denne udvikling på arbejdsmarkedet, ikke kun i 2015 men også for de kommende år. Det er Jobcenter Lejre, som har hovedansvaret for at implementere beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen beskriver jobcentrets indsats i 2015 i forhold til modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ressourceforløb, ledighedsydelse samt personer i fleksjob. Jobcentret forventes i 2015 løbende dvs. måned for måned - at skulle håndtere den beskæftigelsespolitiske indsats for ca borgere i ovennævnte målgrupper. På årsniveau vil jobcentret være i kontakt med ca borgere. Desuden indeholder beskæftigelsesplanen en beskrivelse af jobcentrets indsats i forhold til de beskæftigelsesrettede opgaver over for de ca virksomheder i Lejre Kommune. Lejre Kommune vil arbejde løbende på at forbedre beskæftigelsesindsatsen. Det skal bl.a. ske ved at have fokus på, om indsatsen over for de forskellige grupper af borgere medvirker til at bringe dem i job eller uddannelse. Lejre Kommune vil ligeledes fokusere på en beskæftigelsesindsats der dels har fokus på arbejdsmarkedet uden for Lejre Kommune, og dels har fokus på at understøtte Lejre Strategien på det erhvervspolitiske område. Endelig tænkes beskæftigelsesindsatsen også ind i Lejre Kommunes visioner på det økologiske område. Dette kan bl.a. ske ved løbende at afprøve nye metoder og tiltag, som f.eks. nye aktiveringstilbud der kan matche den økologiske tilgang og understøtte jobrotation på det økologiske område. Kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen skal sikres gennem et bæredygtigt, fagligt og professionelt miljø inden for jobcentret, og i tæt samarbejde med en lang række samarbejdsparter, herunder borgerne, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter, kommunens øvrige centre, uddannelsesinstitutioner, nabojobcentre, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, det lokale Beskæftigelsesråd m.fl. Formand for Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Christian Plank. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 3

21 1. BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Beskæftigelsesplan 2015 tager udgangspunkt i de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som landet som helhed og Lejre Kommune står over for i Konkret tager Beskæftigelsesplan 2015 udgangspunkt i følgende udfordringer: Arbejdsstyrken skal opretholdes og gerne øges Uddannelsesniveauet skal øges, især for de unge. Ungdomsarbejdsløsheden skal afskaffes Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have større tilknytning til arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden skal sænkes Virksomhedsindsatsen skal koordineres, og virksomhederne skal sikres kvalificeret arbejdskraft Ovennævnte udfordringer ligger fint i tråd med Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2015, som beskæftigelsesplanen også skal tage udgangspunkt i. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål ser således ud: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentret skal have maksimal fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så det sikres at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at kommunen understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Der skal prioriteres en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet skal understøtte integrationsindsatsen. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Der skal fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årige dagpengeperiode. Jobcentret skal have fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige der er i risiko for at blive langtidsledige. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Der skal øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Der skal leveres proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere for eksempel i forbindelse med længerevarende sygemelding. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 4

22 Ministerens indsatsområde vedrørende mål 4 om en tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder skal i høj grad medvirke til opfyldelsen af de øvrige 3 mål. 2. RAMMEVILKÅR FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS I LEJRE Lejre kommune får samme rammevilkår for indsatsen i de kommende 2 år som i den foregående periode, hvor krisen satte ind. Det bedste scenario for udviklingen de kommende 2 år peger på uændret beskæftigelse blandt kommunens borgere, færre ledige, flere arbejdspladser i kommunen og færre personer uden for arbejdsstyrken. 1 Ledigheden har været faldende i Det fremgår af figur 01, der er Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands fremskrivning af udviklingen i beskæftigelse og ledighed frem til og med udgangen af Figur 01. Udviklingen i beskæftigelse og ledighed i Lejre (16-64 årige) Det er ikke en stigende beskæftigelse, der har medført denne gunstige ledighedsudvikling i 2013, men derimod at arbejdsstyrken af årige er blevet reduceret siden 2007 og at der er blevet flere udenfor arbejdsstyrken, hvilket er det modsatte af trenden hidtil. 1 Fremskrivningen bygger på en prognose fra Økonomi og Indenrigsministeriet fra december 2013, som Styrelsen for Rekruttering og Fastholdelse har fordelt på regioner og som Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har fordelt på kommuner. Fremskrivningerne i denne arbejdskraftbalance er tilgængelig på BRHS hjemmeside, hvor der også linkes til et notat der beskriver metoden bag fremskrivningerne. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 5

23 Beskæftigelsesregionen har udarbejdet følgende scenario for udviklingen på arbejdsmarkedet i Lejre frem til ultimo Figur 02. Ændring i befolkningen fra ultimo 2013 til ultimo 2015 fordelt på socioøkonomiske grupper, antal årige i Lejre Kommune Som det vises i figur 02 forventes beskæftigelsen i Lejre at blive nogenlunde uændret fra slutningen af 2013 til slutningen af Af figur 03 fremgår det, at Lejre ikke forventes at få del i den beskæftigelsesstigning, der bliver i Østdanmark. Det skyldes, at Lejre siden krisen satte ind har fået en stadig mindre andel af beskæftigelsen i Østdanmark 2. Ledigheden forventes fortsat at falde i Lejre (figur 02) og hurtigere end i Østdanmark (figur 03), selv om beskæftigelsen ikke forventes at ændre sig. Det er en faldende befolkning og arbejdsstyrke, der trækker ledigheden ned. Et fald der er betinget af demografi (aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet) og flyttebevægelser, der er flere unge der unge ud af kommunen for at uddanne sig. Faldende arbejdsstyrke og befolkning forventes også at resultere i, at der bliver færre udenfor arbejdsstyrken i løbet af 2014 og Det er en ny tendens, idet der løbende er blevet flere udenfor arbejdsstyrken fra krisen satte ind til i slutningen af Arbejdskraftbalancen og metoden bag er tilgængelig på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. Med mindre andet nævnes er beskæftigelsen lig med bopælsbeskæftigelsen. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 6

24 Figur 03. Ændring i befolkningen fra ultimo 2013 til ultimo 2015, fordelt på socioøkonomiske grupper, pct. udvikling for årige i Lejre Kommune og Østdanmark 3. MÅLGRUPPER FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS Udfordringerne på arbejdsmarkedet i Lejre Kommune tager udgangspunkt i antallet af personer på overførselsindkomst i kommunen, som fremgår af tabel 01: Tabel 01. Fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune opgjort efter ydelse BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 7

25 Af tabel 1 fremgår det, at der i Lejre samlet på alle midlertidige ydelser er sket et fald på 5,4 pct. Et fald som er større end faldet i den sammenlignelige klynge, og Øst Danmark som helhed. Dette samlede fald i de midlertidige ydelser dækker over et samlet fald på a-kasse dagpenge, revalidender og for-revalidender. Af tabel 1 fremgår det ligeledes, at alle ydelsesgrupper i Lejre fylder mere end i klyngen. I Lejre er andelen på 14,7 pct. I klyngen er andelen på 14,4 pct. mens den i Øst Danmark er på 16,8 pct. Udfordringen i Lejre er derfor - ved brug af alle redskaber og indsatser - at reducere gruppen af borgere på offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 8

26 4. UDFORDRINGERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET FOR LEJRE KOMMUNE 4.1 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE (STATUS) I februar 2014 var 11 pct. af de unge årige i Lejre på offentlig forsørgelse. Det er over niveauet i klyngen af sammenlignelige kommuner, hvor 8 pct. af de unge var på offentlig forsørgelse. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er fra februar 2013 til februar 2014 faldet med godt 3 pct. i Lejre. Der er blevet flere unge dagpengemodtagere, og der har været en forskydning af unge fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. Det er også værd at bemærke, at der er blevet færre revalidender og sygedagpengemodtagere. Alt i alt er der blevet over 3 pct. færre på midlertidige ydelser. Det er et større fald end i klyngen, hvor der blev godt 2 pct. færre på midlertidig forsørgelse. Der er blevet 6 pct. færre modtagere af permanente ydelser, nogenlunde samme procentuelle fald som i klyngen af sammenlignelige kommuner. Faldet på godt 3 procent blandt unge på offentlig forsørgelse var større end i klyngen af sammenlignelige kommuner, hvor faldet var på godt 2 pct. mens faldet var næsten 7 pct. i Østdanmark. Sammenlignes udviklingen for hhv. de årige og de årige fremstår nogle forskelle: Blandt de årige faldt antallet på offentlig forsørgelse med næsten 5 pct., mens antallet af årige har været uændret fra februar 2013 til februar Andelen årige på offentlig forsørgelse (6 pct.) i Lejre er fortsat større end i klyngen af sammenlignelige kommuner (næsten 4 pct.). Andelen på offentlig forsørgelse er med næsten 5 pct. fortsat højere i Lejre end i klyngen (4 pct.). Analyser 3 gennemført af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland viser, at 5 procent af de unge i Lejre har en tidlig kontanthjælpsdebut (18 år). Det er en markant lavere andel end i Østdanmark (10 pct.), og mindre end de fleste af de kommuner, som Lejre indgår i et geografisk jobcenternetværk med, og ofte sammenligner sig med. 3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenternetværk 6, april 2014, side 9, 10, 11 og 12. Findes på Beskæftigelsesregionens Hovedstaden og Sjællands hjemmeside BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 9

27 I forbindelse med kontanthjælpsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014 har Jobcenter Lejre vurderet, at 18 pct. af de unge på offentlig forsørgelse kan kategoriseres som uddannelsesparate (næsten 7 pct. er åbenlyst uddannelsesparate og godt 11 pct. er uddannelsesparate), Til sammenligning kan nævnes, at over 20 pct. af den unge i klyngen vurderes at være uddannelsesparate (heraf er 5 pct. åbenlyst uddannelsesparate). Opgørelser 4 viser desuden, at 19 procent af de unge ufaglærte i Lejre på kontanthjælp påbegyndte en uddannelse i Det svarer til niveauet i Østdanmark og de fleste kommuner i det geografiske jobcenternetværk, som Lejre deltager i. Af de unge ufaglærte på dagpenge påbegyndte 16 pct. en uddannelse i 2012, hvilket er en højere andel end i Østdanmark, hvor det var 12 pct.. Der er tegn på, at unge i Lejre, der starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse, er vanskeligere at fastholde i uddannelsen end unge i hele regionen. I Lejre falder 24 procent fra mod 18 procent i Østdanmark. 5 Det modsatte er imidlertid tilfældet blandt unge der starter på en forberedende uddannelse. Her falder kun 21 procent fra det første år, mod 43 procent i Østdanmark. 4.2 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE (UDFORDRINGER) Det er positivt, at der fortsat bliver færre unge på offentlig forsørgelse. Nedgangen er lidt større end i klyngen af sammenlignelige kommuner. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er dog fortsat relativt højt målt både i forhold til klyngen og Østdanmark. Det er særligt blandt de årige, at andelen på offentlig forsørgelse er relativt høj. Lejre har relativt mange der i 2012 påbegyndte en uddannelse, særligt blandt dagpengemodtagerene. Til gengæld er frafaldet især fra de erhvervskompetencegivende uddannelser - relativt stort. Det understreger behovet for fortsat at holde fokus på, at unge ledige både starter på- og gennemfører en uddannelse. I den forbindelse er et godt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledningen og uddannelsesinstitutionerne meget vigtig men også, at tværpolitisk arbejdes sammen med alle aktører, der er omkring de unge.. Lejre har, sammenlignet med Østdanmark, forholdsvis få, der debuterer tidligt (som 18 årige) på kontanthjælp. Det bør fortsat arbejdes på at holde unge ude af det offentlige forsørgelsessystem i så lang tid som muligt. Et middel her til er, at de kommunale forvaltninger/centre identificerer og møder gruppen af debutanter med en tværfaglig indsats, både før og efter at de er kommet ind i kontanthjælpssystemet. 4 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenternetværk 6, april 2014, side 9, 10, 11 og Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenternetværk 6, april 2014, side 11. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 10

28 4.4 LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIGFORSØRGELSE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG INDSATS, DER HAR SIGTE PÅ STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET. (STATUS) I Lejre Kommune var 5 pct. af befolkningen på førtidspension i marts 2014, hvilket svarer til niveauet i klyngen af sammenlignelige kommuner. Sammenlignet med klyngen har Lejre en stor andel af førtidspensionsmodtagere under 40 år, og en relativt lille andel af borgere på 40 år eller der over. Både Lejre Kommune og klyngen havde et fald på næsten 6 procent i antallet af førtidspensionister fra marts 2013 til marts 2014, et fald som både de under 40 år og de på 40 år eller derover fik del i. Det faldende antal borgere på førtidspension skyldes bl.a. at tilgangen til førtidspension er faldet med hele 87 procent fra marts 2012 til marts Til sammenligning kan nævnes, at faldet i tilgang var på 74 pct. i klyngen af sammenlignelige kommuner. Situationen er således pt, at tilgangen til førtidspension i Lejre Kommune nu er meget begrænset. Dertil kommer, at der endnu ikke oprettes mange ressourceforløb. Antallet af forløb blandt borgere, der vurderes at være i særlig risiko for at komme på førtidspension, dvs. personer på ledighedsydelse over 26 uger, langvarigt syge (over 26 uger) og ikkejobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været langvarigt på ydelsen (over 52 uger) er samlet set steget med 15 pct. fra november 2012 til november 2013, og antallet af personer i disse risikogrupper er stagnerende. I Lejre Kommune er der det seneste år blevet flere borgere i alle de 3 grupper, der traditionelt fører frem til førtidspension,. Der skal derfor være fuld fokus på disse målgrupper, og indsatsen skal optimeres for ovennævnte forsørgelsesgrupper. 4.5 LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG INDSATS, DER HAR SIGTE PÅ STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET. (UDFORDRINGER) Der kan i Lejre Kommune registreres en relativ stor stigning i antallet af personer, der er langt fra arbejdsmarkedet. Eksempelvis personer på ledighedsydelse over 26 uger, langvarigt syge (over 26 uger) og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været langvarigt på ydelsen (over 52 uger). Det er derfor vigtigt fortsat at øge den virksomhedsrettede aktivering, både omfanget og kvaliteten. Det er sammen med en øget koordinering i indsatsen med social- og sundhedsmyndigheder, vigtige elementer i indsatsen for at reducere antallet af personer langt fra arbejdsmarkedet. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 11