Sundhedsberedskabsplan. Brønderslev Kommune

Transkript

1 #split# FAS - Sundhed og Velfærd Dato: Sags. nr.: K Sagsbeh Louise Meyer Ebdrup Lokaltlf.: Ny Rådhusplads Brønderslev Telefon Fax raadhus@ dk sikkerpost@ dk Sundhedsberedskabsplan Brønderslev Kommune Godkendt af Byrådet d. xx.xx.2016 Side 1/47 Åbningstider: man ons: 10:00 14:00, tors: 10:00 16:30, fre: 10:00 13:30

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen og gyldighedsområde... 4 Overordnede opgaver, som sundhedsberedskabsplanen varetager... 4 Principper... 5 Godkendelse og revision... 5 Fordelingsliste for planen... 6 Del I. Krisestyring Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet... 7 Beredskabsniveauer... 7 Krisestaben... 7 Sundhedskrisestaben... 8 Sundhedskrisestabens første møde... 8 Sundhedskrisestabens sekretariat... 9 Ansvar Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Alarmering og aktivering af sundhedskrisestaben Alarmeringsprocedure Informationshåndtering og krisekommunikation Koordination og samarbejde med eksterne parter DEL II Indsatsplaner Særligt smitsomme sygdomme Ekstraordinære udskrivninger fra sygehusene samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem Ekstremt vejrlig Ved sne, storm og andre former for vejrlig, der kan gøre det svært og/eller farligt at færdes ude Ved hedebølge Evakueringsplan Særlige instrukser for ledelsen/den vagthavende Særlige instrukser for personalet Beredskabsplan tilpasset tilbuddet Ved brand Forsyningssvigt (strømsvigt) CBRNE-hændelser Krisestøttende beredskab Side 2/47

3 Bilag 1: Kontaktoplysninger (opdateres inden endelig godkendelse) Handicapområdet Psykiatriområdet Ældreområdet Kontaktpersoner placeret på rådhusene Eksterne samarbejdspartnere Bilag 2: Forslag til dagsordner for møder i Sundhedskrisestaben Bilag 3: Skema til inddeling af ekstraordinært udskrevne patienter i behandlings- og plejekategorier Bilag 4: Procedure ved nedbrud af nødkald Ældreområde/Visitation Side 3/47

4 Indledning Formål med sundhedsberedskabsplanen og gyldighedsområde Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at Brønderslev Kommune inden for Sundhed og Velfærd har planlagt og kan yde en koordineret indsats i ekstraordinære situationer for hurtigst muligt at opnå en normaliseret tilstand. Sundhedsberedskabsplanen er en del af Brønderslev Kommunes samlede beredskabsplan og har samtidig relationer til det samlede nationale beredskab. Sundhedsberedskabsplanen omfatter Sundhed og Velfærd i Brønderslev Kommune dvs. ældre-, handicap-, psykiatri- og sundhedsområderne. Sundhedsberedskabsplanen suppleres af de enkelte afdelingers indsatsplaner, instrukser og actioncards, som afdelingerne selv har ansvaret for at udarbejde og opdatere. Kommunens samlede beredskabsplan Sundhedsberedskabsplanen Lokale indsatsplaner Actioncards Overordnede opgaver, som sundhedsberedskabsplanen varetager Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund af en risiko- og sårbarhedsvurdering foretaget i alle afdelinger i Brønderslev Kommune. Sundhedsberedskabsplanen beskriver indsatserne ved følgende situationer: Smitsomme sygdomme herunder pandemi og epidemi CBRNE-hændelser Ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehuse Ekstremt vejrlig (sne, storm, skybrud og hedebølge) Længerevarende strømsvigt Derudover beskriver planen retningslinierne for krisestøttende beredskab ved ovenstående hændelser. Side 4/47

5 Indsatsplanerne suppleres efter behov af afdelingernes mere specifikke instrukser, der fokuserer på et specifikt emne inden for indsatsplanen. Endvidere kan afdelingerne lave actioncards, der er en handlingsorienteret anvisning på en bestemt opgave oftest rettet til én person. Sundhedsberedskabsplanen beskriver endvidere, hvornår sundhedskrisestaben aktiveres, og hvordan den fungerer. Kommunens samlede beredskabsplan beskriver, hvornår den kommunale krisestab aktiveres, og hvordan den fungerer. Principper Sundhedsberedskabsplanen er baseret på tre principper: Sektoransvarsprincippet Den myndighed eller udfører, der normalt har ansvaret for et område til daglig bevarer ansvaret i en krisesituation. Myndigheden/udføren er ansvarlig for at planlægge og for videreførelse af de kritiske funktioner, den er sektoransvarlig for. Lighedsprincippet Den normale organisering, procedurer og ansvar benyttes i videst muligt omfang også i en krisesituation. Nærhedsprincippet Sundhedsberedskabsopgaverne løses så tæt på brugeren som muligt. Godkendelse og revision Sundhedsberedskabsplanen er godkendt i Byrådet d. xx.xx.2016, og er gældende byrådsperioden ud samt indtil det næste byråd har vedtaget en ny beredskabsplan. Planen skal revideres senest i Sundhedsberedskabsplanen skal i øvrigt revideres hvis: Lovgivning kræver det Organisationsstrukturen og ansvarsområder ændres markant Indikatorer peger på, at risikovurderingen eller trusselsbilledet forandres væsentligt Erfaringer fra hændelser eller øvelser anbefaler det Sundhedsberedskabsplanen bliver onlinebaseret og kan løbende justeres. Ligeledes vil sundhedsberedskabsplanen være at finde i papirudgave på hvert driftssted i Sundhed og Velfærd samt i Sundhed og Velfærds Faglige og Administrative Support. Det påhviler de enkelte chefer og afdelingsledere at sikre rigtigheden af indsatsplaner, instrukser og actioncards, og at de til enhver tid er ajourførte. Side 5/47

6 Fordelingsliste for planen Plan nr. Placeret Ansvarlig Dato 1 Elektronisk på Lokallederen, områdelede- og tværfaglig konsulent i 2 I papirform i en mappe tydeligt mærket Sundhedsberedskabsplan placeret på lokallederens kontor Sundhed og Velfærd Lokallederen og områdelederen Side 6/47

7 Del I. Krisestyring 1. Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Beredskabsniveauer Omfanget af en hændelse og dermed beredskabsniveauet er opdelt i tre niveauer: Grønt beredskabsniveau Når en hændelse ikke ændrer det fastlagte serviceniveau, og løsningen kan findes inden for eget område Gult beredskabsniveau Når en hændelse muligvis forringer det fastlagte serviceniveau, men hvor løsningen kan findes internt i Sundhed og Velfærd evt. med hjælp fra andre afdelinger fx Brand og Redning. Rødt beredskabsniveau Når en hændelse forringer det fastlagte serviceniveau. Indsatsen skal foregå på tværs af fagenheder og den fælles kommunale krisestab aktiveres. Fx et serviceareal i et botilbud, der i en kortere periode ikke kan anvendes pga. vandskade, eller hvis et begrænset antal syge medarbejdere gør, at ressourcer internt i afdelingen eller området skal omorganiseres. Fx et nedbrændt dagtilbud, som giver behov for at låne faciliteter fra en anden afdeling eller fagenhed i en længere periode. Fx alvorlig drikkevandsforurening, bred arbejdsnedlæggelse, terror eller udbrud af en særlig smitsom sygdom. Krisestaben Krisestaben har det overordnede ansvar for håndtering af kriser på rødt beredskabsniveau, der kræver, at beredskabsindsatsen koordineres på tværs af forvaltninger. Krisestabens medlemmer og arbejdsgange, samt hvordan og hvornår krisestaben aktivers beskrives nærmere i kommunens generelle beredskabsplan. Ved rødt beredskabsniveau kan krisestaben vælge at aktivere sundhedskrisestaben afhængigt af typen af hændelse, der ligger til grund for beredskabsniveauet. Side 7/47

8 Sundhedskrisestaben Sundhedskrisestaben har det overordnede ansvar for håndtering af kriser på gult beredskabsniveau, der kræver, at beredskabsindsatsen koordineres på tværs af områder. Sundhedskrisestaben består af følgende personer: Sundheds- og velfærdsdirektøren (formand for sundhedskrisestaben) Handicap- og psykiatrichefen Sundheds- og ældrechefen Visitationschefen Foruden medlemmerne deltager en medarbejder fra Sundhed og Velfærds Faglige og Administrative Support (tovholderen på sundhedsberedskabsplanen), som bistår sundhedskrisestaben med mødefacilitering, logføring, referat mm. Afhængig af den konkrete hændelse suppleres krisestaben med ledere og eksperter fra de berørte afdelinger og kommunale selskaber. Sundhedskrisestyringsorganisationen er således situationsafhængig og sammensætningen kan ændres løbende afhængigt af krisens udvikling. Hvis en eller flere af sundhedskrisestabens medlemmer ikke er tilgængelige kontaktes vedkommendes stedfortræder. Dette princip er gældende i alle dele af denne plan. Sundhedskrisestabens opgaver er, at: Styre og koordinere den samlede indsats for hændelser på gult beredskabsniveau Styre og koordinere dele af indsatsen for hændelser på rødt beredskabsniveau, hvis Krisestaben ønsker det Skabe overblik over situationen og formidle dette til relevante afdelingsledere Bevilge og fremskaffe de fornødne ressourcer (økonomi, materiel/udstyr, personale) Sikre information til brugerne Være Sundhed og Velfærds kontaktled til andre forvaltninger og sektorer i og uden for Brønderslev Kommune Varetage kontakten til pressen Bilag 1: Kontaktoplysninger Sundhedskrisestabens første møde Sundheds- og velfærdsdirektørens kontor, lokale 314 på Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev udgør sundhedskrisestabens primære samlingssted og rammen for sundhedskrisestabens første møde. Udpegning af et alternativt første mødested begrundet i den konkrete hændelse varsles i givet fald ved indkaldelse af sundhedsberedskabsstaben. Sundheds- og velfærdsdirektøren leder mødet med udgangspunkt i dagsordensskabelonerne ( Bilag 2: Forslag til dagsordner for møder i Sundhedskrisestaben) Side 8/47

9 Sundhedskrisestaben skaffer sig overblik over krisens omfang. Sundhedskrisestaben koordinerer og igangsætter de nødvendige handlinger ud fra de berørte indsatsplaner. Sundhedskrisestabens sekretariat Sundhedskrisestaben har tilknyttet et sekretariat, som bistår sundhedskrisestaben med praktisk og administrativ støtte, herunder: Sundhedskriseledelsens log (hvem, hvad, hvor, hvornår) Beslutningsreferater efter hvert møde Registrere samarbejdspartnere og rollefordelingen mellem aktører Forberedelse af møder og mødefaciliteter Sekretariatet vil altid nedsættes ad hoc. Sekretariatet vil bestå af 1-2 repræsentanter for Sundheds- og Velfærds Faglige og Administrative Support herunder den medarbejder, der er tovholder på sundhedsberedskabsplanen. Medarbejdere fra de berørte områder eller afdelinger vil blive inddraget ad hoc. Ansvar Byrådet skal en gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet i kommunen. Forretningsledelsen er øverste ansvarlige for sundhedsberedskabsplanen. Delplaner, indsatsplaner og actioncards er ansvarsmæssigt placeret i de enkelte områder eller afdelinger. Det påhviler de enkelte chefer og afdelingsledere at sikre disse planers rigtighed, og at de til enhver tid er ajourførte. Disse gennemgås derfor en gang årligt af de ansvarshavende chefer og deres relevante medarbejdere. Alle medarbejdere er forpligtede til at gøre deres yderste for at medvirke til, at Brønderslev Kommune kan løse sine opgaver i en ekstraordinær situation. Side 9/47

10 2. Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Alarmering og aktivering af sundhedskrisestaben Ved driftsforstyrrelser og hændelser, som vedrører flere afdelinger i Sundhed og Velfærd eller som i en længere periode berører en stor del af kommunens brugere af Sundhed og Velfærd aktiveres kommunens sundhedsberedskab. (Gult beredskabsniveau) Sundhedskrisestaben aktiveres, når kommunens krisestab, Sundhedsstyrelsen, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i Region Nordjylland, politiet eller en medarbejder vurderer, at en hændelse kræver gult beredskabsniveau. Varsler og alarmer kommer typisk fra: Kommunens ansatte Den kommunale krisestab Praktiserende læger Politiet Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne Regionens AMK-funktion Beredskabschefen Andre kommuner Andre offentlige myndigheder Brugere af Sundhed og Velfærd Alarmeringsprocedure Større ulykke eller anden ekstraordinær og udefra kommende hændelse: Meddelelse om en større ulykke eller katastrofe vil typisk indgå via politiets alarmcentral på 112 til vagthavende indsatsleder eller beredskabschefen. Intern alarmering, der ikke er foranlediget af 112-opkald, kan indgå til Falcks vagtcentral. Alarmeringsplanen fremgår af actioncardet alarmcentral. Meldingen videregives til vagthavende indsatsleder, som underretter beredskabschefen. Beredskabschefen fastsætter beredskabsniveau og kan alarmere krisestaben og relevante direktører og kan denne vej ved behov aktivere sundhedskrisestaben. Interne hændelser, som afviger fra den enkelte afdelings normale driftssituation Indsatsen starter i eget område eller fagenhed på baggrund af indarbejdede procedurer. Hvis områdets egne ressourcer ikke er tilstrækkelige til at genoprette driften til normalt niveau, skal chefen foretage en hurtig vurdering af beredskabsniveau for opgavens løsning, herunder om det aktuelle beredskabsniveau skal bibeholdes eller hæves/sænkes. Chefen kontakter sundheds- og velfærdsdirektøren, som beslutter om redningsberedskabets vagthavende indsatsleder skal kontaktes. Ved driftsforstyrrelser og hændelser, som vedrører andre fagenheder end sundhed og velfærd, aktiveres Krisestaben som beskrevet i actionscardene i beredskabsplanen. Side 10/47

11 Alle fagenheder er i en normal driftssituation Der varsles om eller opstår en hændelse, som afviger fra normal driftssituation Indsatsleder Direktør eller fagchef Ovenstående kontakter beredskabschef og beredskabsniveauet fastsættes i samråd Beredskabsniveau Beredskabsniveau Beredskabsniveau Serviceniveau: Intakt Serviceniveau: Risiko for nedjustering Serviceniveau: Nedjusteret Håndteres i egen afdeling Håndteres i egen afdeling med inddragelse af andre fagenheder Håndteres i Krisestaben Drift og afløsning Ved længerevarende indsatser har sundheds- og velfærdsdirektøren ansvaret for at vurdere, om der skal iværksættes afløsning af krisestabsmedlemmerne. Alle berørte enheder er ansvarlige for, at der foretages en planlægning for Krisestabens bemanding i den konkrete situation og herunder at der udpeges afløsere til de bemandede funktioner. Krisestabens sekretariat indkalder afløserne og fører en liste, hvoraf det fremgår, hvilke personer, man har været i kontakt med, og hvornår de kan møde frem i Krisestaben. Afløsningen foregår ved overlapning og personlig overlevering umiddelbart efter et krisestabsmøde. Deaktivering af Krisestaben Medlemmer af krisestaben har mandat til at deaktivere sundhedsberedskabet. Beslutning om deaktivering besluttes på møde i Krisestaben. Side 11/47

12 3. Informationshåndtering og krisekommunikation Informationsindsamling En vigtig del af krisehåndteringen er indsamling af informationer om hændelsens omfang og beskaffenhed. Evnen til at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter afhænger af, at lederne på alle niveauer kan danne sig et samlet situationsbillede. Til det formål er det nødvendigt at indhente, bekræfte, analysere, bearbejde og fordele de relevante informationer om situationen i alle dens faser, herunder at de vigtigste informationer fastholdes på skrift, så de ikke går tabt. Afdelingslederen i området hvor hændelsen er sket, er ansvarlig for løbende at indrapportere situationens udvikling til Krisestaben eller sekretariatet. Krisestabens sekretariat kan udpeges til at stå for at indsamle supplerende information til at skabe og løbende forny situationsbilledet. Dette gøres ved: Logføring af situationens udvikling Udfærdigelse af beslutningsreferater fra møder Håndtering af klassificerede/følsomme informationer inden for sundhedsområdet Overvåge indrapporteringer til kommunen via , telefon og andre medier under krisen Løbende kontakt med afdelingsledere i området At følge mediebilledet, holde tæt kontakt til eksterne samarbejdspartnere og sikre koordination med krisekommunikationen Organisationen skal kunne dele sit situationsbillede med interne og eksterne samarbejdspartnere for at nå frem til det fælles situationsbillede. Materialet anvendes efterfølgende til evaluering af krisen og danner grundlag for ny læring og kvalitetsforbedringer. Afhængig af krisens beskaffenhed kan der ofte hentes informationer via: Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Lægemiddelstyrelsen Statens Serum Institut Giftlinien Fødevarestyrelsen Beredskabsstyrelsen Intern formidling Det er vigtigt, at der sker en fortløbende formidling af situationens udvikling internt i den kommunale organisation. Informationen rettes først og fremmest til medarbejderne i de berørte afdelinger. Dernæst kan det være relevant at holde andre medarbejdere og afdelinger i den kommunale organisation orienteret. Kommunikationsforpligtelsen varetages på samme måde som beskrevet ovenfor: Side 12/47

13 Ved grønt beredskabsniveau i egen afdeling Ved gult beredskabsniveau i eget fagområde Ved rødt beredskabsniveau i Krisestaben som beskrevet i Beredskabsplanen Ekstern formidling Formidling af information til brugerne af Sundhed og Velfærd er en uundgåelig del af krisehåndteringen. Kommunen har ansvaret for et højt informationsniveau blandt andet via pressen. Informationen skal rettes til såvel direkte berørte brugere og virksomheder som til alle øvrige i kommunen. Ved gult niveau vil der også være behov for information til Krisestaben og andre interessenter såsom brugere og virksomheder uden for kommunen, øvrige myndigheder, interesseorganisationer m.fl.. Kommunikationsforpligtelsen varetages: Ved grønt beredskabsniveau i egen afdeling Ved gult beredskabsniveau i eget fagområde eventuelt med bistand fra kommunikationskonsulenten i Organisation og Planlægning. Ved rødt beredskabsniveau i Krisestaben som beskrevet i Beredskabsplanen Ved større hændelse vil der være et øget behov for information samt behov for koordinering af informationsstrømmene. Dette ansvar påhviler Krisestaben. Der er udarbejdet en særlig indsatsplan for krisekommunikation, som er den samme, der anvendes i Brønderslev Kommunes beredskabsplanen. Såfremt Nordjyllands Politi har oprettet en komandostation (KSN) skal information og kommunikation koordineres med denne. Ved kommunegrænseoverskridende hændelse kan der oprettes en lokal beredskabsstab under ledelse af Nordjyllands politi. Formidling til det politiske niveau Sundheds- og velfærdsdirektøren holder løbende det politiske niveau orienteret om beredskabshændelser i eget fagområde. Side 13/47

14 4. Koordination og samarbejde med eksterne parter Kobling til øvrigt beredskab For at sikre en effektiv opgaveløsning og koordineret indsats skal Krisestaben generelt samarbejde med beredskabsaktører, når der er overlap mellem ansvarsområder. I en situation, hvor redningsberedskabet er repræsenteret på et ulykkessted fx redningsberedskab og lægevogn, skal personalet i sundhedsberedskabet følge anvisninger fra indsatsleder, læge eller den/de koordinerende myndigheder under indsatsen. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har det overordnede ansvar for koordinering af sundhedsberedskabet. Såfremt politiet er involveret i hændelsens håndtering, koordineres kommunikationsindsatsen med politiets kommunikationsenhed. Ved større katastrofer vil politiet oprette en kommandostation (KSN). Samarbejdspartnere i Region Nordjylland Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Politiet omstiller 112-opkald af sundhedsfaglig karakter til AMK-vagtcentral i Region Nordjylland. AMK-vagtcentralen er omdrejningspunktet for den sundhedsfaglige bistand, som regionens borgere modtager, når der er behov for akut hjælp, og den funktion, der i en region eller på flere regioners vegne koordinerer den medicinske indsats ved større ulykker eller katastrofer. AMK er i disse tilfælde indgangen, herunder kommunikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen. Bistanden ydes i form af ambulancer, lægebiler, lægehelikopter, paramedicinsk indsats, sundhedsfaglig rådgivning mv. AMK aktiveres i tilfælde af større ulykker eller katastrofer og koordinerer den samlede medicinske indsats, således der er én kommunikativ indgang til hele regionens sundhedsvæsen. AMK-funktionen tillægges altså i tilfælde af en større ulykke kompetence f.eks. til visitation, fordeling af patienter, udsendelse af medicinalpersonale fra regionens sygehuse til et skadested og til at aktivere beredskabet i den primære sundhedstjeneste. AMK har ansvaret for transport af ekstraordinært udskrevne patienter. Hvis en sundhedsberedskabssituation gør det nødvendigt og muligt, vil AMK iværksætte varsling/information til de praktiserende læger/vagtlæger i Region Nordjylland. Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland vil i nogle situationer indgå i beredskabsarbejdet. Den præhospitale indsats i en beredskabssituation vil primært bestå af ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikopter. AMK vil her koordinere indsatsen. Side 14/47

15 Specielt ved større ulykker og ekstraordinære udskrivelser af patienter skal Brønderslev Kommune, Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland samarbejde tæt. Praktiserende læger AMK varsler og informerer de praktiserende læger og vagtlægerne, hvis sundhedsberedskabssituationen nødvendiggør det. Det forudsættes at de praktiserende læger og vagtlægerne løser deres vante opgaver fx ved ekstraordinære udskrivelser fra hospitalerne. Hygiejne sygeplejersken Hygiejnesygeplejersken er rådgiver for kommunen i forbindelse med særligt smitsomme sygdomme og hygiejne. Embedslægen Embedslægerne har mulighed for at give råd og vejledning specielt i forhold til infektionshygiejne, og derigennem bidrage til at forebygge og hindre spredningen af en række smitsomme sygdomme. Lægemiddelberedskab Sygehuset medgiver medicin til ekstraordinært udskrevne til hele den først kommende hverdag efter den ekstraordinære udskrivelse. Der er to apoteker i Brønderslev Kommune. Apotekerne vil altid kunne skaffe den fornødne medicin på et døgn, så længe der er tale om almindelig produceret medicin. Speciel blandingsmedicin kan tage flere døgn. Side 15/47

16 DEL II Indsatsplaner Indsatsplanerne fungerer som retningslinier for håndteringen af konkrete hændelsestyper. Fra indsatsplanerne henvises til afdelingernes instrukser, actioncards og andre relevante bilag. 1. Særligt smitsomme sygdomme Ved særligt smitsomme sygdomme henvises til kommunens retningslinier. Disse er tilgængelige på kommunens intranet under Rådhusene>Sundhed og Velfærd>Infektionshygiejnen ( Retningslinierne bliver løbende opdateret og suppleret, så de afspejler det aktuelle trusselsbillede. Disse retningslinier er gældende for alle tilbud i Sundhed og Velfærd på såvel handicap-, psykiatri-, sundhedsog ældreområdet. Hvis en bruger af et tilbud i Sundhed og Velfærd får behov for lægehjælp kontaktes brugerens alment praktiserende læge inden for dennes åbningstid. I den øvrige tid kontaktes vagtlægen. På hvert botilbud, i Hjemmesygeplejen og i Frit valg i Sundhed og Velfærd findes et depot med beskyttelsesudstyr. Hvis der konstateres et udbrud af en særligt smitsom sygdom på et tilbud i Sundhed og Velfærd orienteres nærmeste leder altid. Denne tager stilling til, om nærmeste chef skal orienteres. Side 16/47

17 2. Ekstraordinære udskrivninger fra sygehusene samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem Ved større ulykker, katastrofer eller pandemier, hvor et stort antal syge eller tilskadekomne personer skal behandles på regionens sygehuse, kan der være behov for at sygehusene udskriver patienter ekstraordinært før normal tid med henblik på, at skaffe et øget antal frie sengepladser. Det vil dreje sig om patienter, der er i en sådan almen tilstand, at de i forbindelse med en beredskabssituation kan udskrives. Patienterne vil dog som oftest i mere eller mindre grad have behov for hjælp, pleje og /eller behandling i kommunen. Denne handleplan har til formål at beskrive, hvorledes Brønderslev Kommune aktiveres, samt hvorledes indsatsen koordineres. Handleplanen er udarbejdet i overensstemmelse med den handleplan for ekstraordinære udskrivninger fra sygehuse til kommuner i Region Nordjylland, som Region Nordjylland har udarbejdet. Opgaven Aktivering planen af Kommunen skal kunne modtage ekstraordinært udskrevne patienter på alle tider af døgnet alle dage om året. Sygehusene skal ved behov for ekstraordinære udskrivninger bestræbe sig på, at udskrive de mindst pleje- og behandlingskrævende patienter og udelukkende patienter, som kommunerne kan tage vare på. Der er ikke tid til undervisning/oplæring af personale i kommunen i en situation med ekstraordinær udskrivning. Ved behov for ekstraordinære udskrivninger kontakter regionens Akut Medicinske Koordinationscenter (AMK) telefonisk, den vagthavende hjemmesygeplejerske, og meddeler hvor mange og hvilke patienter kommunen skal modtage samt hvilke behandlings- og plejebehov patienterne har. Disse oplysninger gives med udgangspunkt i skema (vedlagt som Bilag 3: Skema til inddeling af ekstraordinært udskrevne patienter i behandlings- og plejekategorier) med kategorisering af behandlings- og plejekategorier. Ledelse og organisering De enkelte kommuner er ansvarlige for løbende at indmelde eventuelle ændringer i kontaktoplysninger til Præhospital Virksomhed, Region Nordjylland. Kontaktperson i de enkelte kommuner har, efter henvendelse fra AMK, ansvaret for at sikre koordinering internt i kommunen vedr. modtagelse, behandling og pleje af ekstraordinært udskrevne patienter. Den kontaktperson, der modtager telefonisk henvendelsen fra AMK har herefter ansvaret for at sikre koordinering internt i kommunen vedr. modtagelse, behandling og pleje af ekstraordinært udskrevne patienter indtil lederne af Hjemmesygeplejen, Frit valg og Margrethelund er til stede. Herefter deles ansvaret for patienterne afhængigt af, om de udskrives til eget hjem eller Margrethelund. Når en vagthavende hjemmesygeplejerske har modtaget henvendelse fra AMK om ekstraordinære udskrivninger kontakter hun: Lederen af Visitationen mhp. at igangsætte den fremskudte visitation, Side 17/47

18 Lederen af Margrethelund mhp. indkaldelse af ekstra personale og klargøring til modtagelse af de ekstraordinært udskrevne patienter på Margrethelund. Lederen af Vej og Park mhp. transport af senge til patienter, der udskrives til Margrethelund og hjælpemidler (se hvilke i afsnittet hjælpemidler neden for) til alle ekstraordinært udskrevne patienter. Kontaktoplysningerne på de relevante ledere kan ses som Bilag 1: Kontaktoplysninger. Medarbejdere fra Hjemmesygeplejen og Frit valg, der ekstraordinært bliver kaldt på arbejde møder ind hhv. i Grønnegade 29, Brønderslev og Erhvervspark 2, Hjallerup. Øvrige medarbejdere fra Sundhed- og Velfærd, der ekstraordinært bliver kaldt på arbejde i forbindelse med ekstraordinære udskrivninger møder på Margrethelund. Hjælp til patienter, der er blevet udskrevet til eget hjem prioriteres først, da der i forvejen er hjælp på Margrethelund om end i mindre grad. Transport og fordeling af patienter Hjælpemidler Når AMK har fået besked fra de involverede sygehuse om hvor mange patienter, der skal udskrives til Brønderslev Kommune, kontakter AMK Nordjyllands Trafikselskab (NT) mhp. transport af patienter til Brønderslev Kommune. Patienter i kategorierne 1, 2 og 3, dvs. patienter, som er næsten selvhjulpne, patienter med behov for hjælp af 1 person og patienter med behov for hjælp af 2 personer, transporteres til eget hjem og deres pleje og behandling varetages her af Frit valg og Hjemmesygeplejen. Patienter i kategori 4, dvs. patienter med behov for døgnovervågning, transporteres til Margrethelund, som vil være ansvarlig for deres pleje og behandling. Se Bilag 3: Skema til inddeling af ekstraordinært udskrevne patienter i behandlings- og plejekategorier. Hvis patienten, som udskrives ekstraordinært har behov for hjælpemidler, som led i den behandling, der har fundet sted på sygehuset, udleverer sygehuset de nødvendige hjælpemidler ved udskrivelsen. Hvis den ekstraordinært udskrevne patient har behov for varige hjælpemidler, eksempelvis pga. varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller APV-hjælpemidler, er det kommunen, der har ansvaret for tilvejebringelse af disse hjælpemidler, ligesom det er kommunen, der har ansvaret for at tilvejebringe nødvendige hjælpemidler, som et led i en evt. genoptræningsplan for patienten. Undtagelsen er dog hjælpemidler til patienter, som er opereret for hoftenær fraktur, idet regionens sygehuse er ansvarlige herfor, jf. sundhedsaftale vedr. behandlingsredskaber og hjælpemidler. Der vil primært være tale om tilvejebringelse af senge og madrasser hertil. Der kan afhentes hjælpemidler på Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Medicin Sygehuset medgiver medicin til ekstraordinært udskrevne patienter til hele den først kommende hverdag efter den ekstraordinære udskrivelse. Der er to apoteker i Brønderslev Kommune. Apotekerne vil altid kunne skaffe den fornødne medicin på et døgn, så længe der er tale om almindelig produceret medicin. Speciel blandingsmedicin kan tage flere døgn. Side 18/47

19 Lægehjælp Hvis der er behov for lægehjælp i forbindelse med behandling og pleje af de ekstraordinært udskrevne patienter, kan Frit valg og Hjemmesygeplejen kontakte den enkelte patients alment praktiserende læge, som får tilsendt epikrise fra sygehuset. Hvis ekstraordinær udskrivning finder sted uden for de praktiserende lægers normale åbningstid, hverdage kl. 8:00 16:00, fremsendes ligeledes epikrise til udskrevne patients egen læge, ikke til vagtlægeordningen. Hvis Frit valg, Hjemmesygeplejen eller Margrethelund har behov for lægehjælp til ekstraordinært udskrevne patienter udenfor praktiserende lægers normale åbningstid kontaktes vagtlægen. Mad til ekstraordinært udskrevne patienter Actioncards Til de patienter, der er blevet ekstraordinært udskrevet, og som skal blive på Margrethelund bestiller lederen af Margrethelund ekstra mad hos Nordjysk Mad inden for Nordjysk Mads almindelige åbningstider. Til de patienter, som udskrives til eget hjem, og som har behov for madservice, bestiller Visitationen mad. Som bilag til denne beredskabsplan findes actioncards for Alarmering ved ekstraordinære udskrivelser til vagthavende hjemmesygeplejerske Pleje og behandling af patienter, der udskrives ekstraordinært til eget hjem i Hjemmesygeplejen Fremskudt visitation i forbindelse med ekstraordinære udskrivelser hos Visitationen Ekstraordinære udskrivelser til Margrethelund Transport af hjælpemidler i forbindelse med ekstraordinære udskrivninger ved Vej og Park Afholdelse øvelse af De relevante afdelingsledere er hver især ansvarlige for at udarbejde og løbende opdatere de relevante actioncards. Minimum hvert 2. år afholdes en alarmeringsøvelse, hvormed formålet er at teste, om alarmeringsprocedure fra AMK til kommuner i forbindelse med ekstraordinær udskrivning af patienter fungerer tilfredsstillende. Præhospitalt Virksomhed har ansvaret for, at øvelsen iværksættes. Hvis der på baggrund af gennemførte øvelser, viser sig at være uhensigtsmæssigheder forbundet med alarmeringsproceduren, sørger Præhospital Virksomhed for, at handleplanen bliver tilrettet. Side 19/47

20 AMK Vagthavende hjemmesyge-plejerske Afdelingsleder i Visitationen Sundhedskrisestaben Lederen af Margrethelund Visita-torer mhp. fremskudt visitation Vej- og Parkchefen Lederen af hjælpemiddeldepot Lederen af Hjemmesygeplejen Lederen af Frit valg Nordjysk Mad mhp. mad til borgere udskrevet på Margrethelund Ekstra personale mhp. pleje og behandling af borgere udskrevet til Margrethelund Koord. chauffør mhp. transport af senge og hjælpemidler til Margrethelund og private hjem Medarbejdere mhp. pleje og behandling af patienter udskrevet til eget hjem Medarbejdere mhp. pleje og behandling af patienter udskrevet til eget hjem Side 20/47

21 3. Ekstremt vejrlig I forbindelse med vejrlig (storm, sne og evt. andre former for vejrlig) kan der opstå en krisesituation, der kræver, at der skal ændres på den vanlige arbejdsgang, bl.a. fordi det er vurderet, at der er en særlig risiko for personalet og brugerne af Sundhed og Velfærd. Instruksen gælder alle botilbud og udekørende enheder i Sundhed og Velfærd. En krisesituation gør, at det ikke nødvendigvis er muligt at yde den normale service til ældre, handicappede og sindslidende, og det er acceptabelt. Der skal tages de nødvendige forbehold, der gør, at personalet ikke udsættes for risici i forbindelse med deres arbejde samtidig med, at Sundhed og Velfærds målgrupper heller ikke skal udsættes for unødvendige risici. Ved sne, storm og andre former for vejrlig, der kan gøre det svært og/eller farligt at færdes ude Før en situation Er det muligt, skal det i forbindelse med varsling af en ændring i vejrliget til et niveau, der kan skabe hindringer i at udføre arbejdet efter de normale forhold vurderes, om det er nødvendigt at iværksætte forebyggende foranstaltninger for ældre, handicappede og sindslidende som fx: At de har de nødvendige fornødenheder i form af vand, mad/madvarer, medicin mm. (smør evt. ekstra mad og sæt ekstra væske frem) At de har mulighed for at holde varmen ved svigt af varmekilde At de har mulighed for alternativ belysning ved strømsvigt At de har mulighed for at opretholde den nødvendige behandling fx nyresyge At bleer skiftes evt. til en med en større kapacitet At de flyttes til en anden lokalitet end fx deres eget hjem pga. risiko for, at personalet ikke kan komme frem til hjemmet At telefonlisterne bliver ajourførte At der evt. tages kontakt til pårørende eller naboer Under situationen Hvis ekstremt vejrlig kan udgøre en væsentlig risiko, skal det løbende vurderes, i hvilken udstrækning det er forsvarligt at personalet færdes på vejene m.v., og der skal foretages løbende vurderinger af, om brugere af Sundhed og Velfærd passes på en forsvarlig måde. Med baggrund i de tilstedeværende og tilvejebragte ressourcer prioriteres indsatsen for at bringe hjælp og støtte til de nødstedte patienter. Hvis den nødvendige hjælp ikke kan bringes til borgeren iværksættes, om muligt og forsvarligt, evakuering af en eller flere borgere iht. Sundhedsberedskabsplan for evakuering (4.Evakueringsplan). Denne vurdering foretages af den udførende enhed i Sundhed og Velfærd, som ved behov kontakter Vej- og Parks beredskab eller redningsberedskabet ud fra nedenstående retningslinier. Vej og Park Beredskab kan kontaktes for nødvendig afhjælpning hvis det vurderes: At beskadigede bygninger eller bygningsdele udgør risiko for brugeren eller personalet Side 21/47

22 At veje ikke er farbare pga. oversvømmelser, bortskyllede veje mv. At veje er vanskeligt eller umuligt fremkommelige pga. stort snefald eller nedfaldne træer situatio- Efter nen Hvis der opstår akutte væsentlige sundheds- eller sikkerhedsmæssige risici ved ovennævnte kan redningsberedskabet tilkaldes med henblik på at udføre sikkerhedsmæssig forsvarlige indsats, herunder om muligt at tilvejebringe og anvende nødvendigt specialudstyr. Som en tryghedsskabende foranstaltning kan ældre, handicappede og sindslidende, hvor det er muligt med passende mellemrum kontaktes via telefon. Når faren ved vejrliget er drevet over, skal der iværksættes en kontrol af forholdene vedr. de ældre, handicappede og sindslidende om bl.a.: At de stadig har de nødvendige fornødenheder i form af vand, madvarer/mad, medicin m.v. At de stadig har mulighed for at holde varmen At de stadig har mulighed for alternativ belysning i forbindelse med et strømsvigt At de stadig har mulighed for at opretholde den nødvendige behandling fx nyresyge At der skiftes bleer evt. til en med større kapacitet At de flyttes til anden lokalitet end fx deres eget hjem, hvis de har opholdt sig i en bygning uden varme, med skader osv. At der evt. tages kontakt til pårørende eller naboer Ansvarsfordeling Ældreområdet: Det er lederne af Frit valg og Hjemmesygeplejen eller den ansvarshavende sygeplejerske, der beslutter hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes ud fra egen og de øvrige medarbejderes indsigt og viden. Socialpsykiatrien: Det er afdelingslederen, der beslutter hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes ud fra egen og de øvrige medarbejderes indsigt og viden. Ved hedebølge Under situationen Ved hedebølge skal medarbejderne i Sundhed og Velfærd være særligt opmærksom på: Indtag af væske både hos medarbejdere og brugere Medicin, der skal opbevares køligt Side 22/47

23 4. Evakueringsplan I forbindelse med brand, vandskade eller andre situationer, kan det være nødvendigt at evakuere et bo- eller dagtilbud helt eller delvist. Formålet med denne evakueringsplan er at skabe det fornødne grundlag for, at en forsvarlig evakuering kan ske. Evakueringsplanen skal tilpasses de udfordringer, der måtte være til det enkelte tilbud blandt andet som følge af brugersammensætningen. Evakueringsplanen skal kunne tilpasses efter hvor meget tid, der er til rådighed. Særlige instrukser for ledelsen/den vagthavende Ansvarsfordeling Beslutning om at iværksætte en evakuering træffes af den lokale leder, områdelederen, fagchefen, den vagthavende indsatsleder eller politimesteren. Lederen / den ansvarshavende Lederen af evakueringen er en vagthavende medarbejder indtil den relevante leder ankommer. I den akutte situation (fx brand) træffes beslutning om evakuering herunder: o Hvor meget af plejeboligbebyggelsen skal evakueres? o Hvor samles brugere, som skal borttransporteres? Beslutninger vil blive taget sammen med indsatslederen fra Brand og Redning, når denne ankommer Holdinddeling personale af Opdel personalet i hold med en leder for hvert hold, således at der er det fornødne personale til også at klare unormale situationer. Overvej, om der er behov for at nedsætte hold omkring evakueringen af specifikke brugere. Et eller nogle hold får til opgave at drage omsorg for brugere i en evakueringssituation. Der udpeges en leder her af, som prioriterer transporten af brugerne samt et hold, der forbereder transport af diverse hjælpemidler. Der bør så tidligt som muligt sendes et mindre hold til indkvarteringsstedet mhp. at forberede modtagelsen af de evakuerede brugere. Rapportering Ved evakueringens påbegyndelse meldes dette til politiet og fagchefen. Fagchefen orienterer sundheds- og velfærdsdirektøren. Sundheds- og velfærdsdirektøren vurderer, om der er behov for at informere Sundhedskrisestaben. Orientering af personale I beredskabssituationen orienterer ledelsen personalet om situationen, herunder: o Situationen o Hvad, der er besluttet o Hvad gør hver enkelt Side 23/47

24 o Hvordan klargøres brugere til transport. Afhængigt af situationen medbringes medicin, samarbejdsbøger, tøj og dyne, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt o Hvem, der kontakter de pårørende eller en evt. værge o Lederen eller dennes stedfortræder Orienteringen gives i samråd med politi, brandvæsen og Sundhed og Velfærd Det skal fremgå af orienteringen, hvad der kan videregives til brugerne og i hvilken form Det sikres, at borgerne har den fornødne information. Orientering af borgere Orientering sundhedsberedskabsledelsen af Den lokale leder eller dennes stedfortræder kontakter chefen, som informerer sundheds- og velfærdsdirektøren. Sammen træffer de beslutning om, om sundhedsberedskabsstaben skal indkaldes. Lokaliteter Ledelsen skal søge kendskab til de lokaliteter, der evakueres til og træffe beslutning om valg her af Der bør så tidligt som muligt sendes en mindre gruppe medarbejdere til indkvarteringsstedet mhp. at forberede modtagelsen af de evakuerede brugere Behov for ekstern hjælp Der rekvireres psykologhjælp så tidligt som muligt i forløbet. Psykologen vurderer løbende, om der fortsat er behov for hans/hendes tilstedevær. Psykologhjælp til medarbejderne rekvireres hos de psykologer, som Brønderslev Kommune har indgået aftale med. Procedure for rekvirering af psykologhjælp: Lederen rekvirerer psykologhjælp o De berørte medarbejderes leder ringer til psykologen, hvor man som udgangspunkt indtaler en besked til en telefonsvarer, der jævnligt aflyttes o Psykologen ringer tilbage til rekvirenten (lederen) og det videre forløb aftales o Uden for normal arbejdstid bliver der opgivet et privatnummer på psykologen. Der henvises i øvrigt til indsatsplanen Krisestøttende beredskab Psykologhjælp til brugerne rekvireres via Region Nordjylland som beskrevet i regionens retningslinier for krisestøttende beredskab. Side 24/47

25 Vagtfri personale Ved behov indkalder ledelsen vagtfri personale Side 25/47

26 Særlige instrukser for personalet Ansvarsfordeling Beslutning om at iværksætte en evakuering træffes af den lokale leder, områdelederen, chefen, den vagthavende indsatsleder eller politimesteren. Forberedelse gennemførelse genhusning og af Den enkelte bruger forberedes på evakuering i det omfang, det er muligt Klargør materiel mv. til transport Vær opmærksom på evt. behov for tilkald af flere medarbejdere og formidel dette til lederen Medbring for borgerne om muligt og ved behov Pak for hver bruger en afmærket kuffert eller lignende med følgende: Medicin Armbånd med navn og CPR-nr. (opbevares til daglig sammen med medicinen) Samarbejdsbog Rede penge Værdipapirer Personlige papirer (fotografier) Skiftetøj i fornødent omfang Toiletsager Gennemførelse Ved fordeling af opgaverne tages der hensyn til, hvor selvhjulpne de pågældende brugere er Drag omsorg for brugere og gør klar til transport, hvis de skal evakueres Hjælp brugerne fra værelse til det angivne samlingssted, og vær sikker på, at alle er kommet ud Udvis ro og besindighed og berolig brugerne Bestilling af transport Politi rekvirerer i samråd med brandvæsenet og personalet de fornødne transportformer Side 26/47

27 Som supplement til ovenstående er hvert botilbud eller institution forpligtet til at udarbejde og opbevare beredskabsplan tilpasset det enkelte sted. Planen udarbejdes på baggrund af nedenstående skabelon og opbevares på det enkelte driftssted. Beredskabsplan tilpasset tilbuddet Plan for aftaler: Opdatering i kvartalet af brugerliste Klargøring af armbånd med cpr. nr. ved nye Oversigt over brugernes mobilitet Opdatering i kvartalet af personaletelefonliste Kontrol af brandskab og ABA anlæg Årlig opdatering af øvelser Årlig gennemgang af brandslukningsmateriel Plan for personale i vagt Vagthavende personales rolle Kontakt til pårørende Procedure for opfølgning Leder og sikkerhedsorganisations rolle Indberetninger Anmeldelse af hændelsesforløbet eller alvorlige traumatiske ulykker Revideret Navne Ved brand Alarmering Hvis der opstår brand stor eller lille ringes til Brandvæsenet på tlf. nr Hvis en brand registreres af et installeret Automatisk Brandalarm Anlæg (ABA) eller ved et tryk på én af de røde brandtryk, vil alle personer i bygningsafsnittet blive advaret ved en højlydt sirene. Nogle steder vil personalet blive alarmeret pr. telefon ( Dect telefon ), som bæres af én eller flere personale i bygningsafsnittet. Hvis der registreres en brand stor eller lille skal der ske alarmering til brandvæsenet også selvom brandalarm er aktiveret, idet ABA anlægget oftest kun tilkalder et reduceret antal brandmænd. (Se nærmere fremgagsmåde i de respektive brandinstrukser for stedet. Hav så vidt muligt en hovednøgle til bygningen parat ved indsatsleders ankomst. Hvis der ikke er automatisk brandalarmanlæg (ABA) 1. Alarmer brandvæsenet Ring og oplys: o Hvor det brænder o Hvad, der brænder o Hvem, der ringer 2. Red mennesker i fare Foretag varsling af personer i alle brandtruede bygningsafsnit. Hjælp eventuelle tilskadekomne. Side 27/47

28 3. Begræns ilden Luk døre og vinduer til det brændende område. Iværksæt rednings- og slukningsarbejde med de forhåndenværende slukningsredskaber. 4. Ved brandvæsenets ankomst Brandvæsenets indsatsleder skal ved ankomsten straks underrettes om: o Brandstedets beliggenhed o Brandens omfang o Personer, der ikke er kommet i sikkerhed Hvis der er automatisk brandalarmanlæg (ABA) 1. Hvis den automatiske brandalarm er aktiveret o Kig allerførst om det brænder i dine omgivelser o Søg derefter til ABA-centralen hurtigst muligt o Aflæs på displayet hvor i bygningen alarmer kommer fra og orienter dine kolleger herom. o Søg hurtigst muligt til det pågældende sted i bygningen og kontroller, om det brænder. o Hvis der ikke er brand ringes til brandvæsenets vagtcentral. Se tlf. på ABA-centralen. o Hvis der er brand, er det vigtigt at brandvæsenet alarmeres også selv om alarmen er igangsat. 2. Alarmer brandvæsenet Ring og oplys: o Hvor det brænder o Hvad, der brænder o Hvem, der ringer 3. Red mennesker i fare Foretag varsling af personer i alle brandtruede bygningsafsnit. Hjælp eventuelle tilskadekomne. 4. Begræns ilden Luk døre og vinduer til det brændende område. Iværksæt rednings- og slukningsarbejde med de forhåndenværende slukningsredskaber. 5. Ved brandvæsenets ankomst Brandvæsenets indsatsleder skal ved ankomsten straks underrettes om: o Brandstedets beliggenhed o Brandens omfang o Personer, der ikke er kommet i sikkerhed Botilbud og plejeboliger uden tilstedeværende personale Brugerne tilkalder medarbejderen med tilkaldevagt eller benytter akuttelefonen Medarbejderen alarmerer Brand og Redning ved at ringe og tager derefter til stedet. Medarbejderen bistår Brand og Redning med oplysning om brugere med særlige behov i en evakueringssituation Herefter følges nærværende procedure for evakuering af botilbud og plejeboliger med medarbejdere til stede. Side 28/47

29 5. Forsyningssvigt (strømsvigt) Et længerevarende strømsvigt kan være livstruende for personer med iltapparater, respirator og ved at nødkaldeanlæg er ude af drift. Desuden betyder et strømsvigt, at nogle elektriske hjælpemidler, telefoner og planlægningsværktøjer kan komme ud af drift, hvilket betyder ekstra arbejde for medarbejderne. Længerevarende strømsvigt Sundhedsfaglige behandlinger, der er af- er afhængige af el, træffes en sygeplejefaglig vurdering af hvilke tiltag, I forhold til brugere, som modtager sundhedsfaglige behandlinger, som hængige af el der evt. skal iværksættes, eller af om behandlingen evt. kan udsættes. hjælpe- Hjælpemidler Batteridrevne midler Trappelift Hvis strømsvigt betyder, at hjælpemidler sætter ud, bruges i det omfang, det er muligt manuelle hjælpemidler fx batteridrevne lifte så længe der er strøm på disse. Batteridrevne hjælpemidler sættes altid til ladning, når disse ikke er i brug og enkelte hjælpemidler sættes til opladning om aftenen, når nattevagterne er færdige med at bruge dem. Der udarbejdes lokale retningslinier på de enkelte driftssteder, i Frit valg, Hjemmesygeplejen og i Bostøtten for hvornår og hvordan de enkelte hjælpemidler sættes til ladning. Der foretages aldrig manuelle personløft af en bruger! Dette betyder, at ved strømsvigt må brugeren nødvendigvis blive siddende eller liggende, derfor foretages ekstra tilsyn for at forebygge decubitus. Hvis en bruger er fanget på en trappelift, og det ikke er muligt for de tilstedeværende at løse problemet for eksempel ved hjælp af nødfir kan vagtcentralen hos Falck kontaktes. Kommunen har ikke abonnement, så i stedet oplyses Visitationens EAN nr.: Hvis Falck rekvireres af andre end visitatorerne, skal der sendes advis til Visitationen på bruger med beskrivelse af situationen. Denne fremgangsmåde kan ikke benyttes, hvis liften er i stykker inden ibrugtagning. Her skal der bestilles reparation via Visitationen. Viser det sig efterfølgende, at liften har været i stykker inden nødsituationen er opstået, vil den vanlige leverandør blive faktureret for hjælpen fra Falck. Hvis Falck skal rekvireres sker det kun af visitatorerne eller efter en konkret sygeplejefaglig vurdering. Nødkald Botilbud på handicapog psykiatriområderne og plejecentre På plejecentrene og botilbud på handicap og psykiatriområderne findes nødstrømsanlæg (UPS er) med batteri til at holde nødkaldene i drift i 1-1½ time efter strømnedbrud. På Stenumgård dog kortere tid. Side 29/47

30 Nødkald ved borgere i eget hjem Når der ikke længere findes nødstrøm til at holde nødkaldende i drift gås der ekstra runder hos beboerne ud fra en faglig vurdering foretaget af det faste personale og på plejecentrene i samarbejde med vagthavende hjemmesygeplejerske. Ved nedbrud af nødkald blandt borgere i egne hjem og i Valdemarsgade sendes automatisk en advisering til Tunstall, som tager kontakt til vagthavende hjemmesygeplejerske. Vagthavende hjemmesygeplejerske adviserer personalet i Hjemmesygeplejen, i Frit valg og i Valdemarsgade (Bilag 4: Procedure ved nedbrud af nødkald Ældreområde/Visitation). Ved borgere i egne hjem findes to typer nødkald. De gamle nødkald CL 22 kører på strøm og via borgerens telefonlinie. Hvis der er strømsvigt i hele byen, vil disse nødkald ikke virke. De nye nødkald GSM er også til strøm, men der er et batteri i, som nødkaldene vil slå over på og virke i op til 423 timer. Genstart af nødkaldsvagtcentral i Valdemarsgade Planlægnings-værktøjer Fritvalg og Hjemmesygeplejen printer ugentlig en liste over borgere med nødkald, som kan bruges til at køre ekstra runder blandt borgere med nødkald ud fra en faglig vurdering foretaget af vagthavende hjemmesygeplejerske i samarbejde med det faste personale. Ved genstart af vagtcentral skal brandvæsenet kontaktes og det oplyses, at vi har en ABA-cental, som sættes i test i en time. Husk at ringe tilbage og sige, at ABA-anlægget skal sættes ud af test igen. Ældreområdet: T-kort tavlerne skrives ud dagligt til den næste dag. Sidste hverdag inden en weekend eller helligdage udskrives også T-kort tavler til de følgende lørdage og helligdage. Hvis strømsvigtet indtræder efter T-kortene (kørelisterne) er lavet, vil de fortsat kunne benyttes via medarbejdernes mobiltelefoner. Frit valg og Hjemmesygeplejen afhenter i tilfælde af strømsvigt papirlisterne på kontorerne i hhv. Brønderslev og Hjallerup. På listerne skrives tidspunkt for ankomst og afgang ved den enkelte bruger. Socialpsykiatrien: I Bostøtten bruges udover T-kortene også papirkalendere, som den enkelte bostøttemedarbejder bruger i sin individuelle planlægning, så ved strømsvigt tages papirkalenderne i brug. Handicapområdet: På handicapområdet bliver medarbejdernes mødeplaner på botilbuddene, bofællesskaberne og Bostøtten for hver periode (4 uger) udskrevet og hængt op i personalerummet eller sat i en mappe. Et evt. strømsvigt vil ikke have nogen betydning i forhold til mødeplanerne. Generelt (også for Sundhedsområdet) Side 30/47