Stimuler samspil mellem projektets deltagere!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stimuler samspil mellem projektets deltagere!"

Transkript

1 UDVISE LEDELSESADFÆRD SOM PROJEKTLEDER KAPITEL 19 KOMPETENCE 8.3 Stimuler samspil mellem projektets deltagere! Ketty Jepsen, seniorpartner og projektleder, Sketenty At der er et godt samspil mellem et projekts deltagere, er centralt for projektets succes. Vi fortæller her om nogle af vores gode erfaringer med at skabe samspil i projekter herunder hvordan kunstneriske processer kan fremme samspillet. Målet er at vise projektledere, hvilke muligheder de har for at hente hjælp til at stimulere samspillet mellem deltagerne, især i projektets kreative udviklingsfaser f.eks. i projektets opstart, hvor det er muligt hurtigt at skabe et åbent og konstruktivt samspil. Redningsplanken udefra Jeg fungerer selv som projektleder på store it-projekter. Mit speciale er håndtering af projekter i krise. Ofte bliver jeg tilkaldt, når et projekt er kørt af sporet eller har mistet fremdrift, så det er nødvendigt at hente ekspertise og inspiration udefra til at få projektet på skinner igen. Så jeg har set rigtig mange eksempler på, hvordan projekter kan mislykkes! Meget ofte kuldsejler projekter på grund af manglende kommunikation, og fordi projekterne har for dårlige samspilsmæssige forudsætninger. Vi har derfor fokuseret på, hvordan vi kan styrke kommunikationen og dermed samspillet. Teamet Kapitlet har en rød tråd af værdier i samspillet, empati, omtanke, ansvarlighed, nytænkning, tillid, åbenhed og personlig udfoldelse. Copyright Foreningen Dansk Projektledelse Stimuler samspil 2005mellem projektets deltagere!. 1

2 Nils Bech, konceptdesigner, Leading Projects, Lene Bornemann, direktør, ARTS in BUSINESS, og Mia Martinez sanger, bandleder og kunstnerisk konsulent, ARTS in BUSI- NESS, supplerer med iagttagelser og anbefaling af fremgangsmåder, der understøtter disse værdier. Nils Bech: Kommunikation kan betale sig Det koster tid og penge, når projektdeltagerne ikke ved, hvad de andre laver. Det er banalt, det ved enhver, som kender til projekter. Der findes da også en del systemer, metoder og teknikker mange it-baserede, som når de anvendes hjælper til med denne opgave. Den gode kommunikation giver energi, fællesskab, motivation, optimal udnyttelse af ideer og viden. Hvordan tør vi lade være med aktivt at skabe de rigtige menneskelige forudsætninger for vellykkede projekter? Mislykkede projekter er dyre både i tid og penge, men også i menneskelige omkostninger. Når projektdeltagere går skuffede, frustrerede og mistænksomme ud af et dårligt ledet projekt, har det indflydelse på den enkelte deltagers ve og vel. Men det påvirker også virksomheden, hvis nye projekter mødes vrangvilligt, eller hvis resultatet er medarbejderflugt. I dag i det vi kalder vidensamfundet må virksomheder indse, at de er nødt til at håndtere projekter med omhu, professionalisme og respekt. Det er alt for dyrt, hvis mislykkede projekter bevirker, at virksomheden må sige farvel til viden og kompetence og leve med, at kun de mest træge og mindst kræsne medarbejdere bliver tilbage. Betydningen af en vellykket start Den gode opstart af et projekt er central for projektets succes. Derfor beskæftiger vi os en del med kick-off af projekter. Det er vi ikke alene om. Vi har alle hørt om eller oplevet masser af spektakulære kick-offs, hvor projektdeltagere har gået på gløder, svunget sig i lianer, været på overlevelsesture etc. 2. Ledelse af projekter hele vejen rundt

3 Hvilke værdier skal projektet fødes med? Det er naturligvis fint at gøre noget andet ved et projekt kick-off, end det man gør til daglig; det er fint at være udendørs; det er fint, at den enkelte deltager får mulighed for at udfolde sig på nye måder, og det er fint at skabe en ramme, som er let at huske bagefter. Problemet er, at macho-aktiviteterne, som har til hensigt at skabe entusiasme ved at få deltagerne til at flytte deres grænser, meget ofte kalder på relativt primitive kræfter i både den enkelte og i gruppen, medmindre man bruger megen tid på at forberede og bearbejde aktiviteterne og sikre, at ingen føler sig pressede. Er det macho-adfærd, dit projekt har brug for? Hvis kick-off et primært består i at udføre fysiske vovestykker, risikerer man, at de mindst følsomme og mindst reflekterende deltagere kommer til at sætte dagsordenen, at krænkelser af andres grænser bliver tilladt, og at empati bliver umulig. Hvis man står med et projekt, der bedst varetages af en gruppe med machoadfærd, er det naturligvis fint. Men hvis ens projekt f.eks. kræver omtanke, ansvarlighed, nytænkning og tillid, er det vigtigt at disse værdier fødes eller nurses så hurtigt som muligt. Lene Bornemann: Hvorfor bruge kunstneriske processer? Hvis værdierne i projektet er omtanke, ansvarlighed, nytænkning og tillid vil der være megen inspiration at hente i måden, kunstnere arbejder med deres udtryk og produkter. Disse værdier er nemlig kendetegnende for den måde professionelle kunstnere arbejder på derfor er det en relevant måde at starte et projekt op på: At skabe en mulighed for at deltagerne arbejder sammen på en anden måde og med fokus på at udvikle og skabe noget nyt sammen. En kunstnerisk proces er at træde ind i kunstnerens øvelokale. Ikke for at producere et kunstnerisk produkt i form af en teaterforestilling, en musical, en film, et maleri, et musikstykke, en dans eller et digt men for at prøve at arbejde på de samme præmisser som de professionelle kunstnere gør, når de producerer deres kunst. I de kunstneriske processer bliver der lagt vægt på at skabe noget nyt, fælles sammen, at arbejde tillidsfuldt, at kunne håndtere det kaos der opstår, når man lader mange punkter stå åbne til udvikling og forbedring. Men vi oplever også den del af det kunstneriske virke hvor aftalerne indgås, hvor aftaler er nødt til at blive overholdt, hvor resultaterne udkrystal- Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 3

4 liseres i en proces, hvor hver enkelt er en vigtig del af det endelige resultat hvor vi meget tydeligt kan se og høre, om samspillet fungerer optimalt. Ved at bygge et kick-off op så det indeholder en kombination af kunstneriske metoder og procesmetoder, opnår den enkelte projektdeltager et kendskab til de andre projektdeltagere på en måde, som giver større forståelse, mere tolerance og større forandringsberedthed. Og projektgruppen får nogle fælles oplevelser, et fælles billedsprog og fælles metoder, som kan hjælpe den i det kommende samarbejde. Kunstneriske processer og øvelser giver en enestående mulighed for at skabe et udviklingsmiljø, hvor deltagerne selv medvirker aktivt til at skabe et resultat eller en proces. Kunstneriske processer er kendetegnet ved, at man samarbejder på en måde, der ikke er fejlsøgende og hvor der er plads til, at den enkelte udfolder nye sider af sig selv. Gennem denne høje grad af involvering skabes et større engagement og dermed en læring, der er bedre end traditionel indlæring. Ved at bruge kunstneriske processer i kick-off et får man sat rammer for projektet, som skaber involvering, fordi alle oplever, at både de selv og de andre har noget at bidrage med, gør videndeling mulig, fordi man har skabt et tillidsfuldt klima, hvilket er en betingelse for at projektdeltagerne overhovedet har lyst til at dele viden med hinanden, og skaber ansvarlighed, fordi man har skabt et fællesskab, som deltagerne ønsker at være en del af og derfor ikke svigter eller modarbejder. Forudsætninger for et godt projekt Hvis et projekt skal lykkes, er det en forudsætning, at deltagerne oplever at være på samme hold og ikke som modstandere, ligesom det er nødvendigt, at der er en kultur i projektet, så den enkelte kan, tør og ønsker at bidrage. Alt for ofte har man i virksomheder og institutioner kun fokus på det rent faglige i et projekt på mål og milepæle og alt det, der kan puttes ind i en ganttplan. Men hvis samspillet ikke er i orden, hvis deltagerne ikke har tillid til hinanden, så udsultes projektet indefra. Hvad hjælper det, at projektlederen har defineret mål og delmål, hvis de mennesker, der skal indfri dem, ikke stoler på hinanden, og derfor ikke kan arbejde sammen. Det er vigtigt at definere de rigtige mål, men ligeså vigtigt at skabe et miljø inden for projektet, som gør det muligt at indfri målene. 4. Ledelse af projekter hele vejen rundt

5 Mia Martinez: Holdningen er, at ville skabe sammen Også i kunstens verden, arbejder vi målorienteret i projekter. Som professionel musiker oplever jeg hele tiden skiftende band-sammensætninger, samtidig med at der er mål, som skal nås i form af f.eks. en cd, der skal optages eller en live-optræden. Inden for musikkens verden bliver det tydeligt, at målet også har kvalitative aspekter. Hvis jeg mødes med andre musikere for at indspille en cd, så har vi et klart mål. Men det er ikke nok bare at optage et givet nummer det skal også lyde godt. Når jeg går i studiet sammen med andre musikere, er det med andre ord vigtigt, at vi meget hurtigt får skabt en stemning, hvor vi bidrager med det bedste, vi har, og hvor vi lytter til hinanden og skaber musik sammen. Det nytter ikke noget, at jeg som sanger kører mit eget løb, for min sang lyder kun godt, hvis den klinger sammen med guitar, bas, piano, trommer etc. Når man laver musik, bliver resultatet kun godt, hvis kan skabe en god atmosfære, hvor man giver hinanden tid og plads, og hvor man lytter til hinanden. Det er nødvendigt at skabe et miljø sammen, hvor den enkelte både er sig selv og en del af en større helhed. Som musiker er jeg trænet i at skabe en god stemning på kommando. For som musikere er vi samlet for at nå et mål. Og hvad enten det drejer sig om en optræden eller en optagelse, så er tiden kritisk. Figur 1: Vi lærer hinanden at kende fra en ny synsvinkel. Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 5

6 En kick-start En af de kunstneriske øvelser jeg ofte starter kick-off s med, bruger musik som stemningsskaber. Deltagerne rejser sig fra deres trygge stole og går rundt mellem hinanden. Så beder jeg deltagerne tegne hinanden, mens de fortæller hinanden om nogle basale positive oplevelser, der ikke ofte bliver talt om i et arbejdsfællesskab. Min erfaring er, at det hjælper deltagerne til at finde ud af, hvad de ønsker at bidrage med og til at lære hinanden at kende fra en ny vinkel. Hermed får projektet virkelig en kick-start fordi deltagerne tænker sig selv ind i projektet projekt og deltager er ikke en modsætning, men en enhed, fordi deltagerne gør sig parate til at yde deres bedste, fordi deltagerne gør sig synlige for hinanden og gør deres viden tilgængelig for de øvrige projektdeltagere, fordi der bliver skabt et rummeligt miljø, der er orienteret mod muligheder og ikke fejlfinding Lene Bornemann: Andre intelligensformer I det daglige arbejde er vi vant til, at den matematisk-logiske intelligens har forrang. Denne intelligensform er på mange måder god og praktisk, men der er perioder af et projekt, hvor man kan have glæde af at folde de andre intelligenser ud: de sociale, personlige, kropslige, rumlige og sproglige kompetencer. For ikke alene er der brug for alle intelligenser i et hvilket som helst projekt, hvis projektet skal lykkes. Det enkelte menneske rummer også alle intelligenser. Så hvis man slipper alle fagligheder, intelligensformer og kompetencer løs, får man et meget stærkere og bedre forankret projekt, hvor deltagerne i højere grad påtager sig ansvar for projektet. Det fysiske læringsmiljø Vi lægger også megen vægt på de fysiske rammer, når vi arbejder. Vi stimulerer brugen af alle intelligenser. Vi arbejder med æstetikken på samme måde som scenografen arbejder med scenografien på teatrene. 6. Ledelse af projekter hele vejen rundt

7 Figur 2: Æstetik og scenografi Kontrol eller kaos En anden ting, vi kan blive inspireret af i kunsten, er arbejdsmetoderne. I mange kunstarter arbejder man med lange forberedelsesfaser, som ofte er præget af kaos. Man kommer rundt om mange muligheder og vælger, hvordan opgaven skal løses til sidst. Da de mange muligheder er gennemtænkt i forberedelsesfasen, betyder det, at man ikke behøver at bruge ret lang tid til udvikling af løsningen. I mange erhvervsprojekter går man lige på opgavens løsning med det resultat, at man i løbet af arbejdet kan komme i tvivl og bruge meget tid, når uforudsete nye muligheder dukker op. Det betyder, at opgaveløsningen ofte kan være præget af slingrekurs og mangel på nytænkning. Erhvervslivet kan have stor glæde af at lære at tåle mere kaos. Broen mellem fornuften og følelserne Kunsten bruger hjernehalvdele og især broen mellem dem. I uddannelsessystemet og i erhvervslivet træner vi jo primært den matematiske logiske og den verbale intelligens det vi har kaldt venstre hjernehalvdel. Jo mere vi træner, jo mere kan vi give plads til hver af hjernehalvdelene når jeg lader min højre hjernehalvdel få fuld frihed og fuldstændig kobler den Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 7

8 mere fornuft og logik prægede venstre fra så bliver jeg mere kreativ, legende og skabende. Hvis projektlederen formår at give plads til at deltagerne kan folde deres talenter på den række måder, som her er beskrevet. Aktiver højre hjernehalvdel ved hjælp af musik, æstetik, sanser. Få kroppen med. Kommunikation Ordet kommunikation stammer fra latin: Communicare, hvilket egentlig betyder at gøre fælles. Arbejdet med at gøre fælles kan ikke overvurderes i et projekt. Evner til kommunikation er noget af det mest vigtige for en projektleder overhovedet. I det videre arbejde gennemfører vi andre kunstnerisk inspirerede øvelser, som udvider feltet mellem deltagerne. Vi arbejder med en kommunikationsøvelse, som synliggør at det er nødvendigt at gøre sig umage med at kommunikere, fordi vi hver især ser meget forskellige ud inde i hovederne, og at vi ikke kan gå ud fra, at de andre kan læse vores tanker eller forstår begreber og ord på samme måde, som vi selv gør. Dialog eller diskussion Desuden plejer deltagerne at opleve, at dialog åbner muligheder, hvorimod diskussion indsnævrer og handler om at vinde. I mange tilfælde, hvor man refleksmæssigt griber til at diskutere, kunne man med fordel være i dialog. Diskussion/debat Dialog En indsnævrende proces En ekspansiv proces fastholdelse af eksisterende viden udvidelse af viden Man konkluderer Man undersøger man bliver enige om et fælles kort hvad er kortet over verden hos andre Opposition Samarbejdsvilje søger fejl og svagheder ved den søger styrken i den andens indstilling andens indstilling Søger forskelle mellem partnerne Søger forbindelser mellem partnerne Lytter for at finde fejl, mangler, Lytter for at forstå, finde mening og angrebsmuligheder enighed Forsvarer egne antagelser som Undersøger egne antagelser var de sandheder Lukket attitude jeg har ret Åben attitude jeg kan tage fejl Målet er at vinde Målet er at finde fælles grund Sætter punktum for videre samtale Forbliver åben Kilde: Tania Ellis (1) Materiale fra dialoggruppe 1, Ledelse af projekter hele vejen rundt

9 Dette betyder ikke, at der ikke skal tages beslutninger i projekter, for selvfølgelig skal der det. Det betyder, at når projektet er inde i faser, hvor det gælder om at indsamle viden, kvalificere valg, åbne muligheder, finde løsninger etc., så er dialogen det rette værktøj. Mia Martinez: Krop og samspil Blandt de kunstneriske processer vi har i musikken, er skabelse og indstuderingen af et fælles værk. I en af de øvelser jeg arbejder ofte med, sætter jeg rytme, stemme og krop i sving. Det skaber en konkret mulighed for at skabe sammen og et konkret, hurtigt og meget synligt og lydligt resultat. Jeg sætter rammerne og gennem anerkendelse, nærvær og synlighed skaber jeg de trygge rammer for at deltagerne tør bryde de grænser, der er i næsten alle voksne menneskers hoveder: jeg kan ikke synge, jeg kan ikke holde takten, jeg kan ikke finde ud af det her. Men det viser sig hurtigt at alle godt kan vi kunne som børn og selvfølgelig kan vi stadig, De fleste har bare ikke trænet denne form for kompetencer rigtig længe. Det, vi træner, er samspil vi træner fælles puls, lytning, opmærksomhed som kræver nærvær. Vores erfaring er, at når vi giver venstre hjernehalvdel fri og lader kroppen styre selv så kan det lykkes for os at finde takten, at huske trin/klap/lyde mens hvis vi lige pludselig kommer til at tænke på, hvad er det nu jeg skal så falder vi med det samme over vores egen ben, og kan slet ikke få kroppen til at fungere. Figur 3: Fælles puls, lytning, opmærksomhed Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 9

10 Nils Bech: Centrale spørgsmål i projektledelse Der er mange fristelser for projektledere. Blandt nogle af de største er fristelsen til at besvare alle projektdeltagernes spørgsmål, for meget ofte vil projektdeltagere være tilbøjelige til at søge svar hos projektlederen. For rigtig mange vil det være tillokkende og føles tilfredsstillende at blive betragtet som autoritet! Der er flere farer ved dette: Det kan beslaglægge megen tid, hvis projektlederen skal besvare de spørgsmål, der mere eller mindre vilkårligt dukker op hos projektdeltagerne. Projektlederen kan blive placeret i en specialistrolle frem for en rolle som leder af projektet. For stor villighed hos projektlederen til at optræde som faglig autoritet kan forhindre, at projektdeltagerne søger svar hos sig selv og hinanden, og kan hermed bevirke, at projektet bliver dårligt forankret. For at stimulere projektledere til at reflektere over lederrollens muligheder og krav har vi stillet en række spørgsmål, som tillige med et sammendrag af besvarelserne fremgår af det følgende: 1. Tillid og tryghed Hvordan kan du bedst skabe tillid i projektgruppen? Hvordan fremmer du, at udfoldelse i projektgruppen sker i tryghed? 10. Ledelse af projekter hele vejen rundt

11 Helt overvejende går svarene på projektlederens evner som forbillede mht. at give plads og udvise en åben og ærlig adfærd både hvad angår projektets seriøse udfordringer og i mere afslappede sammenhænge. 2. Konflikter Hvordan kan du forebygge destruktive konflikter? Hvordan kan konflikter bidrage til udvikling i deltagernes samspil? Svarene vedr. forebyggelse samler sig om fælles accepterede mål og spilleregler samt gensidigt kendskab til og accept af mangfoldighed. Vedr. nyttiggørelse er opmærksomhed, miljø, relationer vigtige forudsætninger for rettidig og konstruktiv indgriben. 3. Kompetencer og talenter Hvordan får du projektgruppens kompetencer i spil? Hvordan lokker du talenterne i projektgruppen frem? Her peges i sær på de mange værktøjer til afsløring af individuelle forventninger, personprofiler og kompetencer, men også på udfordringer, tildeling af ansvar og legitimering af afvigelser fra det forventede. 4. Kommunikation Hvordan forbedrer du kommunikationen i projektgruppen? Hvordan skaber du dialog frem for diskussion? Reglerne for god mødeledelse dukker spontant op her. Derudover peges på rollebevidsthed, fælles værdier og betydningen af indbyrdes relationer. 5. Samspil Hvordan kan du fremme det positive samspil mellem projektdeltagerne? Hvordan intensiverer du samspillet i projektgruppen? En bevidst indsats af social karakter og vægt på erkendelsen af, at alle har noget at bidrage med, er fundamentet i samspillet. Overbygningen består så af de elementer, der tidligere er peget på (1-4). 6. Projektmål Hvordan kan du fremme deltagernes positive attitude over for projektet og dets mål? Hvordan bliver projektets mål også deltagernes? Ejerskab og forudsætningerne herfor er det primære middel. Sekundært er omsorg, fejring og belønning, Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 11

12 7. Bidrag og individuelle betingelser Hvordan kan du synliggøre projektet og den enkeltes bidrag til dette i organisationen? Hvordan imødekommer du individuelle betingelser i projektgruppen? Virksomhedens aktive kommitment, projektlederens evne til at lytte til den enkelte, forklare sammenhænge, opmuntre, afgrænse og tage konsekvenser må suppleres med events og andre redskaber til at synliggøre, når og hvor behovet er. 8. Ideer og konstruktiv kritik Hvordan kan du medvirke til, at gode ideer kommer frem i tide? Hvordan skaber og fremmer du en konstruktiv kritik i projektgruppen? Ideer til at gøre ting anderledes end sædvanligt rummer altid en kritik af det bestående. Tidlig erkendelse og legitimering af det kritiske element er forudsætninger for kreativitet og innovation. Projektlederens vedholdenhed, personlige attitude og konstruktive håndtering af situationen, herunder egne fejl er midler til at skabe udviklingsmiljø. Kontrol kontra tillid En af de ting, der kan virke skræmmende ved projektledelse, er, at når projekter er tilstrækkeligt store, komplekse, nødvendige eller kritiske, så kommer man til kort med kontrol. Så er det ikke hverken muligt eller ønskeligt, at projektlederen kigger den enkelte deltager over skulderen. Hvis et projekt skal flytte sig, er der derimod nødvendigt med tillid tillid til at projektet kan lykkes, og tillid til at deltageren kan og vil yde deres bedste. Der er et stort potentiale i tillid som ledelsesværdi. Tillid kan nemlig frigøre store ressourcer i form af viden og engagement hos deltagerne. Optimalt kan et projekt køre så godt, at det er relevant at tale om flow. Alfred Josefsen definerer i sin bog Kære Irma : it s all about people! flow-begrebet således (s. 38): At være i flow er den tilstand, hvor de enkelte dele understøtter hinanden optimalt. Hvor tiden står stille eller bevæger sig umærkeligt. Hvor organisationen kværner afsted, og høje mål hurtigt nås. (2) 12. Ledelse af projekter hele vejen rundt

13 Lene Bornemann: Hvor mange fingre peger på dig selv? Alle har en tilgang, der på samme tid er konstruktiv og realitetsbevidst. Derfor bruger vi ofte nedenstående figur, som nok vil være flere bekendt. Ved at have fokus på det, man selv kan gøre eller medvirke til, at andre gør, er det muligt at skabe en tilgang, hvor projektlederen hele tiden er er løsningsorienteret og opmærksom på mulighederne for at optimere samspillet inden for projektet. Læg en plan for dit samspil med projektdeltagerne 1 ting dine omgivelser kan gøre 1 ting dine projektdeltagere kan gøre 3 ting du selv kan gøre og som fremmer samspillet Figur 4: Hvor peger fingrene hen? Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 13

14 Konklusion Det kan være nyttigt at tænke på et projekt og projektlederen som hhv. et symfoniorkester og dirigenten: Begge elementer er nødvendige og giver ikke mening uden hinanden. Tanken om en dirigent uden orkester bliver hurtigt lattervækkende. Modsat: Symfoniorkestret får hurtigt problemer uden dirigent, for det er dirigenten, der har partituret og overblikket over helheden. Under alle omstændigheder hvad enten vi taler om et orkester eller et projekt, så er det vigtigt at have lyst til at skabe noget sammen. Hvis træblæserne synes, at strygerne er elendige, er det ødelæggende på samme måde, som hvis f.eks. repræsentanterne for salgsfunktionen og udviklingsafdelingen har mistillid til hinanden. Derfor er det vigtigt, at projektlederen har værktøjer, der skaber forudsætninger for et vellykket projekt. Vi mener, at denne uddybning godtgør, at samspillet i projekter er vigtigt, og at projektlederen kan få inspiration til at skabe et godt samspil ved at være åben over for kunstneriske processer. Litteratur 1. Tania Ellis, Materiale til dialoggruppe 1, Alfred Josefsen Kære Irma: it s all about people! Sebecca, 2004, ISBN Ledelse af projekter hele vejen rundt

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere