Stimuler samspil mellem projektets deltagere!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stimuler samspil mellem projektets deltagere!"

Transkript

1 UDVISE LEDELSESADFÆRD SOM PROJEKTLEDER KAPITEL 19 KOMPETENCE 8.3 Stimuler samspil mellem projektets deltagere! Ketty Jepsen, seniorpartner og projektleder, Sketenty At der er et godt samspil mellem et projekts deltagere, er centralt for projektets succes. Vi fortæller her om nogle af vores gode erfaringer med at skabe samspil i projekter herunder hvordan kunstneriske processer kan fremme samspillet. Målet er at vise projektledere, hvilke muligheder de har for at hente hjælp til at stimulere samspillet mellem deltagerne, især i projektets kreative udviklingsfaser f.eks. i projektets opstart, hvor det er muligt hurtigt at skabe et åbent og konstruktivt samspil. Redningsplanken udefra Jeg fungerer selv som projektleder på store it-projekter. Mit speciale er håndtering af projekter i krise. Ofte bliver jeg tilkaldt, når et projekt er kørt af sporet eller har mistet fremdrift, så det er nødvendigt at hente ekspertise og inspiration udefra til at få projektet på skinner igen. Så jeg har set rigtig mange eksempler på, hvordan projekter kan mislykkes! Meget ofte kuldsejler projekter på grund af manglende kommunikation, og fordi projekterne har for dårlige samspilsmæssige forudsætninger. Vi har derfor fokuseret på, hvordan vi kan styrke kommunikationen og dermed samspillet. Teamet Kapitlet har en rød tråd af værdier i samspillet, empati, omtanke, ansvarlighed, nytænkning, tillid, åbenhed og personlig udfoldelse. Copyright Foreningen Dansk Projektledelse Stimuler samspil 2005mellem projektets deltagere!. 1

2 Nils Bech, konceptdesigner, Leading Projects, Lene Bornemann, direktør, ARTS in BUSINESS, og Mia Martinez sanger, bandleder og kunstnerisk konsulent, ARTS in BUSI- NESS, supplerer med iagttagelser og anbefaling af fremgangsmåder, der understøtter disse værdier. Nils Bech: Kommunikation kan betale sig Det koster tid og penge, når projektdeltagerne ikke ved, hvad de andre laver. Det er banalt, det ved enhver, som kender til projekter. Der findes da også en del systemer, metoder og teknikker mange it-baserede, som når de anvendes hjælper til med denne opgave. Den gode kommunikation giver energi, fællesskab, motivation, optimal udnyttelse af ideer og viden. Hvordan tør vi lade være med aktivt at skabe de rigtige menneskelige forudsætninger for vellykkede projekter? Mislykkede projekter er dyre både i tid og penge, men også i menneskelige omkostninger. Når projektdeltagere går skuffede, frustrerede og mistænksomme ud af et dårligt ledet projekt, har det indflydelse på den enkelte deltagers ve og vel. Men det påvirker også virksomheden, hvis nye projekter mødes vrangvilligt, eller hvis resultatet er medarbejderflugt. I dag i det vi kalder vidensamfundet må virksomheder indse, at de er nødt til at håndtere projekter med omhu, professionalisme og respekt. Det er alt for dyrt, hvis mislykkede projekter bevirker, at virksomheden må sige farvel til viden og kompetence og leve med, at kun de mest træge og mindst kræsne medarbejdere bliver tilbage. Betydningen af en vellykket start Den gode opstart af et projekt er central for projektets succes. Derfor beskæftiger vi os en del med kick-off af projekter. Det er vi ikke alene om. Vi har alle hørt om eller oplevet masser af spektakulære kick-offs, hvor projektdeltagere har gået på gløder, svunget sig i lianer, været på overlevelsesture etc. 2. Ledelse af projekter hele vejen rundt

3 Hvilke værdier skal projektet fødes med? Det er naturligvis fint at gøre noget andet ved et projekt kick-off, end det man gør til daglig; det er fint at være udendørs; det er fint, at den enkelte deltager får mulighed for at udfolde sig på nye måder, og det er fint at skabe en ramme, som er let at huske bagefter. Problemet er, at macho-aktiviteterne, som har til hensigt at skabe entusiasme ved at få deltagerne til at flytte deres grænser, meget ofte kalder på relativt primitive kræfter i både den enkelte og i gruppen, medmindre man bruger megen tid på at forberede og bearbejde aktiviteterne og sikre, at ingen føler sig pressede. Er det macho-adfærd, dit projekt har brug for? Hvis kick-off et primært består i at udføre fysiske vovestykker, risikerer man, at de mindst følsomme og mindst reflekterende deltagere kommer til at sætte dagsordenen, at krænkelser af andres grænser bliver tilladt, og at empati bliver umulig. Hvis man står med et projekt, der bedst varetages af en gruppe med machoadfærd, er det naturligvis fint. Men hvis ens projekt f.eks. kræver omtanke, ansvarlighed, nytænkning og tillid, er det vigtigt at disse værdier fødes eller nurses så hurtigt som muligt. Lene Bornemann: Hvorfor bruge kunstneriske processer? Hvis værdierne i projektet er omtanke, ansvarlighed, nytænkning og tillid vil der være megen inspiration at hente i måden, kunstnere arbejder med deres udtryk og produkter. Disse værdier er nemlig kendetegnende for den måde professionelle kunstnere arbejder på derfor er det en relevant måde at starte et projekt op på: At skabe en mulighed for at deltagerne arbejder sammen på en anden måde og med fokus på at udvikle og skabe noget nyt sammen. En kunstnerisk proces er at træde ind i kunstnerens øvelokale. Ikke for at producere et kunstnerisk produkt i form af en teaterforestilling, en musical, en film, et maleri, et musikstykke, en dans eller et digt men for at prøve at arbejde på de samme præmisser som de professionelle kunstnere gør, når de producerer deres kunst. I de kunstneriske processer bliver der lagt vægt på at skabe noget nyt, fælles sammen, at arbejde tillidsfuldt, at kunne håndtere det kaos der opstår, når man lader mange punkter stå åbne til udvikling og forbedring. Men vi oplever også den del af det kunstneriske virke hvor aftalerne indgås, hvor aftaler er nødt til at blive overholdt, hvor resultaterne udkrystal- Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 3

4 liseres i en proces, hvor hver enkelt er en vigtig del af det endelige resultat hvor vi meget tydeligt kan se og høre, om samspillet fungerer optimalt. Ved at bygge et kick-off op så det indeholder en kombination af kunstneriske metoder og procesmetoder, opnår den enkelte projektdeltager et kendskab til de andre projektdeltagere på en måde, som giver større forståelse, mere tolerance og større forandringsberedthed. Og projektgruppen får nogle fælles oplevelser, et fælles billedsprog og fælles metoder, som kan hjælpe den i det kommende samarbejde. Kunstneriske processer og øvelser giver en enestående mulighed for at skabe et udviklingsmiljø, hvor deltagerne selv medvirker aktivt til at skabe et resultat eller en proces. Kunstneriske processer er kendetegnet ved, at man samarbejder på en måde, der ikke er fejlsøgende og hvor der er plads til, at den enkelte udfolder nye sider af sig selv. Gennem denne høje grad af involvering skabes et større engagement og dermed en læring, der er bedre end traditionel indlæring. Ved at bruge kunstneriske processer i kick-off et får man sat rammer for projektet, som skaber involvering, fordi alle oplever, at både de selv og de andre har noget at bidrage med, gør videndeling mulig, fordi man har skabt et tillidsfuldt klima, hvilket er en betingelse for at projektdeltagerne overhovedet har lyst til at dele viden med hinanden, og skaber ansvarlighed, fordi man har skabt et fællesskab, som deltagerne ønsker at være en del af og derfor ikke svigter eller modarbejder. Forudsætninger for et godt projekt Hvis et projekt skal lykkes, er det en forudsætning, at deltagerne oplever at være på samme hold og ikke som modstandere, ligesom det er nødvendigt, at der er en kultur i projektet, så den enkelte kan, tør og ønsker at bidrage. Alt for ofte har man i virksomheder og institutioner kun fokus på det rent faglige i et projekt på mål og milepæle og alt det, der kan puttes ind i en ganttplan. Men hvis samspillet ikke er i orden, hvis deltagerne ikke har tillid til hinanden, så udsultes projektet indefra. Hvad hjælper det, at projektlederen har defineret mål og delmål, hvis de mennesker, der skal indfri dem, ikke stoler på hinanden, og derfor ikke kan arbejde sammen. Det er vigtigt at definere de rigtige mål, men ligeså vigtigt at skabe et miljø inden for projektet, som gør det muligt at indfri målene. 4. Ledelse af projekter hele vejen rundt

5 Mia Martinez: Holdningen er, at ville skabe sammen Også i kunstens verden, arbejder vi målorienteret i projekter. Som professionel musiker oplever jeg hele tiden skiftende band-sammensætninger, samtidig med at der er mål, som skal nås i form af f.eks. en cd, der skal optages eller en live-optræden. Inden for musikkens verden bliver det tydeligt, at målet også har kvalitative aspekter. Hvis jeg mødes med andre musikere for at indspille en cd, så har vi et klart mål. Men det er ikke nok bare at optage et givet nummer det skal også lyde godt. Når jeg går i studiet sammen med andre musikere, er det med andre ord vigtigt, at vi meget hurtigt får skabt en stemning, hvor vi bidrager med det bedste, vi har, og hvor vi lytter til hinanden og skaber musik sammen. Det nytter ikke noget, at jeg som sanger kører mit eget løb, for min sang lyder kun godt, hvis den klinger sammen med guitar, bas, piano, trommer etc. Når man laver musik, bliver resultatet kun godt, hvis kan skabe en god atmosfære, hvor man giver hinanden tid og plads, og hvor man lytter til hinanden. Det er nødvendigt at skabe et miljø sammen, hvor den enkelte både er sig selv og en del af en større helhed. Som musiker er jeg trænet i at skabe en god stemning på kommando. For som musikere er vi samlet for at nå et mål. Og hvad enten det drejer sig om en optræden eller en optagelse, så er tiden kritisk. Figur 1: Vi lærer hinanden at kende fra en ny synsvinkel. Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 5

6 En kick-start En af de kunstneriske øvelser jeg ofte starter kick-off s med, bruger musik som stemningsskaber. Deltagerne rejser sig fra deres trygge stole og går rundt mellem hinanden. Så beder jeg deltagerne tegne hinanden, mens de fortæller hinanden om nogle basale positive oplevelser, der ikke ofte bliver talt om i et arbejdsfællesskab. Min erfaring er, at det hjælper deltagerne til at finde ud af, hvad de ønsker at bidrage med og til at lære hinanden at kende fra en ny vinkel. Hermed får projektet virkelig en kick-start fordi deltagerne tænker sig selv ind i projektet projekt og deltager er ikke en modsætning, men en enhed, fordi deltagerne gør sig parate til at yde deres bedste, fordi deltagerne gør sig synlige for hinanden og gør deres viden tilgængelig for de øvrige projektdeltagere, fordi der bliver skabt et rummeligt miljø, der er orienteret mod muligheder og ikke fejlfinding Lene Bornemann: Andre intelligensformer I det daglige arbejde er vi vant til, at den matematisk-logiske intelligens har forrang. Denne intelligensform er på mange måder god og praktisk, men der er perioder af et projekt, hvor man kan have glæde af at folde de andre intelligenser ud: de sociale, personlige, kropslige, rumlige og sproglige kompetencer. For ikke alene er der brug for alle intelligenser i et hvilket som helst projekt, hvis projektet skal lykkes. Det enkelte menneske rummer også alle intelligenser. Så hvis man slipper alle fagligheder, intelligensformer og kompetencer løs, får man et meget stærkere og bedre forankret projekt, hvor deltagerne i højere grad påtager sig ansvar for projektet. Det fysiske læringsmiljø Vi lægger også megen vægt på de fysiske rammer, når vi arbejder. Vi stimulerer brugen af alle intelligenser. Vi arbejder med æstetikken på samme måde som scenografen arbejder med scenografien på teatrene. 6. Ledelse af projekter hele vejen rundt

7 Figur 2: Æstetik og scenografi Kontrol eller kaos En anden ting, vi kan blive inspireret af i kunsten, er arbejdsmetoderne. I mange kunstarter arbejder man med lange forberedelsesfaser, som ofte er præget af kaos. Man kommer rundt om mange muligheder og vælger, hvordan opgaven skal løses til sidst. Da de mange muligheder er gennemtænkt i forberedelsesfasen, betyder det, at man ikke behøver at bruge ret lang tid til udvikling af løsningen. I mange erhvervsprojekter går man lige på opgavens løsning med det resultat, at man i løbet af arbejdet kan komme i tvivl og bruge meget tid, når uforudsete nye muligheder dukker op. Det betyder, at opgaveløsningen ofte kan være præget af slingrekurs og mangel på nytænkning. Erhvervslivet kan have stor glæde af at lære at tåle mere kaos. Broen mellem fornuften og følelserne Kunsten bruger hjernehalvdele og især broen mellem dem. I uddannelsessystemet og i erhvervslivet træner vi jo primært den matematiske logiske og den verbale intelligens det vi har kaldt venstre hjernehalvdel. Jo mere vi træner, jo mere kan vi give plads til hver af hjernehalvdelene når jeg lader min højre hjernehalvdel få fuld frihed og fuldstændig kobler den Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 7

8 mere fornuft og logik prægede venstre fra så bliver jeg mere kreativ, legende og skabende. Hvis projektlederen formår at give plads til at deltagerne kan folde deres talenter på den række måder, som her er beskrevet. Aktiver højre hjernehalvdel ved hjælp af musik, æstetik, sanser. Få kroppen med. Kommunikation Ordet kommunikation stammer fra latin: Communicare, hvilket egentlig betyder at gøre fælles. Arbejdet med at gøre fælles kan ikke overvurderes i et projekt. Evner til kommunikation er noget af det mest vigtige for en projektleder overhovedet. I det videre arbejde gennemfører vi andre kunstnerisk inspirerede øvelser, som udvider feltet mellem deltagerne. Vi arbejder med en kommunikationsøvelse, som synliggør at det er nødvendigt at gøre sig umage med at kommunikere, fordi vi hver især ser meget forskellige ud inde i hovederne, og at vi ikke kan gå ud fra, at de andre kan læse vores tanker eller forstår begreber og ord på samme måde, som vi selv gør. Dialog eller diskussion Desuden plejer deltagerne at opleve, at dialog åbner muligheder, hvorimod diskussion indsnævrer og handler om at vinde. I mange tilfælde, hvor man refleksmæssigt griber til at diskutere, kunne man med fordel være i dialog. Diskussion/debat Dialog En indsnævrende proces En ekspansiv proces fastholdelse af eksisterende viden udvidelse af viden Man konkluderer Man undersøger man bliver enige om et fælles kort hvad er kortet over verden hos andre Opposition Samarbejdsvilje søger fejl og svagheder ved den søger styrken i den andens indstilling andens indstilling Søger forskelle mellem partnerne Søger forbindelser mellem partnerne Lytter for at finde fejl, mangler, Lytter for at forstå, finde mening og angrebsmuligheder enighed Forsvarer egne antagelser som Undersøger egne antagelser var de sandheder Lukket attitude jeg har ret Åben attitude jeg kan tage fejl Målet er at vinde Målet er at finde fælles grund Sætter punktum for videre samtale Forbliver åben Kilde: Tania Ellis (1) Materiale fra dialoggruppe 1, Ledelse af projekter hele vejen rundt

9 Dette betyder ikke, at der ikke skal tages beslutninger i projekter, for selvfølgelig skal der det. Det betyder, at når projektet er inde i faser, hvor det gælder om at indsamle viden, kvalificere valg, åbne muligheder, finde løsninger etc., så er dialogen det rette værktøj. Mia Martinez: Krop og samspil Blandt de kunstneriske processer vi har i musikken, er skabelse og indstuderingen af et fælles værk. I en af de øvelser jeg arbejder ofte med, sætter jeg rytme, stemme og krop i sving. Det skaber en konkret mulighed for at skabe sammen og et konkret, hurtigt og meget synligt og lydligt resultat. Jeg sætter rammerne og gennem anerkendelse, nærvær og synlighed skaber jeg de trygge rammer for at deltagerne tør bryde de grænser, der er i næsten alle voksne menneskers hoveder: jeg kan ikke synge, jeg kan ikke holde takten, jeg kan ikke finde ud af det her. Men det viser sig hurtigt at alle godt kan vi kunne som børn og selvfølgelig kan vi stadig, De fleste har bare ikke trænet denne form for kompetencer rigtig længe. Det, vi træner, er samspil vi træner fælles puls, lytning, opmærksomhed som kræver nærvær. Vores erfaring er, at når vi giver venstre hjernehalvdel fri og lader kroppen styre selv så kan det lykkes for os at finde takten, at huske trin/klap/lyde mens hvis vi lige pludselig kommer til at tænke på, hvad er det nu jeg skal så falder vi med det samme over vores egen ben, og kan slet ikke få kroppen til at fungere. Figur 3: Fælles puls, lytning, opmærksomhed Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 9

10 Nils Bech: Centrale spørgsmål i projektledelse Der er mange fristelser for projektledere. Blandt nogle af de største er fristelsen til at besvare alle projektdeltagernes spørgsmål, for meget ofte vil projektdeltagere være tilbøjelige til at søge svar hos projektlederen. For rigtig mange vil det være tillokkende og føles tilfredsstillende at blive betragtet som autoritet! Der er flere farer ved dette: Det kan beslaglægge megen tid, hvis projektlederen skal besvare de spørgsmål, der mere eller mindre vilkårligt dukker op hos projektdeltagerne. Projektlederen kan blive placeret i en specialistrolle frem for en rolle som leder af projektet. For stor villighed hos projektlederen til at optræde som faglig autoritet kan forhindre, at projektdeltagerne søger svar hos sig selv og hinanden, og kan hermed bevirke, at projektet bliver dårligt forankret. For at stimulere projektledere til at reflektere over lederrollens muligheder og krav har vi stillet en række spørgsmål, som tillige med et sammendrag af besvarelserne fremgår af det følgende: 1. Tillid og tryghed Hvordan kan du bedst skabe tillid i projektgruppen? Hvordan fremmer du, at udfoldelse i projektgruppen sker i tryghed? 10. Ledelse af projekter hele vejen rundt

11 Helt overvejende går svarene på projektlederens evner som forbillede mht. at give plads og udvise en åben og ærlig adfærd både hvad angår projektets seriøse udfordringer og i mere afslappede sammenhænge. 2. Konflikter Hvordan kan du forebygge destruktive konflikter? Hvordan kan konflikter bidrage til udvikling i deltagernes samspil? Svarene vedr. forebyggelse samler sig om fælles accepterede mål og spilleregler samt gensidigt kendskab til og accept af mangfoldighed. Vedr. nyttiggørelse er opmærksomhed, miljø, relationer vigtige forudsætninger for rettidig og konstruktiv indgriben. 3. Kompetencer og talenter Hvordan får du projektgruppens kompetencer i spil? Hvordan lokker du talenterne i projektgruppen frem? Her peges i sær på de mange værktøjer til afsløring af individuelle forventninger, personprofiler og kompetencer, men også på udfordringer, tildeling af ansvar og legitimering af afvigelser fra det forventede. 4. Kommunikation Hvordan forbedrer du kommunikationen i projektgruppen? Hvordan skaber du dialog frem for diskussion? Reglerne for god mødeledelse dukker spontant op her. Derudover peges på rollebevidsthed, fælles værdier og betydningen af indbyrdes relationer. 5. Samspil Hvordan kan du fremme det positive samspil mellem projektdeltagerne? Hvordan intensiverer du samspillet i projektgruppen? En bevidst indsats af social karakter og vægt på erkendelsen af, at alle har noget at bidrage med, er fundamentet i samspillet. Overbygningen består så af de elementer, der tidligere er peget på (1-4). 6. Projektmål Hvordan kan du fremme deltagernes positive attitude over for projektet og dets mål? Hvordan bliver projektets mål også deltagernes? Ejerskab og forudsætningerne herfor er det primære middel. Sekundært er omsorg, fejring og belønning, Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 11

12 7. Bidrag og individuelle betingelser Hvordan kan du synliggøre projektet og den enkeltes bidrag til dette i organisationen? Hvordan imødekommer du individuelle betingelser i projektgruppen? Virksomhedens aktive kommitment, projektlederens evne til at lytte til den enkelte, forklare sammenhænge, opmuntre, afgrænse og tage konsekvenser må suppleres med events og andre redskaber til at synliggøre, når og hvor behovet er. 8. Ideer og konstruktiv kritik Hvordan kan du medvirke til, at gode ideer kommer frem i tide? Hvordan skaber og fremmer du en konstruktiv kritik i projektgruppen? Ideer til at gøre ting anderledes end sædvanligt rummer altid en kritik af det bestående. Tidlig erkendelse og legitimering af det kritiske element er forudsætninger for kreativitet og innovation. Projektlederens vedholdenhed, personlige attitude og konstruktive håndtering af situationen, herunder egne fejl er midler til at skabe udviklingsmiljø. Kontrol kontra tillid En af de ting, der kan virke skræmmende ved projektledelse, er, at når projekter er tilstrækkeligt store, komplekse, nødvendige eller kritiske, så kommer man til kort med kontrol. Så er det ikke hverken muligt eller ønskeligt, at projektlederen kigger den enkelte deltager over skulderen. Hvis et projekt skal flytte sig, er der derimod nødvendigt med tillid tillid til at projektet kan lykkes, og tillid til at deltageren kan og vil yde deres bedste. Der er et stort potentiale i tillid som ledelsesværdi. Tillid kan nemlig frigøre store ressourcer i form af viden og engagement hos deltagerne. Optimalt kan et projekt køre så godt, at det er relevant at tale om flow. Alfred Josefsen definerer i sin bog Kære Irma : it s all about people! flow-begrebet således (s. 38): At være i flow er den tilstand, hvor de enkelte dele understøtter hinanden optimalt. Hvor tiden står stille eller bevæger sig umærkeligt. Hvor organisationen kværner afsted, og høje mål hurtigt nås. (2) 12. Ledelse af projekter hele vejen rundt

13 Lene Bornemann: Hvor mange fingre peger på dig selv? Alle har en tilgang, der på samme tid er konstruktiv og realitetsbevidst. Derfor bruger vi ofte nedenstående figur, som nok vil være flere bekendt. Ved at have fokus på det, man selv kan gøre eller medvirke til, at andre gør, er det muligt at skabe en tilgang, hvor projektlederen hele tiden er er løsningsorienteret og opmærksom på mulighederne for at optimere samspillet inden for projektet. Læg en plan for dit samspil med projektdeltagerne 1 ting dine omgivelser kan gøre 1 ting dine projektdeltagere kan gøre 3 ting du selv kan gøre og som fremmer samspillet Figur 4: Hvor peger fingrene hen? Stimuler samspil mellem projektets deltagere!. 13

14 Konklusion Det kan være nyttigt at tænke på et projekt og projektlederen som hhv. et symfoniorkester og dirigenten: Begge elementer er nødvendige og giver ikke mening uden hinanden. Tanken om en dirigent uden orkester bliver hurtigt lattervækkende. Modsat: Symfoniorkestret får hurtigt problemer uden dirigent, for det er dirigenten, der har partituret og overblikket over helheden. Under alle omstændigheder hvad enten vi taler om et orkester eller et projekt, så er det vigtigt at have lyst til at skabe noget sammen. Hvis træblæserne synes, at strygerne er elendige, er det ødelæggende på samme måde, som hvis f.eks. repræsentanterne for salgsfunktionen og udviklingsafdelingen har mistillid til hinanden. Derfor er det vigtigt, at projektlederen har værktøjer, der skaber forudsætninger for et vellykket projekt. Vi mener, at denne uddybning godtgør, at samspillet i projekter er vigtigt, og at projektlederen kan få inspiration til at skabe et godt samspil ved at være åben over for kunstneriske processer. Litteratur 1. Tania Ellis, Materiale til dialoggruppe 1, Alfred Josefsen Kære Irma: it s all about people! Sebecca, 2004, ISBN Ledelse af projekter hele vejen rundt

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation Teamledelse og samarbejde Teamforståelse og motivation Verden ændres hurtigere og hurtigere Før i tiden kunne man planlægge for en kendt cyclus I dag kender man ikke den virkelighed, som man planlægger

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3 Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43

BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 værdistjernen Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune udvikler sig. En evalueringsrapport pegede på behovet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Musikalsk ledelse bliv dirigent for en dag

Musikalsk ledelse bliv dirigent for en dag Musikalsk ledelse bliv dirigent for en dag Jeres virksomhed er et stort orkester og du er dirigenten. Hvordan orkestrerer du dine medarbejdere? Har de hver især en vigtig stemme? Spiller de stadig sammen?

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08 Jobanalyserapport for Salgskonsulent (demo) 14-10-2008 Sidst ændret: 14-10-08 Profiles International Denmark Fossgårdsvej 32 2720 Vanløse +45 23740000 Copyright 1999-2003 Profiles International, Inc. 1

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere