Forskning & Innovation

Transkript

1 FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 Temamagasin Forskning & Innovation Kriseklog: Forskerhold skal forhindre ny finanskrise. Side 16. Den universelle robot En fynsk virksomhed har opfundet en ny robottype, der både er bedre, billigere og mere sikker end sine konkurrenter. Nu satser firmaet på at indtage verden. Side 10. Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm året rundt 10 ÅRS TOTALGARANTI For nærmeste forhandler kontakt Dalsagervej 25, 8250 Egå Tlf info@kinnan.dk HVER SØNDAG Søg Højteknologifonden nu! 445 millioner kroner til risikovillige investeringer i 2013 Frist for at søge er den 24. januar Kontakt sekretariatet på tlf.:

2 2 Forskning & Innovation Truet på livet FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 NOTER En kæmpevulkan var tæt på at sætte et punktum for menneskets historie, før den var kommet i gang, viser ny dansk forskning. Foto: AP/Jon Gustafsson Letlæselig forskning hitter som bøger Aarhus Universitetsforlag oplever stor succes med et nyt tiltag, hvor man udgiver bøger om forskning i et letforståeligt sprog. Bøgerne kan købes i boghandlerne for 30 kr. og i Netto for 20 kr. og henvender sig til nysgerrige læsere, der måske ikke ellers ville kaste sig over de oprindelige akademiske udgivelser. Udgivelsesserien bærer navnet Tænkepauser og kan omhandle alt fra naturvidenskab til idehistorie. Bøgerne er 60 sider lange og kan også indlæres som lydbøger og e-bøger. Den første tænkepause var Hans-Jørgen Schanz Frihed, der søger at nå frem til kernen af begrebet frihed. Siden har Aarhus Universitetsforlag udgivet Netværk, der er skrevet af Jens Mogens Olesen og forklarer, hvordan alle mennesker er forbundet af ét stort netværk. Begge bøger nåede frem til førstepladsen på boghandlernes bestsellerlister for fagbøger. Til og med februar vil der blive udgivet en ny Tænkepause hver måned. Tyskere finder formel på perfekt dag En tysk og en amerikansk forsker har i fællesskab produceret et løsningsforslag til karrierekvinder, der kæmper med at få det optimale ud af deres dag. Løsningsforslaget er blevet offentliggjort i Journal of Economic Psychology. Igennem analyser af svar fra 909 arbejdende kvinder har de to forskere sammensat en minutiøs skabelon for, hvordan den perfekte dag hænger sammen. På baggrund af kvindernes svar kan det konstateres, at 106 minutters romantik med kæresten, 82 minutters samvær med venner, 78 minutters afslapning og 74 minutters spisning er de vigtigste elementer i den perfekte dag. Som de præcise minutangivelser antyder, så er det vigtigt, at man ikke lader en enkelt aktivitet vare alt for lang tid ad gangen. Det øger nemlig risikoen for, at man begynder at kede sig. Ud over at socialisere, slappe af og spise vil kvinderne blandt andet gerne bruge 73 minutter på meditation/bøn, 68 minutter på sport, 57 minutter på telefoni og 46 minutter på børnepasning. Forskning & Innovation Udgiver: Morgenavisen Jyllands-Posten Ansvarshavende chefredaktør: Jørn Mikkelsen Redaktion: Karsten Østergaard/MediaMovers ApS Forsidefoto: Universal Robots Layout: Askan Thygesen/MediaMovers ApS specialmagasiner@jp.dk Redaktion telefon: Telefon: ,,Et vigtigt formål med laboratoriet er at give os forståelse for, hvor tit nogle vulkaner bryder ud, og hvilken effekt de har på klimaet. Menneskeheden er sårbar over for store vulkanudbrud. Michael Storey lektor ved RUC Supervulkan truede menneskets eksistens Et gigantisk vulkanudbrud havde nær sat en stopper for menneskeheden for år siden, viser dansk forskningsprojekt. ANDERS ENGBJERG VINDERSLEV OG KARSTEN ØSTERGAARD specialmagasiner@jp.dk Opfindelsen af hjulet. Romerriget. Den Kinesiske Mur. Månelandingen. IPhone 5. Alt sammen konsekvenser af den menneskelige races opfindsomhed. Men faktisk kunne historien om menneskeheden være endt tragisk, længe før den rigtig var kommet i gang. En ny undersøgelse, der blev offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA for nylig, fastslår, at der for cirka år siden var et vulkanbrud af så enorme dimensioner, at det nær havde udslettet menneskeracen. Kun mennesker tilbage Det var vulkanen Tuba, der gik i udbrud på den indonesiske ø Sumatra i så voldsom en grad, at det radikalt forandrede jordens klima. Det følgende årtusinde, og muligvis endnu længere, var jorden præget af ekstrem kulde, hvilket skyldtes de store mængder svovldioxid og støv, som vulkanudbruddet sendte ud i atmosfæren. Tuba sendte 100 gange mere svovldioxid og støv ud i atmosfæren end den filippinske vulkan Pinatubo, der gik i udbrud i 1991 og medførte et fald i den globale temperatur på 0,4 grader celsius i I Tubas tilfælde har man registreret fald på mere end 10 grader på den globale temperatur i de efterfølgende mange år. Konsekvenserne var både tydelige og tæt på fatale for menneskeracen, som faldt drastisk til omkring individer i alt i samme periode. Dansk forskning bag ny dateringsmetode Det er danske forskere fra RUC s såkaldte Quad- Lab, der har fundet frem til de nye opdagelser i samarbejde med internationale kolleger. Bag gennembruddet står videreudvikling af en ny dateringsmetode af vulkansk aske, kaldet kalium 40, der er langt mere præcis end den mere kendte kulstof 14-prøve.»Der er meget stor sikkerhed på vores aldersbestemmelser. Hvis begivenhederne, som skal dateres, er over en million år gamle, kan vi komme helt ned på usikkerheder på plus/minus 0,1 procent,«forklarer Michael Storey, lektor på RUC. Samtidig rækker den nye målemetode væsentligt længere tilbage i tid. F.eks. kan man kun datere hændelser år tilbage i tid med kulstof 14-metoden. Kalium 40-metoden derimod åbner mulighed for at bevæge sig over mio. år tilbage og stadig datere med få århundreders nøjagtighed. I tilfældet Tuba-vulkanen har forskerne indtil videre kun kunnet gætte sig frem til et årstal for udbruddet, der lå mellem til år siden. Men den nye kalium 40-måling skærer flere tusinde år af tidligere resultater og gør målingerne mere end 10 gange mere præcise.»vi kan opdage mere. Et vigtigt formål med laboratoriet er at give os forståelse for, hvor tit nogle vulkaner bryder ud, og hvilken effekt de har på klimaet. Menneskeheden er sårbar over for store vulkanudbrud,«siger Michael Storey.

3 FREDAG DEN 16. NOVEMBER GENVEJ TIL PATENT I USA, JAPAN, SYDKOREA, CANADA ELLER RUSLAND På Patent Prosecution Highway (PPH) er det muligt, at få en meget hurtig patentsagsbehandling med færre omkostninger. For eksempel sparer ansøgere i gennemsnit kr. i forbindelse med behandlingen af deres ansøgning hos den amerikanske patentmyndighed. Samtidig er kvaliteten i sagsbehandlingen i top. Med PPH går det stærkt med patentsagsbehandlingen. Nogle danske ansøgere har fået udstedt et amerikansk patent indenfor 1 år. Normal sagsbehandlingstid efter Der er ikke ekstra omkostninger ved at benytte PPH. Du kan få mere at vide om PPH ved at kontakte vores Kundecenter på Om PPH Patent Prosecution Highway (PPH) er en aftale mellem Patent- og Varemærkestyrelsen og patentmyndighederne i de ovennævnte lande (og fra 1. januar 2013 også Kina). Aftalerne medfører, at en tilsvarende patentansøgning i det andet land behandles væsentligt hurtigere, hvis Patent- og Varemærkestyrelsen først har vurderet, at den danske patentansøgning indeholder en tilfældet, dvs. at en positiv behandling ved en anden patentmyndighed kan bruges som grundlag for en fremskyndet sagsbehandling hos Patent- og Varemærkestyrelsen under henvisning til PPH. Læs mere på dkpto.dk Patent- og Varemærkestyrelsen Helgeshøj Allé 81 DK Taastrup Tlf. : Fax : pvs@dkpto.dk

4 4 Forskning & Innovation Slankebakterier FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 Med den globale fedmeepidemi, der tordner af sted, er en ny, innovativ kur påkrævet. Foto: NordicPhotos /Lena Johansson,,Vi har fundet en alternativ løsning til et luksusproblem. Man kan altid tabe sig igennem motion og sund mad, men vores forskning kan både reducere fedme og fremme immunforsvaret, alt sammen gennem naturlige bakterier og genforskning. Victor Vollesen biokemiforsker ved SDU Drik dig slank Glem alt om sveddryppende timer i fitnesscenteret, opslidende kalorieoptællinger, kedsommelige pulverkure og oceaner af kaninføde. 10 danske studerende fra SDU har igangsat et forskningsprojekt, hvor en drik med slankebakterier kan omdanne det fedende sukker til slankende kostfibre. EMMA BIØRN FISH specialmagasiner@jp.dk Du er ved at være godt træt af de ekstra kilo på sidebenene, så du løber da lige en tur. Og dropper fredagsøllen. Og weekendslikket. Og smørret. For altid... Nå, ikke? Vi ved alle sammen godt, hvordan man taber sig, men de færreste af os kan tage sig sammen til det. Til trods for at forskere og sundhedsguruer kommer med den ene mirakelkur efter den anden, som alle lover den simple vej til den perfekte krop, er slankekure hårdt, vedvarende arbejde. At der er brug for en løsning, er der næppe nogen tvivl om. WHO konkluderede i en rapport fra 1998, at en global fedmeepidemi har udviklet sig i sidste del af det forrige århundrede. Rapporten fra WHO viste, at stigningen i antallet af svært overvægtige næsten var fordoblet over år i de vestlige lande. Alene i Danmark findes der over voksne, der lider af svær overvægt, som defineres ved et Body Mass Index (BMI) over 30. Og i den vestlige verden er mere end halvdelen af befolkningen nu overvægtige, viser en rapport fra OECD.»Da befolkningen på verdensplan i sin helhed ikke er blevet tungere, er det meget svært at opgøre, hvor mange overvægtige der er lige nu. Men der er utvivlsomt flere hundrede millioner, måske over en milliard overvægtige nu,«siger Thorkild Sørensen, Professor i metabolisk og klinisk epidemiologi ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Fedmeepidemiens nye kur Det er langt fra ufarligt at være overvægtig, og det går hårdt ud over både den enkeltes krop, samfundet og økonomien. For den enkelte er listen over mulige sygdomme, som fedme kan medføre, næsten uendelig. Fedme betyder for eksempel mindst tre gange større risiko for type 2-diabetes. Heldigvis er forskerne i gang med at finde en løsning på fedmeepidemien, og blandt dem, der er tættest på, er 10 unge danske bachelorstuderende fra Syddansk Universitet (SDU). I løbet af de sidste seks måneder har forskerspirerne fra medicin, biokemi og molekylær biologi, nanobio-science og biomedicin udviklet en bakterie, der muligvis kan forhindre fedme.»man kan sige, at vi har fundet en alternativ løsning til et luksusproblem. Man kan altid tabe sig igennem motion og sund mad, men vores forskning kan både reducere fedme og fremme immunforsvaret, alt sammen gennem na- Fortsættes E

5 FREDAG DEN 16. NOVEMBER IPU OG DTU BYDER VELKOMMEN TIL PRODUKTUDVIKLINGSDAGEN 2012 En heldagskonference på Danmarks Tekniske Universitet onsdag den 5. december 2012 KL VELKOMST OG INTRODUKTION FORMIDDAG: NY VIRKELIGHED, NYE UDFORDRINGER OG NYE PARADIGMER Danmarks Tekniske Universitet som samarbejdspartner i innovation Anders Overgaard Bjarklev, rektor for DTU Det 21 århundredes virksomheder og Åben Innovation Lars Kolind, High Performance Institute Open Innovation hvilke muligheder har virksomhederne? Troels Pedersen og Peter Mortensen, IPU Forretningsmodeller for Open Design Ásta S. Fjeldsted og Gudrun Adalsteinsdottir, DTU Mekanik KL FROKOSTBUFFET I BYGNING 101, GLASSALEN EFTERMIDDAG: NYE LØSNINGER, NYE MULIGHEDER OG NYE KOMPETENCER Making Open Innovation Work Stefan Lindegaard, 15inno European Design what are we doing right? Søren Ingomar, ingomar & ingomar Hvad ligger der i begrebet Open Innovation? Hvilke udviklingstendenser i omgivelserne gør Open Innovation nødvendig? Ville Open Innovation være vores nuværende innovationsstrategi overlegen? Er Open Innovation allerede nu det gældende innovationsparadigme hos vores konkurrenter? Hvilke forretningsmodeller knytter sig til Open Innovation? Hvad skal der til for at Open Innovation lykkes? DTU har innovation og produktudvikling blandt sine fokusområder. Universitetets arbejde skaber internationalt anerkendte forskningsresultater på området, og danner samtidig grundlag for ny indsigt med innovation og produktudvikling af væsentlig betydning for dansk erhvervsliv. Højteknologifondens projektmodeller Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i Højteknologifonden Case Connovate innovation i netværk med globalt fokus Karsten Bro, Arkitema og Michael Wörösch, DTU Mekanik Open Innovation nyt syn på kernekompetencer Jens Frøslev Christensen, Copenhagen Business School KL AFRUNDING AF PRODUKTUDVIKLINGSDAGENS DAGSPROGRAM AFTEN: GET-TOGETHER, GALLAMIDDAG OG AFTENFOREDRAG Get-together i foyeren i bygning 101, 1 sal IPU er en innovationsfabrik der trækker på 50 års erfaring i samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, i et tæt samspil med DTU. IPU er hele tiden på forkanten med nyeste viden og metoder, med det formål at styrke virksomhedernes forretningsmæssige succes gennem innovative og fremadrettede løsninger. Gallamiddag i Faculty Club Restaurant, bygning 101 Aftenforedrag: Open Innovation demokrati eller oplyst enevælde? Henrik Dahl KL AFRUNDING AF PRODUKTUDVIKLINGSDAGEN 2012 Information og tilmelding på:

6 6 Forskning & Innovation Slankebakterier FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 Ved hjælp fra noget så simpelt som jordskokker har studerende muligvis fundet løsningen på fedme. Foto: Nina Ewald SÅDAN DEFINE- RES OVERVÆGT Fedme defineres i klinisk forstand ud fra personens BMI (Body Mass Index), som er et tal, der beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt og udregnes på følgende måde: Vægt i kg delt med (højde i meter gange højde i meter) eller ved hjælp af en af de mange hjemmesider, hvor du bare skal taste højde og vægt ind, som f.eks.: sundhed-og-livsstil/motion/ test-dit-bmi Eturlige bakterier og genforskning,«forklarer biokemiforskeren Victor Vollesen fra SDU, som er en af de 10 bag forskningsprojektet. Inspireret af jordskokker Mere præcist går projektet ud på at placere en bakterie i tarmen, der kan omdanne almindeligt sukker til stoffet inulin, som er en slags plantekostfiber eller stivelse. Det betyder samtidig, at tarmfloraen ændrer sig, så de gode bakterier får bedre vækstbetingelser, såsom mælkesyrebakterier, der styrker kroppens optagelse af næringsstoffer samt kroppens immunforsvar. Det betyder, at kroppen ikke bliver så stresset og man samtidig ikke oplever helt så meget sult.»vi blev inspireret af jordskokken, der har gener, der producerer inulinen, så den kan omdanne sukker til plantekostfiber. Vi tog så generne fra jordskokken og placerede det i bakterien Lactos Bacillus, som også bruges i Cultura. Bakterien kan overleve i den menneskelige mave og tarm, og fører på den måde de inulin-producerende egenskaber ind i menneskekroppen,«siger Victor Vollesen. Forskningsprojektet startede som et indslag til den verdensomspændende konkurrence IGEM (International Genetically Engineered Machine, red.) med knap 200 deltagere. De danskere studerende havde forventet en guldmedalje for deres projekt, men på grund af tidspres blev de ikke helt færdige og måtte nøjes med bronze. Etik og sundhed Det er ikke første gang, man har forsøgt at udvikle en nemmere løsning i kampen mod fedme. Både Nupo-pulver, alternative slankekure og alskens slankepiller er igennem tiden kommet frem som mulige løsningsforslag. De unge danske forskere har da også Fortsættes E Hvis ens BMI ligger mellem 25 og 30, er man moderat overvægtig. Hvis tallet er højere end 30, er man kraftig overvægtig. Er du et talent? Vi holder fede camps og seje events med fokus på innovation og kreativitet. Vores arrangementer er for dig, som er et naturvidenskabeligt talent er i alderen år savner udfordringer i den daglige undervisning Tjek websitet: sciencetalenter.dk Vi arrangerer også kurser og konferencer om innovation og talentudvikling for lærere og skoleledere. Vil du vide mere? Kontakt talentchef Hanne Hautop på mail: chef@sciencetalenter.dk SolarVenti SolarVenti luftsolfangere er suveræne til affugtning og venti lation i sommer og fritidshuse, kolo nihavehuse, kældre, garager, helårs boliger, værksteder alle tænkelige steder, hvor du ønsker et bedre og sundere indeklima. Fås i 6 standardmodeller i 3 farver. Økonomien er langt bedre end f.eks. i solceller, da der ofte er en skattefri forrentning på over 30 % med en ægte luftsolfanger. Komforten kommer så ganske gratis oveni. Lun luft affugter meget bedre end kold luft og giver ikke trækgener. Der er solgt mere end SolarVenti anlæg i over 35 lande NOVEMBER/DECEMBER TILBUD: SV2 alu kr , SV2 sort eller hvid kr , SV3 alu kr , SV3 sort eller hvid kr , Gå sammen med naboer og venner: På ovennævnte modeller gives 10 % ved køb af 2 stk. i samme ordre 15 % ved køb af 3 stk. i samme ordre 20 % ved køb af 4 stk. i samme ordre 25 % ved køb af min. 5 stk. i samme ordre DESUDEN FRAGTFRI LEVERING VED KØB AF MINDST 6 STK. luftsolfangere gratis i drift! ANDRE TILBUD: SV5 hvid, 70 x 70 cm, til ca. 30 m 2 hus, kanonpris så længe lager haves: kr , SV14 Demo model, m. kontakt, flere farver, til ca. 80 m 2 hus, fra kr , så længe lager haves. Priserne tillægges fragt. Se Bedst i test fra DELTA Centre of Test Excellence på vor hjemmeside SolarVenti 8881 Thorsø, tlf info@solarventi.dk Energifanger til optimering af jordvarmeanlæg. Spar halvdelen af slangerne ved nyt anlæg. Læs mere på vor hjemmeside.

7 FREDAG DEN 16. NOVEMBER IPMA Certificering Få papir på dine udviste kompetencer i projektledelse og opnå et kompetenceløft under processen med IPMA Certificering Dansk Projektledelse certificerer projektledere i henhold til procedurer og indhold, som er udviklet og valideret af International Project Management Association (IPMA). Det betyder, at du som IPMA Certificeret projektleder er internationalt anerkendt. Det samlede certificeringsprogram omfatter fire niveauer: Niveau A Certificeret projektchef Niveau B Certificeret seniorprojektleder Niveau C Certificeret projektleder Niveau D Certificeret i projektledelse Arrangementer Symposiet Projektledelse 2013 Ideen med niveaudelingen er at underbygge målrettet kompetenceudvikling og karriereforløb inden for projektledelse. Det unikke ved IPMA certificeringen er: at der fokuseres på udviste kompetencer i praksis, at ordningen vurderer både ledelsesadfærd, metodeviden og erfaringsomfang og at processen er tilrettelagt, så deltagelsen i sig selv er en nyttig læreproces. Deltag i et gratis orienteringsmøde for at få mere at vide 5. dec. kl hos Dansk Projektledelse, Gydevang 39-41, Allerød 13. dec. kl på Scandic Plaza Århus, Banegårdspladsen 14, Aarhus C Tilmelding sker på hvor du også kan læse mere om ordningen. Dansk Projektledelse er en forening, der fremmer udviklingen af kompetent og værdiskabende ledelse af både projekter og projektvirksomheder. Vi virker på tværs af sektorer og brancher og anerkender flere tilgange til god projektledelse. Vi har over 2100 medlemmer fordelt på mere end 500 virksomheder. Projektledelse i forandring Afholdes den 29. maj kl. 17 til den 31. maj kl. 17, 2013 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København Læs mere om dette på Sættedammen 4, DK 3400 Hillerød Tlf info@danskprojektledelse.dk

8 8 Forskning & Innovation Slankebakterier FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 Den nye drikbare slankekur vil kunne omdanne sukker til kostfibre. Foto: AP Eladet sig inspirere af specifikke slankepiller.»ligesom nogle slankepiller indeholder vores bacille inulin, men der er nu stadig en stor forskel. Eftersom vi placerer inulinen i en levende bacille, kan den bo i tarmen i et par dage og konstant omdanne sukker til kostfibre, som ikke feder. Vi ved bare ikke, hvor stor en procentdel af sukkeret, den kan omdanne, eftersom systemet er uafprøvet,«forklarer Victor Vollesen. Nemt og billigt Desværre er bacillen, ligesom alle andre medikamenter i kampen mod overvægten, ikke en fuldkommen løsning. Den er nærmere et hjælpemiddel, der kan lette lidt, når man har brug for, at kiloerne skal rasle af. Som forbruger af slankebacillen skal man stadig spise sundt og sørge for at motionere præcis som i alle andre slankekure. Og til trods for projektets bronzemedalje og store potentiale er der midlertidigt lagt låg på det igen. De unge studerende, der har brugt fritid og sommerferie på projektet, skal nemlig tilbage på skolebænken. Victor Vollesen afviser dog ikke tanken om at tage projektet op igen, og forskergruppen har også et ønske om at se et færdigudviklet projekt som resultatet af deres hårde forskningsarbejde.»vi er jo kun på grundforskningsniveauet lige nu, men vi har ideen og rammerne på plads. Så hvis vi kunne skaffe midlerne, er det helt sikkert et projekt, der er værd at forfølge,«siger Victor Vollesen Det færdige produkt ville, ifølge forskerne selv, kunne tilbyde en nemmere, prisvenlig løsning til overvægtige. Produktet ville formentligt ikke koste mere, end hvad en Cultura-yoghurtdrik gør i dag, samtidig ville det være nemt at producere.»det eneste, der koster ved vores projekt, er teknologien til at udvikle bacillen og den bagvedliggende viden. Derudover kræves der næsten kun vand og sukker, så bacillen kan overleve og reproducere sig selv i en uendelighed,«siger han. Det har dog lange udsigter, selv hvis de studerende finder en investor. For slankebacillen skal først færdigudvikles, derefter testes på både mennesker og dyr en proces, der tager flere år. Så indtil da er det på med løbeskoene og ind med kaninfoderet. N SLANKEDRIKKEN I KORTE TRÆK En diæt med flere kalorier, end man bruger på en dag, er en af grundene til, at så mange er overvægtige i dag. Jordskokken producerer kostfiberen inulin, der ikke nedbrydes i det menneskelige fordøjelsessystem. Ved at indføre jordskokkegenet for inulinproduktion i en bakterie, vil den kunne omdanne sukkerstoffer i tarmsystemet til inulin og derved sikre sig, at mennesket ikke får for mange kalorier.

9 FREDAG DEN 16. NOVEMBER

10 10 Forskning & Innovation Robotter FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012,,Der skulle et halvt tons maskineri til at flytte en smule pepperoni, og det virkede fuldstændig absurd. Så vi tænkte, at verden har brug for en simpel robot, som er let at programmere, og som ikke vejer så meget. Esben Østergaard medstifter af Universal Robots Det fynske firma Universal Robots har fundet frem til en sikker, billig og funktionel robot, der sælger godt verden rundt. Foto: Universal Robots Drømmen om verdens bedste robot Den danske robotfabrik Universal Robots drømmer om at lave verdens bedste robotter. Og med salg og distribution af robotter i Europa, Asien og USA er de fynske producenter allerede godt på vej. ANNE RAVN specialmagasiner@jp.dk For 10 år siden var den gennemsnitlige robot et kæmpestort skrummel på mere end 100 kilo til en tårnhøj pris. Derfor var det næppe oplagt, at man i små eller mellemstore industrivirksomheder valgte at investere i en robot til diverse håndteringsopgaver. Markedet for robotter dengang var begrænset, ligesom man havde for lidt viden om, hvordan robotten kunne indgå i produktionsarbejdet. I dag er robotterne imidlertid ikke længere et særsyn, hverken i fødevarebranchen eller metalindustrien. Og det skyldes til dels Universal Robots. Firmaet, som har hovedsæde i den fynske hovedstad Odense, har oplevet en stor succes i de seneste år. Deres særlige fleksible robotter er meget efterspurgte og bliver nu solgt til hele verden. Virksomheden, som ledes af Enrico Krog Iversen, Esben Østergaard og Thomas Visti, har i øjeblikket 76 salgspartnere i 34 lande. Spørger man Esben Østergaard, der har været med fra første færd, skyldes succesen både den rette teknologi og forståelsen af et behov, der var tilstede i de danske virksomheder. Og så var timingen også den rigtige. Det startede med en pepperoni-pizza Den første spæde idé om en unik robot så dagens lys tilbage i Esben Østergaard, som har en ph.d. i robotteknologi og dengang forskede i modulær robotteknologi på Syddansk Universitet, slog sig sammen med Kristian Kassow, som forskede i at indføre robotter i den danske fødevarebranche. Sammen gennemførte de en analyse, der pegede på et behov for mere fleksible robotter. De eksisterende robotter dengang var for store, kluntede og dyre til, at det gav mening at bruge dem i de danske fødevarevirksomheder. Derfor begyndte Esben Østergaard og Kristian Kassow at eksperimentere med at skabe en mere fleksibel løsning. De fandt deres inspiration til at tænke mindre, da de så en robot, der skulle flytte nogle pepperoni-stykker over på en pizza.»pepperoni-stykkerne vejede ganske få gram, mens robotten, der flyttede dem, vejede 100 kilo, det tilhørende styreskab vejede ligeledes 100 kilo, Fortsættes E

11 FREDAG DEN 16. NOVEMBER Skal vi samarbejde om innovation? University College Lillebælt har erfaring med innovationsarbejde i virkeligheden. Siden 2011 har UCL fx arbejdet sammen i en innovationsalliance, med Trekantområdets seks kommuner om velfærdsinnovation og -teknologi. Samarbejdet med UCL har gjort innovation og udvikling på tværs af Trekantområdets kommuner mere konkret. UCL har hjulpet os med at holde fokus på, hvordan kommunerne kan inspirere og lære af hinandens udfordringer, fx på seniorområdet. Der er kommet en bevidsthed om at inddrage borgerne i kommunernes innovationsarbejde og om, at det er vigtigt at tænke implementeringen med, når man vil indføre velfærdsteknologiske løsninger. Udviklingskonsulent i TRIN, Trekantområdet Danmark, Lotte Bjerre Nielsen. Har du brug for inspiration til innovation? UCL kan bidrage med praksisnær viden inden for velfærdsinnovation, den digitale skole, sundhedsteknologi og borgerinddragelse. Tjek ucl.dk/ forskning-og-innovation

12 12 Forskning & Innovation Robotter FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 Sådan ser den ud, den universelle robot. Armen kan indstilles til at udføre en række forskellige funktioner. Foto: Universal Robots Eog det metal, der skulle holde robotten vejede 300 kilo. Altså skulle der et halvt tons maskineri til at flytte en smule pepperoni, og det virkede fuldstændig absurd,«fortæller Esben Østergaard.»Så vi tænkte, at verden har brug for en simpel robot, som er let at programmere, og som ikke vejer så meget.«samtidig viste deres undersøgelse, at behovet for den fleksible robot ikke kun var stort i fødevarebranchen, men i stort set alle brancher, særligt metalindustrien. Det blev startskuddet til verdens første universelle robot. Den universelle robot Efter fire års hårdt arbejde så den første fleksible robot dagens lys i Med en simpel programmerbarhed, der gjorde den nem at indstille til forskellige funktioner, var der tale om en brugervenlig robot, der på en arbejdsplads kunne udfylde sin funktion fra første dag. Robotten vejede samtidig ikke mere end 18 kilo og var derfor nem at flytte rundt på. Endelig havde robotten også en særligt indbygget sikkerhed. Hvor robotter almindeligvis skal stå bag en afskærmning, kunne Universal Robots udgave uden problemer arbejde side om side med et menneske. Og fra begyndelsen har fleksibilitet og omstillingsparathed været et nøgleord for Universal Robots.»Vores robot kan passe ind i alle brancher. Den kan i princippet alt det, du selv kan gøre med din egen arm. Hvis du giver robotten en kuglepen, kan den skrive. Hvis du giver den en skruetrækker, kan den skrue,«siger Enrico Krog Iversen. Det er nemlig selve robotarmen, der er speciel hos Universal Robots. Som at sælge støvsugere i 60 erne Enrico Krog Iversen har været direktør for Universal Robots i fire år. Han er shippinguddannet hos A.P. Møller/Mærsk og har en HD i afsætning fra Syddansk Universitet. Inden han blev headhuntet til stillingen i 2008, havde han aldrig i sit liv drømt om, at han skulle gøre karriere inden for robotindustrien. Imidlertid var det én som ham, virksomheden havde brug for. Da finanskrisen kradsede i 2008, stod Universal Robots med masser af ideer, men ingen penge til at føre dem ud i livet. Robotterne var blevet testet, og behovet for dem var blevet kortlagt, men det var vanskeligt at overbevise i forvejen økonomisk pressede virksomheder om, at de skulle investere i ny robotteknologi. Her blev en økonomisk indsprøjtning Fortsættes E OM ROBOTTEN En universal robot kan indstilles til at udføre vidt forskellige opgaver. Man indstiller den ved hjælp af teach-programmering, hvor man viser den en bestemt bevægelse, og så gør den bevægelsen efter. Universal Robots producerer to typer robotter. UR5 vejer 18 kilo og kan løfte op til 5 kilo. I 2012 lancerede de UR10, som vejer 28 kilo og kan løfte 10 kilo. Universal Robots sælger robotter til firmaer i lande overalt i verden, bl.a. Oticon, Scandinavian Tobacco Group, Thiele og Johnson & Johnson. Robotterne bliver primært brugt til forskellige håndteringsopgaver, maskinbetjening, pick and place og test af produkters holdbarhed. Robotten kan ikke varetage opgaver, der er for dynamiske, og arbejdsopgaverne skal helst være ensartede. UR5 koster ca kr., og UR10 koster ca kr. afhængigt af forhandleren.

13 FREDAG DEN 16. NOVEMBER

14 14 Forskning & Innovation FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 Innovation eller komplikation? konfigurering kompleksitetsreduktion modularisering DEVELOPMENT complexitymanagement.dk...flyt grænserne nu... Intelligente tekstiler er ikke længere kun fantasi Ohmatex er et udviklingshus og én af pionererne indenfor smart textiles. Vi kan tilbyde rådgivning, være partner i et udviklingsprojekt og/eller underleverandør til en produktion... Hvis du skal have inspiration til nye produkter og designmuligheder skal du besøge vores hjemmeside eller kontakte os på tlf Ohmatex ApS INCUBA Science Park - Skejby Brendstrupgaardsvej 102 DK-8200 Aarhus N info@ohmatex.dk Fabrikken på Fyn er stadig hovedsæde for Universal Robots. Men i 2011 blev der udvidet med en afdeling i Kina, og resten af verden venter. Foto: Universal Robots Efra Vækstfonden redningen. Samtidig trådte Enrico Krog Iversen ind i virksomheden og bragte nye forretningsstrategier ind i billedet. Med en robot i bagagerummet turnerede firmaet landet rundt i de efterfølgende år for at skabe opmærksomhed omkring den nye robotteknologi.»så det var noget med at besøge forskellige virksomheder, tage robotten med ind i mødelokalet og demonstrere, hvad den kunne,«fortæller Enrico Krog Iversen.»Det var lidt som at være støvsugersælger tilbage i 60 erne.«på den måde kom de første ordrer i hus, og siden er det gået slag i slag. I 2009 blev robotten vist frem i Tyskland med succes. I 2010 blev forretningen udvidet til Europa, og i 2011 var det Asiens tur.»vi har hele tiden haft en målsætning om at være internationale. Vi lagde fra starten en plan om, at vi ville give os selv fem år, hvor vi skulle sikre global distribution af vores produkt,«fortæller Enrico Krog Iversen. Indtil videre er det gået meget godt. Store drømme Det er da heller ikke ambitioner, der mangler hos Universal Robots.»Jeg tror endnu ikke, at vi har set enden på markedet. Så der er muligheder nok. Udfordringen ligger snarere i at holde fokus på det, vi er gode til,«siger Esben Østergaard. Selv om Universal Robots ofte får henvendelser om individuelle ønsker fra kunder, har det aldrig været på tale at skræddersy robotter til forskellige virksomheder. Universal Robots vil holde fast i deres kernekompetence, nemlig den

15 FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 Forskning & Innovation 15 Agrolab er den førende virksomhed indenfor registrering af plantebeskyttelsesmidler i EU s nordzone. Vi har været i branchen i mere end 25 år og har i dag afdelinger i Danmark, Sverige og Letland. Vi udfærdiger ansøgninger til myndighederne, herunder: pesticidrester Risikovurdering ik i af miljø og sundhed d Ledige stillinger Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor : dokumentation af effekt Se mere om stillingerne på Har du idéen - har vi pengene sikre, mobile og fleksible robot.»når man ser på fleksibilitet, sikkerhed og let programmerbarhed, er vores robot helt unik. Der findes ingen andre som den i verden,«siger Enrico Krog Iversen. At virksomheden kalder sig Universal Robots, er heller ikke tilfældigt.»vi er universelle både i forhold til, hvilke industrier robotten kan indgå i, men vi er også universelle i forhold til geografien,«fortæller Enrico Krog Iversen. Universal Robots sælger i øjeblikket robotter til Europa, Asien og USA, og Sydamerika er det næste mål. Og de ved, hvad de vil hos Universal Robots.»Vi skal lave verdens bedste og mest fleksible robotter, og så bare sprøjte dem ud,«siger Esben Østergaard. N UNIVERSAL ROBOTS Universal Robots har hovedkontor i Odense. Virksomheden blev grundlagt i 2005, og der er pt. 55 ansatte. I 2011 etablerede Universal Robots et lokalt kontor i Kina og pr. dags dato har firmaet solgt robotter verden over. Universal Robots har vundet flere priser for sine opfindelser, bl.a. en global pris for Bedste Robot på Automatica-messen i Tyskland. Alene i november har Universat Robots to danske priser: Entrepreneur Of The Year 2012 i Region Fyn den 8. november, samt DI Fyns Initiativpris 2012 den 12. november. skal lave verdens bedste og mest fleksible robotter, og så bare sprøjte dem ud. Esben Østergaard medstifter af Universal Robots

16 16 Forskning & Innovation Finansforskning FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 De fem mod finanskrisen Den 14. maj 2012 slog Copenhagen Business School dørene op for et nyt forskningscenter. Navnet på forskningscentret er Center for Finansielle Friktioner, og ifølge CBS er centrets formål at sætte finanskriser under lup. ANDERS ENGBJERG VINDERSLEV Iårevis tænkte de færreste af os på ordet finanskrise. Men efter 2007 og 2008 blev ordet uundgåeligt printet ind på verdens fælles nethinde. Ad omveje og komplekse sammenhænge blev fyrede arbejdere på amerikanske bilfabrikker, Lindøværftets lukning og korrupte Wall Street-spekulanter og utallige flere ofre og skurke filtret ind i den samme verdensbegivenhed, der i 2012 stadig sætter dagsordnen i politik, erhverslivet, men også i vores dagligdag. For få måneder siden åbnede dørene til et nyt center, der skal forsøge at modvirke denne udvikling. Navnet er Center for Finansielle Friktioner, og holdet bag centret har modtaget 48 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond til at udøve forskning i finanskrisens funktionaliteter over de næste seks år med håbet om at kunne stoppe fremtidige kriser, inden de sker. Centret har fem forskere tilknyttet, fire fra CBS og en fra Københavns Universitet, og vil derudover samarbejde med forskere fra udenlandske universiteter. Kanoner og slangebøsser Spørgsmålet, der presser sig på, når man ser på de fem forskere og de 48 mio. kr. og de seks års forskning, er: Hvad kalder man det modsatte af at skyde gråspurve med kanoner? Altså et tilfælde, hvor man bruger alt for små midler til en alt for alvorlig problemstilling. At skyde drager med slangebøsser? For hvor stor en forskel kan et fem mand stort forskningscenter gøre, når det handler om at forhindre fremtidige finanskriser? Og er forhåbningen overhovedet at forhindre finanskriser, og hvis ikke, hvad er forhåbningen så? Vi har taget en snak med David Lando. Til hverdag professor i finansiering på Copenhagen Business School og siden maj leder af Center for Finansielle Friktioner. Hvad er finansielle friktioner? Finansielle friktioner kan være omkostninger ved at handle. Det kan være skatter på transaktioner, det kan være forbud mod shortselling af aktier, det kan være krav, man stiller til finansielle institutioner, om, at de skal have en vis mængde kapital. Så det er både regulatoriske redskaber, som man bruger til at styre det finansielle system, men det kan også være friktioner, der opstår helt af sig selv. Hvilken rolle spiller finansielle friktioner i forbindelse med finanskriser? De spiller en stor rolle. Dels fordi nogle friktioner, dem man bevidst laver i systemet, er redskaber til at undgå finanskriser. Det kan være kapitalkrav til finansielle institutioner. Andre friktioner opstår sammen med kriser, og dem skal man være meget opmærksom på at afhjælpe. Det kan være problemer med likviditet, både at nogle mangler likviditet, og at omsætteligheden i forskellige finansielle aktiver forsvinder. Hvordan kan forskningscentrets arbejde hjælpe med at genkende faresignaler i fremtiden? Vi vil gerne hjælpe til forståelsen af, hvordan man kan designe markedet bedre, og hvordan man kan lave bedre reguleringer af markeder. Vi kan blive mere opmærksomme på faresignaler i økonomien og blive bedre til at forstå faresignalerne. Der er mange meninger om, hvad effekten af finansielle friktioner er. Men i virkeligheden kræver det ret tilbundsgående forskning at finde ud af, hvad effekten er. Der er mange store diskussioner, men de fundamentale problemer er vi nødt til at forstå bedre. Både for at opfange krisesignaler og for at bekæmpe kriser, når de opstår. Hvor fuldendt er enigheden blandt økonomer om, hvorfor den seneste finanskrise opstod? Vi opnår hele tiden en bedre forståelse af delelementerne, men der er uenighed om, hvilke delelementer der er de væsentligste. Den dominerende årsag er der stadigvæk uenighed om. Der Scan og se hvor let det er at bruge en UR-robot Tag fat i robotten og vis den bevægelserne. Så er den programmeret til en ny opgave Gør din produktion mere effektiv Nu kan du automatisere meget mere i din produktion med nyskabende robotter fra Universal Robots. Vores danskudviklede robotarme bruges i en lang række virksomheder i hele verden. Få også en demonstration af robotarmen i din virksomhed Brugervenlig: På 20 minutter kan dine medarbejdere lære at programmere robotarmen Fleksibel: Vejer fra 18 kilo og kan bruges helt uden afskærmning Prisgunstig: Hurtigt tjent hjem med vejledende priser fra kr Betjen robotten på den trykfølsomme skærm med en enkel grafisk brugergrænseflade Leveres med controllerskab, trykfølsom skærm og software Universal Robots A/S Sivlandvænget Odense S Tlf Find forhandlerlisten på Pick and place opgaver Stor arbejdsradius Præcisionsarbejde

17 FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 Finansforskning Forskning & Innovation 17,,Finanskrisen giver anledning til at vurdere, om vi har kigget på de rigtige ting. Vi bliver nødt til at komme tættere på praksis. Derfor er det også en del af vores forskningscenter at være i kontakt med folk fra industrien, der kan fortælle, hvad der rør sig udenfor. David Lando professor og leder på Center for Finansielle Friktioner er konsensusforklaringer om delelementerne, men der er stadig meget, som vi mangler at forstå. Hvis du og dine kollegaer fra Forskningscentret for Finansielle Friktioner i starten af årtusindskiftet havde modtaget de 48 mio. kr. til at forske, kunne I så have forudset finanskrisen? Nej, det tvivler jeg på. Vi forskede i nogle af krisens væsentligste problemer, allerede inden finanskrisen tog fat, så vi var ikke helt bagefter. Men det ville være overmodigt at sige, at vi kunne have forudset eller forhindret den. Desværre. Hvad siger det om en finanskrise, at en gruppe økonomer kan sidde og forske og ikke være i stand til at forudsige, at der vil opstå en finanskrise i nærmeste fremtid? Det siger, at hvis vi skal forstå alle de ting og fænomener, der er i spil i den globale økonomi, så er fem forskere en dråbe i havet. Der er utroligt mange komplekse ting i gang. Lad os sige, at du bare skal forstå det lille delelement af finanskrisen, der var amerikanske realkreditobligationer. Hvis du skal forstå betydningen af det her delelement i detaljer, så er det meget, meget tidskrævende og datatungt og et voldsomt projekt at forske i. Det vil kunne beskæftige fire mand allerede. Hvis du også vil forstå nogle af de makro- Da finanskrisen brød ud, lyttede de økonomiske ører efter de forkerte signaler. Et nyt dansk forskerteam skal sikre, at det ikke sker igen. Illustration: Niels Bo Bojesen Fortsættes E VIA VOK ordrenr nov joki VIA University College, Center for Teknologi, Innovation og Business tilbyder i samarbejde med strategylab tre kompetenceudviklingsforløb, der gearer dig og din virksomhed til at komme i mål med den strategiske innovation: Gode bestyrelser udvikler deres kompetencer på samme måde som alle andre i organisationen. Vi foreslår at dedikere en dag til at opgradere bestyrelsens kompetencer inden for strategisk innovation. På dette intense og praksisnære forløb arbejder I med den strategiske innovation over to hele dage. Vi tilpasser forløbet til jeres virksomhed. På diplommodulet Innovation fra strategi til praksis, får I konkrete redskaber til arbejdet med strategisk innovation. Modulet strækker sig over ca. 8 uger, og er på 10 ECTS med mulighed for at søge SVU. Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte proceskonsulent Laura Møller på tlf eller på til lau@viauc.dk. Du kan læse mere om vores mange tiltag inden for innovation på Afvikles i samarbejde med: VIA University College Center for Teknologi, Innovation & Business Chr. M. Østergaards Vej Horsens

18 18 Forskning & Innovation Finansforskning FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 David Lando, leder af det nye Center for Finansielle Friktioner, håber, at man kan blive bare lidt klogere på mekanismerne bag en finansiel krise med det nye forskningscenter. Foto: CBS Eøkonomiske ubalancer, så kræver det endnu flere forskere og så videre. Det er jo ikke en tilfældighed, at de mange hundrede økonomer, der sidder i centralbankerne og IMF (Den Internationale Valutafond, red.) og andre steder heller ikke var på banen. Det er en misforståelse at tro, at to kloge økonomer kan sidde og have overblik over så komplekst et system, som der er tale om. Som økonomer, føler I så skuffelse, vrede, afmagt eller noget andet, når der opstår en finanskrise? Jeg vil nødigt tale på vegne af alle økonomer, men det er klart, at finanskrisen giver anledning til at vurdere, om vi har kigget på de rigtige ting. Som forsker skal man nogle gange abstrahere fra, hvordan tingene rent praktisk er sat op, men jeg vil nok sige, at vi kom til at gå for langt. Vi bliver nødt til at komme tættere på praksis. Derfor er det også en del af vores forskningscenter at være i kontakt med folk fra industrien, der kan fortælle, hvad der rør sig uden for. Det handler om at gøre gabet mellem forskning og praksis mindre. Hvordan er arbejdsprocessen for jeres forskningscenter? Det er ikke så fundamentalt anderledes, end når man driver almindelig forskning. Man bliver interesseret i en række problemer, og så finder man en medforfatter, der er interesseret i samme problemer. Så begynder man at kigge på noget data og får nogle ideer til nogle hypoteser. Men det er ikke så formaliseret som at skrive en hypotese ned, som man to år senere be- eller afkræfter. Man har en eller anden ide om, at der kunne være en sammenhæng imellem nogle ting, og så indsamler man data og snakker med folk. Og den proces kan sagtens ændre ens hypotese, og man finder ud af, at det er en helt anden problemstilling, der er central. Det er ikke så sindssygt struktureret, som det ville være i en industrivirksomhed, der skal have en dims klar om seks år. Hvordan sørger I for, at resultaterne af jeres forskning får en praktisk betydning hos politiske beslutningstagere eller i private virksomheder? For at komme med et konkret eksempel, så er jeg på vej til England, hvor jeg skal besøge Bank of England, den engelske centralbank. Her vil være folk fra nogle af de største banker og centralbanker i Europa og USA. Det er en gruppe, jeg medvirker i, hvor jeg forhåbentligt kan bidrage en smule. Og Lasse Heje Pedersen, der også er tilknyttet forskningscentret, er med i rådgivende komiteer, bl.a. i den amerikanske centralbank. Så det er igennem den slags forummer. Hvad er forskningscentrets vigtigste opgave? Et eller andet sted skal jeg jo sige, at det er at løse de der meget store forskningsproblemer. Men hvis du virkelig spørger mig, så er det at inspirere og uddanne nye generationer af forskere. Det der med at træne den næste generation forskere, det er for mig det vigtigste. Og at skabe et forskningsmiljø, der inspirerer vores samarbejdspartnere ude i det private. N CENTER FOR FINANSIELLE FRIKTIONER Oprettet i maj 2012 Har modtaget 48 mio. kr. til støtte af seks år forskning fra Danmarks Grundforskningsfond Har tilknyttet fem danske forskere og vil derudover samarbejde med forskere fra udenlandske universiteter Centerleder er David Lando, professor i finansiering på Copenhagen Business School Søg Højteknologifonden nu! 445 millioner kroner til risikovillige investeringer i 2013 Fokus på ambitiøse forskningssamarbejder med stort kommercielt potentiale. Alle parter stiller selv med finansiering, så de samlede investeringer nærmer sig en mia. kr. Frist for at søge er den 24. januar 2013 Højteknologifonden tilstræber en hurtig og effektiv søgeproces. Find informationsmøder og meget andet på: Kontakt sekretariatet på tlf.:

19 FREDAG DEN 16. NOVEMBER DESIGNER, LÆGE ELLER INGENIØR? Få et forspring til dit drømmejob med HTX! HTX giver det bedste afsæt til at læse videre inden for en lang række naturvidenskabelige, kommunikationstekniske eller kreative fag. Studenter fra teknisk gymnasium har de rette studiekompetencer og er dygtige til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og med kreative processer. Ambitiøse unge vælger HTX. Studenter fra teknisk gymnasium har den bredeste adgang til videregående uddannelser. Teknisk Gymnasium Christiansbjerg Teknisk Gymnasium Viby Teknisk Gymnasium Århus Midtby Teknisk Gymnasium Skanderborg

20 20 FREDAG DEN 16. NOVEMBER 2012 Foto: Lars Bahl Er din virksomhed ude efter ny viden eller teknologi? GTS-institutterne arbejder målrettet på at bringe ny forskningsbaseret viden og teknologi i spil hos de danske virksomheder. Så er du ude efter at skabe vækst for din virksomhed, bør du overveje et samarbejde med GTS. Det gør danske virksomheder hvert år. Måske har du ikke hørt om GTS Godkendt Teknologisk Service, men så har du sikkert hørt om Teknologisk Institut, FORCE Technology, DELTA eller DHI? Disse virksomheder har det til fælles, at de sammen med fem andre virksomheder er godkendt af Uddannelsesministeriet til at være et GTS-institut. Kravene til GTS-institutterne er bl.a., at vative og konkurrencedygtige virksom- kostbart specialiseret teknisk udstyr, som alle virksomheder har adgang til på kommercielle vilkår. Der er især fokus på behovene hos små og mellemstore virksomheder. har samlet set aktiviteter inden for mange felter som: Bygge og anlæg, produktion, brand og sikring, fødevarer og landbrug, elektronik og akustik, informationsteknologi, velfærdsteknologi samt energi og miljø. Det er helt centralt at bringe ny forskningsbaseret viden i anvendelse hos de danske virksomheder. GTS-institutterne udvikler selv ny viden, men samarbejder også med danske og internationale universiteter om forskning og udvikling. GTS bringer denne viden ud til virksomhederne, som kan få hjælp til produkt- og procesudvikling samt diverse test, certi- desuden samarbejde om forskning- og udvikling på kontraktbasis. Herudover er GTS-institutterne samlet set Danmarks største kursusudbydere. Det er helt afgørende for GTS-institut- anvendelse blandt virksomhederne. En tankegang, der præger hele GTSsystemet, fortæller Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS Godkendt Teknologisk Service: Det er en helt centralt for GTS-institutterne, at ny viden og teknologi bliver anvendt af virksomhederne og ikke samler støv i en skuffe. Vi er meget bevidste om, at anvendelsesorienteret viden er forudsætningen for igen at skabe vækst i Danmark. Derfor arbejder de ni GTS-institutter hårdt på at nå bredt ud til de danske virksomheder, siger Ragnar Heldt Nielsen. Kort om GTS GTS-institutterne er almennyttige og sælger på markedsvilkår viden og ydelser til virksomheder. Som GTS-institut er det muligt at søge om tre-årige resultatkontrakter med Uddannelsesministeriet. Omsætningen var i 2011 på 3,6 mia. kr., hvoraf 10 % stammer fra resultatkontrakter med Uddannelsesministeriet, 10 % fra andre puljer og 80 % fra salg af kommercielle ydelser. GTS-institutter AgroTech, Alexandra Instituttet, Bioneer, DBI, DELTA, DFM, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut. GTS Godkendt Teknologisk Service Gregersensvej Taastrup Telefon info@gts-net.dk Vil du vide mere om GTS så kig ind på