Rigshospitalet varemodtagelsen. Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. Ø. Mikrobiologisk undersøgelse. 13. oktober 2016

Transkript

1 A Rigshospitalet varemodtagelsen Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. Ø Mikrobiologisk undersøgelse 13. oktober 2016

2 Titel: Rigshospitalet, varemodtagelsen, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Mikrobiologisk undersøgelse Rekvirent: Rigshospitalet, Servicecenter, Forsyning og Logistik Afd Att. Dennis Friedel Blegdamsvej København Ø Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup Tlf Byggeri og Anlæg Indeklima & Bygningsundersøgelser Anne Pia Koch Sagsansvarlig: Anne Pia Koch, tlf , apk@teknologisk.dk Godkendt af: Carsten johansen, tlf , cjo@teknologisk.dk Opgave nr.: Versions nr.: 011 Dato: 13. oktober 2016 Resultater af Instituttets opgaveløsning beskrevet i denne rapport, herunder fx vurderinger, analyser og udbedringsforslag, må kun anvendes eller gengives i sin helhed, og må alene anvendes i denne sag. Instituttets navn eller logo eller medarbejderens navn må ikke bruges i markedsføringsøjemed, medmindre der foreligger en forudgående, skriftlig tilladelse hertil fra Teknologisk Institut, Direktionssekretariatet _APK16_011 Side 2 af 27

3 Indledning Efter aftale med Dennis Friedel har Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg den 5. oktober 2016 gennemført mikrobiologisk undersøgelse af varemodtagelsen på Rigshospitalet på adressen Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Til stede ved undersøgelsen var Dennis Friedel, funktionsleder; Jens Anker Clausen, fællestillidsrepræsentant; Malene Hansen, arbejdsmiljørepræsentant og Brian Mattsson, tillidsrepræsentant. Undersøgelsen blev udført af Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg. Baggrund Der er udført en undersøgelse ved Hussvamplaboratoriet ApS med rapport dateret 26. maj Ved denne undersøgelse er der konstateret mikrobiologisk vækst af skimmel og bakterier i loftsplader, hvor der er vandindtrængning fra utæt dæk. Der ønskes en supplerende mikrobiologisk undersøgelse ved luft og støvprøver. Formål Ifølge aftale med kunden havde undersøgelsen følgende formål: At udføre en mikrobiologisk undersøgelse af luft og støv i varemodtagelsen At vurdere om det - på grund af skimmel- og eller bakterieforekomst - er forbundet med sundhedsrisiko at opholde sig i varemodtagelsen At anbefale forslag til evt. renoveringstiltag Data og modtagne informationer Rekvirenten har oplyst følgende: Der er enkelte medarbejdere, som oplever indeklimagener ved arbejde i varemodtagelsen. Rekvirenten har udleveret følgende: Rapport fra Hussvamplaboratoriet ApS af 26. maj Analyse- og målemetoder Prøvetagningssteder er markeret på planskitse, bilag 1. Analysemetoder og resultater er beskrevet i bilag 2 til 6. Fotos er givet i bilag _APK16_011 Side 3 af 27

4 Sammenfatning Der er udført mikrobiologisk prøvetagning i Varemodtagelsen på Rigshospitalet. Der er dels foretaget luftprøver på 2 forskellige skimmelmedier og et bakteriemedium. Der er konstateret høj bakterieforekomst i område 1 og høj skimmelforekomst især i område 2. Der er meget støv på rør og andre vandrette flader, som indeholder en del skimmel- og bakteriemateriale. Der er behov for en grundig rengøring. Betondækket er utæt. Vand trænger ud i træbetonen og noget drypper ned i baljer eller på gulvet. Det er på længere sigt ikke holdbart. Hussvamplaboratoriet har påvist skimmelog bakterievækst i træbetonen. Derfor bør områder med opfugtet træbeton renses helt ned til betonen og stå blotlagt for at forebygge mikrobiologisk vækst på betondækket indtil en varig løsning dvs. tætning af betondækket kan udføres. Ventilationsanlæg til område 2 bør yderligere undersøges. Besigtigelse og målinger Varemodtagelsen er sektioneret i følgende områder: Et område tæt ved indgang fra gård, hvor døren til gården er meget åben, her kaldet område 3. Et stort område mellem kontor og gangareal, hvor døre kan lukkes, her kaldet område 2. Et mere lukket område linnedafdeling her kaldet område 1 med møderum og køkken-spiserum. Der blev foretaget en visuel gennemgang sammen med de tilstedeværende nævnt ovenfor, hvor området blev fremvist, og der blev udpeget de områder på loftet, hvor der er utætheder og hvor der er foretaget prøvetagning af Hussvamplaboratoriet. Loftet er et betondæk med henholdsvis vej og parkering ovenover. Undersiden af betondækket er dækket af træbeton. Træbetonen har primært lyddæmpende og dekorativ funktion. Der ses stedvise utætheder, som har givet anledning til drypsten og til sorte plamager i træbetonen. Træbetonen holder på fugtigheden. Nogle af disse steder er undersøgt af Hussvamplaboratoriet. Der er ophængt baljer under loftet, hvor det drypper, og baljerne tømmes med jævne mellemrum - nogle via taphane i bunden, se fotobilag. Det trækker rigtig meget både i område 2 og 3 og temperaturen er forholdsvis lav i den kolde årstid, mens linnedafdelingen område 1 er med mindre træk og lunere, idet dørene forsøges at holdes lukkede. Der ligger meget støv på vandrette/skrå flader både i nåhøjde og uden for nåhøjde dvs. på rør under lofterne, på skabe osv. I område 2 er der to ventilationskanaler. Den til venstre ved kontor har sorte aftegninger på væggen rundt omkring risten og på selve risten. Man har forsøgt at dække risten af _APK16_011 Side 4 af 27

5 Den anden rist til højre ved gangarealet er dækket af med et klæde. Der står mildt sagt en storm ud risten. På planskitse fra Hussvamplaboratoriets rapport er indtegnet de områder, hvor der er taget prøver. Desuden er der taget udendørs luftprøver til sammenligning. Den udendørs prøve blev taget på gårdspladsen på aflæsningsrampe. Luftmålinger Der er udført luftmålinger med BIAP-Slitsampler, hvor 1 m 3 luft føres ind over en agarplade. Analysen foregår ved dyrkning og mikroskopi. Mikroorganismerne indentificeres, og der foretages en tælling. Resultatet angives i antal kolonidannende enheder cfu pr. m 3 luft. Sampleren stod på et rullebord i ca. 80 cm s højde, se fotobilag. Der er anvendt 3 forskellige medier, for at afdække tilstedeværende mikroorganismer så bredt som muligt: V8 agar, som er et dyrkningsmedie til skimmelsvampe, bilag 3. DG18 agar, som prioriterer tørketålende skimmelsvampe, bilag 3. TSA agar, som er et generelt bakteriemedie, bilag 6. Aftryksprøver i støv Desuden er der taget aftryksprøver på støvede overflader, med det formål at undersøge belastningen i støv på følgende medier: V8 agar, som er et dyrkningsmedie til skimmelsvampe, bilag 2. DG18 agar, som prioriterer tørketålende skimmelsvampe, bilag 2. TSA agar, som er et generelt bakteriemedie, bilag 5. Andre prøver I område 2 er der taget en aftryksprøve, bilag 2, og en tapeprøve, bilag 4, i sorte aftegninger på væg ved ventilationsrist, se fotobilag. I gang ved område 2 er der kraftig fugtpåvirkning på væg og gulv. Der er taget aftryksprøve i misfarvet område på væg, bilag 2, samt tapeprøve på væg, bilag 4. Vurdering På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan Instituttet udtale følgende: Luftprøver Luftprøverne viser på V8 agar væsentlig flere sporer i luften indenfor end udenfor. Lidt flere i område 3, hvor luftskiftet er meget højt og hvor der også er direkte indgang ude fra gården. Der er målt flere skimmelsporer i område 1 og højest er skimmelbelastningen i område 2. På DG18 agar er der ikke den store forskel i opsamlede sporer på ude og indeluft _APK16_011 Side 5 af 27

6 Luftprøver med TSA bakteriemedie viser højst belastning i område 1, som er væsentlig højere sammenlignet med såvel område 2 og 3 samt udeluft. Aftryksprøver i støv Der er konstateret væsentlige støvmængder på især rør under loft, andre rør og vandrette flader generelt. Der er generelt både en del skimmelmateriale, bilag 2, og en del bakterier, bilag 5, i støvet. Der er behov for en grundig rengøring for at fjerne støv, se nedenfor. Andre prøver På væggen omkring ventilationsrist i område 2 er der et stort antal skimmelsporer, bilag 1, i det sorte støv, der afsættes omkring og på risten, men mikroskopi af tapeprøve, bilag 4, viser ingen vækst. Der bør foretages yderligere undersøgelse af, hvor det sorte støv kommer fra og ventilationsanlægget bør efterses. Det er sandsynligt, at det støv, der afsættes, kommer fra rummet og afsættes på grund af ventilationsluftens afkølende effekt. I gang ved område 2 er der tydelig fugtskade og misfarvninger på væg og loft. Der er muligvis behandlet med et desinfektionsmiddel, for tapeprøve, bilag 4, afslører både sporer og vækst, men sporerne på aftrykspladen vil ikke spire, bilag 1. Der er salt i murværket her, og det kan også være, at overførsel af salte til agarpladen hæmmer sporespiringen. Det har ikke været muligt at finde en direkte sammenhæng mellem vækst i træbeton og forekomst af skimmel og bakterier i luft og i støv. Skimmel og bakterier i luft og støv kan dels komme fra vækstområder i træbetonen men også fra udeluft og almindelig trafik i områderne. Skimmel og bakterier lægger sig i støv og hvirvler rundt, når det trækker. En midlertidig renovering af betondækkenes våde områder samt en grundig rengøring og derefter løbende bedre rengøringsniveau vil sikre et mikrobiologisk renere arbejdsmiljø. Løsningsforslag/Udbedringsforslag Akut tiltag Der bør snarest foretages en grundig hovedrengøring af hele området. Alle flader, hvor støv kan lægge sig bør inddrages. Der bør gøres rent ad to gange med 1-2 døgns mellemrum. Et højt rengøringsniveau bibeholdes fremover både af hensyn til arbejdsmiljø og til evt. risiko for hygiejnen på hospitalets afdelinger, der modtager varer fra Varemodtagelsen _APK16_011 Side 6 af 27

7 Ventilationsanlægget undersøges og indstilles. Der bør udføres en rensning samt evt. skift af filtre. Det bør sikres, at den luft, der blæses ind er ren. Vægfladen omkring ristene og selve ristene rengøres. Renovering af lofter Som en indledende foranstaltning bør træbeton i våde områder fjernes. Træbetonen har mest lyddæmpende og dekorativ effekt og holder på vandet. Områderne renses rent for rester af træbeton og mikrobiologisk vækst. Der anvendes et desinfektionsmiddel til afrensningen. Der vaskes efter med rent vand. Det kontrolleres, at overfladerne er rene. Der opsættes ikke ny loftsbeklædning, så længe dækket ikke er tæt. Det forventes at vand vil dryppe direkte ned, sådan at betonoverfladerne kan holdes fri for vækst. De blotlagte flader bør dog rengøres, hvis der viser sig vækst. Områderne 1, 2 og 3 tages ét ad gangen. Området ryddes i videst muligt omfang. Blotlægning og afrensning udføres område for område bag støvvægge, således at støv til resten af området minimeres. Byggeaffald bæres ud i lukkede plastsække. Når et område er renset, foretages en grundig rengøring ad to gange med 1-2 døgns mellemrum. Der opsættes vandopsamlingsbaljer i nødvendigt omfang som en midlertidig foranstaltning, indtil dækket kan tætnes ovenfra. Vi bistår gerne ved et møde, hvor løsningsdetaljer kan drøftes nærmere _APK16_011 Side 7 af 27

8 Bilag 1. Planskitse med prøveområder markeret _APK16_011 Side 8 af 27

9 Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver Aftryksprøver er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium konstateres, hvilke slægter/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte overflade. Ved brug af aftryksprøver i forbindelse med skimmelundersøgelser i bygninger inddeles skimmelsvampe i to overordnede grupper: Bygningsrelaterede svampe, som trives i bygningsdele, der er eller har været opfugtede og således indikerer, at der foregår eller har foregået vækst af skimmelsvampe i bygningen/bygningsdelen. Herefter kaldet bygningsrelaterede svampe. Luftbårne eller støvbundne skimmelsvampe, som er normalt forekommende i støv og luft og ikke indikerer skimmelvækst. Herefter kaldet støvsvampe. Dyrkningsresultater fra aftryksprøver fremgår af skema herunder. Dominerende svampe er fremhævet med fed skrift. Analyseresultater er givet i nedenstående skema. Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den 5. oktober 2016 Aftrykspladen udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladerne indeholder et skimmelsvampemedium enten V8-agar tilsat antibiotika, som giver optimale vækstbetingelser for de hyppigst forekommende skimmelsvampe i bygninger eller DG18-agar som fremmer vækst af xerofile (tørkeelskende skimmelsvampe) I laboratoriet er pladen inkuberet ved 26 C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er identificeret ved mikroskopi. Prøveudtagningssted Område 1 Linnedafdeling På rør, Område 1, Linnedafdeling På skab Område 2, Ved gang På blå kantet rør, V8-agar CFU Skimmelsvampe 20 Aspergillus niger 1 Aspergillus versicolor 1 Aspergillus wentii 5 Mucor spinosus 2 Paecilomyces variotii 24 Penicillium sp. 6 Aspergillus flavus 1 Aspergillus flavus 4 Chaetomium sp. 2 Gær 3 Penicillium sp. 1 Trichoderma vir/harz. 2 Alternaria sp. 10 Aspergillus niger 1 Aspergillus ochraceus 2 Paecilomyces variotii 1 Trichoderma vir/harz. DG 18-agar CFU Skimmelsvampe 1 Alternaria sp. 27 Aspergillus niger 1 Neurospora sitophila ~30 Penicillium sp. Ikke undersøgt 3 Alternaria sp. 16 Aspergillus niger ~30 Cladosporium herbarum 15 Eurotium sp. ~30 Penicillium sp _APK16_011 Side 9 af 27

10 Prøveudtagningssted Område 3 Ved indgang På rør Område 3, Ved indgang På plast, Område 2, Væg ved indblæsning til venstre Gang væg Ved område 2 V8-agar CFU Skimmelsvampe 7 Aspergillus niger ~40 Chaetomium sp. 4 Cladosporium herbarum 1 Mucor sp. 2 Alternaria sp. 10 Aspergillus sp. 3 Mucor racemosus 1 Trichoderma vir/harz. 18 Aspergillus niger 10 Aspergillus wentii-grp. ~30 Chaetomium sp. 10 Cladosporium herbarum ~30 Penicillium sp. 1 Rhizopus nigricans - Ingen vækst + ikke spirede sporer DG 18-agar CFU Skimmelsvampe 2 Alternaria sp. 1 Aspergillus fumigatus 9 Aspergillus niger 5 Eurotium sp. 1 Mucor sp. 20 Penicillium sp. 6 Aspergillus flavus 4 Aspergillus südowii. 10 Aspergillus versicolor ~30 Aspergillus wentii-grp. 2 Eurotium sp. 2 Gær ~30 Penicillium sp. Ikke undersøgt - Ingen vækst + ikke spirede sporer _APK16_011 Side 10 af 27

11 Bilag 3. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Luftprøver Agarpladerne udtaget ved besigtigelsen med BIAP slitsampler er analyseret i laboratoriet. Pladerne indeholder et skimmelsvampemedium enten V8-agar tilsat antibiotika, som giver optimale vækstbetingelser for de hyppigst forekommende skimmelsvampe i bygninger eller DG18-agar som fremmer vækst af xerofile (tørkeelskende skimmelsvampe).i laboratoriet er pladerne inkuberet ved 26 C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er identificeret ved mikroskopi. Analyseresultater er givet i nedenstående skema. Dyrkningssvar, luftanalyser udtaget den 5. oktober 2016 Prøveudtagningssted V8 Agar CFU/ m 3 luft Skimmelsvampe 2 Alternaria sp. 5 Aspergillus niger 1 Aspergillus sp. 7 Cladosporium herbarum 7 Mycelia sterilia 19 Penicillium spp. 41 I alt 4 Acremonium sp. 4 Alternaria sp. 4 Aspergillus fumigatus 2 Aspergillus niger 1 Aspergillus sp. 1 Aspergillus versicolor 6 Cladosporium herbarum 1 Fusarium sp. 4 Mycelia sterilia 122 Penicillium sp. 149 I alt 2 Acremonium sp. 2 Aspergillus niger 1 Cladosporium herbarum 2 Mycelia sterilia 10 Penicillium spp. 17 I alt Ude 1 Alternaria sp. 2 Aspergillus fumigatus 7 Aspergillus niger 4 Penicillium sp. 14 I alt Område 1 Linnedafdeling. Område 2 Ved gang Område 3 Ved indgang DG 18 agar CFU/ m 3 luft Skimmelsvampe 10 Penicillium sp. 10 I alt 1 Aspergillus fumigatus 1 Aspergillus niger 6 Aspergillus versicolor 20 Cladosporium herbarum 1 Neurospora sitophila 16 Penicillium sp. 45 I alt 6 Aspergillus niger 4 Cladosporium herbarum 6 Penicillium sp. 16 I alt 14 Aspergillus niger 6 Cladosporium herbarum 1 Gær 30 Penicillium sp. 51 I alt _APK16_011 Side 11 af 27

12 Bilag 4. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Tapeprøver Tapeprøver udtaget ved besigtigelsen er vurderet ved direkte mikroskopi. Analyseresultat, tapeprøve udtaget den 5. oktober 2016 Prøveudtagningssted Sporer Hyfer/mycelium/vækst Område 2, ++ Væg ved indblæsning Gang ved område 2, væg vækst bl.a. Penicilium sp. ingen forekomst + ringe forekomst ++ moderat forekomst +++ massiv forekomst _APK16_011 Side 12 af 27

13 Bilag 5. Laboratorieanalyse for bakterier Aftryksprøver Aftrykspladerne udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladerne indeholder et bakteriemedium (TSA). I laboratoriet er pladerne inkuberet ved 30 C, hvorefter de fremvoksede bakterier er kvantificeret. Analyseresultater er givet i nedenstående skema. Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget 5. oktober 2016 Prøve nr. Område 1 Linnedafdeling Område 1 Linnedafdeling Område 2 Ved gang Område 3 Ved indgang Område 3 Ved indgang Prøveudtagningssted På skab På rør På firkantet rør På rør På plast Bemærkninger 25 bakterier, flere arter 5 Pencillium sp. 4 Aspergillus niger ~50 Bakterier, domineret af en art ~40 bakterier, domineret af en art ~25 bakterier, domineret af en art ~50 bakterier, ingen dominerende _APK16_011 Side 13 af 27

14 Bilag 6. Laboratorieanalyse for bakterier Luftprøver Agarpladerne udtaget med BIAP slitsampler ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladerne indeholder et bekteriemedium (TSA). I laboratoriet er pladerne inkuberet ved 30 C, hvorefter de fremvoksede bakterier og få skimmelsvampe er kvantificeret. Analyseresultater er givet i nedenstående skema. Prøver udtaget med BIAP-slitsampler Dyrkningssvar, luftprøver udtaget 5. oktober 2016 Pladenr. CFU/m 3 luft vækst Område 1 Linnedafd. 218 Bakterier. (ca 100 af hver af 2 arter, grampositive kokker. 1 Penicillium sp Aspergillus niger I alt Område 2 7 Bakterier Ved gang Aspergillus niger I alt Område 3 7 Bakterier. Ved indgang 4 11 Aspergillus niger I alt Ude 25 Bakterier. (ca 10 af hver af 2 arter, grampositive 4 29 kokker. Aspergillus niger I alt _APK16_011 Side 14 af 27

15 Bilag 7. Fotobilag Område 1. Linnedafdeling Område 1. Skab mod køkken-spiserum _APK16_011 Side 15 af 27

16 Område 1. Overside af skab med prøvetagning Område 1. Rør under loft med prøvetagning _APK16_011 Side 16 af 27

17 Område 1. Træbeton pillet ned grundet utætheder Område 2 mod gang. Indblæsning er dækket af. Luftprøve tages _APK16_011 Side 17 af 27

18 Område 2. Område er skærmet af grundet utæt tag og risiko for forurening Område 2. Mod kontor _APK16_011 Side 18 af 27

19 Område 2. Kontor Område 2 ved gang. Balje til opsamling af vand _APK16_011 Side 19 af 27

20 Område 2 ved gang. Balje til opsamling af vand Område 2. Område med utætheder i loft _APK16_011 Side 20 af 27

21 Område 2. Indblæsning fra rygerum. Område 2. Firkantet blå kanal med prøvetagning i støv _APK16_011 Side 21 af 27

22 Gang ved område 2 Gang ved område _APK16_011 Side 22 af 27

23 Område 3 ved indgang. Aftryksprøve taget på plastemballage med spande Område 3 ved indgang. Aftryksprøve taget på rør ved indgang _APK16_011 Side 23 af 27

24 Bilag #. Målemetoder Træfugt Fugtindholdet i træværket er målt med en elektrisk modstandsmåler, Protimeter med uisolerede 10 mm elektroder og isolerede 30 mm hammerelektroder. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over % dels er risiko for vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling kan fortsætte væksten. Luftfugtighed Relativ luftfugtighed (%RF) og lufttemperatur ( C) er målt med en Lufft C200/C210/A1- SDI fugtmåler. Fugt i støbte og murede materialer Fugtmåling med GANN-systemet Fugtindholdet i murede og støbte materialer er vurderet på baggrund af værdier fra måling med kapacitiv fugtmåler, GANN, Hydromette UNI 1. Tælletal afhænger af arten af overfladen og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Tælletallene afhænger meget af graden af opfugtning tæt på selve overfladen. Ved vurdering af resultaterne kan overfladen generelt karakteriseres som tør ved tælletal mindre end 60. Tælletal over 100 indikerer, at der er en begyndende opfugtning på overfladen. Fugtmåling med TROXLER-systemet Måleprincip Ved TROXLER-systemet udsendes en stadig strøm af hurtige neutroner fra en kalibreret neutronkilde ind i den aktuelle konstruktion. I materialet reflekteres neutronerne ved sammenstød med atomkernerne i materialerne på samme måde som billardkugler. Hvis atomkernerne er tunge, reduceres hastigheden af neutronerne kun lidt, men hastigheden reduceres kraftigt ved sammenstød med de lette brintkerner, der er bundet i vand. Apparatet tæller kun de langsomme neutroner, der reflekteres, og det vil i det væsentligste kun være de neutroner, der har haft sammenstød med brint i vandform, men det kan også være refleksioner fra brint bundet i materialer som tagpap, isolering m.m. Den udsendte neutronstrøm varierer kraftigt, som fx tætheden af bilerne på en vej, og andelen af reflekterede neutroner varierer tilsvarende kraftigt. Ved at måle over et vist _APK16_011 Side 24 af 27

25 tidsinterval og registrere gennemsnittet, vil variationen blive formindsket. Jo længere tidsinterval, jo mindre vil variationen i registreringen være. Tidsintervallet kan indstilles, så det passer til opgaven, og der opnås en beskeden variation i registreringen og dermed en tilstrækkelig repeterbarhed af målingen. I en tør konstruktion kan indholdet af brint være stort eller lille, afhængig af de materialer, der indgår. Forudsat et ensartet materiale vil variationen af vandindholdet og dermed variationen af de reflekterede neutroner være meget lille. Varierer vandindholdet i den aktuelle konstruktion, vil dette derfor medføre en kraftig variation af den reflekterede strøm af neutroner. Antallet af de reflekterede, langsomme neutroner måles og giver et udslag, der kaldes tælletallet. En kraftig variation af tælletallet kan i det væsentligste kun skyldes en kraftig variation i vandindholdet, når det forudsættes, at den givne konstruktion er homogen, og når tidsintervallet for målingen er korrekt valgt. Afhængig af materialet måler TROXLER-udstyret fugt i op til mm's dybde i de fleste emner. Målingerne beskriver forholdene på undersøgelsestidspunktet. Tælletal afhænger af materialesammensætning og dimensioner og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Der kan således ikke gives generelle retningslinjer for vurdering af tælletal. Senest opdateret februar _APK16_011 Side 25 af 27

26 Bilag xx. Renovering efter skimmelsvampeangreb Råd til håndværkere Svampesporer indeholder stoffer, der kan fremkalde allergi og være giftige. Skimmelsvampe kan også udsende flygtige stoffer (muglugt), der dannes og frigøres, når svampene vokser. Nogle af disse stoffer kan være generende. Skimmelsvampe og sporer kan være til stede, også uden at man kan se det med det blotte øje! Teknologisk Institut anbefaler derfor, at man følger en række minimum sikkerhedskrav, når man renoverer og fjerner materialer fra rum, som er angrebet af skimmelsvampe. Forholdsregler Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer), som frigøres fra skimmelsvampe. Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære: Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangsdragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler. Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske. Eventuelle sikkerhedsbriller. For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder sporer), kan det være nødvendigt at etablere støvvæg med eventuelt sluse, så sporerne ikke spredes til andre dele af bygningen. Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen. Det anbefales, at der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes. Ved store og meget omfattende skimmelsvampeskader kan der være behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Se By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Koch & Nielsen, 2003). Vil du vide mere Kontakt Teknologisk Institut, Fugt og Indeklima på tlf.: Senest opdateret april _APK16_011 Side 26 af 27

27 Vejledende sikkerhedsforanstaltninger ved renovering (By og Byg Anvisning 205: tabel 7, Koch & Nielsen, 2003) Areal med skimmelvækst * ) Personale kvalifikationer. < 0,25 m 2 0,25-3 m 2 > 3 m 2 Instruktion. Instruktion. Professionelle. Personlige værnemidler. Handsker og briller. Åndedrætsværn. Handsker og briller. Beskyttelsesdragt. Friskluftforsyning. Afskærmning af arbejdsområde. Ingen tiltag, dog lukkes alle døre. Afskærmning kan være nødvendig. Evt. lukning af døre med tape. Komplet afskærmning. Undertryk ** ). Sluse. Rømning af arbejdsområde. Rømning af nærmeste omgivelser. Ja. Ja. Ja. Nej. Nej. Ja. Støvdæmpende foranstaltninger under renovering. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter*** ) og opstilling af luftrenser. Bortskaffelse af forurenet materiale. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. Deponering af forurenet materiale. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. * ) I tabellen er opdelingen efter areal af skimmelvækst foretaget ud fra almindelig rumstørrelse, ca m 2. Skimmelvækst i badeværelsesfuger, vinduer, vindueskarme og ved køkkenborde er ikke omfattet af renovering, men hører under almindelig rengøring. ** ) Undertryk anvendes ved støvende aktiviteter (fx nedrivning, mekanisk rensning). Det skal sikres, at man ikke suger forurening fra ikke-rensede områder til arbejdsområdet. *** ) Mikrofilteret bør være testet iht. EUROVENT4/4-metoden eller mærket DOP, som betyder, at filtret ved test med Dioctylphtalat har en højere sværtningsgrad end 98 % _APK16_011 Side 27 af 27