Kompetencekataloget Leverance uge 16 PIO 9213 / Team 1 Erland Christensen Gaith Bahij Maria Smed Jessen Saeed Baghbanian Tina Kristensen
|
|
- August Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetencekataloget Leverance uge 16 PIO 9213 / Team 1 Erland Christensen Gaith Bahij Maria Smed Jessen Saeed Baghbanian Tina Kristensen
2 1 KOMPETENCEKATALOG Udgangspunktet for vores målgruppe er et redskab til internt brug for medarbejdere i en given organisation. Undervejs i udviklingen af vores koncept og gennem dialog med forskellige faggrupper, er vi kommet til den overbevisning, at dette redskab kan bruges på tværs af fagligheder og i så vel private virksomheder som i kommunalt regi. Det er ganske enkelt et katalog over personalets kompetencer i en given virksomhed eller organisation. Et katalog som er tilgængeligt for alle medarbejdere i virksomheden, som således kan drage nytte af at kende kollegaers viden og bruge denne viden i det daglige arbejde. Grænserne for, hvad et kompetencekatalog skal/kan indeholde, er naturligvis variable. Det vigtigste er, at der sker en vidensdeling, og at viden ikke går tabt og står i en mappe på en hylde. Spørgeskemaet til indsamling af data er et redskab til Kompetencekataloget, dét som vores projekt er baseret på. Det er vigtigt at oplyse og dele sine kompetencer og være klar over at der findes forskellig viden og at alle kan få gavn af vidensdeling. Ifølge Professor Knud Illeris handler udvikling og synliggørelse af kompetencer ikke kun om økonomi og bæredygtighed, men i høj grad også om de mere bløde aspekter så som velfærd og demokrati. Selvom synliggørelse af medarbejdernes kompetencer kan føre til bedre håndtering af konkrete opgaver, så er det også med til at udvikle medarbejderens motivation, solidaritet, virksomhedskultur samt organisationsudvikling(illeris, 2012). Når to medarbejdere fra en institution sendes på kursus for at få ny viden, skal man ikke regne med, at det automatisk fører til kompetenceudvikling hos kollegaerne og til ændret praksis. 1 For at optimere muligheden for kompetenceudvikling kan et kompetencekatalog sikre optimal udnyttelse af personalets kompetencer samt skabe trivsel, livskvalitet og hermed nogle forudsætninger for tilfredse medarbejdere. Ved at arbejde bevidst med kompetencekataloget kan det fremme og danne grund for et godt arbejdsmiljø og man kan klare flere stressede hverdage og derved forebygge udvikling af stress. Et godt arbejdsmiljø i en given virksomhed betyder mindre nedslidning af medarbejderen, færre sygedage og dermed en bedre samfundsøkonomi(pedersen, 2005). Samtidig kan kataloget anvendes af både ledelse og personale til at fokusere på manglende kompetencer, både generelt og ved nyansættelser. På længere sigt vil den røde tråd via udbytte af vidensdeling sikres, fordi man bedre kan udnytte interne ressourcer fremfor de eksterne. Dette vil hurtigt synliggøre hvem der besidder hvilke kompetencer. Desuden skabes tættere relationer, hvor medarbejderne bedre motiveres til tilbud af flere aktiviteter via samarbejde, viden og engagement. Vidensdeling af kompetencer skaber bedre relationer indbyrdes blandt personalet, man kommer tættere på hinanden og samarbejder mere ved at dele viden. Man bliver bedre rustet til og kan tilbyde flere eller andre aktiviteter. Disse bliver introduceret af medarbejdere med mere engagement og mere 1 Jensen 2005, s. 1
3 2 viden. Man er bedre klædt på i form af nye kompetencer til at klare den enkelte aktivitet, situation, dilemma, konflikt eller hvad det nu kan være for en kompetence, man har fået. METODER Af metoder har vi brugt samtale/interview med skoleledere for at finde ud af om idéen er brugbar i praksis og om nogle kan se sin institution/virksomhed gøre brug af dette produkt. Interview med henholdsvis Brian Juul Jensen, institutionsleder i distrikt HCA og Allan Feldskou, skoleleder for Abildgårdskolen førte frem til følgende kommentarer: Der har været enighed fra begge ledere om, at projektet er meget imponerende, ambitiøst og brugbart. Både Allan F. og Brian J. viste interesse for at være med i brugergruppen. Derfor fik de hver et skriftligt eksemplar af spørgeskemaet for at præsentere det til deres afdelingsledere, hvorefter de vil give os en tilbagemelding samt feedback. De har dog spurgt om hvorvidt det er muligt at tilføje en søgefunktion med fritekst og kategoribaseret søgemulighed. De har også spurgt omkring adgangskoder til deling for medarbejderne for at sikre, at oplysningerne ikke falder i de forkerte hænder. Vores svar til dem begge var, at vores katalog er individuel, fleksibel og kan tilpasses enhver institution. Der tildeles en individuel adgangskode til hver organisation med mulighed for en ekstern administrator. Skolelederne mente, at projektet vil være mere værdifuldt hvis det bruges i større omfang som eksempelvis Distrikt Øst eller Odense Kommune, da det vil give mere udbytte og større besparelser. Det kan lige såvel udvides til at omfatte flere grupper som eksempelvis forældregruppen. Dette vil også være muligt, afhængig af de økonomiske muligheder. Derfor har vi søgt fondsmidler for at kunne sætte hjemmesiden i gang, da det vil kræve større kapacitet og større driftsomkostninger. Der er igennem projektet blevet brugt til at kontakte eksperter og fagpersoner. Det er vigtigt for os, at få noget feedback fra eksperter, både i forhold til vores feltarbejde og til selve konceptet. Vi har også brugt en nyoprettet hjemmeside som en metode til formidling, kommunikation og oplysning om vores projekt, fordi det favner bredt, i denne teknologisk og digitale verden. UDGANGSPUNKT FOR FELTARBEJDE Da vores samlede produkt Kompetencekataloget er baseret på en indsamling af data vedrørende en given personalegruppe, har vi udarbejdet et skema til dette formål. Skemaet er opdelt i; Stamdata informationer som navn, adresse, status osv. Kompetencer der beskrives med ord. Kompetencer hvor erfaring angives på en skala fra 1 til 5. En del af kompetencerne, der skal tages stilling til i skemaet, er udvalgt individuelt. Således har vores første test-virksomhed været med til at fastlægge en række aktiviteter, som personalet skal forholde sig til.
4 3 Skemaet er i første omgang udarbejdet på papir, men det er hensigten, at skemaet i den færdige udgave kan udfyldes elektronisk, således at det dels er nemmere at udfylde og dels er nemmere efterfølgende at bearbejde de indsamlede data. FELTARBEJDETS FORLØB Introduktion for test-virksomheden / ændring af skema I forbindelse med et personalemøde i test-virksomheden fik vi mulighed for at præsentere vores produkt. Vi fik 30 minutter til at sætte personalet ind i produktet, forklare sammenhæng og argumentere fordele og ulemper. Vores fremlæggelse gav anledning til få spørgsmål og personalets feedback medførte endvidere enkelte ændringer af det skema, der skal anvendes til dataindsamling. Uddeling af introduktionsbrev, skema og vejledning Efter ændring og dermed målretning af skemaet til den pågældende virksomhed blev dette uddelt sammen med introduktionsbrev med blåstempling af projektet af virksomhedens ledelse samt vejledning i form af et skema udfyldt af Team 1. Dataindsamling og vejledning De uddelte skemaer udfyldes nu af personalet, og teamet yder vejledning i det omfang, det er nødvendigt. De udfyldte skemaer indsamles og bearbejdes. Data for de enkelte medarbejdere registreres på den hjemmeside, der efter testens afslutning skal udgøre virksomhedens Kompetencekatalog ud fra den skabelon, der er udarbejdet som Team 1`s Kompetencekatalog. Præsentation af katalog Test-virksomhedens færdige Kompetencekatalog præsenteres for virksomhedens ledelse og efterfølgende personalet, som samtidig bedes teste kataloget og give feedback minimum i form af svar/kommentarer til følgende: Det vidste mine kollegaer ikke om mig Det vidste jeg ikke om Find tre oplysninger, som du ikke vidste om dine kollegaer Brugervenlighed og udbytte Parallel-test Samtidig med forløbet i test-virksomheden gennemføres et tilsvarende forløb med det formål at udarbejde et Kompetencekatalog for PIO 9213 til erfaringsudveksling for merit-holdet. Med dette redskab kan vi alle trække på vores vidt forskellige baggrunde og forudsætninger både nu, i forbindelse med praktik og i resten af vores uddannelse. Evaluering Efter test-forløb og bearbejdelse af feedback skal vi vurdere; Lever Kompetencekataloget op til vores forventninger? Er dataindsamlingen tilstrækkelig?
5 4 Er skemaet udformet optimalt? Er kataloget brugervenligt, eller skal der foretages ændringer? Er udbyttet af kataloget stort nok til at sikre en kontinuerlig brug af kataloget? Evt. KOMPETENCEKATALOGET SOM ET REDSKAB I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I det følgende vil det fremhæves, hvorfor kataloget er vigtigt i forbindelse med det pædagogiske arbejde i en institution. Påstanden bygger på Systemteoretiker Niklas Luhmanns teori om kommunikation. Luhmann mener, at dygtiggørelse i kommunikation handler om bl.a. bevidstgørelse omkring de signaler man udsender i kommunikation, hvordan signaler kan modtages, hvordan modtageren påvirkes af signalerne og hvordan signalerne modtages af og påvirker en selv (Mørch, ; s.83). Samarbejdet i enhver organisation bygger på en god dialog mellem samtlige samarbejdspartnere bl.a. personalet. Det vil sige, at udførelse af de forskellige opgaver kræver en hvis forståelse og viden omkring personalets kompetencer og kundskaber indenfor nogle bestemte arbejdsområder eller bestemte typer opgaver. Det er lige så vigtigt at man - på en god måde informere om sine kundskaber inden for et bestemt område - uden at nedværdige de andres behov for denne viden. Dette er signalet, som Luhmann taler om i sin teori omkring kommunikation. Ovennævnte kan bedre forstås ved hjælp af Edgar Scheins kulturmodel. Modellen er delt op i tre niveauer. Artefaktniveauet er det mest synlige niveau i organisationen man ser, når man træder ind som nye medarbejder 2 På dette niveau vil personalet i en organisation kunne benytte sig af kataloget for at indhente hjælp eller rådgivning omkring de materielle ting, indretning, vedligeholdelse, og fysiske aktiviteter m.m. hvis man mangler kendskab til at udføre opgaverne. Det mest fordelagtige for organisationen vil naturligvis være, at benytte sig af eget personale fremfor at tilkalde eksterne eksperter. Behovet for hjælp kunne være omkring andre fysiske omgivelser, sprog, stil eller ritualer, som enhver uvidende person kunne benytte sig af. De ovennævnte artefakter sender signaler til omverdenen om hvordan organisationens grundlæggende antagelser og værdier opfattes af personalet. Det næste er værdiniveauet: Værdier er elementer i kulturen, som er bevidste, som der er enighed om og som derfor kan stilles til skue for omverdenen 3 På dette niveau vil behovet for vejledning, kollegial supervision, sparring og evt. rådgivning, være en kæmpe fordel for alle dem der har brug for hjælp i kommunikation i enhver virksomhed. Eksempelvis kan forklaring på en bekendtgørelse eller anden lovbestemmelse for en gruppe forældre med anden etnisk baggrund, have brug for en tosproget ansat for at fortage denne opgave. På dette område sker der mange misforståelser pga. misfortolkning af lovstoffet. Derfor vil det være en god ide at finde en 2 Mørch, , s Mørch, , s.160
6 5 passende person til at afkode dilemmaerne mellem organisation og forældrene eller optimalt - blandt selve personalet i en organisation. Grundlæggende antagelsers niveau er den sidste del af Scheins model, der drejer sig om de ikke bevidste selvfølgeligheder i en organisation (Mørch, ). Disse antagelser er normalt uskrevne regler, der er en vis enighed omkring, men de vil normalt kræve, at man er med i en virksomhed eller en bestemt kontekst i en længere periode for at kunne forstå hvad der står mellem linjerne. Et eksempel herpå er omkring spædbørn, som bliver lagt til at sove udenfor i snevejret. Det er fuldstændig uforståeligt for forældre fra andre kulturer som f.eks. mellemøstlige eller afrikanske. Kommunikationssignaler fra ledelsen til personalet, børnene og forældre eller omvendt bør præges med en stor intersubjektiv transportabilitet 4. Dvs. de bør være klare, åbne og forståelige for både afsenderen og modtageren. Dette kan bedst nås hvis parterne har et godt kendskab til hinandens kompetencer, baggrund og tankegang. Det bør forgå under diskrete og trygge omgivelser, dog med stor åbenhed. Samtlige parter vil blive positivt påvirket af den konstruktive kommunikation, hvis gavn atter videreføres til både børn, forældre, personale og samfundet i den sidste ende. VIDENSDELING OG KOMPETENCEUDVEKSLING Samfundet og virksomhederne har øget fokus på vidensdeling, det er blevet et moderne begreb, og det forventes, at virksomheder og organisationer forholder sig til konceptet (Holdt Christensen 2000). I vores samfund er der hurtig adgang til viden, det er nemmere at distribuere og gemme viden, den enkelte medarbejder stiller høje krav og skifter ofte arbejdsplads. Derfor skal virksomhederne være bedre til at dele den viden, som medarbejderne besidder. Det vil øge virksomhedens muligheder for at holde fast på den gode medarbejder og det vil øge medarbejderens engagement og trivsel i virksomheden. Vidensdeling foregår konstant - bevidst eller ubevidst, men en given virksomhed vil drage fordel af at bevidstgøre vidensdeling og strukturere det. INDIVIDERNES STYRKE TIL FÆLLES FORDEL Det er efterhånden almen viden indenfor organisationsteori og ledelsesteori, at det stærkeste hold er det, der har lært at udnytte individernes styrker til fælles fordel og at ingen kæde er stærkere end det svageste led, og = 5 nok er det floskler, men nok er det sandt! Teamudvikling handler derfor om, at teamets individuelle medlemmer anerkender og accepterer hinanden og de kompetencer, de hver især bibringer teamet. For kun hvis de gør det, oplever vi den fælles synergieffekt. Det er her, at udvikling af et Kompetencekatalog bliver interessant som en kortlægning/analyse af organisationens ressourcer til brug for ansatte i organisationen og som ledelsesværktøj til brug for at udvikle en effektiv og levedygtig organisation. For nogle typer af virksomheder er menneskelige kompetencer eller ressourcer det vigtigste, man råder over eller har tilgang til, når det drejer sig om at nå visioner og mål. Vi taler om videnvirksomheder, men vi kunne lige så godt tale om menneske- 4 ktiv
7 6 virksomheder. Et plejehjem, en børnehave, en skole og et socialkontor er eksempler. Langt de fleste offentlige virksomheder er karakteriseret ved, at de producerer og leverer ydelser der i meget høj grad afhænger af og involverer mennesker, menneskelig tilstedeværelse og engagement og relationer mellem mennesker. Derved bliver mennesker og menneskelige kompetencer af afgørende betydning for den offentlige virksomhed og for alle andre virksomheder, der afhænger af menneskers udfoldelse. Og derfor gælder det om at skabe en organisationsform, hvor kompetencerne slippes fri. VÆRDIBASERET LEDELSE Professor Steen Hildebrandt, Institut for Organisation og Ledelse Handelshøjskolen Århus, mener blandt andet, at man skal udnytte de kompetencer, medarbejderne allerede har, frem for at udvikle nye. Og her, mener han, har værdibaseret ledelse har en stor betydning. Værdibaseret ledelse skaber nemlig en fælles forståelse af mål og værdier, som giver medarbejderne mulighed for at bidrage med deres talenter og idéer. KOMPETENCEMILJØ Steen Hildebrandt taler endvidere for, at udvikle et kompetencemiljø hvor følgende elementer spiller en rolle: Rummet -som udtryk for den konkrete eller virtuelle organisation der er tale om. Medarbejderne-herunder medarbejdernes motivation, engagement, balance, loyalitet, selvforståelse, evne til selvledelse, kropskompetence mm. Mange undersøgelser viser, at den enkelte medarbejde søger meningsfulde arbejdsopgaver, søger udvikling og udfordringer, lægger vægt på det sociale samvær og ønsker ledere, der har klare forventninger og krav og som ser medarbejderen i øjnene og giver klare meldinger. Ledelse -ledelsen i virksomheden, ledernes faglige og personlige kompetencer, åbenheden om, hvad god og dårlig ledelse er, hvilke krav og forventninger, man kan stille til ledelse i virksomheden. Værdibaseret ledelse stiller en række krav til ledernes kompetencer og ledelsesstil. Lederen skal f.eks. kunne skabe involverende processer, skal kunne håndtere konflikter og mangfoldighed, og netop i mangfoldigheden antages der at være en række kilder til øget udbytte af de eksisterende kompetencer. Redskaber-herunder hvilke værktøjer, f.eks. ledelses- og samarbejdsmæssige værktøjer råder man over? Hvilke former for måling kan man foretage? Partnere -hvem arbejder man sammen med, om hvad og på hvilke måder? Ingen virksomhed kan det hele selv. Skal man virkelig kunne præstere gode resultater forudsætter det ofte, at man udveksler med andre partnere, f.eks. andre virksomheder.
8 7 KOMPETENCEKATEGORIER Kompetencer kan defineres og kategoriseres på flere måder. En opdeling, der ofte ses, opregner følgende fire kompetencer og i et helt og fuldstændigt Kompetencekatalog bør alle 4 områder være kortlagt. Faglige Kompetencer Sociale Kompetencer Handlingskompetencer Forandringskompetencer I en effektiv og levedygtig organisation drejer det sig derfor om at kortlægge eksisterende ressourcer. Dette gøres f. eks igennem et kompetencekatalog, samt skabelsen et miljø hvori disse kompetencer kan udvikles og gro. Dette er særlig vigtigt i videnvirksomheder, hvor den menneskelige ressource er den primære. Inden for ledelsesteori peges der især på en værdibaseret ledelse som grobund for dette miljø. SAMMENFATNING Der er gennem de sidste årtier sket en markant ændring af hvorledes en medarbejder betragtes. Medarbejderen er ikke længere en simpel lønmodtager, men en kompetent, selvstændig og unik del af en given virksomhed. Medarbejderen anskues som værdifuld og bidragende (Brandt og Hildebrandt 2000). Derfor er det i særdeleshed vigtigt for en virksomhed at skaffe, bearbejde, nyttiggøre og videreudvikle information og viden fra medarbejderen. Samfundet er blevet et læringssamfund hvor udvikling, fastholdelse, udnyttelse og spredning af viden, erfaring og kompetence er centrale anliggender ikke kun for samfundet, men også for den enkelte virksomhed. Den enkelte medarbejder skal i stigende grad lære, lære fra sig og lære nyt. Hertil er konceptet vidensdeling i høj grad anvendelig, og en brugbar metode er Kompetencekataloget. Kompetencekataloget er med til at disciplinere og eksplicitere vidensdeling. Der er tale om en form for dokumentation, som definerer en medarbejders kompetencer, ambitioner og ønsker, og det kan udbygges til også at omfatte hvilken type viden virksomheden har brug for, hvornår den har brug for denne viden og hvem der besidder denne viden.
9 8 LITTERATURLISTE PRIMÆR LITTERATUR Brandt, Søren og Steen Hildebrandt (2000) Kompetenceguldet. Børsens Forlag A/S Christensen, Peter Holdt (2004) Vidensdeling. Handelshøjskolens Forlag Illeris, Knud (2012) Kompetence hvad, hvorfor, hvordan, 2. udgave. Forlaget Samfundslitteratur Mark, Kirsten (2012) Skriftlige opgaver i det pædagogiske arbejdsfelt, 2. udgave. Akademisk Forlag Mørch, Idun( ) Den pædagogiske Kultur, 4. oplag. Systime ACADEMIC Nordhaug, Odd, Henrik Holt Larsen og Bente Øhrstrøm (red.)(2004) Personaleledelse en målrettet strategiproces, 2. udgave. Frederiksberg Bogtrykkeri A/S SEKUNDÆR LITTERATUR Harild, Helene, Nils Bech og Morten Fangel (red.) (2006) Ledelse af projekter hele vejen rundt. Foreningen for dansk projektledelse Moltke-Leth, Edit og Anne Lundgren (2003) Teamudvikling vidensdeling, ledelse og samarbejde. Borgens Forlag ARTIKLER OG LINKS Grinderslev, Edvin (1996) Personalet i centrum en arbejdspsykologisk beretning om samarbejdsproblemer i daginstitutioner. Social Kritik nr. 47 Selskabet til fremme af Social Debat Jensen, Vibeke Bye (2005, s. 1) Implementering af viden; Kurser ændrer ikke praksis. Børn og Unge nr. 08 Hildebrandt, Steen (2000) Kompetenceudnyttelse og vidensbaseret Ledelse. Lederportalen gstatistik/artikler/~/media/9bdf5c2b3ab04d6f8d4a1d142add1863.ashx Kroman-Andersen, Ebbe og Irmelin Funch Jensen (2009) KIE-Modellen. Erhvervsskolernes Forlag Pedersen, Lis (2005) BUBL mener: Handling skaber forvandling. Børn og Unge nr. 05 Smidt, Søren (1996) Daginstitutionernes virksomhedsplan og pædagogisk faglighed. Social Kritik nr. 47 Selskabet til fremme af Social Debat
_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç
Du er i centrum Competenze Care tager altid udgangspunkt i dig og din virksomheds særlige behov og kultur. Vi hjælper dig som leder, dine medarbejdere og hele virksomheden til at yde optimalt både med
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs mereAT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende
AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende MINE FORUDSÆTNINGER OG FORVENTNINGER To år som årsvikar - To år med forskellige
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereTilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere
Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater)
Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereGRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE
GRUNDUDDANNELSE AMUi LEDELSE KursusCentrets Grunduddannelse I Ledelse er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 16 dage fordelt over et halvt år og baseret på AMU. Vi bestræber os på løbende at matche
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereFokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs merePsykisk arbejdsmiljø ved fusioner
Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4
Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereDen gode MUS - Vejledning for medarbejdere
Den gode MUS - Vejledning for medarbejdere www.teknologisk.dk/kurser Kære læser Står medarbejderudviklingssamtalen (MUS) for døren, og er du i tvivl om, hvordan du bedst forbereder dig? Denne vejledning
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering
ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72
Læs merewww.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA
www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en
Læs mereGedebjerg Skoles værdigrundlag
Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede
Læs mereTRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ
TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det
Læs mereHvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nfa.dk Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, jss@nfa.dk Program 1. Baggrund for projektet
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereLedelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010
Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen
Læs mereForskningsafdelingen i Blå Kors Danmark
Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereUndersøgelse af medarbejdertilfredshed
Undersøgelse af medarbejdertilfredshed Apotek Denne undersøgelse gennemføres for at give os et grundlag for det fortsatte arbejde med at udvikle apoteket som en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og
Læs mereLederens værktøjskasse - MBK A/S
Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN
KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereFælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.
Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Værdier for fælles personalepolitik i Distrikt Østerhøj: Respekt anerkendelse Udvikling faglighed Initiativ engagement Loyalitet ærlighed Humor arbejdsglæde
Læs mereLØFT TEAMET TIL NÆSTE NIVEAU Styrk jeres trivsel, engagement og produktivitet
LØFT TEAMET TIL NÆSTE NIVEAU Styrk jeres trivsel, engagement og produktivitet Får I fuldt udbytte af teamets potentiale? Skal I genfinde retning og drivkraft efter omstruktureringer? Har I brug for at
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereNydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering
Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets
Læs mereBaggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup
Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereDISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt
DISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt Sådan du med leder arbe spredt o jdere geografi ver eller tid Skab resultater trods distancen lær teknikker til målstyring, uddelegering
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015
Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs mereForskning i Social Kapital
Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
01. Tryg17 Social & Sundhedsskolen i Herning Samlet budget 244.000 kr. Ansøgt beløb 183.000 kr. Egenfinansiering 61.000 kr. Egenfinansierings 25 % -grad Afslag Indstillet beløb 0 Projektperiode Januar
Læs mereBeskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis
Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereEfteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014
Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereÆldre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview
Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011 Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Formål og metode Formål: At undersøge tilfredsheden med samarbejdet
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereEksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave
Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,
Læs mereFri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører
Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering
Læs mereEvalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen
Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereEvaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter
Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereCitater fra ledelseskommissionens medlemmer
Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereEvaluering af Videnscentret Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013
Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013 Samlet evaluering af kommunale samarbejdspartnerne, biologiske forældre og plejeforældrene 1 Forord Formålet med evalueringen er: - At belyse Videnscentrets
Læs mereFormidling og kommunikation for ledere - MBK A/S
Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer
Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mere