Kompetencekataloget Leverance uge 16 PIO 9213 / Team 1 Erland Christensen Gaith Bahij Maria Smed Jessen Saeed Baghbanian Tina Kristensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencekataloget Leverance uge 16 PIO 9213 / Team 1 Erland Christensen Gaith Bahij Maria Smed Jessen Saeed Baghbanian Tina Kristensen"

Transkript

1 Kompetencekataloget Leverance uge 16 PIO 9213 / Team 1 Erland Christensen Gaith Bahij Maria Smed Jessen Saeed Baghbanian Tina Kristensen

2 1 KOMPETENCEKATALOG Udgangspunktet for vores målgruppe er et redskab til internt brug for medarbejdere i en given organisation. Undervejs i udviklingen af vores koncept og gennem dialog med forskellige faggrupper, er vi kommet til den overbevisning, at dette redskab kan bruges på tværs af fagligheder og i så vel private virksomheder som i kommunalt regi. Det er ganske enkelt et katalog over personalets kompetencer i en given virksomhed eller organisation. Et katalog som er tilgængeligt for alle medarbejdere i virksomheden, som således kan drage nytte af at kende kollegaers viden og bruge denne viden i det daglige arbejde. Grænserne for, hvad et kompetencekatalog skal/kan indeholde, er naturligvis variable. Det vigtigste er, at der sker en vidensdeling, og at viden ikke går tabt og står i en mappe på en hylde. Spørgeskemaet til indsamling af data er et redskab til Kompetencekataloget, dét som vores projekt er baseret på. Det er vigtigt at oplyse og dele sine kompetencer og være klar over at der findes forskellig viden og at alle kan få gavn af vidensdeling. Ifølge Professor Knud Illeris handler udvikling og synliggørelse af kompetencer ikke kun om økonomi og bæredygtighed, men i høj grad også om de mere bløde aspekter så som velfærd og demokrati. Selvom synliggørelse af medarbejdernes kompetencer kan føre til bedre håndtering af konkrete opgaver, så er det også med til at udvikle medarbejderens motivation, solidaritet, virksomhedskultur samt organisationsudvikling(illeris, 2012). Når to medarbejdere fra en institution sendes på kursus for at få ny viden, skal man ikke regne med, at det automatisk fører til kompetenceudvikling hos kollegaerne og til ændret praksis. 1 For at optimere muligheden for kompetenceudvikling kan et kompetencekatalog sikre optimal udnyttelse af personalets kompetencer samt skabe trivsel, livskvalitet og hermed nogle forudsætninger for tilfredse medarbejdere. Ved at arbejde bevidst med kompetencekataloget kan det fremme og danne grund for et godt arbejdsmiljø og man kan klare flere stressede hverdage og derved forebygge udvikling af stress. Et godt arbejdsmiljø i en given virksomhed betyder mindre nedslidning af medarbejderen, færre sygedage og dermed en bedre samfundsøkonomi(pedersen, 2005). Samtidig kan kataloget anvendes af både ledelse og personale til at fokusere på manglende kompetencer, både generelt og ved nyansættelser. På længere sigt vil den røde tråd via udbytte af vidensdeling sikres, fordi man bedre kan udnytte interne ressourcer fremfor de eksterne. Dette vil hurtigt synliggøre hvem der besidder hvilke kompetencer. Desuden skabes tættere relationer, hvor medarbejderne bedre motiveres til tilbud af flere aktiviteter via samarbejde, viden og engagement. Vidensdeling af kompetencer skaber bedre relationer indbyrdes blandt personalet, man kommer tættere på hinanden og samarbejder mere ved at dele viden. Man bliver bedre rustet til og kan tilbyde flere eller andre aktiviteter. Disse bliver introduceret af medarbejdere med mere engagement og mere 1 Jensen 2005, s. 1

3 2 viden. Man er bedre klædt på i form af nye kompetencer til at klare den enkelte aktivitet, situation, dilemma, konflikt eller hvad det nu kan være for en kompetence, man har fået. METODER Af metoder har vi brugt samtale/interview med skoleledere for at finde ud af om idéen er brugbar i praksis og om nogle kan se sin institution/virksomhed gøre brug af dette produkt. Interview med henholdsvis Brian Juul Jensen, institutionsleder i distrikt HCA og Allan Feldskou, skoleleder for Abildgårdskolen førte frem til følgende kommentarer: Der har været enighed fra begge ledere om, at projektet er meget imponerende, ambitiøst og brugbart. Både Allan F. og Brian J. viste interesse for at være med i brugergruppen. Derfor fik de hver et skriftligt eksemplar af spørgeskemaet for at præsentere det til deres afdelingsledere, hvorefter de vil give os en tilbagemelding samt feedback. De har dog spurgt om hvorvidt det er muligt at tilføje en søgefunktion med fritekst og kategoribaseret søgemulighed. De har også spurgt omkring adgangskoder til deling for medarbejderne for at sikre, at oplysningerne ikke falder i de forkerte hænder. Vores svar til dem begge var, at vores katalog er individuel, fleksibel og kan tilpasses enhver institution. Der tildeles en individuel adgangskode til hver organisation med mulighed for en ekstern administrator. Skolelederne mente, at projektet vil være mere værdifuldt hvis det bruges i større omfang som eksempelvis Distrikt Øst eller Odense Kommune, da det vil give mere udbytte og større besparelser. Det kan lige såvel udvides til at omfatte flere grupper som eksempelvis forældregruppen. Dette vil også være muligt, afhængig af de økonomiske muligheder. Derfor har vi søgt fondsmidler for at kunne sætte hjemmesiden i gang, da det vil kræve større kapacitet og større driftsomkostninger. Der er igennem projektet blevet brugt til at kontakte eksperter og fagpersoner. Det er vigtigt for os, at få noget feedback fra eksperter, både i forhold til vores feltarbejde og til selve konceptet. Vi har også brugt en nyoprettet hjemmeside som en metode til formidling, kommunikation og oplysning om vores projekt, fordi det favner bredt, i denne teknologisk og digitale verden. UDGANGSPUNKT FOR FELTARBEJDE Da vores samlede produkt Kompetencekataloget er baseret på en indsamling af data vedrørende en given personalegruppe, har vi udarbejdet et skema til dette formål. Skemaet er opdelt i; Stamdata informationer som navn, adresse, status osv. Kompetencer der beskrives med ord. Kompetencer hvor erfaring angives på en skala fra 1 til 5. En del af kompetencerne, der skal tages stilling til i skemaet, er udvalgt individuelt. Således har vores første test-virksomhed været med til at fastlægge en række aktiviteter, som personalet skal forholde sig til.

4 3 Skemaet er i første omgang udarbejdet på papir, men det er hensigten, at skemaet i den færdige udgave kan udfyldes elektronisk, således at det dels er nemmere at udfylde og dels er nemmere efterfølgende at bearbejde de indsamlede data. FELTARBEJDETS FORLØB Introduktion for test-virksomheden / ændring af skema I forbindelse med et personalemøde i test-virksomheden fik vi mulighed for at præsentere vores produkt. Vi fik 30 minutter til at sætte personalet ind i produktet, forklare sammenhæng og argumentere fordele og ulemper. Vores fremlæggelse gav anledning til få spørgsmål og personalets feedback medførte endvidere enkelte ændringer af det skema, der skal anvendes til dataindsamling. Uddeling af introduktionsbrev, skema og vejledning Efter ændring og dermed målretning af skemaet til den pågældende virksomhed blev dette uddelt sammen med introduktionsbrev med blåstempling af projektet af virksomhedens ledelse samt vejledning i form af et skema udfyldt af Team 1. Dataindsamling og vejledning De uddelte skemaer udfyldes nu af personalet, og teamet yder vejledning i det omfang, det er nødvendigt. De udfyldte skemaer indsamles og bearbejdes. Data for de enkelte medarbejdere registreres på den hjemmeside, der efter testens afslutning skal udgøre virksomhedens Kompetencekatalog ud fra den skabelon, der er udarbejdet som Team 1`s Kompetencekatalog. Præsentation af katalog Test-virksomhedens færdige Kompetencekatalog præsenteres for virksomhedens ledelse og efterfølgende personalet, som samtidig bedes teste kataloget og give feedback minimum i form af svar/kommentarer til følgende: Det vidste mine kollegaer ikke om mig Det vidste jeg ikke om Find tre oplysninger, som du ikke vidste om dine kollegaer Brugervenlighed og udbytte Parallel-test Samtidig med forløbet i test-virksomheden gennemføres et tilsvarende forløb med det formål at udarbejde et Kompetencekatalog for PIO 9213 til erfaringsudveksling for merit-holdet. Med dette redskab kan vi alle trække på vores vidt forskellige baggrunde og forudsætninger både nu, i forbindelse med praktik og i resten af vores uddannelse. Evaluering Efter test-forløb og bearbejdelse af feedback skal vi vurdere; Lever Kompetencekataloget op til vores forventninger? Er dataindsamlingen tilstrækkelig?

5 4 Er skemaet udformet optimalt? Er kataloget brugervenligt, eller skal der foretages ændringer? Er udbyttet af kataloget stort nok til at sikre en kontinuerlig brug af kataloget? Evt. KOMPETENCEKATALOGET SOM ET REDSKAB I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I det følgende vil det fremhæves, hvorfor kataloget er vigtigt i forbindelse med det pædagogiske arbejde i en institution. Påstanden bygger på Systemteoretiker Niklas Luhmanns teori om kommunikation. Luhmann mener, at dygtiggørelse i kommunikation handler om bl.a. bevidstgørelse omkring de signaler man udsender i kommunikation, hvordan signaler kan modtages, hvordan modtageren påvirkes af signalerne og hvordan signalerne modtages af og påvirker en selv (Mørch, ; s.83). Samarbejdet i enhver organisation bygger på en god dialog mellem samtlige samarbejdspartnere bl.a. personalet. Det vil sige, at udførelse af de forskellige opgaver kræver en hvis forståelse og viden omkring personalets kompetencer og kundskaber indenfor nogle bestemte arbejdsområder eller bestemte typer opgaver. Det er lige så vigtigt at man - på en god måde informere om sine kundskaber inden for et bestemt område - uden at nedværdige de andres behov for denne viden. Dette er signalet, som Luhmann taler om i sin teori omkring kommunikation. Ovennævnte kan bedre forstås ved hjælp af Edgar Scheins kulturmodel. Modellen er delt op i tre niveauer. Artefaktniveauet er det mest synlige niveau i organisationen man ser, når man træder ind som nye medarbejder 2 På dette niveau vil personalet i en organisation kunne benytte sig af kataloget for at indhente hjælp eller rådgivning omkring de materielle ting, indretning, vedligeholdelse, og fysiske aktiviteter m.m. hvis man mangler kendskab til at udføre opgaverne. Det mest fordelagtige for organisationen vil naturligvis være, at benytte sig af eget personale fremfor at tilkalde eksterne eksperter. Behovet for hjælp kunne være omkring andre fysiske omgivelser, sprog, stil eller ritualer, som enhver uvidende person kunne benytte sig af. De ovennævnte artefakter sender signaler til omverdenen om hvordan organisationens grundlæggende antagelser og værdier opfattes af personalet. Det næste er værdiniveauet: Værdier er elementer i kulturen, som er bevidste, som der er enighed om og som derfor kan stilles til skue for omverdenen 3 På dette niveau vil behovet for vejledning, kollegial supervision, sparring og evt. rådgivning, være en kæmpe fordel for alle dem der har brug for hjælp i kommunikation i enhver virksomhed. Eksempelvis kan forklaring på en bekendtgørelse eller anden lovbestemmelse for en gruppe forældre med anden etnisk baggrund, have brug for en tosproget ansat for at fortage denne opgave. På dette område sker der mange misforståelser pga. misfortolkning af lovstoffet. Derfor vil det være en god ide at finde en 2 Mørch, , s Mørch, , s.160

6 5 passende person til at afkode dilemmaerne mellem organisation og forældrene eller optimalt - blandt selve personalet i en organisation. Grundlæggende antagelsers niveau er den sidste del af Scheins model, der drejer sig om de ikke bevidste selvfølgeligheder i en organisation (Mørch, ). Disse antagelser er normalt uskrevne regler, der er en vis enighed omkring, men de vil normalt kræve, at man er med i en virksomhed eller en bestemt kontekst i en længere periode for at kunne forstå hvad der står mellem linjerne. Et eksempel herpå er omkring spædbørn, som bliver lagt til at sove udenfor i snevejret. Det er fuldstændig uforståeligt for forældre fra andre kulturer som f.eks. mellemøstlige eller afrikanske. Kommunikationssignaler fra ledelsen til personalet, børnene og forældre eller omvendt bør præges med en stor intersubjektiv transportabilitet 4. Dvs. de bør være klare, åbne og forståelige for både afsenderen og modtageren. Dette kan bedst nås hvis parterne har et godt kendskab til hinandens kompetencer, baggrund og tankegang. Det bør forgå under diskrete og trygge omgivelser, dog med stor åbenhed. Samtlige parter vil blive positivt påvirket af den konstruktive kommunikation, hvis gavn atter videreføres til både børn, forældre, personale og samfundet i den sidste ende. VIDENSDELING OG KOMPETENCEUDVEKSLING Samfundet og virksomhederne har øget fokus på vidensdeling, det er blevet et moderne begreb, og det forventes, at virksomheder og organisationer forholder sig til konceptet (Holdt Christensen 2000). I vores samfund er der hurtig adgang til viden, det er nemmere at distribuere og gemme viden, den enkelte medarbejder stiller høje krav og skifter ofte arbejdsplads. Derfor skal virksomhederne være bedre til at dele den viden, som medarbejderne besidder. Det vil øge virksomhedens muligheder for at holde fast på den gode medarbejder og det vil øge medarbejderens engagement og trivsel i virksomheden. Vidensdeling foregår konstant - bevidst eller ubevidst, men en given virksomhed vil drage fordel af at bevidstgøre vidensdeling og strukturere det. INDIVIDERNES STYRKE TIL FÆLLES FORDEL Det er efterhånden almen viden indenfor organisationsteori og ledelsesteori, at det stærkeste hold er det, der har lært at udnytte individernes styrker til fælles fordel og at ingen kæde er stærkere end det svageste led, og = 5 nok er det floskler, men nok er det sandt! Teamudvikling handler derfor om, at teamets individuelle medlemmer anerkender og accepterer hinanden og de kompetencer, de hver især bibringer teamet. For kun hvis de gør det, oplever vi den fælles synergieffekt. Det er her, at udvikling af et Kompetencekatalog bliver interessant som en kortlægning/analyse af organisationens ressourcer til brug for ansatte i organisationen og som ledelsesværktøj til brug for at udvikle en effektiv og levedygtig organisation. For nogle typer af virksomheder er menneskelige kompetencer eller ressourcer det vigtigste, man råder over eller har tilgang til, når det drejer sig om at nå visioner og mål. Vi taler om videnvirksomheder, men vi kunne lige så godt tale om menneske- 4 ktiv

7 6 virksomheder. Et plejehjem, en børnehave, en skole og et socialkontor er eksempler. Langt de fleste offentlige virksomheder er karakteriseret ved, at de producerer og leverer ydelser der i meget høj grad afhænger af og involverer mennesker, menneskelig tilstedeværelse og engagement og relationer mellem mennesker. Derved bliver mennesker og menneskelige kompetencer af afgørende betydning for den offentlige virksomhed og for alle andre virksomheder, der afhænger af menneskers udfoldelse. Og derfor gælder det om at skabe en organisationsform, hvor kompetencerne slippes fri. VÆRDIBASERET LEDELSE Professor Steen Hildebrandt, Institut for Organisation og Ledelse Handelshøjskolen Århus, mener blandt andet, at man skal udnytte de kompetencer, medarbejderne allerede har, frem for at udvikle nye. Og her, mener han, har værdibaseret ledelse har en stor betydning. Værdibaseret ledelse skaber nemlig en fælles forståelse af mål og værdier, som giver medarbejderne mulighed for at bidrage med deres talenter og idéer. KOMPETENCEMILJØ Steen Hildebrandt taler endvidere for, at udvikle et kompetencemiljø hvor følgende elementer spiller en rolle: Rummet -som udtryk for den konkrete eller virtuelle organisation der er tale om. Medarbejderne-herunder medarbejdernes motivation, engagement, balance, loyalitet, selvforståelse, evne til selvledelse, kropskompetence mm. Mange undersøgelser viser, at den enkelte medarbejde søger meningsfulde arbejdsopgaver, søger udvikling og udfordringer, lægger vægt på det sociale samvær og ønsker ledere, der har klare forventninger og krav og som ser medarbejderen i øjnene og giver klare meldinger. Ledelse -ledelsen i virksomheden, ledernes faglige og personlige kompetencer, åbenheden om, hvad god og dårlig ledelse er, hvilke krav og forventninger, man kan stille til ledelse i virksomheden. Værdibaseret ledelse stiller en række krav til ledernes kompetencer og ledelsesstil. Lederen skal f.eks. kunne skabe involverende processer, skal kunne håndtere konflikter og mangfoldighed, og netop i mangfoldigheden antages der at være en række kilder til øget udbytte af de eksisterende kompetencer. Redskaber-herunder hvilke værktøjer, f.eks. ledelses- og samarbejdsmæssige værktøjer råder man over? Hvilke former for måling kan man foretage? Partnere -hvem arbejder man sammen med, om hvad og på hvilke måder? Ingen virksomhed kan det hele selv. Skal man virkelig kunne præstere gode resultater forudsætter det ofte, at man udveksler med andre partnere, f.eks. andre virksomheder.

8 7 KOMPETENCEKATEGORIER Kompetencer kan defineres og kategoriseres på flere måder. En opdeling, der ofte ses, opregner følgende fire kompetencer og i et helt og fuldstændigt Kompetencekatalog bør alle 4 områder være kortlagt. Faglige Kompetencer Sociale Kompetencer Handlingskompetencer Forandringskompetencer I en effektiv og levedygtig organisation drejer det sig derfor om at kortlægge eksisterende ressourcer. Dette gøres f. eks igennem et kompetencekatalog, samt skabelsen et miljø hvori disse kompetencer kan udvikles og gro. Dette er særlig vigtigt i videnvirksomheder, hvor den menneskelige ressource er den primære. Inden for ledelsesteori peges der især på en værdibaseret ledelse som grobund for dette miljø. SAMMENFATNING Der er gennem de sidste årtier sket en markant ændring af hvorledes en medarbejder betragtes. Medarbejderen er ikke længere en simpel lønmodtager, men en kompetent, selvstændig og unik del af en given virksomhed. Medarbejderen anskues som værdifuld og bidragende (Brandt og Hildebrandt 2000). Derfor er det i særdeleshed vigtigt for en virksomhed at skaffe, bearbejde, nyttiggøre og videreudvikle information og viden fra medarbejderen. Samfundet er blevet et læringssamfund hvor udvikling, fastholdelse, udnyttelse og spredning af viden, erfaring og kompetence er centrale anliggender ikke kun for samfundet, men også for den enkelte virksomhed. Den enkelte medarbejder skal i stigende grad lære, lære fra sig og lære nyt. Hertil er konceptet vidensdeling i høj grad anvendelig, og en brugbar metode er Kompetencekataloget. Kompetencekataloget er med til at disciplinere og eksplicitere vidensdeling. Der er tale om en form for dokumentation, som definerer en medarbejders kompetencer, ambitioner og ønsker, og det kan udbygges til også at omfatte hvilken type viden virksomheden har brug for, hvornår den har brug for denne viden og hvem der besidder denne viden.

9 8 LITTERATURLISTE PRIMÆR LITTERATUR Brandt, Søren og Steen Hildebrandt (2000) Kompetenceguldet. Børsens Forlag A/S Christensen, Peter Holdt (2004) Vidensdeling. Handelshøjskolens Forlag Illeris, Knud (2012) Kompetence hvad, hvorfor, hvordan, 2. udgave. Forlaget Samfundslitteratur Mark, Kirsten (2012) Skriftlige opgaver i det pædagogiske arbejdsfelt, 2. udgave. Akademisk Forlag Mørch, Idun( ) Den pædagogiske Kultur, 4. oplag. Systime ACADEMIC Nordhaug, Odd, Henrik Holt Larsen og Bente Øhrstrøm (red.)(2004) Personaleledelse en målrettet strategiproces, 2. udgave. Frederiksberg Bogtrykkeri A/S SEKUNDÆR LITTERATUR Harild, Helene, Nils Bech og Morten Fangel (red.) (2006) Ledelse af projekter hele vejen rundt. Foreningen for dansk projektledelse Moltke-Leth, Edit og Anne Lundgren (2003) Teamudvikling vidensdeling, ledelse og samarbejde. Borgens Forlag ARTIKLER OG LINKS Grinderslev, Edvin (1996) Personalet i centrum en arbejdspsykologisk beretning om samarbejdsproblemer i daginstitutioner. Social Kritik nr. 47 Selskabet til fremme af Social Debat Jensen, Vibeke Bye (2005, s. 1) Implementering af viden; Kurser ændrer ikke praksis. Børn og Unge nr. 08 Hildebrandt, Steen (2000) Kompetenceudnyttelse og vidensbaseret Ledelse. Lederportalen https://subsite.kk.dk/sitecore/content/subsites/medarbejder/subsitefrontpage/maalingerrapportero gstatistik/artikler/~/media/9bdf5c2b3ab04d6f8d4a1d142add1863.ashx Kroman-Andersen, Ebbe og Irmelin Funch Jensen (2009) KIE-Modellen. Erhvervsskolernes Forlag Pedersen, Lis (2005) BUBL mener: Handling skaber forvandling. Børn og Unge nr. 05 Smidt, Søren (1996) Daginstitutionernes virksomhedsplan og pædagogisk faglighed. Social Kritik nr. 47 Selskabet til fremme af Social Debat

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç Du er i centrum Competenze Care tager altid udgangspunkt i dig og din virksomheds særlige behov og kultur. Vi hjælper dig som leder, dine medarbejdere og hele virksomheden til at yde optimalt både med

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende

AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende MINE FORUDSÆTNINGER OG FORVENTNINGER To år som årsvikar - To år med forskellige

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Værdier for fælles personalepolitik i Distrikt Østerhøj: Respekt anerkendelse Udvikling faglighed Initiativ engagement Loyalitet ærlighed Humor arbejdsglæde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE GRUNDUDDANNELSE AMUi LEDELSE KursusCentrets Grunduddannelse I Ledelse er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 16 dage fordelt over et halvt år og baseret på AMU. Vi bestræber os på løbende at matche

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering

Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.

Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

MOTIVATIONSPÆDAGOGIK

MOTIVATIONSPÆDAGOGIK MOTIVATIONSPÆDAGOGIK SPECIALISTERNE MOTIVATIONSPÆDAGOGIK I EN STØRRE PÆDAGOGISK SAMMENHÆNG Økonomi - Pædagogik - Politik Dette er de vigtigste pædagogiske kompetencer Krav om at lære Faglig kompetence

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Ressourcepædagoger. i Kolding

Ressourcepædagoger. i Kolding Ressourcepædagoger i Kolding Kolding Kommune og UdviklingsForum november 2004 Ressourcepædagoger i Kolding er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum

Læs mere

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

DISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt

DISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt DISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt Sådan du med leder arbe spredt o jdere geografi ver eller tid Skab resultater trods distancen lær teknikker til målstyring, uddelegering

Læs mere

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009 Rudersdal Kommune Ældreområdet Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads KL s ledertræf 17.09.2009 Hvorfor er vi her i dag? Hvad skal der til, for at et medarbejder - rettet udviklingsprojekt bliver

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere