Visuelle forhold Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Vestvolden-Baldersbrønde. 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
|
|
- Stefan Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008
2
3 3 Visuelle forhold Ny Ellebjerg Station- Vestvolden Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen på strækningen Ny Ellebjerg Station-Vestvolden og. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af Trafikstyrelsen med assistance fra Claus Bjarrum Arkitekter og Marianne Levinsen Landskab aps som en del af Trafikstyrelsens rådgivergruppe for København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder
4
5 5 Visuelle forhold Ny Ellebjerg Station- Vestvolden Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Strækningen 9 Strategi 12 Konsekvenser når banen er bygget 12 Metode for undersøgelserne 15 Kortlægning, analyse og vurdering Strategi for landskab og arkitektur Eksisterende forhold 17 Ny Ellebjerg Station-Rødovre 17 Rødovre-Vestvolden 17 Albertslund - Taastrup 18 Høje Taastrup-Baldersbrønde 19 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 21 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 23 Grundløsningen Løsningsmulighed alternativet 31
6
7 7 Visuelle forhold Indledning Indledning Dette fagnotat indeholder en beskrivelse af de visuelle forhold omkring udvidelsen af jernbanen mellem København og Ringsted for strækningen Ny Ellebjerg Station- Baldersbrønde samt en vurdering af, hvilke konsekvenser udvidelsen af det eksisterende baneanlæg med et nyt spor, det 5. spor og tracé har for det visuelle udtryk i by - og landskabet. Fagnotatet omhandler kun de strækninger, hvor banen bliver udvidet med et femte spor. Dele af strækningen er allerede forberedt til et 5. spor. Disse dele af strækningen bliver ikke berørt, andet end på sidearealer i forbindelse med anlæg af banen. Udvidelsen her har ingen betydelige visuelle konsekvenser. Grundløsningen gennemgås for ændringer på følgende strækninger: Ny Ellebjerg Station-Rødovre Rødovre-Vestvolden Albertslund-Taastrup Høje Taastrup-Baldersbrønde. Løsningsmuligheder omtales, men vurderes ikke. Fagnotatet skal ses i sammenhæng med de fagnotater, der er udarbejdet for de øvrige fagområder på strækningen, samt fagnotat om forslag til Løsningsmulighed: Overdækning af banearealet mellem Rødovre-Brøndbyøster.
8
9 9 Visuelle forhold Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Den eksisterende banes udvidelse med et femte spor kan ikke undgå at medføre forandringer af rekreativ, arkitektonisk og landskabelig art i forhold til de eksisterende byområder og landskabstyper. Den barriere banen udgør i dag, vil blive udvidet både fysisk, visuelt og rumligt. Visuelt vil linjeføringen fremstå noget tydeligere i byrummet som i landskabet langs de strækninger, hvor banen i dag ikke er forberedt til et femte spor. Oversigtskort over strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden. Strækningen På strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Rødovre Station er banen allerede forberedt til et 5. spor. Disse dele af strækningen bliver ikke berørt, andet end på sidearealer i forbindelse med anlæg af banen. Udvidelsen her har ingen betydelige visuelle konsekvenser. På strækningen mellem Rødovre Station og Vestvolden vil et femte spor medføre en ny bro over eksisterende vej, udvidelse af eksisterende tunneller og broer samt reetablering af adgangsområde til perrontunneller ved Rødovre og Brøndbyøster Stationer, reetablering af banens kanter og sidearealer, nedrivning af enkelte bygninger samt indvirkning på rekreative arealer og biologiske spredningskorridorer, særligt i områder ved Vestvolden. Visuelle og rumlige konsekvenser er begrænset til at omfatte nærmiljøet omkring de berørte steder.
10 10 Visuelle forhold Ikke-teknisk resumé Det nye spor anlægges syd for det eksisterende spor. På strækningen mellem Vestvolden og Høje Taastrup vil udvidelsen medføre en ny bro over Taastrup Hovedgade, udvidelse af eksisterende tunneller og broer, reetablering af adgangsområde til tunneler ved Albertslund Station og Taastrup Station, reetablering af banens kanter og sidearealer samt indvirkning på rekreative arealer og biologiske spredningskorridorer, særligt ved Store Vejleådal. Visuelle og rumlige konsekvenser er begrænset til at omfatte nærmiljøet omkring de berørte steder. Oversigtskort over strækningen fra Vestvolden til Baldersbrønde.
11 11 Visuelle forhold Ikke-teknisk resumé Det nye spor anlægges syd for det eksisterende spor. På strækningen mellem Høje Taastrup og Baldersbrønde anlægges en fly-over som en åben brokonstruktion, der vil fremstå så transparent som muligt i landskabet. Brokonstruktionen spændes over de fire eksisterende spor, hvilket betyder at det visuelt og rumligt er vanskeligt at undgå en øget barrierevirkning i det åbne agerlandskab. Generelt for hele strækningen på såvel syd- som nordsiden skal der opsættes støjskærme for dæmpning af den øgede støj fra togdriften. Løsningsmulighed Overdækning af banearealet Rødovre-Brøndbyøster På strækningen mellem Rødovre station og Vestvolden etableres i denne løsningsmulighed en overdækning over banen. Strækningen er kendetegnet ved at boligområderne ligger tæt op ad banearealerne. Visuelt og fysisk kan strækningen inddeles i tre.
12 12 Visuelle forhold Ikke-teknisk resumé Mellem Avedøre Havnevej og Brøndbyøstervej passerer banen et byområde med større boligblokke i varierende højder, og her er især boligtårne på 9 og 16 etager markante for området. På denne delstrækning anlægges der en bypark på overdækningen. På delstrækningen vest for Brøndbyøstervej etableres en enkelt overdækning i form af høje støjskærme med tag. Det skyldes hensynet til de omliggende boliger, som fortrinsvis er villaer og lave etageejendomme. Øst for Avedøre Havnevej etableres også en enkel overdækning. Her er der ikke plads omkring banearealerne til at etablere en bypark. Byparken vil på det højeste sted ligge 11 m over terræn. Da de omliggende bebyggelser er væsentligt højere, vurderes det, at byrummet visuelt kan bære et så markant nyt islæt. Parkens træer og buske vil være arter, som også anvendes på arealerne omkring. De to steder, hvor den enkle overdækning etableres, vil den udefra fremstå som høje støjskærme. (Se endvidere fagnotat: Kapacitetsudvidelse København Ringsted, Løsningsmulighed overdækning af banearealet Rødovre-Brøndbyøster, september 2008) Strategi Trafikstyrelsen har samordnet den designmæssige tilgang til projektet i en overordnet designstrategi, som vil være gældende for alle delprojekter. Banens udformning domineres af stramme funktionskrav og traditionelle baneelementer, hvilket sætter rammerne for den arkitektoniske udformning. Der er fokuseret på tilpasningsdygtighed i forhold til forskellige by- og landskabsmæssige sammenhænge og på gennemgående karaktertræk. Trafikstyrelsen og de arkitektfaglige rådgivere har arbejdet med principper for en landskabelig bearbejdning, ensartet behandling af broer og bygværker, og placering af støjskærme og andre fremtrædende elementer. Designstrategien vil blive udarbejdet som et særskilt notat, der også vil omhandle principper for den landskabelige bearbejdning bl.a. med anvendelse af overskudsjord. Konsekvenser når banen er bygget Grundløsningen Hvis den nuværende jernbane mellem København og Ringsted udvides med et 5. spor, vil det indvirke visuelt på landskab og byrum flere steder på strækningen. Forandringen er størst i de områder, hvor banen i dag ikke er forberedt til udvidelsen. Udvidelsen af banen vil betyde ekspropriation af enkelte ejendomme, delvist inddragelse af villahaver og kolonihaver langs banen, samt udvidelse af eksisterende broer og gangtunneler ved stationerne. Der opsættes støjskærme langs store dele af strækningen, mange steder med beplantning langs skærmene. Anlæg af en fly-over på bro mellem høje Taastrup og Hedehusene vil forstærke og tydeliggøre grænse- og barrierevirkningen i det åbne land, og visuelt og rumligt dele landskabet i mindre rum. Selve broen tilstræbes visuelt at fremstå som en let konstruktion.
13 13 Visuelle forhold Ikke-teknisk resumé Løsningsmulighed De visuelle konsekvenser ved realisering af Løsningsmulighed Overdækning af banearelaet Rødovre-Brøndbyøster behandles ikke i dette fagnotat. Der henvises til det tekniske fagnotat: Kapacitetsudvidelse København-Ringsted, Løsningsmulighed Overdækning af banearelaet Rødovre-Brøndbyøster, september 2008.
14
15 15 Visuelle forhold Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Vurderingen af konsekvenserne for de visuelle og rumlige forandringer som følge af udvidelsen med et 5. spor bygger på analyser af strækningen set i forhold til de lokalområder, banen bevæger sig igennem. På strækningen mellem Høje Taastrup og Hedehusene er udvidelsen vurderet ud fra et større perspektiv, idet banen her passerer et stort, åbent landskabsrum. Metoden bygger på et forudgående registrerings og analysearbejde indeholdende beskrivelser, registrering af karakterområder, kortlægning og rumlige analyser, der tilsammen danner grundlag for det landskabsarkitektoniske arbejde og bidrager til denne vurdering af de visuelle og rumlige konsekvenser. Metoden har været inddelt i faser, hvor efterfølgende dokumenter er udarbejdet i forbindelse med det landskabsarkitektoniske arbejde: Strækningsgennemgang med udpegning af arkitektoniske og landskabelige hot spots. Input til dispositionsforslag inden for korridor. Kortlægning, analyse og vurdering Strækningsgennemgangen er gennemført med henblik på at få et overordnet kortlægningsmateriale. Herefter er udpeget og beskrevet de arkitektoniske og landskabelige hotspots hver for sig. I analysen vurderes områdernes sårbarhed på baggrund af visuelle og rumlige analyser for de enkelte karakterområder, og det beskrives hvordan de anbefalede tiltag kan realiseres. Strategi for landskab og arkitektur Det overordnede landskabelige og arkitektoniske anslag er en struktur af forskudte linjer i banens længderetning, som understøtter og rumliggør strækningen i et varieret forløb. Strukturen er anvendt som redskab til at bearbejde skråninger, forpladser, tunneludvidelser mv. og til at skabe sammenhæng i de tilstødende og direkte berørte naboområder. Strukturen af linjerne er anvendt fleksibelt i forhold til skala. Herudover er anvendt en generel strategi for behandling af bygværker og enkeltelementer som støttemure, broer, tunneludvidelser, for at skabe en ensartet linje i det samlede arkitektoniske udtryk. Som udgangspunkt udføres broudvidelser på eksisterende bygværker med samme profil, materialer og udseende som eksisterende broer.
16
17 17 Visuelle forhold Eksisterende forhold Eksisterende forhold Strækningen er overordnet karakteriseret som blandet bolig og erhverv, tætte boligområder samt store landskabelige strøg med visuel og rekreativ værdi som bynære fritidsområder. Ny Ellebjerg Station-Rødovre Strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Rødovre er præget af blandet boliger og erhverv med spredt boligbebyggelse og boligkaréer. Banen er på denne del af strækningen allerede forberedt til et 5. spor. Delstrækningen bliver ikke berørt andet end på sidearealerne. Boligområde ved Gillesager Rødovre-Vestvolden Strækningen mellem Rødovre Station og Vestvolden er karakteriseret af boligområder på begge sider af banen og af Vestvolden. Umiddelbart øst for Rødovre Station består området af et villakvarter med haver og forholdsvist brede veje. Mellem Rødovre Station og Brøndbyøster Station er det primært store boligblokke med varierende højde fra 4-16 etager, som grænser op til banen. De højeste blokke er vigtige karaktergivende elementer og markante orienteringspunkter i det forholdsvist flade landskab. Disse markerer, hvor man er i byrummet. Omkring boligblokkene er der åbne, grønne, rekreative arealer, der fletter sig ind mellem bygningerne. Mod syd ligger boligblokkene med en fast, ensartet rytme langs banen. På begge sider af Brøndbyøster Station ligger indkøbstorve omkring et langstrakt, åbent parkareal, der bliver skåret over af banen.
18 18 Visuelle forhold Eksisterende forhold Rumligt forløber banen på denne strækning i en selvstædig korridor omkranset af tæt beplantning, der slører opfattelsen af selve baneterrænet, og som set fra banen skærmer af og giver tilfældige udkig til det omkringliggende byrum. Denne korridor opfattes visuelt som en barriere, der løber igennem byområderne og derved overskærer stisystemer, boligområder og de visuelle kontakter mellem de to sider af banen. Efter Brøndbyøster Station passerer banen på sydsiden et villakvarter og Nørregårdsskolen. Parallelt med banen løber Banestien, som er en vigtig forbindelse mellem boligområderne, institutioner og de rekreative arealer særligt ved Vestvolden. Banestien fungerer visuelt og rumligt som en åben buffer mellem banen og boligområderne. Denne visuelle og rekreativt vigtige forbindelse langs med banen er sårbar for store ændringer. De karaktergivende elementer for denne delstrækning er boligområderne med boligblokke ved Rødovre Station, villakvartererne og boligblokke ved Brøndbyøster Station. Strækningen afsluttes i Vestvolden. Vestvolden er en del af forsvarsanlægget Københavns Sø og Landbefæstning fra slutningen af 1800-tallet og er bygget som en ring omkring København. Anlægget strækker sig fra Utterslev Mose i nord til Avedøre i syd og danner i dag en vigtig rekreativ og biologisk forbindelse omkring København. Vestvoldens karaktergivende elementer er de skovklædte voldanlæg med kanal, voldterræn og voldgrav. Området har en stærk overordnet, lineær struktur. Vestvolden er fredet og er et vigtigt kulturhistorisk, biologisk og rekreativt element. Da volden er sprunget i skov, sløres det oprindelige, markante voldterræn og giver en oplevelse af en række mindre lukkede rum med udsyn til det omkringliggende villakvarter, industriområde og til motorvejen. Kanalens forløb gennem Vestvolden er et sammenhængende rum og forstærker voldens lineære struktur. Vestvolden vurderes sårbar i forhold til forringelser af områdets funktion som spredningskorridor og rekreativt område samt som kulturhistoriske element. Albertslund - Taastrup Strækningen mellem Albertslund og Taastrup består af 2 byområder, der er opdelt af den grønne kile, Store Vejleådal. Omkring Albertslund er bebyggelsen primært tæt-lavt byggeri. Byen med indkøbscentrum ligger nede i terræn i forhold til banen og er dermed visuelt gemt væk for selve banen. Boligområdet øst for stationen har en afskærmende træbeplantning mod banen. Boligområdet vest for banen præges af tæt lavt byggeri bag en støjvold samt af Albertslundstien, der udgør en vigtig rekreativ forbindelse til Store Vejleådal. De karaktergivende elementer på strækningen er kraftvarmeværket, hvis skorsten også fungerer som et orienteringspunkt for området og fra Store Vejleådals åbne flader.
19 19 Visuelle forhold Eksisterende forhold Boligområderne i Albertslund præges af tæt lavt byggeri som langs banen er skærmet mod støj Store Vejleådal strækker sig fra nord for Albertslund og ud til Køge Bugt. Ådalen er aflejret som en tunneldal med markerede og afgrænsede kanter. Den er et vigtigt og tydeligt markant landskabeligt og visuelt træk. Ådalen er en betydelig spredningskorridor og har landskabelig, biologisk, visuel og rekreativ værdi som et bynært fritidsområde. Landskabskarakteren er stærk og tilstanden vurderes at være god. Strækningen fra Store Vejleådal til Taastrup Station består på den nordlige side af banen af et villakvarter og mod syd af et etageboligområde adskilt fra banen ved en række kolonihaver. På grund af banens placering over terræn er der ingen visuel kontakt på tværs af banen mellem de nordlige og sydlige boligområder i Albertslund og Taastrup eller mellem Store Vejleådals arealer. Mellem Albertslund station og Vridsløsevej ligger banen bag en støjvold, men nogenlunde i terræn med omgivelserne. Høje Taastrup-Baldersbrønde Området mellem Høje Taastrup og Baldersbrønde har karakter af et landbrugslandskab med åbne marker, spredte gårde og lunde. Det åbne landskab bliver gennemskåret af Ring 5, der ligger i en dyb nord - sydgående afgravningen og jernbanen, der løber øst - vest. Ring 5 er ført under banen i en dyb afgravning, som banen passerer på bro. Banen, der både ligger på terræn og dæmning, opfattes som en fysisk og visuel grænse i landskabet. Området opleves som et åbent landskabeligt træk i kontrast til den bymæssige strækning. Banen opleves visuelt udefra som en afgrænsning, der opdeler det åbne landskab i mindre rum.
20 20 Visuelle forhold Eksisterende forhold Terræn med åbent landskabeligt træk ved Baldersbrønde
21 21 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen I forbindelse med anlægsfasen bliver der eksproprieret arealer omkring selve baneanlægget og samtidigt eksproprieres midlertidige arealer til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. Der henvises til fagnotat omhandlende arealbehov for en mere detaljeret beskrivelse. De berørte arealer skal ryddes for eksisterende beplantning, bygninger og belægninger og vil visuelt fremstå som arbejdsområder. Efter anlægsperioden bliver arealerne genetableret, så de med tiden får samme udseende som før, men med ny beplantning og nye belægninger mv.
22
23 23 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Grundløsningen Grundløsningen på denne strækning går fra Ny Ellebjerg Station til Baldersbrønde. I fagnotatet behandles Grundløsningen i delområder. Ny Ellebjerg Station-Rødovre Strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Rødovre er præget af blandet boliger og erhverv med spredt boligbebyggelse og boligkaréer. Her medfører 5. sporet ingen synlige ændringer set fra naboområder, da banen allerede er forberedt til et 5. spor. Delstrækningen bliver ikke berørt andet end på sidearealer, hvor banens kanter og skråninger tilpasses i forbindelse med anlæg af det nye spor. Dette har ikke væsentlige visuelle konsekvenser. Oversigtskort over strækningen fra Ny Ellebjerg station til Vestvolden. Rødovre-Vestvolden Konsekvensen af udvidelsen af banen i villakvarteret er delvis inddragelse af haverne. Ved Rødovre Station bliver det sydlige adgangsområde berørt blandt andet ved udvidelsen af den eksisterende gangtunnel. Udvidelsen af tunnelen og reetablering af arbejdsarealer giver mulighed for at behandle adgangsområdet til tunnelen med det formål som er beskrevet under afsnittet Generelt om udvidelse af eksisterende gangtunneller og den medfølgende reetablering af adgangsområder. Adgangsområdet reetableres indenfor arbejdsarealerne. Den endelige udformning af de tidligere arbejdsarealer skal afklares i en aftale mellem Trafikstyrelsen og kommunen.
24 24 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen For at skabe et sammenhængende forløb langs den samlede strækning tænkes båndene af beplantning på sidearealer at fortsætte ind over adgangsarealerne for at danne aftryk til andre væsentlige elementer. De store linjer af trærækker og beplantning i forskellige højder kan føres ind på pladsen og omdannes til en mindre linjestruktur, der består af trappetrin, ramper, siddeplinte, støttemure (evt. beplantede) og forskellige former for lys og inventar. Tilsammen kan disse elementer danne en urban plads, der formidler tilgængeligheden og niveauspringet mellem bebyggelse og tunnellerne/stationerne. Det nye spor anlægges tæt på det eksisterende spor på sydsiden af banen. I Grundløsningen forventes støjskærme opsat langs denne strækning. Som afværgeforanstaltning for den markante kant af skærme kan plantes et visuelt filter bestående af en høj beplantning. Visuelt vil denne løsning sløre opfattelsen af bane og støjskærme oplevet fra terrænniveau. På grund af de høje etageboliger vil der være mange mennesker på denne strækning, der har visuelt udsyn ned til og tværs over banen og vil blive påvirket af støjgener fra banen. På strækningen ligger Brøndbyøster Station, hvor den eksisterende gangtunnel og stationsplads syd for banen skal udvides og ombygges. Afværgeforanstaltning og bearbejdning af adgangsområde og sidearealer kan udføres som beskrevet på Rødovre Station.
25 25 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Plan over Brøndbyøster Station efter anlæg af det nye spor Snit A-A - se plan ovenfor af forplads, sporareal og gangtunnel ved Brøndbyøster Station. Banestien, der løber langs banen som et vigtigt forbindelsesled mellem institutioner, boligområder og rekreative områder som Vestvolden, forlægges mod syd med konsekvenser for de nærmeste nabohaver, jævnfør fagnotat om arealbehov. Eksisterende gangtunnel udvides mod syd. Visuelt og rumligt har forlægning af Banestien og udvidelse af tunnel ringe betydning for området. Ved Vestvolden kan det havde fredningsmæssige konsekvenser, men ingen væsentlige rumlige eller visuelle konsekvenser. Ved Vestvolden skal den eksisterende motorvejsbro udvides. Dette udføres med samme profil, materialer og udseende som den eksisterende bro, så der visuelt og rumligt ikke er nogen konsekvens. Langs med banen opsættes støjskærme, der vil sløre selve opfattelsen af spor og station. Den visuelle og rumlige konsekvens af støjskærme og forslag til afværgeforanstaltning er beskrevet i afsnittet Generelt om støjskærme på den samlede strækning.
26 26 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Oversigtskort over strækningen fra Vestvolden til landskabsstrøget ved Store Vejleådal. Albertslund Taastrup Ved Albertslund Station udvides banen med et femte spor i arealet mod Stationscenteret. Linjeføringen ligger højt i terræn i forhold til Albertslunds center, og der er ingen visuel kontakt mellem byen og banen. Den eksisterende mur mod banen forlægges mod syd. Der er ingen væsentlige visuelle og rumlige ændringer for området. Det nye spor anlægges tæt på det eksisterende spor på sydsiden af banen ved Albertslund station.
27 27 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen På strækningen fra Albertslund Station til Store Vejleådal skærer det 5. spor sig igennem den eksisterende støjvold. Der anlægges en støttemur, så støjvoldens sydlig del bevares. På toppen af den eksisterende støjvold kan anlægges en sti med beplantning. Visuelt og rumligt vil der ikke være væsentlige ændringer i forholdet mellem boligområdet og banen udover, at man kan se ned på banen fra stien. Baneskråningen skal udvides øst for den eksisterende passage af Store Vejleådal, men Store Vejleådal vil rekreativt være upåvirket af det 5 spor. Eksisterende passage under banen opretholdes og udføres med en høj facade mod syd i beton, der sikrer, at det i forbindelse med udvidelsen ikke bliver nødvendigt at inddrage mere areal end i dag. Visuelt og rumligt vurderes denne høje, lige betonflade at være et fremmedelement for ådalen. På den sydlige del af strækningen fra Store Vejleådal til Taastrup Station udvides den eksisterende skråning ind på haveforeningens område. Dette indgreb har både visuelle og rumlige konsekvenser for de berørte kolonihaveejere, da deres havearealer bliver mindre. Plan over området Grøndalsvænge ved Tåstrup Station efter anlæg af det nye spor. Snit A-A - se plan ovenfor - sporareal og støttemur ved Grøndalsvænge. Høje Taastrup-Baldersbrønde Mellem Høje Taastrup og Baldersbrønde i det åbne landbrugslandskab anlægges der en fly-over på bro. Fly-overen krydser den eksisterende bane og Ring 5. Anlægget vil forstærke og tydeliggøre grænse- og barrierevirkningen i det åbne agerlandskab og visuelt og rumligt dele landskabet i mindre rum.
28 28 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Oversigtskort over strækningen fra landskabsstrøget ved Storvejle ådal til Baldersbrønde. For at fastholde den tværgående visuelle forbindelse i det åbne landskab opføres fly-overen på bro over det areal, hvor oplevelsen og indtrykket af det store landskabelige træk er til stede. I områder tæt på eksisterende støjvolde ved Hedehusene og ved tilslutningen til sydlige spor ved Høje Taastrup anlægges flyoveren på dæmning. Bygværket vil visuelt fremstå som en særlig konstruktion, der svæver over åbent terræn. Mellem Høje Taastrup og Baldersbrønde i det åbne landbrugslandskab anlægges der en flyover på bro.
29 29 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Plan over fly-over på bro ved Baldersbrønde dens passage over eksisterende bane og ring 5. Snit A-A se plan ovenfor af det nye baneanlæg til venstre, syd for den eksisterende bane. Snit B-B se plan ovenfor af det nye baneanlæg på fly-over til højre, nord for den eksisterende bane, hvor den krydser Ring 5. Snit C-C se plan ovenfor af det nye baneanlæg til højre, nord for den eksisterende bane.
30 30 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Generelt om udvidelse af eksisterende gangtunneller Generelt på strækningen bliver man som fodgænger og cyklist henvist til at krydse banen i tunnel. Udvidelsen med et 5. spor vil betyde, at tunnellerne skal forlænges og ramper, trapper, cykelparkering og andet skal forlægges. En tunnelforlængelse har den visuelle konsekvens, at tunnellen vil fremtræde længere og mørkere. Ved at udvide selve tunnelåbningen vurderes det, at passagen under jorden opleves lysere og kortere end ved at fastholde eksisterende åbningsbredde. Ved at bearbejde adgangsområdet til tunnelen arkitektonisk i forhold til byrummet og i forhold til banens sidearealer vurderes det, at området efterfølgende vil kunne fremstå mindre bagside-agtigt og mere sammenhængende og imødekommende og dermed bidrage til en større følelse af tryghed og sikkerhed. Efter færdiggørelse af de samlede anlægsarbejder bliver adgangsområdet ved stationerne reetableret indenfor arbejdsarealerne. Den endelige udformning af de tidligere arbejdsarealer skal afklares i en aftale mellem Trafikstyrelsen og kommunen. Generelt om støjskærme på den samlede strækning Der opsættes støjskærme langs med hovedparten af banen. Disse vil hovedsagligt have den samme visuelle konsekvens for landskabet og de omkringliggende arealer uanset, hvor på strækningen de placeres. Visuelt vil skærmene fremstå som en mur i 2-4 meters højde. Banen vil visuelt og rumligt blive tegnet af støjskærmen, som på dele af strækningen kan forstærke oplevelsen af banen som en barriere. Anlægsarbejder for 5. spor vil kun påvirke sydsiden af banen. Løsningsmulighed Som omtalt i Ikke-teknisk resumé etableres der på strækningen mellem Rødovre Station og Vestvolden i denne løsningsmulighed en overdækning over banen. Anlæggets visuelle konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen behandles ikke i dette fagnotat. Der henvises til fagnotat: Kapacitetsudvidelse København Ringsted, Løsningsmulighed Overdækning af banearelaet Rødovre-Brøndbyøster, september 2008.
31 31 Visuelle forhold 0-alternativet 0-alternativet Såfremt der ikke gennemføres en udvidelse af banekapaciteten på strækningen Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde med et 5. spor vil 0-alternativet være den eksisterende bane til Roskilde med mindre kapacitetsudvidelser i form af etablering af to nye spor fra Københavns Hovedbanegård over Gods-banegården til Ny Ellebjerg Station samt et overhalingsspor i Ringsted. Dette betyder, at negative påvirkninger af de visuelle forhold ikke forekommer. Endvidere vil der ikke være mulighed for at give stationsområderne, herunder tunneler og deres adgangsområder på nord og sydsiden af bane, et arkitektonisk og funktionelt løft.
32 Visuelle forhold Udgiver:Trafikstyrelsen Rådgiver: Claus Bjarrum Arkitekter og Marianne Levinsen Landskab aps
33 Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. København-Ringsted projktet
Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg
Læs mereVisuelle forhold Avedøre Havnevej-Baldersbæk. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Visuelle forhold Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Avedøre Havnevej- Baldersbæk Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for Nybygningsløsningen
Læs mereTrafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen
Læs mereArealbehov Ny Ellebjerg Station- Avedøre Havnevej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Arealbehov Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 17. august 2009 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for Nybygningsløsningen på strækningen Ny Ellebjerg Station -.
Læs mereHøringssvar København-Ringsted projektet Valby Lokaludvalg har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted.
Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K Høringssvar København-Ringsted projektet har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted. har behandlet høringssvaret på lokaludvalgets
Læs mereKulturhistoriske interesser Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Kulturhistoriske interesser 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 9. juni 2008 3 Kulturhistoriske interesser Forord Forord Dette fagnotat omhandler kulturhistoriske interesser for 5. sporsløsningen
Læs mereArealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
Arealbehov -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-029-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø
Læs mereVisuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6 Visuelle forhold Indhold
Læs mereArealbehov Ny Ellebjerg Station- Vestvolden og Vestvolden-Baldersbrønde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 8. maj 2008 3 Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for 5. sporsløsningen på strækningerne Ny Ellebjerg Station-. Det er udarbejdet i efteråret
Læs mereVisuelle forhold Havbogårdsvej-Salbyvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Visuelle forhold Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for Nybygningsløsningen mellem Havbogårdsvej
Læs mereNy Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde
Affald og materialeforbrug, Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde 17. juni 2008 København-Ringsted projektet 3 Affald og materialeforbrug, Indhold Indhold
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereNotat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning
Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereNy Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde
Affald og materialeforbrug, Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde København-Ringsted projektet 17. juni 2008 3 Affald og materialeforbrug, Forord Forord
Læs mereRØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011
RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereValby idrætspark Forslag til lokalplan i supplerende høring fra den 3. til den 21. november 2014
Valby idrætspark Forslag til lokalplan i supplerende høring fra den 3. til den 21. november 2014 I denne pjece kan du læse om forslag til ændringer af det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og
Læs mereKulturhistoriske interesser Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Kulturhistoriske interesser Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008 3 Kulturhistoriske interesser Forord Forord Dette fagnotat omhandler kulturhistoriske interesser for Nybygningsløsningen
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereArealbehov Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Arealbehov 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 28. august 2008 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg i Roskilde.
Læs mereKolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet
Kolonihaverapport Nybygningsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Nybygningsløsningen Baggrund Baggrund Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger
Læs mereVibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted Nybygningsløsningen. 30. september København-Ringsted projektet
Vibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Nybygningsløsningen 30. september 2008 København- projektet 3 Vibrationer Forord Forord Dette fagnotat omhandler vibrationer for Nybygningsløsningen på strækningen
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereVisualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013
Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereStøj og vibrationer i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Vestvolden-Baldersbrønde. 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj og vibrationer i anlægsfasen 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet Maj 2009 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen for
Læs mereBILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER
BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården
Læs mereInspiration. Inspiration. Inspiration til bymiljø med kanaler. Bebyggelse i 3 etager. Bebyggelse i 3 etager. Byudvikling i Hedehusene, Idéoplæg
Byudvikling i Hedehusene, Idéoplæg Diagram Delområde A Europlan Arkitekter 03.12.05 Station Busstation Jern ban etra cé Hal Reers esvi nge t IDRÆTSPARK j B% : 80 Etageareal : 48.000 m² Max etageantal :
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mere2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen
2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereNotat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019
Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereNy og eksisterende banes krydsning med Køgevej
Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Den nye bane København Ringsted Notat vedr. økonomiske konsekvenser ved en forøget frihøjde for Køgevej Dato: 15.februar 2013 Versionshistorie 1 Ver. nr.
Læs mereGodkendelse af forslag til tillæg nr. 19 og 19-A til Kommuneplan samt lokalplan og A for forlængelse af Drewsensvej
Dagsordenpunkt Godkendelse af forslag til tillæg nr 19 og 19-A til Kommuneplan 2017-2028 samt lokalplan 10-026 og 10-026- A for forlængelse af Drewsensvej Sagsbehandler: DR28377 Sags-ID: EMN-2017-06124
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereMiljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a
Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og
Læs mereStøj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereMiljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereRoskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet.
Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest
Læs merePlan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN
Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: 07.08.09 / DWN Intro: Disse tre eksempelområder er konkretiseringen af de ideer og metoder, som blev udviklet under arbejdet med formgivningsværktøj.
Læs mere26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel
26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj Gellerupparken og Toveshøj blev bygget sidst i 1960 erne, som et nyt område af Aarhus uden for Ringgaden med lys og luft,
Læs mereAnlægsbeskrivelse Ny Ellebjerg Station- Vestvolden-Baldersbrønde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Anlægsbeskrivelse Ny Ellebjerg Station- Vestvolden- 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 6. maj 2008 3 AnlægsbeskrivelseAnlægsbeskrivelse Forord Forord Dette Fagnotat omhandler anlægsbeskrivelsen
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereNotat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1
Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej
Læs mere11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev
Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale
Læs mereArealbehov Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej
Arealbehov Nybygningsløsningen 29. august 2008 København-Ringsted projektet 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for Nybygningsløsningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre.
Læs merePlanforhold og lovgrundlag, landskab, rekreative interesser Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Baldersbrønde 5. sporsløsningen
Planforhold og lovgrundlag, 5. sporsløsningen København-Ringsted Projektet 29. august 20 3 Planforhold og lovgrundlag, Forord Forord Dette fagnotat omhandler Planforhold og lovgrundlag, for 5. sporsløsningen
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereForudgående høring om kommuneplantillæg for stationsområdet i Måløv
Forudgående høring om kommuneplantillæg for stationsområdet i Måløv Høringsperiode fra 6. marts til 5. april 2018. Der afholdes offentligt møde om planerne i starten af marts (dato indsættes). Forside:
Læs merePlanforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord
Læs mereBYOMDANNELSE VED KOCKSVEJ OG LUNDEBJERGVEJ
BYOMDANNELSE VED KOCKSVEJ OG LUNDEBJERGVEJ Materiale til lokalplan Til Frederikssund Kommune Udvikler: Michael Irgens, Direktør Zolac Danmark Ulrikkenborg Allé 51 2800 Lyngby +45 28116471 mi@zolac.dk www.zolac.dk
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø Fremsendt til ejere Postadresse: Plan Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Lovliggørende
Læs mereHøringsoplæg HØRINGSPERIODE FRA 1. MARTS TIL 5. APRIL Forudgående høring om udvikling af stationsområdet i Måløv
Høringsoplæg HØRINGSPERIODE FRA 1. MARTS TIL 5. APRIL 2018 Forudgående høring om udvikling af stationsområdet i Måløv Oplæg til byomdannelse Baggrund Ballerup Kommune har fået bearbejdet vinderforslaget
Læs mereSKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT
SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig
Læs mereBehandling af høringssvar og emner fra borgermøde
Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger
Læs mereBOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3
BOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3 PROJEKTBESKRIVELSE Området ved Dronningborg Maskinfabrik ønskes omdannet til et attraktivt boligområde, der skal fungere som en naturlig forlængelse
Læs merefaktaark om 5. sporets og nybygningens påvirkning af natur og kultur
greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om 5. sporets og nybygningens
Læs mereSKANDERBORG - FÆLLESSTIEN
Skanderborg Andelsboligforening og Midtjysk boligselskab 301917 IDÉOPLÆG - 02.09.2016-1 OM OPGAVEN 2 - SKANDERBORG - SKOLESTIEN OM OPGAVEN Opgaven er at udforme ideoplæg til en ny fælles sti omkring Skanderborg
Læs mereGARTNERLUNDEN Udbud af storparcel
GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14
U D V I K L I N G S F OR S L A G F OR JON S T R U P C E N T R U M S. 3 15 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 5 Aktiviteter 6 Jonstrup i dag 8 Fremtidens Jonstrup 10 Skitse 12 Visualisering 14 Dato : 22.02.2017
Læs merePlanforhold, arkitektur & landskab, kultur og rekreative forhold
Planforhold, arkitektur & landskab, kultur og rekreative forhold -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-026-7 Banedanmark
Læs mereHedehusene DDO, COWI. Lokalplan Støjskærm langs Brandhøjgårdsvej
Reerslevvej Brandhøjgårdsvej DDO, COWI Lokalplan 4.16.7 Støjskærm langs Brandhøjgårdsvej Hedehusene Lokalplan 4.16.7 Støjskærm langs Brandhøjgårdsvej 2 Høje-Taastrup Kommune Lokalplan 4.16.7 Indhold: Redegørelse
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereNotat om konsekvenser af en etablering af en godstogs-shunt i Århus
ÅRHUS AMT J.nr. 8-50-12-6-3-01 Natur og Miljø Plansekretariatet Den 16. november 2001 KDF Notat om konsekvenser af en etablering af en godstogs-shunt i Århus November 2001 INDLEDNING Det hidtidige arbejde
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereNy bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR
SAG NR. 06.125 HERNING, D. 27.05.2009 DISPOSITIONSFORSLAG Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade INDHOLDSFORTEGNELSE 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Indholdsfortegnelse Arkitektonisk Beskrivelse Situationsplan
Læs mereArealbehov Nybygningsløsningen. Baldersbæk-Havbogårdsvej. København-Ringsted projektet
Arealbehov Baldersbæk-Havbogårdsvej København-Ringsted projektet 29. august 2008 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej. Det er udarbejdet
Læs mereErfaringer med VVM og Natur
Erfaringer med VVM og Natur Hvad sker der fra VVM til færdigt projekt Anne B. Hansen, Banedanmark 14. april 2015 1 Fra VVM til virkelighedens anlægsarbejde når der skabes nye landskaber og ny natur Hvorvidt
Læs mereForslag om ændringer i lokalplanforslag Valby Idrætspark.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 23-10-2014 Sagsnr. 2014-0219154 SUPPLERENDE HØRING Dokumentnr. 2014-0219154-1 Forslag om ændringer i lokalplanforslag Valby Idrætspark.
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereOmråde 9 Svinninge Vejle
Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg
Læs mereRoskilde. København. Køge. Ringsted. Avedøre Havnevej-Baldersbæk, Ishøj Miljøredegørelse 6 høringsudgave. København-Ringsted projektet.
Roskilde København Køge Ringsted September 2008 København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereVisualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009
Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager
Læs mereT RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG. Strukturplan Gødstrup
X S T RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG INDHOLDSFORTEGNELSE Proces Herning XL Eksisterende forhold Infrastruktur Landskab Forudsætninger Byen og konteksten Funktioner Forløbsdiagram
Læs mere