ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
|
|
- Leif Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150 mg total-zink/kg foder. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING NIELS KJELDSEN & JULIE KROGSDAHL UDGIVET: 29. SEPTEMBER 2016 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Forsøg viser, at et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin ikke medførte reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150 mg zink/kg foder. Der var ikke forskel i produktionsværdi, daglig tilvækst, foderudnyttelse, forekomst af diarré eller procent døde og udsatte grise. Der kan forekomme nogen variation i grundfoderets zinkindhold, og både zink og fytase kan variere en del i forhold til det forventede. Den danske norm for zink til slagtesvin er 100 mg total-zink/fesv, hvilket svarer til ca. 105 mg totalzink/kg. SEGES Videncenter for Svineproduktion anbefaler at tilsætte 70 mg zink pr. FEsv for at opfylde normen på 100 mg pr. FEsv og samtidig undgå at overskride den nye EU maksimumgrænse på 120 mg pr. kg, som træder fuldt i kraft juli Er man sikker på, at foderet indeholder minimum 200 % fytase, kan zinktilsætningen sænkes til 40 mg pr. FEsv. 1
2 Baggrund I forbindelse med en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen af DCE, Århus Universitet, oktober 2015 [1] er det tydeliggjort, at der er observeret et stigende indhold af zink og kobber i jorden forårsaget af tilført gylle fra svinebrug. Der tilføres væsentlige mængder af zink, som er langt over de mængder, som planterne fjerner. Især for lokaliteter med smågrise 7-30 kg tilføres der op til 35 gange den mængde, der fjernes. Der udledes ca. 4 gange så meget zink som kobber til landbrugsjorden. Det skyldes dels, at zink anvendes både som tilsætningsstof i form af mikromineral (maks. 150 mg/kg foder inklusiv det naturlige zink i råvarerne), men også som receptpligtigt produkt til bekæmpelse af diarré hos de fravænnede grise (2.500 mg/kg foder). Cirka 30 % af det totale zinkforbrug anvendes som medicinsk produkt, dvs. ca. 70 % anvendes som tilsætningsstof. Med den udbredte anvendelse af fytase i foder (fytase øger tilgængeligheden af det naturlige zink) er det sandsynligt, at zinkindholdet i foder kan reduceres. Den europæiske fødevareautoritet EFSA udsendte en rapport i 2014 [2] med forslag til reduktion af zink i alt foder til svin. Rapporten bygger på indsamlede anbefalinger fra forskellige lande samt en rapport fra Holland [3], hvor der er gennemført et forsøg med smågrise. EFSA foreslog en reduktion af det maksimale zinkindhold i slagtesvinefoder fra 150 til 100 mg zink/kg foder og yderligere en reduktion til 70 mg/kg foder, hvis foderet også indeholdt fytase. Generelt er EFSA-rapportens forslag ikke underbygget med forsøgsresultater for slagtesvin og søer, og bygger således meget ensidigt på det hollandske forsøg med smågrise. Det hollandske forsøg med smågrise konkluderer, at det zinkniveau (tilsat som zinksulfat, hvor vi oftest i Danmark anvender zinkoxid), der giver maksimal vækst og produktivitet er mg zink/kg foder, mens der skal mg zink/kg til for, at de undersøgte blodparametre er maksimerede hos smågrise. Disse niveauer svarer til, at der skal tilsættes mg zink i foderet ud over det naturlige indhold, som skønnes at være mg/kg (i 2016 tilsættes ca.100 mg/kg i Danmark). Da et forsøg med smågrise ikke skønnes at være grundlag nok til at anbefale en generel nedsættelse af zink til alle dyregrupper, er der gennemført et forsøg på Grønhøj med slagtesvin under danske forhold og med zinkoxid som zinkkilde. Foderet indeholdt dobbeltdosis fytase, som er ret udbredt i dansk svinefoder af hensyn til fosforfordøjeligheden. Brug af zink i slagtesvinefoder udgør ca. 42 % af det samlede zinkforbrug hos svin, og da slagtesvin forventes at være mindre sårbare end søer og smågrise ved evt. underforsyning, vil en reduktion i zinktildelingen hos slagtesvin være den bedste og mindst risikable mulighed for en reduktion i den samlede udledning af zink. Blandt andet af den grund har EU i juli 2016 fastlagt et maksimalt indhold af zink i slagtesvinefoder på 120 mg zink/kg, hvilket 2
3 skal være fuldt implementeret juli Det maksimale indhold af zink til søer og smågrise er fastholdt til 150 mg zink/kg. Formålet med afprøvningen var at belyse, om 70 mg zink/kg foder sammenlignet med 150 mg zink/kg foder til slagtesvin har effekt på slagtesvins produktivitet. Materiale og metode Indsættelse og gennemførelse Afprøvningen blev gennemført på SEGES Videncenter for Svineproduktions forsøgsstation Grønhøj. Der indgik ca slagtesvin fordelt på 2 grupper fodret med hhv. 70 og 150 mg total-zink/kg foder. Grisene indgik i forsøget i perioden fra ca. 30 kg til slagtning ved ca. 110 kg. En sti på ca. 8 slagtesvin udgjorde en forsøgsenhed. Der blev gennemført 72 gentagelser (stier) pr. gruppe. Ved indsættelse af grisene ved ca. 30 kg blev der sikret ens kønsfordeling og gennemsnitlig indsættelsesvægt mellem grupperne i hvert hold. Mellem grupperne (stierne) inden for hvert hold måtte der maksimalt være en forskel på ca. 1,5 kg pr. gris i gennemsnitlig startvægt. Der blev accepteret indsættelse af grise, der vejede mellem 29 og 36 kg. Grisene blev mellemvejet ved kg ca. 4 uger efter indsættelse. Forsøgsdesign og foder Begge grupper fik foder med tilsat 200 % fytase (1000 FYT Ronozyme HiPhos). Oprindeligt var det planlagt, at forsøget også skulle indeholde en gruppe helt uden tilsat zink, med et forventet naturligt niveau på 30 mg/kg. De gennemførte zinkanalyser af det producerede foder viste imidlertid, at det ikke var muligt at undgå overslæb at zink i produktionsprocessen. Da det trods en række afhjælpende foranstaltninger ikke var muligt at komme helt ned på det naturlige niveau, blev forsøgsdesignet reduceret til kun at indeholde to grupper med hhv. 70 og 150 mg zink/kg foder, se tabel 1. Foderet blev produceret på Danish Agros afdeling i Sjøllund. Tabel 1. Gruppeinddeling, kg. Forsøgsgruppe 1 2 Fytasedosis, % Forventet naturligt zink, mg/kg [2] Tilsat zink, mg/kg Planlagt zink i alt, mg/kg Der blev produceret to grundblandinger, hvor eneste forskel var, at den ene var en blanding uden tilsat zink og den anden blev tilsat 400 mg zink/kg. Blandingerne var sammensat så de levede op til de danske næringsstofnormer til slagtesvin. Foderet blev leveret som pelleteret foder. Ved hver 3
4 foderproduktion blev der udtaget foderprøver til hasteanalyse for zink. Ud fra de analyserede værdier blev de to grundblandinger sammenblandet i Spotmix-anlægget på Grønhøj, således at de to forsøgsblandinger indeholdt den ønskede zinkmængde. Grundblandingernes sammensætning ses i appendiks 1. Ved hver af otte leveringer af grundblandinger blev den eksakte mængde af de to grundblandinger beregnet, så det ønskede indhold af zink kunne opnås i de to forsøgsblandinger. Et eksempel på, hvor meget af de to grundblandinger, der indgik i forsøgsblandingerne er vist i tabel 2. Tabel 2. Indhold af grundblandinger i de to forsøgsblandinger.* Forsøgsgruppe 1 2 Grundblanding A, % Grundblanding B, % 7 30 Totalt *Indholdet af grundblandinger blev korrigeret ved hver leverance på basis af hasteanalyser af zink Grisene blev fodret ad libitum fra én foderautomat pr. sti og havde adgang til vand 24 timer i døgnet. Foderanalyser Ved produktionen af grundblandingerne blev der udtaget prøver med det automatiske prøveudtagningsudstyr, som foderfabrikken råder over. I de tilfælde, hvor en foderblanding bestod af flere charges (ca kg), blev der taget prøver af hvert charge, og de enkelte prøver blev samlet i en samleprøve, der igen blev neddelt med spalteprøveneddeler. Ved hver foderproduktion blev en af disse prøver gemt i fryseren, mens de andre blev indsendt til kemisk analyse hos Eurofins Steins Laboratorium. Ved hver af otte foderproduktioner blev der udtaget to foderprøver pr. blanding, som blev hasteanalyseret for zink. Derudover blev fire foderprøver pr. blanding analyseret for energi, protein, calcium, fosfor, to prøver for zink, kobber og essentielle aminosyrer og en prøve for fytaseaktivitet. Registreringer Antallet af døde grise og overførte/udtagne grise og foderforbrug blev registreret for perioderne ca og ca kg. Derudover blev grisenes vægt og antal registreret ved indsættelse ved ca. 30 kg, ved mellemvejning ved ca. 55 kg og ved afgang ved ca. 110 kg (beregnet ud fra slagtevægt) og kødprocenten blev registreret. Ligeledes blev der registreret observationer af diarré (ja/nej) tre gange pr. uge pr. sti. Sygdom Dato, årsag og antal behandlede grise pr. sti blev registreret. Sygdomsbehandlingerne blev opgjort som behandlingsdage i alt. 4
5 Statistik Variablerne Vægt ved indsættelse, Slagtevægt, Kødprocent, Produktionsværdi pr. gris og Produktionsværdi pr. stiplads blev analyseret for hele perioden, mens variablerne Daglig tilvækst, Foderoptagelse, Foderudnyttelse blev analyseret for periode 1 (perioden ca. 30 kg til mellemvejning), periode 2 (fra mellemvejning til slagtning) og periode 3 (hele perioden fra indsættelse ved ca. 30 kg til slagtning). Ovenstående variabler er analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS med faktoren gruppe som systematisk effekt. Hold indgik som tilfældig effekt pr. design, og der er i alle analyser for periode 1 og 3 korrigeret for indsættelsesvægt (dog ikke for variablen Vægt ved indsættelse ) og alle analyser for periode 2 korrigeret for vægt ved mellemvejning. For variablerne døde og døde og udtagne er der foretaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmix i SAS, hvor faktoren gruppe indgik som systematisk effekt. Hold indgik som tilfældig effekt per design, og der er korrigeret for startvægt (for periode 1 og periode 3) og vægt ved mellemvejning (periode 2). For variablerne total behandlingsdage i % af foderdage og diarré behandlingsdage i % af foderdage er der foretaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmix i SAS, hvor faktoren gruppe indgik som systematisk effekt. Hold indgik som tilfældig effekt pr. design. Behandlingsdage er for hele perioden. Der er korrigeret for startvægt. Ved beregning af produktionsværdien indgik følgende faktorer: Foderomkostninger i form af et 5-års prissæt på foder (1. september september 2015) Værdien af et kg tilvækst. Gennemsnitlig notering for 30 kg s grise på 372 kr. pr. gris med kg-reguleringer på -6,13 kr./kg (25-30 kg) og + 6,18 kr./kg (30-40 kg). Gennemsnitlig notering for slagtesvin inkl. efterbetaling på 11,01 kr pr. kg. Slagtesvinefoder ( kg): 1,80 kr. pr. FEsv, som er anvendt for begge grupper. Produktionsværdien (primær effektparameter, PV) blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. PV/gris og PV/stiplads/år er beregnet som følgende: PV/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger PV/stiplads pr. år = PV/gris * (365 dage / antal foderdage pr. gris) * staldudnyttelse 5
6 Resultater og diskussion Analyse af foderet Generelt var der fin overensstemmelse mellem det forventede og det analyserede indhold af energi, protein og aminosyrer. Der var i grundblanding A et højere zinkindhold end det forventede niveau på 30 mg zink/kg, mens der i grundblanding B var et lavere zinkindhold end det forventede (appendiks 1). Det afspejler, at det trods anvendelse af renseblandinger ikke var muligt helt at undgå overslæb af zink mellem blandingerne. Dette medførte, at forsøgsblandingerne afveg en smule fra det forventede, men da forsøgsblandingernes indhold af grundblandinger blev korrigeret ved hver levering, så var afvigelsen meget begrænset og uden betydning for forsøgets udslag. Indholdet af fytase var i begge grundblandinger % højere end det tilsatte FTU. Dette er ikke unormalt, da der ofte findes FTU naturligt fytase i foderet, og da der ofte tilsættes mere fytase end deklareret. Produktionsresultater Der blev ikke fundet signifikante forskelle på nogen af de målte produktionsegenskaber. (tabel 3). 6
7 Tabel 3. Produktionsresultater og produktionsværdi. Gruppe 1 2 P-værdi Planlagt zink i alt, mg/kg Faktisk zink i alt, mg/kg * Antal stier, stk Grise ved indsættelse, stk Grise ved mellemvejning, stk Grise ved afslutning, stk Vægt ved indsættelse, kg 32,3 32,3 0,55 Mellemvejning, kg 53,4 52,9 0,14 Slagtevægt, kg 85,5 85,0 0,11 Fra indsættelse (ca. 32 kg) til mellemvejning Daglig tilvækst, g ,13 Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris pr. dag 1,95 1,92 0,16 Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst 2,38 2,41 0,27 Fra mellemvejning (ca. 53 kg) til slagtning Daglig tilvækst, g ,60 Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris pr. dag 3,44 3,43 0,44 Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst 3,06 3,05 0,69 Hele perioden fra 32 kg til slagtning Daglig tilvækst, g ,30 Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris pr. dag 2,93 2,91 0,19 Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst 2,87 2,87 0,93 Kødprocent, % 60,2 60,2 0,69 PV kr. pr. gris 117,4 115,4 0,53 PV kr. pr. stiplads 520,4 510,8 0,54 Produktionsværdi pr stiplads, indeks** ,54 * Det gennemsnitlige indhold af zink i foderet til den enkelte sti er beregnet på basis af det målte forbrug af de to grundblandinger og det analyserede zinkindhold pr. foderleverance. ** Produktionsværdi, beregnet ved hjælp af gennemsnittet af de seneste fem års priser, angivet som indeks med gruppe 2 sat lig med 100. Mindste sikre forskel i indeks er estimeret til 5,9 indekspoint. 7
8 Der var ikke forskel i procent døde og udsatte mellem de to grupper, ligesom der heller ikke var forskel på behandlinger for diarré og andre sygdomme (tabel 4). Der er heller ikke forskel mellem de to grupper på dage, hvor der er observeret diarré i stierne. Tabel 4. Døde og udtagne grise samt sygdomsbehandlinger. Gruppe 1 2 P-værdi Døde, % 3,2 2,0 0,22 Døde og udtagne, % 6,6 4,6 0,13 Total behandlingsfrekvens, Behandlingsdage i % af foderdage 3,0 3,0 0,99 Diarré behandlingsfrekvens, Behandlingsdage i % af foderdage 2,7 2,7 0,89 Dage, hvor der er observeret diarré i % af foderdage 2,1 1,9 0,22 Dette forsøg viser, at der ikke sker en forringelse af produktivitet og sundhed hos slagtesvin, hvis foderets samlede indhold af zink reduceres fra det tilladte maksimale indhold på 150 mg zink/kg til ca. 70 mg zink/kg. Indholdet af fytase var dog ca. 70 % over det ønskede svarende til et indhold på ca. 300 % i forhold til standarddoseringen. Det vides, at fytase frigør den fytatbundne zink i grundfoderet, men det vides ikke præcist, hvor stor forskel, der er i effekt af hhv. 200 og 300 % fytasedosering. Da der ofte i praksis vil være mere fytase i foderet end deklareret (da det naturlige fytase ikke indregnes i deklarationerne og der ofte er mere fytaseaktivitet i fytaseprodukter end angivet) vil den samme overdosering ofte også forekomme i praksis. Det forventede naturlige indhold af zink i grundfoderet blev estimeret til 30 mg/kg foder, hvilket er i overensstemmelse med det af EFSA angivne forventede niveau i europæisk foder uden tilsat zink [2]. Analyserne viste imidlertid, at grundblanding A, som ikke blev tilsat mineralsk zink, i gennemsnit af otte leveringer havde et zinkindhold på 53 mg/kg. Der blev gennemført rensning af foderblandingsanlægget på foderfabrikken før produktion af de enkelte grundblandinger, og der blev anvendt korn som rensemedie. Analyser af rensekornet lå i området mg zink/kg, altså noget over mg/kg, som EFSA angiver for korn. Om det skyldes det reelle indhold i kornet eller det skyldes overslæb af zink i foderanlægget kan ikke afgøres. Hvis det naturlige zinkniveau ligger i området mg zink/kg, viser resultaterne i denne undersøgelse, at en tilsætning af mineralsk zink på mg/kg ikke reducerer slagtesvins produktivitet. Konklusion Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det i 2016 maksimalt tilladte zinkindhold på 150 mg zink/kg foder. Der var ikke forskel i 8
9 produktionsværdi, daglig tilvækst, foderudnyttelse, forekomst af diarré, behandling for diarré samt procent døde og udsatte grise. Foderet var tilsat 200 % fytase, fordi fytase kan frigøre den fytatbundne zink i grundfoderet og dermed reducere behovet for mineralsk zink. Analyser viste, at det faktiske indhold af fytase var ca. 70 % over det forventede indhold, hvilket betyder, at grisene har fået godt 300 % fytase i foderet. Det naturlige indhold i grundfoderet var beregnet til at være 30 mg zink/kg (hvilket EFSA også angiver), men analyser viste et indhold på ca. 50 mg zink/kg i foder, der ikke var tilsat mineralsk zink. Det betyder, at der til forsøgsfoderet, som skulle indeholde i alt ca. 70 mg zink/kg, kun blev tilsat ca mg mineralsk zink/kg i stedet for 40 mg zink/kg som oprindeligt planlagt. I både industrielt og hjemmeblandet foder kan der være nogen variation i grundfoderets zinkindhold, og både zink og fytase kan variere en del i forhold til det forventede, hvilket er indgået i overvejelserne om nedenstående anbefaling. Den danske norm for zink til slagtesvin er 100 mg total-zink/fesv, hvilket svarer til ca. 105 mg totalzink/kg. Det anbefales at tilsætte 70 mg zink pr. FEsv for at opfylde normen på 100 mg pr. FEsv og samtidig undgå at overskride den nyligt vedtagne EU maksimumsgrænsen på 120 mg pr. kg. Er man sikker på, at foderet indeholder minimum 200 % fytase, kan zinktilskuddet sænkes til 40 mg pr. FEsv. Referencer [1] DCE, Aarhus universitet:(2015): Belysning af kobber- og zinkindholdet i jord. Rapport nr [2] EFSA: (2014): Scientific opinion on the potential reduction of the currently authorised maximum zinc content in complete feed. EFSA Journal 2014; 12(5):3668. [3] Bikker P., Jongbloed AW, Verheijen R, Binnendijk GP and van Diepen H: (2011): Zinc requirements of weaned pigs. Report 274. Wageningen UR Livestock Research. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskjær, SEGES Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //LISH// 9
10 Appendiks 1 Oversigt over grundblandingernes råvaresammensætning Grundblandinger Blanding A Blanding B Råvaresammensætning, % Hvede Byg Hvedeklid 2,7 2,7 Sojaskrå Solsikkeskrå 9 9 Palmeolie 1,2 1,2 Melasse 1 1 Kridt 1,4 1,4 Monocalciumfosfat 0,4 0,4 Salt 0,3 0,3 Ronozyme HiPhos 0,025 0,025 Tilsat zink mg/kg Aminosyrer, mikromineraler, vitaminer 0,975 0,935 10
11 Oversigt over grundblandingernes deklarerede og analyserede næringsstofindhold Grundblandinger Blanding A Blanding B Næringsstof Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Zink total mg/kg* FEsv pr 100 kg* 105,2 105,0 105,5 105,0 EFOSi, %* 79,3 80,1 79,4 80,1 EFOS, %* 86,4 87,7 86,4 87,7 Råprotein, %* 16,1 15,9 15,9 15,9 Råfedt %* 3,7 3,5 3,6 3,5 Råaske, %* 4,7 5,1 4,5 5,1 Fosfor g/kg* 5,4 4,8 5,3 4,8 Calcium g/kg* 8,0 7,4 7,5 7,4 Kobber total mg/kg* Vand, %* 12,5 13,5 12,3 13,5 Fytaseaktivitet, FTU/kg, ** Lysin g/kg*** 9,33 9,30 9,32 9,3 Methionin g/kg*** 2,76 2,76 2,68 2,76 Treonin g/kg*** 6,32 6,43 6,10 6,43 *Gennemsnit af 4 analyser pr. levering á 8 leveringer, i alt 32 analyser ** Gennemsnit af 1 analyse pr. levering á 8 leveringer, i alt 8 analyser, dekl. værdi er tilsat mængde, mens analyseret værdi er totalindhold *** Gennemsnit af 2 analyser pr. levering á 8 leveringer, i alt 16 analyser. Tlf.: Fax: vsp-info@seges.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet
ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Læs mereALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1101 Medicinsk zink 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg foder adskilte sig ikke fra 1.500 mg/kg foder, men medførte højere produktivitet
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DAGSORDEN Forbrug og problemer Status på zink
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereREDUCERET FOSFOR TIL SLAGTESVIN VED FASEFODRING MED HØJ FYTASEDOSERING
REDUCERET FOSFOR TIL SLAGTESVIN VED FASEFODRING MED HØJ FYTASEDOSERING MEDDELELSE NR. 1146 Der var ikke forskel i produktionsværdien hos slagtesvin af forskellige mængder fosfor i intervallet 3,7-4,4 gram
Læs mereOVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER
OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereAFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG
AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereBEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Læs mereINGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING
ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion
Læs mereECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereFosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES
Fosfor, fytase og harmoniareal Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Hvad skal i høre om? 2.. Fosforlofter bestemmer krav til jord! Reduceret fosfor i foder giver flere svin pr. ha! Høj dosis af fytase er
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE
Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereAMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER
Støttet af: AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER MEDDELELSE NR. 1135 Dosisresponsforsøg med lysin, methionin og treonin ved et lavt og et højt proteinniveau, hvor maksimal produktivitet
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN
ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 995 Foder med 40 % rug gav en lavere foderoptagelse og tilvækst, men højere kødprocent i forhold til foder uden rug.
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereTEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1147 Ét koncept gav bedre produktivitet og reducerede diarré i forhold til foder tilsat medicinsk zink. Et koncept
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er reduceret til diegivende søer, hvilket har gjort det muligt at sænke minimumsnormen for fordøjeligt protein
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereFIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12
FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereTO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er nu afhængig af besætningens foderudnyttelse og sænket 0,2 g pr. FEsv ved foderforbrug over 2,75 FEsv pr. kg tilvækst fra 30-110
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mere