Analyse 24. februar 2016

Transkript

1 Analyse 24. februar 216 Afgang fra arbejdsmarkedet efter en diskusprolaps Af Edith Madsen Denne analyse undersøger afgangen fra arbejdsmarkedet for lønmodtagere, der bliver ramt af en diskusprolaps. Afgangen til førtidspension undersøges specifikt. Tab af arbejdsevne på grund af sygdom og dermed afgang fra arbejdsmarkedet kan få stor betydning for den enkeltes økonomi og velfærd og dermed også for samfundets samlede velfærd. I hvert af årene er der ca nye personer i den erhvervsaktive alder, der rammes af en diskusprolaps og er i kontakt med sygehusvæsenet. I denne analyse undersøges de ca. 4.4, der diagnosticeres i 28, og som er lønmodtagere i udgangspunktet. Afgangen fra arbejdsmarkedet er ca. 12 pct.point højere efter en diskusprolaps sammenlignet med afgangen i en lignende gruppe uden diskusprolaps, hvor den er ca. 13. pct. Afgangen fordobles altså næsten efter en diskusprolaps. Afgangen til førtidspension er ca. 5,5 pct.point højere efter en diskusprolaps sammenlignet med afgangen i en lignende gruppe uden diskusprolaps, hvor den er ca. 2,5 pct. Afgangen mere end tredobles næsten efter en diskusprolaps. Der er er regionalle forskelle, også når der kontrolleres for baselinekarakteristika. I Midtjylland, Sjælland og Syddanmark er afgangen efter en diskusprolaps 5,5-6,5 pct.point højere end i Hovedstaden, hvor den er ca. 21 pct. ved en diskusprolaps. I Midtjylland er afgangen til førtidspension efter en diskusprolaps 6 pct.point højere end i Hovedstaden, og i Syddanmark er den 3,5 pct.point højere end i Hovedstaden, hvor den er ca. 5 pct. ved en diskusprolaps. Ufaglærte, der får en diskusprolaps, har henholdsvis 5 og 7 pct.point højere sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet sammenlignet med henholdsvis faglærte og personer med videregående uddannelse. Dette gælder, når der kontrolles for arbejdsfunktion. Personer med kontor-, ledelses- og vidensarbejde har væsentligt lavere sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet efter en diskusprolaps sammenlignet med andre arbejdsfunktioner. De regionale forskelle kan skyldes forskelle i behandlingen herunder i genoptræning. I analysen sammenlignes der med en lignende gruppe uden diskusprolaps og der kontrolleres også for en række demografi-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, der

2 kan have betydning for arbejdsmarkedstilknytning. Det kan dog ikke udelukkes, at der er forhold - fx helbredstilstand - der ikke er kontrolleret for, som kan medvirke til at forklare forskellene mellem af regioner. Resultaterne af analysen skal derfor ikke overfortolkes. Anbefaling: Det er samfundsøkonomisk dyrt, når en person forlader arbejdsmarkedet. De regionale forskelle bør analyseres nærmere og afklare om de skyldes forskelle i behandlingen eller andre forhold. Det er særligt interessant, om de øvrige regioner kan lære noget af Region Hovedstaden. Mht. afgangen til førtidspension ved man fra andre studier, at der er forskelle ift. kommunernes praksis mht. visitering førtidspension. Dette kan være en del af forklaringen på de regionale forskelle. Kontakt Ledende økonom, PhD Edith Madsen Tlf em@kraka.org Klik her for at angive tekst. 2

3 1. Indledning Alvorlig sygdom og arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytning efter diskusprolaps Alvorlig sygdom hos personer i den erhvervsaktive alder kan få stor betydning for den enkeltes efterfølgende deltagelse og præstation på arbejdsmarkedet og dermed også for den enkelte og dennes families indkomstforhold. Derudover har det betydning for den samlede samfundsøkonomi, når en person mister eller får nedsat sin arbejdsevne og måske helt må forlade arbejdsmarkedet. I denne sammenhæng spiller sundhedsvæsenet en vigtig rolle. I det danske velfærdssamfund er grundtanken, at alle skal have lige adgang til de sundhedsydelser, de har behov for, og dermed sikre, at alle med samme behov har adgang til den samme behandling. I forhold til muligheden for at fortsætte med at arbejde efter et sygdomsforløb vil dette ud over kvaliteten af behandlingen i sundhedsvæsenet også afhænge af forholdene på arbejdsmarkedet samt af adgangen til velfærdsydelser. I denne analyse undersøges afgangen fra arbejdsmarkedet, særligt til førtidspension, efter en diagnose for diskusprolaps. Der er fokus på, hvorvidt der er regionalle forskelle i afgangen. Hvis et sygdomsforløb på grund af diskusprolaps nedsætter arbejdsevnen, vil man forvente, at det først og fremmest er den fysiske arbejdsevne, der påvirkes. Det kan dog ikke udelukkes, at den psykiske arbejdsevne også påvirkes for eksempel på grund af smerter. I forhold til præstation på arbejdsmarkedet efter et sygdomsforløb er diskusprolaps vigtig, da denne sygdom rammer forholdsvis mange i den erhvervsaktive alder. Derudover er der ikke stor sammenhæng med livsførelse og sandsynlighed for at få sygdommen. 2. Centrale resultater Mange i den erhvervsaktive alder rammes I årene er det ca nye personer pr. år i den erhvervsaktive alder (18-64 årige), der rammes af en diskusprolaps og er i kontakt med sygehusvæsenet, jf. Tabel 1. Dette svarer til ca. pct. af alle personer i den erhvervsaktive alder. Omkring halvdelen af personerne er under år og er dermed langt fra den officielle pensionsalder, når de rammes af en diskusprolaps. Dermed kan sygdommen og den efterfølgende behandling have stor betydning for deres præstation på arbejdsmarkedet i årene derefter. Også for personer der er tæt på pensionsalderen kan sygdommen have betydning for deres videre præstation på arbejdsmarkedet herunder for, hvornår de vælger at gå på pension. I analysen undersøges den del af personerne, der diagnosticeres i 28, og som er lønmodtagere i udgangspunktet. Denne gruppe udgør ca. 4.4 personer. Tabel 1 Personer med diskusprolaps Personer med diskusprolaps af personer i den erhvervsaktive alder (pct.) Median alder (år) Diskusprolaps Alle i den erhvervsaktive alder Anm.: Personer i den erhvervsaktive alder er defineret som årige. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Diskusprolaps øger afgangen fra arbejdsmarkedet betydeligt Resultaterne i Tabel 2 viser, at afgangen fra arbejdsmarkedet er ca. 12 pct.point højere efter en diskusprolaps sammenlignet med afgangen i en kontrolgruppe, hvor den er ca. 13. pct. Dette svarer til en fordobling i afgangen fra arbejdsmarkedet ved en diskusprolaps. Sygdommen har altså stor betydning for den videre tilknytning til arbejdsmarkedet for en stor del 3

4 af dem, der rammes af sygdommen. Afgangen til førtidspension øges med 5,5 pct.point ved en diskusprolaps fra 2,3 pct. i kontrolgruppen, hvilket svarer til lidt mere end en tredobling af afgangen til førtidspension. Dette er ikke overraskende, idet førtidspension netop tildeles ved tab af arbejdsevne, når en person ikke er i stand til at forsørge sig selv. Ifølge tal fra Ankestyrelsen er der i perioden hvert år ca nytilkendelser af førtidspension på grund af sygdomme i bevægeapparatet, herunder på grund af diskusprolaps. Dette svarer til 18-2 pct. af alle nytilkendelser af førtidspension, jf. Tabel 6 i appendiks. Tabel 2 Regionalle forskelle i afgang fra arbejdsmarkedet efter en diskusprolaps Afgang fra arbejdsmarkedet Afgang til førtidspension Forskel i andel ift. Hovedstaden Forskel i andel ift. Hovedstaden Pct. Pct.point Pct. Pct. Pct.point Pct. Med diskusprolaps Hovedstaden 2,7 4,9 Midtjylland 27,1 6,4 ** 3,9 11,1 6,2 ** 126,5 Nordjylland 24,2 3,5 16,9 6,6 1,7 34,7 Sjælland 26,1 5,4 ** 26,1 7,7 2,8 57,1 Syddanmark 26,4 5,7 ** 27,5 8,4 3,5 ** 71,4 Samlet 1 24,8 7,8 Uden diskusprolaps 12,8 2,3 Anm.: I afsnit 4 findes en deltaljeret gennemgang af resultaterne. ** betyder at forskellen ift. Hovedstaden kan skelnes på mindst et 5 pct. signifikansniveau. 1) Beregnet som et vægtet gennemsnit. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Der er regionale forskelle i afgang fra arbejdsmarkedet Forskellene kan skyldes flere ting Analysen viser desuden, at der er regionale forskelle i afgangen fra arbejdsmarkedet ved en diskusprolaps, også når der kontrolleres for forskelle i person-karakteristika, jf. Tabel 2. I Midtjylland, Sjælland og Syddanmark er afgangen efter en diskusprolaps 5,5-6,5 pct.point højere end i Hovedstaden, hvor den er ca. 21 pct. ved en diskusprolaps. Dette svarer til en forskel på 25-3 pct. Afgangen er 3,5 pct.point højere i Nordjylland, men denne forskel er mindre og mere usikker. I Midtjylland er afgangen til førtidspension efter en diskusprolaps 6,2 pct.point højere end i Hovedstaden, og i Syddanmark er den 3,5 pct.point højere end i Hovedstaden, hvor den er ca. 5 pct. ved en diskusprolaps. Dette svarer til forskelle på henholdsvis 125 pct. og 7 pct. ift. afgangen til førtidspension i Hovedstaden. Der er altså betydelige regionale forskelle i afgang til førtidspension. Alt i alt peger resultaterne på, at der er forskelle mellem regionerne. Dette kan skyldes forskelle i behandlingen herunder i genoptræning, forskelle i personkarakteristika, der ikke er kontrolleret for (fx typen af diskusprolaps og generel helbredstilstand), eller kommunale - og dermed regionale - forskelle i arbejdsmarkedsindsatser og tildeling af velfærdsydelser. Blandt andet viser analyser fra AKF, at der er store kommunale forskelle i omfanget af tildeling af førtidspension 1. Da afgang fra arbejdsmarkedet er dyrt både for den enkelte og samfundet, bør man undersøge årsagerne til de regionale forskelle nærmere. 1 Jf. AKF Working Paper, 29: Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob, Christophe Kolodziejczyk, Henrik Lindegaard Andersen, Kræn Blume Jensen og Signe Hald Andersen og AKF Working Paper, 21: Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob En op-følgende analyse, Christophe Kolodziejczyk og Kræn Blume Jensen 4

5 3. Data og metode I dette afsnit beskrives den metodiske tilgang, der anvendes til at afdække de regionale forskelle i afgang fra arbejdsmarkedet efter en diskusprolaps. Endvidere indeholder afsnittet en beskrivelse af det datagrundlag, der anvendes i analysen, herunder af de kontrolvariable, der indgår i den statistiske analyse. Boks 1 Diskusprolaps Diskusprolaps er en sygdom i bevægeapparatet. Diskusprolaps opstår som aldersbetinget nedbrydning af bindevævsringen i diskus. Muligvis disponerer hårdt fysisk arbejde til diskusprolaps. En diskusprolaps opstår ikke udelukkende som følge af den enkeltes livsførelse. Diskusprolaps i lænden, som er den mest udbredte form for diskusprolaps, opstår oftest i 2-4 års alderen, mens diskusprolaps i nakken typisk rammer personer over 4 år, jf. sundhed.dk. Personer der har været i kontakt med hospitalsvæsenet To forskellige kontrolgrupper Analysen er baseret på personer, der har fået en diagnose for diskusprolaps. Den er afgrænset til personer, der i forbindelse med diagnosen er i kontakt med hospitalsvæsenet enten til nærmere undersøgelse (fx røntgen eller skanning) og/eller behandling (operation). For en beskrivelse af diskusprolaps se Boks 1. Personerne identificeres ved brug af Landspatientregisteret. Denne afgrænsning skyldes, at det ikke er muligt at identificere personer, der får stillet diagnosen for diskusprolaps i praksissektoren, men ikke er i kontakt med hospitalssektoren. Hos en del af diskusprolapspatienterne stilles diagnosen hos den praktiserende læge, og behandlingen består udelukkende af speciel fysisk træning af ryggen. Denne type af patienter er altså ikke med i analysen. Afgrænsningen er vigtig ift. fortolkningen af eventuelle forskelle mellem regionerne. Hvis der i regionerne er meget forskellig praksis ift. at henvise til videre undersøgelse i hospitalssektoren (fx røntgen og skanning), kan patientgrupperne i de forskellige regioner være forskellige ift., hvor alvorlig deres diskusprolaps er. En sådan underliggende forskel er svær at tage højde for i analysen og vil vanskeliggøre fortolkninger af eventuelle regionale forskelle. I analysen undersøges afgang fra arbejdsmarkedet for personer, der har fået diskusprolaps i 28. I analysen benyttes to forskellige kontrolgrupper som sammenligningsgrundlag for dermed at isolere mest muligt af betydningen af selve diskusprolapsen. De to kontrolgrupper er følgende: Kontrolgruppe 1: diagnose for diskusprolaps i 213 Kontrolgruppe 2: stikprøve af alle i den erhvervsaktive alder (uden diskusprolaps) En mere detaljeret beskrivelse af de to kontrolgrupper findes i Boks 2. En velegnet kontrolgruppe skal ligne diskusprolapsgruppen En velegnet kontrolgruppe er en, hvor personsammensætningen ligner den i diskusprolapsgruppen. Dette skal gælde for alle personlige karakteristika, der har betydning for afgangen fra arbejdsmarkedet. På denne måde sikres det, at eventuelle forskelle i afgang mellem diskusprolaps- og kontrolgruppen ikke skyldes underliggende forskelle mellem de to grupper. Hvis det eksempelvis er sådan, at diskusprolapsgruppen har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor højere risiko for at forlade arbejdsmarkedet, end kontrolgruppen, vil en sammenligning ikke isolere effekten af at få en diskusprolaps. I analysen vælges en kontrolgruppe, der forventes at ligne diskusprolapsgruppen. Derudover inkluderes nogle af de personlige karakteristika, der forventes at have betydning for arbejdsmarkedstilknytning, som kontrolvariable i analyserne. En detaljeret beskrivelse af dataudvælgelsen findes i Boks 3. 5

6 Boks 2 Kontrolgrupperne Kontrolgruppe 1 (diskusprolaps i 213): Kontrolgruppe 1 består af personer, der på et senere tidspunkt (i 213) får en diagnose for diskusprolaps. Det forventes, at denne gruppe og diskusprolapsgruppen har ens personsammensætning ift. en række karakteristika herunder ikke-observerede karakteristika som fx generel helbredstilstand. Eneste forskel er, hvornår de får en diskusprolaps. Kontrolgruppen bruges som sammenligningsgrundlag i perioden , hvor det forventes, at deres afgang fra arbejdsmarkedet endnu ikke er påvirket af diagnosen for diskusprolaps. Dette beskrives nærmere nedenfor. Kontrolgruppe 2 (stikprøve af alle i den erhvervsaktive alder uden diskusprolaps): Kontrolgruppe 2 består af en tilfældig stikprøve af alle i den erhvervsaktive alder, der ikke har en diagnose for diskusprolaps i årene Denne gruppe og diskusprolapsgruppen har forskellig personsammensætning, jf. beskrivelsen nedenfor. Dette skyldes, at ikke alle i befolkningen har lige stor risiko for at blive ramt af sygdommen. Kontrolvariable Diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 1 ens I analysen kontrolleres der for centrale demografiske variable (alder og køn), der kan påvirke afgangen fra arbejdsmarkedet. De ældste personer i analysepopulationen vil have alderen, hvor det er muligt at gå på efterløn. Alderen har selvsagt stor betydning for afgangen fra arbejdsmarkedet. Derudover er det vigtigt at inkludere variable, der har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen og dermed afgangen fra arbejdsmarkedet. Der kontrolleres derfor også for indkomst, uddannelsesniveau og jobfunktion i udgangspunktet. Ift. alder, køn, bopælsregion, uddannelse, arbejdsfunktion og indkomst er diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 1 er forholdsvis ens, jf. Tabel 8 i appendiks. Kontrolgruppe 2 er en tilfældig stikprøve af alle i den erhvervsaktive alder, og kan således også bruges til at sammenligne diskusprolapspatienter med befolkningen generelt. Tabellen viser, at region Syddanmark er overrepræsenteret i diskusprolapsgrupperne (28-3 pct. mod 21 pct. i populationen) mens Hovedstaden er underrepræsenteret. I forhold til uddannelsesniveau er andelen af ufaglærte nogenlunde ens i alle grupper. Faglærte er overrepræsenterede i diskusprolapsgrupperne (43 pct. mod 38 pct. i populationen), og personer med videregående uddannelser er tilsvarende underrepræsenterede i diskusprolapsgrupperne. I forhold til arbejdsfunktion er ledelses- og vidensarbejde underrepræsenteret i diskusprolapsgrupperne (3-31 pct. mod 37 pct. i populationen), ligesom den højeste indkomstkvartil er højere i populationen. 6

7 Boks 3 Dataudvælgelse Grundpopulationen er alle personer i alderen år (den erhvervsaktive alder) i hvert af årene På baggrund af Landspatientregistret identificeres alle personer i grundpopulationen, der er blevet diagnosticeret med en diskusprolaps i årene Dette gøres ved hjælp af den såkaldte aktionsdiagnose (ADIAG), som angiver ICD-1-koden (klassifikation af sygdomme) for den diagnose, der har ført til kontakt med sygehusvæsenet. De følgende typer af aktionsdiagnoser for diskusprolaps er udvalgt: DM5 (A,B,C,D,E,F), DM51 (A,B,C,D,E,F), DM52, DM51 (A,G), DM511 (A,B,C,D,E,F,H,I) og DM512 (A,B,C,D,E,F,G). I grundpopulationen udvælges patienter med første diagnose i perioden Årstallet referer til første gang i perioden , hvor personen optræder med en diagnose for diskusprolaps. Herefter kobles andre registerdataoplysninger i perioden på følgende grupper: Diskusprolapsgruppen (får diskusprolapsdiagnose i 28) Kontrolgruppe 1 (får diskusprolapsdiagnose i 213) Kontrolgruppe 2 (stikprøve af alle i den erhvervsaktive alder uden diskusprolapsdiagnose) Der kobles med information omkring arbejdsmarkedsstatus (RAS), bopæl (BEF), indkomst (INDH, INDK) og uddannelse (UDDA). I selve analysen udvælges personer der er: Lønmodtagere i november 26 (RAS) Findes i RAS i alle årene (8 år) Den maksimale alder er i 26 er 57 år, idet den maksimale alder i grundpopulationen er 64 år Personer hvor arbejdsfunktionen er Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, ekskl. medhjælpere udelades, da denne gruppe ikke har afgang fra arbejdsmarkedet, når der betinges på ovenstående kriterier Alle baseline karakteristika (alder, køn, uddannelse, arbejdsfunktion, indkomst) refererer til 26. Region referer til bopælsregion i året 28. Arbejdsmarkedsstatus er baseret på RAS (novemberstatus) og opdelt i følgende kategorier: Bruttoledige Selvstændige Lønmodtagere Uden for arbejdsstyrken: Under uddannelse Førtidspension Modtager folkepension, efterløn el. andre pensioner Modtager andre velfærdsydelser (herunder kontanthjælp) Øvrige Kontrolgruppe 1 er bedste sammenligningsgrundlag Alt i alt er kontrolgruppe 1 og diskusprolapsgruppen forholdsvis ens, når der sammenlignes med de observerede person-karakteristika, der medtages i denne analyse. Derfor vil analyserene først og fremmest baseres på sammenligninger med denne kontrolgruppe. Forskellene mellem diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 2 illustrerer, at diskusprolaps ikke rammer fuldstændigt tilfældigt ift. bopælsregion, indkomst, uddannelse og arbejdsfunktion. 7

8 Lønmodtagere i udgangspunktet Udvikling i arbejdsmarkedsstatus for lønmodtagere Analysepopulationen er personer, der i udgangspunktet er lønmodtagere og får en diskusprolaps i 28. Mere specifikt er de lønmodtagere 2 år inden, de får diagnosen for diskusprolaps i 28. I 26 udgør lønmodtagere ca. 75 pct. af de personer, der diagnosticeres med en diskusprolaps i 28, jf. Tabel 7 i appendiks. en er lidt højere i de to kontrolgrupper særligt i kontrolgruppe 2. Figur 1 viser udviklingen i andelen, der er uden for arbejdsstyrken samt i andelen, der er på førtidspension i årene , for personer der i udgangspunktet er lønmodtagere. Udviklingen i diskusprolapsgruppen sammenlignes med udviklingen i kontrolgruppe 1 (diskusprolapsdiagnose i 213). Figuren viser, at andelen uden for arbejdstyrken stiger betydeligt i diskusprolapsgruppen sammenlignet med kontrolgruppe 1 allerede i 28, hvor diagnosen stilles. en på førtidspension i diskusprolapsgruppen begynder at stige i 29, som er året efter, at diagnosen stilles og ender også med at være betydeligt højere end i kontrolgruppen. Dette skyldes, at det tager tid at ansøge om og få tilkendt førtidspension. Figur 1 uden for arbejdsstyrken og på førtidspension for diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 1 Førtidspension, kontrol 1 Uden for arbejdsstyrken, kontrol 1 Førtidspension, diskus Uden for arbejdsstyrken, diskus Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsstatus 3 år efter diskusprolaps I analysen undersøges arbejdsmarkedsstatus i 3 år efter diagnose for diskusprolaps. For at kunne anvende gruppen, der får en diagnose for diskusprolaps i 213, som en meningsfuld kontrolgruppe, skal det sikres, at andelen uden for arbejdsstyrken i denne gruppe ikke er steget på grund af den senere diagnose for diskusprolaps i 213. I forhold til andelen på førtidspension skal man på den anden side tage højde for at eventuel tilkendelse af førtidspension for diskusprolapsgruppen (med diagnose i 28) tager tid. Derfor vælges arbejdsmarkedsstatus i 211, som altså er 3 år efter diskusprolapsgruppen får diagnosen for diskusprolaps og 2 år inden kontrolgruppen får diagnosen for diskusprolaps. 8

9 Samme udvikling i alle regioner Sammenligning med kontrolgruppe 1 bedste grundlag Diskusprolaps har stor betydning for afgang fra arbejdsmarkedet Den samme udvikling som beskrevet ovenfor ses i hver af regionerne med tendens til lidt hurtigere stabilisering af andelen, der er uden for arbejdsstyrken i Nordjylland og Midtjylland, jf. Figur 2 i appendiks. Idet analysen blandt andet fokuserer på forskelle mellem regionerne, er det vigtigt, at der ikke er betydelige forskelle mellem regionerne, der skyldes forskelle i udviklingen over tid. Figur 3 og Figur 4 i appendiks viser de tilsvarende grafer, hvor diskusprolapsgruppen sammenlignes med kontrolgruppe 2 (stikprøve af den fulde population). I forhold til kontrolgruppe 1 stiger andelen uden for arbejdsstyrken i kontrolgruppe 2 ikke i årene Dette skyldes, at kontrolgruppe 2 er en tilfældig stikprøve af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som altså i modsætning til kontrolgruppe 1 ikke alle rammes af sygdom i 213. Kontrolgruppe 2 forventes altså at have bedre helbred end Kontrolgruppe 1 i årene I sammenligningen af diskusprolapsgruppen med kontrolgruppe 2 er tidspunktet for, hvornår man undersøger arbejdsmarkedsstatus ikke vigtig, så længe tilpasningen i diskusprolapsgruppen har fundet sted. På den anden side forventes kontrolgruppe 1 at ligne diskusprolapsgruppen mere end kontrolgruppe 2 både ift. observerede og ikke-observerede karakteristika (fx generel helbredstilstand). Dermed udgør kontrolgruppe 1 et bedre sammenligningsgrundlag end kontrolgruppe 2. Analyseren laves dog med begge kontrolgrupper. Resultaterne i sammenligningen med kontrolgruppe 2 findes i appendiks. Tabel 3 viser arbejdsmarkedsstatus i 211 for personerne i de forskellige grupper, der i udgangspunktet er lønmodtagere. 27 pct. af diskusprolapsgruppen er uden for arbejdsstyrken i 211, mens tallet er henholdsvis 13 pct. og 1 pct. i kontrolgruppe 1 og kontrolgruppe 2. Der er altså en betydeligt højere afgang i diskusprolapsgruppen. En del af denne afgang skyldes afgang til førtidspension. I diskusprolapsgruppen er 9 pct. på førtidspension i 211, mens tallet er 1,5-2,5 pct. i kontrolgrupperne. En diskusprolaps ser altså ud til at have stor betydning for den videre deltagelse på arbejdsmarkedet. Tabel 3 Arbejdsmarkedsstatus i 211 for personerne, der er lønmodtagere i 26 Diskusprolaps Kontrolgruppe 1 Kontrolgruppe 2 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Bruttoledige 147 3,4 27 4, ,6 Selvstændige 96 2,2 12 2, ,7 Lønmodtagere , , ,6 Uden for arbejdsstyrken , , Førtidspension 383 8,8 13 2, ,4 Samlet Anm.: Se Boks 3 for en mere detaljeret beskrivelse af gruppen uden for arbejdsstyrken. Danmarks Statistik, Statistikbanken. 4. Resultater I dette afsnit beskrives resultaterne af den statistiske analyse, hvor regionale forskelle i afgangen fra arbejdsmarkedet herunder til førtidspension undersøges. Forskelle mellem regionerne i afgang fra arbejdsmarkedet Tabel 4 viser regionale forskelle i den samlede afgang fra arbejdsmarkedet ved en sammenligning af diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 1. Uden kontrolvariable viser tabellen, at en diagnose for diskusprolaps øger afgangen med 8,5 pct.point i Hovedstaden og med yder- 9

10 ligere 6,5-7,5 pct.point i forhold til Hovedstaden i de andre regioner. Afgangen for diskusprolapsgruppen er altså betydeligt højere uden for Hovedstaden. I kontrolgruppen er der ikke signifikante forskelle mellem regionerne, når analysen laves uden kontrolvariable. Der er en tendens til lidt lavere afgang i kontrolgruppen i Midtjylland og Syddanmark, når analysen laves med kontrolvariable. Bemærk at region refererer til patientens bopæl i Tabel 4 Afgang fra arbejdsmarkedet, diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 1 Model 1 Model 2 Model 3 Estimat Std.fejl Estimat Std.fejl Estimat Std.fejl Diskusprolaps,85***,16,79***, Region Midtjylland -,16,14 -,33**,13 -,29**,13 Nordjylland -,1,22 -,18,2 -,12,2 Sjælland,11,18,2,17,5,17 Syddanmark -,8,13 -,27**,13 -,22*,13 Region x diskusprolaps Midtjylland,77***,23,76***,22,64***,22 Nordjylland,69**,33,52*,31,35,32 Sjælland,66**,28,63**,27,54**,27 Syddanmark,77***,22,71***,21,57***,21 Konstant 33***, Uddannelse Nej Ja Ja Uddannelse x diskusprolaps Nej Nej Ja Arbejdsfunktion Nej Ja Ja Arbejdsfunktion x diskusprolaps Nej Nej Ja Køn Nej Ja Ja Alder Nej Ja Ja Alder x diskusprolaps Nej Nej Ja Indkomst Nej Ja Ja Anm.: Referenceregion: Hovedstaden. Model 1: kun regions-dummyer, Model 2: med kontrolvariable, Model 3: med kontrolvariable i interaktion med dummy for diskusprolaps, det fulde output fra regressionsanalysen i Model 2 og 3 findes i Tabel 9 i appendiks. *** signikant forskellig fra på 1 pct. signifikansniveau, ** signikant forskellig fra på 5 pct. signifikansniveau, * signikant forskellig fra på 1 pct. signifikansniveau. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Forskelle mellem regionerne også med kontrolvariable Uddannelse og jobfunktion stor betydning for afgang fra arbejdsmarkedet Yderligere viser Tabel 4, at der fortsat er forskelle mellem regionerne, når der kontrolleres for person-karakteristika. I Model 3 med kontrolvariable og interaktion mellem disse og diskusprolapsgruppen er afgangen i Midtjylland, Sjælland og Syddanmark 5,5-6,5 pct.point højere end i Hovedstaden. I Nordjylland er afgangen 3,5 pct.point højere end i Hovedstaden (forskellen er dog ikke statistisk signifikant). De regionale forskelle i afgang fra arbejdsmarkedet kan altså ikke forklares med forskelle i alder, køn, uddannelsesniveau, arbejdsfunktion, m.v. Bemærk dog at der er forholdsvis stor usikkerhed på størrelsen af de regionale forskelle standardafvigelsen er forholdsvis høj. Ud over de regionale forskelle i afgang viser regressionsanalysen, at der er variation i afgangen ift. person-karakteristika. Afgang fra arbejdsmarkedet for ufaglærte, der får diskusprolaps er 5-7 pct.point højere end for faglærte og dem med videregående uddannelse, der får 2 28 er året, hvor diskusprolapsgruppen får diagnosen for diskusprolaps. 1

11 diskusprolaps. For kontrolgruppen er der kun mindre og ikke signifikante forskelle på afgang ift. uddannelsesniveau. Med hensyn til arbejdsfunktion er afgangen 8-16,5 pct.point højere for arbejdsfunktionerne inden for service, salg, håndværk, montering og transport samt andet manuelt arbejde sammenlignet med kontor-, ledelses- og vidensarbejde i diskusprolapsgruppen. Forklaringen på disse forskelle kan være, forskelle i hvor alvorlig sygdommen er, forskelle i behandlingen, og forskelle på hvordan en diskusprolaps påvirker den enkeltes arbejdsevne. Hvis en diskusprolaps betyder nedsættelse af særligt den fysiske arbejdsevne, vil den fortsatte deltagelse på arbejdsmarkedet afhænge af, hvor stort et element af fysisk arbejde der er i den enkeltes jobfunktion i udgangspunktet samt muligheden for at skifte til en anden jobfunktion, der er mindre fysisk krævende. En anden forklaring kan være, at jobfunktion i et vist omfang er en proxy for den generelle tilknytning til arbejdsmarkedet og at variablen dermed opfanger forskelle i sandsynligheden for forlade arbejdsmarkedet ved sygdom. Dog er der i analysen kontrolleret for både uddannelses- og indkomstniveau, som også forventes at have betydning for arbejdsmarkedstilknytning. Alt i alt viser resultaterne, at uddannelse og arbejdsfunktion har stor betydning for den videre arbejdsmarkedstilknytning ved en diskusprolaps. Disse forskelle bør undersøges nærmere for at afklare, hvorvidt de opstår i sundhedsvæsenet, eller det skyldes forhold på arbejdsmarkedet, som rammer særligt de ufaglærte med manuelle jobfunktioner og betyder særlig høj afgang fra arbejdsmarkedet for denne gruppe. Også forskelle mellem regionerne i afgang til førtidspension (Næsten) samme resultat ved sammenligning med kontrolgruppe 2 Undersøger ikke effekt på indkomst Opsummering Tabel 5 viser, resultaterne fra en tilsvarende analyse af afgangen til førtidspension. Tabellen viser, at med kontrolvariable bliver forskellene 6.2 pct.point i Midtjylland og henholdsvis 3,5 og 3 pct.point i henholdsvis Syddanmark og Sjælland. Der er altså en betydelig forskel på afgangen til førtidspension særligt mellem Hovedstaden og Midtjylland. Dette kan blandt andet forklares med, at der er kommunale forskelle ift. tildeling af førtidspension. Som ved den samlede afgang fra arbejdsmarkedet mindskes de regionale forskelle, når kontrolvariable inkluderes i analysen. I forhold til afgang fra arbejdsmarkedet og til førtidspension findes lignende resultater, når der sammenlignes med kontrolgruppe 2 (stikprøve af alle erhvervsaktive), jf. Tabel 9 og Tabel 11 i appendiks. Hovedresultaterne er at afgangen er lavere i Hovedstaden end i de andre regioner, samt at afgangen til førtidspension er betydeligt højere særligt i Midtjylland sammenlignet med i Hovedstaden. Analysen undersøger ikke, om de personer, der får diskusprolaps, er i stand til at opretholde samme indkomstniveau, som før de blev syge. Det er åbenlyst af stor interesse også at undersøge, hvorvidt de personer, der fortsætter på arbejdsmarkedet efter en diskusprolaps kan opretholde samme lønindkomst. I tilfælde af at et sygdomsforløb efter behandling resulterer i nedsat arbejdsevne vil den fortsatte deltagelse på arbejdsmarkedet først og fremmest afhænge af, hvor meget arbejdsevnen er reduceret. Det kan eksempelvis være muligt fortsat at varetage et job, men arbejde mindre. Dette vil i givet fald betyde et fald i lønindkomsten. Derudover vil det være interessant at undersøge, hvorvidt de, der forlader arbejdsmarkedet på grund af tab af arbejdsevne som følge af en diskusprolaps kan opretholde deres disponible indkomst niveau enten ved udbetaling fra en privat forsikrings- eller pensionsordning og/eller ved førtidspension. Alt i alt peger denne analyse på, at både bopælsregion, uddannelsesniveau og arbejdsfunktion har betydning for afgangen fra arbejdsmarkedet efter en diskusprolaps. Dette gælder også for afgangen til førtidspension. De regionale forskelle, som er hovedfokus i denne analyse, bør undersøges nærmere, for at afklare om det skyldes forskelle i behandlingen eller andre forhold. 11

12 Tabel 5 Afgang til førtidspension, diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 1 Model 1 Model 2 Model 3 Estimat Std.fejl Estimat Std.fejl Estimat Std.fejl Diskusprolaps,31***,8,26***,7 - - Region -,1,6 -,7,6 -,4,6 Midtjylland,3,9 -,3,9,1,9 Nordjylland,15*,9,8,9,11,8 Sjælland,5,6 -,3,6,1,6 Syddanmark,31***,8,26***,7 -,17,26 Region x diskusprolaps Midtjylland,68***,13,68***,13,62***,13 Nordjylland,31*,18,26,17,17,18 Sjælland,31*,16,34**,16,28*,16 Syddanmark,42***,12,42***,12,35***,12 Konstant,19***, Uddannelse Nej Ja Ja Uddannelse x diskusprolaps Nej Nej Ja Arbejdsfunktion Nej Ja Ja Arbejdsfunktion x diskusprolaps Nej Nej Ja Køn Nej Ja Ja Alder Nej Ja Ja Alder x diskusprolaps Nej Nej Ja Indkomst Nej Ja Ja Anm.: Referenceregion: Hovedstaden. Model 1: kun regions-dummyer, Model 2: med kontrolvariable, Model 3: med kontrolvariable i interaktion med dummy for diskusprolaps, det fulde output fra regressionsanalysen i Model 2 og 3 findes i Tabel 1 i appendiks. *** signikant forskellig fra på 1 pct. signifikansniveau, ** signikant forskellig fra på 5 pct. signifikansniveau, * signikant forskellig fra på 1 pct. signifikansniveau. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. 12

13 5. Appendiks Tabel 6 Nytilkendelser til førtidspension Antal Bevægeapparatsygdomme Samlet Pct bevægeapparatsygdomme 2,5 19,2 19, 19,4 18,2 14,9 Anm.: trådte en ny førtidspensionslov i kraft, som begrænser tilkendelse af førtidspension. Ankestyrelsen. Tabel 7 Arbejdsmarkdesstatus i 26 Diskusprolaps Kontrol 1 Kontrol 2 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Bruttoledige 188 3, , ,5 Selvstændige 278 4, , ,1 Lønmodtagere , , , Uden for arbejdsstyrken 96 15, , ,5 Førtidspension 291 5, , ,6 Samlet Egne beregninger baseret på registerdata, Danmarks Statistik. 13

14 Figur 2 uden for arbejdsstyrken og på førtidspension for diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 1, opdelt på regioner a) Hovedstaden b) Midtjylland c) Nordjylland d) Sjælland e) Syddanmark Førtidspension, kontrol 1 Uden for arbejdsstyrken, kontrol 1 Førtidspension, diskus Uden for arbejdsstyrken, diskus Anm.: ene er for personer, der er lønmodtagere i 26. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. 14

15 Figur 3 uden for arbejdsstyrken og på førtidspension for diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 2 Førtidspension, kontrol 2 Uden for arbejdsstyrken, kontrol 2 Førtidspension, diskus Uden for arbejdsstyrken, diskus Anm.: ene er for personer, der er lønmodtagere i 26. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. 15

16 Figur 4 uden for arbejdsstyrken og på førtidspension for diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 2, opdelt på regioner a) Hovedstaden b) Midtjylland c) Nordjylland d) Sjælland,4,4 e) Syddanmark Førtidspension, kontrol 2 Uden for arbejdsstyrken, kontrol 2 Førtidspension, diskus Uden for arbejdsstyrken, diskus Anm.: ene er for personer, der er lønmodtagere i 26. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. 16

17 Tabel 8 Beskrivende statistik Diskusprolaps Kontrol 1 Kontrol 2 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Arbejdsmarkedsstatus Bruttoledige 147 3,4 27 4, ,6 Selvstændige 96 2,2 12 2, ,7 Lønmodtagere , , ,6 Uden for arbejdsstyrken , 473 1, ,7 Førtidspension 383 8,8 13 2, ,4 Bopæl Hovedstaden , , ,3 Midtjylland , , ,1 Nordjylland 421 9, , ,4 Sjælland 68 14, , ,4 Syddanmark , , ,8 Uddannelsesniveau Ufaglært ,8 Faglært , , , Videregående , , Uoplyst 56 1,3 57 1,3 335,9 Arbejdsfunktion Ledelses- og vidensarbejde , ,5 Kontor 354 8, , ,4 Service og salg , , ,9 Håndværkspræget , , ,6 Montering og transport 353 8, , ,1 Andet manuelt , , Militær 39,9 37,8 31,8 Uoplyst , , ,6 Køn Mænd , , ,5 Kvinder , , ,5 Alder 25. percentil Median percentil Gennemsnit 41, 39,2 39, Standardafvigelse 9,1 9,4 1,4 Løn 25. percentil Median percentil Gennemsnit Standardafvigelse Anm.: Se Boks 2 for en beskrivelse af kontrolgrupperne. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. 17

18 Tabel 9 Afgang fra arbejdsstyrken, diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 1 Model 2 Model 3 Koefficient Standardfejl Koefficient Standardfejl Diskusprolaps,79***,15,68,75 Region Midtjylland -,33**,13 -,29**,13 Region x diskusprolaps Nordjylland -,18, Sjælland Syddanmark -.27** *.13 Midtjylland.76***.22.64***.22 Nordjylland.52* Sjælland.63**.27.54**.27 Syddanmark.71***.21.57***.21 Uddannelse Faglært -.35*** Uddannelse x diskusprolaps VU -.43*** Uoplyst.119*** **.58 Faglært -.52**.21 VU -.7***.25 Uoplyst Arbejdsfunktion Ledelses- og vidensarbejde Arbejdsfunktion x diskusprolaps Kontor Service og salg Håndværkspræget.71* Montering og transport.114*** Andet manuelt.14*** Uoplyst.74* Ledelses- og vidensarbejde.6.74 Kontor Service- og salg Håndværkspræget Montering og transport.164**.8 Andet manuelt Uoplyst Køn Kvinde.43***.9.41***.9 Alder * **.12.28** *** ***.18 Alder x diskusprolaps Indkomstkvartil 2. kvartil -.63*** *** kvartil -.186*** *** kvartil -.216*** ***.22 Konstant.234***.43.24***.5 Observationer R Anm.: Reference: Region: Hovedstaden; Uddannelse: Ufaglært, Arbejdsfunktion: Militært arbejde, Alder: 2-35 år, Køn: Mand, 1. indkomstkvartil. Bemærk at i Model 2 er koefficienten for diskusprolaps den gennemsnitlige effekt af diskusprolaps, mens den i Model 3 er effekten for referencegruppen. Koefficienten i Model 3 er altså ikke umiddelbart sammenlignelig med koefficienten i Model 2. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. 18

19 Tabel 1 Afgang til førtidspension, diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 1 Model 2 Model 3 Koefficient Standardfejl Koefficient Standardfejl Diskusprolaps,26***,7 -,17,26 Region Midtjylland -,7,6 -,4,6 Region x diskusprolaps Nordjylland -,3,9,1,9 Sjælland,8,9,11,8 Syddanmark -,3,6,1,6 Midtjylland,68***,13,, Nordjylland,26,17,62***,13 Sjælland,34**,16,17,18 Syddanmark,42***,12,28*,16 Uddannelse Faglært,1,6,2,6 Uddannelse x diskusprolaps VU -,4,7,2,7 Uoplyst,2,28,32,33 Faglært -,2,13 VU -,11,15 Uoplyst -,23,55 Arbejdsfunktion Ledelses- og vidensarbejde -,2,14 -,2,7 Arbejdsfunktion x diskusprolaps Kontor -,2,16 -,8,1 Service- og salg,12,15 -,16**,8 Håndværkspræget,2,15,,6 Montering og transport,47***,17,9,9 Andet manuelt,33**,16,12,11 Uoplyst,37**,15,22**,9 Ledelses- og vidensarbejde,,27 Kontor,14,3 Service og salg,58**,29 Håndværkspræget,41,29 Montering og transport,78**,33 Andet manuelt,42,31 Uoplyst,31,29 Køn Kvinde,14**,6,14**,6 Alder 36-4,21***,6,11**, ,42***,7,22***,6 46-5,62***,8,5***, ,67***,8,46***,9 Alder x diskusprolaps 36-4,22*, ,41***, ,25, ,41***,16 Indkomstkvartil 2. kvartil -,41***,14 -,41***,14 3. kvartil -,67***,14 -,67***,14 4. kvartil -,87***,15 -,86***,14 Konstant,34*,19,53***,14 Observationer R 2,57,61 Anm.: Reference: Region: Hovedstaden; Uddannelse: Ufaglært, Arbejdsfunktion: Militært arbejde, Alder: 2-35 år, Køn: Mand, 1. indkomstkvartil. Bemærk at i Model 2 er koefficienten for diskusprolaps den gennemsnitlige effekt af diskusprolaps, mens den i Model 3 er effekten for referencegruppen. Koefficienten i Model 3 er altså ikke umiddelbart sammenlignelig med koefficienten i Model 2. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik 19

20 Tabel 11 Afgang fra arbejdsstyrken, diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 2 Model 2 Model 3 Koefficient Standardfejl Koefficient Standardfejl Diskusprolaps 17***,12,72,62 Region Midtjylland -,3,4 -,2,4 Region x diskusprolaps Nordjylland -,11**,5 -,9,5 Sjælland -,4,5 -,3,5 Syddanmark,8*,4,1**,4 Midtjylland,53***,18,4**,18 Nordjylland,56**,25,35,25 Sjælland,74***,22,64***,21 Syddanmark,44**,17,29*,17 Uddannelse Faglært -,28***,4 -,23***,4 Uddannelse x diskusprolaps VU -,39***,4 -,34***,4 Uoplyst,66***,21,56***,22 Faglært -,45***,17 VU -,5**,21 Uoplyst,44,7 Arbejdsfunktion Ledelses- og vidensarbejde -,25*,14 -,28**,14 Arbejdsfunktion x diskusprolaps Kontor -,2,15 -,27*,15 Service og salg -,1,15 -,14,15 Håndværkspræget,3**,15,18,15 Montering og transport,46***,15,23,15 Andet manuelt,45***,15,24,15 Uoplyst,22,15,1,14 Ledelses- og vidensarbejde,12,61 Kontor,47,64 Service- og salg 19*,63 Håndværkspræget 7*,64 Montering og transport 92***,66 Andet manuelt 7***,65 Uoplyst 11*,63 Køn Kvinde,18***,3,18***,3 Alder 36-4,6,4,6, ,14***,4,12***,4 46-5,16***,4,16***, ***,5 92***,6 Alder x diskusprolaps 36-4,1, ,15, ,5, ,23,21 Indkomstkvartil 2. kvartil -,72***,8 -,74***,8 3. kvartil -58***,8-6***,8 4. kvartil -8***,8-82***,8 Konstant 6***,16 13***,16 Observationer R Anm.: Reference: Region: Hovedstaden; Uddannelse: Ufaglært, Arbejdsfunktion: Militært arbejde, Alder: 2-35 år, Køn: Mand, 1. indkomstkvartil. Bemærk at i Model 2 er koefficienten for diskusprolaps den gennemsnitlige effekt af diskusprolaps, mens den i Model 3 er effekten for referencegruppen. Koefficienten i Model 3 er altså ikke umiddelbart sammenlignelig med koefficienten i Model 2. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. 2

21 Tabel 12 Afgang til førtidspension, diskusprolapsgruppen og kontrolgruppe 2 Model 2 Model 3 Koefficient Standardfejl Koefficient Standardfejl Diskusprolaps,38***,6 -,19,26 Region Midtjylland,5***,2,5***,2 Region x diskusprolaps Nordjylland,2,2,3,2 Sjælland,3*,2,4**,2 Syddanmark,7***,2,8***,2 Midtjylland,59***,12,53***,12 Nordjylland,27*,15,16,15 Sjælland,41***,14,35***,13 Syddanmark,36***,11,29***,11 Uddannelse Faglært -,1,2 -,1,2 Uddannelse x diskusprolaps VU -,1,2,1,2 Uoplyst,2*,12,21*,11 Faglært -,2,11 VU -,13,13 Uoplyst -,11,46 Arbejdsfunktion Ledelses- og vidensarbejde,1,3 -,,1 Arbejdsfunktion x diskusprolaps Kontor,,4 -,3,2 Service og salg,6,4 -,1,2 Håndværkspræget,12***,4,8***,2 Montering og transport,24***,5,14***,3 Andet manuelt,13***,4,5*,3 Uoplyst,14***,4,7***,2 Ledelses- og vidensarbejde,7,26 Kontor,25,29 Service- og salg,62**,28 Håndværkspræget,38,29 Montering og transport,8**,31 Andet manuelt,63**,3 Uoplyst,57**,28 Køn Kvinde,3*,2,3*,2 Alder 36-4,14***,2,13***, ,22***,2,18***,2 46-5,29***,3,25***, ,39***,3,35***,2 Alder x diskusprolaps 36-4,18, ,42***, ,48***, ,49***,14 Indkomstkvartil 2. kvartil -,34***,5 -,34***,5 3. kvartil -,5***,5 -,5***,5 4. kvartil -,59***,5 -,59***,5 Konstant,32***,5,38***,4 Observationer R 2,48,54 Anm.: Reference: Region: Hovedstaden, Uddannelse: Ufaglært, Arbejdsfunktion: Militært arbejde, Alder: 2-35 år, Køn: Mand, 1. indkomstkvartil. Bemærk at i Model 2 er koefficienten for diskusprolaps den gennemsnitlige effekt af diskusprolaps, mens den i Model 3 er effekten for referencegruppen. Koefficienten i Model 3 er altså ikke umiddelbart sammenlignelig med koefficienten i Model 2. Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. 21