Danmark. Børnefattigdom i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark. Børnefattigdom i"

Transkript

1 Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber, deres udviklingsmuligheder og trivsel. Fattig? Af Line Johansen og Zenia Ebbesen Børnefattigdom som socialt problem er psykologisk set uudforsket herhjemme. Som psykologer står vi derfor over for en særlig udfordring, når vi i vores arbejde møder fattige børn. Der er brug for et psykologisk bidrag til at forstå de vanskeligheder, som kan være forbundet med en opvækst i økonomisk knaphed. Har det konsekvenser ikke at være i besiddelse af en ny mobiltelefon, der ligner de andre børns? Hvilken betydning kan en begrænset økonomi have for børns livssituation? Svarene på den type spørgsmål indskriver sig i en ideologisk diskussion om forbrug og rører samtidig ved et samfundsmæssigt tabuiseret emne: børnefattigdom. Emnet fattigdom har på det seneste haft bred mediemæssig, politisk og folkelig bevågenhed, blandt andet på grund af finanskrisen. Interessen skyldes desuden udgivelsen af en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009), der konkluderer, at fattigdom udgør et stigende samfundsproblem. Ifølge rapporten viser fattigdommen sig fx ved, at der er børn i Danmark, som ikke har mulighed for at deltage i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter eller har adgang til materielle goder på lige fod med andre børn. Fattigdomsdiskussionen har dog især været præget af stor uenighed om, hvad fattigdom er, hvem der bør betegnes som fattige, og om Danmark overhovedet har et reelt fattigdomsproblem. Diskussionen tager ofte afsæt i en skelnen mellem to forskellige betydninger af fattigdom, henholdsvis fattigdom som et absolut eller et relativt fænomen. Det absolutte fattigdomsbegreb bygger på forestillingen om et minimum af ressourcer i forhold til fysisk overlevelse, mens det relative fattigdomsbegreb inkluderer sociale og kulturelle aspekter ved fattigdommen. Man regnes her for fattig, hvis man er afskåret fra det, som kan karakteriseres som almindeligt forbrug, og fra at deltage i samfundet. Den danske regering argumenterer for, at der ikke findes fattigdom i Danmark, og mener derfor, at der ikke er brug for en officiel fattigdomsgrænse, hvilket beror på en absolut fattigdomsforståelse. Regeringens fattigdomsforståelse har været mødt af hård kritik fra forskningsinstitutioner og interesseorganisationer (CASA, Red Barnet m.fl.), der argumenterer for, at Danmark officielt bør operere med et relativt fattigdomsbegreb. I tråd med dette argument mener vi, at det er meningsløst at diskutere fattigdomsspørgsmålet i en dansk kontekst ud fra absolutte mål, da absolut fattigdom kun forekommer i begrænset omfang i Danmark. Danmark bør efter vores opfattelse have en officiel fattigdomsgrænse, der kan fungere som et fælles udgangspunkt for bekæmpelse af fattigdom. Den nuværende uklarhed om begrebsdefinitioner og målemetoder kan føre til, at de sociale og psykologiske følger af børnefattigdom ikke diskuteres eller tildeles nogen nævneværdig opmærksomhed, hvilket risikerer at medføre handlingslammelse. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om fattigdom er et politisk tabuiseret emne, måske fordi det udfordrer en fremherskende diskurs om lighed i det danske samfund? Under alle omstændigheder tyder noget på en politisk uvilje til at diskutere fattigdomsspørgsmålet. Der er derfor brug for en ens forståelse af begrebet fattigdom, således at det skal kunne rumme hele samspillet af økonomiske, sociale og kulturelle aspekter. Samtidig skal fattigdomsbegrebet være let at anvende i praksis. Men hvordan kan vi forstå konsekvenserne af børnefattig- Psykolog nyt

2 dom i Danmark ud fra et psykologisk perspektiv? Det spørgsmål har været omdrejningspunktet i vores speciale (Ebbesen & Johansen 2009), hvor vi søger svar på, hvilken betydning økonomisk knaphed kan have for børns individualisering, deres sociale deltagelse og deres selvforståelse. At være social om det materielle Den eksisterende forskning i børnefattigdom i en dansk kontekst er primært deskriptiv og består af få kvantitative (Deding og Gerstoft 2009, Hussain 2003 og 2004) og kvalitative (Sloth 2004, Hammer-Helmich & Sørensen 2005, Espersen 2006) undersøgelser. Det er dog stadig muligt med udgangspunkt i disse at belyse de konsekvenser, en opvækst i økonomisk knaphed kan have for børnenes oplevelse af deres hverdag. Med afsæt heri vil vi argumentere for, at de materielle forbrugsmuligheder kan blive afgørende for børnenes muligheder for kompetenceudvikling og social deltagelse på tværs af arenaer som hjem, skole, fritid og jævnaldrende. Børnene skal kunne skelne mellem de værdier, der gælder hjemme, og dem, der findes i skolen Materielle forbrugsmuligheder spiller en rolle for børnenes muligheder for social deltagelse blandt jævnaldrende. Børnene i disse undersøgelser beskriver, at det er vigtigt at have ting som mobiltelefoner, tøj og legetøj, hvis de vil være med i børnegruppen. Flere fortæller, hvordan de føler sig fremmede eller ignorerede, når de ikke kan deltage i snakken med de andre. De er i høj grad bevidste om, hvem der har hvilke ting børnene bedømmer sig selv og hinanden ud fra klare vurderingsdimensioner, hvor det materielle forbrug er centralt. Ud fra Bourdieus (2007) terminologi kan det materielle forbrug forstås som den symbolske kapital i børnegruppen. Social forhandling om positionering blandt kammeraterne bliver således i høj grad påvirket af, om børnene er i besid- modelfotos: bam/scanpix 4 Psykolog nyt

3 delse af disse særlige ting, hvad der kan betyde, at børnene får tildelt en perifer position i børnegruppen. Der ses i de empiriske undersøgelser tegn på, at nogle af børnene i en tidlig alder er udsat for social marginalisering, og det har konsekvenser for deres muligheder for kompetenceudvikling i barndommen og dermed livschancerne i voksenalderen. Ifølge Corsaro (2002) præsenterer jævnaldrendearenaen andre muligheder for kompetenceudvikling, end både hjemmet og skolen kan tilbyde, hvorfor det er afgørende for børn at blive inkluderet i børnegruppen. Børnenes samvær med jævnaldrende kan på baggrund af deres økonomiske forudsætninger blive præget af manglende jævnbyrdighed: For det første fortæller børnene, at de bliver venner med børn, som ligner dem selv nogle gange, fordi de ikke har andre muligheder. Børnene deler altså socioøkonomiske livsomstændigheder. Men hvis deres venner ligeledes er ressourcesvage, hvilken betydning har det så for børnenes kompetenceudvikling? For det andet ses der tegn på, at børnene aktivt adskiller hjemme- og jævnaldrendearenaen, idet de forsøger at undgå at tage andre børn med hjem. Dels fordi der typisk er ringe plads og de ikke har eget værelse, dels fordi der ikke er de samme muligheder for leg og samvær hjemme hos dem, da familierne ofte ikke har råd til at anskaffe computere eller Play Station. Familiens økonomiske forhold bliver således afgørende for børnenes sociale deltagelsesmuligheder i hjemmet. At børnene bestræber sig på ikke at integrere hjemmearenaen med jævnaldrendearenaen, kan få følger, da netop de jævnaldrende har stor betydning for børnenes deltagelse på tværs af arenaer, herunder hvilket udbytte børnene kan få på skolearenaen. Da fattigdom ikke kun indebærer begrænsede økonomiske ressourcer, men ofte også færre sociale og kulturelle ressourcer, kan der være stor forskel på, hvilke krav og forventninger børnene mødes af hjemme og i skolen. Børnene skal derfor kunne skelne mellem de værdier, ressourcer og adfærdsforventninger, der gælder hjemme, og dem, der findes i skolen. På den baggrund skal de kunne opbygge og anvende deres kompetencer, så de kan indgå i forskellige sociale kontekster. De jævnaldrende kan her i særlig grad være med til at støtte det enkelte barns deltagelse. Én undersøgelse (Espersen 2006) retter fokus på børnenes skoleliv og deres trivsel. Det er her påfaldende, at en stor del af børnene ikke trives. Grunden er typisk børnenes sociale relationer. Flere af børnene er udsat for mobning fra de andre elever, mens andre føler sig uden for det sociale fællesskab i skolen. Der ses her flere centrale perspektiver. Det første er samspillet mellem social og faglig trivsel, hvor børnenes velbefindende har indflydelse på deres muligheder for både at deltage i undervisning og tilegne sig stoffet. Vi kan være bekymrede for, om en del af børnene har et dobbelthandicap i form af sociale og faglige vanskeligheder. Et andet perspektiv er, hvilken betydning dårlig trivsel og mobning har for børnenes selvforståelse. Ifølge den norske psykolog Underlid (2005) er fattigdom ofte forbundet med en følelse af skam, der kan forstærkes af en udbredt forståelse af, at skylden for den dårlige økonomi udelukkende bæres af forældrene. En kombination af dårlig trivsel, mobning og skam fører til dårligt selvværd og en negativ selvforståelse og får igen konsekvenser for børnenes deltagelse og kompetenceudvikling. Det er vanskeligt at sætte fingeren på, hvilken betydning den økonomiske faktor har for børnenes dårlige trivsel, men det er åbenlyst, at den kan betyde, at fattige børn udelukkes fra børnefællesskabet. Psykolog nyt

4 modelfotos: bam/scanpix 6 Psykolog nyt

5 litteratur En anden vigtig arena er fritidslivet, hvor børnene er bevidste om, at de ikke har de samme muligheder som andre. Det gælder materielt forbrug og socialt, fx at tage på ferier og ture med familien og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Nogle af børnene bliver afskåret fra at deltage i et almindeligt fritidsliv, da der måske er krav om kontingent, som forældrene ikke kan betale. Da fritidslivet både indeholder muligheder for fællesskab og udvikling af venskaber samt social, personlig og fysisk kompetenceudvikling, er dette altså aspekter ved hverdagslivet, som de økonomiske rammer sætter en stopper for. Andre børn deltager i fritidsaktiviteter, men begrænset, eftersom forældrene ikke har råd til at betale for det påkrævede udstyr: fodboldstøvler eller deltagerbetaling ved ture og konkurrencer. Børnene her deltager altså på andre præmisser end de andre børn og får ikke det fulde udbytte af de muligheder, som et almindeligt fritidsliv kan give. Fattige forældre skal være bedre forældre Med dårlige økonomiske rammer skal forældrene i højere grad være i besiddelse af personligt overskud, kreativitet og et velfungerende socialt netværk. I undersøgelserne beskriver nogle af børnene, hvordan deres forældre har været i stand til at skaffe en mobiltelefon til deres børn enten ved at trække på netværket eller fx ved at reparere en mobiltelefon fundet i storskrald. Nogle få børn har været på ferie med forældrene, fordi de har kunnet låne et kolonihavehus af en slægtning, og andre har benyttet sig af tilbuddene fra de mange frivillige organisationer, så børnene fx er kommet en uge til Bornholm i sommerferien. At benytte sig af de muligheder, som trods alt tilbydes økonomisk trængte familier, kræver dog også et overskud, som flere af forældrene ikke nødvendigvis er i besiddelse af. I Deding og Gerstofts (2009) kvantitative undersøgelse af børnefattigdom i Danmark ses der, at børnenes familier ofte består af enlige forsørgere, at forældrene typisk ikke er i arbejde, at der ses en højere andel af ufaglærte, og at familien ofte har etnisk minoritetsbaggrund. Hvis vi sammenholder med en undersøgelse af social eksklusion af Elm Larsen (2004), er det iøjnefaldende, at netop disse grupper i højere grad risikerer at være socialt ekskluderet. Det er derfor sandsynligt, at forældrenes muligheder for at trække på et socialt netværk kan være forringede. Samtidig viser flere undersøgelser (fx Schultz-Jørgensen et al. 2004), at økonomisk knaphed indebærer højere risiko for helbreds- og sundhedsmæssige problemer. Derfor mener vi, at forældrene ofte ikke vil kunne leve op til kravet om at kompensere for familiens begrænsede økonomiske ressourcer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009): Dahl, S., Quitzau J., Vilhelmsen, J. (17. marts 2009). Fattigdommen vokser: Markant flere fattige siden Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: www. ae.dk/files/ae_markant-flere-danskere-lever-i-fattigdom.pdf Bourdieu, P. (2007). Den praktiske sans. Hans Reitzels Forlag. Gylling. Corsaro, W.A. (2002). Barndommens sociologi. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. København. CASA (2008): Deding, M. og Gerstoft, F. (2009) Børnefattigdom i Danmark SFI, København. Ebbesen, Z.A., Johansen, L.L. (2009): Børnefattigdom. Et spørgsmål om flerkontekstuel ressourcefattigdom. Københavns Universitet. Elm Larsen, J. (2004). Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede. Socialforskningsinstituttet. København. Espersen, L.D. (2006) Opvækst med afsavn. Interview om børns trivsel i familien, skole og fritid, når familiens økonomi er stram. SFI og Red Barnet, København. Hammer-Helmich, L. & Sørensen, K.(2005). Et indblik i fattige børns oplevelse af sundhed. En ensom kamp. Speciale ved Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hussain, M.A. (2004) Børnefattigdom i Danmark Tema: Fattigdommens dynamik. SFI/Red barnet, København. Hussain, M.A. (2003) Børnefattigdom i danske kommuner SFI, København. Sloth, D.A. (2004) Færre penge end andre børn. Interviewundersøgelse med børn fra familier med lav indkomst. SFI, København. Underlid, K. (2005) Fattigdommens Psykologi. Opplevning av fattigdom i det moderne Noreg. Det Norske Samlaget, Gjøvik. Det er i den sammenhæng påkrævet at gøre op med den opfattelse, at fattige familier selv bærer skylden for deres livsomstændigheder. I stedet bør man have blik for de strukturelle forholds betydning. Fattigdom er et samfundsproblem, ikke et individuelt problem. Denne børnegruppe mødes også i skolen og fritidslivet af færre ressourcer til at imødekomme deres særlige udfordringer. Risikoen ved at påtvinge forældrene ansvaret er, at man mister de egentlige problemer af syne, og at børnene lades i stikken. Line Johansen og Zenia Ebbesen, cand.psych. Psykolog nyt

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos

Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Børnefattigdom i velfærdsstaten? anders bøggild christensen, lektor, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA University

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Skitse til Dansk handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom februar 2011

Skitse til Dansk handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom februar 2011 Skitse til Dansk handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom februar 2011 En økonomisk fattigdomsgrænse fortæller ikke hele historien om en opvækst i fattigdom, og penge baner ikke hele vejen til det

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

LIVSKVALITET OG KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN

LIVSKVALITET OG KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN D. 16. JUNI 2014 LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN LIVSKVALITET OG Elsebeth Kjær Olesen University College Syddanmark, Pædagoguddannelsen Aabenraa KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION Tegn: 64.417 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD RAMME FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD I KOLDING KOMMUNE FORORD Kolding Kommunes ramme for pædagogiske læreplaner blev sidst revideret i 2011. Siden 2011 er der imidlertid sket en række

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Hvis Aktiv Fritid ikke havde været en mulighed.hva så??

Hvis Aktiv Fritid ikke havde været en mulighed.hva så?? Hvis Aktiv Fritid ikke havde været en mulighed.hva så?? Projekt Aktiv Fritid, februar 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Vurdering fra socialrådgiver... 4 Servicelovens

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom

Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom Heidi Sørensen November 2010 Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom 8 CASA, November 2010 ISBN 978-87-92384-66-9

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer]

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer] 17 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG NR. 17. 2008 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 17, 9. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt 1 case (hyppige korrelationsfund) og 4 analytiske spor Nordiska Barnavårdskongressen 26.-28. august 2015 i Turku (PPs in Danish; Oral presentation in English)

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere