Danmark. Børnefattigdom i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark. Børnefattigdom i"

Transkript

1 Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber, deres udviklingsmuligheder og trivsel. Fattig? Af Line Johansen og Zenia Ebbesen Børnefattigdom som socialt problem er psykologisk set uudforsket herhjemme. Som psykologer står vi derfor over for en særlig udfordring, når vi i vores arbejde møder fattige børn. Der er brug for et psykologisk bidrag til at forstå de vanskeligheder, som kan være forbundet med en opvækst i økonomisk knaphed. Har det konsekvenser ikke at være i besiddelse af en ny mobiltelefon, der ligner de andre børns? Hvilken betydning kan en begrænset økonomi have for børns livssituation? Svarene på den type spørgsmål indskriver sig i en ideologisk diskussion om forbrug og rører samtidig ved et samfundsmæssigt tabuiseret emne: børnefattigdom. Emnet fattigdom har på det seneste haft bred mediemæssig, politisk og folkelig bevågenhed, blandt andet på grund af finanskrisen. Interessen skyldes desuden udgivelsen af en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009), der konkluderer, at fattigdom udgør et stigende samfundsproblem. Ifølge rapporten viser fattigdommen sig fx ved, at der er børn i Danmark, som ikke har mulighed for at deltage i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter eller har adgang til materielle goder på lige fod med andre børn. Fattigdomsdiskussionen har dog især været præget af stor uenighed om, hvad fattigdom er, hvem der bør betegnes som fattige, og om Danmark overhovedet har et reelt fattigdomsproblem. Diskussionen tager ofte afsæt i en skelnen mellem to forskellige betydninger af fattigdom, henholdsvis fattigdom som et absolut eller et relativt fænomen. Det absolutte fattigdomsbegreb bygger på forestillingen om et minimum af ressourcer i forhold til fysisk overlevelse, mens det relative fattigdomsbegreb inkluderer sociale og kulturelle aspekter ved fattigdommen. Man regnes her for fattig, hvis man er afskåret fra det, som kan karakteriseres som almindeligt forbrug, og fra at deltage i samfundet. Den danske regering argumenterer for, at der ikke findes fattigdom i Danmark, og mener derfor, at der ikke er brug for en officiel fattigdomsgrænse, hvilket beror på en absolut fattigdomsforståelse. Regeringens fattigdomsforståelse har været mødt af hård kritik fra forskningsinstitutioner og interesseorganisationer (CASA, Red Barnet m.fl.), der argumenterer for, at Danmark officielt bør operere med et relativt fattigdomsbegreb. I tråd med dette argument mener vi, at det er meningsløst at diskutere fattigdomsspørgsmålet i en dansk kontekst ud fra absolutte mål, da absolut fattigdom kun forekommer i begrænset omfang i Danmark. Danmark bør efter vores opfattelse have en officiel fattigdomsgrænse, der kan fungere som et fælles udgangspunkt for bekæmpelse af fattigdom. Den nuværende uklarhed om begrebsdefinitioner og målemetoder kan føre til, at de sociale og psykologiske følger af børnefattigdom ikke diskuteres eller tildeles nogen nævneværdig opmærksomhed, hvilket risikerer at medføre handlingslammelse. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om fattigdom er et politisk tabuiseret emne, måske fordi det udfordrer en fremherskende diskurs om lighed i det danske samfund? Under alle omstændigheder tyder noget på en politisk uvilje til at diskutere fattigdomsspørgsmålet. Der er derfor brug for en ens forståelse af begrebet fattigdom, således at det skal kunne rumme hele samspillet af økonomiske, sociale og kulturelle aspekter. Samtidig skal fattigdomsbegrebet være let at anvende i praksis. Men hvordan kan vi forstå konsekvenserne af børnefattig- Psykolog nyt

2 dom i Danmark ud fra et psykologisk perspektiv? Det spørgsmål har været omdrejningspunktet i vores speciale (Ebbesen & Johansen 2009), hvor vi søger svar på, hvilken betydning økonomisk knaphed kan have for børns individualisering, deres sociale deltagelse og deres selvforståelse. At være social om det materielle Den eksisterende forskning i børnefattigdom i en dansk kontekst er primært deskriptiv og består af få kvantitative (Deding og Gerstoft 2009, Hussain 2003 og 2004) og kvalitative (Sloth 2004, Hammer-Helmich & Sørensen 2005, Espersen 2006) undersøgelser. Det er dog stadig muligt med udgangspunkt i disse at belyse de konsekvenser, en opvækst i økonomisk knaphed kan have for børnenes oplevelse af deres hverdag. Med afsæt heri vil vi argumentere for, at de materielle forbrugsmuligheder kan blive afgørende for børnenes muligheder for kompetenceudvikling og social deltagelse på tværs af arenaer som hjem, skole, fritid og jævnaldrende. Børnene skal kunne skelne mellem de værdier, der gælder hjemme, og dem, der findes i skolen Materielle forbrugsmuligheder spiller en rolle for børnenes muligheder for social deltagelse blandt jævnaldrende. Børnene i disse undersøgelser beskriver, at det er vigtigt at have ting som mobiltelefoner, tøj og legetøj, hvis de vil være med i børnegruppen. Flere fortæller, hvordan de føler sig fremmede eller ignorerede, når de ikke kan deltage i snakken med de andre. De er i høj grad bevidste om, hvem der har hvilke ting børnene bedømmer sig selv og hinanden ud fra klare vurderingsdimensioner, hvor det materielle forbrug er centralt. Ud fra Bourdieus (2007) terminologi kan det materielle forbrug forstås som den symbolske kapital i børnegruppen. Social forhandling om positionering blandt kammeraterne bliver således i høj grad påvirket af, om børnene er i besid- modelfotos: bam/scanpix 4 Psykolog nyt

3 delse af disse særlige ting, hvad der kan betyde, at børnene får tildelt en perifer position i børnegruppen. Der ses i de empiriske undersøgelser tegn på, at nogle af børnene i en tidlig alder er udsat for social marginalisering, og det har konsekvenser for deres muligheder for kompetenceudvikling i barndommen og dermed livschancerne i voksenalderen. Ifølge Corsaro (2002) præsenterer jævnaldrendearenaen andre muligheder for kompetenceudvikling, end både hjemmet og skolen kan tilbyde, hvorfor det er afgørende for børn at blive inkluderet i børnegruppen. Børnenes samvær med jævnaldrende kan på baggrund af deres økonomiske forudsætninger blive præget af manglende jævnbyrdighed: For det første fortæller børnene, at de bliver venner med børn, som ligner dem selv nogle gange, fordi de ikke har andre muligheder. Børnene deler altså socioøkonomiske livsomstændigheder. Men hvis deres venner ligeledes er ressourcesvage, hvilken betydning har det så for børnenes kompetenceudvikling? For det andet ses der tegn på, at børnene aktivt adskiller hjemme- og jævnaldrendearenaen, idet de forsøger at undgå at tage andre børn med hjem. Dels fordi der typisk er ringe plads og de ikke har eget værelse, dels fordi der ikke er de samme muligheder for leg og samvær hjemme hos dem, da familierne ofte ikke har råd til at anskaffe computere eller Play Station. Familiens økonomiske forhold bliver således afgørende for børnenes sociale deltagelsesmuligheder i hjemmet. At børnene bestræber sig på ikke at integrere hjemmearenaen med jævnaldrendearenaen, kan få følger, da netop de jævnaldrende har stor betydning for børnenes deltagelse på tværs af arenaer, herunder hvilket udbytte børnene kan få på skolearenaen. Da fattigdom ikke kun indebærer begrænsede økonomiske ressourcer, men ofte også færre sociale og kulturelle ressourcer, kan der være stor forskel på, hvilke krav og forventninger børnene mødes af hjemme og i skolen. Børnene skal derfor kunne skelne mellem de værdier, ressourcer og adfærdsforventninger, der gælder hjemme, og dem, der findes i skolen. På den baggrund skal de kunne opbygge og anvende deres kompetencer, så de kan indgå i forskellige sociale kontekster. De jævnaldrende kan her i særlig grad være med til at støtte det enkelte barns deltagelse. Én undersøgelse (Espersen 2006) retter fokus på børnenes skoleliv og deres trivsel. Det er her påfaldende, at en stor del af børnene ikke trives. Grunden er typisk børnenes sociale relationer. Flere af børnene er udsat for mobning fra de andre elever, mens andre føler sig uden for det sociale fællesskab i skolen. Der ses her flere centrale perspektiver. Det første er samspillet mellem social og faglig trivsel, hvor børnenes velbefindende har indflydelse på deres muligheder for både at deltage i undervisning og tilegne sig stoffet. Vi kan være bekymrede for, om en del af børnene har et dobbelthandicap i form af sociale og faglige vanskeligheder. Et andet perspektiv er, hvilken betydning dårlig trivsel og mobning har for børnenes selvforståelse. Ifølge den norske psykolog Underlid (2005) er fattigdom ofte forbundet med en følelse af skam, der kan forstærkes af en udbredt forståelse af, at skylden for den dårlige økonomi udelukkende bæres af forældrene. En kombination af dårlig trivsel, mobning og skam fører til dårligt selvværd og en negativ selvforståelse og får igen konsekvenser for børnenes deltagelse og kompetenceudvikling. Det er vanskeligt at sætte fingeren på, hvilken betydning den økonomiske faktor har for børnenes dårlige trivsel, men det er åbenlyst, at den kan betyde, at fattige børn udelukkes fra børnefællesskabet. Psykolog nyt

4 modelfotos: bam/scanpix 6 Psykolog nyt

5 litteratur En anden vigtig arena er fritidslivet, hvor børnene er bevidste om, at de ikke har de samme muligheder som andre. Det gælder materielt forbrug og socialt, fx at tage på ferier og ture med familien og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Nogle af børnene bliver afskåret fra at deltage i et almindeligt fritidsliv, da der måske er krav om kontingent, som forældrene ikke kan betale. Da fritidslivet både indeholder muligheder for fællesskab og udvikling af venskaber samt social, personlig og fysisk kompetenceudvikling, er dette altså aspekter ved hverdagslivet, som de økonomiske rammer sætter en stopper for. Andre børn deltager i fritidsaktiviteter, men begrænset, eftersom forældrene ikke har råd til at betale for det påkrævede udstyr: fodboldstøvler eller deltagerbetaling ved ture og konkurrencer. Børnene her deltager altså på andre præmisser end de andre børn og får ikke det fulde udbytte af de muligheder, som et almindeligt fritidsliv kan give. Fattige forældre skal være bedre forældre Med dårlige økonomiske rammer skal forældrene i højere grad være i besiddelse af personligt overskud, kreativitet og et velfungerende socialt netværk. I undersøgelserne beskriver nogle af børnene, hvordan deres forældre har været i stand til at skaffe en mobiltelefon til deres børn enten ved at trække på netværket eller fx ved at reparere en mobiltelefon fundet i storskrald. Nogle få børn har været på ferie med forældrene, fordi de har kunnet låne et kolonihavehus af en slægtning, og andre har benyttet sig af tilbuddene fra de mange frivillige organisationer, så børnene fx er kommet en uge til Bornholm i sommerferien. At benytte sig af de muligheder, som trods alt tilbydes økonomisk trængte familier, kræver dog også et overskud, som flere af forældrene ikke nødvendigvis er i besiddelse af. I Deding og Gerstofts (2009) kvantitative undersøgelse af børnefattigdom i Danmark ses der, at børnenes familier ofte består af enlige forsørgere, at forældrene typisk ikke er i arbejde, at der ses en højere andel af ufaglærte, og at familien ofte har etnisk minoritetsbaggrund. Hvis vi sammenholder med en undersøgelse af social eksklusion af Elm Larsen (2004), er det iøjnefaldende, at netop disse grupper i højere grad risikerer at være socialt ekskluderet. Det er derfor sandsynligt, at forældrenes muligheder for at trække på et socialt netværk kan være forringede. Samtidig viser flere undersøgelser (fx Schultz-Jørgensen et al. 2004), at økonomisk knaphed indebærer højere risiko for helbreds- og sundhedsmæssige problemer. Derfor mener vi, at forældrene ofte ikke vil kunne leve op til kravet om at kompensere for familiens begrænsede økonomiske ressourcer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009): Dahl, S., Quitzau J., Vilhelmsen, J. (17. marts 2009). Fattigdommen vokser: Markant flere fattige siden Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: www. ae.dk/files/ae_markant-flere-danskere-lever-i-fattigdom.pdf Bourdieu, P. (2007). Den praktiske sans. Hans Reitzels Forlag. Gylling. Corsaro, W.A. (2002). Barndommens sociologi. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. København. CASA (2008): Deding, M. og Gerstoft, F. (2009) Børnefattigdom i Danmark SFI, København. Ebbesen, Z.A., Johansen, L.L. (2009): Børnefattigdom. Et spørgsmål om flerkontekstuel ressourcefattigdom. Københavns Universitet. Elm Larsen, J. (2004). Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede. Socialforskningsinstituttet. København. Espersen, L.D. (2006) Opvækst med afsavn. Interview om børns trivsel i familien, skole og fritid, når familiens økonomi er stram. SFI og Red Barnet, København. Hammer-Helmich, L. & Sørensen, K.(2005). Et indblik i fattige børns oplevelse af sundhed. En ensom kamp. Speciale ved Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hussain, M.A. (2004) Børnefattigdom i Danmark Tema: Fattigdommens dynamik. SFI/Red barnet, København. Hussain, M.A. (2003) Børnefattigdom i danske kommuner SFI, København. Sloth, D.A. (2004) Færre penge end andre børn. Interviewundersøgelse med børn fra familier med lav indkomst. SFI, København. Underlid, K. (2005) Fattigdommens Psykologi. Opplevning av fattigdom i det moderne Noreg. Det Norske Samlaget, Gjøvik. Det er i den sammenhæng påkrævet at gøre op med den opfattelse, at fattige familier selv bærer skylden for deres livsomstændigheder. I stedet bør man have blik for de strukturelle forholds betydning. Fattigdom er et samfundsproblem, ikke et individuelt problem. Denne børnegruppe mødes også i skolen og fritidslivet af færre ressourcer til at imødekomme deres særlige udfordringer. Risikoen ved at påtvinge forældrene ansvaret er, at man mister de egentlige problemer af syne, og at børnene lades i stikken. Line Johansen og Zenia Ebbesen, cand.psych. Psykolog nyt

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

23. oktober 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening. Det fattige barn

23. oktober 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening. Det fattige barn 19 23. oktober 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening Det fattige barn Det har konsekvenser ikke at have råd til at gå til sport og ikke være i besiddelse af en mobiltelefon, der ligner de andre børns.

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016 Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER 2014 EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER -analyse af stipendier uddelt i januar og august 2014 Selvværd Trivsel Stipendier Rollemodel Optimisme Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering... NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 03.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016 Konsekvenser for børn af at leve i fattigdom - Børnefattigdom 1. Lidt historie 2. Fattigdomsdefinitioner. Hvor mange pct. fattige børn er der i Danmark? 3. Fattigdom og afsavn 4. Forklaringer på fattigdom

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos

Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Børnefattigdom i velfærdsstaten? anders bøggild christensen, lektor, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA University

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

Børnefattigdom Et spørgsmål om flerkontekstuel ressourcefattigdom

Børnefattigdom Et spørgsmål om flerkontekstuel ressourcefattigdom Børnefattigdom Et spørgsmål om flerkontekstuel ressourcefattigdom Speciale udarbejdet af Line Lykke Johansen & Zenia Ahrenkiel Ebbesen Vejleder: Sven Mørch Institut for Psykologi Københavns Universitet

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Skitse til Dansk handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom februar 2011

Skitse til Dansk handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom februar 2011 Skitse til Dansk handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom februar 2011 En økonomisk fattigdomsgrænse fortæller ikke hele historien om en opvækst i fattigdom, og penge baner ikke hele vejen til det

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering... NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 06.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave

Læs mere

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3 Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

LIVSKVALITET OG KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN

LIVSKVALITET OG KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN D. 16. JUNI 2014 LINE MØLLER & BIRGITTE MIKKELSEN LIVSKVALITET OG Elsebeth Kjær Olesen University College Syddanmark, Pædagoguddannelsen Aabenraa KAPITAL I FORHOLD TIL EKSKLUSION Tegn: 64.417 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kirkens Korshær. Socialt arbejde blandt fattige familier i København. Dorte Olsen - do@kkdrejervej.dk

Kirkens Korshær. Socialt arbejde blandt fattige familier i København. Dorte Olsen - do@kkdrejervej.dk Kirkens Korshær Socialt arbejde blandt fattige familier i København Kirkens Korshær i 103 år Vores tilbud er: Varmestuer Rådgivning, støttende samtaler og sjælesorg Børne- og familiearbejde og aktiviteter

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere

Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere Ungdomsarbejdsløshed Konference den 14. november 2012 Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere Stella Mia Sieling Introduktion og indhold Præsentation to projekter Sanktioner i tal Hvem

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere