Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk"

Transkript

1 Diagnose i kontekst Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, Problemadfærd hos børn og unge er både problematisk og en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om, at det kan blive muligt at skabe relevante kontekster til at introducere og give liv til ressource-fyldte historier I filmatiseringen af Jan Guillous bog Ondskaben bliver hovedpersonen Erik Ponti beskrevet således af rektor på hans gymnasium: Du er virkelig ondskaben! På en måde havde han ret: Erik repræsenterede ondskaben. Men samtidig havde det gjort en stor forskel, hvis han også havde interesseret sig for ondskabens kontekst, nemlig det at han var opvokset med vilkårlig, uforståelig og uhåndterlig vold fra stedfaderens side. Nu blev Erik tvunget til på egen hånd at finde en vej væk fra ondskaben, hvis han ville andet med sit liv. Der var ingen, der interesserede sig for konteksten. Overgangen i 1994 til diagnosesystemet ICD-10 markerede skiftet til en deskriptiv fænomenologisk baseret diagnostik, hvor individet skulle opfylde særlige kriterier for at kunne beskrives som tilhørende en særlig diagnosegruppe (WHO 1994). Diagnosesystemet indeholder klare fordele i relation til det tidligere årsagsbaserede system - fordele, som jeg kort vil redegøre for i det følgende: Barnets og den unges særlige problemer bliver tydeligt fremstillet og dermed bliver det tydeligt, hvilke specifikke behov barnet eller den unge har. Barnet eller den unge har kun diagnosen, så længe som vedkommende opfylder kriterierne for diagnosen. Selv diagnosen skizofreni kan man vokse sig fra. Målet for, om den planlagte indsats virker, bliver tydeligt, hvilket skaber langt bedre muligheder for kvalitetsmåling og -kontrol af rådgivning, behandling og andre former for foranstaltninger. En gang var miljøreaktion en meget anvendt diagnose blandt børne- og ungdomspsykiatere. En diagnose, som blev givet for ikke at stigmatisere barnet, men samtidig så upræcis, at den ikke angav et eksakt billede af, hvad det var for et barn, der var tale om, men udelukkende, at det var miljøet, der skulle gøres noget ved. Indirekte antydede denne diagnostik en årsags-virkningssammenhæng i form af miljøet, der påførte barnet problemer og dermed en kausalitetsforståelse, som i de konkrete tilfælde var alt for lineær og unuanceret. Ønsket med den nye diagnostik var således også at fjerne skyldsspørgsmålet (årsag/virkning) og erstatte det med mere eller mindre ren fænomenologi. Som det fremgår, indeholder ICD-10 tydelige fordele frem for det tidligere diagnosesystem. Personligt er jeg som børne- og ungdomspsykiater tilfreds med at være udstyret med et begrebsapparat, som betyder, at jeg kan genkende børn og unge med diagnoser som DAMP, Aspergers Syndrom, tilknytningsforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse etc., når jeg ser dem og hører om dem i min praksis, i konsultative eller supervisionsmæssige sammenhænge. Jeg ved, hvad andre taler om, når de benævner børn og unge, der kan beskrives inden for disse kategorier. Formålet med selve diagnosesystemet er primært at optimere behandlingsindsatsen. Beskrivelsen, kernen i selve diagnosen, er i ICD-10 snævert knyttet til individet, hvilket får som konsekvens, at behandling knyttet til individuel diagnostik i mange sammenhænge reduceres til det individuelle fokus. Barnet eller den unge er den, der behandles. Min nysgerrighed tager sit udgangspunkt i at forsøge at udvide synsvinklen, at forstå sammenhængene, Side 1 af 5

2 som problemadfærden er en del af, og dermed bidrage til at skabe forandringer for den enkelte og for helheden. Den store udfordring Erik Ponti siger det så klart i Ondskaben : Du forstår slet ikke sammenhængene. Det er sammenhængene, konteksten, der sætter ondskaben i perspektiv. Konteksten, som på en måde gør den forståelig og som samtidig giver Erik Ponti retningen i hans liv. Erik beslutter sig til ikke at ville gentage volden, han vil tværtimod kæmpe imod voldens ødelæggende indflydelse på menneskers liv. Det er centralt at forstå problemer i den kontekst, hvor de naturligt hører hjemme. At forsøge at forstå de gode grunde til, at problemer har vokset sig så store, at folk må henvende sig for at få hjælp. Det er samtidig afgørende at etablere kontekster, som i sig selv skaber de bedste muligheder for at løse op på en fastlåst situation (Bateson 1972, Ølgaard 1991). Jeg arbejder i PsykCentrum i Hillerød, et klinikfællesskab af tre psykologer og en børne- og ungdomspsykiater, og her er det typiske mønster, at børn og unge kommer sammen med søskende, forældre, eventuelt bedsteforældre og ofte med pædagoger, lærere, støttepersoner og sagsbehandlere. Af og til kommer de alene eller deltager i en del af samtalen alene, fx i forbindelse med afdækkende opgaver. Ved at invitere andre til at deltage i og bidrage til processen får vi som fagfolk bedre muligheder for at forstå og dermed forholde os til de mange sammenhænge, som børnenes og de unges problemer kan ses i samt ikke mindst bedre muligheder for at få flere til at deltage i forandringsprocessen og dermed gøre andre betydningsfulde, i nogle tilfælde afgørende for processens udfald. Professor, cand.psych. K.V. Mortensen skrev tidligere i år i en artikel i Psykolog Nyt, at hvis man alene undersøger barnet, vil man stå tilbage med en meget lille del af de oplysninger, man har brug for at kende, hvis man skal forstå barnets vanskeligheder til bunds. Og senere i samme artikel, at det er overordentlig uhensigtsmæssigt at behandle et barn isoleret. (Mortensen 2004). Det at forstå og forholde sig til det individuelle i kontekst er fra mit perspektiv den store udfordring. Beskrivelser får som beskrevet deres værdi ud fra de muligheder, som beskrivelserne åbner for. Dette indebærer også at skulle forholde sig nysgerrigt til egne for-forståelser og dermed uærbødigt og udogmatisk at forholde sig til egne forestillinger om sammenhænge, som umiddelbart falder i øjnene (Hertz og Nielsen 1999, Hertz 2004). Dette illustreres i følgende eksempel. En dreng på 12 år Eksemplet drejer sig om en 12 år gammel dreng, opvokset i en familie belastet af voldsom skilsmisse og en far i fængsel, anbragt på behandlingsskole igennem tre år. Drengen reagerede voldsomt på skolen, man overvejede derfra børnepsykiatrisk indlæggelse, drengen selv ville i normalklasse og angav vrede over placeringen på behandlingsskole som årsag til problemadfærden. Forældrene bakkede drengen op, skolen var særdeles skeptisk, men ville ikke stille sig i vejen for eksperimentet. Drengen kom i en normalklasse på prøve og klarede det over forventning, men efter nogle uger gik det galt. Derfor indkaldte skolen til krisemøde for at beslutte, hvad der fortsat skulle ske. Skoleinspektøren lagde her ud med at udtrykke, at drengen ikke kunne være i normalsystemet, det ville være uforsvarligt. Fokus blev på, hvad der var sket. Forældrene, som i en periode havde været fælles om opbakningen til drengen, var igen langt fra hinanden. Var det forklaringen? Mor var som tidligere vred på skolesystemet og syntes, at drengen var blevet svigtet. Situationen så fastlåst ud. Side 2 af 5

3 En ny oplysning dukkede op: Drengen, som først havde været på prøve, havde, dagen før det gik galt, fået at vide, at han ikke længere var på prøve. Han havde indtil det tidspunkt gjort sig umage, havde følt sig chikaneret af en gruppe af drenge, som havde noget på ham og han følte sig fri til at reagere, da han ikke længere var på prøve. Denne oplysning, denne nye kontekst, som gjorde forløbet forståeligt, åbnede for en anderledes dialog blandt alle tilstedeværende om, hvordan lærdommen fra dette forløb kunne bruges til at tilrettelægge et endnu mere kvalificeret forsøg på en skoleplacering tæt på det normale system Jeg kunne være blevet optaget af drengens adfærdsforstyrrelse. Jeg kunne have valgt at fokusere på forældrene og deres indbyrdes forholds betydning for drengen. Jeg var på det omtalte møde optaget af disse temaer, men jeg var samtidig og mest ihærdigt optaget af at lede efter håbet, lede efter de sammenhænge, som kunne bringe os alle videre. Håbet blev figur, de andre temaer grund. Børne- og ungdomspsykiater Eia Asen, Marlborough Clinic, London formulerer det så enkelt: Håbet og modet er de to afgørende faktorer i behandlingsarbejde. (Asen 2001) Jeg indleder oftest møder om alvorlige problemstillinger med at benævne håbet, håbet om, at vi kan hjælpe hinanden med at finde en vej ud af en fastlåst situation. Virkeligheden skabes gennem de strukturer, som vi vælger at fokusere på. Individuel undersøgelse afdækker individuelle forhold og igennem årene er der udviklet meget velkvalificerede redskaber til at undersøge disse, men konteksten for forståelsen af problemet er afgrænset. Fokus er på barnet/den unge. Når andre deltagere bringes ind, sker der noget andet og når der fokuseres på håbet til forskel fra et umiddelbart fokus på problemernes omfang, så sker der noget andet. Virkeligheden skabes gennem sproget, i kraft af vore for-forståelser og ud fra de relationer, vi opfatter som de centrale (Lundby 1998, Gergen 1997, Cecchin, Lane og Ray 1992). Problemer som invitationer Jeg vælger at se børns problemadfærd også som invitationer. Når jeg møder et barn sammen med deres betydningsfulde andre, er jeg interesseret i at forsøge at forstå og at forholde mig til de gode grunde til, at problemet er opstået. Samtidig er jeg optaget af, hvad barnet forsøger at invitere til. Lang og McAdam refererer til Harré og dennes social construction of emotions (Harré 1992) og benytter udtrykket: Feelings have morality (Lang og McAdam 2002). Til belysning heraf har jeg valgt i det følgende meget kortfattet at fokusere på børn og unge med henholdsvis alvorlig tilknytningsforstyrrelse (det, der i gamle dage blev beskrevet som tidlig frustration) og med Aspergers Syndrom/Autisme Spektrum Forstyrrelse. Tilknytningsforstyrrelse Børn og unge med alvorlig tilknytningsforstyrrelse inviterer betydningsfulde voksne omkring dem til sammen med dem at lægge de tidligere så frustrerende oplevelser bag sig og dermed etablere en anderledes sikkerhed for, at det kan være muligt at få en OK fremtid. Deres meget udfordrende relation til andre kan forstås i dette lys, de udfordrer andre for at afklare, om de er i stand til at blive dér i processen sammen med dem (Der er ingen grund til at knytte sig, hvis relationen alligevel ikke holder, det kan lige så godt blive afklaret så hurtigt som muligt). Denne indfaldsvinkel ligger i forlængelse af Daniel Sterns udviklingspsykologi, der beskriver, hvordan børn er aktive deltagere i at konstruere deres verden i en konstant dialogisk og interaktiv proces med andre, en proces, der fortsætter hele livet (Stern 1991, Stern 1997). Stern beskriver, hvordan barnet får Side 3 af 5

4 særlige temaer med sig i kraft af sine erfaringer og samspil med betydningsfulde andre. Teorien bygger dermed på et optimistisk og konstruktionistisk menneskesyn med fokus på, at det aldrig er for sent. Aspergers Syndrom/Autisme Spektrum Forstyrrelse Børn og unge med Aspergers Syndrom/Autisme Spektrum Forstyrrelser kan ligeledes ses på som børn og unge, der inviterer betydningsfulde andre til sammen med dem at etablere en anderledes social interaktion og kommunikation, hvor usikkerhed og bekymring fra de nærmeste bliver erstattet af en dagligdag med fokus på rammer, forudsigelighed, tydelighed, forpligtigelse og klare forventninger. I kølvandet på ICD-10 har der på trods af selve diagnosesystemets deskriptive basis indsneget sig årsagsforklaringer, som for nogle diagnosers vedkommende baserer sig på rene (neuro-)biologiske forklaringsmodeller. Aspergers Syndrom og DAMP udgør eksempler på disse årsagsforklaringer, hvor den (neuro-)biologiske kontekst tilsyneladende majoriserer andre kontekster, som om hjernen påvirker psyken, men ikke omvendt. Hjernen er dermed deltager i den ovenfor beskrevne samskabende praksis gennem hele livet, i en fortsat interaktiv proces mellem psyke og soma ikke mindst igennem barndom og ungdom. Neurobiologiske forandringer kan på baggrund af denne teori også betragtes som konsekvens af ritualiserede gentagne handlemønstre igennem en årrække. Denne synsvinkel forpligter os som professionelle til at have et særligt fokus på, hvordan vi kan hjælpe børnene, de unge og deres nærmeste til anderledes social interaktion og på denne måde tage børnenes og de unges invitation alvorligt. Ideen om at se problemadfærd også som invitationer ligger ligeledes i forlængelse af resilienceforskningens fokus på, hvad der hjælper mennesker til at komme videre i livet. Begrebet Sense of Coherence Oplevelse af Sammenhæng fremtræder inden for resilienceforskningen som et nøglebegreb (Antonovsky 1999). Inden for denne forskningstradition betones, at resilience oplevelse af sammenhæng skabes i en fortsat interaktiv og dialogisk proces med betydningsfulde andre over tid, så barnet/den unge oplever at tilegne sig kompetence på følgende områder: Oplevelsen af at kunne forstå den situation, som man befinder sig i, i modsætning til oplevelsen af kaos. Oplevelsen af at kunne forstå meningen med det, der sker, det, der er sket, og det, der kommer til at ske. Oplevelsen af at kunne være subjekt og aktør i eget liv, i modsætning til at føle sig som offer. At se barnets problemadfærd som invitationer matcher resilienceforskningens fokus på det at være aktør i eget liv til forskel fra andre teorier, der især er optaget af at se barnet som offer for fx en fastlåst familiedynamik. Barnets positive hensigter får vægt sammen med selve de problematiske fremtrædelsesformer. Den etiske fordring Der er med Løgstrups udtryk tale om en etisk fordring, et fokus på den afgørende indflydelse, vi som fagfolk har, når vi gives andres liv i vores hænder (Løgstrup 1956). Beskrivelser er med til at forme dem, der beskrives, centralt står det at tage vare på, at børns og unges problemadfærd bliver forstået ind i kontekster, som kan være med til at skabe de bedste udgangspunkter for forandring (Nielsen 2004). Jeg vælger at se problemadfærd som invitationer, fordi det giver mig mulighed for i det konkrete Side 4 af 5

5 møde at bevare troen på, modet til og håbet om, at det kan blive muligt at skabe relevante kontekster til at introducere og give liv til ressourcefyldte og ikke problemmættede historier, der hen af vejen i det fælles rum kan vokse sig til at blive de dominerende (White 2002). Jeg vælger at betragte ICD-10-diagnosesystemet som et udgangspunkt for at bringe sig i et både-og. Både et fokus på problemet, som det umiddelbart fremtræder, og på problemet i kontekst. Et fokus både på det, som alt andet lige er målbart i relation til indsatsen, og på det, som kan vise sig at være vigtigt at inddrage for at nå målet. Både på den problematiske fremtrædelse og på den positive intention - det, jeg kalder invitationen. Erfaringen er, at dette både-og ligeledes er et godt udgangspunkt for økonomiske og ressourcemæssige støtteforanstaltninger, fordi barnets eller den unges særlige behov bliver beskrevet, samtidig med at en plan bliver beskrevet, som kan være med til at give indsatsen perspektiv og hvor invitationen, den gode intention, også bliver klart og tydeligt benævnt. Litteratur: Antonovsky (2000). Helbredets Mysterium. København, Hans Reitzels Forlag. Asen E. (2001) Oplæg på årsmøde i Dansk Forening for Systemisk Terapi og Konsultation. Personlige noter. Bateson G. (1972) Steps to an ecology of mind. New York, Ballantines Books. Cecchin G., Lane G., Ray W.A. (1992) Irreverence. A strategy for therapists survival. Karnac Books. Gergen K.J. (1997) Virkelighed og Relationer. København: Psykologisk Forlag. Harré R. (1992) Social construction of emotions. London: Sage. Hertz S., Nielsen J. (1999). Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne et perspektiv om preferred meanings. Fokus på Familien 4: , Universitets-forlaget, Oslo. Hertz S. (2004) De unge og ungdomspsykiatrien. De mange konteksters møde. Fokus på Familien 1:25-42, Oslo, Universitetsforlaget. Lang P., McAdam E. (2002) Hearing marginalized voices in therapy. 3-dages workshop, Kensington Consultation Centre, London. Lundby G. (1998) Historier og terapi. Om narrativer, konstruksjonisme og nyskrivning af historier. Oslo, Tano Aschehoug. Løgstrup K.E. (1956) Den etiske fordring. Gyldendal, Kbh. Mortensen K.V. (2004) Diagnostisk system for småbørn. Psykolog Nyt 5; Nielsen J. (2004) Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til fællesskabet. København, Hans Reitzels Forlag. Stern D. (1991) Barnets interpersonelle univers. København, Hans Reitzels Forlag. Stern D. (1997) Moderskabskonstellationen. København, Hans Reitzels Forlag. White M. (2002) Addressing personal failure. International Journal of Narrative Therapy and Community Work. 5:33-76, Dulwich Centre, Adelaide. WHO ICD-10 (1994). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser klassifikation og diagnostiske kriterier. København, Munksgaard. Ølgaard B. (1991) Kommunikation og økomentale systemer ifølge Gregory Bateson. København, Akademisk Forlag. Side 5 af 5

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

På udkig efter de unges invitationer

På udkig efter de unges invitationer vol. fokus 34 25 41 Universitetsforlaget 2006 På udkig efter de unges invitationer Søren HERTZ Denne artikel skal ses i forlængelse af «At arbejde systemisk i et diagnostisk felt» og «De unge og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3.

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3. Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling Tom Richie Tirsdag den 31. marts 2009 Kl. 09.00 Morgenkaffe. Kl. 09.30 Kl. 10.00

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke?

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? Hvad er Åben Dialog En måde at organisere samarbejde og behandling En inkluderende samarbejdsform En måde at møde et medmenneske på ud fra anerkendelse af det

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

UDDANNELSESKARRUSELLEN PROGRAM. PROGRAM Pædagogik i et systemisk perspektiv. Børne- og ungdomspsykiatri invitation til nyorientering 2015-2016

UDDANNELSESKARRUSELLEN PROGRAM. PROGRAM Pædagogik i et systemisk perspektiv. Børne- og ungdomspsykiatri invitation til nyorientering 2015-2016 Pædagik i et systemisk perspektiv v. Dorte Nissen Onsdag den 2. marts 2016, kl. 13.00 15.00 Systemisk teori metode har stærke bud på, hvordan vi bidrager til forandring, men udfordrer samtidigt vores vante

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om "preferred meanings"

Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om preferred meanings Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om "preferred meanings" Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater og Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d. Abstract : Clinical work

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

ARTIKEL i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2010. ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed!

ARTIKEL i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2010. ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed! ARTIKEL i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2010. ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed! Af: Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum Denne artikel tager udgangspunkt i, at

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale

PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale PUMA præsentation Turku September 2013 René Kristensen, MSc Lektor, University College Lillebælt Odense, Danmark Peter Lang 1 Intro Introduktion Tid: 15:00 16:30 Samtaler

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

PPR s rolle i den inkluderende skole - Af Jørn Nielsen

PPR s rolle i den inkluderende skole - Af Jørn Nielsen (Nielsen, J. (2009). PPR s rolle i den inkluderende skole, I: Alenkjær, R. (red)(2009): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. Kbh.: Frydenlund). PPR s rolle i den inkluderende skole - Af Jørn

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen

Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen Nielsen, J. (2012). Udredning i kontekst Udredninger i vor tid, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 5, s. 180-190. Kbh: Dansk Psykologisk Forlag. Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen Abstract Udredninger

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Mentaliseringsbegrebet og den mentaliseringsbaserede pædagogik

Mentaliseringsbegrebet og den mentaliseringsbaserede pædagogik INVITATION TIL KONFERENCE LØRDAG D. 12 SEPTEMBER 20 KL. 8.00-14. Aalborg Kongres- og Kultur Center Europa Plads 4. 9000 Aalborg Arrangører: VODSKOV SKOLE. EGEBAKKEN. ØSTER UTTRUP SKOLE GODTHÅBSKOLEN. HOSPITALSUNDERVISNINGEN

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program ADHD modul 1 Familiekursus for familier med børn med nydiagnosticeret ADHD Formålsbeskrivelse Formål forældre: Forældrene får grundlæggende viden om ADHD-diagnosen, familieliv, medicinering og redskaber

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere