Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk"

Transkript

1 Diagnose i kontekst Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, Problemadfærd hos børn og unge er både problematisk og en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om, at det kan blive muligt at skabe relevante kontekster til at introducere og give liv til ressource-fyldte historier I filmatiseringen af Jan Guillous bog Ondskaben bliver hovedpersonen Erik Ponti beskrevet således af rektor på hans gymnasium: Du er virkelig ondskaben! På en måde havde han ret: Erik repræsenterede ondskaben. Men samtidig havde det gjort en stor forskel, hvis han også havde interesseret sig for ondskabens kontekst, nemlig det at han var opvokset med vilkårlig, uforståelig og uhåndterlig vold fra stedfaderens side. Nu blev Erik tvunget til på egen hånd at finde en vej væk fra ondskaben, hvis han ville andet med sit liv. Der var ingen, der interesserede sig for konteksten. Overgangen i 1994 til diagnosesystemet ICD-10 markerede skiftet til en deskriptiv fænomenologisk baseret diagnostik, hvor individet skulle opfylde særlige kriterier for at kunne beskrives som tilhørende en særlig diagnosegruppe (WHO 1994). Diagnosesystemet indeholder klare fordele i relation til det tidligere årsagsbaserede system - fordele, som jeg kort vil redegøre for i det følgende: Barnets og den unges særlige problemer bliver tydeligt fremstillet og dermed bliver det tydeligt, hvilke specifikke behov barnet eller den unge har. Barnet eller den unge har kun diagnosen, så længe som vedkommende opfylder kriterierne for diagnosen. Selv diagnosen skizofreni kan man vokse sig fra. Målet for, om den planlagte indsats virker, bliver tydeligt, hvilket skaber langt bedre muligheder for kvalitetsmåling og -kontrol af rådgivning, behandling og andre former for foranstaltninger. En gang var miljøreaktion en meget anvendt diagnose blandt børne- og ungdomspsykiatere. En diagnose, som blev givet for ikke at stigmatisere barnet, men samtidig så upræcis, at den ikke angav et eksakt billede af, hvad det var for et barn, der var tale om, men udelukkende, at det var miljøet, der skulle gøres noget ved. Indirekte antydede denne diagnostik en årsags-virkningssammenhæng i form af miljøet, der påførte barnet problemer og dermed en kausalitetsforståelse, som i de konkrete tilfælde var alt for lineær og unuanceret. Ønsket med den nye diagnostik var således også at fjerne skyldsspørgsmålet (årsag/virkning) og erstatte det med mere eller mindre ren fænomenologi. Som det fremgår, indeholder ICD-10 tydelige fordele frem for det tidligere diagnosesystem. Personligt er jeg som børne- og ungdomspsykiater tilfreds med at være udstyret med et begrebsapparat, som betyder, at jeg kan genkende børn og unge med diagnoser som DAMP, Aspergers Syndrom, tilknytningsforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse etc., når jeg ser dem og hører om dem i min praksis, i konsultative eller supervisionsmæssige sammenhænge. Jeg ved, hvad andre taler om, når de benævner børn og unge, der kan beskrives inden for disse kategorier. Formålet med selve diagnosesystemet er primært at optimere behandlingsindsatsen. Beskrivelsen, kernen i selve diagnosen, er i ICD-10 snævert knyttet til individet, hvilket får som konsekvens, at behandling knyttet til individuel diagnostik i mange sammenhænge reduceres til det individuelle fokus. Barnet eller den unge er den, der behandles. Min nysgerrighed tager sit udgangspunkt i at forsøge at udvide synsvinklen, at forstå sammenhængene, Side 1 af 5

2 som problemadfærden er en del af, og dermed bidrage til at skabe forandringer for den enkelte og for helheden. Den store udfordring Erik Ponti siger det så klart i Ondskaben : Du forstår slet ikke sammenhængene. Det er sammenhængene, konteksten, der sætter ondskaben i perspektiv. Konteksten, som på en måde gør den forståelig og som samtidig giver Erik Ponti retningen i hans liv. Erik beslutter sig til ikke at ville gentage volden, han vil tværtimod kæmpe imod voldens ødelæggende indflydelse på menneskers liv. Det er centralt at forstå problemer i den kontekst, hvor de naturligt hører hjemme. At forsøge at forstå de gode grunde til, at problemer har vokset sig så store, at folk må henvende sig for at få hjælp. Det er samtidig afgørende at etablere kontekster, som i sig selv skaber de bedste muligheder for at løse op på en fastlåst situation (Bateson 1972, Ølgaard 1991). Jeg arbejder i PsykCentrum i Hillerød, et klinikfællesskab af tre psykologer og en børne- og ungdomspsykiater, og her er det typiske mønster, at børn og unge kommer sammen med søskende, forældre, eventuelt bedsteforældre og ofte med pædagoger, lærere, støttepersoner og sagsbehandlere. Af og til kommer de alene eller deltager i en del af samtalen alene, fx i forbindelse med afdækkende opgaver. Ved at invitere andre til at deltage i og bidrage til processen får vi som fagfolk bedre muligheder for at forstå og dermed forholde os til de mange sammenhænge, som børnenes og de unges problemer kan ses i samt ikke mindst bedre muligheder for at få flere til at deltage i forandringsprocessen og dermed gøre andre betydningsfulde, i nogle tilfælde afgørende for processens udfald. Professor, cand.psych. K.V. Mortensen skrev tidligere i år i en artikel i Psykolog Nyt, at hvis man alene undersøger barnet, vil man stå tilbage med en meget lille del af de oplysninger, man har brug for at kende, hvis man skal forstå barnets vanskeligheder til bunds. Og senere i samme artikel, at det er overordentlig uhensigtsmæssigt at behandle et barn isoleret. (Mortensen 2004). Det at forstå og forholde sig til det individuelle i kontekst er fra mit perspektiv den store udfordring. Beskrivelser får som beskrevet deres værdi ud fra de muligheder, som beskrivelserne åbner for. Dette indebærer også at skulle forholde sig nysgerrigt til egne for-forståelser og dermed uærbødigt og udogmatisk at forholde sig til egne forestillinger om sammenhænge, som umiddelbart falder i øjnene (Hertz og Nielsen 1999, Hertz 2004). Dette illustreres i følgende eksempel. En dreng på 12 år Eksemplet drejer sig om en 12 år gammel dreng, opvokset i en familie belastet af voldsom skilsmisse og en far i fængsel, anbragt på behandlingsskole igennem tre år. Drengen reagerede voldsomt på skolen, man overvejede derfra børnepsykiatrisk indlæggelse, drengen selv ville i normalklasse og angav vrede over placeringen på behandlingsskole som årsag til problemadfærden. Forældrene bakkede drengen op, skolen var særdeles skeptisk, men ville ikke stille sig i vejen for eksperimentet. Drengen kom i en normalklasse på prøve og klarede det over forventning, men efter nogle uger gik det galt. Derfor indkaldte skolen til krisemøde for at beslutte, hvad der fortsat skulle ske. Skoleinspektøren lagde her ud med at udtrykke, at drengen ikke kunne være i normalsystemet, det ville være uforsvarligt. Fokus blev på, hvad der var sket. Forældrene, som i en periode havde været fælles om opbakningen til drengen, var igen langt fra hinanden. Var det forklaringen? Mor var som tidligere vred på skolesystemet og syntes, at drengen var blevet svigtet. Situationen så fastlåst ud. Side 2 af 5

3 En ny oplysning dukkede op: Drengen, som først havde været på prøve, havde, dagen før det gik galt, fået at vide, at han ikke længere var på prøve. Han havde indtil det tidspunkt gjort sig umage, havde følt sig chikaneret af en gruppe af drenge, som havde noget på ham og han følte sig fri til at reagere, da han ikke længere var på prøve. Denne oplysning, denne nye kontekst, som gjorde forløbet forståeligt, åbnede for en anderledes dialog blandt alle tilstedeværende om, hvordan lærdommen fra dette forløb kunne bruges til at tilrettelægge et endnu mere kvalificeret forsøg på en skoleplacering tæt på det normale system Jeg kunne være blevet optaget af drengens adfærdsforstyrrelse. Jeg kunne have valgt at fokusere på forældrene og deres indbyrdes forholds betydning for drengen. Jeg var på det omtalte møde optaget af disse temaer, men jeg var samtidig og mest ihærdigt optaget af at lede efter håbet, lede efter de sammenhænge, som kunne bringe os alle videre. Håbet blev figur, de andre temaer grund. Børne- og ungdomspsykiater Eia Asen, Marlborough Clinic, London formulerer det så enkelt: Håbet og modet er de to afgørende faktorer i behandlingsarbejde. (Asen 2001) Jeg indleder oftest møder om alvorlige problemstillinger med at benævne håbet, håbet om, at vi kan hjælpe hinanden med at finde en vej ud af en fastlåst situation. Virkeligheden skabes gennem de strukturer, som vi vælger at fokusere på. Individuel undersøgelse afdækker individuelle forhold og igennem årene er der udviklet meget velkvalificerede redskaber til at undersøge disse, men konteksten for forståelsen af problemet er afgrænset. Fokus er på barnet/den unge. Når andre deltagere bringes ind, sker der noget andet og når der fokuseres på håbet til forskel fra et umiddelbart fokus på problemernes omfang, så sker der noget andet. Virkeligheden skabes gennem sproget, i kraft af vore for-forståelser og ud fra de relationer, vi opfatter som de centrale (Lundby 1998, Gergen 1997, Cecchin, Lane og Ray 1992). Problemer som invitationer Jeg vælger at se børns problemadfærd også som invitationer. Når jeg møder et barn sammen med deres betydningsfulde andre, er jeg interesseret i at forsøge at forstå og at forholde mig til de gode grunde til, at problemet er opstået. Samtidig er jeg optaget af, hvad barnet forsøger at invitere til. Lang og McAdam refererer til Harré og dennes social construction of emotions (Harré 1992) og benytter udtrykket: Feelings have morality (Lang og McAdam 2002). Til belysning heraf har jeg valgt i det følgende meget kortfattet at fokusere på børn og unge med henholdsvis alvorlig tilknytningsforstyrrelse (det, der i gamle dage blev beskrevet som tidlig frustration) og med Aspergers Syndrom/Autisme Spektrum Forstyrrelse. Tilknytningsforstyrrelse Børn og unge med alvorlig tilknytningsforstyrrelse inviterer betydningsfulde voksne omkring dem til sammen med dem at lægge de tidligere så frustrerende oplevelser bag sig og dermed etablere en anderledes sikkerhed for, at det kan være muligt at få en OK fremtid. Deres meget udfordrende relation til andre kan forstås i dette lys, de udfordrer andre for at afklare, om de er i stand til at blive dér i processen sammen med dem (Der er ingen grund til at knytte sig, hvis relationen alligevel ikke holder, det kan lige så godt blive afklaret så hurtigt som muligt). Denne indfaldsvinkel ligger i forlængelse af Daniel Sterns udviklingspsykologi, der beskriver, hvordan børn er aktive deltagere i at konstruere deres verden i en konstant dialogisk og interaktiv proces med andre, en proces, der fortsætter hele livet (Stern 1991, Stern 1997). Stern beskriver, hvordan barnet får Side 3 af 5

4 særlige temaer med sig i kraft af sine erfaringer og samspil med betydningsfulde andre. Teorien bygger dermed på et optimistisk og konstruktionistisk menneskesyn med fokus på, at det aldrig er for sent. Aspergers Syndrom/Autisme Spektrum Forstyrrelse Børn og unge med Aspergers Syndrom/Autisme Spektrum Forstyrrelser kan ligeledes ses på som børn og unge, der inviterer betydningsfulde andre til sammen med dem at etablere en anderledes social interaktion og kommunikation, hvor usikkerhed og bekymring fra de nærmeste bliver erstattet af en dagligdag med fokus på rammer, forudsigelighed, tydelighed, forpligtigelse og klare forventninger. I kølvandet på ICD-10 har der på trods af selve diagnosesystemets deskriptive basis indsneget sig årsagsforklaringer, som for nogle diagnosers vedkommende baserer sig på rene (neuro-)biologiske forklaringsmodeller. Aspergers Syndrom og DAMP udgør eksempler på disse årsagsforklaringer, hvor den (neuro-)biologiske kontekst tilsyneladende majoriserer andre kontekster, som om hjernen påvirker psyken, men ikke omvendt. Hjernen er dermed deltager i den ovenfor beskrevne samskabende praksis gennem hele livet, i en fortsat interaktiv proces mellem psyke og soma ikke mindst igennem barndom og ungdom. Neurobiologiske forandringer kan på baggrund af denne teori også betragtes som konsekvens af ritualiserede gentagne handlemønstre igennem en årrække. Denne synsvinkel forpligter os som professionelle til at have et særligt fokus på, hvordan vi kan hjælpe børnene, de unge og deres nærmeste til anderledes social interaktion og på denne måde tage børnenes og de unges invitation alvorligt. Ideen om at se problemadfærd også som invitationer ligger ligeledes i forlængelse af resilienceforskningens fokus på, hvad der hjælper mennesker til at komme videre i livet. Begrebet Sense of Coherence Oplevelse af Sammenhæng fremtræder inden for resilienceforskningen som et nøglebegreb (Antonovsky 1999). Inden for denne forskningstradition betones, at resilience oplevelse af sammenhæng skabes i en fortsat interaktiv og dialogisk proces med betydningsfulde andre over tid, så barnet/den unge oplever at tilegne sig kompetence på følgende områder: Oplevelsen af at kunne forstå den situation, som man befinder sig i, i modsætning til oplevelsen af kaos. Oplevelsen af at kunne forstå meningen med det, der sker, det, der er sket, og det, der kommer til at ske. Oplevelsen af at kunne være subjekt og aktør i eget liv, i modsætning til at føle sig som offer. At se barnets problemadfærd som invitationer matcher resilienceforskningens fokus på det at være aktør i eget liv til forskel fra andre teorier, der især er optaget af at se barnet som offer for fx en fastlåst familiedynamik. Barnets positive hensigter får vægt sammen med selve de problematiske fremtrædelsesformer. Den etiske fordring Der er med Løgstrups udtryk tale om en etisk fordring, et fokus på den afgørende indflydelse, vi som fagfolk har, når vi gives andres liv i vores hænder (Løgstrup 1956). Beskrivelser er med til at forme dem, der beskrives, centralt står det at tage vare på, at børns og unges problemadfærd bliver forstået ind i kontekster, som kan være med til at skabe de bedste udgangspunkter for forandring (Nielsen 2004). Jeg vælger at se problemadfærd som invitationer, fordi det giver mig mulighed for i det konkrete Side 4 af 5

5 møde at bevare troen på, modet til og håbet om, at det kan blive muligt at skabe relevante kontekster til at introducere og give liv til ressourcefyldte og ikke problemmættede historier, der hen af vejen i det fælles rum kan vokse sig til at blive de dominerende (White 2002). Jeg vælger at betragte ICD-10-diagnosesystemet som et udgangspunkt for at bringe sig i et både-og. Både et fokus på problemet, som det umiddelbart fremtræder, og på problemet i kontekst. Et fokus både på det, som alt andet lige er målbart i relation til indsatsen, og på det, som kan vise sig at være vigtigt at inddrage for at nå målet. Både på den problematiske fremtrædelse og på den positive intention - det, jeg kalder invitationen. Erfaringen er, at dette både-og ligeledes er et godt udgangspunkt for økonomiske og ressourcemæssige støtteforanstaltninger, fordi barnets eller den unges særlige behov bliver beskrevet, samtidig med at en plan bliver beskrevet, som kan være med til at give indsatsen perspektiv og hvor invitationen, den gode intention, også bliver klart og tydeligt benævnt. Litteratur: Antonovsky (2000). Helbredets Mysterium. København, Hans Reitzels Forlag. Asen E. (2001) Oplæg på årsmøde i Dansk Forening for Systemisk Terapi og Konsultation. Personlige noter. Bateson G. (1972) Steps to an ecology of mind. New York, Ballantines Books. Cecchin G., Lane G., Ray W.A. (1992) Irreverence. A strategy for therapists survival. Karnac Books. Gergen K.J. (1997) Virkelighed og Relationer. København: Psykologisk Forlag. Harré R. (1992) Social construction of emotions. London: Sage. Hertz S., Nielsen J. (1999). Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne et perspektiv om preferred meanings. Fokus på Familien 4: , Universitets-forlaget, Oslo. Hertz S. (2004) De unge og ungdomspsykiatrien. De mange konteksters møde. Fokus på Familien 1:25-42, Oslo, Universitetsforlaget. Lang P., McAdam E. (2002) Hearing marginalized voices in therapy. 3-dages workshop, Kensington Consultation Centre, London. Lundby G. (1998) Historier og terapi. Om narrativer, konstruksjonisme og nyskrivning af historier. Oslo, Tano Aschehoug. Løgstrup K.E. (1956) Den etiske fordring. Gyldendal, Kbh. Mortensen K.V. (2004) Diagnostisk system for småbørn. Psykolog Nyt 5; Nielsen J. (2004) Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til fællesskabet. København, Hans Reitzels Forlag. Stern D. (1991) Barnets interpersonelle univers. København, Hans Reitzels Forlag. Stern D. (1997) Moderskabskonstellationen. København, Hans Reitzels Forlag. White M. (2002) Addressing personal failure. International Journal of Narrative Therapy and Community Work. 5:33-76, Dulwich Centre, Adelaide. WHO ICD-10 (1994). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser klassifikation og diagnostiske kriterier. København, Munksgaard. Ølgaard B. (1991) Kommunikation og økomentale systemer ifølge Gregory Bateson. København, Akademisk Forlag. Side 5 af 5

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd

Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum. Når børn og unge fremviser problemadfærd, så tillægges den en mening og reaktionerne fra

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Et meget mere vidtrækkende perspektiv på det systemiskes eksistensberettigelse i børne- og ungdomspsykiatrien

Et meget mere vidtrækkende perspektiv på det systemiskes eksistensberettigelse i børne- og ungdomspsykiatrien Et meget mere vidtrækkende perspektiv på det systemiskes eksistensberettigelse i børne- og ungdomspsykiatrien Af: Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater, Hillerød. hertz@metalog.dk Tak til Lennart Lorås

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

De unge og ungdomspsykiatrien De mange konteksters møde

De unge og ungdomspsykiatrien De mange konteksters møde De unge og ungdomspsykiatrien De mange konteksters møde Denne artikel skal ses i forlængelse af artiklen at arbejde systemisk i et diagnostisk felt fra Fokus på Familien 1/2003 (Hertz 2003). Overskriften

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri

Børne- og ungdomspsykiatri Børne- og ungdomspsykiatri This page intentionally left blank Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiatri Nye perspektiver og uanede muligheder Akademisk Forlag Børne- og ungdomspsykiatri nye perspektiver og

Læs mere

At arbejde systemisk i et diagnostisk felt

At arbejde systemisk i et diagnostisk felt At arbejde systemisk i et diagnostisk felt Af : Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum, Hillerød, Danmark, hertz@psykcentrum.dk. Ingres : Denne artikel er udformet på baggrund af præsentationen

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede.

Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Af Søren Hertz Diagnoser og afmagt Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Lige nu arbejdes der ihærdigt på, at 2 til 3% af

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater ICDP Konference 06.10.2016 Udsatte børn og unge som gaver til omgivelserne Mistrivsel som invitation til ny-orientering Berørt og bevæget vores egen sensitivitet Det mentale lever i det sociale. Symptomer

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Social uorden bliver gjort til individuel uorden

Social uorden bliver gjort til individuel uorden Kapitel 17 Social uorden bliver gjort til individuel uorden Søren Hertz I en årrække har det pædagogiske, psykologiske og psykiatriske felt været domineret af en faglig tilgang baseret på, at sociale problemer

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Den nødvendige dialog i fællesskabet mellem børn, forældre og lærere.

Den nødvendige dialog i fællesskabet mellem børn, forældre og lærere. Den nødvendige dialog i fællesskabet mellem børn, forældre og lærere. En dialog mellem folkeskolelærer Dorthe Nielsen og børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz. Dorthe Nielsen : Folkeskolelærer i Allerød

Læs mere

Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011

Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Platangården Socialpsykiatri 06.04.2016 Anbragte børn som gaver til deres omgivelser et insisterende udviklingsperspektiv institutionen som del af noget større Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men

Læs mere

På udkig efter de unges invitationer

På udkig efter de unges invitationer vol. fokus 34 25 41 Universitetsforlaget 2006 På udkig efter de unges invitationer Søren HERTZ Denne artikel skal ses i forlængelse af «At arbejde systemisk i et diagnostisk felt» og «De unge og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke?

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? Hvad er Åben Dialog En måde at organisere samarbejde og behandling En inkluderende samarbejdsform En måde at møde et medmenneske på ud fra anerkendelse af det

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl Med Hjerte og Hjerne Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl indhold Med hjerte og hjerte Forældreproblematikker og -læreprocesser Samarbejdet med fagfolk Fremtid Spørgsmål og debat Birgitte

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Bedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser?

Bedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser? Bedsteforældreaften Hvordan er det at være søskende til børn med? Hvordan kan jeg som bedsteforældre hjælpe mine børnebørn? Der kræves QuickTime og et -komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat bosted, behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-26 år.

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Marlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng.

Marlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng. Marlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng. Søren Hertz Faktabox På Educational Unit i Marlborough Family Service i London har forældre

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Forord... 7 Ved Flemming Andersen 11. Indledning... 13 12. Resten af livet i psykiatrien?... 21 Uddrag af samtaler med Linda og hendes forældre

Forord... 7 Ved Flemming Andersen 11. Indledning... 13 12. Resten af livet i psykiatrien?... 21 Uddrag af samtaler med Linda og hendes forældre Indhold Forord.............................................. 7 Ved Flemming Andersen 11. Indledning....................................... 13 12. Resten af livet i psykiatrien?.........................

Læs mere

Stjernestunder og fraklip

Stjernestunder og fraklip Stjernestunder og fraklip ICDP konference 2016 Camilla Printz 2 Hvad skal det handle om idag? Dominerende ideer og deres medsætninger Om at arbejde i spændingsfelter Konteksten for feedback Hvordan arbejde

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Den gode arbejdsplads

Den gode arbejdsplads Den gode arbejdsplads Danske Havne onsdag d. 16. januar 2013 Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d. Resten af dagen Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det relevant? Fokus på sundhed Begreber til

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Supervision & radgivning

Supervision & radgivning Supervision & radgivning R å d g i v n i n g s a f d e l i n g e n supervision_16x16.indd 1 22/03/09 22:41:41 Radgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Rådgivningsafdelingen, der er en selvstændig afdeling

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Fælles børne- og ungesyn. // Revitaliseret 2016

Fælles børne- og ungesyn. // Revitaliseret 2016 Fælles børne- og ungesyn Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FÆLLES BØRNE- OG UNGESYN.... 4 Det systemiske perspektiv... 4 Grundprincipper... 4 Det anerkendende perspektiv.... 5 Grundprincipper... 5 Det

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

UDDANNELSESKARRUSELLEN PROGRAM. PROGRAM Pædagogik i et systemisk perspektiv. Børne- og ungdomspsykiatri invitation til nyorientering 2015-2016

UDDANNELSESKARRUSELLEN PROGRAM. PROGRAM Pædagogik i et systemisk perspektiv. Børne- og ungdomspsykiatri invitation til nyorientering 2015-2016 Pædagik i et systemisk perspektiv v. Dorte Nissen Onsdag den 2. marts 2016, kl. 13.00 15.00 Systemisk teori metode har stærke bud på, hvordan vi bidrager til forandring, men udfordrer samtidigt vores vante

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13 Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012

Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Psykoterapi, supervision og undervisning Dansk indledning Af Jacob Mosgaard Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Følg de mennesker,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3.

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3. Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling Tom Richie Tirsdag den 31. marts 2009 Kl. 09.00 Morgenkaffe. Kl. 09.30 Kl. 10.00

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere