Friheden opleves i fællesskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Friheden opleves i fællesskabet"

Transkript

1 Friheden opleves i fællesskabet Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En ny undersøgelse af mænds refleksioner over deres parforhold peger på, at mange mænd oplever frihed ikke i modsætning til, men på basis af den tryghed, som fællesskabet i det posttraditionelle parforhold tilbyder dem. Fællesskab behøver således ikke at stå i modsætning til den enkeltes frihed og muligheder i livet. Et stærkt fællesskab i parforholdet kan være en stabil base, hvorfra de to partnere kan udfolde deres individuelle livsbaner. Parforhold i en refleksiv modernitet Tidligere var samlivet i høj grad baseret på et materielt fornuftsfællesskab, defineret af traditionen og ofte dikteret af familiens patriarkalske overhoved. Ægteskabet var en grundsten i hverdagens praktiske organisering. Som følge af den særlige udformning, der kendetegner den danske velfærdsstat, kan man idag leve alene eller skifte partner, uden at det har større økonomiske eller sociale konsekvenser. I det postmoderne samfund etableres parrelationen derfor i langt højere grad ud fra følelsesmæssig gensidighed og forelskelse med udgangspunkt i individets refleksioner og frie handlemuligheder. Processen betegnes af den engelske sociolog Anthony Giddens som detraditionalisering. Parforholdet bliver dermed et valg blandt andre valg, der træffes ud fra en refleksiv orientering i forhold til omverden. Familielivets nye betingelser rejser spørgsmålet om hvordan og hvorfor vi indgår i parforhold? Et relativt konventionelt familiemønster Ifølge et igangværende forskningsprojektet ved Center for Barndoms- og Familieforskning på RUC, lever en stor andel af danske mænd og kvinder midt i trediverne i faste parforhold. Overordnet viser undersøgelsen, betegnet IFUSOFF, at 82,1 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold, mens kun 17,9 % er enlige. Samtidig viser undersøgelsen, at 71,78 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold med børn. Næsten seks ud af 10 lever i reelle kernefamilier, og kun godt 21 % lever i et forhold uden børn. Familieforskerne Lasse Dencik og Allan Westerlings undersøgelse tegner hermed et billede af et relativt konventionelt familiemønster, hvilket antyder, 1

2 at parforholdet ikke har mistet den betydning, som det igennem de seneste årtier har været fremført inden for familieforskningen. Samtidig understreges det, at det mindst udforskede område inden for familieforskningen er selve parrelationen. Disse iagttagelser ansporede til en kvalitativ undersøgelse med fokus på mænds refleksioner over parforholdets betydning og status i deres liv. I et speciale fra Roskilde Universitetscenter har forfatterne til denne artikel undersøgt hvordan 9 urbant boende mænd midt i 30 erne, der lever i et heteroseksuelt parforhold, oplever parforholdet og de samfundsmæssige betingelser, som parforholdet er underlagt i dagens Danmark. Undersøgelsen er baseret på henholdsvis individuelle kvalitative interview med de 9 informanter og et fokusgruppeinterview, hvor de i fællesskab debatterede deres parforhold. Familieliv og identitet Et centralt fokus for undersøgelsen har været at belyse forholdet mellem mænd som individer og parforholdet som fællesskab, og se på hvilken betydning dette fællesskab har for mænds selvoplevelse og dannelse af identitet. Undersøgelsen blev foretaget med udgangspunkt i to vigtige præmisser for den socialpsykologiske forståelse af begrebet identitet: 1) at et individs identitet er funderet i og skabt gennem hans eller hendes sociale interaktioner, og 2) at der er mange forskellige potentielle identiteter, den enkelte kan veksle imellem. I denne forbindelse har det været relevant at se på de hverdagsmæssige interaktioner og interpersonelle samspilsmønstre, som mænd indgår i. Undersøgelsen viser at organiseringen af forholdet i høj grad bygger på dialog og refleksion. Mediebilledet, samtaler med venner, familie og partneren er betydningsfulde elementer i hvordan den enkelte definerer sin rolle i parforholdet. Enten-Eller, Både-Og Undersøgelsen viser desuden, at der er en høj grad af ansvarsfølelse og prioritering af det fælles familieprojekt hos mændene og en støtte til partnerens muligheder for at opnå hendes personlige mål. Samtidig oplever mændene også, at deres partner udviser en tilsvarende imødekommenhed. På denne måde danner det posttraditionelle parforhold baggrund for to individers fælles vej igennem livet og viser, hvordan mændene netop igennem det familiære fællesskab finder stabilitet og styrke til at kunne håndtere andre af livets udfordringer og derved udfolde sig individuelt. Refleksionen hos den enkelte mand handler ikke i så høj grad om et enten-eller valg om hvorvidt han vil blive i forholdet, men er i højere grad rettet mod at finde en balance mellem personlige mål og det familiemæssige fællesskab. 2

3 Selve oplevelsen af samhørighed imellem mand og kvinde konstitueres af en række hverdagsmæssige tilknytningshandlinger; en række fælles gøremål, der bekræfter parternes samhørighed og det fælles engagement i forholdet. Parforholdet er garant for kontinuitet, hvor partneren udgør et livsvidne til hverdagen. Således er forholdet og familielivet et værn mod ensomhed og oplevelsen af fragmentering, der fremstår som en sideeffekt ved det postmoderne livs mange udfoldelsesmuligheder. Frihed fra og frihed til Begrebet frihed får en særlig rolle i forbindelse med parforholdet i et detraditionaliseringsperspektiv, da relationen er baseret på individets refleksioner og frie handlemuligheder. Sociologen Zygmunt Bauman beskriver friheden udfra det forhold, at man alene kan opleve sig selv som fri eller ufri i forhold til andre. Frihed skal i denne definition forstås som et socialt skabt fænomen og ikke som et iboende almenmenneskeligt anliggende. Den tyske psykolog og samfundskritiker, Erich Fromm, definerede friheden både negativt som friheden fra og positivt som friheden til. Begge definitioner ses i udsagn hos vores informanter, idet de både taler om friheden til at vælge familien og ønsket om engang imellem at have frihed fra familien til egne individuelle gøremål. David fortæller hvordan han oplever at: Der er to slags frihed. Den ene er sådan set bare friheden til, at gøre lige nøjagtig hvad jeg vil. Den anden frihed, det er en generel, mere bred frihed, der handler om, at jeg føler mig fri i det, jeg gør. Jeg føler mig ikke låst i mit liv. Jeg føler ikke, at båndene snærer. Konkret eller oplevet frihed Ud fra Davids tanker kan frihed defineres på to måder. Deskriptivt kan frihed defineres ud fra om man indgår i konkrete bindende sammenhænge og forpligtelser. Dette betegner vi som den konkrete frihed, der relaterer til konkrete opgaver og pligter i eksempelvis et parforhold. Fx har det her betydning om informanterne lever sammen med nogen, har stiftet familie og dermed er bundet af dagliglivets pligter, herunder arbejde og børnepasning, men også om de er bundet af en forventning eller aftale om monogami. Evaluativt kan frihed dog også forstås som den oplevede frihed, der relaterer til informantens egen følelsesmæssige oplevelse af frihed det er det, som David beskriver, når han taler om, at han: 3

4 stadig har mulighed for, at vælge og jeg føler mig fri i det, jeg gør eller at: jeg holder af at være bundet i mit forhold.. Den oplevede frihed er dermed ikke nødvendigvis konkret funderet i et liv uden forpligtende relationer. Denne skelnen er central, da vi kan se, at det er muligt at opleve frihed, selvom man rent praktisk er forpligtet i et parforhold, som i Ivans tilfælde, og at man omvendt kan føle sig ufri, selvom man reelt er fritstillet og alene. At være rodløs er ikke ensbetydende med at være fri. Friheden opleves i fællesskabet På en række områder fremgår det, at i og med at informanternes forhold er koordineret på en måde, hvor det tager udgangspunkt i begge individers behov, så opstår der et livsrum, hvor friheden kan opleves i fællesskabet. Denne familiære struktur, der af Dencik er blevet betegnet som team-familien, indebærer et unikt samspil mellem individ og fællesskab. Det giver individet mulighed for at opleve sig selv som et trygt og værdsat individ, forankret i en social identitet, samtidig med at det føler sig som herre over sin egen situation, fordi det har valgmuligheder inden for fællesskabets rammer. Denne konstellation giver ifølge Ivan en oplevelse af frihed: Jeg tror, jeg har to slags frihed. Jeg har en helt, helt klar frihed, som hedder min skrivefrihed. Altså frihed til at arbejde som forfatter. Så har jeg en anden frihed, som er friheden til, at jeg føler, jeg er herre over situationen. Altså, jeg har valgt at være i en familie, jeg har valgt at indgå i den relation. At vælge sig ud af kompleksiteten David og Ivans refleksioner over frihed eksemplificerer en større del af informanternes tanker, nemlig at de egentlig oplever en frihed i parforholdet, fordi de har valgt det, og dermed føler sig frie i det. Den bundethed, som Ivan omtaler, føles ikke snærende for ham, fordi den er skabt gennem et frit valg. Over for dette står muligheden for et liv, hvor man har fravalgt parforholdet for udelukkende at opnå den konkrete frihed. Denne mulighed indgår i mændenes dagdrømme, men bliver ikke ført ud i livet, da refleksionen indebærer et næste trin, hvor der sker en afvejning af frihedsdrømmen i forhold til parforholdets og familiens betydelige status i deres liv. Det kan fremstå som et paradoks, at mændene oplever en frihed i at være forpligtiget i et forhold. Men det skal ses i lyset af den stabilitet som forholdet giver dem i en tid, hvor omskiftelighed på en lang række af livets felter er normen i højere grad end undtagelsen. At vælge sig ind i forholdet, er en måde at vælge sig ud af den kompleksitet der kendetegner postmoderniseringen. 4

5 Forholdet som forankringszone En fast forankring i et forhold giver ifølge familieforskerne Dencik og Westerling stabilitet i et hverdagsliv, der i den postmoderne æra er underlagt konstante forandringer. Der er krav om fleksibilitet og forandringsvillighed på stort set alle livets arenaer. Til denne foranderlighed hører krav om omstillingsparathed. Det medfører en øget kompleksitet, som udfordrer det enkelte individ. I denne æra af omskiftlighed tilbyder parforholdet en tryg base, hvorfra verden kan tackles, og dette kan opleves som befriende. Parforholdet tilbyder på denne måde en relation man ikke i samme grad kan finde andre steder, og bliver med Denciks betegnelse en psykosocial stabilitetszone for individet. Familielivet kan være det felt, hvor den enkelte kan tanke tilknytning og finde tilhør i et liv der ellers er præget af krav om tilpasningsdygtighed. Undersøgelsen peger på, at parforholdet og livet i familien forankrer mændene i et unikt fælles livsrum med deres partner. I familien har mændene mulighed for at opleve samarbejde og nærhed på en måde, det ikke i samme grad er muligt at etablere på arbejdspladsen eller andre steder i livet. Transformationen fra forelskelse til moden kærlighed Men hvad konstituerer det posttraditionelle parforhold? Gennem informanternes livsfortællinger fremgår det, at forholdet etableres ud fra en spontan forelskelse, men mændene oplever, at den initiale tiltrækning afløses af hverdagsmæssige konflikter, modsatrettede individuelle behov og perioder med følelsesmæssig adskilthed. Fra det punkt er det væsentligt, om parterne er i stand til at udvikle forholdet fra forelskelsesfasen mod det, som Erich Fromm betegner moden kærlighed, der i højere grad er baseret på en viljesmæssig intention. Fælles for mændenes beskrivelse af parforholdet er, at gensidig accept af mand og kvinde som selvstændige individer er et afgørende punkt i arbejdet med at udvikle forholdet mod en højere grad af kærlighedsmæssig modenhed, hvor to autonome individer udgør en fælles og gensidigt berigende helhed. Dialogisk samarbejde Men hvordan etableres denne balance mellem fællesskab og individuel udfoldelse? Mændene fortæller, at de med deres samlever forhandler om at give hinanden plads. Ligestilling fremstår som en indiskutabel selvfølge, og parrene imellem er der en fælles beslutning om, at mænd og 5

6 kvinder skal have lige udfoldelsesmuligheder karrieremæssigt, samtidig med at de vil have børn. I flere tilfælde nedtoner mændene deres individuelle livsplaner og karrieremål for at tilgodese familiens eller deres partners behov. Flere fortæller, at kvinden først fik lov til at gå efter sin ønskestilling på jobbet, for at han så senere kunne gå efter sin. Eller omvendt. Dette fremgår ikke kun af mændenes italesættelse af deres parforhold, men også når vi helt konkret sammenligner de ni informanter og deres partneres uddannelsesniveau, karriereforløb og nuværende stilling. Undersøgelsen viser, at rammerne for forholdet og måden det struktureres på, foregår gennem et dialogisk samarbejde, hvor dagligdagens pligter, karrieren, familieplanlægningen og kærlighedslivet bliver refleksivt organiseret gennem samtale. Der forhandles om tider, pligter og tid til kærlighed, ud fra et ønske om at tilgodese begge parters behov. Familiens fællesskab kan dermed blive en platform, som man kan udleve sine individuelle veje fra, og man gør det i samarbejde. Vi ser altså her et eksempel på, hvordan de traditionelle patriarkalske familieformer er i opløsning, men også hvordan samlivsformen erstattes med andre grundlæggende forståelser. De rammer, som er opløst, er blevet erstattet af nye. Refleksionen har erstattet traditionen Undersøgelsen tegner overordnet et billede af, hvordan parforholdet i en moderne verden i høj funderes i individets refleksive valg og beslutninger. På en række centrale områder viser mændene, hvordan refleksionen i dag har erstattet traditionen. Mændene foretrækker en kvinde, der kan fungere som jævnbyrdig sparringspartner på en lang række af livets områder; både i det hverdagsmæssige arbejde såvel som i følelseslivet, kulturelt og erhvervsmæssigt. På flere områder prioriteres og skabes en høj grad af ligeværdigt fællesskab, både materielt, kulturelt og socialt, på både konkret og oplevelsesmæssigt niveau. Undersøgelsen tegner også et billede af opbrud i de traditionelt opdelte kønsroller med en mandlig forsørger og en kvindelig omsorgsgiver. For eksempel har Birger fravalgt en erhvervskarriere for en uddannelse som folkeskolelærer, hvilket giver ham mulighed for at tilbringe mere tid med sin søn. Hans kone arbejder som jurist og står dels for den primære del af indkomsten, dels har hun de lange arbejdsdage og tider. Et sådant valg tages dog ikke uden en hvis form for overvejelse fra begge parters side, og med en bevidsthed om deres brud med det traditionelle kønsrollemønster: Da hun læste, da var det mig der arbejdede. Men Birgitte spurgte om jeg kunne bære den der 6

7 rolle, med at tjene mindre og være den der henter vores søn og tager mig af husholdningen herhjemme om dagen. Posttraditionelle parforhold Meget tyder på, at mændene er opsatte på at etablere et stabilt og varigt fællesskab i en postmoderne tid, hvor foranderlighed og omskiftelighed kendetegner mange af de øvrige områder af deres liv. Det understøttes af Dencik og Westerlings undersøgelse, som viser, at otte ud af ti danskere midt i trediverne lever i fast parforhold. Vi kan desuden se, at mændene har en høj grad af fællesskab med deres partner på mange områder i livet: materielt, socialt, kulturelt og oplevelsesmæssigt, og vi kan se, hvordan dette fællesskab har en vægtig betydning for mændenes oplevelse af sig selv og for deres identitetsdannelse. Vores undersøgelse viser på flere måder en mand, hvis identitet er sammensat af rollen som både partner, delforsørger, karrieremand og fader. Den samlede identitet som mand udgøres altså af en kombination af forskellige felter, i en refleksiv parforholdsstruktur, der bryder med den kønnede asymmetri, som kendetegnede den traditionelle patriarkalske familieform. Undersøgelsen tegner et billede af mænd, der er trådt ind i et posttraditionelt parforhold, hvor hverdagslivet og beslutningsprocesser er baseret på intentioner om jævnbyrdighed mellem mand og kvinde, som står i kontrast til den traditionelle patriarkalske organisering af familielivet. Familiens funktion som et team indebærer, at de centrale områder i forholdet er struktureret omkring en refleksiv forhandlingsproces, hvor begge parters ønsker om karriere og individuelle mål søges imødekommet. Samtidig er der er et markant fokus på at tilgodese familiefællesskabet. Et afgørende punkt ved parforholdets betydning synes altså at findes i de muligheder, som netop dette fællesskab tilbyder. Nemlig at det på en gang giver plads til individuel udfoldelse og tilbyder individet et unikt rum for bekræftelse, identitetsudvikling, forankring og stabilitet. Kort sagt: Den individuelle frihed synes at trives godt i og ikke nødvendigvis imod fællesskabet. Kilde Kay, K., Ribers, B., Wenzel, K Parforhold og medier i en refleksiv modernitet en undersøgelse af mænds refleksioner over samliv og medier. Speciale ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning & Institut for Kommunikation: Roskilde Universitetscenter. 7

8 Biografi Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel er alle cand.mag. i psykologi og kommunikation. Forfatterne kan kontaktes på Hvis du vil læse mere Bauman, Zygmunt Freedom. University of Minnesota Press. Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzel. Dencik, Lasse & Westerling, Allan Familier i forandring. Humaniora, 17. Nr. 2, pp: 3-7. Dencik, Lars & Westerling, Allan IFUSOFF et Instrument For Undersøgelse af Socialt Fællesskab Og Familieliv. Center for Barndoms- & Familieforskning. Roskilde Universitetscenter. Dencik, Lasse Mennesket i postmoderniseringen om barndom, familie og identiteter i opbrud. Værløse: Billesø & Baltzer. Fromm, Erich (1941). Flugten fra friheden. Hans Reitzel: København. Fromm, Erich (1956). Kunsten at Elske. Hans Reitzel: København. Giddens, Anthony Intimitetens forandring. København: Hans Reitzel. Giddens, Anthony Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzel. Kay, K., Ribers, B., Wenzel, K Parforhold og medier i en refleksiv modernitet en undersøgelse af mænds refleksioner over samliv og medier. Speciale ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning & Institut for Kommunikation: Roskilde Universitetscenter. Kay, K., Ribers, B., Wenzel, K Posttraditionelle parforhold. Psykologiinformation 35. Årgang nr. 1/

9 Kvist, Dorte og Stender, Bjarke De nye frie fædre. Eksistens DR P1. 4. juni 2007 (Radioprogram). Westerling, Allan Det moderne familieliv. Psykologisk Set, 21. årgang, nr. 55, november 2004 (pp: 3-8). 9

Posttraditionelle parforhold

Posttraditionelle parforhold Posttraditionelle parforhold Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel I dagens Danmark bliver parforholdet diskuteret og analyseret som aldrig før. Mediebilledet præges af en række tv-udsendelser om

Læs mere

Samarbejdet mellem kønnene

Samarbejdet mellem kønnene Samarbejdet mellem kønnene Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En stor del af kønsforskningen inden for de sidste årtier har fokuseret på (og fremhævet) kampen mellem kønnene, dikotomierne mellem

Læs mere

PARFORHOLD OG MEDIER

PARFORHOLD OG MEDIER PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET EN UNDERSØGELSE AF MÆNDS REFLEKSIONER OVER SAMLIV OG MEDIER AF KRESTEN KAY, BJØRN RIBERS OG KÅRE WENZEL SPECIALE VED ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER FEBRUAR 2007

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Polyamori: Kan man elske flere på én gang? Sex & Samliv. Gode råd om polyamori Anja elsker mere end én. sider

Polyamori: Kan man elske flere på én gang? Sex & Samliv. Gode råd om polyamori Anja elsker mere end én. sider Foto: Bax Lindhardt Sex & Samliv MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Polyamori: Kan man elske flere på én gang? Gode råd om polyamori Anja elsker mere end én Kan man elske

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Whauu nu forstår jeg det bedre!

Whauu nu forstår jeg det bedre! Whauu nu forstår jeg det bedre! claus@roagerolsen.dk www.roagerolsen.dk Om Claus Danmarks mest anvendte Enneagramunderviser Undervist mere end 30.000 mennesker i Enneagrammet såvel i Danmark som udlandet

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO 135 21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO I dag lever vi længere, og mister vi vores ægtefælle som 60-70 årig, kan vi sagtens forvente at have mange år tilbage. Derfor er forestillingen om at møde en ny kæreste

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde

Læs mere

Kend dig selv og optimer samarbejdet!

Kend dig selv og optimer samarbejdet! Kend dig selv og optimer samarbejdet! claus@roagerolsen.dk www.roagerolsen.dk Om Claus Danmarks mest anvendte Enneagramunderviser Undervist mere end 60.000 mennesker i Enneagrammet såvel i Danmark som

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere