Friheden opleves i fællesskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Friheden opleves i fællesskabet"

Transkript

1 Friheden opleves i fællesskabet Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En ny undersøgelse af mænds refleksioner over deres parforhold peger på, at mange mænd oplever frihed ikke i modsætning til, men på basis af den tryghed, som fællesskabet i det posttraditionelle parforhold tilbyder dem. Fællesskab behøver således ikke at stå i modsætning til den enkeltes frihed og muligheder i livet. Et stærkt fællesskab i parforholdet kan være en stabil base, hvorfra de to partnere kan udfolde deres individuelle livsbaner. Parforhold i en refleksiv modernitet Tidligere var samlivet i høj grad baseret på et materielt fornuftsfællesskab, defineret af traditionen og ofte dikteret af familiens patriarkalske overhoved. Ægteskabet var en grundsten i hverdagens praktiske organisering. Som følge af den særlige udformning, der kendetegner den danske velfærdsstat, kan man idag leve alene eller skifte partner, uden at det har større økonomiske eller sociale konsekvenser. I det postmoderne samfund etableres parrelationen derfor i langt højere grad ud fra følelsesmæssig gensidighed og forelskelse med udgangspunkt i individets refleksioner og frie handlemuligheder. Processen betegnes af den engelske sociolog Anthony Giddens som detraditionalisering. Parforholdet bliver dermed et valg blandt andre valg, der træffes ud fra en refleksiv orientering i forhold til omverden. Familielivets nye betingelser rejser spørgsmålet om hvordan og hvorfor vi indgår i parforhold? Et relativt konventionelt familiemønster Ifølge et igangværende forskningsprojektet ved Center for Barndoms- og Familieforskning på RUC, lever en stor andel af danske mænd og kvinder midt i trediverne i faste parforhold. Overordnet viser undersøgelsen, betegnet IFUSOFF, at 82,1 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold, mens kun 17,9 % er enlige. Samtidig viser undersøgelsen, at 71,78 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold med børn. Næsten seks ud af 10 lever i reelle kernefamilier, og kun godt 21 % lever i et forhold uden børn. Familieforskerne Lasse Dencik og Allan Westerlings undersøgelse tegner hermed et billede af et relativt konventionelt familiemønster, hvilket antyder, 1

2 at parforholdet ikke har mistet den betydning, som det igennem de seneste årtier har været fremført inden for familieforskningen. Samtidig understreges det, at det mindst udforskede område inden for familieforskningen er selve parrelationen. Disse iagttagelser ansporede til en kvalitativ undersøgelse med fokus på mænds refleksioner over parforholdets betydning og status i deres liv. I et speciale fra Roskilde Universitetscenter har forfatterne til denne artikel undersøgt hvordan 9 urbant boende mænd midt i 30 erne, der lever i et heteroseksuelt parforhold, oplever parforholdet og de samfundsmæssige betingelser, som parforholdet er underlagt i dagens Danmark. Undersøgelsen er baseret på henholdsvis individuelle kvalitative interview med de 9 informanter og et fokusgruppeinterview, hvor de i fællesskab debatterede deres parforhold. Familieliv og identitet Et centralt fokus for undersøgelsen har været at belyse forholdet mellem mænd som individer og parforholdet som fællesskab, og se på hvilken betydning dette fællesskab har for mænds selvoplevelse og dannelse af identitet. Undersøgelsen blev foretaget med udgangspunkt i to vigtige præmisser for den socialpsykologiske forståelse af begrebet identitet: 1) at et individs identitet er funderet i og skabt gennem hans eller hendes sociale interaktioner, og 2) at der er mange forskellige potentielle identiteter, den enkelte kan veksle imellem. I denne forbindelse har det været relevant at se på de hverdagsmæssige interaktioner og interpersonelle samspilsmønstre, som mænd indgår i. Undersøgelsen viser at organiseringen af forholdet i høj grad bygger på dialog og refleksion. Mediebilledet, samtaler med venner, familie og partneren er betydningsfulde elementer i hvordan den enkelte definerer sin rolle i parforholdet. Enten-Eller, Både-Og Undersøgelsen viser desuden, at der er en høj grad af ansvarsfølelse og prioritering af det fælles familieprojekt hos mændene og en støtte til partnerens muligheder for at opnå hendes personlige mål. Samtidig oplever mændene også, at deres partner udviser en tilsvarende imødekommenhed. På denne måde danner det posttraditionelle parforhold baggrund for to individers fælles vej igennem livet og viser, hvordan mændene netop igennem det familiære fællesskab finder stabilitet og styrke til at kunne håndtere andre af livets udfordringer og derved udfolde sig individuelt. Refleksionen hos den enkelte mand handler ikke i så høj grad om et enten-eller valg om hvorvidt han vil blive i forholdet, men er i højere grad rettet mod at finde en balance mellem personlige mål og det familiemæssige fællesskab. 2

3 Selve oplevelsen af samhørighed imellem mand og kvinde konstitueres af en række hverdagsmæssige tilknytningshandlinger; en række fælles gøremål, der bekræfter parternes samhørighed og det fælles engagement i forholdet. Parforholdet er garant for kontinuitet, hvor partneren udgør et livsvidne til hverdagen. Således er forholdet og familielivet et værn mod ensomhed og oplevelsen af fragmentering, der fremstår som en sideeffekt ved det postmoderne livs mange udfoldelsesmuligheder. Frihed fra og frihed til Begrebet frihed får en særlig rolle i forbindelse med parforholdet i et detraditionaliseringsperspektiv, da relationen er baseret på individets refleksioner og frie handlemuligheder. Sociologen Zygmunt Bauman beskriver friheden udfra det forhold, at man alene kan opleve sig selv som fri eller ufri i forhold til andre. Frihed skal i denne definition forstås som et socialt skabt fænomen og ikke som et iboende almenmenneskeligt anliggende. Den tyske psykolog og samfundskritiker, Erich Fromm, definerede friheden både negativt som friheden fra og positivt som friheden til. Begge definitioner ses i udsagn hos vores informanter, idet de både taler om friheden til at vælge familien og ønsket om engang imellem at have frihed fra familien til egne individuelle gøremål. David fortæller hvordan han oplever at: Der er to slags frihed. Den ene er sådan set bare friheden til, at gøre lige nøjagtig hvad jeg vil. Den anden frihed, det er en generel, mere bred frihed, der handler om, at jeg føler mig fri i det, jeg gør. Jeg føler mig ikke låst i mit liv. Jeg føler ikke, at båndene snærer. Konkret eller oplevet frihed Ud fra Davids tanker kan frihed defineres på to måder. Deskriptivt kan frihed defineres ud fra om man indgår i konkrete bindende sammenhænge og forpligtelser. Dette betegner vi som den konkrete frihed, der relaterer til konkrete opgaver og pligter i eksempelvis et parforhold. Fx har det her betydning om informanterne lever sammen med nogen, har stiftet familie og dermed er bundet af dagliglivets pligter, herunder arbejde og børnepasning, men også om de er bundet af en forventning eller aftale om monogami. Evaluativt kan frihed dog også forstås som den oplevede frihed, der relaterer til informantens egen følelsesmæssige oplevelse af frihed det er det, som David beskriver, når han taler om, at han: 3

4 stadig har mulighed for, at vælge og jeg føler mig fri i det, jeg gør eller at: jeg holder af at være bundet i mit forhold.. Den oplevede frihed er dermed ikke nødvendigvis konkret funderet i et liv uden forpligtende relationer. Denne skelnen er central, da vi kan se, at det er muligt at opleve frihed, selvom man rent praktisk er forpligtet i et parforhold, som i Ivans tilfælde, og at man omvendt kan føle sig ufri, selvom man reelt er fritstillet og alene. At være rodløs er ikke ensbetydende med at være fri. Friheden opleves i fællesskabet På en række områder fremgår det, at i og med at informanternes forhold er koordineret på en måde, hvor det tager udgangspunkt i begge individers behov, så opstår der et livsrum, hvor friheden kan opleves i fællesskabet. Denne familiære struktur, der af Dencik er blevet betegnet som team-familien, indebærer et unikt samspil mellem individ og fællesskab. Det giver individet mulighed for at opleve sig selv som et trygt og værdsat individ, forankret i en social identitet, samtidig med at det føler sig som herre over sin egen situation, fordi det har valgmuligheder inden for fællesskabets rammer. Denne konstellation giver ifølge Ivan en oplevelse af frihed: Jeg tror, jeg har to slags frihed. Jeg har en helt, helt klar frihed, som hedder min skrivefrihed. Altså frihed til at arbejde som forfatter. Så har jeg en anden frihed, som er friheden til, at jeg føler, jeg er herre over situationen. Altså, jeg har valgt at være i en familie, jeg har valgt at indgå i den relation. At vælge sig ud af kompleksiteten David og Ivans refleksioner over frihed eksemplificerer en større del af informanternes tanker, nemlig at de egentlig oplever en frihed i parforholdet, fordi de har valgt det, og dermed føler sig frie i det. Den bundethed, som Ivan omtaler, føles ikke snærende for ham, fordi den er skabt gennem et frit valg. Over for dette står muligheden for et liv, hvor man har fravalgt parforholdet for udelukkende at opnå den konkrete frihed. Denne mulighed indgår i mændenes dagdrømme, men bliver ikke ført ud i livet, da refleksionen indebærer et næste trin, hvor der sker en afvejning af frihedsdrømmen i forhold til parforholdets og familiens betydelige status i deres liv. Det kan fremstå som et paradoks, at mændene oplever en frihed i at være forpligtiget i et forhold. Men det skal ses i lyset af den stabilitet som forholdet giver dem i en tid, hvor omskiftelighed på en lang række af livets felter er normen i højere grad end undtagelsen. At vælge sig ind i forholdet, er en måde at vælge sig ud af den kompleksitet der kendetegner postmoderniseringen. 4

5 Forholdet som forankringszone En fast forankring i et forhold giver ifølge familieforskerne Dencik og Westerling stabilitet i et hverdagsliv, der i den postmoderne æra er underlagt konstante forandringer. Der er krav om fleksibilitet og forandringsvillighed på stort set alle livets arenaer. Til denne foranderlighed hører krav om omstillingsparathed. Det medfører en øget kompleksitet, som udfordrer det enkelte individ. I denne æra af omskiftlighed tilbyder parforholdet en tryg base, hvorfra verden kan tackles, og dette kan opleves som befriende. Parforholdet tilbyder på denne måde en relation man ikke i samme grad kan finde andre steder, og bliver med Denciks betegnelse en psykosocial stabilitetszone for individet. Familielivet kan være det felt, hvor den enkelte kan tanke tilknytning og finde tilhør i et liv der ellers er præget af krav om tilpasningsdygtighed. Undersøgelsen peger på, at parforholdet og livet i familien forankrer mændene i et unikt fælles livsrum med deres partner. I familien har mændene mulighed for at opleve samarbejde og nærhed på en måde, det ikke i samme grad er muligt at etablere på arbejdspladsen eller andre steder i livet. Transformationen fra forelskelse til moden kærlighed Men hvad konstituerer det posttraditionelle parforhold? Gennem informanternes livsfortællinger fremgår det, at forholdet etableres ud fra en spontan forelskelse, men mændene oplever, at den initiale tiltrækning afløses af hverdagsmæssige konflikter, modsatrettede individuelle behov og perioder med følelsesmæssig adskilthed. Fra det punkt er det væsentligt, om parterne er i stand til at udvikle forholdet fra forelskelsesfasen mod det, som Erich Fromm betegner moden kærlighed, der i højere grad er baseret på en viljesmæssig intention. Fælles for mændenes beskrivelse af parforholdet er, at gensidig accept af mand og kvinde som selvstændige individer er et afgørende punkt i arbejdet med at udvikle forholdet mod en højere grad af kærlighedsmæssig modenhed, hvor to autonome individer udgør en fælles og gensidigt berigende helhed. Dialogisk samarbejde Men hvordan etableres denne balance mellem fællesskab og individuel udfoldelse? Mændene fortæller, at de med deres samlever forhandler om at give hinanden plads. Ligestilling fremstår som en indiskutabel selvfølge, og parrene imellem er der en fælles beslutning om, at mænd og 5

6 kvinder skal have lige udfoldelsesmuligheder karrieremæssigt, samtidig med at de vil have børn. I flere tilfælde nedtoner mændene deres individuelle livsplaner og karrieremål for at tilgodese familiens eller deres partners behov. Flere fortæller, at kvinden først fik lov til at gå efter sin ønskestilling på jobbet, for at han så senere kunne gå efter sin. Eller omvendt. Dette fremgår ikke kun af mændenes italesættelse af deres parforhold, men også når vi helt konkret sammenligner de ni informanter og deres partneres uddannelsesniveau, karriereforløb og nuværende stilling. Undersøgelsen viser, at rammerne for forholdet og måden det struktureres på, foregår gennem et dialogisk samarbejde, hvor dagligdagens pligter, karrieren, familieplanlægningen og kærlighedslivet bliver refleksivt organiseret gennem samtale. Der forhandles om tider, pligter og tid til kærlighed, ud fra et ønske om at tilgodese begge parters behov. Familiens fællesskab kan dermed blive en platform, som man kan udleve sine individuelle veje fra, og man gør det i samarbejde. Vi ser altså her et eksempel på, hvordan de traditionelle patriarkalske familieformer er i opløsning, men også hvordan samlivsformen erstattes med andre grundlæggende forståelser. De rammer, som er opløst, er blevet erstattet af nye. Refleksionen har erstattet traditionen Undersøgelsen tegner overordnet et billede af, hvordan parforholdet i en moderne verden i høj funderes i individets refleksive valg og beslutninger. På en række centrale områder viser mændene, hvordan refleksionen i dag har erstattet traditionen. Mændene foretrækker en kvinde, der kan fungere som jævnbyrdig sparringspartner på en lang række af livets områder; både i det hverdagsmæssige arbejde såvel som i følelseslivet, kulturelt og erhvervsmæssigt. På flere områder prioriteres og skabes en høj grad af ligeværdigt fællesskab, både materielt, kulturelt og socialt, på både konkret og oplevelsesmæssigt niveau. Undersøgelsen tegner også et billede af opbrud i de traditionelt opdelte kønsroller med en mandlig forsørger og en kvindelig omsorgsgiver. For eksempel har Birger fravalgt en erhvervskarriere for en uddannelse som folkeskolelærer, hvilket giver ham mulighed for at tilbringe mere tid med sin søn. Hans kone arbejder som jurist og står dels for den primære del af indkomsten, dels har hun de lange arbejdsdage og tider. Et sådant valg tages dog ikke uden en hvis form for overvejelse fra begge parters side, og med en bevidsthed om deres brud med det traditionelle kønsrollemønster: Da hun læste, da var det mig der arbejdede. Men Birgitte spurgte om jeg kunne bære den der 6

7 rolle, med at tjene mindre og være den der henter vores søn og tager mig af husholdningen herhjemme om dagen. Posttraditionelle parforhold Meget tyder på, at mændene er opsatte på at etablere et stabilt og varigt fællesskab i en postmoderne tid, hvor foranderlighed og omskiftelighed kendetegner mange af de øvrige områder af deres liv. Det understøttes af Dencik og Westerlings undersøgelse, som viser, at otte ud af ti danskere midt i trediverne lever i fast parforhold. Vi kan desuden se, at mændene har en høj grad af fællesskab med deres partner på mange områder i livet: materielt, socialt, kulturelt og oplevelsesmæssigt, og vi kan se, hvordan dette fællesskab har en vægtig betydning for mændenes oplevelse af sig selv og for deres identitetsdannelse. Vores undersøgelse viser på flere måder en mand, hvis identitet er sammensat af rollen som både partner, delforsørger, karrieremand og fader. Den samlede identitet som mand udgøres altså af en kombination af forskellige felter, i en refleksiv parforholdsstruktur, der bryder med den kønnede asymmetri, som kendetegnede den traditionelle patriarkalske familieform. Undersøgelsen tegner et billede af mænd, der er trådt ind i et posttraditionelt parforhold, hvor hverdagslivet og beslutningsprocesser er baseret på intentioner om jævnbyrdighed mellem mand og kvinde, som står i kontrast til den traditionelle patriarkalske organisering af familielivet. Familiens funktion som et team indebærer, at de centrale områder i forholdet er struktureret omkring en refleksiv forhandlingsproces, hvor begge parters ønsker om karriere og individuelle mål søges imødekommet. Samtidig er der er et markant fokus på at tilgodese familiefællesskabet. Et afgørende punkt ved parforholdets betydning synes altså at findes i de muligheder, som netop dette fællesskab tilbyder. Nemlig at det på en gang giver plads til individuel udfoldelse og tilbyder individet et unikt rum for bekræftelse, identitetsudvikling, forankring og stabilitet. Kort sagt: Den individuelle frihed synes at trives godt i og ikke nødvendigvis imod fællesskabet. Kilde Kay, K., Ribers, B., Wenzel, K Parforhold og medier i en refleksiv modernitet en undersøgelse af mænds refleksioner over samliv og medier. Speciale ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning & Institut for Kommunikation: Roskilde Universitetscenter. 7

8 Biografi Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel er alle cand.mag. i psykologi og kommunikation. Forfatterne kan kontaktes på Hvis du vil læse mere Bauman, Zygmunt Freedom. University of Minnesota Press. Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzel. Dencik, Lasse & Westerling, Allan Familier i forandring. Humaniora, 17. Nr. 2, pp: 3-7. Dencik, Lars & Westerling, Allan IFUSOFF et Instrument For Undersøgelse af Socialt Fællesskab Og Familieliv. Center for Barndoms- & Familieforskning. Roskilde Universitetscenter. Dencik, Lasse Mennesket i postmoderniseringen om barndom, familie og identiteter i opbrud. Værløse: Billesø & Baltzer. Fromm, Erich (1941). Flugten fra friheden. Hans Reitzel: København. Fromm, Erich (1956). Kunsten at Elske. Hans Reitzel: København. Giddens, Anthony Intimitetens forandring. København: Hans Reitzel. Giddens, Anthony Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzel. Kay, K., Ribers, B., Wenzel, K Parforhold og medier i en refleksiv modernitet en undersøgelse af mænds refleksioner over samliv og medier. Speciale ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning & Institut for Kommunikation: Roskilde Universitetscenter. Kay, K., Ribers, B., Wenzel, K Posttraditionelle parforhold. Psykologiinformation 35. Årgang nr. 1/

9 Kvist, Dorte og Stender, Bjarke De nye frie fædre. Eksistens DR P1. 4. juni 2007 (Radioprogram). Westerling, Allan Det moderne familieliv. Psykologisk Set, 21. årgang, nr. 55, november 2004 (pp: 3-8). 9

Posttraditionelle parforhold

Posttraditionelle parforhold Posttraditionelle parforhold Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel I dagens Danmark bliver parforholdet diskuteret og analyseret som aldrig før. Mediebilledet præges af en række tv-udsendelser om

Læs mere

Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet

Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet 68 2007 psykologisk set Årgang 24, nummer 68, februar 2008 ISSN:

Læs mere

Samarbejdet mellem kønnene

Samarbejdet mellem kønnene Samarbejdet mellem kønnene Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En stor del af kønsforskningen inden for de sidste årtier har fokuseret på (og fremhævet) kampen mellem kønnene, dikotomierne mellem

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

PARFORHOLD OG MEDIER

PARFORHOLD OG MEDIER PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET EN UNDERSØGELSE AF MÆNDS REFLEKSIONER OVER SAMLIV OG MEDIER AF KRESTEN KAY, BJØRN RIBERS OG KÅRE WENZEL SPECIALE VED ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER FEBRUAR 2007

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Unges fællesskaber. - Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse. En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer

Unges fællesskaber. - Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse. En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer Unges fællesskaber - Mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer Maria Bruselius-Jensen og Niels Ulrik Sørensen Maria Bruselius-Jensen,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Holdninger, værdier og frivillige

Holdninger, værdier og frivillige Holdninger, værdier og frivillige Rie Skårhøj Sociolog, selvstændig, forfatter, mor, kristen, frivillig Frivillighed i dag Der er mange foreninger (ca 100.000) Man er med i en periode Der skal være kort

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Forskningsprojekt: Familieliv i forandring en længdesnitsundersøgelse

Forskningsprojekt: Familieliv i forandring en længdesnitsundersøgelse Forskningsprojekt: Familieliv i forandring en længdesnitsundersøgelse Af Allan Westerling, Lars Dencik og Hans H. K. Sønderstrup-Andersen Center for Barndoms-, Ungdoms- og Familielivsforskning Institut

Læs mere

KARRIEREUDVIKLINGSVÆRKTØJ

KARRIEREUDVIKLINGSVÆRKTØJ Formål: Karriereankeret er et selvanalyseværktøj, der henvender sig til alle medarbejdere (specialister, generalister og ledere) i Danske Bank koncernen. Formålet med karriereankeret er at gøre medarbejderen

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

kriseteori stadieteori

kriseteori stadieteori Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi er en psykologisk retning der beskæftiger sig med de psykologiske forandringer, der finder sted i mennesket fra barndom til død Består af flere retninger der er

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Identitet og dannelse

Identitet og dannelse Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Idrætspolitik - kommissorium

Idrætspolitik - kommissorium Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere