Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 8 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Johannes Hages Hus, Johannes Hages Allé 3, 2990 Nivå. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Anne Juelkert Stilling: Forstander (Sygeplejerske, MHM) Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Christine Kildegaard Stilling: Uddannelses- og udviklingskonsulent (Sygeplejerske, klinisk vejleder) Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Alle kliniske vejledere på Johannes Hages Hus er uddannede sygeplejersker, har 1/6 diplomuddannelse og har stor sygeplejefaglig erfaring Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: I JHH er der p.t. 4 kliniske vejledere, hvoraf den ene er uddannelses- og udviklingskonsulenten, som er den uddannelsesansvarlige og den koordinerende. De øvrige 3 kliniske vejledere fungerer som daglige kliniske vejledere. Uddannelses- og udviklingskonsulenten varetager kontakten til uddannelsesinstitutionen og sørger for den overordnede planlægning af de studerendes klinik. Uddannelses- og udviklingskonsulenten deltager ved introduktionen og ad hoc til studiesamtaler. Hver studerende bliver tilknyttet en til to kliniske vejledere, men de 3 (4) kliniske vejledere arbejder som et team, så de kan kompensere for hinanden i vejledningen ved fridage eller sygdom. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: 1 time. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: 4 timer. Vi planlægger om muligt de studerendes studiedage på den primære kliniske vejleders fridage, så de studerende er mest muligt sammen med deres primære vejleder - op til 4 dage om ugen. Vi tilstræber, at der dagligt er en time til rådighed til refleksioner og samtaler. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Basissygeplejersker med stor psykiatrisk erfaring. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den daglige kliniske vejleder har ansvaret for ovenstående. Alt det skriftlige materiale, som den studerende afleverer i den forbindelse, sender den studerende til alle 4 kliniske vejledere, som alle kan følge med på 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 sidelinjen og kompensere ved den primære kliniske vejleders fravær. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Hvert boteam på JHH er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, pædagoger og SSA ere, hvorfor den studerende har rig mulighed for at perspektivere sygeplejerskens arbejde op mod pædagogens og SSA erens arbejde. JHH har eget produktionskøkken med kokke og ernæringsassistenter med stort samarbejde med boteamene i forhold til at kunne servere en sund og ernæringsrigtig kost tilpasset den enkelte beboer. JHH har ansat en faglærer, der kommer i hvert team med fokus på meningsfyldt aktivitet for den enkelte beboer. JHH har tæt samarbejde med den psykiatriske konsulent, der er tilknyttet fra PCN, og som kommer i JHH hver anden uge. JHH har endvidere samarbejde med de praktiserende læger samt PCN og somatisk hospital i forb. med indlæggelser eller ambulante forløb. Der er endvidere samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, massører, fodterapeuter, præst og lokalsamfund. De studerende indgår i de daglige rutiner, samt i lærende fora med øvrige uddannelsessøgende og med det daglige personale gennem diverse konferencer og møder. I disse fora vil de studerende have mulighed for at undervise og vejlede andre uddannelsessøgende, f.eks. med udgangspunkt i praksisbeskrivelse eller sygeplejefortælling. Den tætte kontakt til den kliniske vejleder anses som væsentlig i den kliniske undervisning og prioriteres højt. De studerende tilbydes endvidere at deltage i JHH s undervisningsprogram, som bl.a. omfatter undervisning af kliniske vejledere og basissygeplejersker i psykiske lidelser, psykofarmaka og medicinadministrationsprocedurer. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Johannes Hages Hus er et socialpsykiatrisk botilbud efter Servicelovens 107 og 108 for mennesker med psykosociale handicap. JHH har tre almene psykiatriske boteams og et ældrepsykiatrisk specialteam, Påfuglen. Beboerne i JHH har alle psykiske lidelser, med symptomer som psykoser. mani og depression samt personlighedsforstyrrelser, og for Påfuglens beboere endvidere ringe impulskontrol samt uhensigtsmæssig og udadreagerende adfærd. Den studerende kan i JHH udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet beskrevet i Modulbeskrivelsen for modul 8 Psykisk syge patienter / borgere og udsatte grupper ved i klinikforløbet at blive tilknyttet en til to beboere og under vejledning arbejde ud fra beboerens behandlingsplan udarbejdet af den psykiatriske konsulent, ud fra beboerens handleplan udarbejdet af kontaktpersonen og konkrete, aktuelle udviklingsplaner udarbejdet af boteammedarbejderne. Alle planer er udarbejdet i samarbejde med beboeren i det omfang, beboeren har kunnet medvirke. Eksempler på aktuelle udviklingsplaner kunne være udvikling af sociale relationer, forebyggelse af angst, understøttelse af personlige færdigheder. Grundlaget for relationsarbejdet mellem beboeren og den studerende er udviklingsplanerne, som laves i fællesskab med den enkelte beboer ud fra dennes ønsker og behov. De studerende vejledes til at inddrage, begrunde og udføre sygplejeinterventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. De studerende får mulighed for at træne identificering af sygeplejebehov, opstille mål, udøve, evaluere og dokumentere kliniske situationer. Til daglig vil den studerende have mulighed for at deltage i overlapsituationer samt refleksion i teamets daglige teammøder, hvor fagligheden og dermed udviklingen vil være i fokus. Den studerende har mulighed 3

4 for at reflektere over både psykiske, somatiske og sociale pleje- og behandlingsforløb. Typiske refleksioner er refleksioner om patienternes behov for grundlæggende sygepleje, interventioner i forhold til forskellige pleje- og behandlingsforløb og forskellige oplevelser af sygdom og lidelse. Dagligt foregår der løbende vejledning, refleksion og sparring i hvert team. De studerende på JHH får en viden om det socialpsykiatriske arbejde med mennesker med psykosociale handicaps. De får en forståelse for psykiske lidelser med psykotiske symptomer samt psykofarmakologi. I sygeplejen arbejdes der målrettet med Jeg-støttende sygepleje, hvor målet er en indsigt i egen situation og træning i mestringsegenskaber. Fokus i sygeplejen er derfor det tillidsskabende relationsarbejde til den enkelte beboer. Det at være opsøgende, vedholdende og afviklende er afgørende i dette arbejde. Der arbejdes bevidst med verbal og nonverbal kommunikation i sygeplejen. Det at lytte åbent og opdagende uden at være fortolkende og dømmende er vigtige elementer i omsorgen. De studerende får mulighed for at reflektere over sygeplejen, hvor beboerens oplevelser kontra den studerendes egen faglige viden kan være et etisk dilemma. Der arbejdes ud fra en empowerment-orienteret tilgang, hvor beboerne bliver støttet i at styrke evnen til at kunne handle selv. Der er desuden en bevidsthed om rummenes betydning herunder sondringen mellem privat og offentlige rum. Det sygeplejefaglige fokus tager udgangspunkt i socialkonstruktionismens grundlæggende antagelser samt Liv Strands jeg-støttende sygepleje. Samspillet med beboerne er forankret i kontaktpersonsrelationen, hvor der tages hensyn til den enkeltes emotionelle, praktiske og sociale forudsætninger og behov. Et vigtigt element i arbejdet på JHH er brugerindflydelse. JHH er et botilbud, som tilstræber, at alle beboere har indflydelse og handlerum, og hvor vi møder hinanden i en anerkendende kommunikation. Støtte tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i tilgængelighed, rummelighed og uforbeholden kontakt. JHH er beboernes hjem, derfor har beboerne stor indflydelse på deres dagligdag. F.eks. deltager beboerne i ugentlige beboermøder samt ved repræsentation i Beboerrådet. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Introduktionsperiode/Øvelsesperiode/Selvstændighedsperiode. Vi forventer, at de studerende er aktive og udviser initiativ, bruger portfolie som studieredskab samt tager ansvar for egen læring. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Studiesamtaler, daglig før-, under- og eftervejledning, refleksioner og drøftelser. Den kliniske vejleder er rollemodel for den studerende i relationsarbejdet og de sygeplejefaglige opgaver.l 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Individuel studieplan og litteraturliste udarbejdet løbende og den studerende afleverer ugentligt skriftlige refleksioner. Der tages udgangspunkt i dette ved de ugentlige studiesamtaler. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Udarbejdelse praksisbeskrivelser. Daglig dokumentation i elektronisk dokumentationssystem, herunder evaluering af beboernes udviklingsplaner og udarbejdelse af nye.. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): 4

5 JHH arbejder systematisk med kvalitetsudvikling med kliniske tværfaglige og organisatoriske udviklingsprojekter (pt. recovery, rehabilitering, empowerment, miljøterapi samt medicin, kost og motion. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 8 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Johannes Hages Hus er et socialpsykiatrisk botilbud efter Servicelovens 107 og 108 for mennesker med psyko-sociale handicap. JHH har tre almene psykiatriske boteams og et ældrepsykiatrisk specialteam, Påfuglen med beboere med psykiske lidelser, med symptomer som psykoser, mani og depression samt personlighedsforstyrrelser, og for Påfuglens beboere endvidere ringe impulskontrol samt uhensigtsmæssig og udadreagerende adfærd. Som studerende i JHH vil du kunne fokusere på sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter samt udføre og begrunde sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden. Det socialpsykiatriske arbejde i JHH tager udgangspunkt i relationsarbejdet, der understøtter de fire recovery-orienterede principper: Håb, identitet, mening og personligt ansvar - med mulighed for at skabe empowerment. Som studerende skal du tilstræbe ved brug af princippet empowerment, at den enkelte beboer har magten over eget liv i så høj en grad, som beboeren ønsker og formår. Du skal anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for beboeren, eventuelle pårørende og andre. Som studerende i JHH vil du tage del i en miljøterapeutisk arbejdsmetode, der rummer beboerinddragelse og individuel tilgang, hvor de miljøterapeutiske principper beror på en antagelse om, at beboeren kan udvikle sig. Du skal arbejde med en tværfaglig indsats i forhold til rehabilitering af beboerens psykiske lidelse og social recovery som perspektiv på rehabilitering, dvs. forskellige teoretiske tilgange, som supplerer hinanden i hverdagen. Du vil som studerende samarbejde med beboerne om at tilrettelægge de daglige aktiviteter og gøremål efter principper, hvor du bedst muligt støtter beboerne i at blive bedre til at klare hverdagslivet og være sammen med andre mennesker. Du skal observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse. Ved at arbejde med ADL Almen Daglig Livsførelse vil du som studerende først og fremmest støtte beboerne i at få en normal døgnrytme, som er det basale fundament for ADL. Endvidere forventes det, at du guider og støtter beboerne til at tage ansvar for personlig hygiejne, til udførelse af praktiske daglige gøremål, som f.eks. lægebesøg, kontakt til behandlingssystemet eller andre offentlige instanser, til tøjvask, oprydning af egen bolig, indkøb m.m. samt fælles opgaver. Som studerende i JHH skal du tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til beboerne under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst samt psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet og være med til at skabe rammerne og forudsætningerne for social recovery med bedring af psykiske symptomer og styrkelse af færdigheder. Du skal derved støtte beboeren i at indgå i sociale fællesskaber, så den enkelte beboer: Kan få sine egne basale materielle behov stillet i form af mad, tøj, kørsel m.m. Kan få en helhedsorienteret behandling, pleje og omsorg. Kan leve i håbet. Har valgmuligheder i forhold til ansvar og identitet. Har ret til at træffe egne beslutninger. Kan udvikle sociale kompetencer. Kan bidrage til andre beboeres sociale recovery. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Kan deltage i meningsfuld aktivitet. Kan tilbydes integrerede forløb med behandlingspsykiatrien. Kan inddrage pårørende. For at følge beboerens udvikling, og til støtte for praksis, skal du deltage i udarbejdelsen af personlige handleplaner indeholdende udviklingsområder, delmål og mål samt daglige evalueringer. Disse handleplaner danner grundlaget for relationsarbejdet mellem beboeren og dig som studerende og udarbejdes i fællesskab ud fra den enkelte beboers ønsker og behov samt den professionelles praksis,- udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed. Du deltager i statusmøder og kontaktpersonmøder for de beboere, du er kontaktperson for, og har mulighed for at deltage i pårørendemøder. På den måde vil du være med til at arbejde systematisk med konstellationer af arbejdsmetoder, der former hverdagen på JHH, hvor der både er fokus på oplevelses- og funktionsdimensionen hos den enkelte beboer. Du vil som studerende i JHH tilknyttes udvalgte beboere som medkontaktperson. Du vejledes i at udføre sygeplejeinterventioner i samarbejde med beboeren og med mono- og tværfagligt personale i teamet og med det tværfaglige personale i og udenfor JHH. Desuden vil du kunne følge beboere til kontakter i primærsektoren m.v. I JHH er der et nært samarbejde med den psykiatriske konsulent, som kommer i huset hver uge, samt med praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter m.v. Du vil dermed kunne etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med beboere, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter. Du vil som studerende i JHH have mulighed for at anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til de beboere, som du er medkontaktperson for, efter gældende retningslinjer. Du vil endvidere have mulighed for at modtage undervisning i sygdomslære og psykofarmaka for at kunne observere og vejlede beboerne i forhold til medicinens virkning, bivirkning og evt. interaktion. Dagligt vil du som studerende have mulighed for at deltage i overlapsituationer samt fælles refleksion på teammøder, hvor fagligheden og dermed udviklingen vil være i fokus. Du har mulighed for at reflektere over både psykiske, somatiske og sociale pleje- og behandlingsforløb. Typiske refleksioner er refleksioner om patienternes behov for grundlæggende sygepleje, interventioner i forhold til forskellige pleje- og behandlingsforløb ofte indeholdende etiske og juridiske problemstillinger og beboernes forskellige oplevelser af sygdom og lidelse samt psykologiske krisetilstande. Du vil under vejledning være med til at identificere dilemmaer og at handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. Sygeplejen i JHH er baseret på kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer efter aktuel lovgivning på området, og på baggrund af relevant udviklings- og forskningsarbejde, som du som studerende vejledes til at inddrage samt observere, identificere og agere ud fra i en beboernær kontekst. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: De studerende har mulighed for at medvirke til administration af medicinske præparater til de beboere, som de er medkontaktpersoner for, efter gældende retningslinjer. De studerende vil endvidere have mulighed for at modtage undervisning i sygdomslære og psykofarmaka for at kunne observere og vejlede beboerne i forhold til medicinens virkning, bivirkning og evt. interaktion. Alle dele fra Logbog i medicinhåndtering kan benyttes i klinikken: Områder til inspiration, refleksion og færdighedstræning, Den studerendes optegnelser samt Statusark. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Målgruppen på JHH er mennesker med psykiatriske lidelser. Men da aldersspredningen på beboerne på JHH ligger på år, har mange beboere foruden deres psykiske lidelser også somatiske lidelser, og dermed omfatter sygeplejevirksomheden på JHH også medicinsk og til dels kirurgisk sygepleje. Foruden de kendte livsstilssygdomme som fedme, hjertekarsygdomme, diabetes og luftvejssygdomme forekommer f.eks. også stofskiftesygdomme, urinvejssygdomme, epilepsi, og lidelser i bevægeapparatet. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Løbende evaluering indgår som et naturligt element ved alle studiesamtaler. Uddannelses- og udviklingskonsulenten og de kliniske vejledere drøfter løbende kvaliteten i den studerendes forløb. Efter den interne prøve afholdes afsluttende studiesamtale, hvor det samlede kliniske undervisningsforløb evalueres. Deltagere: Den studerende, klinisk vejleder og uddannelses- og udviklingskonsulent. Evalueringen omfatter: * Uddannelsesmæssige rammer og muligheder for den studerende. * Samarbejdet om det kliniske undervisningsforløb mellem studerende og klinisk vejleder. * Samarbejdet med det øvrige teampersonale og JHH s øvrige tværfaglige personale. * Samarbejdet med underviser fra uddannelsesinstitutionen. * Hvilke erfaringer er opnået? * Hvad skal den studerende arbejde videre med? Den studerende udarbejder på baggrund af den afsluttende studiesamtale en skriftlig evaluering, hvor en kopi afleveres til uddannelses- og udviklingskonsulenten og den kliniske vejleder. Uddannelses- og udviklingskonsulenten og den kliniske vejleder drøfter efter hvert studieforløb evalueringen samt såvel hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige metoder og modeller, der har været benyttet i forhold til den studerende med henblik på kvalitetsudvikling af det pædagogiske område og den fremtidige uddannelsesplanlægning for studerende i JHH. Uddannelses- og udviklingskonsulenten afholder planlagte samarbejdsmøde med ledelsen hver anden uge, hvor uddannelsessøgende er et fast punkt på dagsordenen. Uddannelses- og udviklingskonsulenten, samt ad hoc de daglige kliniske vejledere, afholder evalueringsmøder med underviser fra uddannelsesinstitutionen en til to gange årligt. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Christine Kildegaard Titel (er): Uddannelses- og udviklingskonsulent adresse (r): chki@johanneshageshus.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7