Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af Rønne Havn udvidelse. Rønne Havn. FORCE / Rev. B0

Transkript

1 Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse / Rev. B0

2

3 i Indholdsfortegnelse Side: 0. RESUMÉ INTRODUKTION Formål RESUMÉ OG OBSERVATIONER Resumé Observationer KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Konklusioner Generelt Voyager of the Seas, Azimuth drevet Royal Princess, Konventionelt drevet Anbefalinger METODE Set-up, simulering og debriefing Resultat BESKRIVELSE AF SKIBENE Krydstogtsskib 311,0 m (skib 3427), Azimuth Krydstogtsskib 330,0 m (skib 3674), konventionelt ror/propeller MATEMATISK MODEL AF RØNNE HAVN Overblik Vanddybder Land, mærker og ledelinier Vind Strøm Bølger BESKRIVELSE AF FULL-MISSION SIMULATOR Simuleringsprocedure, Bro "C" DOKUMENTATION AF SIMULERINGERNE Geografiske figurer af løbene Appendix A: Figurer og kaptajnen/lodsens kommentarer Appendix B: Skibsbeskrivelser Appendix C: Områdebeskrivelse Appendix D: Vindbeskrivelse Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

4 2 0. Resumé FORCE Technology, Divisionen for Maritim Industri (DMI), er blevet kontaktet af NIRAS, på vegne af, med henblik på at udføre et simuleringsstudie for at vurdere en foreslået udvidelse af til anløb af krydstogtsskibe. Udvidelsen består af en ny mole syd for den gamle sydlige mole og nye kajer inden for denne mole. Se Figur 0-1. I det nye bassin er der en garanteret dybde på 11,0 m. Baggrunden for studiet er, at der er et ønske om at udvide således at større Krydstogtsskibe kan anløbe havnen. Nærværende studie er første fase af en plan for denne udvidelse. Figur 0-1. Ny udvidelse (rød ellipse) Til studiet har NIRAS lavet tegninger og leveret information om vind, strøm og bølger i form af statistikker og Mike21 beregninger. Ud fra disse informationer blev der lavet en foreløbig liste over simulatorsejladser af FORCE Technology, en løbsliste, som efterfølgende blev justeret under opstartsmødet i forbindelse med simuleringerne. Se liste for udførte løb i afsnit 8.1. Simuleringerne blev udført i FORCE Technologys full-mission simulator, bro C. Sejladserne blev udført af en Kaptajn fra RCCL og en lokalkendt Danpilot Lods. Designskibene, der blev benyttet til simuleringerne, var to krydstogtskibe med følgende hoveddata: - Skib 3427, Krydstogtskib (311,12 m x 38,6 m x 8,6 m/8,6 m) med Azimuth fremdrivning - Skib 3674, Krydstogtskib (330,00 m x 38,4 m x 8,3 m/8,3 m) med konventionel fremdrivning og styring. Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

5 3 For at opdatere områdemodellen af med seneste data, leverede NIRAS nye batymetriske data. Der blev ligeledes af NIRAS beregnet nye strømdata for henholdsvis en nordvestgående og en sydøstgående strøm. Der blev gennemført 21 full-mission sejladser i løbet af to simuleringsdage den 2. og den 3. juni, Plot af alle løbene og kaptajnens samt lodsens kommentarer til de enkelte løb findes i Appendiks A. 0.1 Konklusioner Konklusioner og anbefalinger blev til i enighed mellem de deltagende parter under det afsluttende møde. Konklusionerne forholder sig kun til de simulerede skibe under de simulerede vejrforhold. Følgende blev konkluderet (se i øvrigt delkonklusioner i afsnit 3.1.2): Generelt er det krydstogtskibenes manøvrekapacitet der sætter grænsen for sikker sejlads på den foreslåede fase 1 udvidelse af. Generelt kan også siges, at hvis det er muligt at løfte skibene fra kajen ved afgang, så kan de også sejles ud af den foreslåede nye havn. For det simulerede POD skib Voyager of the Seas er grænsen for sikker sejlads på 18 m/s vind fra alle retninger, strøm på op til 1.0 knob og bølger op til 2.0 m Hs. For det simulerede konventionelt drevne skib Royal Princess er grænsen for sikker sejlads på 14 m/s vind fra alle retninger, strøm på 1.0 knob og bølger op til 2.0 m Hs. Den nye fase 1 af Rønne havn er designet, så den sikkert kan anløbes af Krydstogtsskibe, som de simulerede, under de ovenstående begrænsninger for skibene, og der er tilstrækkelig med plads for manøvrering i bassinet. 0.2 Anbefalinger På baggrund af simuleringerne og de afsluttende diskussioner blev følgende anbefalinger givet: De anbefales, at det lavere vand syd for den eksisterende sydlige mole enten udgraves til 11.0 m (rød trekant) eller at det markeres med en bøje (blå cirkel) for at undgå grundstødning. Se Figur 0-2. Figur 0-2 Anbefaling for udgravning (rød trekant) eller markering med bøje (blå cirkel) Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

6 4 1. Introduktion Denne rapport beskriver de simuleringer, der blev udført hos FORCE Technology, Divisionen for Maritim Industri (DMI), fra den 2. juni til den 3. juni 2016 for med NIRAS som konsulent. En RCCL Kaptajn, som har stor erfaring med de simulerede krydstogtskibe, og en DanPilot Lods, som har stor erfaring med anløb af Rønne havn, førte skibene under sejladssimuleringerne. Designskibene, der blev benyttet til simuleringerne, var to krydstogtskibe med følgende hoveddata: - Skib 3427, Krydstogtskib (311,12 m x 38,6 m x 8,6 m/8,6 m) med Azimuth fremdrivning - Skib 3674, Krydstogtskib (330,00 m x 38,4 m x 8,3 m/8,3 m) med konventionel fremdrivning og styring. Baggrunden for studiet er, at der er et ønske om at udvide, således at større krydstogtsskibe kan anløbe havnen. Nærværende studie er første fase af en omfattende plan for udvidelse af. Udvidelsen i første fase, består af en ny mole syd for den gamle sydlige mole og nye kajer inden for denne mole. Se Figur 0-1. I det nye bassin er der en garanteret dybde på 11,0 m Formål Vurdere om det er muligt at ankomme sikkert til, eller afgå fra, den foreslåede nye krydstogtskaj med et krydstogtsskib under indflydelse af vind, strøm og bølger. Vurdere de vejrmæssige begrænsninger for sikker sejlads på den nye havn. Figur 2-1 Udvidelse af, fase 1 Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

7 5 2. Resumé og observationer 2.1. Resumé Simuleringerne blev udført over to dage hos FORCE Technology i Lyngby, den 2. juni og 3. juni Følgende deltog i simuleringerne: Henrik Sørensen Kaptajn RCCL Klaus Lind Lods DanPilot Ulla Kiersgaard Maritim Chef Arne Mejer Senior Instruktør, Kaptajn FORCE Technology Niels Arndal Senior Projektleder, M. Sc. FORCE Technology Tabel 2-1 deltagere FT s eksisterende s områdemodel blev opdateret med de nyeste surveys for farvandet omkring og med det planlagte nye havnebassin iflg. tegninger leveret af NIRAS. Den resterende del af områdemodellen er udviklet på grundlag af oplysninger fra eksisterende søkort udgivet af Geodatastyrelsen. Ved det indledende møde blev det besluttet, at det ikke var relevant at sejle i vindhastigheder over 18 m/s, da dette er den etablerede øvre grænse, for at tage krydstogtskibe ind til Rønne. Der blev gennemført syv sejladser med Azimuthskibet. I fem sejladser vendte skibet, NV for havnen og bakkede ind mellem molerne og gennem havnebassinet til kajen. I to sejladser afgik skibet fra kajen fra en position med henholdsvis stævnen indad og med stævnen udad. Der blev gennemført 14 sejladser med det konventionelle skib. I ti sejladser vendte skibet NV for havnen, og bakkede ind mellem molerne og gennem havnebassinet til kajen. I en sejlads sejledes ind til kajen over stævnen og i tre sejladser afgik skibet fra kajen fra en position med henholdsvis stævnen indad (to sejladser) og med stævnen udad (en sejlads). For at simulere variationer i positionering der vil opstå under forskellige sejladsforløb, blev startposition og udgangskursen ændret lidt i hver ankomstsejlads. Der blev således i alt foretaget 21 sejladser af den deltagende Kaptajn og Lods. Der blev simuleret med vind fra vest, sydvest og øst op til 18 m/s (35 knob), strøm gående enten mod nordvest eller sydøst op til 2 knob og i bølger op til 2,0 m signifikant bølgehøjde med peak perioder op til 6 s. Se løbsliste i sektion 8.1. Vindretningerne, som blev anvendt under simuleringerne, valgtes ud fra kriteriet om, at de skulle repræsentere de værst tænkelige, dvs vinde på tværs af skibenes sejlretning under manøvre samt de hyppigst forekommende, dvs vinde fra vestlige retninger. Dette blev afstemt med deltagerne. Strømmen blev ligeledes valgt ud fra værst tænkelige retning på tværs af indsejlingen. Bølger fulgte vindretning og hastighed. Batymetrien er leveret af NIRAS som survey og strøm er baseret på beregninger fra Mike21, også leveret af NIRAS. Der var, under simuleringerne, mulighed for, at alle kunne fremlægge deres input og holdninger til de valgte scenarier. Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

8 6 Efter hvert løb, udfyldte Kaptajnen og Lodsen et skema med deres kommentarer til den udførte sejlads. Dette, sammen med FORCE instruktørens vurdering af sejladsen, udgør grundlaget for at kunne konkludere på sejladserne. Efter dagens sejladser blev resultater og vurderinger opsummeret og en fælles konklusion af sejladserne blev udfærdiget Observationer RCCL Kaptajnen og DanPilot Lodsens kommentarer til hvert enkelt løb findes i Appendiks A. Anløb, hvor skibet vendte udenfor havnen og bakkede ind, kan deles op i tre sejladselementer. 1. Anduvning af havnen, bagbords drej mod nord hvor skibet stoppes i en gunstig position for at påbegynde bakmanøvren. 2. Opbygning af tilstrækkelig fart agterover og sejlads ind i havnebassinet hvor der tages højde for både vind, strøm og bølger. 3. Standsning af skibet i havnebassinet og manøvrering sideværts til kajen. I de simulerede anløb over agterenden forsøgte Kaptajnen og Lodsen at sejle op til en position ca. 700 meter nordvest for de eksisterende havnemoler, for her at stoppe skibet og påbegynde bakmanøvren mod havnen. Det observeredes, at den optimale position for at stoppe skibet og begynde bakmanøvren var, hvor skibet kunne styres ind i bassinet på en så ret kurs som muligt. Afhængig af hvor meget drift skibet forventedes at få, på grund af vind, strøm og bølgepåvirkning, blev positionen justeret i øst - vestlig retning. Det observeredes at den rette position var af stor betydning for et fortsat sikkert anløb. Under sejladsen agterover holdtes en relativ høj fart for at reducere afdrift og give bedre styring med skibenes bow-thrustere. Vel inde i havnebassinet, observeredes det at skibene kunne stoppes sikkert på den tilstedeværende plads. Det begrænsende element var skibenes evne til at kunne manøvrere sideværts til kajen i de vindhastigheder der blev simuleret. Anløb hvor skibet sejlede direkte ind i havnen kan deles op i to sejladselementer: 1. Anduvning af havnen, fart og track kontrol i forhold til vind, strøm og bølger, passage af havnemoler og standsning i havnebassinet. 2. Manøvrering sideværts til kajen. I anløb over stævnen sejledes der ret ind i havnen med en fart der var høj nok til at give optimal styring under indsejladsen, men lav nok til at skibet kunne stoppes sikkert i havnen. I det/de simulerede sejladser holdtes en fart på ca. 4 knob. Vel inde i havnebassinet, observeredes det at skibene kunne stoppes sikkert, på den tilstedeværende plads. Det begrænsende element var skibenes evne til at kunne manøvrere sideværts til kajen i de vindhastigheder der blev simuleret. Afgang fra havnen består af: 1. Manøvrering sideværts fra kajen. 2. Afsejling fra havnen, opnåelse af tilstrækkelig fart til at håndtere vind, strøm og sø påvirkning, og track kontrol, passage af havnemoler sejlads ud i Østersøen. Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

9 7 Ved afgang var det begrænsende element, skibenes evne til at kunne manøvrere sideværts fra kajen i de vindhastigheder der blev simuleret. Såfremt skibene kunne opnå en sikker afstand fra kajen, kunne de sejles sikkert ud gennem bassinet, og opnå en tilstrækkelig høj hastighed til at håndtere påvirkningen af vind, strøm og sø ved passagen ud i åbent farvand. Dag 1 Der blev sejlet 9 sejladser med vind fra nord, syd, sydvest og vest i vindhastigheder på 16 m/s til 18 m/s. Strømmen var henholdsvis nordvestgående eller sydøvestgående med hastigheder på op til 2 knob. Bølgerne var op til 3,0 m varierende i vindens retning. Se løbsliste i sektion 8.1. Samlede iagttagelser Kaptajnen og Lodsen var enige om at: i henhold til deres opfattelse, opførte skibene sig som forventet i simuleringerne og under de simulerede vejrforhold. det der vil begrænse sejlads på den nye havn, vil ikke være havnens design, men de anløbende skibes manøvreevner. Azimuthskibet vil have en højere vind/strøm begrænsning end det konventionel drevet skib. der ikke er nogen betydelig forskel på at sejle ind over agterenden eller over boven. Dag 2 Der blev sejlet 12 sejladser med vind fra vest, sydvest, øst, nord og nordvest i vindhastigheder på 14 m/s til 18 m/s. Strømmen var enten nordvestgående eller sydøstgående med hastigheder op til 2 knob og bølgerne var op til 2,0 m varierende i vindens retning. Denne dag var det kun Lodsen der sejlede skibene. Samlede iagttagelser Lodsen oplyste at de observationer, der var gjort i løbet af den første dag, i forhold til havnedesign og begrænsninger, også var gyldige på den anden dag. Han oplyste desuden, at det er vigtigt, at der lines op ved ankomst, således at der kan sejles lige ind i bassinet. Dvs. så parallelt med kajretningen som muligt. Dette gælder både ved anløb over agterenden og over boven. Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

10 8 3. Konklusioner og anbefalinger 3.1. Konklusioner Konklusionerne er kun relateret til de simulerede skibe under de simulerede vejrforhold. Konklusioner og anbefalinger bygger på et begrænset antal simuleringer som anses for at dække de mest kritiske besejlingsforhold. Konklusioner og anbefalinger er opnået i fællesskab med den deltagende kaptajn, lodsen og konsulent og reflekterer konsensus mellem de deltagende parter Generelt Det er skibenes manøvrebegrænsninger der sætter grænsen for sikker sejlads på den foreslåede udvidelse af, fase 1. Hvis skibene kan løftes fra kajen ved afgang, kan de også sejle ud fra den foreslåede nye havn. Den nye fase 1 af Rønne havn er designet, så den kan anløbes, sikkert, af krydstogtsskibe, som de simulerede, under de ovenstående begrænsninger for skibene. Der er tilstrækkelig med plads for manøvrering i bassinet Voyager of the Seas, Azimuth drevet Det simulerede Azimuth skib Voyager of the Seas kan anløbe havnen sikkert i vindhastighed på op til 18 m/s uanset retningen, NV eller SØ gående strøm på op til 1.0 knob og bølger op til 2.0 m Hs Royal Princess, Konventionelt drevet Det simulerede konventionelt drevne skib Royal Princess kan anløbe havnen sikkert i vindhastigheder på op til 14 m/s, fra alle retninger, NV eller SØ gående strøm på op til 1.0 knob og bølger op til 2.0 m Hs Anbefalinger På baggrund af simuleringerne og de afsluttende diskussioner blev følgende anbefalinger givet: De anbefales at det lavere vand syd for den eksisterende sydlige mole enten udgraves til 11.0 m (rød trekant) eller at det markeres med en bøje (blå cirkel) for at undgå grundstødning. Se Figur 0-2 markeret med rød cirkel. Figur 3-1 Anbefaling for udgravning (rød trekant) eller markering med bøje (blå cirkel) Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

11 9 4. Metode For at finde de begrænsende faktorer for sejlads ind/ud af den ny forslåede udvidelse af Rønne Havn blev der udført et antal realtids-simuleringer med krydstogtsskibe. Scenarierne som blev sat op, var lavet ud fra de forhold, som Kaptajn og Lods havde udset til at være de værste for afgang og ankomst ind til den nye kaj, dvs. vind på tværs af sejlretning og kaj og/eller de fremherskende vindretninger dvs. hyppigste retninger. Til projektet blev der lavet en version af den nye (Ronne_fase1), som indeholdt ny batymetri for området omkring og den nye udvidelse med ny sydlig mole og krydstogtskaj inden for denne mole. Den nye batymetri (survey) blev leveret af NIRAS. Desuden blev der beregnet to strømscenarier, en nordvestgående og en sydøstgående for normale forhold (ca. 0.5 knob strøm) også leveret af NIRAS. Under simuleringerne kan strømhastigheden ændres ved at gange med en faktor på hele strømscenariet, hvorved strømhastigheden ændres, mens de oprindelige retninger beholdes. Bølger blev ligeledes indsat som en retning, signifikant højde (Hs) og en periode (Tp), der blev ændret ind mod havnen vha. eventlinjer, som er linjer der, når de krydses, ændrer bølgerne til ny retning, højde (Hs) og periode (Tp). Se figur 4-1. Figur 4-1 Eksempel på eventlinjer (sorte linjer med flag ) To krydstogtsskibe blev valgt ud fra FORCE skibsdatabase: - Skib 3427, Krydstogtsskib (311,12 m x 38,6 m x 8,6 m/8,6 m) med Azimuth fremdrivning og styring - Skib 3674, Krydstogtsskib (330,00 m x 38,4 m x 8,3 m/8,3 m) med konventionel fremdrivning og styring En RCCL kaptajn, som har erfaring med de simulerede krydstogtskibe, og en DanPilot Lods, som har stor erfaring med anløb af Rønne havn, førte skibene under sejladssimuleringerne. Resultaterne fra simuleringerne blev brugt til at vurdere om det er muligt og under hvilke forhold det er sikkert a besejle den nye udvidelse til (fase 1). Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

12 Set-up, simulering og debriefing For at udføre simuleringerne blev der lavet en løbsmatrice (se sektion 8) med kombinationer af: vind strøm bølger designskib Disse scenarier blev sat op i simulatoren og en lokalkendt Lods fra DanPilot samt en RCCL Kaptajn udførte derefter sejladserne på en af FORCE simulatorer som er beskrevet i sektion 7. For hver sejlads blev et stort antal variable logget for senere at kunne genspille dem i FORCE replayprogram. Eksempler på variable er: fart afstand fra køl til bund (Under keel clearance) squat heave roll pitch Efter hver sejlads udfyldte Kaptajnen og Lodsen et evalueringsskema med deres bedømmelser af løbet og deres beskrivelse af hvordan de havde udført løbet og deres vurdering af sikkerheden. Efter dagens simuleringer blev der holdt et møde hvor dagens sejladser blev gennemgået og konklusioner og anbefalinger blev besluttet Resultat Resultatet af simuleringerne samles i en rapport der indeholder konklusioner og anbefalinger sat i forhold til formålet med simuleringerne. I dette tilfælde er formålet at finde vind, strøm og bølgegrænserne for krydstogtsskibes sejlads til og fra den foreslåede havn i Rønne. Rapporten indeholder følgende: Formål Opsummering Beskrivelse af område og skibe Løbsliste Dokumentation af sejladserne: Figurer og kaptajner/lodsers kommentarer Konklusioner og anbefalinger Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

13 11 5. Beskrivelse af skibene Skibene til simuleringerne er blevet udvalgt på baggrund af Krydstogtsskibsstørrelser som i fremtiden forventes at besejle Rønnes nye havn. Fuld beskrivelse af skibene og standardmanøvrer er vist i Appendiks B Krydstogtsskib 311,0 m (skib 3427), Azimuth Figur 5-1 Skib 3427, 311 m Krydstogtsskib med Azipods Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

14 Krydstogtsskib 330,0 m (skib 3674), konventionelt ror/propeller Figur , 330 m Krydstogtsskib med konventionel ror/propeller Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

15 13 6. Matematisk model af Dette afsnit giver en generel beskrivelse af den matematiske områdemodel af. Der blev til simuleringerne brugt en områdemodel af (Ronne_fase1). Beskrivelse findes i appendiks C Overblik Den matematiske beskrivelse af fase 1 er baseret på officielle søkort og tegninger og surveys leveret af NIRAS. Se figur 6.1. Beskrivelsen af områdemodellen indeholder følgende: Landkonturer, moler, kajer Vanddybder Strøm Bølger 3D grafisk definition 3D beskrivelsen (visuelle) er baseret på søkort, tegninger og fotos. Billeder af områdemodellen er vist i Appendiks C Vanddybder Vanddybder er i den matematiske områdemodel angivet som dybdepunkter, og simulatoren interpolerer mellem disse for at finde dybden på skibets position. Dybder kommer fra søkort og surveys for området. Dybdekurve for 11.0 m er vist i figur 6-1. Figur 6-1 Dybdekurve 11.0 m Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

16 Land, mærker og ledelinier Land, mærker og ledelinier er taget fra søkort og fra foreslåede nye mærker for den nye havn. Se Figur 6-2. Figur 6-2 Mærker og ledelinjer Mærkerne har forskellig udseende som følge af type af mærke, farve og form Vind Definitionen af vinden, som bliver brugt i simulatoren, er baseret på vindtunneltests og er konverteret til en konstant vind, der virker på hele skibets vindareal. En detaljeret beskrivelse af vinddefinitionen findes i Appendiks D. Figur 6-3 Vindrose for Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

17 Strøm Strømmen i er skabt af vind og tidevand. Strømmen i simulatoren er lavet som et middelstrømskort, som det er muligt at skalere op og ned i forhold til de valgte konditioner. Strømkortene er lavet på baggrund af beregninger fra NIRAS, som har lavet strømsimuleringer af området. Strømfelterne er angivet som et net af punkter med hastighed og retning. Til simuleringerne var udarbejdet et strømkort med nordvestgående strøm og et strømkort med sydøstgående strøm. Se eksempel i Figur 6-4. Figur 6-4 Eksempel på strøm nordvestgående 6.6. Bølger Bølgerne i er skabt af vind. Bølgerne i simulatoren bliver sat direkte i simulatoren angivet ved bølgehøjde (Hs), retning og bølgeperiode (tp). Bølgerne kan ændres undervejs vha eventlinjer, som når de passeres kan skifte bølgehøjde (Hs), bølge retning og bølgeperiode (Tp). Se Figur 6-5. Figur 6-5 Eksempel på eventlinjer (sorte linjer med "flag") Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

18 16 7. Beskrivelse af full-mission simulator 7.1. Simuleringsprocedure, Bro "C" Simulatoren (Bro C) i den nuværende 3D konfiguration bliver betjent af navigatøren, som står inde på den opbyggede skibsbro (mock-up) foran en buet skærm, som viser et 180 graders udsyn gennem broens vinduer. Simulatoren er udstyret med alle relevante instrumenter, der kan findes på en rigtig bro, herunder bl.a. radar, ekkolod, doppler log og gyrokompas. Baseret på de informationer som navigatøren får, kan han kontrollere maskiner, ror og thrustere vha. analoge håndtag. Skibet vil bevæge sig i real time, så responstider, bevægelser m.m. vil være korrekte. En simulatoroperatør eller instruktør, der befinder sig i kontrolrummet eller på broen, giver informationer om vind, strøm og bølger til simulatoren. Han starter og stopper simuleringen, kan bestemme skalaer for display, plots og print af resultater. Han kan også holde øje med simuleringen via videokameraer. Hvis slæbebåde skal bruges, kan han ligeledes styre disse. Alle simuleringer bliver logget elektronisk, således at de kan blive afspillet senere sekund for sekund, hvorved det kan ses, hvad der er sket under simuleringerne. Dette inkluderer også tidsserier af et stort antal parametre såsom hastighed, rorvinkel, thrusters, propelleromdrejninger m.m. Dette giver mulighed for at undersøge hvert løb i detaljer på et senere tidspunkt. Figur 7-1 Foto fra simulatoren Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

19 17 8. Dokumentation af Simuleringerne 8.1. Geografiske figurer af løbene De simulerede sejladser er vist som figurer i Appendiks A. Hver figur indeholder landkonturer og dybdekurve 19,0 m. Herunder er en løbsliste. Løb Skib Vind Strøm Bølger Kommentar Dir (fra) m/s Dir (til) faktor Hs Tp Dir (fra) V -> SV V Ankomst, bakke ind N 18 SE NV Ankomst, bakke ind S 18 NV SV Ankomst, bakke ind S 18 NV SV Ankomst, bakke ind SV 18 NV SV Ankomst, bakke ind SV 18 NV SV Ankomst, bakke ind SV 18 NV SV Ankomst, bakke ind SV 16 NV SV Ankomst, front ind SV 16 NV SV Afgang, front ind SV 14 NV SV Afgang, front ind SV 14 NV SV Afgang, front ud V 14 NV NV Ankomst, bakke ind V 15 SØ SV Ankomst, bakke ind V 18 SØ V Ankomst, bakke ind SV 15 SØ SV Ankomst, bakke ind E 15 SØ V Ankomst, bakke ind N 14 SØ N Ankomst, bakke ind NV 15 SØ NV Ankomst, bakke ind NV 15 SØ NV Ankomst, bakke ind SV 16 NV SV Afgang, front ind SV 16 NV SV Afgang, front ud 3427 Voyager 3674 Princess Figur 8-1 Løbsliste Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

20 Appendiks A Figurer og kaptajnens og lodsens kommentarer Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

21 Appendiks B Skibsbeskrivelser: 3427, Krydstogtsskib 311 m med Azimuth 3674, Krydstogtsskib 330 m med konventionelt ror/propeller Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

22 Appendiks C Områdebeskrivelse: fase1 (Ronne_fase1) Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

23 Appendiks D Vindbeskrivelse Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

24 Wind definitions in relation to the simulators wind speed indicator versus the vessel s wind speed indicator. In the simulator the wind speed is given in meteorological wind speed. This wind speed is not equal to the wind speed read from the wind indicator of the ship. As a tentative comparison the following facts and assumptions can be given: Wind indicator registers the wind speed e.g. in 35 meters height. Coefficient for calculating wind forces in the simulator refers to wind speed in 10 meters height and a mean value of a 10-minute sampling period. Wind information from meteorological sources should refer to wind in 10 meters height. Read-out from a wind indicator will typically refer to the mean value of a 5 second sampling period. The variation of the mean wind in the height z above ground level is found by the formula: uz u z = u 10 æ z ö ç è10ø a = Wind speed in a certain height u 10 = Wind speed in 10 meters height a z = Power constant (0,12 over sea, 0,16 over land, 0,28 over town). = Wind speed indicator height above the surface Using Engineering Sciences Data Unit (ESDU) we find the following ratio between Max 5 second wind and mean 10 minutes wind equal to 1,25. Example: Wind read out on wind indicator (on vessel, height 35 m) = 25 m/s 10 min. mean wind in e.g. 35 m height = 25 / 1,25 = 20 m/s 10 min mean wind in 10 m height = æ 35ö 20 / ç è10 ø 0,12 = 17,2 ms This means that what the navigator correctly reads as a wind speed of 25 m/s corresponds to a meteorological wind speed of 17,2 m/s. Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse

25 Wind Force in Tonnes Wind Speed in m/s Wind Force = 0.52 * 10-4 * A * V 2 A = Beam Wind area in m 2 V = Wind speed in m/s Sejlads med krydstogsskibe i fase 1 af udvidelse