Husk at tage kontakt til pårørende senest 48 timer efter indlæggelse!

Transkript

1

2 Bilag 2 Husk at tage kontakt til pårørende senest 48 timer efter indlæggelse! Husk at registrere på grøn seddel i kardex.. Kort manual til 48 timers kontakten til de pårørende. Goddag jeg hedder og ringer fra Brønderslev Psykiatriske Sygehus afd. G18, hvor din blev indlagt i går/i dag. Jeg vil gerne lige fortælle hvordan det går med din. Fortæl hvordan det går det ganske kort. Fortæl at de indenfor en uge vil blive kontaktet af afd. socialrådgiver for at aftale et møde. At de til enhver tid er velkommen til at ringe og høre hvordan det går. Forhøre om de har nogle spørgsmål.

3 Guideline for 1. opsøgende kontakt til pårørende Bilag 3 Tema Form: Enkel - let tilgængelig overskuelig - forståelig. Huske at det kun er en opsøgende og indledende kontakt. Mål: at den pårørende oplever at blive set - hørt og taget alvorligt. Hjælpespørgsmål Tidsramme: 1-2 døgn efter indlæggelse Forberedelse: Samtalen kan foregå telefonisk eller spontant i afd. - overvej hvad er bedst? Hvem er den nærmeste pårørende? Hvordan har kontakten været på E 4? OBS samtykke - se orientering på bagsiden Indledning (lytte - empati - tage notater - tænke på pårørenderoller) Figur Pårørenderoller. Inddragelse: Vær opmærksom på pårørenderoller og pårørendes overskud og behov - anerkend også behov for ikke at være inddraget lige nu. Vi lægger stor vægt på at få kontakt og samarbejde med pårørende. Dette er grunden til at jeg kontakter dig - for at høre hvordan du/i har det i forbindelse med at din pårørende er indlagt her hos os. PÅ hvilken måde ønsker du at blive inddraget? Opsummering: Skal være kort og konkret. Gentage hvad jeg har hørt, så essensen kommer frem. Opfølgning: Er den pårørende positiv eller negativ over at blive kontaktet. Muligheder: ny tlf.kontakt - aftale samtale i afd. - informationsmateriale - evt. udlevere tlf.nr Husk at I som pårørende altid er velkomne til at henvende jer til os i afd - også selvom vi måske ser ud til at have travlt, så kan vi altid lave en aftale. OBS samtykke se orientering på bagsiden

4 Guideline for 1. opsøgende kontakt til pårørende Orientering om 1. opsøgende kontakt til pårørende Et forandringstiltag, som handler om at personalet på E2 tager kontakt til nærmeste pårørende 1-2 døgn efter indlæggelse på afdelingen. E2 har siden januar 2008 deltaget i et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt omhandlende pårørende i psykiatrien. Det overordnede formål er at forbedre de pårørendes oplevelse af tilfredshed med deres kontakt til psykiatrien. Ideen om 1. opsøgende kontakt til pårørende er opstået med baggrund i interviews vi har lavet med pårørende og vores samarbejde med Bedre Psykiatri. De pårørende oplever det ofte svært at tage kontakt til personalet samtidig med at de kan stå i en svær situation. Kontakten har primært fokus på hvordan den pårørende har det, og ikke på hvordan patienten har det. Det betyder, at vi har mulighed for at foretage kontakten uden at give patientoplysninger. Dog skal vi sikre os, at patienten har givet samtykke til at pårørende må oplyses om indlæggelse. Når vi orienterer patienten om den opsøgende kontakt til pårørende, er det vores oplevelse at mange patienter er glade for at der også tages hånd om deres pårørende. Det er vigtigt at have fokus på ordet kontakt - det er ikke en formel samtale af længere varighed. Vi har brugt min. på hver kontakt. Efterfølgende kan pårørende tilbydes en samtale i afdelingen med plejepersonale og/eller læge såfremt patienten giver samtykke. For at vi bedre kan huske at få det gjort har vi på E2 aftalt følgende: Den, der modtager patienten er ansvarlig for enten selv at tage kontakt eller videregive det til en kollega. Skrives i kalenderen på samme måde som i depressionsprojektet. Vores sekretær har været behjælpelig med at huske os på det. Ved belægningssedlerne ligger et afkrydsningsskema.

5 Bilag 4 Vordingborg Team Geronto Dialogguide til 1. kontakt mellem patientens nærmeste pårørende og plejeperson. Formålet: At give pårørende en varm og imødekommende velkomst. 1. kontakt etableres max. 1 døgn efter indlæggelsen. Sker dette ikke skal der i Opus- Notat begrundes, hvorfor dette ikke er opfyldt. Udlevering af pårørendepjece, samtidig orientere om formål og indhold om pjecen. Opfordre pårørende til at henvende sig ved uklarheder i pjecen. Tilbud om at sende pjecen til pårørende, såfremt det er svært for pårørende at komme på besøg i afsnittet. Orientere om hvem der er patientens kontaktperson, og derved også pårørendes. Fortælle kort om afsnittet. Spørge ind til den aktuelle situation og vejlede efter behov. Svar på evt. spørgsmål. Orienterer om, at den nærmeste pårørende, som patienten vælger, vil blive inviteret til et møde mellem pårørende, patient, kontaktpersonen om pårørendesamarbejdet i afsnittet, indenfor de første 5 hverdage. Inden dette tilbud gives til pårørende tages der hensyn til, om patienten har givet sit samtykke til medinddragelse, og i hvilket omfang. Dokumentere om kontakten med nærmeste pårørende er i overensstemmelse med denne guide. Dokumentere evt. afvigelser fra denne dialogguide. I øvrigt henvises til pårørendeguide. Maj 2008

6 BILAG 5 Pårørende skal inddrages fra dag 1 VEJLEDNING TIL FØRSTE KONTAKT MED PÅRØRENDE TIL INDLAGTE PATIENTER A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:24

7 Region Sjælland Psykiatrien Distrikt Holbæk: Sengeafsnit Birkehus, Nykøbing Sj. Sengeafsnit O, Holbæk Pjecen er udarbejdet i et samarbejde ml. pårørende og klinisk personale i Distrikt Holbæk. 2 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:24

8 Pårørende skal inddrages fra dag 1 Pårørende er en ressource i behandlingsforløbet. De skal inddrages fra dag 1 og møde tillid, tryghed og troværdighed. Deres første møde med psykiatrien er afgørende for det videre samarbejde mellem pårørende og personale. De pårørende formår ofte ikke at tage kontakt til personalet, fordi de er meget belastede af situationen og måske bange for at trænge sig på. De kan også være usikre på, hvordan de skal komme i kontakt med personalet. Derfor er det personalet, der skal tage initiativ til kontakten og ikke vente på, at de pårørende henvender sig. Denne vejledning beskriver retningslinjerne for den første kontakt til pårørende. Den skal medvirke til at sikre tidlig etablering af samarbejde med pårørende og sikre kvalitet heri. Samtidig skal den understøtte dialogen med patienten og de pårørende. Det er ikke meget, der skal til. Et smil og imødekommenhed kan gøre en stor forskel! 3 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:25

9 Den første kontakt Hvis pårørende er til stede ved indlæggelsen, skal de have udleveret pjecen om pårørendesamarbejdet. Der kan være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Hvis de pårørende ikke er til stede ved indlæggelsen, skal kontaktpersonen i forbindelse med eller umiddelbart efter indlæggelsen medvirke til at udrede patientens pårørenderelationer. Fx ved indhentning af samtykke. Herefter skal kontaktpersonen efter aftale med patienten sende pjecen om pårørendesamarbejdet til de pårørende. I forbindelse med indhentning af samtykke skal personalet gå i dialog med patienten om pårørendeinddragelse. Kontaktpersonen skal hurtigst muligt tage kontakt til de pårørende enten telefonisk eller i afdelingen for at tilbyde pårørendesamtale. 4 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:25

10 Særligt om indhentning af samtykke I forbindelse med udfyldelse af samtykkeerklæringen skal pjecen om pårørendesamarbejdet udleveres til patienten. Med udgangspunkt i den enkelte patients situation, skal personalet gå i dialog med patienten om følgende: At psykiatrien også tænker på pårørende, når en person indlægges på afdelingen. Vi taler derfor med alle patienter om inddragelse af deres pårørende. At vi opfordrer alle patienter til at give samtykke til, at pårørende inddrages i behandlingsarbejdet. Hvorfor samarbejdet med pårørende er vigtigt. Herunder hvilken betydning, det kan have at inddrage pårørende. At der er gode erfaringer med, at det hjælper at inddrage pårørende. At et godt samarbejde mellem de mennesker, der er omkring den syge, har afgørende betydning for helbredelsen og bedringen, da pårørende kan støtte den syge. At pårørende kan hjælpe og støtte den syge. Men at de skal vide, hvordan de bedst kan støtte. 5 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:25

11 At inddragelse af pårørende kan medvirke til færre genindlæggelser. At formålet med inddragelsen også er at høre, hvordan pårørende opfatter situationen. De har en værdifuld viden om den syge. At pårørende vil sin ægtefælle, barn osv. det bedste og er fx bekymrede. Inddragelse tager noget af belastningen fra de pårørende. Fremhæv, at pårørendeinddragelse er en hjælp og ikke en indblanding. At inddragelse også sker for at høre, hvordan pårørende klarer situationen, og om de har brug for råd og støtte. At patienten selv bestemmer, hvem de pårørende er. Pårørende kan også være en nær ven, veninde, kollega eller nabo. At personalet gerne vil og skal samarbejde med de pårørende under hensyntagen til patientens ønsker. Aftal, hvordan patienten ønsker, pårørende skal inddrages. Herunder hvilke forhold og oplysninger, patienten ikke ønsker pårørende inddraget i, og hvilke oplysninger pårørende gerne må få. 6 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:26

12 Når patienten siger nej til inddragelse Det er vigtigt, at personalet ikke tager et nej for gode varer ved første forsøg, da mange psykisk syge vil skåne deres pårørende. Personalet skal gå i dialog med patienten om følgende: Spørg ind til årsagen til, at vedkommende siger nej. Fortæl, at inddragelse kan være mange forskellige ting. Fx orientering om, at patienten er indlagt og udskrevet eller deltagelse i lægesamtaler. Fremhæv, at pårørende stadig kan vejledes generelt om afdelingen og psykiatrien og kan støttes i deres situation som pårørende. Personalet kan også lytte til de pårørendes oplevelser. Det er med til at afmystificere inddragelsen af de pårørende over for patienten. 7 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:28

13 Kontaktpersonen skal løbende opfordre til inddragelse af pårørende. Generelt skal personalet medvirke til, at patientens netværk vedligeholdes eller genetableres gennem hele behandlingsforløbet. Derfor skal personalet motivere og støtte patienten i at bevare kontakten til og inddrage sine pårørende. Personalet skal løbende være opmærksomme på, hvornår og under hvilke betingelser samtykke er givet eller afslået, idet sygdomsforløbet kan indebære, at patientens holdninger og ønsker ændres. Efter en vurdering af den konkrete situation, skal personalet derfor gå i dialog med patienten om hvilken betydning, det kan have at inddrage pårørende i behandlingsarbejdet, og arbejde med at motivere patienten til at give samtykke. Hvad med de pårørende når patienten siger nej til inddragelse? Det er vigtigt at informere de pårørende om, at personalet ikke kan gå ind i personlige forhold i samtaler med dem, men at personalet godt kan være lyttende og give generel vejledning om psykisk sygdom og rollen som pårørende. 8 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:28

14 Gode råd til den første kontakt med pårørende Gå hen til pårørende og præsenter dig. Tilbyd evt. noget at drikke. Tag en kort snak med pårørende og vis interesse og omsorg for, hvordan de har det. Husk at pårørende reagerer forskelligt. Fx kan de fremstå som irriterende men faktisk være i krise. Vær opmærksom på, at nogle pårørende vil være betænkelige ved at blive inddraget for meget. Prøv at sige, at kontakten især går ud på at bevare patientens netværk under indlæggelsen og efter udskrivning fra afdelingen. Fortæl, at den pårørende og patienten selv bestemmer, hvor meget den pårørende skal inddrages, men at det er en erfaring, at samværet med patienten under og efter indlæggelsen lettes, hvis man har et hvist kendskab til sygdommen og dens behandling. Oplys om kontaktpersoner på afdelingen, telefon, besøgstid m.v. Udlever evt. visitkort. Oplys om, at patienten skal give tilladelse til, at den pårørende inddrages. Oplys om, at der snarest vil blive indbudt til en samtale med afdelingens personale. Husk, at den gode, tillidsfulde kontakt er det vigtigste. De pårørende vil i de fleste tilfælde være lettede over, at patienten nu er indlagt, men de vil sjældent kunne rumme at få detaljerede oplysninger på nuværende tidspunkt. Udlever velkomstpjecen og andre relevante pjecer. 9 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:29

15 Efter den første kontakt med pårørende Pårørende skal medinddrages under hele behandlingsforløbet efter aftale med patient, pårørende og den behandlingsansvarlige. 10 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:29

16 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:30 11

17 Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V Holbæk Tlf Sengeafsnit Birkehus Annebergparken Nykøbing Sj. Tlf Åkandebillede: Venligst udlånt af Bente Holm-Petersen Marts 2009 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :41:32

18 Bilag 6 Pårørende med ved gennemgangen (dagen efter indlæggelsen). Team Middelfart sengeafsnit Beskrivelse: For hver måned er det fastlagt i lægernes kalender hvem der laver gennemgang hvornår. Når en patient indlægges kan plejepersonalet med det samme se hvornår der dagen efter er planlagt gennemgang. Dette informeres de pårørende om og inviteres med såfremt der er samtykke fra patienten. Strukturen er udviklet af projektgruppen. Formål: Formålet er at vi hurtigst muligt får skabt kontakt til de pårørende. Tiltaget anvendes dagligt. Fordele: Hurtig kontakt til pårørende Struktur på den første pårørendesamtale Fokus på de pårørendes situation allerede i starten af indlæggelsen Baggrund: Vores pårørendesparringsgruppe har vi afholdt jævnlige møder med og de har givet udtryk for at jo hurtigere man som pårørende blev hørt, jo bedre. Kontaktpersoner: Afd. Spl. Dorthe Møllegaard, tlf , dorthe.moellegaard.werenberg@shf.regionsyddanmark.dk Afd.læge Lene Høgh, tlf , lnho.shf.post-1@fyns-amt.dk

19 Bilag 7 Lokalpsykiatri Århus Centrum Kannikegade Århus C Tel Kære Idet vi har fået dig henvist til behandling, tilbydes du hermed tid til forsamtale med deltagelse af beh.navn(e) Dato Journalnr.: Side 1/1 dato, år og klokkeslæt med henblik på at vurdere, hvorvidt vi har et behandlingstilbud til dig. Du bedes møde i Lokalpsykiatri Centrum. Vi anbefaler, at du tager en pårørende eller anden person fra dit netværk med. Vores erfaring er, at dette letter samarbejdet vedr. din behandling. Vi beder dig medbringe (en liste over) al den medicin, du anvender, idet det er vigtigt, at vi har nøje kendskab dertil for at kunne planlægge din videre behandling. Hvis du er forhindret, bedes du give besked på vores telefon. Der vedlægges samtykkeerklæring, som bedes medbragt ved første samtale. Venlig hilsen navn lægesekretær

20 Bilag 8 Samarbejde med dine pårørende. Ved dine første møder med akut team vil vi sammen udfærdige en behandlingsplan hvor vi vil afklare dit behov for hjælp og vores tilbud om behandling. Tag derfor en pårørende med: Dine fordele ved at have en pårørende med er: Det er rart at have en at vende tingene med og kunne spørge bagefter: o "Hvad sagde kontaktpersonen?" o "Hvad sagde lægen?" Det er dejligt at der er en der hjælper med at huske og repetere aftaler. En pårørende kan være: Et familie medlem En god kammerat En kollega En nabo Det vigtigste er at det er en person som kender dig godt og som du har tillid til. Som behandlere ser vi mange fordele ved dette samarbejde, da dine pårørende har kendt dig igennem længere tid også fra før du fik brug for vores hjælp. Dine pårørende kender dig bedst og ser de små forandringer. Side 1

21 Bilag 9 Brev 2 (procesmål 1b) P Dagafsnit Sdr. Boulevard 29 DK-5000 Odense C Tlf Direkte tlf Dato: Til Vi har modtaget henvisning fra (variabel) og kan indkalde dig til rundvisning og samtale ved (variabel) (variabel)dag den (variabel) kl. (variabel) I P Dagafsnit, J.B. Winsløvsvej 20, indgang 221, 5000 Odense C. (Se vedlagte kort). Samtalen forventes at vare ca. 1 time. Du er velkommen til at tage en pårørende med det kunne være et familiemedlem, en ven eller lignende. Er tidspunktet ubelejligt, kan andet aftales ved henvendelse til P-Dagafsnit på tlf Venlig hilsen Joan Beer Lægesekretær P-Dagafsnit Kopi (variabel) 5000 Odense C Sdr.Boulevard

22 Bilag 10 Lokalpsykiatri Århus Centrum Kannikegade 12 DK Århus C Tel Kære... Du er pårørende til..., der har fået et behandlingstilbud i Lokalpsykiatri Centrum.... har givet tilladelse til, at vi hermed kort orienterer om mulighederne for kontakt og samarbejde mellem patient, pårørende og medarbejdere.... kontaktpersoner er... Mens... er i behandling hos os, er du altid velkommen til at kontakte os. Dato xx.xx.2008 Journalnr.: Side 1/1 Kontaktpersonen kan give en generel information om psykiske sygdomme og behandling af dem. En mere konkret orientering og et evt. samarbejde vil kunne foregå hvis... giver os tilladelse. Som pårørende til et sindslidende menneske kan man i perioder have brug for at tale med nogen om situationen, som den ser ud fra en pårørende synsvinkel. I den forbindelse er der udarbejdet en pjece, der anviser forskellige muligheder for at få hjælp og støtte som pårørende i Region Midtjylland. Har du brug for at få uddybet, hvad der kan tilbydes, er du velkommen til at henvende dig til personalet. Pjecen er vedlagt.... har givet tilladelse til, at vi kontakter dig telefonisk i løbet af de kommende 2-3 uger for at høre om brevet har givet anledning til spørgsmål. Med venlig hilsen...

23 Bilag 11 Kære Du/I inviteres hermed til samtale i akut/visitationsteamet med din/dine pårørende dag d. Samtalen vil foregå i og den vil vare ca. 50 minutter. Vi vil gerne samarbejde med de pårørende. Vi opfordrer derfor til et møde, hvor vi sammen kan beslutte, hvordan det kan foregå. Mødet er for patient, pårørende og behandler. Dagsordenen til samtalen: Velkomst og orientering om formålet med samtalen. Præsentation. Fremtidig samarbejde Brug af netværk Orientering om kontakt til behandleren/case manageren og teamet. Informationsmappe. Opsummering af aftaler for videre samarbejde, herunder evt. ny tid til samtale. Dato: Sagsnummer: Initialer: Psykiatrien Distrikt Næstved Akut/visitationsteam Ringstedgade Næstved Tlf.: E-post: psy-dnae@regionsjaelland.dk Afd.fax: Direkte tlf.: E-post: Venlig hilsen Side 1

24 Bilag 12 Distrikt Næstved Distriktsteam Rev. marts 2009 Forslag Vejledning til forventningssamtale med patient og pårørende. Formål: At gøre det klart for patienten og de pårørende, at vi gerne vil samarbejde med de pårørende under hensynstagen til patientens ønsker. At afstemme forventninger og muligheder, herunder at få klarhed over, dels hvor meget de pårørende ønsker sig inddraget og dels hvor meget patienten ønsker dem inddraget. Inddragelse kan i denne sammenhæng dække over næsten alle niveauer fra orientering om, at patienten bliver indlagt og udskrevet til deltagelse i samtaler i teamet. Forberedelse inden pårørendesamtalen: Så snart det er besluttet, at patienten skal have et tilbud i akutteamet, inviteres patienten og de pårørende til en pårørendesamtale. Forbered forventningssamtalen sammen med patienten. Tal med patienten om, hvad han/hun ønsker/ikke ønsker at tale om ved mødet. Behandleren/case manageren sørger for, at både patienten og de pårørende får en invitation med en fast dagsorden for samtalen. Samtalen vil foregå i et mødelokale i Distrikt Næstved. Afsæt ca. 50 minutter til samtalen. Vurdere behov for deltagelse af to behandlere. Hvis, der deltager mere end en behandler i samtalen besluttes det inden samtalen, hvem der er mødeleder og hvem der skriver notat i journalen. Deltagere i pårørendesamtalen: Patienten 1-3 pårørende, valgt af patienten 1-2 personer fra behandlerteamet. Selve pårørendesamtalen: Velkomst og orientering om formålet med samtalen. Præsentation af personer fra behandlerteamet og læge, også selvom lægen ikke deltager i samtalen. Præsentation af de pårørende og deres relation til patienten. Start med at fortælle, at psykiatrien også tænker på de pårørende når en person er syg og at de har en uundværlig viden om patienten. Fortæl at vi ønsker at give tilbud om medinddragelse under hensynstagen til patientens ønsker. Vi ønsker at afklare gensidige forventninger og muligheder. Spørg til om der er tilføjelser til den udsendte dagsorden. Patienten og de pårørendes forventninger til inddragelse i patientbehandlingen: Ønsker patient og pårørende at de pårørende bidrager til behandlingen, f.eks. sikre medicinindtag følge patienten til samtaler og aktiviteter?

25 Distrikt Næstved Distriktsteam Rev. marts 2009 Ønsker patient og pårørende at de pårørende får redskaber til at håndtere og blive opmærksomme på forværringer i tilstanden? Har de pårørende selv behov for støtte? Har patient og pårørende andre ønsker? Desuden også at få talt om, hvordan patientens netværk kan bruge og støtte hinanden. Orientere om familiesamtale til familier med børn under 18 år (Husk pjece). Orientere om hvornår og hvordan behandleren/case manageren kan kontaktes. Orientere om undervisningstilbud til pårørende hvis dette eksisterer. Afklare om teamets informationsmappe er udleveret til patienten og de pårørende. Opsummere aftaler for videre samarbejde med de pårørende, herunder evt. ny tid til samtale. Opfølgning: Der udfærdiges et notat, som skal fungere som aftaleark om grad og omfang af inddragelse af de pårørende. Det skal udfærdiges så konkret som muligt. Det skal gemmes under pårørendesamtale i OPUS. Kopi af notatet sendes til patienten og de pårørende.

26 Bilag 13 Som pårørende er I altid velkommen til at banke på døren, da vi som personale gerne vil kontaktes og i dialog med jer. Døren til kontoret er lukket, da vi arbejder med fortrolige oplysninger om patienterne og skal sikre deres anonymitet.

27 Bilag 14 Informationstavle til pårørende Afsnit P2 er meget interesseret i at få kontakt med patienternes pårørende. Personalet vil meget gerne tale med pårørende og I er velkomne til at kontakte os i afsnittet. Hvis vi sidder på kontoret er I velkomne til at banke på. Vi vil også gerne opfordre til at I ringer til os, når I kommer hjem, hvis I kommer i tanke om noget I ikke fik svar på, eller gerne vil vide. Ligeledes er I velkomne til at ringe til os inden evt. besøg. På stuerne ligger der en velkomstmappe som indeholder informationer. Afsnit P2 deltager lige nu i et nationalt projekt omkring pårørende. Vores mål er at forbedre de pårørendes oplevelse af samarbejde med afdelingen. Dette vil vi bl.a. gøre gennem større bevidsthed om den enkelte pårørendes situation. Projektet løber fra 1. januar 2008 og til 30. juni 2009.

28 BILAG 15 Hvad må du sige? OM TAVSHEDSPLIGTENS BETYDNING FOR DIALOGEN OG SAMARBEJDET MED PÅRØRENDE A5 148 x sider 1 foto pr side.indd :34:06

29 Samarbejde og dialog med de pårørende på patientens præmisser De pårørende er i kraft af deres viden om og erfaring med patienten en ressource i behandlingsforløbet. Samtidig kan de give patienten værdifuld støtte og opbakning. Personalet skal derfor tale med patienten om betydningen af at informere og inddrage de pårørende i behandlingsforløbet og opfordre vedkommende til at give samtykke til denne inddragelse. Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at pårørende inddrages, og det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt og under hvilken form, pårørende skal inddrages. Selvom det kan have stor betydning, at de pårørende inddrages, har patienten ret til selv at bestemme hvilke pårørende, der skal inddrages, hvor meget de skal vide om behandlingsforløbet, og hvor meget de skal inddrages. Denne pjece giver konkrete oplysninger om tavshedspligten, og hvilke muligheder og begrænsninger, den giver i dialogen og samarbejdet mellem personalet og de pårørende. Pjecen er lavet i et samarbejde mellem pårørende og klinisk personale i Distrikt Holbæk. Med pårørende forstås en person, som kender patienten godt, og som han eller hun har tillid til, fx ægtefælle, samlever, kæreste, forælder, barn, søskende, nær ven eller veninde, kollega eller nabo. 2 A5 148 x sider 1 foto pr side.indd :34:06

30 Din tavshedspligt Sundhedspersoner har tavshedspligt, hvilket indebærer, at de ikke må videregive fortrolige oplysninger om patienter til uvedkommende. Heller ikke til pårørende, som i juridisk forstand er uvedkommende. Fortrolige oplysninger er oplysninger om økonomiske og personlige forhold, herunder helbredsforhold. Personalet handler i berettiget varetagelse af andres tarv, herunder patientens tarv. Formålet med tavshedspligten er at beskytte patientens privatliv og at sikre tillidsforholdet mellem patienten og personalet. Videregivelse af oplysninger Fortrolige oplysninger kan eller skal videregives til patientens pårørende, hvis: Patienten har givet samtykke til videregivelse. Personalet iflg. lovgivningen har pligt til at videregive fortrolige oplysninger. 3 A5 148 x sider 1 foto pr side.indd :34:06

31 Samtykke Patienten har en lovbestemt ret til at bestemme, hvem der skal have adgang til hvilke oplysninger og dermed også, hvem der skal inddrages i behandlingsforløbet, og i hvilket omfang. Samtykket skal være skriftligt og skal gives i forbindelse med det aktuelle behov for videregivelse. Samtykket gælder 1 år. Samtykke til, at oplysninger gives til pårørende, gælder ikke generelt, men omfatter kun de konkrete typer af oplysninger, der er lavet aftale om at videregive. Når patienten giver samtykke Hvis patienten ønsker pårørende inddraget, aftales det med patienten hvilke oplysninger, der må videregives, og til hvem. 4 A5 148 x sider 1 foto pr side.indd :34:06

32 Når patienten ikke giver samtykke Hvis patienten ikke ønsker de pårørende inddraget, er personalet underlagt tavshedspligt. Det er ikke en hindring for at lytte til de pårørende, men lovgivningen bestemmer, hvad der kan tales om. Personalet kan: Modtage informationer fra pårørende, uden at det kommer i strid med tavshedspligten. Have en dialog med pårørende om disses oplevelser af situationen og om de problemer, de oplever. Generel information om psykiatrien, psykisk sygdom og behandlingsmuligheder. Individuel samtale om den pårørendes situation, hvordan det er at være pårørende, med vejledning om pårørendes muligheder for at yde og få støtte generelt. Deltagelse i ad hoc pårørendegrupper. Informationer om relevante frivillige organisationer. Pårørende skal tilbydes: Information om, hvad manglende samtykke betyder for inddragelse af pårørende. At personalet ikke kan gå ind i personlige forhold men godt kan rumme dem som pårørende og give generel information. 5 A5 148 x sider 1 foto pr side.indd :34:06

33 Patientens stillingtagen til videregivelse af oplysninger kan ikke anses for at være bindende for hele behandlingsforløbet. Personalet skal løbende være opmærksomme på, hvornår og under hvilke betingelser samtykke er givet eller afslået, idet sygdomsforløbet kan indebære, at patientens holdninger og ønsker ændres. Efter en vurdering af den konkrete situation, skal personalet derfor gå i dialog med patienten om hvilken betydning, det kan have at inddrage pårørende i behandlingsforløbet, og arbejde med at motivere patienten til at give samtyke. 6 A5 148 x sider 1 foto pr side.indd :34:06

34 Referencer Regler om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger mv. til pårørende er omfattet af Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005 om patientens retsstilling, kapitel 9. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 omhandler information, samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger mv. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Sundhedsstyrelsen har lavet Vejledning nr af 4. juli 2002 om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters pårørende. Straffelovens f foreskriver tavshedspligt for bl.a offentligt ansatte. 7 A5 148 x sider 1 foto pr side.indd :34:06

35 Psykiatrien Distrikt Holbæk Smedelundsgade Holbæk Tlf Åkandebillede: Venligst udlånt af Bente Holm-Petersen Marts 2009 A5 148 x sider 1 foto pr side.indd :34:08

36 BILAG 16 Tillid, Tryghed og Troværdighed Samarbejde med pårørende i Psykiatrien, Distrikt Holbæk A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:14

37 Region Sjælland Psykiatrien Distrikt Holbæk: Sengeafsnit Birkehus, Nykøbing Sj. Sengeafsnit O, Holbæk Pjecen er udarbejdet i et samarbejde ml. pårørende og klinisk personale i Distrikt Holbæk. 2 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:15

38 Pårørende er samarbejdspartnere Psykiatrien i Distrikt Holbæk vil behandle og hjælpe patienterne bedst muligt i fællesskab med pårørende. For os er nøgleordene i samarbejdet med pårørende tillid, tryghed og troværdighed. Pårørende er i kraft af deres viden om og erfaring med patienten en ressource i behandlingsforløbet. De kan også give patienten værdifuld støtte, opbakning og omsorg. Åkandens blomsterblade symboliserer de personer, der sammen skal hjælpe patienten bedst muligt og give liv. Psykisk sygdom berører hele patientens familie og andre pårørende. De har brug for støtte til at håndtere situationen som pårørende, i forhold til såvel patienten som dem selv. Denne støtte giver vi gennem information og vejledning, og vi håber på den måde at kunne lette de pårørendes bekymringer, angst og usikkerhed. Børn, hvis mor eller far er psykisk syg, har også brug for at blive støttet til at kunne mestre det at være pårørende. Derfor tilbyder vi familiesamtaler og børnegrupper og har børnevenlige besøgsforhold. Vi har gode intentioner. Pårørendearbejdet bliver dog desværre ikke altid, som pårørende, patienter og vi ønsker. Det er et område, vi arbejder på at blive bedre til. En af forudsætningerne for et godt samarbejde er, at vi sammen med pårørende og patienter får afstemt forventningerne til samarbejdet. Denne pjece er derfor en information til pårørende og patienter om, hvad de kan forvente af mødet og samarbejdet med Psykiatrien Distrikt Holbæk, når det gælder pårørendesamarbejdet. Velkommen til samarbejdet! Med venlig hilsen Ledende overlæge Susanne Møller- Madsen & Ledende oversygeplejerske Pia Stranges 3 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:15

39 Når en pårørende er psykisk syg Vi ved, at: Hele familien og andre pårørende har i en kortere eller længere periode været vidne til, at patienten er blevet dårligere og dårligere. Det påvirker naturligvis alle, der har oplevet dette. Det er derfor naturligt, at pårørende kan være både bekymrede, bange og forvirrede. Både voksne og børn kan have svært ved at rumme alle de spørgsmål, tanker og følelser, som sygdommen medfører. Derfor lægger psykiatrien i Distrikt Holbæk vægt på både at hjælpe patienten bedst muligt og at lette bekymringer, angst og usikkerhed hos de pårørende. Med pårørende forstås en person, som kender patienten godt, og som han eller hun har tillid til, fx ægtefælle, samlever, kæreste, forælder, børn, søskende, nær ven eller veninde, kollega eller nabo. Distrikt Holbæk støtter patienternes børn i rollen som som pårørende ved at tilbyde familiesamtaler samt børne- og ungegrupper. 4 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:16

40 Pårørende er en ressource under hele behandlingsforløbet Vi mener, at pårørende: Er en vigtig del af patientens liv. Kan give det syge familiemedlem værdifuld støtte, opbakning og omsorg. Har en viden om patienten, som er uundværlig for behandlingsforløbet. Skal inddrages så tidligt som muligt. Skal inddrages bedst muligt. Skal have tilbud om undervisning, råd og vejledning for at kunne forstå patientens sygdom bedre. Skal modtage informationer om, hvorledes de under og efter indlæggelsen bedst kan støtte patienten. Skal medinddrages under hele behandlingsforløbet. 5 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:16

41 Derfor inviterer Psykiatrien, Distrikt Holbæk, pårørende til et samarbejde Psykiatrien lægger vægt på et samarbejde med pårørende, som er baseret på: Tillid Tryghed Troværdighed Det er målet, at pårørende møder et veluddannet og kompetent personale, således at de oplever, at deres kære er i gode hænder. 6 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:16

42 Dialog med personalet kan hjælpe pårørende og den syge I dialog med personalet får de pårørende og patienten mulighed for at tale om: Hvordan patienten har det. Hvorledes sygdommen kommer til udtryk. Hvorledes sygdommen kan behandles. Hvad der kommer til at ske. Hvordan sygdommen påvirker patienten og de pårørende. Hvordan de pårørende har det. Hvordan de pårørende kan inddrages bedst muligt i behandlingsforløbet. 7 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:19

43 Pårørende får mulighed for: At dele deres tanker om patienten og deres situation som pårørende. At få information om de tilbud om undervisning (psykoedukation) og støtte, som psykiatrien har. At høre om, hvordan man bedst kan støtte patienten. At få støtte som pårørende. At få svar på deres spørgsmål. 8 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:19

44 Når patienten ikke giver samtykke Personalet i psykiatrien opfordrer patienten til at give samtykke til, at de pårørende kan inddrages i behandlingsforløbet. Hvis patienten på grund af sygdommen eller andre årsager ikke kan give samtykke, tilbydes de pårørende individuel samtale med orientering om generelle informationer om psykiatrien, psykisk sygdom og behandlingsmuligheder. Individuel samtale om den pårørendes situation med mulighed for generel vejledning tilbydes også. 9 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:19

45 Nyttige adresser og links Som et supplement til psykiatrien i Distrikt Holbæk findes der en række organisationer, hvor pårørende kan få støtte og vejledning. Psykiatrisk Informationscenter Region Sjælland Færgegårdsvej Vordingborg Tlf psykinfo@regionsjaelland.dk Den fælles offentlige sundhedsportal Landsforeningen Bedre Psykiatri Livjægergade København Ø Tlf info@bedrepsykiatri.dk LAP Landsforeningen Af Tidligere og nuværende Psykiatribrugere Store Glasvej Odense C Tlf lap@lap.dk Psykiatrifonden Hejrevej København NV Tlf Tel pf@psykiatrifonden.dk Landsforeningen SIND Jernbane Allé 45, 3. sal 2720 Vanløse Tlf Landsforeningen@sind.dk 10 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:20

46 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:21 11

47 Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V Holbæk Tlf Sengeafsnit Birkehus Annebergparken Nykøbing Sj. Tlf Åkandebillede: Venligst udlånt af Bente Holm-Petersen Marts 2009 A5 148 x 210 _ 12 sider.indd :57:22

48 Bilag 17 Til pårørende i afsnit D3vest 1

49 Samarbejde med pårørende i psykiatrien I afsnit D3vest vil vi gerne samarbejde med pårørende om behandlingen, fordi det er vores erfaring, at det har en positiv effekt på behandlingsforløbet for den enkelte patient. Vi har derfor gode intentioner om at inddrage pårørende. Samarbejdet med pårørende er et område vi arbejder på at blive bedre til. En af forudsætningerne for et godt samarbejde er, at vi sammen med pårørende og patienter får afstemt forventningerne til samarbejdet. Denne pjece er derfor en information til pårørende og patienter, om hvad de kan forvente af mødet og samarbejdet med Psykiatrisk Center Frederiksberg. At være pårørende til et menneske med en psykisk lidelse Psykisk sygdom berører hele patientens familie og andre pårørende. Man har brug for støtte til at håndtere situationen, i forhold til såvel patienten, som en selv. Igennem samtaler, information og vejledning, håber vi, at vi kan lette pårørendes uro, bekymringer og usikkerhed. Børn, hvis mor eller far er psykisk syg Børn, hvis mor eller far er psykisk syg, har også brug for støtte. Vi har erfaring for at mange patienter og pårørende bekymrer sig om, hvordan børnene påvirkes. Vi tilbyder derfor familiesamtaler, hvor børnene også deltager. Kontaktpersonen kan fortælle mere om tilbudet og der er udarbejdet en pjece, som uddyber tilbudet. Pjecen er vedlagt. Om kontaktpersonen Alle patienter får tilknyttet en kontaktperson, som følger dem under hele indlæggelsen på afsnittet. Patient og kontaktperson taler blandt andet jævnligt sammen om de planer, der er lagt for behandling og sygepleje. Kontaktpersonen er derfor også den person, som pårørende kan henvende sig til og få information, vejledning, stille spørgsmål, samt aftale samtale med kontaktperson eller læge. Patienten er som udgangspunkt med til samtalen, med mindre andet er aftalt med patienten. Se vedlagte visitkort, med kontaktpersonens navn. Generelle tilbud til pårørende i Psykiatrisk Center Psykiatrisk Center tilbyder undervisning for pårørende om psykisk sygdom og behandling. Tilbudet består af et undervisningsforløb med en række oplæg og efterfølgende spørgsmål og debat. Særlig pjece om undervisningstilbudet er vedlagt. I løbet af efterårs og forårsmånederne inviterer Psykiatrisk Center borgere på Frederiksberg til en foredragsrække om psykiske sygdomme. Se særlig pjece.

50 Tilbud om samtaler med pårørende Vi mener at pårørende er en vigtig del af patientens liv og har viden om patienten, som er værdifuld for behandlingsforløbet. Derfor er det vigtigt for os inddrage pårørende bedst muligt og invitere pårørende til samarbejde og dialog. Ved samtaler med personalet får pårørende og patienten mulighed for at få talt om: Hvordan patienten har det Hvorledes sygdommen kommer til udtryk Hvorledes sygdommen kan behandles Hvad der kommer til at ske Hvordan sygdommen påvirker patienten og pårørende Hvordan de pårørende har det Hvordan pårørende kan inddrages bedst muligt i behandlingsforløbet Patientens præmisser tavshedspligten Iflg. lov om tavshedspligt må vi kun videregive oplysninger om patientens egen sygdom og behandlingsforløb, hvis patienten giver samtykke til det. Derfor skal patienten altid spørges først, når pårørende medinddrages i patientens behandlingsforløb. Nogle patienter foretrækker, at deres pårørende ikke inddrages. Ofte sker det i begyndelsen af indlæggelsen og vi har erfaring for, at de fleste patienter senere i forløbet alligevel gerne vil have deres pårørende medinddraget. Hvis patienten ikke ønsker at inddrage sine pårørende Personalet i psykiatrien opfordrer patienten til at give samtykke til, at pårørende kan inddrages i behandlingsforløbet. Vi arbejder på at få patientens tilladelse, fordi de fleste patienter får et bedre forløb og en mindre risiko for tilbagefald, hvis de pårørende er medinddraget i behandlingsforløbet. Hvis patienten på grund af sygdommen eller af andre årsager ikke kan at give samtykke, tilbydes pårørende en individuel samtale. Samtalen indeholder en orientering om generelle informationer om psykiatrien, psykisk sygdom og behandlingsmuligheder, og kan også handle om den pårørendes situation. Telefonnumre Afsnittet har to direkte telefonnumre til personalet og patienter Personaletelefon: Patienttelefon: Afdelingssygeplejerske, Mette Rosa Møller: Med venlig hilsen Mette Rosa Møller Afdelingssygeplejerske Birgitte Bjerg Bendsen Overlæge

51 Nyttige links, adresser og telefonnumre Der findes en række organisationer, hvor pårørende kan få information, støtte og vejledning. PsykiatriFonden Hejrevej København NV tlf.: Landsforeningen SIND Jernbane Allé 45, 3.sal 2720 Vanløse tlf Landsforeningen Bedre Psykiatri Livjægergade København Ø tlf LAP- Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere Store Glasvej Odense C tlf.: lap@lap.dk PsykInfo Skovagervej Risskov tlf psykinfo@psykiatri.aaa.dk Den fælles offentlige sundhedsportal

52 Bøger og artikler PykiatriFondens og PsykInfos Forlag har udgivet flere kortfattede og letlæst bøger og hæfter om psykiske sygdomme. Jes Gerlach(red.): Pårørende- råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom. PsykiatriFondens Forlag Psykiatriinformation er et blad, som udgives af PsykiatriFonden og udkommer fire gange om året. Psykiatriinformation nr. 3, 15.årgang, september 2008 er et temanummer om pårørende. En helt anden hjælp - den korte. Recovery i et bruger- og pårørende perspektiv hæfte udgivet af LAP og Bedre Psykiatri, 2006.

53 Bilag 18 Pårørendegrupper Du har mulighed for at komme i en pårørendegruppe, der har til formål at give dig mere viden om sygdomme og behandling. I gruppen vil du møde andre i samme situation, og dele oplevelser og erfaringer med dem. Vi opfordrer dig til at deltage i en pårørendegruppe. Dette kan ske ved, at du retter henvendelse til centret eller patientens kontaktperson. Kontakt Patientens kontaktperson er tovholder i patientens behandling og vil være ansvarlig for samarbejdet med dig og står til rådighed med støtte og vejledning. Hvis du ikke ved, hvem der er kontaktperson kan du få det oplyst i centrets reception, tlf Vi håber du vil tage imod vores tilbud, Pårørendepjece Psykiatrisk Center Bispebjerg Distriktspsykiatrisk Center Sankt Joseph Til dig der er pårørende Sammen kan vi gøre det bedre De bedste hilsner Personalet i DPC. DPC Sankt Joseph Griffenfeldsgade København N Telefon:

54 Pårørendepjece Pårørendepjece Velkommen Denne pjece er til dig som pårørende og handler om, hvad vi kan tilbyde dig. Med pårørende mener vi en person, som kender patienten godt, og som han/hun har tillid til. F.eks. ægtefælle, samlever, kæreste, forældre, børn, søskende, veninde, ven, kollega eller nabo. Vi ved, at det gavner patienten, når vi samarbejder med dig. Din viden om patienten er vigtig for os og kan bidrage til et godt behandlingsforløb. Samtidig har du brug for støtte og viden om sygdom og behandling. Når en af dine nærmeste får en psykisk sygdom Når et menneske har en psykisk sygdom påvirker det ofte dem, der er tæt på den syge. Som pårørende skal man forholde sig til mange nye og ukendte ting i et system, der er ukendt for de fleste. Det er almindeligt at opleve kaos, sorg og afmagt. Vi vil derfor gerne støtte dig og ruste dig til at klare de udfordringer, du står overfor både nu og i fremtiden. Vi har brug for dig Samtykke Du er en vigtig del af patientens liv. Du kan give patienten værdifuld støtte, opbakning og omsorg. Du har viden som er vigtig for behandlingsforløbet. Vi ønsker at samarbejde med dig i hele behandlingsforløbet og gerne fra starten. Vi kan tilbyde dig undervisning, støtte og vejledning. Vi skal have patientens samtykke for at kunne inddrage dig. Det er vores erfaring, at de fleste patienter ønsker, at vi samarbejder med deres pårørende. Når patienten ikke ønsker, at vi taler med dig, kan vi tilbyde dig orientering om generelle forhold, f.eks. om psykisk sygdom og behandlingsmuligheder. Tavshedspligten forhindrer ikke, at vi kan have en dialog med dig, om dine oplevelser. Det er vores hensigt at motivere patienten til, at vi kan samarbejde med dig som pårørende. Det er forskelligt, hvilke behov for støtte og inddragelse I oplever. Vi vil så tidligt som muligt sammen med dig og patienten afklare, hvad I har brug for. 2 3

55 Bilag 19 Pårørende information. Akut/visitationsteam Distrikt Næstved

56 Kære pårørende. Du er som pårørende en vigtig samarbejdspartner. Derfor ønsker vi i fællesskab med dig, at opbygge et godt samarbejde omkring din syge pårørende. Vi vil gerne tilbyde en individuel behandling og derfor er din viden og erfaringer vigtige. Det kan være en voldsom oplevelse, når en man kender bliver psykisk syg. Man befinder sig pludselig i en livssituation, hvor ens erfaringer ikke længere er tilstrækkelige til at forstå og beherske den aktuelle situation. Som pårørende vil man gerne gøre noget og også få andre til at hjælpe ens syge pårørende. Du vil som pårørende blive eller er måske allerede blevet kontaktet af din syge pårørendes case manager angående en pårørendesamtale. Her vil du have mulighed for at tale med case manageren om dine oplevelser og bekymringer, samt få information om psykisk sygdom. At tale om og få mere viden om din syge pårørendes situation løser ikke problemerne, men kan gøre det lettere at forstå. Du er altid velkommen til at kontakte teamet. Psykiatrien Distrikt Næstved Akut/visitationteam Ringstedgade Næstved Tlf: (Bed om at tale med akut/visitationsteamet). Venlig hilsen Akut/visitationsteamet. Behandlingen af psykisk syge tager ofte lang tid. Vi ved at pårørende føler, at de ikke kan være bekendt, at gøre noget godt for sig selv, når en af deres nærmeste har det svært. Men det er vigtigt, at man som pårørende ikke glemmer sit eget liv. Du må give dig sig selv lov til at tage den tid der skal til for at bevare et overskud til også at være der som støtte for din syge pårørende.

57 Bilag 20 Er du pårørende til et menneske med en sindslidelse? Informationsfolder om samarbejde, tilbud, tavshedspligt og værdier i

58 Psykiatrisk Afdeling i Middelfart Forord Som pårørende til et menneske med en sindslidelse spiller du en central rolle på flere måder. Du er en vigtig samarbejdspartner med din indsigt og viden. Du vil ofte være et vigtigt netværk for patienten gennem hele behandlingsforløbet. Derudover kan du selv stå i et følelsesmæssigt kaos med mange nye personlige udfordringer. Når vi sætter fokus på samarbejdet med dig som pårørende, er det fordi vi synes det er vigtigt. Vi håber med denne pjece at kaste lys over nogle af de spørgsmål, der melder sig, når man bliver pårørende til et menneske med en sindslidelse. Vi ønsker, at du som pårørende oplever at være medinddraget i patientens forløb - i det omfang patienten er indforstået med dette.

59 Du er altid velkommen til at få uddybet dine spørgsmål i det afsnit, hvor patienten er indlagt og/eller tilknyttet. Patientens kontaktperson er: Samarbejde med pårørende Som pårørende er du en del af det nære netværk for patienten. Du kan være familie, men du kan også være en nær ven eller en kollega. Som pårørende kan du opleve at være en aktiv medspiller. Modsat kan du også opleve ikke at blive inddraget overhovedet. Det er som udgangspunkt patienten selv, der afgør hvem, der er pårørende, og hvordan samarbejdet skal være. Personalet vil dog opfordre patienten til, at du som pårørende informeres og medinddrages i alle væsentlige ændringer og beslutninger.

60 Som pårørende er du en vigtig ressourceperson og samarbejdspartner for personalet. Med din viden og indsigt kan du bidrage med informationer, der kan gavne behandlingen og patientens forløb. Vi er klar over, at du som pårørende også kan have det svært. Som pårørende står du måske i en ny og ukendt situation, der kan være vanskelig at håndtere. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du fra personalets side møder forståelse for din situation og får den information og støtte, du har brug for. Det kan f.eks. være, at du har brug for at modtage undervisning eller deltage i pårørendegrupper. Det kan også være, at du har behov for at få vendt dine tanker hos en praktiserende psykolog. Måske har du blot brug for noget litteratur, der kan give dig mere information.

61 Du kan som pårørende forvente, at du indenfor den første uge af indlæggelsen vil blive indbudt til at deltage i patientens samtaler med lægen og kontaktpersonen. Kontaktpersonen er en sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller plejer, der gennem hele indlæggelsen har tæt et samarbejde med patienten. Kontaktpersonen sikrer og koordinerer sammenhængen mellem behandling og pleje. Tavshedspligt På Psykiatrisk Afdeling i Middelfart opfatter vi mennesker med sindslidelser som hovedpersoner i deres eget liv. Derfor tager al behandling

62 udgangspunkt i patientens egne ønsker og mål - det gælder også for samarbejdet med pårørende. Personalet er underlagt tavshedspligt. Personlige oplysninger om patienten kan derfor kun videregives, hvis den enkelte har givet lov. Derfor kan du ikke altid forvente, at samarbejdet svarer til dine ønsker. Skulle det ske, at patienten afviser ethvert samarbejde med dig som pårørende, har personalet lov til at give dig en generel information om psykisk sygdom og om mulighederne for behandling. Du kan læse mere om personalets tavshedspligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside hvor du også kan hente en pjece om tavshedspligt. Tilbud til pårørende

63 Psykiatrisk Afdeling Middelfart har i 2006 udarbejdet og vedtaget en bruger- og pårørende-politik, der beskriver formål, mål og principper for samarbejdet med patienter og pårørende. Målet med samarbejdet er, at pårørende informeres om og medinddrages ved alle væsentlige ændringer og beslutninger, der angår personen med sindslidelsen. I de tilfælde, hvor patienten ikke ønsker pårørende inddraget, tilbydes en generel orientering om: - Afsnittet og distriktpsykiatrien - Psykisk sygdom - Muligheder for deltagelse i pårørende undervisning og pårørendegrupper Med udgangspunkt i pårørendepolitikken har hvert enkelt afsnit udarbejdet sin egen individuelt tilpassede pårørendeinformation, som du kan få ved henvendelse til personalet i det enkelte afsnit. Som hovedregel tilbydes pårørende en samtale i den første uge af indlæggelsen, og det videre samarbejde sker efter aftale med patienten.

64 PsykInfo formidler viden om psykiatri, psykiske sygdomme og behandling. PsykInfo råder desuden over et bibliotek og videotek. PsykInfo er åben for patienter og pårørende. PsykInfo Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart tlf. : mandag fredag kl Åbningstider: mandage kl torsdage kl Bruger- og pårørendeforeninger Landsforeningen Bedre Psykiatri - for pårørende til sindslidende Tlf. : Telefonisk rådgivning til pårørende Tlf. : Man-, tirs- og torsdage Landsforeningen SIND