nlægsoversigten

Transkript

1 A nlægsoversigten Profitcenter/pspelement Forslag Nr. Projekt Budget 2014 Budget 2015 Budget Hele kr Budget 2017 Skattefinansierede anlæg Økonomiudvalget ØU 100 Sikring af kommunale ejendomme ØU 101 Digitalisering ØU c Samlet rådhus/omb. Værløse Børne- og Skoleudvalget BSU A Folkeskolereformen BSU B 2020-planen daginstitutionsområdet Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget KFI 100 Pulje til vedligehold m.m. af idrætsanlæg KFI 101 Renovering og nyetablering af idræts-, kultur-, og fritidsfaciliteter KFI 102 Flere indendørs idrætsfaciliteter/ny hal KFI 103 Støtte til filmfond KFI A Nyt bibliotekssystem KFI B Modernisering af Værløsehallerne Social- og Sundhedsudvalget SSU 100 Nyt plejecenter, genoptræning SSU A Anskaffelse af elektronisk låsesystem ØU B Forebyggelsescenter Skovgården 100 Milø-, Plan- og Teknikudvalget Farum Nordby: MTE 10 Udgifter: Indtægter: Regimentsparken II og delområde 2B og MTE 101 (4,3 mio. kr. i 2014 og 12,8 mio. kr. i 2015)

2 Profitcenter/pspelement Forslag Nr. Projekt Budget 2014 Budget 2015 Budget Hele kr Budget Natur og Miljø: MTE 102 Grøn plan naturstøttepunkt Veje, trafik og grønne områder: MTE 103 Genplantning af kommunale vejtræer MTE 104 Rekreative stier i det åbne land MTE 105 Vejrenovering MTE 106 Tilgængelighedsplan for handicappede MTE 107 Broer, Bygværker og signalanlæg MTE 108 Dæmpning af trafikstøj MTE 109 Trafiksikkerhedsindsats iht. Vej- og Trafikplanen MTE 110 Pulje til forbedring af fortove og cykelstier MTE 111 Modernisering af vejbelysning MTE 112 Infrastrukturinvesteringer MTE A Ombygning af Paltholmvej MTE C Supercykelstier Farumruten MTE D Supercykelstier Værløseruten ØU E Vejbelysning PLU A Byrumsrenovering (Farum hovedgade) Kommunale ejendomme: MTE 113 Energirenovering af kommunens bygninger MTE 114 Genopretning af kommunens bygninger MTE 115 Pulje til renovering af legepladser MTE 116 Forbedring af skolernes undervisningsmiljø ØU A PCB-renovering ØU D Optimering af kommunens drift MTE F Genopretning og forbedring af Satelitten MTE 116 Ombygning af Kirke Værløsevej Plan MTE 117 Åbning af Flyvestation Værløse MTE B Aktiviteter på Flyvestationen PLU 103 Farum Erhvervsområde opfl. på planlægning PLU 100 Udvidelse af Farum Bytorv og ny anvendelse af Bybækgrunden PLU 101 Værløse bymidte opfølgning af udviklingsplan PLU 102 Smukke bysamfund og attraktive byrum ØU F Samkøring af BBR og luftfotos Anlægsudgifter i alt Anlægsindtægter i alt Netto i alt

3 Note: Anlæg skrevet med blå skrift er omfattet af kvalitetsfonden. I Furesø Kommunes budget 2014 er der planlagt skattefinansierede anlægsudgifter for i alt 79,8 mio. kr. og anlægsindtægter for 4,3 mio. kr. Salgsindtægterne stammer fra kontraktbundne aftaler vedr. Farum Nordby. Det skal bemærkes, at i henhold til Furesø Kommunes økonomiske styringsprincipper, skal anlægsbevillinger forud for disponering frigives af Økonomiudvalget efter indstilling fra fagudvalgene. Derudover skal der aflægges anlægsregnskab for alle projekter som har en samlet bevilling over 2,0 mio. kr. Dette skal ske senest 6 måneder efter afslutning af projektet. Kvalitetsfonden I Økonomiaftalen for 2009 indgik etablering af Regeringens Kvalitetsfond. Formålet var at løfte de fysiske rammer på de borgernære serviceområder - skole-, daginstitutions- og idrætsområdet for børn og unge samt ældreområdet (eksklusiv ældreboliger). Hidtil indgik det i aftalen,at den enkelte kommune skulle bidrage med en egenfinansiering, som modsvarede tilskuddet fra fonden. Dvs. at kommunen skulle investere for det dobbelte af det som kommunen fik i tilskud. Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2014 enige om, at kravet om en kommunal medfinansiering på 50 pct. for udbetaling af kvalitetsfondstilskuddet bortfalder fra og med Det betyder for det første, at alle kommuner får det fulde tilskud udbetalt i 2014 og for det andet, at de hidtidige deponeringsregler fra 2014 ikke længere er gældende. Kommunerne er der med sikret deres fulde andel af kvalitetsfondsmidlerne på 2 mia. kr. uanset investeringsniveauet på kvalitetsfondsområderne i kommunen. Tilskuddet til den enkelte kommune er fordelt efter kommunens andel af det samlede indbyggertal. Furesø Kommune modtog 27,4 mio. kr. i 2010 og i de efterfølgende år har tilskuddet udgjort ca. 13,6 mio. kr. pr. år. Tilskuddet i 2014 vil også udgøre ca. 13,6 mio. kr., men udbetales ikke som et særskilt tilskud, men indgår i det overordnede statstilskud til kommunerne. 71

4 ØKONOMIUDVALGET ØKONOMIUDVALGET Digitalisering Øget digitalisering af Furesø Kommunes arbejdsgange og services er en forudsætning for at kommunen kan drives effektivt. Borgerne forventer i højere og højere grad at digital selvbetjening og medbetjening er en naturlig del af den kommunale service. Og medarbejderne forventer, at kommunen råder over den digitale understøttelse af arbejdsgangene, som er forudsætningen for hurtige og smidige sagsforløb. For at kunne leve op til disse krav og kravene fra den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og lovgivningen på området, er det nødvendigt, at Furesø Kommune løbende investerer i modernisering og udvikling af vores IT systemer både rettet mod borgerne og mod administrationen. I 2014 skal der prioriteres mobilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Der er behov for at medarbejdere og ledere der i dag arbejder fra et fast skrivebord i fremtiden kan få frihed til at arbejde på andre måder og mere fleksibel i tid og rum. Det betyder at de teknologiske løsninger skal tilpasse. F.eks. ved trådløst datanetværk, trådløse eller mobiltelefoner, bærbare computere og infotavler. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 1,7 mio. kr. i 2014 og 2,5 mio. kr. årligt i årene Samlet Rådhus/ombygning af Værløse Midlerne skal anvendes til nødvendige bygningsændringer, reetablering af lejemål og flytteomkostninger. Sikring af kommunale ejendomme Ved kommunesammenlægningen overgik kommunen til at være selvforsikret og herved fik frigivet en væsentlig del af det tidligere forsikringsbudget på 10 mio. kr., som blev lagt som en selvforsikringspulje. Kommunen er derfor kun forsikret overfor brand-, storm- og motoransvarsskader med en selvrisiko på kr. I fremtiden vil forsikringsselskaberne kun forsikre kommunens bygninger mod brandskader, såfremt der er lavet en forsvarlig adgangs- og brandsikring af bygningen og en organisation udover brandvæsnet som forebygger og risikovurderer kommunens løbende adfærd. For at leve op til forsikringsselskabernes øgede krav på dette område, er det nødvendigt etablering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA), tyverisikringsanlæg (AIA) og adgangskontrol (ADK). Det overordnede mål er at kommunen online kan sikre og overvåge kommunens bygninger. Brandalarmeringsanlæg (ABA) Det omkostningstunge område er brandsikring. Brandsikring af en bygning koster ca. 125 kr. pr. kvm. det kan nævnes, at ud af kommunens 8 skoler i dag mangler 3 skoler 72

5 (Hareskovskolen, Egeskolen og Lille Stjernen) brandsikring. Adgangskontrol (ADK) De seneste par år er nøglesystemer udskiftet fra traditionelle metalnøgler til offline elektroniske nøgler/nøglekort i mange af kommunens bygninger. Dette mindsker udlån af nøgler og sletning af tidligere bruger mere enkelt. Tv-overvågning (TVO) Der er ved at blive etableret Tv-overvågning og på nuværende tidspunkt er det igangsat på Lyngholmskolen og Solvangskolen, og Stavnsholt skolen og de resterende skoler følger i de efterfølgende år. Tyverisikringsanlæg (AIA) For at imødegå uønsket gæster, er det nødvendigt at etablere mobil-online låsesystemer suppleret med tyverialarmer i bygningerne. Udbud på tyverialarmer fandt sted i sommeren 2012 og opbygningen af det udbudsvindende system er ved at blive opsat på nuværende tidspunkt og i overslagsårene. Da disse anlæg i dag ikke kan kommunikere online, er en udskiftning til online-anlæg en nødvendighed, for at kunne opretholde sikringen af bygningerne. Anden sikring Rottesikring og vandstopper på et større antal af Kommunens ejendomme med forsikringsmæssige store fordele vil komme på tale. Der skal afsættes 0,3 mio. kr. til kvalitetssikring. Som konsekvens af overgangen til selvforsikring og herved centraliseringen af risikovurderingen i kommunen forventer forsikringsselskaberne, at kommunen har en kompetent vagthavende funktion uden for normal arbejdstid, en risikokoordinatorfunktion som analyserer forholdene og et afhjælpende niveau. Kommunen har i dag en vagthavende funktion, som varetages af fagleder fra forskellige afdelinger. Denne opgave har udover løsning af konkrete henvendelser fra borger til den vagthavende, bevirket at viden om kommunens mange forskellige drifts områder er blevet vurderet og evalueret kvalitetsmæssigt. Ny-investering i tekniske anlæg medfører i de efterfølgende årtier, i takt med udviklingen, at der skal ske en løbende udskiftning for at følge udviklingen og den naturlige forældelse af teknologien. Afledt driftsudgifter vil følge investeringen, der foretages. Der er i 2013 udskiftet på nuværende tidspunkt 25 gamle tyverianlæg, de resterende følger i årene frem. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 2,0 mio. kr. i 2014, 2,5 mio. kr. i 2015 og 2016 og 3,5 mio. kr. i

6 BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Folkeskolereformen august 2014 træder Folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne i kraft. Folkeskolereformen betyder, at skoledagen bliver længere og mere varieret for eleverne, og for lærernes vedkommende betyder de nye arbejdstidsregler, at der vil blive en væsentlig større grad af tilstedeværelse på skolen. De nuværende arbejdstidsregler er baseret på, at lærerne arbejder hjemme, når der laves individuel forberedelse, faglig ajourføring m.m. Fremover vil dette arbejde i overvejende grad komme til at foregå på skolen, og det stiller krav til arbejdsforhold for lærerne, som lever op til gældende arbejdsmiljø-lovgivning. Derudover vil der være nye krav i Folkeskoleloven - blandt andet i gennemsnit 45 minutters daglig bevægelse for alle elever - som kan medføre behov for ny indretning af lokaler og investering i nyt udstyr. KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET Pulje til vedligehold m.m. af idrætsanlæg 350 Puljen anvendes til vedligehold af eksisterende anlæg, med fokus på aktivitetsafhængige investeringer. Denne pulje supplerer således anlægspuljer under MTE, der sikre en opretholdelse af det bygningsmæssige i vores idrætsanlæg. MTE s anlægspuljer dækker dog ikke udskiftning/opkvalificering af aktivitetsbestemt udstyr, så som specialindretninger til konkret idrætsgrene. Disse vil kunne finansieres via denne pulje. Disse midler er omfattet af kvalitetsfonden. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 0,350 mio. kr. Renovering og nyetablering af idræts-, kultur-, og fritidsfaciliteter 600 Denne pulje har til formål at sikre en løbende opkvalificering af kommunens idrætskultur og fritidsfaciliteter. Puljen er tiltænkt en opkvalificering af kommunens boldbaner, idrætsanlæg, fritidsanlæg spejderhytter, biografer m.v.. Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde opstilles en business case på opkvalificeringen, der udviser den merværdi/mer-aktivitet som opkvalificeringen vil medføre. I de tilfælde, hvor anlægget også anvendes af en privat part, skal der træffes aftale om tilbagebetaling eller forøget leje i de efterfølgende år. Samlet set skal det ved investeringerne kunne sandsynliggøres, at der kommer større indtjening og større kommunal 74

7 nytteværdi ud af investeringen. Projekterne vil blive tilrettelagt og udført i samarbejde eller i partnerskab med områdets interessenter herunder Folkeoplysningsudvalget og Idrætsrådet. Disse midler er omfattet af kvalitetsfonden. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 0,6 mio. kr. Flere indendørs idrætsfaciliteter/ Ny Hal Forud for budget 2013 blev der fremsat ønske om at forbedre idræts og fritidsfaciliteterne i Furesø Kommune. I budgettet for 2013 blev der afsat kr. 2 mio. i 2013, 7 mio. i 2014 og 8,5 mio. i 2015 til opførsel af flere indendørs m2 til foreningsbrug. Sagen er i 2013 blevet behandlet i fagudvalg samt Folkeoplysningsudvalg. På baggrund af denne sagsbehandling samarbejdes der pt. med Lokale og Anlægsfonde om et samlet program, som kan danne baggrund for et endeligt udbud. Byggeriet forventes at blive sat i udbud ultimo 2013, således at den nye facilitet kan tages i brug i Der er på driftsbudgettet afsat 1,0 mio. kr. i hvert af årene 2015 og I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 7,0 mio. kr. i 2014 og 8,5 mio. kr. i Støtte til Filmfond 250 Furesø Kommune er blevet opfordret til at deltage i dannelsen af en filmfond i Hovedstadsområdet, som skal baseres på midler fra blandt andet Region Hovedstaden, private investorer og kommunerne. Partnerkommuner i Filmfondprojektet er indtil videre Hvidovre, Ballerup, Brøndby, København og Frederiksberg med København som tovholder. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 0,250 mio. kr. i Nyt Bibliotekssystem 500 I 2014 forventes de første kommuner at gå over på det bibliotekssystem, som KOMBIT aktuelt er gået i udbud med i Furesø Kommune stod overfor at skulle udbyde sit eksisterende bibliotekssystem og har derfor valgt at indgå i KOMBITS udbud. Dette sker i samarbejde med 82 andre kommuner, der ligeledes har tilsluttet sig KOMBITs initiativ med at skabe rammer for et fælleskommunalt udbud af bibliotekssystem til folkebiblioteker og skolebiblioteker. Idriftsættelsen af løsningen er planlagt til efteråret 2014, og implementeringen i alle kommuner forventes at foregå over en 2 årig periode herefter. I lighed med implementering af andre IT-løsninger skal kommunen også i dette tilfælde afsætte ressourcer til såvel den organisatoriske implementering (interne projekter, arbejdsgrupper etc.), samt den tekniske implementering (tilretning af lokale opsætninger, lokale integrationer og lignende). Disse konverteringsudgifter anbefales afsat som en anlægsbevilling i 2014 og Udgiftsniveauet bygger på oplyste priser fra KOMBIT, samt forvaltningens vurdering af de forventede lokale udgifter til konvertering til et nyt bibliotekssystem. 75

8 I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 0,5 mio. kr. i Modernisering af Værløsehallerne 0 Kommunens idrætsfaciliteter fremstår mange steder utidssvarende og teknisk forældede. Det foreslås derfor, at der afsættes en pulje til opgradering af idræts- og fritidsanlæg for at muliggøre et fortsat højt aktivitetsniveau i anlæggene og samtidig understøtte, at flere kan få adgang og benytte anlæggene. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 5,0 mio. kr. i 2015 og SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Nyt plejecenter, genoptræning Opførelsen af nyt plejecenter, genoptræning og bofællesskab for udviklingshæmmede i Farum Midtpunkt medfører nogle afledte anlægsudgifter. Det drejer sig om midler til flytning og indretning af de nye faciliteter. Flytteomkostninger: Flytning af genoptræningscenteret: Flytning af beboere fra Søndersø Plejehjem: Flytning af rehabiliteringsafdelingen: Flytning af beboere fra Bybæk terrasserne: I alt Ombygninger og indretninger: Ombygninger på Lillevang ifbm. at rehabilteringsafdelingen flytter: Møblering/indretning af servicearealer ifbm. 35 plejehjemspladser: Kaldeanlæg til beboere i plejeboliger, loftslifte, skyl og tør toiletter: Møblering/indretning af genoptræningscenteret: Møblering/indretning af bofællesskabet for udviklingshæmmede: I alt Ansættelse af en byggesagskoordinator Samlede anlægsudgifter: 0,150 mio. kr. 0,185 mio. kr. 0,145 mio.kr. 0,075 mio.kr. 0,555 mio.kr. 0,73 mio. kr. 0,92 mio. kr. 1,40 mio.kr. 1,50 mio.kr. 0,57 mio.kr. 5,12 mio.kr. 0,40 mio. kr. 6,075 mio.kr. Herudover er der finansieringsomkostninger til deponering på ca. 28 mio.kr. Der forventes en indtægt på salg af Søndersø Plejehjem på ca. 15 mio. kr. Disse midler er omfattet af kvalitetsfondsreglerne. Anskaffelse af elektronisk låsesystem 0 For at optimere sikkerheden for hjemmeboende svage borgere foreslås, at eksisterende nøglebokse erstattes af elektronisk låsesystem. 76

9 I dag har ca. 350 borgere en nøgleboks opsat udenfor deres hoveddør. Medarbejdere med ærinde hos borgeren har en systemnøgle til boksen, hvori borgerens egen nøgle ligger, og medarbejderen kan herved få adgang til borgeren, uden borgerens hjælp. Dette sker i overensstemmelse med borgerens ønsker. Der er tale om følgende medarbejdere: sygeplejersker og hjemmehjælpere, evt. depotmedarbejdere, samt medarbejdere fra madservice, indkøbsordning, vaskerordning. Systemnøglen kan anvendes til alle nøglebokse, der er opsat. Det ses tydeligt ved en borgers hoveddør, når vedkommende har en nøgle. Den sikkerhedsrisiko, der er forbundet med, at én nøgle kan åbne døre i 350 hjem - og misbruges, hvis nøglen falder i de forkerte hænder - ønsker forvaltningen at mindske. Derfor har forvaltningen undersøgt hvilke alternative muligheder, der er på markedet. Der findes forskellige elektroniske løsninger, der kan kobles til fx telefoner. Adgangsrettigheder og afslutning heraf styres på afstand. Ophører en medarbejder eller et firma med at arbejde i /for kommunen, lukkes rettighederne nemt ned. Selve låsesystemet påmonteres inde fra boligen, så det ikke ses udefra, at her bor en borger med særlige behov. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 1,0 mio. kr. i Forebyggelsescenter Skovgården 100 I forbindelse med Genoptræningscenter Skovgårdens flytning til nyt plejecenter i Farum i september 2014 kan lokalerne på Skovgården blive til et forebyggelsescenter. Der er behov for et kraftcenter på sundheds- og forebyggelsesområdet. Med etablering af et forebyggelsescenter på Skovgården bliver det muligt at tilbyde en bred vifte af tilbud med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunen vil have mulighed for at opspore borgere i risikogruppen for fx diabetes 2 eller KOL tidligere. Ved at etablere frivillige tilbud, hvor der stilles faglig ekspertise til rådighed, vil vi give borgerne et bredere og mere dækkende tilbud. Forvaltningen vil samle eksisterende funktioner i en ny kontekst, der forventes at kunne give en synergieffekt i form af større udnyttelse af samarbejdsmuligheder til gavn for borgerne, ved en placering i samme hus. MILJØ-, PLAN- OG TEKNIKUDVALGET FARUM NORDBY: Udbygningen af Farum Nordby pågår. I 2013 forventes at forskønnelsen af det ene rekreative område ved Garnisonsvej bliver færdig og de forberedende arbejder i forbindelse med etablering af stiforbindelse fra Kasernen til Rørmosevej forventes påbegyndt, herunder trafiksikring af Rørmosevej og opsætning af by udstyr. Derudover forventes færdiggørelsen af de 3 kunstværker, som 3 studerende fra Kunstakademiet i København og kommunen samarbejder omkring. 77

10 I 2014 forventes følgende projekter udført: Gang og cykelsti mellem Regimentsvej og Vanddamsvej Indvielse af kunst skulpturer Opsætning af by udstyr Stiforbindelse mellem Kasernen og Rørmosegård De resterende anlægsopgaver udføres i takt med byggeriets udvikling i området og er derfor skønnede. På indtægtssiden forventes der indtægter for 4,288 mio. kr. i 2014 og 12,784 mio. kr. i 2015 som fordeler sig således: Farum Kaserne, delområde 2 B og 6 med 4,288 mio. kr. i 2014 og 12,784 mio. kr. i 2015 NATUR- OG MILJØ: Grøn plan naturstøttepunkt Grøn Plan for Furesø Kommune er en samlet plan for at styrke natur- og landskabsværdierne i kommunen og en plan for at fremme borgernes muligheder for at opleve natur og landskab. Planen peger på en række større og mindre naturprojekter med henblik på at forbedre naturværdierne og på behov for vedvarende naturpleje og øget afgræsning med får og kreaturer bl.a. i Øvre Mølleådal, på Baunesletten, i Farum Enghave, Tibberup og Bunds Å, Bringe Mose og ved Søndersø. Implementering af Grøn Plan indebærer omkostninger til projekter og naturpleje i en længere årrække. Det foreslåede budget vil kunne anvendes til naturprojekter, naturpleje og øget afgræsning med får og kreaturer på udvalgte arealer. Midlerne vil også kunne anvendes til forundersøgelser af naturgenopretning, til detailplanlægning og samarbejde med lodsejere og borgere om de prioriterede indsatser. En del af midlerne kan endvidere anvendes til støtte til implementering af Naturstation Hjortøgaard. Der er synergi imellem indsatserne foreslået i Grøn Plan og i Natura 2000-handleplan og i den forventede vandplanlægning, så nogle af de foreslåede indsatser vil formentlig kunne opnå medfinansiering fra staten. Derudover vil velbeskrevne naturforbedringsprojekter ofte kunne opnå støtte fra forskellige statslige puljer. Det forventes, at effekten af en forøget, flerårig indsats vil være: Styrket naturrigdom Øget biodiversitet på nogle lokaliteter Øget areal med værdifuld tørbundsnatur Kendte invasive plantearter under kontrol Yderligere fremhævelse af landskabskarakterer Bedre muligheder for at opleve og bruge natur og landskab Øget opmærksomhed på natur- og landskabsværdier Fastholdt og eventuelt øget borgermedvirken i naturprojekter 78

11 Realiseringen af Grøn Plan vil blive evalueret. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 1,0 mio. kr. VEJE, TRAFIK- OG GRØNNE OMRÅDER: Genplantning af kommunale vejtræer 350 Furesø Kommune har over 2000 vejtræer. Der udarbejdes i 2013 i en udskiftningsplan for kommunens vejtræer. Planen kræver en registrering af træernes tilstand langs kommunevejene. På baggrund af planen prioriteres træernes løbende udskiftning og udførsel af planen sker kontinuerligt. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 0,350 mio. kr. Rekreative stier i det åbne land 300 Kommuneplan 2009 og Forslag til Kommuneplan 2013 indeholder forslag til udbygning af stinettet i kommunen. Netop tilgængeligheden til naturen og mellem bydelene har været i fokus, når borgerne svarer i undersøgelser og ved høringer. Der er nedsat en stigruppe med bredt udsnit af lokale interessegrupper, der færdes i naturen og er lokalkendte. Stigruppen kommer med input til, hvor det rekreative stinet kan opgraderes eller hvor der mangler stier. Der har i både 2012 og 2013 været afholdt møde med stigruppen. Midlerne anvendes dels til udarbejdelse af planer og projekter og til realisering af de konkrete stiforslag. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 0,3 mio. kr. Vejrenovering Nærværende budget skal bruges til at holde kommunens vejnet i alt ca. 160 km offentlige veje i brugbar stand. Beregninger i Vejman, Vejdirektoratets vejoptimeringsprogram, viser, at der skal bruges ca. 5 mio. kr. årligt til renovering for at bevare vejenes kapitalværdi. Beregningerne sker med baggrund i data for de enkelte vejes tilstand. Behovet for renovering af en vej afhænger især af trafikmængden, vejens bæreevne og det sidst udlagte slidlags alder, herunder krakeleringer og revnedannelser i overfladen. Specielt lange vintre med skiftende frost- og tøvejr er med til at nedbryde vejene, når vand trænger ned i revnerne og fryser til is. Som i tidligere år er der i driftsbudgettet medtaget 1 mio. kr. til vejrenovering, som sammen med dette forslag vil bringe den samlede udbudssum for vejrenovering op på ca. 5 mio. kr. årligt. Behovet for midler til renovering og opretning af fortove og cykelstier er udskilt i egen pulje Pulje til forbedring af fortove og cykelstier. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 4,0 mio. kr. Tilgængelighedsplan for handicappede 500 Furesø Kommune har som den første kommune i landet foretaget en systematisk gennemgang af tilgængeligheden til de mest besøgte kommunale ejendomme. Der er anvendt en metodik, 79

12 som allerede anvendes af turist-, restaurations- og hotelbranchen og som derfor er velkendt for brugerne. Der er tale om en mærkningsordning, som karakteriserer forholdene på en kort og klar måde, som nu er opsat på alle bygningerne. Tilgængelighedsarbejdet tilgodeser de 15 % af danskere, som har en funktionsnedsættelse indenfor følgende syv grupper af handicappede: - Kørestolsbrugere - Gang-, arm- og håndhandicappede - Synshandicappede - Hørehandicappede - Personer med astma og allergi - Udviklingshandicappede - Personer med læsevanskeligheder Der udarbejdes årligt en plan for udførelse af projekter for tilgængelighed. Planen udarbejdes i tæt samarbejde med Furesø Handicaporganisation. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 0,5 mio. kr. Broer, bygværker og signalanlæg Det er afgørende for trafiksikkerheden og fremkommeligheden på vejnettet, at signalanlæggene fungerer optimalt. Det er derfor nødvendigt at udskifte anlæggenes styresystemer i takt med at de forældes og nedslides. I forbindelse med udførelse af reparationsarbejder og renoveringer udskiftes lyskilderne til LED-lys, der er strømbesparende og dermed CO2 reducerende. Stibroen over Bunds vej er i 2012 blevet hævet og renoveret og i indeværende år gennemgår stibroen over Kollekollevej samme renovering. I årene fremover vil der være et behov for en systematisk renovering af de kommunale underføringer af åer og vandløb. Puljen skal endvidere dække omkostningerne til renovering af og vedligehold af de kommunale bygværker og stitunneler. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 1,5 mio. kr. Dæmpning af trafikstøj Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget godkendte i juni 2009 en støjhandlingsplan for Furesø Kommune. Planen siger, at ca boliger (svarende til 21 % af samtlige boliger) er belastet af vejstøj, som ligger over den vejledende grænseværdi på 58 db. I planen er foreslået forskellige tiltag for at nedbringe antallet af støjbelastede boliger, nemlig: Støjreducerende tyndlagsbelægninger Hastighedsreduktion Etablering af støjskærme Forøgelse af støjvolde 80

13 Støjdæmpning af boliger Det er ikke muligt at bringe alle boliger ned under den vejledende grænseværdi, men i planen vurderes det, at med de nævnte tiltag vil ca af de 3400 kunne bringes under grænseværdien. Flere af projekterne er investeringstunge og er samlet kalkuleret til ca. 53 mio. kr., men planen opererer med muligheden for privat medfinansiering, så det kommunale investeringsbehov bliver mindre. I den vedtagne anlægsplan for er der i 2014 afsat 2,5 mio. kr., 3,0 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio.kr. i hvert af årene 2016 og Trafiksikkerhedsindsats i henhold til Vej- og Trafikplanen Center for Drift og Teknik forventer medio 2013 at fremlægge forslag til ny trafikplan for Furesø Kommune. Som grundlag for at fastsætte målsætninger og konkrete virkemidler er der opstillet en vision for Trafikplan , der med udgangspunkt i Furesø kommunes overordnede visioner og mål beskriver hvordan trafikken kan bidrage til at nå disse. Puljen prioriteres i fagudvalget. Den afledte drift skal bruges til vedligeholdelse og renholdelse. I den vedtagne anlægsplan for er der i 2014 afsat 1,0 mio. kr., og i årene 2015 og 2016 er der årligt afsat 2,0 mio. kr., og i 2017 er der afsat 3,0 mio. kr. Pulje til forbedring af fortove og cykelstier Kommunens fortove og cykelstier trænger til et løft, hvis Furesø Kommune skal være kendt for gode og trafiksikre forhold for cyklister og gående. Da der gennem flere år har været hårdt brug for vejrenoveringspengene til udlægning af slidlag på kørebanerne, trænger mange fortove og cykelstier i dag til en mere gennemgående opgradering. Fortovene på mange af de offentlige boligveje har ikke været renoveret, siden de blev anlagt i 1960 erne og 1970 erne. Disse fortove har knækkede fliser og ujævnheder, som i værste tilfælde gør kommunen erstatningspligtig, hvis en borger falder over et fliseopspring. Endvidere er der ikke tilstrækkelig lysning (højde) på kantstenene til at bortlede regnvand. Arbejdet med at renovere fortove er omfattende og kostbart, da der er tale om brolægningsarbejde og dyre materialer (kantsten og fliser). I de fleste tilfælde vil det også være påkrævet at hæve/tilpasse indkørsler m.v. til de berørte ejendomme. Renovering af fortove beløber sig til kr. pr. løbende m afhængig af belægningstype. For cykelstierne, der oftest er asfaltbelagt, gælder, at mange er krakelerede og revnede og kun nødtørftigt vedligeholdt med lapning. Det betyder ujævnheder og nedsat komfort for cyklisterne. Det er muligt via kommunens digitale kort at indmelde huller og uhensigtsmæssigheder, og der blev i efteråret 2011 gennemført en cykelkortlægning, hvor borgerne bl.a. er kommet med 81

14 en række forslag til forbedringer af cykelstinettet. I den vedtagne anlægsplan for er der i 2014 afsat 1,0 mio. kr., og i årene 2015 og 2017 er der årligt afsat 2,0 mio. kr. Modernisering af Vejbelysningen EU har vedtaget et direktiv (2005/32/EC), der skal udfase flere typer af eksisterende lyskilder. Det betyder, at kommunen skal udskifte 957 armaturer med kviksølvslyskilder inden udgangen af Kviksølvslyskilderne erstattes med LED-lyskilder, der har en levetid på mindst timer mod traditionelle lyskilders levetid på timer. LED-lyskilderne har et væsentligt lavere strømforbrug. I 2013 udskiftes knap halvdelen af armaturerne, mens de resterende skal udskiftes i I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 1,5 mio. kr. i Infrastrukturinvesteringer (byudvikling) Udvikling og fortætning af eksisterende byområder vil ofte udløse behov for opgradering af nærtliggende veje, stier og kommunale arealer. I nogle tilfælde vil det være muligt at pålægge en privat investor at (med)finansiere sådanne anlægsarbejder. I andre tilfælde vil de kommunale investeringer kunne ses som en naturlig opfølgning på et kommunalt grundsalg. Puljen etableres til infrastrukturinvesteringer mv. i forbindelse med byudvikling. Puljen opbygges ved, at der i forbindelse med salg af kommunal jord i byudviklingsområder afsættes en procentdel, f.eks. 33 %, til nødvendige infrastrukturarbejder. Af aktuelle byudviklingsområder kan nævnes Værløse Bymidte, Farum Bytorv, Bybæk grunden, Farum Nord og eventuelt også - på lidt længere sigt - Flyvestation Værløse. I første omgang afsættes 33 % af indtægten fra salget af de nordlige parkeringsarealer ved Farum Bytorv til denne pulje. Det vil gøre det muligt i 2014 at anlægge det nye, lysregulerede kryds på Paltholmvej, som er en forudsætning for ibrugtagningen af de nye butikker på Farum Bytorv. Krydset vil også komme til at fungere som adgangsvej til et andet byudviklingsområde, nemlig Bybæk grunden. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 2,0 mio. kr. Ombygning af Paltholmvej Udbygningen af Farum Bymidte med nye butikker og omdannelse Bybæk grunden indebærer en række udgifter for kommunen bl.a. udgifter vedrørende trafikregulering, vejombygning og ny adgang til Bybæk grunden som beløber sig til 13,0 mio.kr. i perioden Der er i foråret 2013 sendt et forslag til lokalplan for Farum Bytorv i høring, som skaber mulighed for en kommende udvidelse af Farum Bytorv med flere butikker og et større parkeringsanlæg. Lokalplanen forventes vedtaget efter sommeren Når plangrundlaget er på plads forventes det, at etablering af et udvidet center på Farum Bytorv igangsættes. Projektet medfører en række udgifter for kommunen bl.a. udgifter vedrørende trafikregulering, vejombygning og ny adgang til Bybæk grunden. Den umiddelbare nødvendige del af projektet 82

15 er at skabe tilkørselsforholdene til Farum Bytorv og forbindelse for cyklister. Dette kan gøres indenfor 2,5 mio. kr. En større ombygning af Paltholmvej fordrer yderligere 12,5 mio. kr. i Der er desuden afsat penge til infrastrukturinvesteringer i relation til byudvikling som omfatter ca. 2,0 mio. kr. om året fra Bedre byliv, bedre lokale indkøbsmuligheder. Styrkelse af Farum Bytorv i konkurrencen med omkringliggende indkøbscentre. Større attraktivitet i Farum Midtpunkt. I den vedtagne anlægsplan for er der i 2014 afsat 1,5 mio. kr., 5,5 mio. kr. i 2015 og 6,0 mio. kr. i Supercykelstier Farumruten 0 Ruten forlænger Farumruten til Lillerød Bymidte. Herved bliver Lillerød by og Farum by forbundet med hinanden med videre forbindelse mod København langs Hillerødmotorvejen. Forlængelsen etableres i samarbejde mellem Furesø (10,5 km) og Allerød (2,8 km) Kommuner. Etableringen af Farum rutens forlængelse til Allerød er et samarbejdsprojekt mellem Allerød kommune og Furesø kommuner, samt sekretariatet for Cyklesuperstier. Der er samtidig søgt støtte hos regions pulje til cykelfremkommeligheden til projektet, hvilket er i fuld overensstemmelse med reglerne for støtte. Det afklares i juni 2013 om der opnås støtte i positivt fald reduceres anlægsomkostningerne yderligere. I den vedtagne anlægsplan for er der i 2016 og 2017 årligt afsat 2,0 mio. kr. Supercykelstier Værløseruten 0 Værløse ruten er en central pendlerrute, der forbinder Værløse fra T-krydset ved Fiskebækvej- Frederiksborgvej ad Fiskebækvej, forbi Værløse Bymidte ad Ballerupvej og ind i Lautrupparken til Ring 4. Etableringen af Værløse ruten er et samarbejdsprojekt mellem Ballerup og Furesø kommuner, samt sekretariatet for Cyklesuperstier. Projektet vil både understøtte ønsket om øget cykelpendling, samtidigt vil de bredere cykelstier og dermed indsnævringen af Fiskebækvej fungere som hastighedsregulerende foranstaltning og give lave hastigheder og et mere trygt trafikmiljø. Der er samtidig søgt støtte hos regions pulje til cykelfremkommeligheden til projektet, hvilket er i fuld overensstemmelse med reglerne for støtte. Det afklares i juni 2013 om der opnås støtte i positivt fald reduceres anlægsomkostningerne yderligere. I den vedtagne anlægsplan for er der i 2015 afsat 2,0 mio. kr. Vejbelysning Dong ejer vejbelysningen i Furesø Kommune og ifølge den indgåede aftale mellem Dong og kommunen, skal Dong levere strømmen til anlægget. Det indebærer, at kommunen ikke i dag kan gå ud på det fri el-marked og købe strømmen billigst muligt. Dette forhold har mange kommuner kritiseret, og Dong er ved at åbne op for, at det ændres. For at kommunen selv kan udbyde strømmen, skal vi fremadrettet kende og kunne måle strømforbruget på de enkelte forbrugssteder. Det kan enten ske ved at installere egne målere eller ved at bruge Dongs register over de installerede forbrugssteder. Disse oplysninger vil Dong have betaling for at levere. Ved at installere målere bliver vi frit stillet over for Dong, så denne løsning vil være at foretrække. 83

16 I den vedtagne anlægsplan for er der i 2014 afsat 1,2 mio. kr. KOMMUNALE EJENDOMME: Energirenovering af kommunens bygninger Energirenoveringen udgør et centralt element i Furesø Kommunes klimaindsats og er grundlaget for, at det politisk vedtagne reduktionsmål på 2 pct. af kommunens CO2-udledning kan nås. Indsatsen tilrettelægges således, at de renoveringstiltag, der har den største effekt for hver investeret krone, gennemføres først. Der tilstræbes dog samtidig så helstøbte løsninger som muligt i tæt dialog med ejendommens brugere. Projekterne planlægges og styres af kommunens Bygningsservice, men udføres fortrinsvis af private operatører. Kommunen har mulighed for at lånefinansiere investeringen i energirenovering. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 8,5 mio. kr. i 2014, 9,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og 5, 0 mio. kr. i Genopretning af kommunens bygninger Kommunen råder i dag over ca. 170 bygninger som henholdsvis ejer og lejer. Der er i alt tale om m 2 offentlig ejendom, hvor kommunen har vedligeholdelsesforpligtigelsen. Herudover kommer udearealerne inkl. belægninger, som ikke er medtaget heri, men hvor kommunen også har vedligeholdelsespligten og hvor det ikke er en del af den daglige gartneropgave. Behovet for vedligeholdelse af bygningerne vurderes løbende. Tages der udgangspunkt i de helhedsplaner, der er udarbejdet på kommunens skoler viser de, at der er et behov for 250 mio. kr. til genoprettelse af kommunens skoler. Såfremt alle kommunes ejendomme har samme behov for genopretning som skolerne, skal der bruges 650 mio. kr. på alle kommunens bygninger (inkl. skolerne). Laver man en langsigtet plan for kommunens bygninger, vil investeringsbehovet dog være større, da der ikke i helhedsplanerne er medtaget udviklingsbehovet for pædagogikken i undervisningen af børn og unge, da dette kræver nytænkning i indretningen af kommunens bygninger. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 5,5 mio. kr. i 2014, 6,0 mio. kr. i 2015, 10,0 mio. kr. i 2016 og 20,0 mio. kr. i Disse midler er omfattet af kvalitetsfonden. Pulje til renovering af legepladser Furesø kommune har ansvaret for ca. 80 legepladser placeret ved kommunens institutioner, skoler og i parker. En stor del af pladserne er mere end 20 år gamle og trænger til fornyelse. Legepladsernes sikkerhed bliver gennemgået af Kommunale Ejendomme ca. hvert 3. år. Der findes pt. ikke en samlet vurdering af det langsigtede renoveringsbehov. En legeplads, som er 20 år gammel, vil dog typisk både vedligeholdelsesmæssigt og pædagogisk have behov for at blive fornyet. 84

17 Ved budgetvedtagelsen blev det vedtaget at afsætte en årlig pulje på 3,0 mio. kr. til renovering af legepladserne på basis af en trangsrækkefølge for institutionslegepladserne, som videreføres fra projektet i 2012 og Det er den enkelte institutions ansvar at vedligeholde sin legeplads. Institutionerne har dog ikke budget til at renovere og forny legepladserne. Der har derfor skullet søges anlægsbevilling i hvert enkelt tilfælde. Prioriteringen af midlerne og fastlæggelse af et fremtidigt serviceniveau vil ske i tæt samråd med områdeledelsen og de relevante fagudvalg. Det løbende vedligehold og drift vil fortsat påhvile institutionerne. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 3,0 mio. kr. i , 1,0 mio. kr. i 2016 og igen 3,0 mio. kr. i Disse midler er omfattet af kvalitetsfonden. Forbedring af skolernes undervisningsmiljø Kommunen råder over 8 skoler, ca m 2 offentlig ejendom, hvor kommunen har vedligeholdelsesforpligtelsen. De sidste par års omlægning af ressourcerne og ændrede behov på skoleområdet har medført, at de nuværende faciliteter i og udenfor bygningerne ikke kan opfylde presserende behov. I et tæt samarbejde mellem skoleledelserne, skoleforvaltningen og Kommunale Ejendomme er de højest prioriterede behov blevet identificeret. De konkrete forslag er for de enkelte skoler opstillet i vedlagte bilag. Der er lagt særlig vægt på: - Bedre forberedelses- og mødefaciliteter for lærerne - Ændringer/opgradering af faglokaler - Muliggøre mørklægning af lokaler for at få det fulde udbytte af smartsboards i undervisningslokalerne - Den nye cykelkultur, dvs. opsætning af flere cykelstativer på alle skolerne. - Opgradering af toiletter. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 1,0 mio. kr. i 2014 og 2,0 mio.kr. årligt i Disse midler er omfattet af kvalitetsfonden. PCB-renovering I 2013 blev der undersøgt alle relevante kommunale bygninger for PCB. Undersøgelserne foregår som enten visuelle screeninger af ældre bygninger, og for de bygninger, der er opført i perioden , hvor PCB kan være anvendt, med prøver af inde luften i udvalgte lokaler. Måles der i en eller flere bygninger forekomst af PCB, som er over Sundhedsstyrelsens nedre aktionsgrænse, skal der foretages yderligere undersøgelser i bygningen for at kortlægge kilder og omfang af forureningen mv. Endvidere vil der være behov for at iværksætte op følgende tiltag for at nedbringe PCB- 85

18 indholdet i inde luften. Disse tiltag kan f.eks. være ændringer eller supplering af nuværende ventilationsanlæg, ekstraordinære rengøringstiltag, isolering af fuger eller egentlig renovering af bygningen ved udskiftning af bygningsdele. Midlerne går til en bred vifte af op følgende undersøgelser og tiltag, som forventes udført i 2014 i de bygninger, hvor der er konstateret forekomst af PCB. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 4,0 mio. kr. i Optimering af kommunens drift 500 Kommunen har i sin finansielle strategi af 21. december 2011 defineret ejendomsområdet som et strategisk område med aktiv styring af sin ejendomsportefølje. Med en aktiv styring, hvor antallet af ejendomme, som enten ikke udnyttes, eller har en lav udnyttelsesgrad reduceres/kombineres med aktiviteter i andre lokaler, kan der opnås effektiviseringer i driften, og dermed en bedre udnyttelse af servicerammen. Denne strategi er endnu ikke fuldt implementeret, og i dag styres der forsat delvist ud fra at anvende de ejendomme kommunen har til rådighed, uanset om de har den rette beliggenhed eller reelt er optimale til formålet. Det sker som oftest ud fra et ønske om ikke at skulle investere mange penge i opstartsfasen af et projekt, da pengene til bygningsdrift ofte allerede er i systemet og den kommunale ejendommes værdi ikke figurerer i projektet, modsat hvis en ejendom skal lejes eller købes for at realisere projektet. Midlerne skal bruges til for analyse til sags fremlægningen. Beslutningsgrundlaget kræver en grundig for analyse af ejendomsomkostninger, tilstandsrapporter og ejendomssalær. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 0,5 mio. kr. Genopretning og forbedring af Satelitten Satellitten, beliggende ved Galaksen, rummer i dag aktiviteter for en lang række foreninger og grupper. Lokalerne er ikke optimale med hensyn samtidige aktiviteter, ligesom lys og temperaturforhold kan give udfordringer. I 2012 er der udarbejdet en helhedsplan for Satellitten, der tager udgangspunkt i hvilke aktiviteter der fremadrettet forventes at skulle understøttes og hvilke bygningsmæssige udfordringer dette giver. Planen affødte, at der er i 2013 blev investeret 1 mio. kr. i forbedringer aftalt med brugerne. Disse forbedringer vil øge Satellittens funktionalitet, men såfremt der ikke sættes midler af en til gennemgribende renovering eller ny opførsel, er der fortsat behov for at afhjælpe en række driftsmæssige uhensigtsmæssigheder for foreningerne i den forsatte drift. I samråd med brugerne skal der ske yderligere tilpasning af de fysiske rammer i forhold til stedets aktiviteter. Herunder en opgradering af Satellittens digitale platform. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 2,0 mio. kr. i Ombygning af Kirke Værløsevej Grunden har et areal på m2. På grunden er opført to bygningen med gennemgang via en glasgang. Der er gode parkeringsforhold på ejendommen, og den er beliggende kun 500 m fra Værløse station og buslinje 500S linje 165 betjener Kirke Værløsevej. 86

19 Bygning 1: er opført i 1986 med et bebygget areal på 439 m2 i to etager og med et samlet erhvervsareal på 439 m2. Opvarmning fra eget anlæg med naturgas. Bygningen anvendes i dag til kontor og lager. Bygning 2: er opført i 1997 med et bebygget areal på 266 m2 i to etager og med et samlet erhvervsareal på 532 m2 heraf 28 m2 mellemgang til bygning 1. Bygningen varmeforsynes fra bygning 1. Bygning 2 er udlejet til Furesø Kommune og benyttes til Musikskole. Bygning 1 tænkes anvendt til en ny og styrket fælles base for Lynghusets brugere. Lokalerne er velegnede til formålet og opfylder de arbejdsmiljømæssige krav. Bygningen er velegnet til at indrette gode og egnede lokaler med værksteder, som brugerne i Lynghuset på nuværende tidspunkt har på Ryetvej, samt for fælles administration, ledelse m.v. Derudover er der gode muligheder for undervisnings- og mødelokaler i forbindelse hermed. Lynghusets biler og cykler har mulighed for at stå parkeret i eget parkeringsområde, beskyttet mod hærværk og tyveri. Bygningens underetage har tilkørselsmuligheder der gør, at al levering af varer mv. til medarbejderne nemt kan leveres og opbevares i en og samme bygning. Lokalerne på Ryetvej 15 og 17 hvor Lynghuset holder til i dag vil kunne bruges til andre formål som ikke har det store behov for mange m2. Ejendomsmægleren vurderer en leje og årlig driftsudgift på 0,8 mio. pr. år. Kommunale Ejendomme vurderer, at der i bygning 1 skal foretages ny indretning og ombygning med bl.a. toiletter, bad og omklædningsfaciliteter for ca. 3 mio. kr. for at ejendommen kan bringes til at opfylde alle Lynghusets ønsker til en moderne arbejdsplads kan kun delvis opfyldes. Udgifter til afledt drift er i ,8 mio. kr. svarende til husleje- samt energiudgifter vedr. musikskolen og Lynghuset. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 2,0 mio. kr. i Byrumsrenovering (herunder Farum hovedgade) 0 Farum Hovedgade og Lillevangs vej fra Williams Plads til Ganløsevej trænger til en gennemgribende ombygning samt renovering. Farum Hovedgade har fortove og cykelstier på hele strækningen fra Williams Plads til Lillevangs vej. I dag er de meget nedslidte og i varierende smalle bredder. Dette bevirker, at gående og cyklende føler sig utrygge, og trafiksikkerheden er ringe. Strækningen trænger til at blive istandsat til et samlet hele, så hovedgaden fremstår indbydende og sammenhængende med en tydeligere adskillelse mellem de bløde trafikanter og bilerne for at øge trafiksikkerheden. Lillevangs vej som forlænger vejforløbet fra Farum Hovedgade til Ganløsevej fortsætter med samme vejprofil som Farum Hovedgade, blot uden cykelstier. Strækningen sidste tredjedel er bredere og vil forholdsvis enkelt kunne ombygges med cykelstier. Med en ombygning med cykelstier vil der være et samlet stinet frem til Farum Nordby, idet der i årene 2012 og 2013 etableres cykelstier mellem Ganløsevej og Slangerupvej. 87

20 Lillevangs vej har på strækningen fra Farum Hovedgade til Ganløsevej nedslidte kørebaner og fortove, som trænger til at blive istandsat. Der foreslås afsat 5,0 mio.kr. i hvert af årene 2015 og Der laves et sammenhængende projekt på hele strækningen fra Williams plads til Ganløsevej. Farum Hovedgade vil kunne ombygges over årene 2015 og 2016 for i alt 10,0 mio. kr., hvorefter Lillevangs vej kan ombygges i en senere etape for overslagsmæssigt 6,0 mio. kr. I den vedtagne anlægsplan for er der årligt afsat 5,0 mio. kr. i 2015 og Plan: Åbning af Flyvestation Værløse 500 I forbindelse med åbning af en del af Flyvestation Værløse for offentligheden i 2012, blev der i Budget 2013 afsat 2 mio. kr., fordelt med 1 mio. kr. i hvert af årene 2013 og Udgangspunktet for bevillingen var, at forsvaret kun havde begrænsede muligheder for at dække de merudgifter, der er forbundet med, at området blev åbnet. I løbet af efteråret 2013 vil den åbne del af flyvestationen blive overdraget til Naturstyrelsen, som fremover vil skulle stå for drift og administration af området. I en overgangsperiode er der imidlertid behov for, at kommunen fortsat er engageret på stedet. Der vil i 2014 blive brug for, at der overdrager viden og ansvar til de nye ejere, samt understøtte de ønskede aktiviteter på og i forbindelse med aktiviteter Flyvestationen. Der afsættes kun et mindre beløb på 0,5 mio. kr. i Pengene skal blandt andet bruges til: - Overdragelse af viden og ansvar til den nye ejer. - Fortsat drift af handicapindgangene, indtil hegnene er fjernet. - Fortsat håndtering af de spørgsmål og henvendelser, der kommer til kommunen. - Sikre at kommunen kan understøtte ønskede aktiviteter på og i forbindelse med Flyvestationen - Samarbejde med Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen, Boligejendom, Grantoftegård og Freja om drift og pleje af arealerne i sammenhæng med de kommunalt ejede områder blandt andet ved Søndersø. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 0,5 mio. kr. i Aktiviteter på Flyvestationen I løbet af efteråret 2013 forventes Flyvestation Værløse overdraget til nye ejere: Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Freja. Furesø kommune har i hele afklaringsprocessen omkring den fremtidige brug af flyvestationen lagt vægt på at der skal skabes muligheder for at kommunens foreninger og klubber kan etablere sig på området og være med til at understøtte, at flyvestationen bliver et levende rekreativt område. Kommunens foreninger og klubber har både direkte og via Furesø Idrætsråd - udtrykt stor inte- 88

21 resse i at få adgang til lokaler og/eller arealer i området. Behovene er blandt andet: Lokaler som mødesteder for de idræts- og friluftsaktiviter, der kan foregå i den grønne kile. Det er for eksempel rulleskøjteløbere, cykel- og løbeklubber, triatlet, spejdere mv. Lokaler til opbevaring af udstyr. Lokaler til indendørs aktiviteter om vinteren. For eksempel petanque, badminton, bordtennis, forskellige værksteder, mv. Lokaler til udstillinger/formidling af for eksempel flyvestationens historie, natur, geologi mv., der enten har en relation til stedet, eller som kan være til glæde for lokale og besøgende i området. Der findes ikke opdaterede tilstandsvurderinger af bygningerne på flyvestationen, men de vil som udgangspunkt være ret forfaldne og uden fungerende forsyninger af varme, vand og kloak. For at standse forfaldet, vil der som minimum være behov for at sikre klimaskærme og installationer, der kan udgøre en fare for brugerne. De fleste bygninger er endvidere registreret som forurenede, og det betyder, at der skal gennemføres miljøundersøgelser af indeklimaet, hvis de skal anvendes til nye formål. En egentlig genopretning og istandsættelse vil koste mere, end der er lagt op til med dette budgetforslag men det vil betyde, at kommunen som udgangspunkt kan engagere sig i et par af bygningerne og indgå i et samarbejde med interessenterne om at skaffe yderligere midler. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 1,5 mio. kr. i Farum Erhvervsområde opfølgning på planlægning 500 Midlerne skal bruges til opfølgning på planlægningen i Farum Erhvervsområde. Formålet med projektet er at konkretisere planlægningen og gennemføre kommunale tiltag som led i moderniseringen af Farum Erhvervsområde i overensstemmelse med Kommuneplan 2009 og den aktuelle lokalplanlægning. Byrådet har vedtaget en ny lokalplan for Farum Erhvervsområde i Som led i at gøre området attraktivt er der behov for kommunale anlægsudgifter til planernes realisering/opfølgning. Det kan fx være udgifter til skiltning, parkeringsregulering, begrønning og andre tiltag, som skal øge områdets fysiske fremtræden. Der er set på forskellige modeller for at fremme udviklingen i erhvervsområdet. En betydelig faktor for at sætte skub i udviklingen er, at kommunens engagement i området styrkes. Der er i 2013 lavet et strategisk oplæg til, hvordan kommunen og øvrige aktører i Farum Erhvervsområde strategisk kan fremme udviklingen. Der skal ske en opfølgning på strategien gennem igangsætning af de første initiativer. I den vedtagne anlægsplan for er der afsat 0,5 mio. kr. i Udvidelse af Farum Bytorv og ny anvendelse af Bybæk grunden Dette anlægsprojekt omfatter udviklingen af Farum Bytorv, Paltholmvej og Bybæk grunden. Om- 89