Lederes erfaringer med at skrive essays

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederes erfaringer med at skrive essays"

Transkript

1 Lederes erfaringer med at skrive essays Når man så bliver sat ned og tænke lidt dybere over det, er det ikke så simpelt, men når man så kommer dybt nok bliver det måske enkelt igen. (L1) Af videncentermedarbejdere Gunver Mossin Kofoed, Christian Tang Lystbæk og Jan Grønnebæk Denne tekst er blevet til som afslutning på et udviklingsprojekt på Diplomuddannelse i Ledelse, Det Personlige Lederskab om skrivning af essays med henblik på at invitere ledere til en fortløbende og forsøgsvis refleksion over egen ledelsespraksis. 1 Teksten baserer sig på interviews med ledere der har været studerende på en særlig tilrettelagt udgave af Leder. På denne baggrund vil teksten komme med et par teoretiske bud på hvordan det er muligt at forstå refleksion som en aktivitet i hhv. uddannelse og lederpraksis. Jeg synes godt nok det var noget langhåret i starten For de interviewede ledere var modulet Det Personlige Lederskab det første ledelsesfaglige diplommodul. De utrykker samstemmende, at de inden uddannelsen havde en forventning og ønske om, at diplomuddannelsen kunne kvalificere deres ledelsespraksis ved at give lidt mere teori at holde lederskabet op på. Til at begynde med fandt de uddannelsens udgangspunkt i en filosofisk tilgang til ledelse og det skarpe fokus på refleksion i starten lidt langhåret. Men det der i starten syntes langhåret, nemlig en insisteren på at den studerende skulle fastholde sig selv i at spørge til egne antagelser, blev efterhånden indarbejdet som en metodik der medvirkede til at få det systematiseret og få spurgt ned i antagelserne. Én af de interviewede ledere fremhæver at metoden med at reflektere med sig selv er en god metode til at grave ned i ledervirket det kræver ikke andre mennesker eller noget af de ydre rammer ud over fred og ro. (L1) Som det fremgår giver lederen udtryk for hvad man kunne kalde refleksionspraksis som en indre dialog at reflektere med sig selv. Hvor er jeg henne? 1 Denne artikel er del tre af en tekstserie om skriftlige lederrefleksioner. De to øvrige Skriftlige lederrefleksioner i lederuddannelse og Håndbog xxxx findes begge på delseogorganisationsudvikling.aspx I Håndbogen kan du finde en udførlig beskrivelse af de refleksionsmetoder der blev arbejdet med på diplom modulet I uddannelsesmodulet og udviklingsprojektet blev refleksion og reflekterende skrivning anskuet ud fra et pragmatisk og handlingsorienteret perspektiv. Vi er i den forbindelse inspireret af bl.a. John Dewey, Jack Mezirow, Kristian Firing m.fl.. Kristian Firing (Firing, 2005:230ff) tager netop udgangspunkt i Dewey s tanker om hvordan mennesker reflekterer og gør sig erfaringer. 1

2 Dewey skelner mellem erfaringens aktive og erfaringens passive element. Det aktive element udgøres af selve handlingen eller eksperimentet. Det kunne for eksempel være en episode, en begivenhed eller blot en handling ledelseshandling, som en leder gerne vil reflektere over. Til denne handling knytter der sig et passivt element, nemlig den konsekvens af begivenheden eller handlingen, som lederen erfarer på baggrund af handlingen. Handling og konsekvens udgør således i denne forståelse erfaringens to elementer. Dewey s pointe er at det først bliver, hvad han kalder en fuldbyrdet erfaring, når vi erkender forbindelsen mellem de to elementer. Refleksion er en måde at opdage denne forbindelse på. Det at kunne iagttage forbindelsen som forbindelse bliver således refleksionens omdrejningspunkt. Eller som Firing udtrykker det: Noen erfaringer er enkle å konstruere, som når barnet stikker hånden inn i flammen og kjenner konsekvensen, mens andre, eksempelvis sociale erfaringer, er mere komplekse. Det er derfor vigtig å se det kvalitative skillet mellem aktivitet og erfaring (Firing, 2005:230) Således også med lederens erfaringer. Der eksisterer forholdsvis simple forbindelser der kan klares med automatiserede og til en hvis grad mekaniske overvejelser over handling og konsekvens, eller hvor disse overvejelser helt udelades og situationen håndteres ved ren handling. Men der er også mere komplekse forbindelser. Eksempelvis udtrykker en leder i interviewene denne problematik; Jeg har brugt redskaberne for eksempel i forhold til en medarbejder med trivselsproblemer. Her har jeg brugt redskaberne til at reflektere over: Hvor er jeg henne i det her? Hvad er mine antagelser? Hvad er hendes antagelser? Hvor kan vi komme hen? Det her kan vi nok ikke komme ud af sammen men så hver for sig? (L1) Her reflekterer lederen over de antagelser der måtte lægge til grund for mulige handlinger og konsekvenser og anledningen til refleksionen er at lederen er kommet til skillevej, hvad Dewey netop ville kalde a forked road situation, dvs. en situation, der overrasker, hvor tidligere handlinger ikke længere slår til. Sådanne situationer kan give anledning til refleksion over de antagelser der måtte lægge til grund for mulige handlinger. Det ligger jo i baghovedet Lad os vende tilbage til lederens udsagn ovenfor om at metoden med at reflektere med sig selv er en god metode til at grave ned i ledervirket det kræver ikke andre mennesker eller noget af de ydre rammer ud over fred og ro. (L1) Når man, som det her bliver sagt, graver ned i ledervirket må det kvalitative skillet mellem aktivitet og erfaring (Firing, 2005 s. 230) blandt andet kunne iagttages i lyset af de refleksionsredskaber, der graves med. Her kunne der lidt polemisk spørges til om ledervirket både kan være det der graves i og det der graves med? I forløbet har vi præsenteret lederne for, hvad ledelsesfilosoffen Ole Fogh Kirkeby peger på, at ledere kan undersøge sit lederskab med, nemlig de mange stemmer, som et menneske er bærer af og bærer på. Men særligt én stemme er det relevant at undersøge sit lederskab med, nemlig en indre stemme, hvor lederens samvittighed og grundlæggende værdier bliver retningsgivende for spørgsmålenes karakter og kvalitet. Herom siger Kirkeby: 2

3 At lede er slet og ret at lytte. Ikke til trends. Ikke primært til andres tanker. Men lytte til sin egen indre stemme. (Kirkeby, 1998) Men hvor kommer denne stemme fra? For at nærme os dette spørgsmål yderligere, har vi præsentere de studerende for læringsforskeren Jack Mezirow. Mezirow er interesseret i, hvordan vi reflekterer og hvordan refleksion får betydning for (voksnes) læring. Mezirow opererer i den forbindelse med et begreb han kalder meningsstrukturer, som er den forstålsesramme, der strukturere vores forståelse. Fig. 1 (Wahlgren m.fl 2002) Meningsstrukturen danner baggrunden for vores umiddelbare forståelse ( fortolkning ). Meningsstrukturen består dels af de meningsskemaer, der giver mening til fortolkningen, dvs. klassifikations og begrebsskemaer, som vi forstår ud fra. Disse beror videre på et grundlæggende meningsperspektiv, der giver mening til meningsskemaer, dvs. vores grundlæggende antagelser, eksempelvis vores grundlæggende syn på mennesket, samfundet eller verden. Mezirows pointe er, at hvis der skal reflekteres på en måde, hvorved der ændres ved grundlæggende antagelser, skal der ske en præmisrefleksion. Der skal med andre ord spørges til de grundlæggende antagelser og præmisser for en given forståelse. En stor del af ledelsesopgaven kan (heldigvis) løses uden at der nødvendigvist skal foretages angreb på grundlæggende antagelser. Som en leder udtrykker det i interviewene: Den filosofiske tilgang og refleksionen har været brugbare det ligger jo i baghovedet hvad jeg gør, men det er jo ikke sådan at jeg tænker over hvordan jeg tænker jeg mere bare gør. (L2) Men når der som i eksemplet, der er citeret ovenfor (L1) med medarbejderen i trivselsproblemer, træder episoder frem som ikke kan løses (tilstrækkeligt kvalificeret) på baggrund af et forholdsvis rutinepræget og simpel logik, kan det blive nødvendigt at gå i lag med en præmisrefleksion. Men dette er stadig ikke et godt nok svar på, om det er muligt at nærme sig et sådan refleksionsniveau ad, eller måske rettere gennem, sig selv. En af de tænkere der har inspireret både pragmatikerne og systemteoretikerne er Gregory Bateson. En af de teser han er mest kendt for er antagelsen om en forskel der gør en forskel. 2 Denne tese har bl.a. haft stor betydning for den systemteoretiske læringsteoris forståelse af forstyrrelse som en nødvendighed for systemers udvikling. 3 Med disse antagelser i baghovedet kunne vi spørge: Hvordan ser den forskel, der gør en forskel, ud når man reflekterer med sig selv hvad skaber forstyrrelsen? Et af svarene som gives af interviewpersonerne er den filosofiskreflekterende tilgang at blive ved med at spørge til antagelserne. En systematiseret insisteren på at vende den en gang mere, dvs. at tænke med men også mod sig selv og andre med forstand på ledelse, eksempelvis 2 Se f.eks. Ølgård 3 Se. f.eks. Rasmussen 3

4 ledelsesteori eller ledelseskolleger. Herom siger én af de interviewede ledere: Dialektikken har været det bedste; dialogen med mine egne tanker, hvad ville holdet sige, og teksterne. Hvis jeg bare havde læst nogle tekster helt for mig selv, ville jeg ikke være kommet så langt. Holdets input får mig bragt videre. (L1) Mødet med teori, systematik og andres perspektiver er altså væsentlige bidragydere til at skabe forstyrrende bidrag til refleksion under uddannelsen. Det viser sig tydeligt i arbejdet med essayskrivning Det helt eminente var at vi tog udgangspunkt i vores egen virkelighed teorien bliver ikke det centrale. Teorien bliver et spejl. (L2) Spejlet som metafor bliver centralt i ledernes forståelse af hvordan refleksion kan bruges i en travl hverdag. For at kunne lave de gode refleksioner med sig selv, bliver det nødvendigt at der findes passende spejlingsmuligheder og passende spejlingslejligheder. Det er ikke lige så godt at gøre det uden at skrive Udviklingsprojektet var bygget op på en sådan måde, at de studerende gennem arbejdet med skriftliggjorte refleksioner af egen praksis og gennem en systematiseret tilgang til episodebeskrivelser og lederfortællinger arbejdede sig frem mod et afsluttende essay. Én af lederne i interviewene giver udtryk for at De der lederfortællinger, dem har jeg hadet som pesten. Jeg synes det er svært at finde på noget at skrive om, jeg har svært ved de der problemformuleringer, men jeg ville ikke have nemmere ved at fortælle fortællingerne end at skrive dem det er mere det der med at komme i gang. (L2) Lederne er enige om at det, at man skulle dele sine refleksioner med lederkolleger var vigtigt for skrive og refleksionsprocessen. Som én af lederne udtrykker det: det forpligter mere det man skriver tankerne er jo flygtige, man glemmer hurtigt mellemregningerne (L2) eller sagt på en anden måde tit i dagligdagen er det nemt at snyde sig selv, når man f.eks. sidder og snakker med kollegaer når man begynder at argumentere med sig selv på skrift bliver det sværere at snyde. (L1) Det satte gang i en tankerække som gør, at jeg forsat udvikler mig Kristian Firing (2005) forholder sig til skrivning som refleksionsform gennem tre perspektiver, nemlig skrivning som medierende proces, emotionel proces og dialogisk proces. Når skrivning betragtes som medierende proces lægges vægten på skrivning som et kulturelt værktøj, der sammenlignet med talesproget bl.a. befordrer langsomhed gennem en mere kompleks syntaks, distance gennem dekontekstualisering og springet fra et analogt til et digitalt sprogbrug. Betragtes skrivning som emotionel proces vægtes der en tendens til at skriftliggørelsen gennem objektivering fører refleksionen fra et følelsesmæssigt udgangspunkt mod en mere kognitivt proces. 4

5 Som det tredje perspektiv fremhæves skrivning som en dialogisk proces. Her er Firing med kraftig inspiration fra den russiske sprog og litteraturforsker M. Bakhtin optaget af hvordan skriveprocessen bidrager til at skabe en dialog mellem skribent og det skrevne. I Bakhtins tænkning skabes selvet i et (sprogligt) møde mellem individet og den anden/det andet. Det er dette perspektiv Firing bruger til at fremhæve hvordan den studerende gennem skriftliggørelsen af erfaringer får mulighed for at møde sig selv som den anden og hvordan skriftet i sig selv kommer til at udgøre en andethed som den studerende kan bruge som dialogpartner. I skriveprocessen inddrages også f.eks. teorier som repræsenterer en andethed der muliggør dialogen mellem forfatter og teori. Det er bare den andres kategorier som vil la meg blive et objekt for min egen perseption. Jeg ser meg selv som jeg oppfatter at andre ser det. I den hensikt å skape et selv, må jeg gjøre det fra utsiden. Med andre ord, jeg forfatter meg selv. (Holquist; 2002: 28, in Firing). Skriveprocessen gør det altså muligt at skribenten bliver objekt for egen iagttagelse. Gennem skriveprocessen får forfatteren mulighed for både at være på indersiden, at skrive ud fra sig selv og at træde på ydersiden at skrive om/forholde sig til sig selv. Det er denne vekslen mellem inderside og yderside der bliver skriveprocessens dialogiske omdrejningspunkt, der hvor bevægelsen og (selv) skabelsen får næring. Én af de ledere, vi har interviewet, udtrykker det på denne måde; Reflektere? Det gør jeg i bilen! Selvom interviewpersonerne og forskningen tilsyneladende er enige om at skriftliggørelse rummer muligheder og kvaliteter der kan kvalificere refleksionen, hvilket f.eks. udtrykkes i interviewene ved de at skriftliggjorte refleksioner er mere forpligtende og mindsker (selv) snyd og at når man skriver noget ned så fanger bordet, så bruges skriveri som refleksionsmetode i dagligdagen ikke. For som én af lederne siger ulemperne ved at skrive i det daglige er jo at få sig sat. Har jeg et problem med et personale tænker jeg over det, jeg skriver ikke det foregår inde i hovedet ikke på papiret. (L2) Men selv om lederne ikke fortsætter med at bruge essayet som format for refleksionerne over dagligdagens ledelsesmæssige udfordringer, peger de på, at essayets reflekterende form har sat sig, dvs. er blevet et aktiv og ledelsesredskab, der bruges hyppigt, når tiden og omgivelserne tillader det. Eksempelvis i bilen til og fra arbejde. Det er sgu typisk køreturen fra og til arbejde, det kan også være i fritiden. Hvis jeg nu havde et ledernetværk ville det blive mere besværligt. Her [i bilen] kan jeg ta den, når den er der. (L1) I skriveprocessen flyttede jeg mig. Det satte gang i en tankerække som gør, at jeg forsat udvikler mig. Jeg kunne ikke skrive det samme essay igen der er sket meget med mig. (L2) Fortællingerne ender aldrig der hvor jeg troede de ville (L2) 5

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

INSPIRATION TIL DIALOG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG

INSPIRATION TIL DIALOG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG Generelle henvendelse om Statens personale- og ledelsespolitik kan ske til: eller Personalestyrelsen Personale- og Ledelsespolitisk

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Jack Mezirow Fakta Inspiration

Jack Mezirow Fakta Inspiration Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN 12 REFLEKSIONER Egotrip eller fællesskab? Autoritet eller integritet? Feed forward! Led efter løsninger Kend din forretning Aktivér

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Lederrefleksioner i lederuddannelse

Lederrefleksioner i lederuddannelse Lederrefleksioner i lederuddannelse Et essay om at skrive essays i Diplom i Ledelse Af videncenter medarbejdere: Christian T. Lystbæk, Gunver Mossin Kofoed & Jan Grønnebæk 1 Denne artikel forholder sig

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09

Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09 Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09 Læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring Tale-skrive-lære Sprog Tale/Skrive

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde

Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde Workshop Sommermøde 2016 Systematik i socialt arbejde Mette Lise Spendrup (VIA) - Anne-Mette Rosendal (VIA) Mette Vinggaard (UCL)- Trine Østerbye Clausen (UCL) 1. Baggrunden for projektet og opbygningen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di. DI's videregående lederuddannelse 2008 Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.dk Præsentation Med DI s videregående lederuddannelse får

Læs mere

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Centerleder Områdeleder Sektionsleder Institutionsleder Idrætschef Gruppeleder Halinspektør Køkkenleder Pleje- og omsorgsleder Sjakbajs Tilsynsførende

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave

Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave Agenda Hvem er vi? hvem er I ( ved bordene) Om projektet : Baggrund og teoretisk sammenhæng Konkrete pædagogiske ledelses-tiltag Undervisernes

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Ledig? Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse...

Ledig? Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse... Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse... Ledig? Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole Kirkegade 9 9900 Frederikshavn Telefon 9620 5597 Fax 9620 5639 www.kursuscentretfh.dk

Læs mere

Refleksion. Skriftserie Nr. 3/2009 REFLEKSION I LÆREPROCESSEN - EN ANALYSE AF REFLEKSIONSPRAKSIS PÅ ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN

Refleksion. Skriftserie Nr. 3/2009 REFLEKSION I LÆREPROCESSEN - EN ANALYSE AF REFLEKSIONSPRAKSIS PÅ ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN Skriftserie Nr. 3/2009 RUML Institut for Filosofi & Idéhistorie Aarhus Universitet REFLEKSION I LÆREPROCESSEN - EN ANALYSE AF REFLEKSIONSPRAKSIS PÅ ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN ULLA ALTENBORG, PIA E. HANSEN

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Refleksion børnehøjde. Refleksion i børnehøjde. Af Maria Løvgreen, lærer

Refleksion børnehøjde. Refleksion i børnehøjde. Af Maria Løvgreen, lærer Refleksion i børnehøjde i Refleksion børnehøjde Af Maria Løvgreen, lærer 6 Denne artikel har fokus på refleksion i børnehøjde. Refleksion har en central placering i vores forståelse af, hvad der sker i

Læs mere

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

RUNE STRØM. Sjællandske Region byder velkommen til Pædagogisk dag på Midtsjællands Efterskole Mandag d. 3. nov. 2014 DEN GODE ARBEJDSPLADS

RUNE STRØM. Sjællandske Region byder velkommen til Pædagogisk dag på Midtsjællands Efterskole Mandag d. 3. nov. 2014 DEN GODE ARBEJDSPLADS Program. Kl. 9.15 Ankomst og kaffe Kl. 9.45 Velkomst Foredrag ved Rune Strøm Den gode arbejdsplads Kl. 11.30 Nyt fra sjællandske region samt sang ved forstander Christian Hougaard- Jacobsen Kl. 12.00 Frokost

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere