Notat 4. oktober 2016 J-nr.: /

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat 4. oktober 2016 J-nr.: /"

Transkript

1 Notat 4. oktober 2016 J-nr.: / Fremgang i udliciteringen på de tekniske områder Udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er på 42,5 procent i Det er en fremgang på 2,4 procentpoint i forhold til 2014, hvor den var på 40,1 %. De tekniske områder dækker over vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg, snerydning mv. Hvis kommunerne øgede deres udlicitering, så alle kommuner udliciterer på samme niveau som de kommuner, der udliciterer mest, kan der spares mere end en halv milliard kr. Udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er steget fra 2014 til 2015 med 2,4 procentpoint Der er meget store forskelle mellem kommunerne i forhold til, hvor meget der udliciteres på de tekniske områder. Nogle kommuner udliciterer stort set samtlige opgaver, mens andre kommuner udliciterer meget få opgaver spændet er på mere end 80 procentpoint Kommunerne kan sammenlagt spare mere end en halv milliard kr. ved at lære fra andre kommuner og øge udliciteringen Kontakt Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, telefon Anette Sørensen, journalist, telefon Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Fremgang i udliciteringen Der er fremgang i udliciteringen på de tekniske områder fra 2014 til 2015, som det ses i figur 1. Det vil sige, at den overordnede trend siden 2007 med fremgang fortsætter, på trods af mindre tilbagegang i 2011 og Figur 1. Udviklingen i den samlede udlicitering i kommunerne på de tekniske områder, procent 44% 42% 42,5% 40% 40,2% 40,1% 38% 38,0% 36% 34% 34,8% 35,5% 36,4% 36,6% 35,9% 32% Stor spredning i kommunernes udliciteringsgrad Figur 2 viser, at der er meget store forskelle i omfanget af kommunernes udlicitering. Holstebro Kommune udliciterer 90,5 procent, og er den kommune, som udliciterer flest opgaver. I bunden ligger Hvidovre Kommune, der kun udliciterer 8,1 procent af opgaverne. Figur 2. Kommunal top og bund i udliciteringsgraden på de tekniske områder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gennemsnit for hele landet Side 2 af 7

3 Hovedstadsområdet udliciterer ikke meget Ser man på kommunerne placeret i de forskellige regioner, er forskellene på regionalt niveau slet ikke så store, som på kommunalt niveau. Langt de fleste regioner ligger på omkring %. Kommunerne på Fyn er dem, som udliciterer mest med 59 %. I den anden ende finder man Bornholm og Hovedstadsområdet med udliciteringsgrader på hhv. 20 % og 30 %. Figur 3: regional udliciteringsgrad på de tekniske områder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anm.: se notatet med den regionale oversigt for præcis inddeling af kommuner. Kommunerne kan spare næsten 550 mio. kr. Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor meget kommunerne udliciterer inden for de tekniske områder. Da der samtidig er tale om opgaver, som relativt nemt kan udliciteres som fx vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning kan udliciteringen i kommunerne stige markant, hvis de i højere grad tager ved lære af hinanden, og alle kommuner udliciterede på samme niveau, som de kommuner, der udliciterer mest. Dansk Byggeri har beregnet, at den samlede udlicitering i landet kan ende på 90 procent (se metodeafsnit for yderligere beskrivelse), hvilket er mere end en fordobling i forhold til niveauet i Såfremt udliciteringen stiger, er der besparelser at hente, som kommunen kan frigøre og anvende andre steder. Stiger udliciteringen på de tekniske områder til 90 procent, vil der være en mulig besparelse for kommunerne på knap 550 mio. kr., hvis der regnes med en besparelse på 10 1 procent af den øgede udlicitering. Med udgangspunkt i tidligere analyser, vurderes en besparelse på netop 10 procent ikke at være urealistisk. For at denne besparelse kan indfries, skal den udliciterede aktivitet stige fra 4,8 mia. kr., som er niveauet i dag, til 10,3 mia. kr. Altså skal der udliciteres yderligere opgaver for 5,5 mia. kr. 1 AKF (i dag KORA) leverede i 2011 videnskabelig dokumentation for, at der er et besparelsespotentiale på mellem 5-15 % ved at udlicitere de tekniske områder. Side 3 af 7

4 Figur 3. Besparelser ved øget udlicitering og en effektiviseringsgevinst på 5, 10 eller 15 procent, mio. kr Optimistisk Konservativt % 10% 15% Metode Der er i analysen taget udgangspunkt i den private leverandør indikator (PLI), som er defineret af Social- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der må udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2015 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en. Ud fra de kommunale regnskaber fra 2015 er der foretaget en benchmarkanalyse for hver enkelt af de udvalgte funktioner (se de udvalgte funktioner nedenfor) i den kommunale kontoplan. Med udgangspunkt i en rapport, som Rambøll Management har udarbejdet for CEPOS 2, er det for hver enkelt funktion vurderet, hvor udliciteringsegnet den er. Da kommunerne i forbindelse med strukturreformen fik en ny kontoplan, og Rambøll Management har anvendt den gamle kontoplan, har det været nødvendigt at videreføre vurderingen af udliciteringsegnetheden fra den gamle til den nye kontoplan. Denne videreførelse er mundet ud i seks kategorier for egnetheden. De fire som Rambøll Management har defineret samt yderligere to. Én for de konti, som ikke var vurderet i rapporten, samt én for de konti, som ikke fandtes i den gamle kontoplan. I tabellen nedenfor ses det, at for umiddelbart udliciteringsegnede funktioner i kontoplanen er udliciteringspotentialet beregnet ved, at alle kommuner skal udlicitere mindst en lige så stor andel af deres opgaver som 90 procents fraktilen af kommunerne. Det betyder, at man som minimum skal udlicitere lige så meget som den kommune, der i dag ligger på skillelinjen ved de 10 procent bedste kommuner. Til sammenligning er det blot antaget, at for opgaver, der er principielt egnet med få forbehold, skal kommunerne udlicitere en lige så stor andel som 2 CEPOS (2008): Det økonomiske potentiale ved øget udlicitering i kommunerne Side 4 af 7

5 den midterste kommune (50 procents fraktilen). Ved at anvende denne metode nås et forholdsvis højt detaljeringsniveau for de opgaver, der kan udliciteres samtidig med, at det sikres, at der ikke sættes en for høj målsætning for opgaver, som rent faktisk ikke kan udliciteres. Tabel 1: Anvendte fraktiler for udliciteringspotentiale Egnethed Fraktil Umiddelbart egnet 0,9 Principielt egnet med få forbehold 0,75 Principielt egnet med større forbehold 0,5 Uegnet 0 Ikke vurderet i rapporten 0,75 Ny funktion 0,75 Efter at udliciteringspotentialet er beregnet, skal det vurderes, hvad effektivitetsgevinsten ved potentialet egentlig er. Her har AKF (nu en del af KORA) i en rapport fundet videnskabeligt belæg for mindre gevinster ved udlicitering af de tekniske områder. De er ofte i størrelsesordenen 5-15 procent. Der anvendes derfor en effektivitetsgevinst på 10 procent i denne analyse. I debatten om effektivitetsgevinster på udlicitering fremkommer der ofte argumenter om større gevinster end de 10 procent, Dansk Byggeri anvender som beregningsgrundlag. Vi bruger dette forholdsvis konservative skøn for at beregne den gevinst, kommunerne som minimum bør opnå. Det vil sige, at hvis det kan betale sig at udlicitere med denne beregning, er der stor sandsynlighed for, at den samlede gevinst i virkeligheden bliver større. Samtidig er effektivitetsgevinsterne forskellige alt efter, hvilket område der er tale om, og derfor anvendes også et konservativt skøn, for ikke at overvurdere eventuelle gevinster. Nogle kommuner har en mulig PLI på mere end 100 procent. Årsagen til at det kan ske kan fx være, at en kommune har en indtægt på en funktion, hvor de i forvejen udliciterer meget. Det kan så betyde, at den beregnede PLI kommer til at overstige 100 procent på denne funktion. Hvis der samtidig er et stort potentiale på de resterende funktioner (så de kommer i nærheden af 100 procent), så kan den samlede mulige PLI i kommunen overstige 100 procent, når man samler det hele. Det skal dog slås fast, at vi ikke beregner yderligere potentiale på en funktion, som i de offentliggjorte regnskaber overstiger 100 procent. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder. Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v. Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikkesportsrelaterede fritidsfaciliteter. Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder. Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer. Side 5 af 7

6 Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove. Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring. Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb. Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Side 6 af 7

7 Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Side 7 af 7

Notat 16. juni 2017 J-nr.: /

Notat 16. juni 2017 J-nr.: / Notat 16. juni 2017 J-nr.: 81855 / 2407252 Udliciteringen på de tekniske områder er gået i stå Udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er på 42,4 procent i 2016. Det er en lille tilbagegang

Læs mere

Notat 5. juli 2018 J-nr.: / Pæn fremgang i kommunernes udliciteringen på de tekniske områder

Notat 5. juli 2018 J-nr.: / Pæn fremgang i kommunernes udliciteringen på de tekniske områder Notat 5. juli 2018 J-nr.: 81855 / 2521246 Pæn fremgang i kommunernes udliciteringen på de tekniske områder Den gennemsnitlige udliciteringsprocent i kommunerne på de tekniske områder var på 44,1 procent

Læs mere

Notat 13. juli 2015 J-nr.: 81855 / 2214155

Notat 13. juli 2015 J-nr.: 81855 / 2214155 Notat 13. juli 2015 J-nr.: 81855 / 2214155 Udliciteringen på de tekniske områder står i stampe En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er på 40,1 procent,

Læs mere

Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder

Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder Notat 21. jul 2014 Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at kommunerne sidste år udliciterede flere vej- og parkopgaver end nogensinde før. I 2013

Læs mere

Notat 16. november 2015 J-nr.: /

Notat 16. november 2015 J-nr.: / Notat 16. november 2015 J-nr.: 81855 / 2245333 Yderkommuner kan spare 98,8 mio. kr. ved at øge udliciteringen En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at landets 24 yderkommuner næsten kan spare 100 mio.

Læs mere

Notat. 28. juni 2010

Notat. 28. juni 2010 Notat 28. juni 2010 Kommunerne kan udlicitere 90 procent af vej- og parkopgaverne uden at sænke kvaliteten Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at over halvdelen af kommunale park- og vejopgaver, fortsat

Læs mere

Notat 26. januar 2016 J-nr.: / Store forskelle i fremgangen på udliciteringen på de tekniske områder

Notat 26. januar 2016 J-nr.: / Store forskelle i fremgangen på udliciteringen på de tekniske områder Notat 26. januar 2016 J-nr.: 81855 / 2259405 Store forskelle i fremgangen på udliciteringen på de tekniske områder En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at selvom der har været en generel fremgang i udliciteringen

Læs mere

Notat 8. november 2016 J-nr.: / Ingen sammenhæng mellem Udliciteringsgrad på det tekniske område og blokfarve

Notat 8. november 2016 J-nr.: / Ingen sammenhæng mellem Udliciteringsgrad på det tekniske område og blokfarve Notat 8. november 2016 J-nr.: 81855 / 2341085 Ingen sammenhæng mellem Udliciteringsgrad på det tekniske område og blokfarve En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet

Kommunerne og erhvervslivet Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2014 Kommunerne og erhvervslivet side 2/25 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet

Kommunerne og erhvervslivet Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2015 Kommunerne og erhvervslivet side 2/24 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet

Kommunerne og erhvervslivet Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2018 Kommunerne og erhvervslivet side 2/23 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...

Læs mere

Kommunerne og erhvervslivet

Kommunerne og erhvervslivet Kommunerne og erhvervslivet Teknisk baggrundsnotat 2017 Kommunerne og erhvervslivet side 2/26 Indholdsfortegnelse Beregning af rangorden... 3 Vægtning... 4 Byggesagsbehandling... 5 Sagsbehandlingstid...

Læs mere

Joan Pofler. Jeg håber du evt. kan hjælpe? Vh Frederik. Frederik Wandall Arkitekt / Planlægger Cand. Arch.

Joan Pofler. Jeg håber du evt. kan hjælpe? Vh Frederik. Frederik Wandall Arkitekt / Planlægger Cand. Arch. Joan Pofler Fra: Torben Liborius Sendt: 21. juni 2017 12:57 Til: Frederik Heller Wandall Emne: SV: Teknisk baggrundsnotat Vedhæftede filer: Teknisk baggrundsnotat 2017.pdf Kære Frederik

Læs mere

Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur

Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur Budget- og regnskabssystem 4.2 - side 1 Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende det kommunale vejvæsen samt udgifter og indtægter i forbindelse med

Læs mere

Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur

Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.2 - side 1 Dato: December 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende

Læs mere

Måltal sætter skub i offentlig-privat samarbejde

Måltal sætter skub i offentlig-privat samarbejde Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 3377 4683 MAJ 2018 Måltal sætter skub i offentlig-privat samarbejde Regeringens udspil med mål om at kommunerne i 2025 sender 35 pct. af deres udbudsegnede opgaver i

Læs mere

Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne

Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne Notat Februar 2017 Dækningsafgiften falder fortsat i kommunerne En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne fortsætter i 2017. Fire

Læs mere

Notat 8. oktober 2015 J-nr.: 81855 / 2234333. Kommunale investeringer i nye veje og bygninger falder fortsat

Notat 8. oktober 2015 J-nr.: 81855 / 2234333. Kommunale investeringer i nye veje og bygninger falder fortsat Notat 8. oktober 215 J-nr.: 81855 / 2234333 Kommunale investeringer i nye veje og bygninger falder fortsat En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at kommunerne i 214 investerede knap 16,5 mia. kr. i bygninger

Læs mere

Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale

Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale DI Juli 2015 Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale i kommunerne, 2014 1. Resultater kort - Kommunernes konkurrenceudsættelse (målt ved IKU) har rykket sig med 0,4 pct.point i 2014 svarende

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget Pr. ultimo oktober 2015 Teknik- og Miljøudvalget Tillægsbevillinger Omplaceringer s procent 73.959-1.012 0 72.947 42.217 57,9 71.389-1.558 0 Natur og miljø 16.644-1.020 0 15.624 12.457 79,7 14.066-1.558

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne

Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 613478 MARTS 19 Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne Der er i kommunerne et stort potentiale for at sende flere opgaver i udbud. Det gælder

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6 JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FURESØ 26,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

SVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: SVENDBORG 45,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT.

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT. FREDERIKSHAVN 63,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune HØJE-TAASTRUP 38,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VIBORG 70,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: BRØNDBY 28,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERICIA 38,4 MIO. KR.

FREDERICIA 38,4 MIO. KR. FREDERICIA 38,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Forventet regnskab kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt

Forventet regnskab kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt BUDGETOPFØLGNING PR. UDVALGET FOR TRAFIK, TEKNIK OG MILJØ Tekst Jordforsyning 0-1 0 Faste ejendomme 2.877 36 3.077 200 Fritidsområder, fritidsfaciliteter, natur og miljø 5.424 986 5.377-47 Redningsberedskab

Læs mere

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: BALLERUP 41,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: KOLDING 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HJØRRING 54,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FAVRSKOV 29,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HOLSTEBRO 27,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune MARIAGERFJORD 36,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: DRAGØR 10,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Januar januar 2019 J-nr.: /

Januar januar 2019 J-nr.: / Januar 2019 28. januar 2019 J-nr.: 81855 / 2585666 Lavere dækningsafgifter i 2019 Otte kommuner har sænket dækningsafgiften i 2019, hvoraf Vejle Kommune, som har afskaffet den helt. Samlet set opkræver

Læs mere

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: THISTED 35,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HILLERØD 22,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: AALBORG 141,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Notat 25. august Kommunerens genbrugspladser har udvidet åbningstiden de seneste år

Notat 25. august Kommunerens genbrugspladser har udvidet åbningstiden de seneste år Notat 2. august 2017 J-nr.: 818 / 240420 Kommunerens genbrugspladser har udvidet åbningstiden de seneste år En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at åbningstiderne hos landets genbrugspladser er udvidet

Læs mere

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT. SORØ 21,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: RANDERS 64,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HALSNÆS 21,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT. KØGE 29,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune LYNGBY-TAARBÆK 51,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

CEPOS har bedt Rambøll Management om at analysere udliciteringspotentialet i den kommunale sektor 1. Baggrunden for undersøgelsen er:

CEPOS har bedt Rambøll Management om at analysere udliciteringspotentialet i den kommunale sektor 1. Baggrunden for undersøgelsen er: Stort udliciteringspotentiale på 15 mia. kr. i den kommunale sektor I en undersøgelse, som Rambøll Management har udarbejdet for CEPOS, beregnes de forventede effektivitetsgevinster ved øget udlicitering

Læs mere

Notat 14. marts 2016 J-nr.: /

Notat 14. marts 2016 J-nr.: / Notat 14. marts 2016 J-nr.: 216782 / 2272158 Målsætningen for høringsfrister overholdes ofte ikke En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at den anbefalede høringsfrist på 20 ofte ikke overholdes. Det er

Læs mere

Notat August 2019 J-nr.: /

Notat August 2019 J-nr.: / Notat August 2019 J-nr.: 87098 / 2657627 Danskernes appetit på fritidshuse stiger Danskernes lyst til at kaste sig over sommerhuslivet har tydeligvis været stigende i den senere årrække. Den generelt øgede

Læs mere

Budgetoverblik. Teknik- og Miljøudvalg DRIFT OG STATSREFUSION. 15. december 2016

Budgetoverblik. Teknik- og Miljøudvalg DRIFT OG STATSREFUSION. 15. december 2016 Budgetoverblik Teknik- og Miljøudvalg 15. december 2016 DRIFT OG STATSREFUSION Vedtaget budget Teknik- og Miljøudvalg 172.363.563 169.173.008 167.798.630 167.133.020 Trafik og Park 79.781.976 78.713.087

Læs mere

Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal

Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal April 2016 Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal Fortsat svag stigning i PLI'en 1. Sagen kort Med de netop offentliggjorte kommuneregnskaber har DI beregnet

Læs mere

Det gennemsnitlige byggesagsgebyr pr. time er steget fra 602 kr. i 2015 til 620 kr. i 2016

Det gennemsnitlige byggesagsgebyr pr. time er steget fra 602 kr. i 2015 til 620 kr. i 2016 Notat Maj 216 Byggesagsgebyrerne stiger i kommunerne En ny analyse viser, at det gennemsnitlige byggesagsgebyr er vokset fra 62 kr. i 215 til 62 kr. i 216 i de kommuner, der opkræver et byggesagsgebyr.

Læs mere

Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen

Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen Notat April 215 Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner har valgt at afskaffe gebyret på byggesager. Samtidig går størstedelen

Læs mere

Marts marts 2018 J-nr.: /

Marts marts 2018 J-nr.: / Marts 2018 14. marts 2018 J-nr.: 81855 / 2438228 Dækningsafgifter stiger i 2018 To kommuner har genindført dækningsafgiften i år. Hvor 11 kommuner har valgt at sænke dækningsafgiften, vil virksomhederne

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Budget. Natur og miljø , Infrastruktur ,

Budget. Natur og miljø , Infrastruktur , Pr. ultimo september 217 Teknik- og miljøudvalget - drift Tillægsbevillinger Omplaceringer sprocent Anmodning Anmod -ning 56.52 1.74 57.598 15.95 27,6 53.89-3.78-8 4 Natur og miljø 16.61-1.62 14.459 11.941

Læs mere

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007. Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007. Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.0 - side 1 Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Denne hovedkonto omfatter

Læs mere

Forventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt

Forventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt BUDGETOPFØLGNING PR. UDVALGET FOR TRAFIK, TEKNIK OG MILJØ Tekst Jordforsyning 0 20 0 Faste ejendomme 2.862 625 3.002 140 Fritidsområder, fritidsfaciliteter, natur og miljø 6.477 645 6.072-405 Redningsberedskab

Læs mere

I det følgende er der en kort beskrivelse af de kontoområder, hvor der skal være fokus på forbruget.

I det følgende er der en kort beskrivelse af de kontoområder, hvor der skal være fokus på forbruget. Erhvervs-, Natur- og Teknikudvalget pr. 30. september 2018 Drift JAN - SEP s % 002202 Boligformål 32-32 0 002205 Ubestemte formål -289-289 -289 0 002510 Fælles formål 2.120 1.845 3.965 834 3.131 21 002511

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Notat om Byggesagstider 4. april 2019 J-nr.: /

Notat om Byggesagstider 4. april 2019 J-nr.: / Notat om Byggesagstider 4. april 19 J-nr.: 818 / 2496133 Stor stigning i byggesagsbehandlingstiderne Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid af byggesager er steget med ti dage fra 17 til 18. Der er stor

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget Pr. ultimo oktober 2016 Teknik- og Miljøudvalget Tillægs- Om- Forbrug Forbrugs Anmodning Anmodning bevillinger placeringer procent om- placeringer tillægsbev. 68.110 1.972 0 70.082 31.161 44,5 69.599-483

Læs mere

Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål:

Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål: KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard (V) Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen

Læs mere

Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter?

Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter? NOTAT Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter? Er der forskel på kommunernes driftsudgifter til et kommunalt og et udliciteret plejecenter? Er der for kommunerne en økonomisk gevinst ved at lade

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Veje, Grønne områder og kollektiv trafiks samlede budgetramme 2020 i kr.

Veje, Grønne områder og kollektiv trafiks samlede budgetramme 2020 i kr. Fordeling af MTP s Driftsudgifter i 1.000 kr. Miljø og Natur 8.588 kr. Kommunale bygninger 9.666 kr. Veje, Grønne områder og kollektiv trafik 82.538 kr. Miljø og Natur Veje, Grønne områder og kollektiv

Læs mere

Boligmarkedet 1. kvartal 2015

Boligmarkedet 1. kvartal 2015 Notat 16. september Boligmarkedet 1. kvartal Tal for handler, udbudte boliger og handler er offentliggjort frem til første kvartal, mens liggetiderne for de udbudte boliger er offentliggjort frem til juli.

Læs mere

Notat 02. august 2016

Notat 02. august 2016 Notat 02. august 2016 J-nr.: 81855 / 2312604 Stor spredning i byggesagsbehandlingstiden blandt kommunerne Der er stor forskel på sagsbehandlingstiden af byggesager blandt kommunerne. Ser man på nettosagsbehandlingstiderne,

Læs mere

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender

Læs mere

Notat 30. april J-nr.: /

Notat 30. april J-nr.: / Notat 30. april 2016 1 J-nr.: 87093 / 2293024 Bygge- og anlægsvirksomhederne møder øgede krav og fortsat pres fra kunderne især små virksomheder er under pres Dansk Byggeri måler løbende kreditsituationen

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

To kommuner er gået frem. Fx er Middelfart sprunget hele 24 pladser frem på ranglisten, og kommunen er nu den mest erhvervsvenlige på Fyn.

To kommuner er gået frem. Fx er Middelfart sprunget hele 24 pladser frem på ranglisten, og kommunen er nu den mest erhvervsvenlige på Fyn. Fyn Erhvervsvenlighed 2019 På Fyn er syv kommuner ud af ti gået tilbage på ranglisten i Dansk Byggeris analyse af de danske kommuners erhvervsvenlighed 2019. Ingen af kommunerne på Fyn ligger i top 20.

Læs mere

Notat 7. november 2017 J-nr.: /

Notat 7. november 2017 J-nr.: / Notat 7. november 217 J-nr.: 8798 / 2436115 Indeklimaet i de danske skoler lider fortsat Arbejdstilsynet har de første 1 måneder af 217 reageret på 84 tilfælde af dårligt indeklima på 346 besøgte danske

Læs mere

Budgetoverblik med regnskab

Budgetoverblik med regnskab Budgetoverblik med regnskab 7. december DRIFT OG STATSREFUSION Forbrug 2014 Kapitalmidler DKK DKK DKK DKK DKK DKK 115.688.636 110.363.792 117.654.325 115.826.089 116.692.333 116.692.333 Trafik og Park

Læs mere

Korrigeret Budget. Forbrug Forventet Regnskab

Korrigeret Budget. Forbrug Forventet Regnskab Pr. ultimo oktober 2018 Teknik- og miljøudvalget - drift 60.561 59.739 28.580 59.136-1.425-603 Natur og miljø 16.001 13.819 16.458 19.394 3.393 5.575 Infrastruktur og beredskab 44.560 45.942 30.175 43.942-618

Læs mere

Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde

Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde Specielle bemærkninger til budget 2015-2018 pr. politikområde : I hele 1.000 kr., nettoudgifter i 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Basisbudget fra sidste års budgetlægning 133.743 133.562 133.296 133.296

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Velfærdsdanmark: Flere ældre færre til at tage sig af dem

Velfærdsdanmark: Flere ældre færre til at tage sig af dem Velfærdsdanmark: Flere ældre færre til at tage sig af dem Den offentlige beskæftigelse inden for ældreplejen er faldet med 3.7 fuldtidspersoner fra 2. kvartal 215 til 2. kvartal 218. Det skyldes ikke øget

Læs mere

Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Udvalget for Plan og Teknik 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Udvalget for Plan og Teknik 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning budget 26.640 28.411 8.209 1.828 Forskel 18.431 26.583 Overført til kommende budgetår 18.431 26.583 05 Ubestemte formål 8.209 1.828 28.411

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere