Svend Andersen. Naturen erkendt af Kant og Løgstrup. - Hvor stor er forskellen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svend Andersen. Naturen erkendt af Kant og Løgstrup. - Hvor stor er forskellen?"

Transkript

1 Naturen erkendt af Kant og Løgstrup - Hvor stor er forskellen? At Immanuel Kant havde en afgørende betydning for filosoffen K.E. Løgstrup fremgår af følgende skildring: Hvad det var at læse og arbejde grundigt opdagede jeg først i mit tredje studieår. Da var jeg gået til Frithiof Brandts gennemgang af Kritik der reinen Vernunft i to semestre (den varede fire) og måtte konstatere, at jeg ikke havde begrebet en pift. Så blev jeg stædig, begyndte forfra, svor at lige meget hvor lang tid det skulle tage mig, forstå det ville jeg, og det til bunds. Har jeg lært at arbejde grundigt skylder jeg Kant det, hans skolastiske begrebsapparat og urimelige Syntaks. (Løgstrup 1987: 158) Det er nu ikke kun den grundige arbejdsevne, Løgstrup har lært af Kant, og det er ikke kun dennes begrebsapparat og syntaks, der har påvirket ham. Jeg vil mene, at det i mange tilfælde er Kants problemstillinger, der bestemmer Løgstrups egen filosofiske tænkning ja, jeg vil gå så langt som til at sige, at Løgstrup i nogle tilfælde simpelthen følger Kant. Derfor kan jeg ikke tilslutte mig den ret udbredte opfattelse, at der uden videre er et modsætningsforhold mellem Løgstrup og Kant. Således taler Ole Jensen i sin i øvrigt glimrende bog om Løgstrup om dennes opgør med Kant og han taler i flæng om opgøret med Kant og kantiansk tænkning (Jensen 2007: 134, 52). Kant var nok i nogle henseender en modstander for Løgstrup, men han var så stor en modstander, at Løgstrups eget alternativ er utænkeligt uden Kant. Løgstrup forholder sig til Kant på forskellige måder og i forskellige genrer. Mest udførligt behandler han Kant i tre lærebogsfremstillinger. Det er mest overskueligt, hvis vi opfører de pågældende bøger af Løgstrup skematisk i forhold til de værker af Kant, de omhandler: [ Slagmark 56/ 2009 s ]

2 Kritik der reinen Vernunft Kants kritik af erkendelsen og refleksionen (1970) Kritik der praktischen Vernunft Kants filosofi I (1952) Kritik der Urteilskraft Kants æstetik (1965) Kants kritik af erkendelsen og refleksionen 2 Nyudgivelsen af Kants kritik af erkendelsen og refleksionen i Løgstrup Biblioteket på Forlaget Klim er en god anledning til at se på nogle af de filosofiske problemer vedrørende naturen samt menneskets erkendelse af og plads i naturen sådan som de behandles af Kant og Løgstrup. Denne artikel er på ingen måde en anmeldelse af denne Løgstrups Kantbog, men jeg vil dog indledningsvis knytte et par kommentarer til nyudgivelsen. Man kunne for det første have overvejet den mulighed at samle alle tre bøger i et bind, så vi havde fået Løgstrups samlede fremstilling af Kants filosofi. En sådan udgivelse ville have været mest læservenlig, men udgiverne har nok foretrukket at udgive bogen så autentisk som muligt. Det bevirker så for det andet, at læseren lades i stikken ved selv at skulle finde de steder i Kants skrifter, som Løgstrup citerer. På den måde modarbejder bogen det, der var Løgstrup og hans kollega og medudgiver Johannes Sløks mantra bag udgivelsen af serien Filosofihistoriske Monografier : Læs hovedværker lærebøger spreder sig, bliver overfladiske og kedelige (Aaboe Sørensen 2007: 110). Den nyudgivne bog handler om to forskellige dele af Kants erkendelsesteori, som også er en naturfilosofi. I det følgende vil jeg tage nogle emner herfra op og dels vise, hvordan Løgstrup fremhæver disse emner i sin fremstilling af Kant, dels pege på, hvordan disse kantianske emner vender tilbage i hans eget senere forfatterskab. Det bliver langt fra udtømmende, men mere stikordsagtigt. I. Kants kritik af erkendelsen Løgstrup forholder sig også til Kant i sine egne værker, og hvad angår selve grundmotivet i Kritik der reinen Vernunft det menneskelige subjekts bidrag til den objektive erkendelse siger han med karakteristisk dobbelthed: Kants erkendelseskritik gik ud på at vise, at vor erkendelse i dens funktion som subsumtion var funderet i vor erkendelse som produktion og spontaneitet, og det havde han ret i. Han mente også, at vi overhovedet ingen erkendelse havde uden subsumtion, og det havde han uret i. (Løgstrup 1976: 103) Hvad Løgstrup tænker på her, er dels Kants teori om subjektets syntesedannelse, dets forbindelse af de mangfoldige sanseindtryk i rum og tid, og dels 118

3 Naturen erkendt af Kant og Løgstrup underordningen af det sansede under forstandskategorier og empiriske begreber. For at illustrere det med et simpelt eksempel: hvis Kant skulle analysere sætningen Det er en hund ville det se nogenlunde sådan ud: Jeg indordner en set genstand under almenbegrebet hund (empirisk): Subsumtion. Jeg former et synsindtryk/en anskuelse med kategorien substans/ting egenskab (a priori): Produktion/spontanitet. Den citerede opfattelse findes i Vidde og prægnans, det sprogfilosofiske bind af Løgstrups Metafysik. Men allerede i selve fremstillingen af den pågældende problemstilling hos Kant forudsætter Løgstrup et linguistic turn : Kant har ikke ret i, at vor forståelse og erkendelse er subsumerende, det er de kun undtagelsesvist. En forudsætning for at han kunne gå ud fra det som den selvfølgeligste sag af verden var, at sprogets rolle for erkendelsen ignoreredes. Subsumerende kan vor erkendelse nemlig kun antages at være, hvis begreberne, hvorunder der subsumeres, er fastlagte i henseende til omfang, og deres indhold fattes kontekstløst. [ ] Sprogordene er derimod ikke fastlagte, hverken i henseende til indhold eller omfang. (Løgstrup 2009: 75) Som det fremgår, kritiserer Løgstrup Kants teori om erkendelsen på grundlag af sin egen sprogfilosofi, der orienterer sig ud fra dagligsproget. Sprogordene er følgelig ordene som de fungerer i dagligsproget. Og her er de altså ifølge Løgstrup hverken kontekstløse eller fastlagte hvad vil det sige? Vi kan blive ved vort simple eksempel. Ordene Det er en hund er i dagligsproget altid kontekstualiseret i den forstand, at de som ytring bruges i konkrete situationer. De kan f.eks. indgå i en meget enkel ordveksling: Er det et får, der løber dér? Nej, det er en hund. Og ordet hund er ikke et begreb, der er fastlagt indholds- eller omfangsmæssigt. Vi kan hverken afgrænse dets semantiske intension eller ekstension, hvilket viser sig i det, man ofte kalder overført betydning. Ordet hund kan jo ikke kun anvendes om et mindre firbenet pattedyr, men også i vendinger som Jeg er en hund efter gode Løgstrup-citater eller Han er en doven hund. Men netop i ordenes betydningsvidde og dermed den kreativitet i sproget, der gør sådanne uventede sammenstillinger mulige, finder Løgstrup den spontanitet og produktivitet, Kant har påpeget i erkendelsen (for en nærmere analyse af Løgstrups sprogfilosofi henviser jeg til Andersen 1989). Et andet centralt punkt hos Kant og nu et, som Løgstrup finder problematisk er opfattelsen af sansningen. Herom siger han: 119

4 [ ] i den filosofiske hermeneutik kommer sansningen til kort. Det sidste skete allerede med Kants karakteristik af sansningen som receptiv. Det er sansningen ikke, den er derimod afstandsløst sammenfald. [ ] Den af den menneskelige tilværelses historicitet strukturerede forståelse af det historiske er transcenderende, hvis man ved transcenderende forstår en forståelse, der er åbnet af de strukturer, der er dens mulighedsbetingelse. Sansningen kan man derimod ikke kalde transcenderende, dertil er dens åbenhed for ubetinget. (Løgstrup 1978: 112) I betragtning af, hvor centralt opfattelsen af sansningen står i Løgstrups tænkning, er det egentlig mærkeligt, at han ikke går mere udførligt ind på Kants syn på sagen for derved at påvise dets fejlagtighed. I fremstillingen taler han blot om det sanselige, det receptive element i vor erkendelse, det vil sige vor evne til at få forestillinger ved at afficeres af genstande (Løgstrup 2009: 22). Det er en næsten ordret gengivelse af Kants egen formulering: Evnen (receptivitet) til at få forestillinger gennem den måde, hvorpå vi afficeres af genstande, hedder sanselighed (Kant 1973: 49, min oversættelse). Kant siger ikke ret meget mere om selve sansningen, idet det jo er de rene anskuelsesformer rum og tid, der interesserer ham. Men han bruger dog en række forskellige begreber såsom forestilling, fornemmelse, tilsynekomstens materie og gemyt. Det kunne være interessant, hvis kritikken rettede sig mod disse specifikke begreber på grundlag af en fænomenologisk analyse af sansningen. En sådan giver Løgstrup i Ophav og omgivelse, uden dog at uddybe sin kritik af Kant (se især Løgstrup 1984: 19-29). Man kan sige, at Løgstrups behandling af de to emner hos Kant, jeg har omtalt indtil nu den begrebslige erkendelse og sansningen er medvirkende til, at han selv ender med at fremhæve to elementer i erkendelsen: den sproglige forståelse og den afstandsløse sansning. Og medens han altså helt afviser Kants opfattelse af sansningen, fastholder han et transcendentalfilosofisk element i sin opfattelse af den sproglige forståelse. Dette består kort fortalt i, at den menneskelige eksistens bidrager til åbenheden for verden, en åbenhed, der konkret manifesterer sig i den sproglige betydning. Det tredje emne fra Løgstrups behandling af Kants erkendelseskritik, jeg vil tage op, er metafysikkens nødvendighed. En sprogfilosofisk læsning af Kritik der reinen Vernunft kan i hvert fald i analytisk udgave nemt friste til at begrænse sig til den transcendentale analytik, dvs. undersøgelsen af sansning og forstand. Den transcendentale dialektik, undersøgelsen af fornuften og dens ideer om det transcendente, er det vanskeligere at have sans for. Det har Løgstrup imidlertid. Allerede i selve fremstillingen fremhæver han fornuftsideernes nødvendighed: 120

5 Naturen erkendt af Kant og Løgstrup Hvis ikke metafysikken med dens psykologiske, kosmologiske og teologiske ideer holdt horisonten åben ud til det område, som vor sanselighed ikke kan nå, ville de etiske principper blive hjemløse i den materialisme, naturalisme og fatalisme, som vi uden disse ideer, blot begrænsede til et naturstudium, ville være hjemfaldne til. (Løgstrup 2009: 62) Og Løgstrup gentager tankegangen næsten ordret i sin egen metafysik: Ding an sich begrebet holder horisonten åben for etikken. Uden Ding an sich begrebet ville etikken kvæles af et fatalistisk livssyn. (Løgstrup 1978: 160). Ideernes genstand er jo netop tingene i sig selv: verden som totalitet, det udødelige jeg og Gud. Her er det især metafysikkens betydning for etikken, Løgstrup hæfter sig ved: hvis ikke verden tænkes, så den rummer frihed, er etisk handlen en umulighed. II. Kants kritik af refleksionen I den nyudgivne Kantbog behandler Løgstrup som sagt både Kritik der reinen Vernunft og Kritik der Urteilskraft. Om sidstnævnte siger han et sted: Det vidste Kant i Kritik der Urteilskraft, så det var ikke uden grund, at han behandlede æstetik og biologi i eet og samme skrift. (Løgstrup 1984: 77). Bag den bemærkning ligger jo den kendsgerning, at Kritik der Urteilskraft fra 1790 består af to dele, nemlig en kritik af den æstetiske dømmekraft og en kritik af den teleologiske dømmekraft. I den her omtalte bog koncentrerer Løgstrup sig om kritikken af den teleologiske dømmekraft, dvs. Kants påstand om nødvendigheden af at anvende begrebet formål på naturen. Kants anliggende med den tredje kritik kan forstås i forlængelse af den overvejelse, vi sluttede med i forbindelse med kritikken af erkendelsen: metafysikkens nødvendighed for etikken. Tanken om Ding an sich gør det som vi så muligt at tænke mennesket som et etisk, frit handlende væsen. Vi er ikke fuldstændig underkastet naturens nødvendige årsagssammenhænge. Denne opfattelse kunne man tolke som en dualisme, en skarp sondring mellem den mekaniske, lovmæssige natur og så mennesket som et frit fornuftsvæsen, der som sådant egentlig ikke hører med til naturen. Kant betoner da også, at den grundlæggende filosofiske modsætning består mellem natur og frihed. Men Kant er ikke dualist; tværtimod kan man sige, at en meget stor del af hans filosofiske bestræbelser går ud på at vise, hvordan natur og frihed er forenelige og hænger sammen 3. Lidt firkantet kan man sige, at Kritik der reinen Vernunft handler om naturen (vores objektive erkendelse af den) og Kritik der praktischen Vernunft handler om friheden (som betingelse for etikken). Den 121

6 tredje kritik, Kritik der Urteilskraft, handler så om sammenhængen mellem natur og frihed. Kant undersøger her former for erkendelse, der adskiller sig fra både den strenge naturerkendelse og den etiske erkendelse, som kan omsættes i handling. Kritikken af dømmekraften handler om, hvad man kunne kalde ikke-objektiverende erkende-former, dvs. former, hvor der nok er tale om erkendelse, men uden at det kan godtgøres, at der til vores erkendelse svarer en objektiv virkelighed. Og denne erkendelse retter sig både æstetisk mod det skønne og ophøjede (sublime) og biologisk mod den levende natur. Som sagt indfører Kant i den forbindelse begrebet formål i sin naturopfattelse. Dermed gør han i grunden brug af to af de fire årsags-begreber, som Aristoteles opererer med: Virke-årsagen (causa efficiens), som vi kan eksemplificere med sætningen Regnskyllet fik huset til at styrte sammen. Formålsårsagen (causa finalis), som kan eksemplificeres med Han realiserede sin plan om at bygge eget hus. Final kausalitet består netop i, at forestillingen om et mål forårsager frembringelsen af noget (det forestillede). Der er naturligvis ikke tale om, at Kant slet og ret rehabiliterer Aristoteles teleologiske naturbegreb. Kant var også naturvidenskabsmand og havde fuldstændig tilegnet og tilsluttet sig Newtons fysik, der netop reducerer kausaliteten i naturen til virke-årsagen. Vel at mærke for den ikke-levende naturs vedkommende. Kant lever før Darwin og derfor kan han ikke forestille sig en ikke-teleologisk beskrivelse af den levende natur: det er urimeligt for mennesker [ ] at håbe, at der engang vil fremstå en Newton, som kan gøre blot frembringelsen af et græsstrå efter naturlove, som er anordnet uden hensigt, begribelig (Kant 1974: 400). Alt i alt anvender Kant formålstanken på naturen i forbindelse med tre størrelser: Den empiriske naturerkendelse Naturformål Mennesket som formål i sig selv. Hvad det første angår, kan vi tage udgangspunkt i sætningen Der findes mere end 400 forskellige hunderacer, der er anerkendt og beskrevet som selvstændige racer verden over. At vi har en sådan empirisk viden kan ikke forklares ud fra den analyse, Kant foretager af den sanselige anskuelse og den begrebsdannende forstand. Sætningen udtrykker en tilfældig kendsgerning, der unddrager sig a priorisk forudviden. Hvad vi kan vide forud er, at hvad vi end måtte støde på i den empiriske verden, vil det altid fremtræde som en ting med egenskaber, indgå i årsagssammenhænge osv. og optræde i tid og rum. Vi kan derimod ikke vide forud, at vi vil støde på noget, som har de egenskaber, 122

7 Naturen erkendt af Kant og Løgstrup vi tillægger det, vi kalder hund eller at dette noget vil differentiere sig i 400 forskellige racer. Det sidste er udtryk for, at den natur, vi erfarer, udgør en systematisk sammenhæng. At den gør det, betragter Kant ikke som et fuldstændig tilfældigt faktum, men som noget, vi som erkendende væsener forudsætter. I slutningen af Kritik der reinen Vernunft er det fornuften, der tænker denne forudsætning om den empiriske natur i kritikken af dømmekraften er det netop den reflekterende dømmekraft. At naturen faktisk lever op til denne forudsætning, tolker dømmekraften ud fra formålstanken: naturen må være indrettet med det formål at kunne erkendes af mennesker! Løgstrup gør naturligvis rede for Kants brug af dette aspekt af formålstanken i sin fremstilling af anden del af kritik af dømmekraften, men tankegangen spiller ikke nogen rolle i hans egen filosofi 4. Den anden måde, Kant sætter formålstanken i forbindelse med naturen på, er den, Løgstrup har i tankerne, når han taler om at Kant foruden æstetikken behandler biologien i den tredje kritik. Strengt taget opererer Kant med to slags naturformål, hvoraf den ene indgår i en ydre middel-mål sammenhæng som når hunden er et middel for mennesket ved at kunne være jagt-, hyrdeeller vagthund. Vigtigst, også i Løgstrups gengivelse og videretænkning, er dog det, Kant kalder den indre formålsmæssighed. Som udgangspunkt for klargøringen af Kants tankegang her kan vi tage den kendsgerning, at en hund simpelthen er en levende organisme. Kant selv ville sige, at en hund er et organiseret væsen, og at den som sådan ikke kan forstås eller forklares ved hjælp af fysisk-mekaniske begreber alene. En organismes måde at fungere på kan kun forstås ud fra helheden og således, at delene både er midler og mål for hinanden. Til forskel fra den mekaniske natur og dens bevægende kraft forudsætter organismen en formende kraft (bildende Kraft). Der er tale om en uudforskelig egenskab og i denne forstand kan Kant som nævnt ikke forestille sig en mekanisk forklaring af den levende natur (Kant 1974: 374). Løgstrup formulerer sagen på denne måde: [ ] Selvorganiseringen og den tanke om formål som den indeholder, [er] ikke [ ] en kategori, sådan som kausalitet er det, men er en ide. Den forskel havde Kant ret i at den er fundamental. (Løgstrup 1984: 143) Når Løgstrup her tilslutter sig Kant, er det fordi dennes tankegang tydeligvis stemmer overens med Løgstrups tale om den analoge orden. Denne indebærer meget kort fortalt som citatet viser at den levende natur er kendetegnet ved en selvorganisering, som unddrager sig en kausal forklaring. Selv om Løgstrup lever efter Darwin, finder han ikke en neo-darwinistisk biologi tilfredsstillende. Allerede i den ny-udgivne Kantbog henviser han til den tyske biolog 123

8 Adolf Portmann og dennes tale om selvorganisering, der dog i modsætning til Kant ikke indbefatter et formålsbegreb (Løgstrup 2009: 83f.). I hans senere behandling af problemet i Metafysikken, står begrebet kausalitet centralt ligesom det gør hos Kant. Ved kausalitet forstår Løgstrup sammenhæng i den livløse natur, som der kan formuleres naturlove for. Da formuleringen af disse love er matematisk, er kausalitet i denne forstand rationel. Men hvis man med Løgstrup primært forstår rationel ud fra den modsætning mellem fornuft og ufornuft, der kendetegner menneskets historiske tilværelse, er de kausale forløb a-rationelle (Løgstrup 1984: 87ff.). I modsætning hertil er den selvregulering, som Løgstrup i forlængelse af Kantbogen tillægger den levende natur, kendetegnet ved en rationalitet af en lignende karakter som den menneskelige historicitets fornuft. Hvor Kant taler om naturformålenes formdannende kraft, henfører Løgstrup selvreguleringen til en helhedsdannende magt (Løgstrup 1984: 99). Den grundlæggende intention bag disse naturfilosofiske overvejelser er den samme hos Kant og Løgstrup: det drejer sig om at tænke naturen på en sådan måde, at man uden reduktionisme kan opfatte mennesket som fornuftigt og meningssøgende væsen som del af naturen. Løgstrup formulerer et sted grundtanken i en religiøs metafysik på følgende måde: I metafysikken beskæftiger vi os med de vilkår som universet byder os og som vi kender til i vor umiddelbare erfaring. Går vi derimod fra konstateringen, at universet vedkommer os, til spørgsmålet om vi vedkommer universet, er vi gået fra metafysik til religion. (Løgstrup 1978: 211) Hos Kant lægger naturteleologien på tilsvarende måde op til en religiøs og metafysisk overvejelse, idet den reflekterende dømmekraft i sidste ende må henføre formålsmæssigheden til naturens formål-sættende ophav. Også for Kant rummer denne naturbetragtning en tanke om, at mennesket kommer nogen ved: ud fra formålstanken kan vi tale om en naturens gunst (Kant 1974: 380, min kursivering). Det tredje begreb om formål, Kant sætter i forbindelse med naturen, er mennesket som formål i sig selv. Efter at have vist, hvordan både plante- og dyreriget kan betragtes som relative formål (planterne er til som føde for dyrene osv.), stiller Kant det spørgsmål, hvad alle disse naturforekomster tilsammen er til for og svarer: For mennesket, til dets mangfoldige brug, som dets forstand lærer det at gøre af alle disse skabninger; og det [mennesket] er det sidste formål for skabningen her på jorden, fordi det er det eneste væsen på denne, der kan danne sig et begreb om formål og ud af et aggregat af hensigtsmæssigt dannede ting gennem sin fornuft kan lave et system af formål. (Kant 1974: 426f.) 124

9 Naturen erkendt af Kant og Løgstrup At mennesket er et formål i sig selv, er som bekendt en grundtanke i Kants etik, idet en version af det kategoriske imperativ jo går ud på, at man også skal behandle menneskeheden i sin egen og andres person som et formål i sig selv ( Zweck an sich ) 5. Når Kant inddrager dette begreb i kritikken af den teleologiske dømmekraft, er det med til at skabe sammenhæng mellem naturbegrebet og etikken. Denne sammenhæng er i øvrigt også grundlæggende i Kants historiefilosofi og politiske filosofi. Menneskehedens historie er indlagt i naturen og dets udvikling forløber hen mod stadig større realisering af friheden, hvilket kulminerer med fremkomsten af en borgerlig forfatning. Hvordan Kant kombinerer denne udviklingstanke med en kritisk tolkning af Bibelens billede af den tidligste menneskehed, kan ses i det lille skrift Mutmasslicher Anfang der Menschengeschichte fra 1786 (Kant 1969). Hele denne del af Kants tænkning ser Løgstrup bort fra, hvilket falder godt i tråd med den meget selektive måde, han normalt læste på. Resultatet er blevet, at han nok anlægger et mere kritisk syn på Kants etik, end det er nærliggende at gøre, hvis man ser den i sammenhæng med hans politiske filosofi. Men denne diskussion kan vi vende tilbage til, når Løgstrups fremstilling af etikken i Kants filosofi I genudgives. Selve det etiske grundmotiv i Kants tanke om mennesket som formål i sig selv spiller imidlertid en stor rolle i Løgstrups tænkning. Ja, vi har her et eksempel på, at Løgstrup simpelthen reformulerer en kantiansk tankegang. Løgstrup gengiver tankegangen på denne måde: Om mennesket som moralsk væsen kan man ikke igen spørge, hvortil det eksisterer. Har skabningen et sidste formål, som hele naturen teleologisk er underordnet, kan det kun være mennesket. (Løgstrup 2009: 98) I Løgstrups egen tankeverden dukker dette motiv op i forbindelse med hans drøftelse af lighedstanken. Ved siden af den politiske lighed er det efter hans mening nødvendigt at antage en kosmisk lighed: Til alt, hvad der er til og går for sig kan vi stille to spørgsmål: Har det et formål, i givet fald hvilket, eller er det formålsløst? Ingen af de to spørgsmål kan vi stille til noget menneskes tilværelse. Den er hævet over at blive gjort til middel for noget formål, og den er hævet over at blive anset for formålsløs. Formålstjenlig eller formålsløs, det enten-eller preller af på menneskets tilværelse. Kort sagt, for et menneskes betydning og værd findes der ingen målestok, og når der ikke gør det, er mennesker lige. Også den lighed må vi give et navn, og vil foreslå at kalde den kosmisk. (Løgstrup 1982: 127f.) 125

10 Hvor Kant taler om menneskets Würde, taler Løgstrup om værd, og hvor det hos Kant er menneskets karakter af etisk subjekt, der giver det værdighed, henlægger Løgstrup denne til et menneskes tilværelse. Deri gemmer sig utvivlsomt en aversion mod Kants subjektivitetsfilosofi, som Løgstrup har overtaget fra Heidegger, hvis Dasein danner baggrund for terminologien. Den samme grundtanke ligger for Løgstrup til grund for menneskerettighederne: Overbevisningen om den menneskelige tilværelses absolutte betydning i det enkelte individ er en metafysisk vished, og den lægger op til en religiøs tydning. Hvor uopgivelig den er vidner menneskerettighederne om, de står og falder med metafysik og religion, lige meget om man vil være ved det eller ej. (Løgstrup 1984: 103) Den kosmiske lighed beror altså for Løgstrup på individets absolutte betydning, uden at han dog begrunder dette begreb nærmere. Egenskaben kosmisk indikerer, at denne absolutte betydning skal forstås ud fra menneskets placering i naturen og universet: Værende er altid også til for dets egen skyld, deri består dets væren. Men det udelukker ikke at gøre det til middel for et formål, der er det uvedkommende. Det kan udmærket godt på een gang være til for dets egen skyld og være til benefice for andet. De to ting udelukker ikke hinanden. Men skal noget ødelægges eller udryddes så skal det altså også ske for andets skyld. Skal værende tilintetgøres, skal det være til benefice for andet værende. Fra det er der kun een undtagelse, den menneskelige tilværelse. Den er det udelukket at gøre til middel for et formål, der er den uvedkommende. Den er i exclusiv forstand til for dens egen skyld, den alene. Derfor strider menneskets død imod det kosmisk fælles. (Løgstrup 1987: 21) Citatet viser, at Løgstrup ikke følger Kant i hans opfattelse af, hvordan mennesket som formål i sig selv er placeret i forhold til naturen og universet. Strengt taget afviser Løgstrup hele den teleologiske betragtning. Han afviser den tanke, vi finder i slutningen af kritikken af dømmekraften: Er mennesket til for dets egen skyld, er alt andet til for menneskets skyld [ ] (Løgstrup 1987: 20). Her foreligger ifølge Løgstrup en fejlslutning, der fejlagtigt udledes af to kendsgerninger: vor forståelse af den menneskelige tilværelse forbyder anlæggelsen af enhver målestok og samme menneskelige tilværelse er fremgået af naturen og universet (Løgstrup 1987: 20). At mennesket er et formål i sig selv betyder ikke, at alt andet har mennesket som formål. 126

11 Naturen erkendt af Kant og Løgstrup III. Slutreplik Jeg har forsøgt at vise, at centrale motiver i Løgstrups sprogfilosofi, naturfilosofi og etik står i tæt sammenhæng med hans læsning og forståelse af Kant. Udgivelsen af hans Kantbøger vil derfor forhåbentlig fremkalde et mere nuanceret syn på forholdet mellem de to filosoffer end det gængse. Sandt er det, at Løgstrup i sidste ende transformerer Kants transcendentalfilosofi til noget helt andet, nemlig en kosmologisk fænomenologi. Dette projekt efterlader naturligvis en række åbne spørgsmål, som må udfordre enhver, der fascineres af forholdet Kant Løgstrup. Ud fra dette forhold må i hvert fald tre spørgsmål trænge sig på: Er en ikke-naturvidenskabelig naturerkendelse overhovedet mulig? Hvordan kan man tillægge naturen en Bildungsvermögen eller en helhedsdannende magt uden at forudsætte en forældet biologi eller alliere sig med Intelligent Design? Hvordan kan man begrunde, at alene mennesket er til for sin egen skyld? Besvarelsen af disse spørgsmål kunne munde ud i en Kant-Løgstrupsk antinaturalisme, udformet med inddragelse af den forgangne menneskealders internationale Kantdiskussion. Noter 1 Det følgende er en bearbejdet version af et foredrag holdt på seminaret Løgstrup og omverdenen på Aarhus Universitet den Seminaret blev holdt i anledning af nyudgivelsen af Løgstrups bog om Kants erkendelses- og refleksionskritik (Løgstrup 2009), hvorfor artiklen også indeholder en omtale af denne publikation. 2 I 1960 erne og 1970 erne var Kants erkendelsesteori genstand for flere fremstillinger ved professorer på Aarhus Universitet, jf. Hartnack 1965, der dog kun behandler Kritik der reinen Vernunft. 3 Dette motiv hos Kant bliver eksempelvis udfoldet i Düsing Det pågældende nummer af tidsskriftet Noûs indeholder en række bidrag i anledning af 200-året for udgivelsen af Kritik der Urteilskraft. 4 Efter min mening er disse overvejelser imidlertid særdeles vigtige. De viser jo, at Kant ikke kan fuldføre sin undersøgelse af den empiriske erkendelses mulighedsbetingelser i den analytiske del af Kritik der reinen Vernunft. Problemet om den empiriske naturs systematiske enhed dukker op allerede i slutningen af den første kritik, i den dialektiske del. Og Kant forfægter faktisk den opfattelse, at fornuften med sine erfaringsoverskridende ideer bidrager til at gøre empirisk erkendelse mulig. Tanken om erfaringens systematiske enhed hænger nøje sammen med problemet om erkendeligheden af det individuelle eller singulære. Og det er i denne kontekst, Kant placerer ideen om Gud. Denne kantianske problemstilling kunne godt have interesseret den sene Løgstrup, for i Skabelse og tilintetgørelse behandler 127

12 han jo selv problemet om det individuelles erkendelighed i forhold til det almene, nemlig under overskrifterne det singulære universale og den analoge orden. Og han betragter dette metafysiske sagforhold som et af de mulige udgangspunkter for i en religiøs tydning at tale om Gud som skaber. Til denne sammenhæng se Andersen Til Kants etik, se Andersen 2008, kapitel 7. Litteratur Andersen, Svend (1983): Ideal und Singularität. Über die Funktion des Gottesbegriffes in Kants theoretischer Philosophie, Berlin: Walter de Gruyter. Andersen, Svend (1989): Sprog og skabelse. Fænomenologisk sprogopfattelse i lyset af analytisk filosofi med henblik på det religiøse sprog, København: Gyldendal. Andersen, Svend (2005): Løgstrup, København: Anis. Andersen, Svend (2008): Som dig selv. En indføring i etik, Århus: Aarhus Universitetsforlag. Düsing, Klaus (1990): Beauty as the Transition from Nature to Freedom in Kant s Critique of Judgment, Noûs, vol. 24, nr. 1, On the Bicentenary of Immanuel Kant s Critique of Judgment, s Hartnack, Justus (1965): Kants erkendelsesteori. København: Gyldendal. Jensen, Ole (2007): Historien om K.E. Løgstrup, København: Anis. Kant, Immanuel (1974, [1790]): Kritik der Urhteilskraft. Kant s gesammelte Schriften. Band V, Berlin: Preussischen Akademie der Wissenschaften. Kant, Immanuel (1969): Abhandlungen nach Kant s gesammelte Schriften. Band VIII, hrg. v. der Preussischen Akademie der Wissenschaften. Berlin., Berlin. Kant, Immanuel (1973, [1781]): Kritik der reinen Vernunft. 2. Aufl. Kant s gesammelte Schriften. Band III, Berlin: Preussischen Akademie der Wissenschaften. Løgstrup, K.E. (1952): Kants filosofi I, København: Gads Forlag. Løgstrup, K.E. (1965): Kants æstetik, København: Gyldendal. Løgstrup, K.E. (1970): Kants kritik af erkendelsen og refleksionen, København: Gyldendal. Løgstrup, K.E. (1976): Vidde og prægnans. Sprogfilosofiske betragtninger, København: Gyldendal. Løgstrup, K.E. (1978): Skabelse og tilintetgørelse. Religionsfilosofiske betragtninger. Metafysik IV, København: Gyldendal. Løgstrup, K.E. (1984): Ophav og omgivelse. Betragtninger over historie og natur. Metafysik III, København: Gyldendal. Løgstrup, K.E. (1987): Solidaritet og kærlighed. Essays, København: Gyldendal. Løgstrup, K.E. (2009): Kants kritik af erkendelsen og refleksionen, Århus: Forlaget Klim. Aaboe Sørensen, Peter (2009): Efterskrift i K.E. Løgstrup: Kants kritik af erkendelsen og refleksionen, Århus: Forlaget Klim, s

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9

Indholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Mogens Pahuus. K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi

Mogens Pahuus. K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi I Løgstrups fremstilling af den fænomenologiske metode i artiklen Fænomenologi og psykologi i Solidaritet og kærlighed, bliver det helt tydeligt, at han ved fænomenologi

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Immanuel Kant. - Fremstilling af en filosof - Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007

Immanuel Kant. - Fremstilling af en filosof - Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007 Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007 Immanuel Kant - Fremstilling af en filosof - Forelæser: Finn Olesen Instruktor: Jesper

Læs mere

Mekanicisme og rationalisme

Mekanicisme og rationalisme Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Claus Peer Bækby 15FI0C11E15

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Sammenligning af fire metoder

Sammenligning af fire metoder Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N

J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N Rosens Råb Intelligent design i naturen Opgør med darwinismen JAKOB WOLF Forlaget ANIS

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018 Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?« »Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).

Læs mere

wittgenstein om religion og religiøsitet

wittgenstein om religion og religiøsitet wittgenstein om religion og religiøsitet wittgenstein om religion og religiøsitet Redigeret af Anne-Marie Christensen AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Wittgenstein om religion og religiøsitet er sat med Sabon

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og

denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og Verden som vilje og system eller: Spørgsmålet om mennesket i systemteorien Begiver man sig ind i det systemteoretiske univers, må man være indstillet på at deponere en betragtelig del af sin common sense

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,

Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, 05.09.18 Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i Filosofi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: onsdage 13-15 På mailadressen: jw@kvuc.dk Eller telefonnr.:

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere