Februar Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier. 20BStudieordning for. 21BAkademiuddannelsen (AU) i. 22BLedelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Februar 2011. Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier. 20BStudieordning for. 21BAkademiuddannelsen (AU) i. 22BLedelse"

Transkript

1 Februar BStudieordning for 21BAkademiuddannelsen (AU) i 22BLedelse Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier

2 Indholdsfortegnelse U1 ForordU... 2 U2 IndledningU... 3 U3 Fælles regler og retningslinjer for merkantile akademiuddannelseru... 3 U3.1 Uddannelsernes formål og omfangu... 3 U3.2U UUddannelsernes opbygningu... 4 U3.2.1U UAkademiuddannelse som profilforløbu... 4 U3.2.2U UAkademiuddannelse uden profilforløbu... 5 U3.2.3U UMerkonomuddannelseU... 5 U3.2.4U UVVU som fleksibel efter- og videreuddannelseu... 5 U3.3U UDimittendernes titelu... 6 U3.4U UAdgangsbetingelserU... 6 U3.5U UIndledende kurseru... 6 U3.6U UUndervisnings- og arbejdsformeru... 7 U3.7U UEksamen og bedømmelseu... 7 U3.8U UKvalitetssikringU UAkademiuddannelse i LedelseU... 8 U4.1U UFormål U... 8 U4.2U UStrukturU... 9 U4.3U UBeskrivelser af fagmoduleru U5 Overgangsordninger og meritu Bilag UOversigt over love og bekendtgørelseru UOversigt over fagmoduler inden for det merkantile områdeu UOversigt over indledende kurser til det merkantile områdeu Side 1

3 0B1 Forord Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (lov nr. 488 af 31. maj 2000) blev vedtaget med virkning fra den 1. januar 2001, med det formål at sikre voksne en mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem videreuddannelse. Videreuddannelsessystemet er således rammen om løbende kompetenceudvikling på et niveau, der modsvarer de eksisterende niveauer i det ordinære uddannelsessystem. Hovedformålene har været dels at skabe en klar struktur og sammenhæng i voksenuddannelsessystemet uden blindgyder og dels at sikre rammen for livslang læring med udgangspunkt i den enkeltes konkrete erhvervserfaring. Videregående voksenuddannelser (VVU) er deltidsuddannelser, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring har samme niveau som de korte videregående uddannelser (KVU), som er dagstudier. De uddannelser, som primært retter sig mod det private erhvervsliv udbydes af landets Professions højskoler eller handels- og tekniske skoler, der arbejder sammen i erhvervsakademier om udbud og kvalitetssikring. Derfor betegnes uddannelserne også som akademiuddannelser, forkortet AU. Det er den betegnelse, som vil blive anvendt i resten af studieordningen. Denne studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område samt bekendtgørelse nr af 24/8/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Den omfatter dels fælles regler og retningslinjer, som gælder for alle uddannelser, som afvikles i henhold til de to bekendtgørelser, dels regler og retningslinjer for akademiuddannelsen i Ledelse. Studieordningen er landsdækkende og omfatter alle institutioner, som udbyder akademiuddannelsen i Ledelse. Studieordningen er gældende fra 1. februar Den til enhver tid gældende studieordning er tilgængelig på udbyderens hjemmeside. Februar 2011 Erhvervsakademierne Side 2

4 1B2 Indledning Denne studieordning for Akademiuddannelse i Ledelse er udarbejdet i fællesskab af landets erhvervsakademier efter retningslinjerne i bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelse inden for det merkantile område om prøver og eksamen samt bekendtgørelse nr af 24/8/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Samarbejdet skal blandt andet sikre, at de færdiguddannede opnår landsdækkende kompetence både i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til mulighederne for at benytte videregående uddannelsestilbud. Derudover skal den fælles studieordning sikre at de studerende ved studie- eller institutionsskift godskrives de beståede fag, der ækvivalerer tilsvarende fag ved andre studier eller institutioner. Den enkelte institution kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i den fælles studieordning, der alene er fastsat af akademierne. Denne studieordning har til formål at give den studerende en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler, der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering m.v. Reglerne fremgår dels af ovennævnte bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område dels af de bekendtgørelser, der fastsætter eksamensregler, kvalitetskrav, udbudsbetingelser m.v. I bilag 1 er anført de love og bekendtgørelser, der har været relevante for udformningen af nærværende studieordning. I vejledningen af den studerende står studieordningen og bekendtgørelserne ikke alene, men suppleres inden for den givne ramme af andre uddannelses- og institutionsspecifikke regler og vejledninger, fx eksamensreglement, vejledning i projektskrivning, specialeforløb m.m. 2B3 Fælles regler og retningslinjer for merkantile akademiuddannelser 5B3.1 Uddannelsernes formål og omfang De videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område skal kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksinære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- og mellemlederniveau. Endvidere skal uddannelserne bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, evne til at skabe fornyelse og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt etablering af egen virksomhed. Det merkantile område omfatter i henhold til bekendtgørelse nr af 14/12/2005 handel og økonomi samt discipliner og emner, der uddannelsesmæssigt relaterer hertil. Hver uddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddannelse (KVU). Uddannelserne er normeret til et studenterårsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Side 3

5 Alle uddannelserne tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler, der består af 6 moduler a 10 ECTS-point og tilrettelægges således, at de kan afsluttes inden for 3 år BUddannelsernes opbygning En merkantil VVU omfatter: 4 fagmoduler a 10 ECTS-point Specialeforløb svarende til 10 ECTS-point. Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point De 4 fagmoduler består af egentlige fag. Et eller flere af fagmodulerne kan være obligatoriske, medens andre kan være valgfrie. Fordelingen mellem obligatoriske og valgfrie moduler afhænger for det første af, om man vælger en uddannelse med eller uden profil. For det andet afhænger det af profilretningen. Specialeforløbet giver mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere fagmoduler, som den studerende har gennemført, eller i relation til uddannelsernes overordnede formål. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for den uddannelsesmæssige profil, som den studerende evt. har valgt. De studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet BAkademiuddannelse som profilforløb Akademierne har sammen med arbejdsmarkedets parter og organisationer på arbejdsmarkedet sammensat en række moduler, der tilsammen danner en faglig profil. Her er et eller flere fagmoduler obligatoriske. Inden for det merkantile område findes der i øjeblikket følgende uddannelser med profil: Finansiel rådgivning (Financial Counselling) Human ressource Informationsteknologi (Information & Communication Technology) International handel og markedsføring (International Marketing) International transport og logistik (International Transportation and Logistics) Kommunikation og formidling (Business Communication) Ledelse (Leadership & Management) Økonomi og ressourcestyring (Business Economics) Oplevelsesøkonomi Retail Hvor der er valgmuligheder tilstede, kan den studerende enten vælge mellem fagmoduler, som er specielt udviklet til profilen, og som toner uddannelsen i en bestemt retning, eller også vælge andre fagmoduler inden for det merkantile område. Institutionen kan også godkende valg af et fagmodul Side 4

6 uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Reglerne vil fremgå af studieordningerne for den enkelte profiluddannelse. Ansøgere, som har bestået en merkonomuddannelse efter nuværende eller tidligere regler, kan optages på ovennævnte profilforløb, hvis de optages på et påbygningsforløb bestående af Specialeforløb og Afgangsprojekt. De skal i forbindelse med deres merkonomuddannelse tillige have bestået fag, som tilsammen ækvivalerer de obligatoriske fagmoduler, som indgår i profilforløbet BAkademiuddannelse uden profilforløb Her kan den studerende under hensyntagen til eventuelle faglige bindinger mellem fagene selv sammensætte sin uddannelse af de fag, som falder ind under det merkantile fagområde, som det er afgrænset ovenfor. I bilag 2 er vist en samlet oversigt over de fagmoduler, som er omfattet af det merkantile fagområde. Endvidere kan institutionen godkende, at den studerende i sin sammensætning af moduler kan vælge 1 fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Ønsker en studerende at gennemføre en videregående voksenuddannelse uden profilforløb, vælger han eller hun i forbindelse med specialeforløbet selv emne inden for det eller de fagmoduler, som man ønsker at fordybe sig i. Den studerende skal gennemføre sit afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i den uddannelse, som der er sammensat, herunder specialeforløbet. Der stilles de samme metodemæssige krav til afgangsprojektet som ovenfor omtalt BMerkonomuddannelse En merkonomuddannelse omfatter 4 valgfrie fagmoduler inden for det merkantile område. I bilag 2 er vist en oversigt over fagmoduler, som er omfattet af det merkantile område. Det er dog også muligt at vælge 1 fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. En merkonomuddannelse kan også helt eller delvist bestå af fagmoduler, som er bestået efter tidligere studieordninger inden for det merkantile område. En merkonomuddannelse efter nuværende og tidligere ordninger giver endvidere adgang til at gennemføre en akademiuddannelse ved at bestå et påbygningsforløb, der består af Specialeforløb og Afgangsprojekt, jf. omtalen i afsnit 3.2. For at blive optaget på påbygningsforløbet skal den studerende samtidigt opfylde adgangskravene til akademiuddannelsen, jf. afsnit 3.4. Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet BVVU som fleksibel efter- og videreuddannelse De enkelte fagmoduler i akademiuddannelserne kan også bruges som fleksibel uddannelse, der på et relativt højt niveau kan imødekomme aktuelle behov for efter- eller videreuddannelse inden for mange forskellige fagområder. Side 5

7 Som studerende behøver man ikke at sigte mod at gennemføre enten en merkonomuddannelse eller en akademiuddannelse. Man kan vælge at følge undervisningen og gå til eksamen i enkeltstående fagmoduler BDimittendernes titel Titlen merkonom opnås som nævnt i afsnit ved at bestå 4 valgfrie fagmoduler. Betegnelsen på engelsk er Academy Foundation (AF) Degree in Business. En bestået VVU giver adgang til titlen AU efterfulgt af evt. profilbetegnelse, jf. oversigten over de danske og engelske profilbetegnelser i afsnit AU står for akademiuddannet. Betegnelsen på engelsk er Academy Profession (AP) Degree in Business BAdgangsbetingelser Adgangskravene til et fagmodul er en adgangsgivende uddannelse eller erhvervserfaring af mindst 2 års varighed. En adgangsgivende uddannelse kan i henhold til 4 i bekendtgørelse nr af 14/12/2005 være: 1. En relevant erhvervsuddannelse 2. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3. En gymnasial uddannelse 4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr Institutionen kan ud fra en konkret vurdering af uddannelsesmæssige forudsætninger optage ansøgere med uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovennævnte uddannelsesmæssige adgangskrav. Ansøgere, der har gennemført 4 fagmoduler eller afsluttet uddannelsen til merkonom efter tidligere regler herom, kan optages i et påbygningsforløb, hvis de opfylder adgangskravene til en merkantil akademiuddannelse. Dog kan relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. For at gennemføre en akademiuddannelse som profilforløb skal den gennemførte merkonomuddannelse indeholde fag, som tilsammen ækvivalerer det eller de obligatoriske fag i den pågældende profil. De nærmere regler er medtaget under omtalen af overgangsregler og merit i de respektive studieordninger BIndledende kurser Indledende kurser kan tilbydes uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget på et fagmodul. Der er tale om studieforberedende kurser, der har til formål at forbedre grundlaget for at gennemføre et eller flere fagmoduler. De indledende kurser har alle et omfang af 1/12 årsværk. Kurserne anbefales til studerende, der enten ikke i deres tidligere uddannelse har beskæftiget sig med det pågældende emneområde, eller som har behov for ajourføring. Side 6

8 De indledende kurser tager alle udgangspunkt i deltagersammensætningen og det faglige niveau ved kursernes begyndelse. Undervisnings- og arbejdsformer er afpasset efter mål og indhold i det enkelte kursus. Kurserne afsluttes ikke med prøve, men der kan udstedes et kursusbevis. Via link til institutionens hjemmeside kan man få en samlet oversigt over mål og indhold i de indledende kurser. i bilag 3 er vist en oversigt over de indledende kurser indenfor det merkantile område BUndervisnings- og arbejdsformer Fælles for alle modulforløb ved uddannelserne er, at de er anvendelsesorienterede, dvs. at der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Der lægges således vægt på, at underviserne har praktisk erfaring inden for fagområdet, og at den studerendes erfaring inddrages i undervisningen. Udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterlyst. I undervisningen indgår der derfor faglige diskussioner, erfaringsudveksling, casebehandling og projektarbejde, der er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis. For at understøtte indlæringen og vurdere udbyttet af undervisningen stilles der en række opgaver til aflevering. For fag med skriftlig eksamen er formålet med opgaveløsningen endvidere at forberede sig til eksamen. Her vil antallet opgaver normalt være større end i fag uden skriftlig eksamen. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling BEksamen og bedømmelse Vilkårene for afholdelse og tilrettelæggelse af eksamen er fastlagt i nedenstående bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område (Merkonom og AU). Bekendtgørelse nr af 24/8/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse, som giver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende (Karakterbekendtgørelsen). Side 7

9 På baggrund af rammerne i ovennævnte bekendtgørelser har hver enkelt udbyder et eksamensreglement der skitserer de generelle eksamensregler, retningslinjerne i forbindelse med sygdom, de specielle eksamensregler i hvert enkelt fag, følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen, muligheden for at klage over eksamen samt mulighederne og reglerne for brug af pc ved eksamen m.v. Alle fagmoduler og afgangsprojektet afsluttes med eksterne prøver, medens specialeforløbet afsluttes med en intern prøve. Alle prøver bedømmes individuelt. I alle fagmoduler og i specialeforløbet finder eksamen normalt sted i december/januar og maj/juni måned, medens eksamen i afgangsprojektet ofte aftales individuelt. Der henvises til institutionens eksamensplan BKvalitetssikring Uddannelsens kvalitet og løbende kvalitetsudvikling sikres i henhold til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne, bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 (Kvalitetsbekendtgørelsen). Den enkelte udbyder eller det landsdækkende uddannelsesnet har et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling af uddannelsen, der inddrager de studerende og aftagerne i den fortsatte kvalitetsudvikling. Aftagerkontakten skal sikre, at udbyderne samarbejder med erhvervslivet om den konkrete uddannelse. 4 3BAkademiuddannelse i Ledelse Denne del af studieordningen beskæftiger sig de overordnede regler og retninglinjer for afvikling af uddannelsen i ledelse. Endvidere er der kort beskrivelse af de moduler, der enten indgår som en obligatorisk del af uddannelsen. For oversigt over de valgfrie moduler henvises der til institutionens hjemmeside BFormål Formålet med uddannelsen i Ledelse er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og ud fra personlige og ledelsesfaglige kompetencer at kunne analysere, planlægge og gennemføre ledelse i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. Den uddannede skal efter endt uddannelse kunne: afdække og udvikle egne lederkompetencer såvel som medarbejdernes personlige og faglige kompetencer og udviklingspotentialer, herunder opstille konkrete kompetenceudviklingsplaner for medarbejdere anvende relevante ledelses- og samarbejdsformer håndtere den horisontale og vertikale dialog i organisationen gennem entydig og konstruktiv kommunikation gennemføre en ansvarsbevidst og medarbejderaktiverende ledelse ud fra virksomhedens helhed deltage i strategisk arbejde som udvikler, fortolker og formidler af mål og strategier planlægge og gennemføre forandringsprocesser inden for lederens ansvarsområde arbejde innovativt og anvende kreative teknikker og procesværktøjer Side 8

10 4.2 14BStruktur Nedenfor er vist, hvordan akademiuddannelsen i ledelse er opbygget. Afgangsprojekt Specialeforløb Påbygningsforløb 20 ECTS Lederskab Ledelse i praksis Valgfrit fagmodul Organisation Merkonomuddannelse = 4 fagmoduler 40 ECTS Uddannelsen består som vist af 4 fagmoduler a 10 ECTS-point Specialeforløb 10 ECTS-point Afgangsprojekt 10 ECTS-point Fagmodulerne omfatter 3 obligatoriske og et valgfrit modul: 1) Organisation 2) Ledelse i praksis 3) Lederskab 4) Valgfrit fagmodul Ovennævnte obligatoriske beskrevet på de følgende sider i denne studieordning. Det valgfrie fagmodul kan vælges indenfor det merkantile område, jf. oversigten i bilag 2. Endvidere kan institutionen godkende, at der kan vælges et fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Specialeforløbet i ledelse skal give den studerende mulighed for yderligere at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved enten at udbyde et eller flere forløb, hvor man beskæftiger sig med centrale og aktuelle emner inden for ledelsesområdet, eller ved at lade de studerende selv vælge emne inden for uddannelsens overordnede formål. i afsnit 4.4 er der en uddybende omtale af kravene til specialeforløbet. Side 9

11 Sideløbende med den faglige fordybelse er der i specialeforløbet indlagt undervisning i videnskabsteori og metodelære. For en mere detaljeret redegørelse vedr. tilrettelæggelse og afvikling af specialeforløbet henvises der til institutionens vejledning. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for ledelse. Den studerende skal gennemføre afgangsprojektet inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne. Der henvises til en uddybende beskrivelse af kravene til afgangsprojektet i afsnit 4.5 samt til institutionens vejledning for tilrettelæggelse og afvikling af afgangsprojektet BBeskrivelser af fagmoduler Nedenfor følger en overordnet beskrivelse af emnerne i de obligatoriske fagmoduler i akademiuddannelsen i Ledelse. For beskrivelser af de gældende valgfrie fagmoduler henvises til institutionens hjemmeside. Organisation Fagmodulet omfatter 10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i godkendt projekt Særlige adgangsforudsætninger: Ingen Formål Modulet skal kvalificere den studerende til at kunne tage professionel del i løsningen af organisatoriske problemstillinger samt i organisatoriske forandringsprocesser og strategiske udviklingsprocesser Indhold 1. Organisatoriske grundelementer og sammenhænge 10 % 2. Organisationsstruktur 15 % 3. Styringsprocesser 10 % 4. Virksomhedskultur og -etik 10 % 5. Individ og grupper 15 % 6. Ledelse 10 % 7. Strategi 15 % 8. Organisationsudvikling 10 % 9. Projektstyring 5 % 100 % Mål Ud fra en helhedsforståelse af organisationen og dens strukturer, kulturer og processer samt dens forhold til omverdenen, er det målet, at den studerende: Kan anvende metoder til personlig udvikling og til udvikling af samspillet i grupper. Kan analysere samspillet med virksomhedens struktur, processer og kultur. Side 10

12 Har forståelse af etiske problemstillinger. Kan anvende ledelses- og motivationsteorier i forbindelse med problemløsning. Kan analysere virksomhedens behov for strategisk og organisatorisk udvikling og innovation og vurdere løsninger herpå. Kan indgå i og styre projekter. Delmål Organisatoriske grundelementer og sammenhænge kan redegøre for organisationsbegrebet og organisationens tre grundelementer: Struktur, styringsprocesser og kultur ud fra en systemopfattelse af virksomheden har forståelse af samspillet mellem organisatorisk opbygning og omgivelserne Organisationsstruktur har et grundlæggende kendskab til arbejdsdeling og forskellige former for koordineringsmekanismer kan opbygge organisations- og netværksstrukturer, der kan bidrage til løsning af koordineringsbehovet, herunder drift, tilpasning og udvikling Styringsprocesser har forståelse af sammenhængen mellem virksomhedens styringsprocesser: planlægning beslutning, information og kontrol Virksomhedskultur og etik har kendskab til samfundskultur, virksomhedskultur og subkultur har forståelse for kulturens betydning for virksomhedens aktiviteter og for organisationens udvikling kan identificere væsentlige træk ved kulturen, herunder formelle og uformelle elementer har kendskab til etiske forhold og kan identificere såvel interne som eksterne etiske problemstillinger, der knytter sig til virksomheden Individ og grupper har grundlæggende forståelse for samspillet mellem personlig udvikling og jobtilrettelæggelse med henblik på at tilgodese såvel effektivitet som tilfredshed kan vurdere og anvende forskellige motivationsteorier har forståelse af gruppedannelsers og gruppeprocessers betydning for udviklingen af værdier, holdninger, normer og roller kan analysere intra- og intergruppekonflikter Ledelse kan analysere forskellige ledelsesopgaver, ledelsesformer og ledertyper Side 11

13 Strategi har kendskab til de grundlæggende strategiske værktøjer og kan anvende disse til afdækning af virksomhedens strategiske situation og strategiske udviklingsmuligheder, herunder kunne formulere og revurdere virksomhedens ide (mission) og langsigtede mål (vision) har forståelse af strategiprocessens betydning for organisationens opbygning, drift, udvikling og innovation Organisationsudvikling har kendskab til forskellige udviklingstrin i organisationen og kan analysere og vurdere behovet for innovation og udvikling kan vurdere forskellige metoder til ændring af organisationen Projektstyring har kendskab til projektarbejdsformen Projekt Som en integreret del af undervisningen udarbejder den studerende et projekt i form af en selvvalgt organisatorisk opgaves løsning i praksis. Projektet skal godkendes af skolen. Eksamen Individuel mundtlig eksamen, hvor eksaminationen tager udgangspunkt i en kort præsentation af projektet og dets teoretiske grundlag. Ledelse i praksis Fagmodulet omfatter 10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport, hvor denne er medtællende i bedømmelsen med en vægtning på 50 % Særlige adgangsforudsætninger: Ingen Formål Modulets formål er at kvalificere den studerende til professionelt at kunne varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis og her igennem udvikle sin egen personlige lederadfærd. Indhold 1. Ledelsesteori 10 % 2. Personlig lederstil-/udvikling 30 % 3. Kommunikation 30 % 4. Lærings- og udviklingsprocesser 10 % 5. Konflikthåndtering 10 % 6. Metode 10 % 100 % Side 12

14 Mål Ledelsesteori har kendskab til generelle praksisrelaterede ledelsesteorier kan analysere sammenhængen mellem lederens menneskesyn og ledelsesform kan vurdere ledelsesformers effektivitet i konkrete ledelsessituationer har kendskab til forskellige ledelsesmæssige krav og forventninger, som medarbejdere, kolleger, ledelse samt øvrige interessenter stiller til varetagelsen af lederrollen Personlig lederstil-/udvikling kan analysere sit eget tidsforbrug på forskellige ledelsesopgaver samt anvende forskellig personlige planlægningsværktøjer kan vurdere betydningen af personlighedstræk og de psykologiske drivkræfter for varetagelse af lederens opgaver kan vurdere forskellige ledelsesformers effektivitet i konkrete ledelsessituationer og anvende disse i praksis Kommunikation kan forstå betydningen af dialog som et ledelsesværktøj og kunne forholde sig bevidst og analyserende til kommunikationssituationen og dennes betydning for egen gennemslagskraft samt få en grundlæggende forståelse for kommunikationsprocessen kan forstå forhandlingssituationen og tilegne sig metoder til håndtering af en forhandlingssituation kan forstå dialogens betydning i det formelle møde mellem leder og medarbejder (møder, svære samtaler mv.) og tilegne sig metoder til at håndtere disse situationer kan anvende relevante værktøjer i forbindelse med præsentation af budskaber og problemstillinger for en gruppe af mennesker og herunder forstå betingelser og forudsætninger for læring og udvikling samt brugen af pædagogiske/kreative teorier og virkemidler i udviklingsprocesser Lærings- og udviklingsprocesser kan forstå betingelser og forudsætninger for læring og udvikling kan arbejde med egen læring og kompetenceudvikling kan sparre og skabe grundlag for andres udvikling kan forstå brugen af pædagogiske og følelsesmæssige teorier og virkemidler i egen- og personaleudviklingsprocesser Konflikthåndtering kan forstå og analysere forskellige konflikttyper og konfliktens grundlæggende natur kan vurdere konflikten og på baggrund heraf vælge mellem forskellige konfliktløsningsmetoder Metode har kendskab til opbygningen af et typisk projekt Side 13

15 har kendskab til hvordan et problem formuleres og hvilke krav der stilles har kendskab til projektudarbejdelsesprocessen Projekt Den studerende skal udarbejde et eksamensprojekt med udgangspunkt i en praktisk problemstilling. Problemformuleringen skal godkendes af skolen. Eksamen Individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i eksamensprojektet, hvor projektet og mundtligfremstilling vægter ligeligt i én samlet karakter. Lederskab Fagmodulet omfatter 10 ECTS-point Fagmodulet er obligatorisk Særlige adgangsforudsætninger: Det anbefales at gennemføre Organisation og Ledelse i praksis inden Lederskab Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projekt Projektopgave: Obligatorisk gruppeprojekt eller individuelt projekt, der skal godkendes. Indhold Personlig ledelse Lederskab og sparring Det ledelsesmæssige arbejdsfelt Personlig ledelse 1) kan arbejde med egen læring og kompetenceudvikling 2) kan analysere organisationen og dens rammer for personlig ledelse og sparring Lederskab og sparring 1) kan vælge relevante ledelsesformer på baggrund af menneskelig forståelse 2) kan sparre og skabe grundlag for andres udvikling 3) kan udvikle grupper og netværk baseret på menneskelig forståelse 4) kan analysere konflikter og anvende relevante konfliktløsningsmodeller Det ledelsesmæssige arbejdsfelt 1) kan vurdere og anvende forskellige ledelsesformer som fx projektledelse, forandringsledelse, kvalitetsledelse innovationsledelse, salgsledelse og offentlig/politisk ledelse Side 14

16 Specialeforløb Modulet omfatter 10 ECTS-point, hvor 50 % anvendes til metode og 50 % til specialeemnet/faget Modulet er obligatorisk for den samlede Akademiuddannelse Særlige adgangsforudsætninger: Gennemført obligatoriske samt valgfrit fag Eksamensform: Portfolioeksamen Formål Specialeforløbet skal give den studerende mulighed for refleksion og fordybelse inden for et ledelsesrelateret emne, der dækker fag på grundforløbet eller et emne, den enkelte uddannelsesinstitution har valgt til specialeforløbet. Specialet skal styrke de studerende i refleksion over metode, teori, ledelsesmæssige handlinger, perspektivering samt konklusion. Omfang Et specialeforløb har et omfang af 10 ECTS-point svarende til en arbejdsbelastning på arbejdstimer. Mål kan analysere og vurdere emnet i relation til profilens centrale fagområde samt i relation til andre relevante fagområder opsøge, analysere, vurdere og anvende relevante kilder og teoretiske modeller ud fra en metodekritisk angrebsvinkel præsentere en portfolio omhandlende metodedelen og en portfolio omhandlende delen omkring den faglige fordybelse Eksamen Der udarbejdes en individuel- eller gruppe-portfolio. Eksamensformen er mundtlig med udgangspunkt i portfolioen. Eksamen er individuel. Der er tale om en eksamen med intern medbedømmer Eksamen varer 30 minutter inkl. votering. Eksamen er en helhedsvurdering af portfoliopræsentationen samt forsvaret af denne Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. For at bestå kræves minimum karakteren 2. Der henvises til uddannelsesinstitutionens vejledning i afvikling af specialeforløbet. Indhold Arbejdet med specialet skal relateres til studiets øvrige moduler, uddybe eller evaluere arbejdet i disse moduler samt inddrage det emne, som den enkelte uddannelsesinstitutionen evt. har valgt til faget. Side 15

17 Institutionen kan tilbyde to former for specialeforløb. Former for specialeforløb 1. Speciale med udgangspunkt i et bestemt fagelement 10 ECTS a. Metode 50 % b. Fagelement 50% (med undervisning/ vejledning samt refleksionsfordybelse i grupper / (selvstudie) c. Mundtlig portfolioeksamen omhandlende punkt a og b d. Portfolioen udarbejdes i grupper eller på individuel plan e. Eksamen med intern bedømmer 2. Speciale med udgangspunkt i selvvalgt emne 10 ECTS a. Metode 50% b. Selvvalgt emne 50 % (vejledning samt undervisning i hvordan der arbejdes med faglig fordybelse/refleksion/evaluering) Analyse af selvvalgt emne inden for de gennemførte fagmodulers og indenfor specialefagets faglige ramme c. Mundtlig portfolioeksamen omhandlende punkt a og b d. Portfolioen udarbejdes i grupper eller på individuel plan e. Eksamen med intern bedømmer Metode Vægt 50% UViden og forståelse skal have kendskab til studieteknik herunder benyttelse af vejlederfunktionen skal have forståelse af formalia i forbindelse med projektskrivning Skal have en forståelse af hvordan man arbejder med faglig/emnemæssig fordybelse skal have viden om formidling og kommunikation i en eksamenssituation skal have viden om formidling og implementering af projektets løsningsforsalg skal have et overordnet kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske skoler UFærdigheder Skal have viden om en grundlæggende projektopbygning startende fra forside til bilag. Skal kunne forholde sig til indholdselementerne i typisk projekt startende fra forside, indholdfortegnelse, executive summary, indledning, problemstilling med baggrund for emnevalg, problemformulering, tolkning, afgrænsning, afgrænsningens konsekvenser, metode empiri og teori samt begrundelser for valget, metodekritik, analysedelen med forslag til de handlingsmæssige tiltag, konklusion, perspektivering. Skal håndtere kilder og citater med de korrekte angivelser ud fra APA systemet Skal kunne formulere en problemformulering, der bringer opgaven op på handlings/refleksionsplan Skal metodemæssigt kunne beskrive og argumentere for den valgte teoriinddragelse i opgaven Skal kunne iagttage, indsamle, bearbejde og analysere empiri i forhold til den valgte problemstilling og relatere dette til egne ledelsesmæssige forhold, udfordringer og beslutninger på en relevant måde Side 16

18 UKompetencer Skal kunne forholde sig kritisk til det valgte undersøgelsesdesign herunder sammenhæng mellem problemstilling, valg af teori og valg af dataindsamlingsmetode. Skal kunne perspektivere og vurdere resultaterne af analyserne i forhold til valgte teorier og metoder, samt begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil, f.eks. ved at forholde sig reflekterende til resultaternes mulighed for anvendelse i egen praksis. AD 1 Speciale med udgangspunkt i et bestemt fagelement Fagelement Uddannelsesinstitutionen vælger selv det faglige fordybingsområde inden for det ledelsesmæssige felt UViden skal dybere end i tidligere fagforløb på linjen kunne håndtere flere teorier indenfor området skal kunne reflektere over teoriernes forskellige anvendelsesmuligheder UFærdighed Skal kunne foretage en begrænset indsamling og bearbejdning af relevant empiri Skal være i stand til at kombinere forskellige ledelsesmæssige teorier således at implementering af de ledelsesmæssige tiltag styrkes Skal kunne reflektere over resultaternes mulighed for anvendelse i ledelsesmæssige praksis UKompetence Skal kunne udvikle relevante ledelsesmæssige tiltag i forhold til fagelementet/det teoretiske grundlag Skal kunne reflektere over egne ledelsesmæssige kompetence i forhold til området AD 2 Speciale med udgangspunkt i selvvalgt emne Det er op til uddannelsesinstitutionen, at acceptere det selvvalgte emne inden for det ledelsesmæssige felt anvendes overfor studerende med individuel profil. UViden og forståelse Skal have viden og forståelse for teorier og metoder til at foretage en fordybelse indenfor området Skal kunne reflektere over teoriernes forskellige anvendelsesmuligheder UFærdigheder Skal kunne foretage en begrænset indsamling og bearbejdning af relevant empiri Skal være i stand til at kombinere forskellige teorier således at implementering af de ledelsesmæssige tiltag styrkes Skal kunne reflektere over resultaternes mulighed for anvendelse i ledelsesmæssige praksis UKompetencer Skal kunne foretage en sammenkædning af forskellige teorier Side 17

19 Skal kunne udvikle relevante ledelsesmæssige tiltag i forhold til fagelementet Skal kunne reflektere over egen ledelsesmæssige kompetence i forhold til området Afgangsprojekt Modulet omfatter 10 ECTS-point Modulet er obligatorisk som afslutning på uddannelsen Særlige adgangsforudsætninger: For at kunne indstille sig til eksamen i afgangsprojektet skal alle fagmoduler og specialeforløb være bestået. Eksamensform: Skriftligt afgangsprojekt med mundtligt forsvar Formål I afgangsprojektet skal den studerende kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for formålet for det profilforløb, som den studerende har gennemført. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet Omfang Afgangsprojektet har et omfang af 10 ECTS-point svarende til en arbejdsbelastning på arbejdstimer. Form Den studerende skal arbejde med et relevant, praktisk problem, som normalt er hentet fra egen jobfunktion, virksomheden eller branchen. Der kan også være tale om, at den studerende etablerer kontakt med en anden virksomhed. Men det er under alle omstændigheder den studerendes opgave og ansvar at tilvejebringe det nødvendige praktiske grundlag for udarbejdelse af afgangsprojektet. Mål kan anvende teorier, metoder og modeller på løsning af en kompleks, praktisk problemstilling kan formulere og afgrænse problemstillingen inden for det valgte opgavefelt kan vurdere, vælge og anvende relevant faglig metode kan præsentere problemstilling, metode, problemløsning og konklusion i rapportform kan mundtligt præsentere og forsvare hovedresultaterne i den skriftlige rapport samt kan indgå i en kvalificeret dialog omkring valg af problemstilling, metodemæssige overvejelser, løsningsforslag og konklusion. Eksamen Det afsluttende eksamensprojekt består af en skriftlig projektrapport, der typisk har et omfang af normalsider eksklusive bilag, samt et mundtligt forsvar af denne. Projektet løses som hovedregel individuelt. Hvor særlige forhold taler herfor, kan der gives tilladelse til at gennemføre et gruppeprojekt med flere opgaveløsere. Hvis flere personer skriver sammen, skal problemformuleringen og opgavebesvarelsen afspejle den grundigere og dybere behandling af emnet, som kan godtgøre, at de hver især har ydet en arbejdsindsats i den fælles opgaveløsning, som modsvarer den arbejdsindsats, en studerende yder ved at udarbejde projektet individuelt. Side 18

20 Der stilles endvidere krav om, at man af projektrapporten skal kunne se, hvad hver enkelt deltager har bidraget med. Der er tale om en ekstern prøve med beskikket censorer. Prøven er individuel og varer ca. 45 minutter incl. votering. I bedømmelsen indgår projektrapporten med 2/3 og det mundtlige forsvar med 1/3. Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. For at bestå kræves minimum karakteren 2. Bedømmelsen af grupperapport sker primært på grundlag af de individuelle bidrag. I bedømmelsen tages der også hensyn til, hvordan man har behandlet fællesbidrag som fx problemformulering og konklusion. Ved en grupperapport kan eksaminationen i henhold til eksamensbekendtgørelsen ikke overværes af de øvrige medforfattere, inden de selv har været til eksamen. Der henvises til institutionens vejledning i afvikling af afgangsprojektet. 4B5 Overgangsordninger og merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen for det merkantile område. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Merkonomer efter tidligere ordninger kan optages på Specialeforløb, når de samtidigt opfylder adgangskravene til akademiuddannelsen, jf. omtalen i afsnit 3.4. For at blive optaget på specialeforløbet i Ledelse, som er en profiluddannelse, skal man dog have en afsluttet uddannelse i Personaleudvikling (merkonom) eller i Ledelsesteknik (teknonom). Såfremt den studerende ikke har afsluttet en merkonom- eller teknonomuddannelse i ovennævnte specialer, men gerne vil fortsætte sin uddannelse inden for Ledelse, kan nedenstående skema benyttes. Som målestok for omfanget af alle nye uddannelser benytter man i dag ECTS-point, der er et fælles, europæisk system for kvantitativ sammenligning af uddannelser. Et studieår svarer til et arbejdsår og udgør 60 ECTS-point, jf. omtalen i afsnit 3.1. Et 45-timers fag i den tidligere merkonom- og teknonomuddannelse udgør 6 ECTS-point. Et 90-timers fag i den tidligere merkonom- og teknonomuddannelse udgør 12 ECTS-point. Da alle moduler på akademiuddannelsen udgør 10 ECTS-point, skal man enten have bestået to 45- timers fag eller et 90-timers fag for at opnå fritagelse for et fagmodul. For at blive fritaget for de obligatoriske fagmoduler i Ledelse, skal følgende fagkombinationer skal være bestået. Beståede merkonom-/teknonomfagfag Ingen fritagelse på baggrund af enkeltstående fag eller fagkombinationer Ledelse og samarbejde samt Virksomhedsorgansation Virksomhedsorganisation samt Organsation & strategi Ledelse og samarbejde samt Organisation & strategi Virksomhedsorganisation samt Teambuilding Giver fritagelse på akademiuddannelsen i ledelse Ledelse i praksis Organisation Organisation Organisation Organisation Side 19

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indledning... 3 3 Fælles regler og retningslinjer

Læs mere

AU /Merkonom. 24/1, 25/1, 31/1, 1/2, 7, 2, 21/2, 28/2, 7/3 08.15-15.15 Næstved Uge 10 el. 12

AU /Merkonom. 24/1, 25/1, 31/1, 1/2, 7, 2, 21/2, 28/2, 7/3 08.15-15.15 Næstved Uge 10 el. 12 AU /Merkonom Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linier: Ledelse (L)

Læs mere

Deltidsuddannelser... 3. Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6. International handel og markedsføring... 8

Deltidsuddannelser... 3. Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6. International handel og markedsføring... 8 Merkonom/Teknonom/Akademiuddannelser - på deltid Udbud forår 2012 Indhold Deltidsuddannelser... 3 Indledende fag... 4 Ledelse... 5 Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6 Økonomi og ressourcestyring...

Læs mere

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen 6 ugers selvvalg - Akademiuddannelsen Brug din ret til uddannelse, mens du er ledig! Vi har udvalgt nogle fag fra Akademiuddannelserne og tilrettelagt dem, så du kan deltage i din første ledighedsperiode

Læs mere

. Innovation og produktion. Uden profil. Finansiel rådgivning

. Innovation og produktion. Uden profil. Finansiel rådgivning Merkonom- Teknonom- og IBC Kurser. International handel og markedsføring. Kommunikation og formidling. Økonomi og ressourcestyring. Ledelse. rmationsteknologi. Retail. Human Resource. International transport

Læs mere

Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser

Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser 2012 2013 Akademiuddannelse 5833 7,7 5081 7,6 Finansiel rådgivning 1133 5,2 1322 5,4 Afgangsprojekt fast ejendom 16 6,5 Afgangsprojekt finansiel rådgivning - bank

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45 Akademiuddannelsen Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linjer: Ledelse

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

AKADEMI FAG. merkonom KURSUSCENTRETS UDBUD. Organisation. Ledelse i praksis Coaching. Kommunikation i praksis Projektstyring Human Resources

AKADEMI FAG. merkonom KURSUSCENTRETS UDBUD. Organisation. Ledelse i praksis Coaching. Kommunikation i praksis Projektstyring Human Resources KURSUSCENTRETS UDBUD -1. halvår 2012 AKADEMI FAG Organisation Du bliver Ledelse i praksis Coaching merkonom 4 med fagmoduler Ta et selvstændigt uddannelsesforløb - eller ta faget som en del af din akademiuddannelse

Læs mere

AKADEMI FAG. merkonom. KURSUSCENTRETS UDBUD -efterår 2011. Organisation. Ledelse i praksis Coaching

AKADEMI FAG. merkonom. KURSUSCENTRETS UDBUD -efterår 2011. Organisation. Ledelse i praksis Coaching KURSUSCENTRETS UDBUD -efterår 2011 AKADEMI FAG Organisation Du bliver Ledelse i praksis Coaching merkonom 4 med fagmoduler Ta et selvstændigt uddannelsesforløb - eller ta faget som en del af din akademiuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 42 sider INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1. Indledning...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

- et bedre sted at lære. 12. april kl. 20-21 Der vil først være lyd på kl. 20. Indtil da kan du hygge dig i chatten

- et bedre sted at lære. 12. april kl. 20-21 Der vil først være lyd på kl. 20. Indtil da kan du hygge dig i chatten Inspiration til uddannelse 12. april kl. 20-21 Der vil først være lyd på kl. 20. Indtil da kan du hygge dig i chatten Velkommen Kirsten Jensen Mette Will Gitte Jensen Har du deltaget i et webinar før?

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 46 sider INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1.

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSE I HR (VVU)

AKADEMIUDDANNELSE I HR (VVU) STUDIEORDNING 2006 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...4 3. Generelle retningslinjer...5 3.1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 5 3.2. Uddannelsens formål... 5 3.3. Målbeskrivelse...

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

01-08-2013 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013

01-08-2013 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013 for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013 Studieordningen er gældende fra 1. august 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens

Læs mere

Ledig? Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse...

Ledig? Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse... Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse... Ledig? Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole Kirkegade 9 9900 Frederikshavn Telefon 9620 5597 Fax 9620 5639 www.kursuscentretfh.dk

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2006 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. januar 2006 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi Merkonom lederuddannelse practical leadership 18 måneders MERKONOM lederuddannelse på MICHELSEN LEDERAKADEMI - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden m lederakademiet udvikler fremtidens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse

Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse Denne studievejledning er udarbejdet af University College Syddanmark og IBA Erhvervsakademi Kolding 1 i henhold til Bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Praksisnær Lederuddannelse

Praksisnær Lederuddannelse Praksisnær Lederuddannelse - for ledere i første række t ed - m spunk ng N a g ud i DI is ks pra Efteråret 2014 Et samarbejde mellem Leder i første række Som leder i første række er du en vigtig og synlig

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse Side 1 af 71 1. Indledning...4 2. Uddannelsens formål...4 3. Uddannelsens varighed...5 4. Uddannelsen titel...5 5. Adgangskrav...5 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Styrkebaseret ledelse. uddannelse. uddannelse. IMPROVEMENT Rungstedvej 11 2970 Hørsholm Peter Bo Rützou 22 100 100 1

Styrkebaseret ledelse. uddannelse. uddannelse. IMPROVEMENT Rungstedvej 11 2970 Hørsholm Peter Bo Rützou 22 100 100 1 Styrkebaseret ledelse Formel Formel uddannelse uddannelse Som leder får du de medarbejdere og resultater, som du fortjener. IMPROVEMENT Rungstedvej 11 2970 Hørsholm Peter Bo Rützou 22 100 100 1 Som leder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 01.01.2014 Studieordningen er gældende fra 01. jan 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

AKADEMIFAG. -2. halvår 2014. Det strategiske lederskab. Økonomistyring i praksis Human Resource Management. Ledelse i praksis

AKADEMIFAG. -2. halvår 2014. Det strategiske lederskab. Økonomistyring i praksis Human Resource Management. Ledelse i praksis AKADEMIFAG -2. halvår 2014 Det strategiske lederskab Ledelse i praksis Coaching og konflikthåndtering Positiv psykologi i ledelse Økonomistyring i praksis Human Resource Management Erhvervsøkonomi Kommunikation

Læs mere

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL Tag en akademiuddannelse Uddannelsen tager udgangspunkt i din virkelighed, og undervisningen giver dig mulighed for aktivt at bruge din erhvervserfaring

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management)

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) HD 2. del Organisation og ledelse - HD(O) ved Aalborg Universitet 5. semester

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Ansøgningsskema: Vedrørende akademimodulerne - Ledelse i praksis og organisation. Kontaktoplysninger:

Ansøgningsskema: Vedrørende akademimodulerne - Ledelse i praksis og organisation. Kontaktoplysninger: Ansøgningsskema: Vedrørende akademimodulerne - Ledelse i praksis og organisation Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Ansøgningsskema

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere