Opslag Samfundspartnerskaber om innovation 2014

Transkript

1 Opslag Samfundspartnerskaber om innovation april 2014 Dette opslag vedrører samfundspartnerskaber om innovation 2014 inden for følgende områder: Blå arbejdspladser via grønne løsninger Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin Vandeffektiv industriel produktion Innovatorium til bygningsrenovering i verdensklasse Opslaget beskriver samfundspartnerskaber om innovation, udvælgelseskriterier, finansiering, regler vedrørende immaterielle rettigheder og statsstøtte m.m., samt ansøgningsforløb og tidsfrister mm. Ansøgere skal i første omgang udarbejde en interessetilkendegivelse til InnovationsFondens bestyrelse. Nærmere beskrivelse af udformning af interessetilkendegivelse findes i Retningslinjer Udarbejdelse af interessetilkendegivelse. Frist for upload af interessetilkendegivelse er 2. juni 2014 kl Indhold 1. InnovationsFonden INNO+ Det Innovative Danmark Samfundspartnerskaber om innovation Parter Udvælgelseskriterier Samfundseffekt: Innovative løsninger på konkrete samfundsudfordringer Marked: Åbenbart erhvervsmæssigt potentiale Teknologi: Forskning og innovation af høj international standard Entrepreneurship: Ledelse og samspil Finansieringsmodel og yderligere egenfinansiering Det stærke samfundspartnerskab InnovationsFondens rolle Formidling og kommunikation Aftaleindgåelse og starttidspunkt EU s regler for statsstøtte Ansøgningsforløb Spørgsmål og kontakt INNO+ og målsætninger for de fem samfundspartnerskaber om innovation... 12

2 1. InnovationsFonden InnovationsFonden er etableret pr. 1. april 2014 ved at samle forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsordningerne fra Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i en ny og slagkraftig fond. InnovationsFonden har som overordnet formål at støtte udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Det sker bl.a. ved at investere risikovilligt i samfundspartnerskaber om innovation, således at gode idéer realiseres og omsættes til resultater, der skaber værdi for de deltagende parter og for det danske samfund. 2. INNO+ Det Innovative Danmark Med udgangspunkt i INNO+ kataloget ( indkalder InnovationsFonden hermed interessetilkendegivelser om støtte til samfundspartnerskaber om innovation inden for hver af følgende fem INNO+ udfordringer: 1) Blå arbejdspladser via grønne løsninger 2) Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion 3) Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin 4) Vandeffektiv industriel produktion 5) Innovatorium til bygningsrenovering i verdensklasse De fem temaer er uddybende beskrevet i INNO+ kataloget. Ansøgerne skal særligt forholde sig til afsnittet om målsætninger, som er beskrevet i INNO+ kataloget, herunder hvordan disse kan realiseres, og om det evt. vil give en større effekt at fokusere indsatsen på dele af målsætningerne. Målsætningerne er kort gengivet i afsnit 14. Der forudsættes en væsentlig innovationsmæssig nyhedsværdi i løsningen af INNO+ udfordringerne. Deltagende virksomheder og forskningsinstitutioner konkretiserer i fællesskab, hvordan de vil udvikle løsninger til de udfordringer, der er beskrevet i INNO+ kataloget. Samfundspartnerskaber om innovation udbydes i fri konkurrence. Fonden modtager derfor gerne flere ansøgninger til hvert af de fem partnerskaber, men der vil maksimalt blive givet én bevilling inden for hvert af de fem områder. Tildeling af bevilling forudsætter, at ansøgningen lever op til Fondens kvalitetskrav. InnovationsFondens bestyrelse træffer afgørelse om, hvilke idéer Fonden vil investere i blandt de indkomne ansøgninger. 3. Samfundspartnerskaber om innovation Samfundspartnerskaber om innovation er en satsning, der skal frembringe nye, innovative løsninger på konkrete samfundsudfordringer og derigennem skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. InnovationsFonden investerer i samfundspartnerskaber, hvor 5-10 kerneparter sammen har defineret, hvordan partnerskabet vil løse INNO+ udfordringerne, og hvordan globale udfordringer kan vendes til danske løsninger, der kan sælges på globale markeder. Løsningerne 2 af 13

3 frembringes gennem et målrettet samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder Investeringen fra InnovationsFonden lægger grundlaget for, at en vifte af nye, banebrydende projekter med andre parter kan opstå omkring samfundspartnerskabets kerneparter og -teknologier. Det er derfor forventningen, at partnerskabet har en plan for i løbet af projektperioden at involvere andre virksomheder og forskningsmiljøer, samt at tiltrække yderligere finansiering til den pågældende INNO+ udfordring. Yderligere finansiering kan fx komme fra anden privat investering, nationale og internationale private og offentlige fonde og programmer, ligesom partnerskaber senere kan søge InnovationsFondens øvrige virkemidler. Et samfundspartnerskab om innovation er et samarbejde mellem virksomheder, offentlige forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Antallet af parter i et samfundspartnerskab bør begrænses til maksimalt 5-10 kerneparter. Hertil kommer samarbejde med relevante offentlige myndigheder. Partnerskabet kan herudover på løsere basis tilknytte eller indgå samarbejdsaftaler med en række andre aktører, netværk og virksomheder. Et godt samfundspartnerskab er kendetegnet ved at leve op til de overordnede succesparametre: Skabe forandring Et samfundspartnerskab om innovation skal skabe forandring. Partnerskabet skal have den fornødne volumen og slagkraft til at kunne skabe løsninger, der gør en reel forskel i forhold til en given samfundsudfordring og erhvervsområde. Klart fokus og konkrete målsætninger Et samfundspartnerskab om innovation skal have et klart fokus og konkrete målsætninger. Et partnerskab skal inden for 3-5 år levere konkrete og efterspurgte løsninger på baggrund af konkrete mål. Effektiv organisering Organiseringen af det enkelte samfundspartnerskab om innovation skal understøtte, at partnerskabet på den mest effektive og hensigtsmæssige måde når dets mål. De relevante parter samarbejder Det er afgørende, at det er de mest relevante danske og udenlandske aktører på tværs af virksomheder, viden- og uddannelsesinstitutioner, sektorer, fagligheder, leverandør- og kundeforhold mv., der samles om en indsats for at skabe effektive og efterspurgte løsninger. Virksomheder og slutbrugere i fremtrædende rolle Virksomheder og slutbrugere skal spille en fremtrædende rolle for at sikre, at resultaterne kan omsættes til konkrete løsninger. Den udviklede teknologi forventes at føre til nye løsninger på konkrete samfundsudfordringer og samtidig fungere som et springbræt for fremtidige kommercielle aktiviteter inden for flere områder. Et samfundspartnerskab om innovation kan organiseres på forskellige måder, afhængigt af INNO+ udfordring, sigte og fagområde fx: Et nationalt initiativ, hvor en række virksomheder - eventuelt fra flere forskellige brancher - og forskningsinstitutioner går sammen om at løfte et område radikalt ved hjælp af en ny teknologi. Et samarbejde bestående af flere virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner, som tilsammen repræsenterer leddene i en værdikæde fra teknologi til slutbruger og marked. 3 af 13

4 Det er forventningen, at kernen i partnerskaberne er konkrete aktiviteter inden for forskning, teknologiudvikling og innovation. Bevillingsperioden er 3-5 år. Der kan søges om DKK 30-50m til forsknings-, teknologiudviklingsog innovationsaktiviteter til det enkelte samfundspartnerskab om innovation. Der forventes en betydelig medfinansiering. 4. Parter Såvel danske som udenlandske virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner kan deltage i samfundspartnerskaber om innovation. Det er dog et krav, at de støttede aktiviteter fremmer og styrker dansk vækst, forskning, teknologiudvikling og innovation. Ved offentlige forskningsinstitutioner forstås universiteter, sektorforskningsinstitutioner, forskningsudførende hospitaler, forskningsinstitutioner under Kulturministeriet og andre offentlige forskningsinstitutioner inden for den offentlige forvaltning. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter har samme status som offentlige forskningsinstitutioner, se særskilt sats for timetakster og overhead i Retningslinjer udarbejdelse af interessetilkendegivelse. Offentlige myndigheder er tiltænkt en aktiv rolle i partnerskaberne for at sikre anvendelse og udbredelse af de løsninger, som udvikles i partnerskaberne. Det fremgår af Oversigt over hvordan ministerierne tilbyder at bidrage til samfundspartnerskaberne om innovation og Ministeriernes information om væsentlig regulering, herunder planlagt regulering af relevans for samfundspartnerskaberne om innovation, som findes på hvordan de relevante ministerier tilbyder at bidrage til samfundspartnerskaberne. Der gives ikke støtte til de offentlige myndigheders deltagelse i partnerskaberne, såfremt de har tilsyns- og/eller reguleringsansvar. De relevante myndigheder forventes at indgå i en følgegruppe for at sikre en løbende dialog om aktiviteterne i partnerskabet. Dermed kan nye løsninger løbende afstemmes med gældende rammer og lovgivning, og eventuelle behov for bedre regulering eller nye administrative procedurer kan identificeres. Det offentlige kan også have en rolle som bruger/efterspørger og kan dermed være med til at fremme innovation. Når det offentlige har rollen som bruger, kan det offentliges rolle principielt sidestilles med private brugere, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige reguleringer, fx udbudsregler mv. 5. Udvælgelseskriterier InnovationsFonden investerer i den gode idé til realisering af INNO+ målsætningerne, hvor der inden for en kortere årrække på 3-5 år findes nye innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. InnovationsFondens bestyrelse udvælger samfundspartnerskaber om innovation på baggrund af følgende hovedkriterier: InnovationsFondens bestyrelse: Jørgen Mads Clausen Bestyrelsesformand, Danfoss (formand) Jens Maaløe - President og CEO, Terma (næstformand) Peter Kurtzhals Forskningsdirektør, Novo Nordisk Claus Hviid Christensen - Director, Head of Group R&D, Dong Flemming Besenbacher Professor, Aarhus Universitet og bestyrelsesformand, Carlsbergfondet Anja Boisen Professor, Danmarks Tekniske Universitet Claus Jensen Forbundsformand, Dansk Metal Peter Olesen Direktør, ActiFoods Conni Simonsen Direktør, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Samfundseffekt: Innovative løsninger på de konkrete samfundsudfordringer. 4 af 13

5 Marked: Åbenbart erhvervsmæssigt potentiale. Teknologi: Forskning og innovation af høj international standard. Entrepreneurship: Ledelse og samspil mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner samt myndigheder. 5.1 Samfundseffekt: Innovative løsninger på konkrete samfundsudfordringer InnovationsFonden støtter samfundspartnerskaber, som fører til, at gode idéer realiseres og omsættes til innovative løsninger på de konkrete samfundsudfordringer, der skaber værdi for det danske samfund. Bestyrelsen lægger bl.a. vægt på: Partnerskabets vision og strategi for realiseringen af målsætningerne i INNO+ katalogets beskrivelse af udfordringen og de overordnede succeskriteriers relevans. Partnerskabets målbare succeskriterier, herunder Key Performance Indicators (KPI) og sandsynliggørelsen af, at disse kan realiseres. Partnerskabets internationale dimension. 5.2 Marked: Åbenbart erhvervsmæssigt potentiale InnovationsFonden støtter samfundspartnerskaber om innovation, hvis resultater kan kommercialiseres og bidrage til vækst og beskæftigelse. Bestyrelsen lægger bl.a. vægt på: Partnerskabets erhvervspotentiale på det danske og globale marked Partnerskabets virksomhedsengagement, herunder virksomhedernes deltagelse i planlægning og udførelse af aktiviteterne. Aktiviteternes faglige og erhvervsmæssige fokus og relevans, herunder især omfanget af virksomhedsdeltagelsen, inklusive deltagelsen af små og mellemstore virksomheder. Medfinansiering, herunder særligt den private medfinansiering. Den overordnede plan for resultaternes anvendelse og kommercialisering. Parternes forudsætninger for at realisere idéen og skabe indtjening. Herunder vil bl.a. deltagernes eksisterende markedsposition, konkurrenceforhold, internationale benchmark og position i forhold til state-of-the-art blive taget i betragtning. Resultaternes effekt for de deltagende virksomheders forretningsudvikling. Resultaternes værdi og effekt for slutbrugeren. 5.3 Teknologi: Forskning og innovation af høj international standard InnovationsFonden støtter samfundspartnerskaber, som kræver forskning og innovation af høj international standard for at kunne realiseres. Bestyrelsen lægger bl.a. vægt på: Kvaliteten af partnerskabets planlagte aktiviteter inden for forskning, teknologiudvikling og innovation. Synergier med allerede igangsatte aktiviteter inden for forskning, teknologiudvikling og innovation. At forsknings- og/eller innovationsindholdet er originalt og af høj international standard. At deltagernes forsknings- og innovationskompetencer kan måle sig internationalt. At alle relevante faglige kompetencer er repræsenteret i samfundspartnerskabet. 5.4 Entrepreneurship: Ledelse og samspil InnovationsFonden støtter samfundspartnerskaber, som indebærer et tæt og forpligtende samarbejde mellem virksomheder, offentlige forskningsinstitutioner og myndigheder. For at realisere en fælles idé skal parterne udveksle teknologi, viden, ekspertise, faciliteter, personer m.m. Ledelsesstruktur og fokus på samspil mellem forskellige kulturer og kompetencer er af afgørende betydning for resultatet. 5 af 13

6 Bestyrelsen lægger bl.a. vægt på: Partnerskabets ledelse og organisering, herunder sammensætningen af styregruppe og følgegruppe samt lederens og de øvrige nøglepersoners kompetencer. Partnerskabets samspil mellem offentlige og private aktører, herunder offentlige myndigheder. Videnudveksling, herunder inddragelse af små og mellemstore virksomheder. At parterne har en fælles vision for samfundspartnerskabets resultat. At der foreligger en operationel projektplan med klare mål, milepæle og succeskriterier for aktiviteterne. At samspil og rollefordeling og den enkelte deltagers bidrag og forventede udbytte er klart defineret fra start. At samfundspartnerskabet ledes af en projektleder, som kan skabe momentum i aktiviteterne, fastholde retningen og få forskellige organisationskulturer til at arbejde mod fælles mål. At samfundspartnerskabet har en styregruppe, som består af repræsentanter fra alle de deltagende parter. Styregruppen skal udvise lederskab og være i stand til at tage nødvendige beslutninger, herunder frigøre og fastholde ressourcer, for at sikre den overordnede fremdrift i samfundspartnerskabet gennem hele bevillingsperioden. 6. Finansieringsmodel og yderligere egenfinansiering Der kan søges om DKK 30-50m til forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsaktiviteter til det enkelte samfundspartnerskab om innovation. Såvel virksomheder som forskningsinstitutioner kan modtage midler fra Fonden. Der kan ikke gives støtte til de offentlige myndigheders deltagelse i samfundspartnerskaberne, hvis de har et tilsyns- og/eller reguleringsansvar. Det offentlige kan også have rollen som bruger/efterspørger og i disse tilfælde kan det offentliges rolle principielt sidestilles med private brugere, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige reguleringer, fx udbudsregler. For at sikre et ambitiøst samfundspartnerskab med dedikerede parter, anvendes en finansieringsmodel, hvor alle parter selv satser ressourcer på samarbejdet. InnovationsFonden stiller krav om medfinansiering, således at de offentlige parter tilsammen bidrager med 1/6, virksomheder med 2/6, og Fonden med 3/6 af det samlede budget. For samfundspartnerskaber gælder således, at Fonden finansierer op til 50 % af de samlede udgifter. Deltager Små og Mellemstore Virksomheder (SMV) i samfundspartnerskabet, kan Fondens andel af udgifterne øges. Den skitserede model angiver minimumsniveauet for parternes egenfinansiering. Ud over modellen ser InnovationsFonden gerne, at parterne lægger yderligere egenfinansiering. Finansiering, herunder særligt den private egenfinansiering, vil indgå i InnovationsFondens vurdering af de indkomne interessetilkendegivelser. Fordeling af Fondens bevilling kan aftales mellem parterne. Dog kan en virksomhed maksimalt få dækket 50 % af sine udgifter, en SMV maksimalt 60 %. For definition af SMV, nærmere beskrivelse af finansieringen og budgeteksempler, se Retningslinjer Udarbejdelse af interessetilkendegivelse, som findes på 6 af 13

7 7. Det stærke samfundspartnerskab Oprigtigt samarbejde I et samfundspartnerskab samarbejder parterne sig til ny viden og nye muligheder. Risikoprofilen er høj i kraft af de ambitiøse målsætninger, men også fordi parterne skal turde være afhængige af hinandens bidrag og resultater for at kunne lykkes. Sandsynligheden for, at et samfundspartnerskab opnår signifikante resultater stiger markant, når alle deltagere aktivt støtter op om det oprigtige samarbejde. Det kan fx være gennem: Vilje til at dele fortrolig viden og teknologi. Udveksling af apparatur og udstyr. Fælles fokus på det overordnede projektmål. Parternes forskellige kompetencer løfter samarbejdet, men rummer også et potentiale for konflikt. Hver part vil have egne værdier, ambitioner, forventninger til andres bidrag og målsætninger for egne resultater, som driver deres engagement. Dette skal samfundspartnerskabet kunne rumme og udnytte. Det kræver respekt for hinandens kompetencer og en løbende forventningsafstemning at sikre, at alle parter får noget ud af samarbejdet. Alle parter er forpligtede til at deltage i justering og præcisering af samfundspartnerskabets mål, roller, ressourcer og succeskriterier. Fælles vision og ambitiøse mål En stærk fælles vision og tydelige succeskriterier hjælper samfundspartnerskabet til at fastholde momentum og retning i samarbejdet. Parterne skal i fællesskab formulere, hvilke overordnede trin på vejen mod realisering af visionen, samfundspartnerskabet bidrager med - hvilke håndgribelige resultater skal samfundspartnerskabet opnå, for at parterne kan betegne det som en succes? De forventede resultater strukturerer indsatsen i et antal delmål, som angiver den kritiske vej i samfundspartnerskabet. For at sikre overblik over de forskellige aktiviteters gensidige afhængighed og respektive fremdrift, kan det være gavnligt at aftale fælles delmål på forskellige udviklingsstadier, hvor parternes foreløbige resultater føjes sammen. Effektiv projektledelse og organisation Målrettet ledelse og organisation øger sandsynligheden for, at samfundspartnerskabets idé kan realiseres. For at sikre størst mulig værdiskabelse i det enkelte samfundspartnerskab, stiller InnovationsFonden krav om, at der etableres en styregruppe, som udpeger en projektleder. Projektleder og styregruppe vurderer samfundspartnerskabets videre behov i forhold til organisering og ledelse. Styregruppe Styregruppen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af samfundspartnerskabet og skal sammensættes af repræsentanter fra alle de deltagende parter. Styregruppeformanden skal komme fra en af de deltagende virksomheder. Styregruppen skal sætte den strategiske retning for samfundspartnerskabet, fastholde momentum og tage beslutninger, der sikrer fremdrift mod relevante mål. Styregruppen er ansvarlig for at foretage midtvejsevaluering og løbende effektmåling. Styregruppen vurderer samfundspartnerskabet 360 rundt. Den sætter samfundspartnerskabets resultater og udfordringer i relation til faktorer som parternes strategiske dispositioner, markedsforhold, ny teknologi, patenter, lovgivning, netværk oa., og diskuterer samfundspartnerskabets positionering i forhold til marked og state-of-the-art forskning. 7 af 13

8 Styregruppen varetager den løbende forventningsafstemning. Parterne kommer her til enighed om den overordnede retning og de nødvendige mål på den kritiske vej frem mod det endelige slutresultat. Ikke alle idéer lader sig realisere i den form, som de først blev forelagt i ansøgningsprocessen. Styregruppen kan, med accept fra Fonden, foretage justeringer i projektplan, mål, organisation, ressourcer og lignende, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Da styregruppens fokus er strategisk, vil detaljeret videndeling typisk foregå i andre fora. Såvel den enkelte part som det samlede samfundspartnerskab bør overveje den optimale profil for styregruppemedlemmerne, så der sikres dynamisk samspil mellem kompetencer. Behov for kompetencer kan ændre sig undervejs i samfundspartnerskabet. Det kan derfor være værdifuldt for resultatskabelsen at skifte ud i styregruppens profiler i forløbet. Det er vigtigt, at de valgte styregruppemedlemmer har mandat til at frigøre og fastholde ressourcer i deres respektive organisationer. Projektleder Et samfundspartnerskab ledes af en projektleder på fuld tid. Projektlederen står for den daglige ledelse og skal sikre løbende engagement og fremdrift i aktiviteterne. Projektlederen repræsenterer og handler altid på vegne af det samlede samfundspartnerskab og må have øje for samspillet mellem parternes forskellige værdier og incitamenter for at samarbejde, så det sikres, at alle arbejder vedholdende mod fælles mål. Projektledelse er tidskrævende, men afgørende for succes. Det er vigtigt, at parterne både inden og under bevillingsperioden diskuterer, hvilke ressource- og kompetencemæssige behov det har. Et samfundspartnerskab med mange parter, stor tværfaglighed eller mange parallelle aktiviteter kan kræve mere end én projektleder. Ved tilsagn vil Fonden diskutere ledelsesbehovet med parterne. Samtidig kan forskellige faser stille forskellige krav til projektlederens kompetencer, således at det kan være værdifuldt at skifte projektleder undervejs. Et samfundspartnerskab kan fx have behov for en forskningsfaglig profil i begyndelsen og en mere forretningsorienteret profil senere i forløbet. Administrativ støtte til fx økonomihåndtering kan give en bedre udnyttelse af projektlederens tid. Følgegruppe Der skal etableres en følgegruppe med deltagelse af de relevante offentlige myndigheder og evt. også international deltagelse. Det er vigtigt, at formål og forventninger til udbytte fra følgegrupper står klart fra start for at sikre reel effekt på resultaterne. Ressourcer Et samfundspartnerskab er ikke ejet af en bestemt part. For at sikre alle parters engagement i samfundspartnerskabet, kan rollen som styregruppeformand, -næstformand og projektleder med fordel besættes af forskellige parter i samfundspartnerskabet. Styregruppen skal dog ledes af en virksomhedspart, og projektlederen skal være dedikeret fuld tid. Personsammenfald mellem styregruppemedlemmer og projektleder bør undgås. Fordi samarbejdet gør parterne gensidigt afhængige af hinanden, er den enkelte parts bidrag også et fælles anliggende. Parterne bør så tidligt som muligt afdække ressourcebehovet, fx: 8 af 13

9 Hvilke eksisterende kompetencer kan den enkelte part bidrage med? Hvilke kompetencer skal hyres ind og af hvem? Hvornår skal hvilke kompetencer i spil? I hvilke delaktiviteter konvergerer parters indsats, således at profiler med gode samarbejdsevner bør anvendes? Hvilke delaktiviteter kræver særligt fokus på intern videndeling, fx gennem møder, workshops, nyhedsbreve eller lignende? Kan samfundspartnerskabet i perioder have gavn af initiativer som medvejledning, udlån af medarbejder, fælles faciliteter oa.? 8. InnovationsFondens rolle InnovationsFonden ønsker at bakke op om den enkelte investering med en effektiv og målrettet organisering. Alle samfundspartnerskaber tildeles derfor en SPOC (Single Point of Contact), som følger samfundspartnerskabet igennem projektperioden. SPOC en deltager i styregruppens møder som observatør og er i tæt dialog med projektleder og styregruppe om forretningsmæssige, faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer. Tilgangen er positiv, pragmatisk og med fokus på samfundspartnerskabets samarbejde og resultatskabelse. Den direkte kontakt holder Fonden opdateret på samfundspartnerskabets aktuelle resultater og udfordringer. Indsigten giver SPOC en mulighed for at rejse spørgsmål eller videregive relevante erfaringer og observationer. For at fastholde fokus på fremdrift, kan SPOC en i samarbejde med samfundspartnerskabet vælge at trække eksperter ind i samfundspartnerskabet, fx i forbindelse med en midtvejsevaluering af samfundspartnerskabet. 9. Formidling og kommunikation InnovationsFonden ønsker at sætte fokus på formidling og kommunikation, der kan synliggøre samfundspartnerskabet, dets parter og resultater såvel internt som for en bredere kreds af samarbejdspartnere, kunder, investorer, slutbrugere og samfundet som helhed. Det forventes derfor, at partnerskabet sørger for en aktiv formidling af resultaterne særligt i forhold til små og mellemstore virksomheder, men også i forhold til den bredere offentlighed. 10. Aftaleindgåelse og starttidspunkt For at sikre en hurtig opstart af samfundspartnerskabet, er tilsagn betinget af, at der senest 60 dage efter tilsagn indgås en aftale mellem Fonden og parterne. Aftalen regulerer forholdet mellem InnovationsFonden og det enkelte samfundspartnerskab om innovation. For at skabe størst mulig værdi for de deltagende virksomheder og forskningsinstitutioner, er det vigtigt, at parterne inden projektstart fastlægger en overordnet projektplan og ressourcefordeling, etablerer en handlekraftig organisation, samt aftaler ejerskab og anvendelse af de resultater, som samfundspartnerskabet frembringer. Aftalen er en vigtig forudsætning for, at samfundspartnerskabets parter kan etablere et oprigtigt og tillidsfuldt samarbejde, hvor man arbejder aktivt med hinandens fortrolige viden. 9 af 13

10 Forhandlingerne kan være tidskrævende, men resultatet er mere end en juridisk sikring af partnerskabets fokus og rettigheder til fremtidige resultater. Ofte er drøftelserne med til at præcisere mål, succeskriterier og roller yderligere. Dette styrker partnerskabet, giver en mere fokuseret opstart af aktiviteterne og øger sandsynligheden for, at parterne sammen opnår væsentlige resultater. Det kan være værdifuldt allerede i ansøgningsprocessen at starte en diskussion af den enkeltes rolle og forventninger til samfundspartnerskabet, fx: Hvilke resultater vil den enkelte part komme til at stå som ejer eller medejer af? Hvilke resultater har den enkelte part behov for at publicere? Hvilke resultater har den enkelte part behov for ejerskab eller rettigheder til? Hvis der er flere deltagende virksomheder, hvorledes er deres forretningsområder eventuelt forbundne eller afhængige? Er der behov for bilaterale aftaler, som regulerer en parts anvendelse af en anden parts viden eller samfundspartnerskabsresultater? Fondens tilsagn kan i visse tilfælde være betinget af, at samfundspartnerskabet justerer i plan, mål, ledelsesmodel, ressourcefordeling eller andet. Bevillingsperioden, og dermed opstart af samfundspartnerskabets aktiviteter, skal påbegyndes senest 120 dage efter tilsagnet. InnovationsFonden vil kunne kræve midler tilbage, hvis de aftalte tilskudsforudsætninger ikke overholdes. 11. EU s regler for statsstøtte InnovationsFonden finansieres af staten via årlige bevillinger på Finansloven. Da InnovationsFonden også yder støtte til private virksomheder, skal dens virkemidler og støtteprofil godkendes af Europakommissionen. Der tages forbehold for Europakommissionens endelige godkendelse af samfundspartnerskaber om innovation. InnovationsFondens statsstøtteordning forventes håndteret under den generelle gruppefritagelsesforordning, Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) 1. Forudsætningen for at der kan gives støtte til store virksomheder er ex ante dokumentation af opfyldelsen af den såkaldte tilskyndelsesvirkning, dvs. at støtten skal få støttemodtageren til at ændre adfærd, således at modtageren øger sit aktivitetsniveau inden for forskning, udvikling og innovation, fx ved forøgelse af projektomfang, forøgelse af projektets udstrækning, forøgelse af tempo, forøgelse af samlet beløb til forskning, udvikling og innovation, jf. den nærmere beskrivelse i EU-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation 2. Små og mellemstore virksomheder omfatter i henhold til EU-kommissionens definition virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og hvor mindst et af følgende to kriterier er opfyldt: 1) Den årlige omsætning er under 50 mio. euro og 2) Balancesummen er under 43 mio. euro. Hvis en virksomhed har koncernfællesskab med andre virksomheder, skal koncernen som af 13

11 helhed opfylde de nævnte betingelser. For de nærmere regler henvises til Ansøgningsforløb Ansøgere til samfundspartnerskaber om innovation 2014 skal i første omgang indsende en interessetilkendegivelse, som kortfattet redegør for parternes gode idé, jf. ansøgningsskema. Fondens bestyrelse udvælger herefter et antal samfundspartnerskaber, hvis parter vil blive opfordret til at indsende en egentlig ansøgning. Fonden indhenter vurderinger af ansøgningerne fra forskningsfaglige bedømmere. Disse vurderinger sendes i partshøring til samfundspartnerskabet, således at parterne får mulighed for at kommentere på vurderingen. På baggrund af det samlede materiale beslutter Fondens bestyrelse, hvilke idéer Fonden vil investere i. Vigtige datoer i ansøgningsforløbet 2. juni 2014 kl : Frist for upload af interessetilkendegivelse. 30. juni 2014: Udvalgte ansøgere modtager anmodning om egentlig ansøgning. Øvrige ansøgere modtager afslag på interessetilkendegivelsen. 22. august 2014 kl : Frist for upload af ansøgning. 3. oktober 2014: Endeligt tilsagn eller afslag fremsendes til samfundspartnerskaberne. Retningslinjer Udarbejdelse af interessetilkendegivelse beskriver interessetilkendegivelsens bestanddele, formkrav og indsendelsesproces. Fondens skemaer anvendes til udarbejdelse af interessetilkendegivelse og ansøgning. Alle relevante skemaer og dokumenter til udarbejdelse af en interessetilkendegivelse kan findes på Interessetilkendegivelse og ansøgning indleveres via InnovationsFonden skal have modtaget interessetilkendegivelsen senest Mandag den 2. juni 2014 kl Der ydes ikke tillægsbevillinger, men deltagere i samfundspartnerskaber om innovation kan søge nye bevillinger i fri konkurrence i InnovationsFondens senere uddelingsrunder. Interessetilkendegivelser og ansøgninger, der ikke overholder de beskrevne formkrav eller tidsfrister, kan afvises. 13. Spørgsmål og kontakt InnovationsFonden indgår gerne i en dialog om samfundspartnerskaber. Ved spørgsmål til opslag, retningslinjer, udarbejdelse og indsendelse af interessetilkendegivelse og ansøgning kan Signe Rømer Holm (telefon ) og Mathias Vinzent-Kerkov (telefon ) kontaktes i InnovationsFonden. 11 af 13

12 14. INNO+ og målsætninger for de fem samfundspartnerskaber om innovation I dialog med en bred kreds af samfundsinteressenter har INNO+ afdækket konkrete og markante samfundsudfordringer, hvor Danmark har et særligt potentiale for at skabe innovative løsninger på kort eller mellemlangt sigt. INNO+ er et væsentligt led i arbejdet med regeringens innovationsstrategi. Samfundsudfordringerne er samlet i et katalog, som kan findes her: Udgangspunktet er, at partnerskaberne skal realisere de målsætninger, der fremgår af INNO+ katalogets enkelte afsnit om de konkrete indsatsområder og de beskrevne aktiviteter. De fem INNO+ udfordringer er beskrevet i dybden i kataloget. Nedenfor ses en kort opsummering af målsætningerne: 1. Blå arbejdspladser via grønne løsninger Målsætningen for partnerskabet er at udvikle løsninger, som demonstrerer, at det er muligt frem mod 2020 for fremtidens skibe at realisere følgende: CO 2 -udledningen pr. transportenhed skal reduceres med mindst 30 procent i forhold til niveau. Målet er et mindstemål, og der skal sigtes mod at nå en CO 2 -reduktion på op i mod 50 procent, NO x - og SO 2 -udledningen skal reduceres med 80 procent i forhold til dagens standard, støjen fra skibspropellere skal reduceres med 3 db i forhold til dagens standard. Mulige, endnu skrappere krav, som kan blive stillet i emissionskontrolområderne, skal også indgå som reduktionsmål for partnerskabet, så danske skibe kan imødekomme fremtidige krav fra IMO. 2. Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Målsætningen for partnerskabet er at etablere et fuldt funktionelt modellandskab, hvor der i løbet af tre til fem år er implementeret løsninger, som demonstrerer, at planteproduktionen kan differentieres i forhold til dyrkningsarealernes produktionsegenskaber. Specifikke delmålsætninger er: at de opnåede innovative løsninger løbende implementeres i rådgivning, IT, landbrugsmaskiner og regulering, at få indsamlet viden til udvikling af en mulig ny regulering ved differentieret dyrkning. 3. Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin Målsætningen for partnerskabet er på 5 år at gøre Danmark til det foretrukne land for tidlig klinisk afprøvning af nye lægemidler inden for en række sygdomsområder. Partnerskabet skal etablere 3-5 pilotcentre for eksperimentel behandling og kliniske proof of concept-studier (fase II) af en kvalitet, der kan tiltrække studier af nye lægemiddelstoffer i centrene. Der skal med pilotcentrene udvikles et koncept for eksperimentelle behandlingscentre, der kan tilbyde danske og internationale lægemiddelvirksomheder adgang til at få gennemført state-ofthe-art kliniske proof of concept-studier i Danmark. Pilotcentrene etableres f.eks. inden for områderne onkologi, parkinsonisme, dermatologi, allergi og diabetes, hvor Danmark har stærke kliniske forskningsmiljøer og danske lægemiddelvirksomheder. Sigtet er herefter, baseret på dokumenteret effekt, at konceptet spredes og implementeres på flere sygdomsområder. 12 af 13

13 4. Vandeffektiv industriel produktion Det er målsætningen inden for tre til fem år at udvikle og demonstrere løsninger, der gør det muligt: at mindst 15 % af vandforbruget i industrien kan baseres på anvendelse af genbrugsvand i den rette kvalitet at reducere forbruget af grundvand i industrien med mindst 20 % gennem vandbesparelser, genbrug af vand og udveksling af vand gennem industriel symbiose. 5. Innovatorium til bygningsrenovering i verdensklasse Målsætningerne for partnerskabet er, at branchen på tre til fem år demonstrerer bæredygtige og omkostningseffektive renoveringsløsninger for et mindre antal fuldskala-demonstrationsprojekter, som kan: reducere det samlede energiforbrug i eksisterende bygninger med 50 % efter renovering, som i dag efter endt renovering kan reduceres med cirka 30 % reducere ressourceforbruget under hele renoveringsprocessen med 30 procent med hensyn til forbrug af materialer, energi m.v. skabe en produktivitetsforøgelse i renoveringsarbejdet på 20 procent. Dette opslag findes på dansk og engelsk. Ved uoverensstemmelser mellem de to versioner af opslaget er den danske version gældende. 13 af 13