Bilagssamling. Bilag til evalueringen af forsvarets linjeofficersuddannelser vedrørende peer-vurderinger DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagssamling. Bilag til evalueringen af forsvarets linjeofficersuddannelser vedrørende peer-vurderinger DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT"

Transkript

1 Bilagssamling Bilag til evalueringen af forsvarets linjeofficersuddannelser vedrørende peer-vurderinger 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Bilagssamling Bilag til evalueringen af forsvarets linjeofficersuddannelser vedrørende peer-vurderinger 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Indhold Bilagssamling 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Om bilagssamlingen 3 Bilag 1 4 Bilag 2 10 Bilag 3 17 Bilag 4 24 Bilag 5 29

4

5 Om bilagssamlingen Som led i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) evaluering af forsvarets linjeofficersuddannelser er der gennemført fire peer-vurderinger. I denne bilagssamling indgår metodegrundlaget for peer-vurderingerne og de konkrete vurderinger. Det skal bemærkes at EVA med tilsagn fra forfatterne har bearbejdet peer-vurderingerne med henblik på en ensartet typografi, på ensartet betegnelse af de enkelte linjeofficersuddannelser og på anonymisering af det personrelaterede datamateriale som ligger til grund for vurderingerne i form af opgaveeksempler på videreuddannelsestrin I/L- og Stabskursus II-niveau. Men ellers fremstår peer-vurderingerne indholdsmæssigt som modtaget fra forfatterne. Bilagssamlingen indeholder følgende enkeltbilag: Bilag 1 giver en uddybende beskrivelse af metode og vurderingsgrundlag for peervurderingerne. Bilag 2 er en peer-vurdering af fagområdet statskundskab på linjeofficersuddannelserne ved ph.d., forsker og projektkoordinator Mikkel Vedby Rasmussen, Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI). Bilag 3 er en peer-vurdering af fagområdet statskundskab på linjeofficersuddannelserne ved ph.d., lektor Birthe Hansen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Bilag 4 er en peer-vurdering af fagområdet ledelse på linjeofficersuddannelserne ved professor Hans Gullestrup, Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet. Bilag 5 er en peer-vurdering af fagområdet ledelse på linjeofficersuddannelserne ved ph.d., lektor Anne Reff Pedersen, Institut for Organisation og Arbejdssociologi ved Handelshøjskolen i København. Bilagssamling 3

6 Bilag 1 I dette bilag præsenteres metodegrundlaget for de gennemførte peer-vurderinger. Formål Dokumentationsgrundlaget for evalueringen af forsvarets linjeofficersuddannelser består af tre hovedelementer: selvevalueringer, institutionsbesøg og peer-vurderinger. Formålet med peer-vurderingerne er at få indsigt i det faglige og akademiske niveau i uddannelseselementer med civil relevans i forsvarets linjeofficersuddannelser. Peervurderingerne fungerer som én af flere indikatorer på om det pågældende militære uddannelsestrin imødekommer et akademisk niveau. Peer-vurderingerne kan altså ikke i sig selv udløse et bestemt ækvivalensniveau, men indgår i evalueringsgruppens helhedsvurdering af linjeofficersuddannelserne. For oplysning om hvordan peer-vurderingerne mere konkret er anvendt i evalueringen af linjeofficersuddannelserne henvises til evalueringsrapportens afsnit 3.1, herunder afsnit Valg af fagområde Fagområderne statskundskab og ledelse er valgt som genstand for peer-vurdering. Begrundelsen er at begge fagområder indgår i samtlige værns linjeofficersuddannelser, at begge fagområder omfatter en relativt stor del af undervisningen, at kundskabsområderne er centrale for linjeofficererne, og at de studerende udarbejder større afhandlinger inden for netop disse fagområder, hvorfor også afhandlinger vil kunne indgå i vurderingerne. Endelig findes fagene på alle tre uddannelsestrin: officersgrunduddannelsen, videreuddannelsestrin I/L og Stabskursus II, hvorved der kan vurderes progression gennem uddannelsesforløbene. Valg af eksperter De i alt fire peer-vurderinger er fordelt på to vurderinger af fagområdet statskundskab og to vurderinger af fagområdet ledelse. Alle vurderinger er gennemført af fagligt anerkendte eksperter med ansættelse på civile forskningsinstitutioner. Desuden har alle fire eksperter undervisningserfaring på universitært niveau. I indledningen af hver peer-vurdering (bilag 2-5) er der kort redegjort for hvem der har gennemført den pågældende peer-vurdering og vedkommendes ansættelsesforhold. Ledelse og statskundskab på linjeofficersuddannelserne I de tre værn og på de tre uddannelsestrin er der stor forskel på hvad fagene ledelse og statskundskab indeholder. Især for faget ledelse gælder det at der på faggruppeniveau er en indholdsvariation. Afgrænsningen af hvad der skal evalueres af faget, er derfor sket ud fra en vurdering af hvad der traditionelt forbindes med faget ledelse, men med respekt for den særlige militærfaglige kontekst. På baggrund af disse overvejelser er faget ledelse afgrænset til at omfatte følgende uddannelseselementer, som illustreres med grå markering i tabel 1. Bilagssamling 4

7 Tabel 1 Afgrænsning af fagområdet ledelse Faggruppe Fag Vurdering FLOS, OGU FLOS, VUT I HRN, OGU Ledelse og uddannelse (254 timer) Ledelse og management (494 timer) Ledelse og uddannelse Ledelse (138 timer) Psykologi (40 timer) Pædagogik (76 timer) Ledelse (221 timer) Sagsbehandling Ressourcestyring Miljø (14 timer) Sprog (189 timer) Idræt Studie og udvikling Ledelse og uddannelse,174 (timer) HRN, VUTI Basisfag Ledelse og uddannelse, 60 (timer) SVN, OGU Fællesfag Ledelse, uddannelse og samarbejde, 200 (timer) SVN, VUT I Stabskursus II Kilde: EVA Ledelse og organisation, Organisation og styring, Ledelse og organisation, (157 timer) Organisation og styring, 269 (timer) Ledelse: Forudsætning for ledelse (24 timer) Ledelse af problembehandling (18 timer) Forudsætning for fremtidig virke (18 timer) Psykologi: Personlighedspsykologi (20 timer) Socialpsykologi (10 timer) Kamppsykologi (10 timer) Pædagogik: Udviklingsledelse (30 timer) Uddannelseslære (30 timer) Præsentationsteknik (16 timer) Ledelse: Ledelsesteori (64 timer) Organisationsteori (20 timer) Org.- og arbejdspsykologi (30 timer) Kvalitetsstyring (18 timer) Personlig udvikling, (30 timer) Interviewteknisk træning (9 timer) Kursus i projektledelse Kursus i konferenceledelse(20 timer) Ledelse og Samarbejde (ledelses og organisationsteori) (104 timer) Psykologi, (40 timer) Uddannelseslære (90 timer) Moral og etik (8 timer) Ledelse og uddannelse (60 timer) Ledelse, samarb. og psykologi (140 timer) Pædagogik og uddannelseslære (40 timer) Taleteknik (20 timer) Ledelse (90 timer) Organisationsteori (30 timer) Projektledelse (25 timer) Briefingteknik (ledelse) (6 timer) Interviewteknisk træning (ledelse) (6 timer) Ledelse og organisation (56 timer) Økon.styring og tværfagl. ledelse, (70 timer) Slutkontrol (7 timer) Samfundsøkon. og økon. Teori (41 timer) Erhvervs-, personel og forvalt.ret (54 timer) Forsvarets organisation og styring (7 timer) Personelforhold i forsvaret (14 timer) Temarelaterede forelæsninger (20 timer) Faget statskundskab fremtræder som et selvstændigt fag på alle uddannelsestrin. Dog er krigshistorie i hæren videreuddannelsestrin I/L koblet til statskundskab i modsætning til de øvrige værn, hvor det er et selvstændigt fag. For at undgå forskelsbehandling vurderes krigshistorie ikke. Fagene globale og regionale sikkerhedspolitiske perspektiver der udbydes på det værnsfælles Stabskursus II indgår i peer-vurdering af statskundskab da det er områder som også indgår i de civile statskundskabsuddannelser. Bilagssamling 5

8 På baggrund af disse overvejelser er faget statskundskab afgrænset til at omfatte følgende uddannelseselementer i linjeofficersuddannelserne, som er illustreret ved at være markeret med gråt i tabel 2. Tabel 2 Afgrænsning af fagområdet statskundskab Fagkreds Fag Vurdering FLOS, OGU Statskundskab (180 timer) FLOS, VUT Statskundskab (90 timer) I/L HRN, OGU Statskundskab og militær- og krigshistorie Statskundskab (144 timer) Militær-/ krigshistorie (85 timer) HRN, VUT I/L Basisfag Krigshistorie og statskundskab (135 timer) SVN, OGU Fællesfag Statskundskab: Samfundskundskab (35 timer) Folkeret (15 timer) SVN, VUT I/L Statskundskab Statskundskab (75 timer) Studietur til Bruxelles og Mons (30 timer) Stabskursus II/L Kilde: EVA Statskundskab (180 timer) Globale sikkerhedspolitiske perspektiver (130 timer) Regionale sikkerhedspolitiske perspektiver (70 timer) Statskundskab (180 timer) Globale sikkerhedspolitiske perspektiver (130 timer) Regionale sikkerhedspolitiske perspektiver (70 timer) Statskundskab (144 timer) Statskundskab Samfundskundskab (135 timer) Statskundskab (75 timer) Statskundskab: Strategibegrebet (5 timer) International politik ( 24 timer) Intro til nationaløkonomi og kulturgeografi (16 timer) Strategisk analyse (33 timer) Det strategiske områdestudie (9 timer) Internationale aktører (30 timer) områdeorienteringer (18timer) Krigsteori (37 timer) Den politiske beslutningsproces i DK (8 timer) Globale sikkerhedspolitiske perspektiver (130 timer) Regionale sikkerhedspolitiske perspektiver (70 timer) Globale sikkerhedspolitiske perspektiver: Konfliktårsager( 24 timer) Konfliktløsning (42 timer) Konfliktløsning i FN-regi (32 timer) Projekt Kaukasus (32 timer) Regionale sikkerhedspolitiske perspektiver: Intro til tema (1 time) Sikkerhedspolitik i nærområdet (23 timer) Projekts Baltikum (tværfagligt projekt) (46 timer) Vurderingsgrundlag og -parametre Ledelse og statskundskab indgår i en særlig militærfaglig kontekst på officersuddannelserne. Det er vigtigt at denne faglige kontekst respekteres. Principielt sker der ved sammenligning mellem civile og militære uddannelser på fagniveau en bevægelse ind i en gråzone mellem ækvivalens og merit. Det er en balance som er hårfin, men som undgås ved ikke at sammenligne de militære fag statskundskab og ledelse direkte med tilsvarende civile fag på studieordningsniveau. Det vil sige at der ikke vurderes i forhold til enkelte institutioners udmøntning af fagenes formål, målsætninger og det faglige indhold, men i forhold til overordnede karakteristika ved universitetsuddannelser. Bilagssamling 6

9 Peer-vurderingerne skal give indsigt i om de militære fagelementers faglige og akademiske niveau svarer til de faglige og akademiske krav som stilles i universitært regi 1. Selvom vurderingerne ikke eksplicit refererer til uddannelser på bachelor-, kandidat-, side- eller hovedfagsniveau, kan vurderingerne dog knytte konkretiserende og præciserende kommentarer til sin vurdering af det faglige og akademiske niveau på den pågældende uddannelse. Vurderingsgrundlaget for peer-vurderinger udgøres af tre kilder: fagbeskrivelser, pensumoversigter skriftlige afhandlinger. Fagbeskrivelser og pensum er ens i indhold og niveau for alle studerende på linjeofficersuddannelserne, hvorimod de skriftlige afhandlinger løses på individuelt niveau. Afhandlinger har derfor karakter af at være stikprøver. Der er udarbejdet to forskellige sæt vurderingskriterier for de forskellige typer af vurderingsmateriale. Peer-vurdering af fagbeskrivelser og pensumoversigter Ved at skele til de krav der findes i udannelsesbekendtgørelser der beskriver de formelle formål for bacheloropgaven og kandidatspecialet, har EVA formuleret et grundlag for sammenligning af fagligt og akademisk niveau mellem de civile- og militære uddannelsessystemer. Der er tre centrale overordnede aspekter ved universitetsuddannelser som beskrives i bekendtgørelserne: Selvstændighed er den tydeligste fordring der adskiller bachelorstudierne fra kandidatstudierne. Det er også den relevante forskel imellem karaktererne i den øverste gruppe (10-13). Fordybelse og specialisering bliver tit fremdraget som et væsentlig aspekt. Deltagelse i videnskabeligt udviklingsarbejde er en væsentlig kompetence for dimittender fra kandidatuddannelser. Fra bachelor- til kandidatuddannelsen øges kravet om selvstændighed, fordybelse og videnskabeligt arbejde. For bacheloruddannelsen er det bredden der bliver lagt vægt på ud over de to overordnede formål at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og at give forudsætninger for at gennemføre kandidatuddannelsen. Og på kandidatuddannelsen er det det videnskabelige udviklingsarbejde der pointeres. For at kunne fastslå det faglige og akademiske niveau har EVA foreslået at nedenstående tre dimensioner 2 indgår i vurderingerne af fagene ledelse og statskundskab på linjeofficersuddannelserne. Underpunkterne til de tre kategorier er blot retningsgivende. Faglig bredde Her vurderes den faglige dækningsgrad for hvert uddannelseselement. Vurderingsgrundlaget er: Relevante fagbeskrivelser, idet følgende lægges til grund for vurderingen fagbeskrivelsernes samlede, teoretiske og empiriske dækning af det pågældende fagområde. Pensumoversigter, idet følgende lægges til grund for vurderingen pensums samlede, teoretiske og empiriske dækning af det pågældende fagområde. Faglig dybde og sværhedsgrad Her vurderes det faglige teoretiske og empiriske niveau for hvert uddannelseselement. Vurderingsgrundlaget er: Relevante fagbeskrivelser, idet følgende lægges til grund for vurdering i hvilken grad fagbeskrivelsen udtrykker faglig progression inden for fagområdet 1 Ved universitært forstås lange videregående uddannelser gennemført på uddannelsesinstitutioner omfattet af Lov om universiteter. 2 De tre dimensioner er inspireret af Hanne Foss Hansens Forskningsevaluering i teori og praksis. Dimensionerne er i denne udlægning dog så kraftigt modificeret at ligheden med forfatterens kun er partiel. Bilagssamling 7

10 i hvilken grad fagbeskrivelsen udtrykker specialisering inden for fagområdet fagbeskrivelsernes angivelse af formål og målsætninger med henblik på formulering af krav til de studerendes faglige viden og kompetence Pensumoversigter, idet følgende lægges til grund for vurderingen pensums fordeling på lærebøger og egentlige selvstændige videnskabelige pensums sammensætning, herunder forholdet mellem teoretiske og empiriske kilder samt dansk og engelsksproget faglitteratur pensums faglige kompleksitet. Refleksion og perspektivering af faget Her vurderes de erkendelsesmæssige forudsætninger og implikationer i hvert uddannelseselement. Vurderingsgrundlaget er: Relevante fagbeskrivelser, idet følgende lægges til grund for vurderingen hvilken vægt der lægges på at udvikle den studerendes evne til selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne formulere, analysere og formidle problemstillinger ved anvendelse af fagets teorier, begreber og metoder hvilken vægt relevant metode og videnskabsteori har i fagområdet hvilket metodisk og videnskabsteoretisk niveau der nås inden for fagområdet hvilket formål inddragelsen af metode og videnskabsteori har for fagområdet. Pensumoversigter, idet følgende lægges til grund for vurderingen hvilken vægt metode og videnskabsteori har i pensum hvilket metodisk og videnskabsteoretisk niveau pensum har. Peer-vurdering af skriftlige afhandlinger Parallelt med vurderingen af fagbeskrivelser og pensum er der også gennemført vurderinger af skriftlige afhandlinger på videreuddannelsestrin I/L og Stabskursus II. De skriftlige afhandlinger som vurderes, er hovedopgaver. Vurderingen af hovedopgaver skal bidrage til at beskrive det faglige og akademiske niveau på videreuddannelsestrin I/L og Stabskursus II. Grundlaget for vurderingen af hovedopgaver er: en hovedopgave i statskundskab bedømt til karakteren 8 og en hovedopgave bedømt til karakteren 11 fra Flyvevåbnets Videreuddannelsestrin I/L, Hærens Videreuddannelsestrin I/L og Søværnets Videreuddannelsestrin I/L samt fra Stabskursus II. en hovedopgave i ledelse bedømt til karakteren 8 og en hovedopgave bedømt til karakteren 11 fra Flyvevåbnets Videreuddannelsestrin I/L, Hærens Videreuddannelsestrin I/L og Søværnets Videreuddannelsestrin I/L samt fra Stabskursus II. Opgaverne er alle fra og 2001-eksaminerne. Hvis karakteren 11 ikke er givet på pågældende årgang, er der udvalgt en opgave til karakteren 10. Ligesom i vurderingen at fagelementer er det også de tre overordnede karakteristika ved universitetsuddannelserne, selvstændighed, fordybelse og videnskabeligt arbejde, der danner baggrund for kriterier for bedømmelse samt specifikke lovmæssige krav til specialet. Derudover bliver eksamensbekendtgørelsens karakterskala brugt som vurderingsgrundlag. Hovedopgaver vurderes både i forhold til bachelorhovedopgaven og specialeniveau (kandidat). Følgende dimensioner indgår i vurderingen af hovedopgaver: Videnskabelig færdighed Den studerendes kan anvende videnskabelige metoder og teorier under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Den studerende kan deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde på grundlag af videnskabelige teoretiske og/eller eksperimentelle metoder. Hvis empiri indgår i opgaven, bliver det behandlet i tilstrækkeligt samspil med videnskabelig teori og metode. Bilagssamling 8

11 Fagligt niveau fagligt ambitionsniveau faglig dybde og bredde. Selvstændighed at den studerende selvstændigt, systematisk og kritisk kan formulere, analysere og formidle en selvvalgt problemstilling ved anvendelse af fagets teorier, begreber og metoder. Formmæssige krav sproglig formidling og formuleringsevne litteraturliste resumé. Udtalelser Forfatterne til peer-vurderingerne er bedt om følgende udtalelser: For det første skal en peer give vurdering og udtalelse om det faglige og akademiske slutniveau i fagområdet ledelse/statskundskab for hvert værn og uddannelsestrin, altså i alt syv udtalelser om slutniveau. Udtalelserne om det faglige og akademiske slutniveau skal baseres på evalueringerne af både fagbeskrivelser, pensum og hovedopgaver. For det andet skal en peer give vurdering og udtalelse om den faglige progression inden for fagområdet gennem uddannelsestrinene. Vurderingen ønskes for hvert værn fra og med officersgrunduddannelsesniveau til og med Stabskursus II, altså i alt tre vurderinger og udtalelser. Udtalelserne om faglig progression skal baseres på evalueringerne af både fagbeskrivelser, pensum og hovedopgaver. Bilagssamling 9

12 Bilag 2 Peer evaluering af fagområdet statskundskab på linjeofficersuddannelserne. V/ Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d., Forsker, projektkoordinator ved Institut for Internationale Studier. Dette er til syvende og sidst en vurdering af hvorvidt forsvarets officersuddannelser uddanner dets studerende til universitetsniveau. Vurderingen er foretaget på baggrund af fagplaner, pensumlister og udvalgte opgaver. Materialets sparsomme karakter giver min vurdering en meget begrænset reliabilitet. Netop pga. materialets sparsomme karakter har jeg ikke ønsket at foretage anden vurdering end hvorvidt uddannelserne befandt sig på samme niveau som universitetsuddannelser i statskundskab. Materialets sparsomme karakter har i endnu højere grad end det normalt vil være tilfældet umuliggjort at jeg foretog min vurdering alene på grundlag af materialet. Jeg har derfor trukket på min egen erfaring med det militære uddannelsessystem og dets kandidater. Jeg har størst erfaring med Stabskursus II hvor jeg har fungeret som ekstern underviser i en årrække. Desuden har jeg været censor ved flyvevåbnets officersskole og holdt et foredrag ved søværnets officersskole. Disse erfaringer udgør ikke et systematisk grundlag for bedømmelse, men det er dem der har sat min vurdering i perspektiv. Den anden side af dette perspektiv har været min egen erfaring med forskning og undervisning inden for fagområdet på Københavns Universitet og Dansk Udenrigspolitisk Institut/Institut for Internationale Studier. Efter min egen vurdering er det denne erfaring der borger for vurderingens validitet. Imidlertid er jeg meget bevidst om at denne erfaring begrænser validiteten i det omfang min erfaring, eller den lære jeg har draget af denne erfaring, viser sig uapplikabel. I det følgende vil jeg, som EVA har bedt mig om, først tage stilling til spørgsmålet om progression i forsvarets statskundskabsuddannelse. Jeg har valgt at lave en samlet vurdering af progression, da forskellene i de værnsspecifikke uddannelser ikke er af en karakter hvor værnsspecifikke afsnit ville give andet end formel mening. Jeg sammenligner i stedet de tre værns uddannelser i progressionsafsnittet og løbende i de andre afsnit. Frem for alt forholder jeg videreuddannelsestrin I/L-niveauet til det værnsfælles Stabskursus II. Derefter vil jeg vurdere om Stabskursus II s undervisning er på universitetsniveau. Efterfølgende gennemgår jeg videreuddannelsestrin I/L -uddannelser fra hver værn, og dernæst officersgrunduddannelserne. Progression Målet med forsvarets uddannelser er ikke alene at have uddannelser på et særligt niveau universitetsniveau eller et andet niveau. Målet er at uddanne officerer der kan lede store såvel som små enheder i kamp og som kan bidrage med militær ekspertise, analytisk indsigt og politisk forståelse for den sikkerhedspolitiske beslutningsproces i Danmark, såvel som i de internationale organisationer Danmark deltager i. Disse mål stiller forskellige krav til det militære uddannelsessystem. På et niveau skal det uddanne gode militære ledere der kan lede enheder inden for det enkelte værn. På sine højere niveauer skal det militære uddannelsessystem uddanne ledere der kan lede værnsfælles operationer, såvel som forsvaret som helhed. Disse militære ledere skal desuden indgå i en forvaltningsmæssig og politisk proces med det militære systems omverden. I modsætning til hvad der er tilfældet i det civile uddannelsessystem, er progression i det militære uddannelsessystem således ikke så meget et spørgsmål om sammenhæng i de kompetencer de enkelte uddannelsesniveauer giver for at uddanne sig videre på næste niveau. I det militære system er der snarere tale om at forskellige ledelsesniveauer fordrer forskellige kompetenceniveauer. Personer på de lavere ledelsesniveauer behøver således næppe en akademisk uddannelse, mens de der skal fungere i forsvarsministeriet, forsvarskommandoen, i NATO eller tilsvarende ledelsesposter har et behov for samfundsfaglig uddannelse. Bilagssamling 10

13 På de øvre niveauer i forsvaret bliver kravet til en sådan samfundsfaglig uddannelse stadig større. Efterhånden som skellet mellem krig og fred er blevet mindre tydeligt, er militære og civile kompetencer blevet mere og mere vævet ind i hinanden i den sikkerhedspolitiske beslutningsproces. Vi så dette under den Kolde Krigs kriser, og op gennem 1990 erne er krisestyring der spiller på alle sikkerhedspolitikkens strenge blevet dagens orden. Den sikkerhedspolitiske dagsorden som terrorismen sætter, vil gøre det stadig vigtigere for officerer at kunne indgå i en politisk beslutningsproces med mange facetter. I USA har man søgt at give officerer med ledelsespotentiale uddannelsen til at håndtere deres rolle i den politiske proces ved at have ganske omfattende akademiske militære uddannelser med et stort element af civile forskere til at forestå undervisningen. Samtidig har man sendt dygtige officer ind i det civile uddannelsessystem for f.eks. at forske til en ph.d.- grad. Progression i det militære uddannelsessystem kan således ikke umiddelbart sammenlignes med progression i det civile uddannelsessystem. Netop derfor står man over for den udfordring at få de studerende primært på Stabskursus II til at øge deres kompetencer ganske dramatisk i løbet af ganske kort tid. Noget lignende gør sig formentlig gældende på videreuddannelsestrin I/L i alle værn. For alle tre værn gælder det at fagplanerne definerer en ganske klar forskel mellem officersgrunduddannelserne og videreuddannelsestrin I/L. Officersgrunduddannelserne skal sikre en basal viden, men videreuddannelsestrin I/L skal udvikle den selvstændige brug af denne viden i analyser der kan bruges til at træffe beslutninger på baggrund af. For alle tre værn gælder det at officersgrunduddannelserne emnemæssigt fokuserer på danske forhold, men videreuddannelsestrin I/L har et bredere og mere teoretisk fokus. Der er tillige en sammenhæng i det faglige fokus. Hæren lægger således vægt på den historiske dimension i både officersgrunduddannelsen og videreuddannelsestrin I/L, mens søværnet lægger vægt på den danske vinkel. Flyvevåbnets officersgrunduddannelse er den eneste hvor det at give den studerende lyst til fortsat uddannelse og personlig udvikling er et eksplicit mål i fagplanen. Det betyder imidlertid ikke at de andre uddannelser ikke kan lægge vægt på det i undervisningen. Der er nuancer til forskel værnene imellem. Hæren synes således f.eks. ud fra fagplanen at lægge mere vægt på analyse og metode på officersgrunduddannelsen, end de andre værn. På baggrund af det foreliggende materiale kan man imidlertid ikke konkludere at disse nuanceforskelle i fagplanerne kommer til udtryk i undervisningen. Alle værn bruger stort set den samme litteratur på samme niveau. Desuden synes de tre officersskoler at stille samme krav til opgaver. Det er slående at der tilsyneladende ikke er afgørende forskel i hvordan man forbereder og skriver en opgave på de forskellige niveauer. Fulgte man en persons opgaveskrivning fra officersgrunduddannelsen til Stabskursus II, ville man givet kunne konstatere en stor udvikling, men når man som jeg har læst seks opgaver fra forskellige studerende på videreuddannelsestrin I/L og Stabskursus II, er det ikke umiddelbart til at se hvilket niveau eller hvilket værn forfatteren kommer fra. Der synes således at være ensartede normer for hvordan en opgave skrives i forsvaret, men måske ikke i så høj grad normer for hvordan den gøres bedre og hvad der konstituerer en god opgave. Sådanne normer er, eller bør være, kendetegnende for forskningsbaseret undervisning som det foregår på et universitet. Denne konklusion må imidlertid tages med det massive forbehold at undertegnede kun har læst et mindre antal opgaver, og at opgaver fra officersgrunduddannelserne ikke er indgået i bedømmelsen. Man kan meget vel tænke sig en stor forskel på OGU-opgaver og VUTopgaver. Hvad pensum angår, er forskellen mellem videreuddannelsestrin I/L og Stabskursus II slående. På Stabskursus II læser man i vidt omfang krigsteoretiske klassikere. Det er yderst krævende. Desuden fremgår det af pensum at man læser en del nyere forskningslitteratur, såvel som mere introducerende tekster. På videreuddannelsestrin I/L er teksterne langt mindre krævende og langt mere introducerende. For en studerende på Stabskursus II med videreuddannelsestrin I/L som eneste tidligere videreuddannelseserfaring må dette være en stor udfordring. Bilagssamling 11

14 Forsvarets linjeofficersuddannelser synes således på det foreliggende grundlag at ligne hinanden meget på samme niveau desuden synes der at være fælles normer for hvordan opgaver på videreuddannelsestrin I/L og Stabskursus II skrives. Imidlertid er der en markant forskel mellem niveauerne. Særligt mellem videreuddannelsestrin I/L og II. Stabskursus II Stabskursus II er i sin opbygning og i sine ambitioner at sammenligne med en masteruddannelse som man kender dem fra den angelsaksiske verden. I modsætning til en dansk kandidatuddannelse, er her ikke tale om kandidatuddannelsen som kulminationen på et uddannelsesforløb, hvor kompetencer og viden kan bygges op over minimum 5 år. Her er tale om et kvalitativt spring fra en type uddannelse til en anden. Kurset må derfor tage udgangspunkt i at de studerende skal lære uddannelsens emne og metoder fra grunden. Hvad man kan forlige sig på, er en professionel baggrund for emnet og en skare studerende der er blevet udvalgt pga. deres kvalifikationer og har ambitioner om at bruge Stabskursus II til deres videre karriere i forsvaret. Det er ikke ulig den situation som f.eks. et britisk universitet står i når det skal planlægge et masterforløb i strategiske studier hvor studerende med alle mulige forskellige BA-baggrunde kan søge ind. De væsentlige forskelle på uddannelsen på Stabskursus II og på en britisk masteruddannelse er at de studerende på Stabskursus II ikke har en akademisk baggrund og ikke udelukkende undervises i international politik og sikkerhedspolitik, men tillige skal have en række andre fag. Stabskursus II må derfor nødvendigvis have et introducerende præg. Pensum og undervisning ligner således som udgangspunkt det man vil finde på danske universiteters BAundervisning i international politik. Man kan diskutere sammensætning af et sådant pensum i evigheder. Man kan således undre sig over at Stabskursus II ikke benytter en samlende lærebog til at give overblik. I mangel af en sådan er der en meget stor forskel på sværhedsgraden i teksterne på pensum. På den anden side viser pensum en prisværdig vilje til at mere empiriske tekster på pensum. Overordnet virker pensum fuldt tilfredsstillende for et introducerende (og for enkelte titlers vedkommende et højere) universitært niveau. Men Stabskursus II vil mere end blot introducere. Det fremgår af målene for temaet statskundskab at de studerende skal opnå forståelse og kunne anvende denne bl.a. til analyser af politisk-strategiske problemstillinger. Disse analyser skal gennemføres, fordi de studerende i løbet af kurset er blevet bibragt en forståelse af og [evne til at] anvende systematikken i generel problemløsning og analysemetodik. Mao. bevæger fagbeskrivelsen sig fra viden til refleksion og analytisk evne. Det er den taksonomi karakterbekendtgørelsen benytter. Udfordringen for undervisningen på Stabskursus II består således i at springe fra indlæring af basal viden om emnet og dens teorier og metoder til at kunne mestre disse teorier og metoder i konkrete analyser inden for emnet. Og gøre det på ganske kort tid. Det er en undervisningsmæssig udfordring som Stabskursus II s statskundskabs institut primært søger at løse ved at give de studerende konkrete opgaver at løse både i form af gruppearbejde (syndikater) og i form af skriftlige arbejder (områdestudie, hovedopgave). Jeg har en personlig erfaring med syndikaternes arbejde både på FAK og på Baltic Defence College i Estland, hvor man har overtaget arbejdsformen. Begge steder er det mit klare indtryk at syndikaterne er en af de mest velorganiserede og udbytterige typer gruppearbejde jeg er stødt på. Der bliver investeret de fornødne underviserressourcer til at der kan gives nye in-put i løbet af gruppearbejdet. Grupperne arbejder resultatorienteret og med stort diskussionslyst og entusiasme. De skriftlige arbejder fungerer mindre godt. Indholdsfortegnelserne for de to opgaver jeg har fået til vurdering er meget illustrative for problemerne. Begge opgaver har en meget klar disposition og tydelig markering af kapitler. Det er en vigtig færdighed, men det afslører også opgaverne primært fremlægger materiale snarere end at analysere det. Det er en vigtig færdighed for officererne på Stabskursus II at lære at kunne fremlægge en problemstilling. Imidlertid bliver denne fremlæggelse en anelse leksikal hvis den ikke er baseret på en klar skelnen mellem væsentligt og uvæsentligt. Fremlæggelsen bliver kun relevant hvis redegørelsen bliver brugt som basis for en analyse. Det er med analysen at den studerende skal vise at hans analyse gør en kvalitativ forskel. Hvis ikke, er den netop blot et opslagsværk. Bilagssamling 12

15 Anvendelsen af teori og metode er derfor vigtige. Ser man imidlertid på hvad der benævnes teori i den af EVA udleverede opgave om mediernes rolle under konflikter er teori blevet reduceret til et appendiks der rettelig burde benævnes definitioner. Der er ingen teoretisk begrundelse for disse definitioner, om end det antydes at der ligger teoretisk litteratur bag. Der gøres en række overvejelser om casestudier og forskellige former for empiri, men disse har primært karakter af en identifikation af problemernes eksistens. Der reflekteres ikke meget over problemerne. Der er tilsvarende ringe refleksion over begreber. Et eksempel er hvordan begrebet slyngelstater bruges ukritisk i opgaven om National Missile Defence (NMD). Det sker i forbindelse med en diskussion af rationalitetsbegrebet. Her er det givet rigtigt set at forskellige rationalitetsformer gør en forskel for hvorledes atomar afskrækkelse fungerer og dermed har stor betydning for NMD-debatten. Men ved kun at bruge en halv side på dette emne, kommer denne gode pointe aldrig i spil analytisk. Derfor opstår der et massiv skel mellem teori og empiri. Generelt bliver de to elementer kun flygtigt bundet sammen i opgaverne. Det er givet en god idé at bruge case-baseret undervisning på Stabskursus II. De studerende har en stor praktisk erfaring og ved at lade dem trække på den kan de givet bedre relatere den teoretiske tilgang til sikkerhedspolitik til sikkerhedspolitikkens praksis. Imidlertid kræver den case-baserede arbejdsform en stor refleksion over hvordan casen løses. Ellers vil praktikere som de officerer der uddannes på Stabskursus II blot falde tilbage på deres rutiner i løsningen af den konkrete problematik. En sådan refleksion mangler på Stabskursus II. Det afspejles i gennemgangsplan og pensum, såvel som i syndikat-arbejdet og i de skriftlige opgaver. Gennemgangsplanen indeholder en lektion i epistemologi og videnskabsteori og en lektion i sikkerhedspolitisk analyse. Ingen af disse lektioner er placeret på en måde der indikerer over for den studerende at dette er andet end en indgangsbøn inden man kommer til substansen. Men på en videregående uddannelse er metode og analysestrategi i vidt omfang substansen. Selvom der er sporadiske overvejelser om epistemologi og ontologi i enkelte af de værker der findes på pensum, er der ingen systematisk indføring i videnskabsteori eller metode. Det signalerer over for de studerende at emnet ikke er vigtigt, men frem for alt giver det meget ringe muligheder for at sætte sig ind i et emne som langt de fleste studerende på lange videregående uddannelsers kandidatdel finder vanskeligt. Har man valgt en langt mindre boglig karriere som officer, er videnskabsteori og metode formentlig ikke mindre vanskeligt at gå til. Det er hvad undervisning i metode og videnskabsteori angår at Stabskursus II adskiller sig afgørende fra en angelsaksisk masteruddannelse i strategiske studier. Den angelsaksiske masteruddannelse satser i vidt omfang også på mindre opgaver for at lære sine studerende metode, men det foregår under nøje vejledning af undervisere med forskningsbaggrund. I kraft af deres vejledning i at løse konkrete opgaver formidler de den forskningsmæssige metode til de studerende. Vejledning har således en socialiserende funktion. På Stabskursus II foretages vejledning fortrinsvis af officerer der, store analytiske evner til trods, ikke har forskningserfaring. Stabskursus II bereder således grunden for at studerende kan udvikle viden og analytiske evner der fuldt ud måler sig med dem samfundsvidenskabelige kandidater med speciale i international politik besidder. Undervisningsforløbet og brugen af case-studier bereder vejen for at de studerende kan udvikle akademiske færdigheder så hurtigt som f.eks. britiske studerende på en masteruddannelse i strategiske studier (den civile statskundskabsuddannelsestype Stabskursus II formentlig ligner mest). Som det bl.a. fremgår af de vurderede opgaver, formår de fleste studerende imidlertid ikke at springe til et niveau hvor de har en meget omfattende og sikker viden om begreber og metode, og kan anvende denne viden til at gennemføre analyser der klart skelner væsentlig fra uvæsentligt, og i kraft en kreativ brug af begreber og metoder kan afdække ny viden eller nye problemstillinger. Flyvevåbnets videreuddannelsestrin I/L Som det er tilfældet med videreuddannelsestrin I/L -uddannelserne i de andre værn, er formålet med flyvevåbnets videreuddannelsestrin I/L at gøre den studerende i stand til at fungere som en kompetent og velinformeret officer i mellemlederfunktioner. I fagbeskrivelsen er det ikke altid klart hvad der er målet for uddannelsen og hvad der er midlerne til at opnå disse det er i en vis grad også tilfældet for de andre videreuddannelsestrin I/L - Bilagssamling 13

16 uddannelser. Imidlertid er det klart at officeren skal tilegne sig evnen til selvstændig, ansvarsbevidst og systematisk problembehandling, tilegne sig viden om sin professions samfundsmæssige rolle, have viden om væbnet konflikt og de internationale og nationale sammenhænge disse indgår i. Midlerne til at opnå dette er uddannelse i organisation, principper for operationer (luftvåben såvel som værnsfælles), studiebesøg mv. Gennemgangsplan og pensum afspejler dette ønske om at orientere den studerende, snarere end at give ham evner til selv at producere viden. De færdigheder man for alvor ønsker at udvikle er evnen til at analysere konkrete problemstillinger i officerens arbejde i en politisk sammenhæng. Pensum er således på et yderst introducerende plan. Man kan igen undre sig over manglen på en grundbog. Det skyldes formentlig både at disse er svære at fremskaffe på dansk og med et specifikt sikkerhedspolitisk emne. Det skyldes formentlig også et prisværdigt ønske om at gøre undervisningen aktuel. Undervisningen er således ikke på et universitært niveau. Det ville kræve et fokus på at udvikle den studerendes evne til selv at producere viden i kraft af et omfattende teori- og metodekendskab. Opgaverne jeg har fået til vurdering afspejler dette forhold. De er begge meget redegørende og ville formentlig ikke have bestået på BA-niveau ved en statskundskabsuddannelse på universitetet. Dette abstraktionsniveau passer bedst til opgaver af et mere teknokratisk tilsnit. Måske derfor er opgaven om implementering af Vision 2010 i flyvevåbnet vurderet til 9, mens opgaven om asymmetriske trusler og flyvevåbnets rolle der rummer en mere abstrakt problemstilling er vurderet til 8. Måden opgaverne er løst på er imidlertid påfaldende ens. På baggrund af det foreliggende synes flyvevåbnets videreuddannelsestrin I/L -uddannelse at nå sit mål om at uddanne kompetente og velinformerede officerer. Fagplan, pensum og hovedopgaver viser umiddelbart at de studerende får en dækkende indføring i den internationale politik og sikkerhedspolitikkens basale karakteristika. Imidlertid synes hovedopgaverne også at antyde at selvom de studerende opnår viden, lærer de ikke nødvendigvis teorier og metoder til at anvende denne viden til selvstændige analyser af et mere akademisk tilsnit. Søværnets videreuddannelsestrin I/L Søværnets videreuddannelsestrin I/L -undervisning skelner i sin fagplan klarere mellem uddannelsens mål og midler, end det er tilfældet for hæren og flyvevåbnet. Formålet er at systematisere eksisterende viden hos officererne og opnå en større forståelse for forsvarets rolle, nationalt som internationalt. Fagplanen sætter ikke den enkelte officers beslutningskompetence i centrum som det er tilfældet i flyvevåbnet. Hvor flyvevåbnets videreuddannelsestrin I/L -uddannelses fagplan har ambitionen om at udvikle officerens kompetence, synes Søværnets fagplan primært at fokusere på at sikre et generelt kompetenceniveau. Måske for at sikre dette generelle kompetenceniveau, har fagplanen en bredere forståelse af statskundskab end på de andre videreuddannelsestrin I/L -uddannelser. Selvom udenrigs- og sikkerhedspolitik vejer tungest, er 100 sider af pensum helliget et tema om Danmark og globalisering. I pensum søger man at forbinde den aktuelle indvandrerdebat i Danmark med international politik ved hjælp af Samuel Huntingtons hypotese om Kulturernes sammenstød. Generelt synes niveauet for det skriftlige pensum at være en smule lavere end i flyvevåbnets videreuddannelsestrin I/L -uddannelse. Også her er der tale om et meget spredt materiale med et tydeligt fokus på aktuelle problemstillinger. Studiebesøg o.l. indgår også som en central del af søværnets videreuddannelsestrin I/L -uddannelse. De udleverede opgaver afspejler dette forhold. De er begge meget redegørende og ville formentlig ikke have bestået på BA-niveau ved en statskundskabsuddannelse på universitetsniveau. En af opgaverne er vurderet til 10. Dette skyldes formentlig at forfatteren gør sig refleksioner om sit metodevalg, sit valg af teori og sin brug af kilder. Disse overvejelser er prisværdige og interessante, men afspejler ikke undervisning i disse emner. Pensum giver heller ikke materiale for sådanne overvejelser. Måske derfor forbliver overvejelserne om teori og metode uden egentlig indflydelse på opgavens analyse og konklusioner. Derfor er der så godt som ingen progression i argumentet. Dette problem illustreres tydeligt af den måde hvorpå forfatteren til den anden udleverede opgave om Ruslands udenrigspolitik i Bilagssamling 14

17 forhold til NMD præsenterer sin disposition som et diagram hvor fire enkeltdele forbindes med pile i en konklusion der i diagrammet står adskilt fra resten af opgaven. Ud fra det foreliggende materiale kan søværnets videreuddannelsestrin I/L -uddannelses således ikke siges at være på universitetsniveau. På baggrund af det foreliggende synes søværnets videreuddannelsestrin I/L-uddannelse at nå sit mål om at give de studerende en større forståelse for forsvarets rolle, nationalt som internationalt. Dette mål virker knapt så ambitiøst på papiret. Fagplan, pensum og hovedopgaver viser imidlertid at de studerende får en tilstrækkelig indføring i den internationale politik og sikkerhedspolitikkens basale karakteristika. Hovedopgaverne viser indsigt og vidner om et stort arbejde, men viser samtidig en manglende evne til selvstændige akademiske analyser. Hærens videreuddannelsestrin I/L Hæren ekspliciterer formålet med videreuddannelsestrin I/L -uddannelsen som at erhverve den viden og de færdigheder, der på højere funktionsniveau i ledelsesgruppen kvalificerer til at gennemføre analyser, vurderinger og beslutninger samt kvalifikationer til planlægning, gennemførelse og kontrol af aktiviteter inden for funktionsområdet. Som de andre videreuddannelsestrin I/L -uddannelser har hærens uddannelse således et fokus på at berede officerer til at fungere som kompetente mellemledere. Som den eneste videreuddannelsestrin I/L -uddannelse er det et mål for hæren at officeren skal opnå forståelse for sammenhængen mellem doktrin, teknologi og organisation. I en tid hvor de væbnede styrker og deres funktion gennemgår en rivende udvikling pga. den teknologiske udvikling, er det et prisværdigt mål. Det er overraskende at det kun er et mål hæren sætter sig. Man kunne spekulere på om det forholder sig sådan at søværnet og flyvevåbnet traditionelt er mere teknologiinteresserede, og derfor ikke har behov for at eksplicitere en sådan sammenhæng. Uanset hvad, må sammenhængen mellem teknologi, doktrin og organisation ligge enhver kommende militær leder på sinde. Pensum består, også i dette tilfælde, af mange forskellige typer værker af stærkt varierende sværhedsgrad. Underviseren har her søgt at opveje manglen på en grundbog ved at indføje en lang række egne skrifter og kommentarer i pensum. Opgaverne illustrer manglende fornemmelse for metode og analysestrategi, og ville således næppe have bestået på BA-niveau på en samfundsvidenskabelig uddannelse på et universitet. Således skriver forfatteren af en opgave om den danske nationale idé og de fremmede, der tilsyneladende har fået karakteren 10 at den valgte metode tager udgangspunkt i den anvendte litteratur. Som det fremgår af litteraturlisten er anvendelsen af kvantitative kilder begrænset, hvorfor udgangspunktet bliver en kvalitativ metode (p. 5). Imidlertid bruger opgaven udstrakt brug af kvantitativt materiale. Forfatteren forveksler begrebsafklaring og udvikling af hypoteser, som han bruger meget plads på, og beviset for disse hypoteser der foretages kvantitativt. På trods af det store arbejde forfatteren uden tvivl har lagt i opgaven kollapser hans argument således. Den anden opgave beskæftiger sig med Kinas stillehavspolitik ved årtusindeskiftet. I denne opgave strukturerer teori (Barry Buzans sikkerhedsvariabler) rent faktisk argumentet. Et væsentligt plus som dog til dels opvejes af at forfatteren til tider farer vild i Buzans teoris mange niveauer og variabler. Dette til trods har opgaven fået en overraskende lav karakter. På baggrund af det foreliggende synes hærens videreuddannelsestrin I/L -uddannelse at nå sit mål om at skabe kvalificerede ledere. Fagplan, pensum og hovedopgaver viser imidlertid at de studerende får en dækkende indføring i den internationale politik og sikkerhedspolitikkens basale karakteristika. Det kan meget vel være tilfældigt, men hovedopgaverne på hærens videreuddannelsestrin I/L synes at afspejle et krav om at bruge teori som et heuristisk redskab. Hverken fagplan eller pensum synes imidlertid at forberede de studerende på et sådant analytisk arbejde. Derfor kan uddannelsen ikke vurderes til at være på universitetsniveau. Flyvevåbnets officersgrunduddannelse Hvad statskundskab angår, sigter flyvevåbnets grunduddannelse for officer på at give den studerende viden der skal understøtte dennes forståelse af de samfundsmæssige tendenser og ændringer, der er af betydning for løsningen af forsvarets opgaver. Uddannelsens Bilagssamling 15

18 mål er således langt mindre ambitiøst end flyvevåbnets videreuddannelsestrin I/L. Hvor videreuddannelsestrin I/L skal udvikle en leder, skal officersgrunduddannelsen sikre at den fornødne forståelse er tilstede. Imidlertid sætter flyvevåbnet det også som mål for udannelsen at den skal inspirere kadetten til livslang læring. Inspiration skal formentlig snarere formidles af underviseren, end læses i bøger. Så derfor er der ikke i sig selv noget i vejen med at pensum på flyvevåbnets officersgrunduddannelse er sammensat af tekster der for størstedelens vedkommende også finder anvendelse i undervisningen i samfundsfag på højt niveau i det almene gymnasium. Fordi flyvevåbnets officersgrunduddannelse fokuserer på formidling af viden snarere end refleksion og analyse, kan undervisningen ikke siges at være på universitetsniveau. Det er tydeligvist heller ikke ambitionen. Søværnets officersgrunduddannelse Fokus for søværnets officersgrunduddannelse er ifølge fagplanen dansk sikkerhedspolitik. Med dansk sikkerhedspolitik som fokus indføjes FN, EU, NATO, aktuelle konfliktområder, folkeret og andet med betydning for hvordan Danmark agerer sikkerhedspolitisk. Det giver god pædagogisk mening, og understreger det fokus på sammenhængen mellem indenrigspolitikken og udenrigspolitikken som man finder i fagplanen for søværnets videreuddannelsestrin I/L. Fagplanen sætter det som mål at udannelsen skal give de studerende forståelse for og kendskab til de sikkerhedspolitiske forhold der undervises i. Pensum er på omtrent samme niveau som på flyvevåbnets officersgrunduddannelse. Søværnets officersgrunduddannelse fokuserer, som sine søsteruddannelser, på at give de studerende en basal viden om politik i almindelighed og sikkerhedspolitik i særdeleshed. Undervisningen er således ikke på universitetsniveau, idet den ikke lægger op til selvstændig produktion af viden i kraft af tilegnelse af samfundsvidenskabelig teori og metode. Hærens officersgrunduddannelse Hærens officersgrunduddannelse har som de andre grunduddannelser for officerer som formål at den studerende skal bibringes forståelse for de sammenhænge, som Danmark som nation er aktør i. Hæren har valgt at integrere krigshistorie og statskundskab, og lægger således vægt på at se samfundsforhold i et historisk lys. Denne historiebevidsthed går, som nævnt, igen på hærens videreuddannelsestrin I/L. Hærens ambitioner for de studerende er ifølge fagplanen større end i de andre værn. Hæren ønsker således at de studerende skal tilegne sig de i relation til faget nødvendige teoretiske, historiske og metodiske færdigheder. Efter pensum at dømme anser hærens officersskole næppe andre færdigheder for nødvendige end dem man efterspørger ved de andre officersgrunduddannelser. På trods af noget højere ambitioner for de studerende, kan man på det foreliggende grundlag kun konkludere at hærens officersgrunduddannelse fokuserer på at sikre sig et fundament af viden hos de officerer den uddanner. Hærens officersgrunduddannelse er således ikke en uddannelse på universitetsniveau. Bilagssamling 16

19 Bilag 3 Peer evaluering af fagområdet statskundskab på linjeofficersuddannelserne. V/ Birthe Hansen, ph.d.; lektor, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Evalueringen er gennemført ud fra det i de udsendte bilag foreslåede vurderingsgrundlag, og vurderingsmaterialet har bestået i fagbeskrivelser, pensum og hovedopgaver. Evalueringen består af ti punkter og en konklusion. De ti punkter omfatter officersgrunduddannelsen og videreuddannelsestrin I/L for henh. hæren, søværnet og flyvevåbnet, Stabskursus II, samt progressionsvurderinger for de tre værn. Den mest omfattende vurdering er givet Stabskursus II. Dels er Stabskursus II mest omfattende stofmæssigt og i forhold til slutprodukt, dels repræsenterer Stabskursus II det højeste niveau inden for uddannelserne. Hærens Officersgrunduddannelse Den grundlæggende uddannelse i statskundskab inden for hærens officersuddannelse lægger i sit udgangspunkt vægt på, at kadetten skal tilegne sig de nødvendige teoretiske, historiske og metodiske færdigheder i forhold til at kunne forstå og analysere indenrigs-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske problemstillinger til brug for kadettens virke som leder. Ifølge fagbeskrivelsen vægtes europæisk sikkerhedspolitik efter 1945, grundlæggende teorier om det internationale system, de store organisationer, europæisk integration og det danske politiske system. Desuden lægges der vægt på egen læring og samarbejde. Ud fra pensum skønnes det, at de vægtede områder er dækkede; området det danske politiske system indgår i højere grad via dansk politik på de øvrige områder end i direkte form. I forhold til timeantal og fagets placering på uddannelsen, skønnes det, at det faglige bredde er dækkende. I forhold til den faglige dybde og sværhedsgrad, er der emnemæssigt basis herfor. Den konkrete udmøntning i form af litteratur og pensum skønnes dog ikke at være tilfredsstillende. Pensum er på for lavt niveau og afspejler ikke afstanden mellem gymnasieniveau og efterfølgende uddannelse. Der bruges en del stof fra udmærkede bøger, der imidlertid ikke er forskningsbaserede eller skrevet til post-gymnasiale uddannelser. Dette gælder primært det mere grundlæggende stof. Det tematiserende stof er i noget højere grad på det forventede niveau. Grundlaget for at opnå uddannelsens mål i forhold til egen læring og samarbejde skønnes dækket af emne- og projektorientering, samt syndikatsarbejdet. Opsummerende set opfylder Hærens Officersgrunduddannelse formelt set og i form sit formål, det opfylder desuden emnemæssigt sit eget formål i forhold til færdigheder, bred orientering i centrale emner og basis for ledelse. Indholdsmæssigt bør Hærens Officersgrunduddannelse imidlertid baseres på stof på et højere niveau, og stoffet bør løbende opdateres. Hærens Videreuddannelsestrin I/L Den videregående uddannelse inden for hæren har til formål at kvalificere officeren til at kunne udarbejde analyser, og udbygge hans/hendes kendskab til samfundsmekanismer. Konkret set skal officeren ifølge fagbeskrivelsen opnå forståelse for teoretiske modeller (dvs. i tillæg til kendskab), folkeretlige fold, stormagtspolitik, samt udvikling i konfliktområder. Der er lagt vægt på Balkan. Faget kulminerer med en større opgave. I forhold til fagets videregående karakter skønnes det, at der ifølge fagbeskrivelsen gives grundlag for såvel at opfylde uddannelsens egne forventninger til udbyttet af faget, som for at faget kvalificerer på et introducerende, akademisk niveau. Indholdsmæssigt skønnes der dog at være problemer i forhold til pensum og det grundlæggende faglige niveau. De tematiske læringsprocesser skønnes af være noget bedre funderet og baseret på opdateret stof. I forhold til det grundlæggende stof skønnes det, at dette ikke er dækkende, en del af litteraturen er på gymnasialt eller journalistisk niveau, og en del af litteraturen er temmelig forældet. Der er et stort spring til aktuelle forskningsresultater på området (der bør inddrages for at gøre officeren à jour i forhold til sine ledelseskompetencer og vurderinger og for at kun- Bilagssamling 17

20 ne tale med ressourcepersoner og indhente specifik viden på området), og til den generelle faglige debat. Der er dog en niveau-udvikling i det valgte stof i forhold til stoffet på officersgrunduddannelsen. De to opgaver afspejler, at forfatterne har opnået forståelse for faget og centrale emner, samt forståelse for anvendelse af metodiske elementer så som komparation, måling, begrebsanvendelse og, i et vist omfang, teoretisk baseret analyse. Der er god systematik og klar præsentation i begge opgaver. Opgaverne vidner også om, at forfatterne har opnået evne til emnemæssig fordybelse og bredde i form af at kunne håndtere og analysere emner med materialemæssig bredde. Opgaverne viser dermed, at officererne har opnået analytiske kvalifikationer. I forhold til et akademisk niveau er der dog en vis distance primært i forhold til de metodiske præsentationer. Indledningsafsnittet i opgaven om den danske nationale idé må desuden siges at være urimelig jeg -fikseret i forhold til et videregående niveau; problemformuleringens første del synes upræcis og ikke så sammenhængende hvorimod dens øvrige dele og opgavens analytiske afsnit afspejler veludviklet strategisk analyse. Opgaven om Kinas stillehavspolitik udgør en udmærket teoribaseret analyse af et omfattende, empirisk materiale. Progression (Hæren) Der er tale om progression i forhold mellem officersgrunduddannelsen og videreuddannelsestrin I/L: Der er udvikling i niveauet fra kendskab til forståelse, hvilket afspejles i fagbeskrivelse såvel som opgaver. Det analytiske niveau i opgaverne skønnes udmærket og i overensstemmelse med kursus såvel som fagbeskrivelsens forventninger. Flyvevåbnets Officersgrunduddannelse Den grundlæggende uddannelse i statskundskab inden for flyvevåbnets officersuddannelse lægger i sit udgangspunkt vægt på, at kadetten skal tilegne sig viden om og forståelse for danske samfundsforhold i et internationalt perspektiv, samt danne grundlag for inspiration til senere dybere indsigt. Forståelsen skal opnås inden for områderne det danske samfund, folkeret, nyere internationale konflikter og disses baggrund samt relation til danske interesser, og USA s karakter. Hertil kommer en indholdskonkretisering, der skønnes dækkende i forhold til målene; dog synes internationale konflikter samt disses dynamik og udvikling at være beskedent repræsenteret i forhold til målfastsættelsen. Litteratur og kilder anses for dækkende i forhold til den meget målrettede karakter, som faget har. Spørgsmålet er, om den målrettede karakter i praksis er befordrende i forhold til udvikling af evnen til at foretage vurderinger. Der er i høj grad tale om indlæring af viden ifølge det udleverede materiale, og indlæringen er stærkt emnebaseret (såfremt listen over hand-outs afspejler undervisningsforløbet). Litteraturen på international politik-området kunne med fordel gives et niveaumæssigt løft, og nogle faktuelle kilder kunne med fordel udskiftes med mere analyserende. Der er dog også tale om et akademisk tilsnit afspejlet i introduktionen af Eastons model, den abstrakt baserede diskussion af forholdet mellem individ og stat, samt af læsning om ungdommens socialkarakter. På en række områder fører kilderne imidlertid til faktuelt kendskab eller gymnasialt kendskab og dermed forståelse. Opsummerende opfyldes officersgrunduddannelsens målsætninger og konkrete mål, og niveauet har et akademisk tilsnit. En større bredde og et i forhold til internationale konflikter mere analytisk stof på et højere niveau kunne med fordel inddrages i uddannelsen. Det er positivt i forhold til progression og analytisk udvikling, at officersgrunduddannelsen sigter mod at danne grundlag for senere uddybende indsigt, hvilket perspektiverer den noget faktuelle orientering (i forhold til viden såvel som formidling af analyse). Flyvevåbnets Videreuddannelsestrin I/L Ifølge fagbeskrivelsen skal videreuddannelsestrin I/L føre til, at officeren skal kunne analysere konflikter, anvende forklaringsmodeller for international politik, analysere danske udenrigspolitik, have forståelse for folkeretlige forhold, samt relatere sin viden til forsvarets rolle. Målene er på overordnet vis specificeret i overensstemmelse hermed. Bilagssamling 18

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET 1. FORMÅL 1.1. Formålet med uddannelsen er, at deltageren tilegner sig den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter vedkommende i stand til

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere