ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Ledelsesudfordringer i det offentlige - den ledende overlæges perspektiv Projektseminar/værkstedsseminar: Omsorg og professioner i velfærdsstaten Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Signe Hejgaard Madsen Semester projekt SV-K1 Thomas Køster Madsen Semester projekt SV-K2 Eva Roug Semester projekt SV-K1 Vera Mjöll Kristbjargardóttir Semester projekt SV-K1 Vejleders navn: Hanne Marlene Dahl Afleveringsdato: 18. December Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS!Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 Abstract The purpose of this report is to uncover the effect that recent changes in the public healthcare sector of Denmark has gone through, more specifically how the changes have effected the chief physicians leadership roles. This is done by using theory of professions, as the main analytical theory for understanding the changes. Organisational theory has been implemented to understand leadership and the leadership- roles that exist within the field. The analytical method applied in the project is document analysis. The purpose of the analysis is to compare policy- documents with the goal of finding discrepancies between them. Furthermore the analysis aims to find how policies translate in to praxis, by using comments of chief physicians. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning Side Problemfelt Side Problemformulering Side Afgrænsning Side Aktører Side Ledende overlæger Side Region Hovedstaden Side Overlægeforeningen Side Historisk afsnit Side Det danske sundhedsvæsen Side Mål for sundhedsvæsenet Side Reformer Side Reformer i et historisk perspektiv Side Sundhedsreformer Side New Public Managements påvirkning af ledelse Side Sygehusledelse i et historisk perspektiv Side Management i et historisk perspektiv Side Lægernes position før og efter New Public Management i sundhedsvæsenet Side Metode Side Deduktiv metode Side Socialkonstruktivisme Side Dokumentanalyse Side Eksplorativt interview Side Gennemgang af empiri anvendt i analysen Side Policy dokumenter Side Regionen/Regering Side Policydokument nr 1 Ledelsesreformen Side Policydokument nr 2 Region Hovedstadens ledelsespolitik Side Overlægeforeningen Side Policy dokument nr 3 Overlægerollen Side Anden empiri Side 22 3

4 Ledende overlægers arbejdsvilkår 2010 Side Ledelse af fagprofesionelle Side Lægefaglig ledelse og lederidentitet Side Teori Side Ledelsesteori Side Organisationsteoretisk professionsforståelse Side Udfoldning af 2 ledelsesforståelse i en organisationsteoretisk optik Side Management og Leadership Side Skitsering af de 4 ledelsesroller Side Strategisk ledelse Side Administrativ (drift) ledelse Side Personale ledelse Side Faglig ledelse Side Professionsteori Side Funktionalistisk professionsteori Side Symbolsk- interaktionistisk professionsteori Side En mere moderne tilgang til professionsteorien Side Forholdet mellem profession og stat Side Lægernes professionsområde Side Analyse Side Tilgang til analysen Side Analyse Side Policy og praksis Side Diskussion Side Konklusion Side Litteraturliste Side Fra Pensum Side Policy dokumenter Side Litteratur anvendt uden referencer Side Weblinks Side 56 4

5 1.0 Indledning 1.1 Problemfelt Det danske sygehusvæsen har op igennem de sidste årtier været under institutionelle forandringer som påvirker ledelsen og organiseringen på hospitalerne. Organisationen ændres og nye aktører inddrages, hvilket betyder at de ansattes roller samt arbejdsopgaver forandres. Siden 1980 erne har der været markante ændringer i forhold til den danske velfærdsstat. Disse ændringer har samtidig haft stor betydning for det danske sygehusvæsen. Et nyt styringsparadigme har siden 1980 erne ændret strukturen og præmisserne for udførelsen af ledelsen på de danske sygehuse. De nye styringsmetoder som var fremherskende i 1980 erne, blev til en start ikke benævnt som New Public Management (Melander, 2008). Begrebet New Public Management (NPM) blev først rigtigt introduceret og beskrevet ved navn i 1991 af Christopher Hood i artiklen A public management for All seasons? Her redegjorde han for begrebet NPM (Hood, 1991). Hood tænkte NPM som en administrativ styringsfilosofi (Greve, 2012:36). Siden New Public Managements indtog i sundhedsvæsenet har der været forandringer, både større og mindre, som over tid har ændret grundlæggende forhold inden for sygehusvæsenet og dermed også de ansattes forhold (Vallgårda & Krasnik, 2010:117). Ændringerne har været mange, herunder diverse reformer som har medført en øget styring. I starten af 00 erne blev der nedsat en strukturkommission, som senere kom med udspillet til hvad der skulle være omstrukturering af den offentlige sektor. Denne kommission udmøntedes i strukturreformen. Sammen med strukturreformen blev flere andre reformer lanceret i 00 erne, herunder kvalitets og ledelsesreformen. Særkende ved disse reformer var et fokus på struktur (Greve, 2012:49). Regeringen søgte nye løsninger som svar på sygehusenes udfordringer, hvor ledelse i bred forstand, samt styring af økonomien og de økonomiske rammer, kom i fokus som et middel til at styre sygehusene (Borum, 2003:16). De nye løsningsmodeller lå i tråd med de forandrede politisk- ideologiske strømme, og styringsideerne var fremtrædende (Vrangbæk, 1999: 33). Mange af disse løsningsforslag har rod i nyere forvaltningsideer, der anvender markedsprincipper og private organisationsformer som ideal (Vrangbæk,1999 :33). 5

6 Selve ideen med at tænke styring, som en løsning, stammer fra industriens rationaler omkring hvad der vil sikre effektivisering og optimering af produktionen (Bakka & Fivelsdal,2004:21). I takt med at markedsmekanismer er kommet i spil, i det offentlige sygehusvæsen, så er styringsmekanismerne fra industrien også blevet indført i sygehusvæsenet. Når verden omkring sygehusvæsenet har ændret sig, så har administratorer og de lægefaglige i sygehussystemet, traditionelt været i stand til at forhandle sig frem til en ny social orden. En ny position hvor de hver især har anerkendt og respekteret hinandens position og bevaret den sociale status. Med indføringen af de nye styringsmekanismer, forringes mulighederne for en forhandlet orden, hvilket betyder, at den sociale orden i sygehusvæsenet forstyrres (Kragh Jespersen i Bentsen et al.,2001:163). Ændringstiltag i form af reformer, har indvirket på den professionelles position og selvforståelse. De betingelser som den professionelle har til at udøve sit faglige skøn er indskrænket. På de danske hospitaler har disse nye strukturreformer betydet en ændring i de ledende overlægers ansvarsområde, rolle og funktion. Et eksempel på dette er at overlæger nu ikke længere skal lede, som det tidligere har været tilfældet, i stedet skal de styre og administrere med henblik på kvalitetssikring og resultater indenfor en mindre økonomisk ramme end tidligere (Greve & Ejersbo). Dette skift medfører problemer på en række områder. Formanden for overlægeforeningen, Anja Mitchell, beklager sig eksempelvis over at det er svært at rekruttere nye ledende overlæger i og med at størstedelen af arbejdet handler om at styre i stedet for at lede (Ugeskrift, 2014). I september 2011 skrev den daværende formand for overlægeforeningen Erik Kristensen en kronik i politiken, hvor han opfordrer regionen til at gennemse de administrative opgaver og reducere i disse. Han skriver som følger: Lægerne kunne spare procent af den tid, de bruger på papirarbejde og registrering på sygehusene i dag og i stedet bruge tiden på at behandle patienterne. (Politiken 1). I 2011 følger læge Morten Staberg op på denne kronik, ligeledes i politiken. Her forholder han sig sarkastisk til Erik Kristensens kronik og yder samtidig en kritik til de stadig stigende krav til standardprocedurer, som ikke altid er tilpasset den enkelte patientgruppe. Han skriver som følger [...]Gennem de seneste år er kravene til registrering, rutinekontroller og journalføring eksploderet (Politiken 2). Morten Stabergs kronik medfører en underskriftsindsamling 6

7 hvor i alt 1600 læger fra Region Hovedstaden deltager (Dagensmedicin). Underskriftsindsamlingen blev sendt til Region Hovedstadens regionsdirektør Helle Ulrichsen. I brevet stod som følger: Omfanget af lægernes administrative arbejde er eksploderet. Vores kerneydelser burde være kontakten med og behandlingen af patienter. (Bilag 1). Opgaven vil derfor undersøge hvordan disse forandringer griber ind i den professionelles rolle og position, ved at se på hvilke muligheder og barrierer dette skaber for ledende overlæger. Traditionelt set, så har lægeprofessionen haft en stærk og magtfuld position. Ifølge lægerne selv bør det være dem der er den ledende profession inden for sundhedsvæsenet: Lægerne søger høj status ved at definere lægeprofessionen som den ledende profession indenfor sundhedsområdet og samtidig definere de øvrige professioner som underordnede eller hjælpeprofessioner, der bør ledes af læger. (Kragh Jespersen, 2005:72). Grunden til at ledende overlæger er objektet til undersøgelse er, at det er den gruppe der står for de primære ledelses- og administrationsopgaver fra dag til dag, og at de ledende overlæger derfor er specielt påvirkede af ledelsesmæssige skift inden for regionerne (Ledende overlægers arbejdsvilkår, 2010:4). De ledende overlæger er eksempler på aktører, som skal finde legitimitet i deres lederrolle, både opad og nedad i organisationshierarkiet, samt i forhold til det overordnede politiske niveau, hvorfra der udstikkes rammer, retningslinjer og befalinger, som de skal følge (Ledende overlægers arbejdsvilkår, 2010:4). På den ene side, så kræves der ledelse af overlægerne før, at befalinger fra øverste niveau kan føres ud i praksis. På den anden side, så kræver den politiske agenda omkring et konkurrencedygtigt hospitalsvæsen af høj klasse, at der implementeres standarder, procedurer og arbejdsgange. Implementeringen af disse instrumenter sker ikke af sig selv, og følger andre rationaler end det lægefaglige. Derfor tager indførelsen form af styring, hvor der ikke er rum til afvigelser. Den ledende overlæge er i en position, hvor han både skal lede og styre, og forene modsatrettede rationaler i form af hans kliniske arbejde (Ledende overlægernes arbejdsvilkår, 2010:4). Dette leder os hen på følgende problemformulering. 7

8 1.2. Problemformulering Hvilke ledelsesroller fremtræder for de ledende overlæger på de offentlige hospitaler i Region Hovedstaden, og hvilke udfordringer kan sammenspillet, eller mangel på samme, mellem disse roller medføre for de ledende overlæger? Vi vil besvare vores problemformulering ved hjælp af tre arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene vil vi udfolde i forlængelse af dette. Arbejdsspørgsmål 1. Hvilken forskel er der fra Region Hovedstadens fire definerede lederroller for ledende overlæger, i forhold til lægernes eget syn på ledende overlægers ledelsesroller og hvilken problemer kan dette medføre? 2. Hvordan kan vi forklare de problemer, som forskellen i henholdsvis Overlægeforeningens og Region Hovedstadens forståelse af den ledende overlæges funktion medfører? 3. Hvilke problematikker kan der opstå når de definerede lederroller skal anvendes i praksis? Nedenfor vil vi afgrænse rammen for projektrapporten, da det valgte felt inkluderer mange problemer, som man vil kunne beskæftige sig med. Efter afgrænsningen vil vi beskrive de udvalgte aktører, som vi har valgt at beskæftige os med i denne opgave Afgrænsning Vi har valgt, at belyse vores problemformulering, ud fra den ledende overlæges rolle i det offentlige danske hospitalsvæsen. Dermed har vi aktivt valgt, at afgrænse projektet fra at omhandle kommunernes rolle og den private sektor i sundhedsvæsenet. Grunden til, at vi afgrænser projektet fra kommunerne er, at disse ikke har læger tilknyttet på samme ansættelsesvilkår som hospitalerne. Den private sundhedssektor er ikke underlagt reformer og styringsmekanismer bestemt på regionalt niveau. I stedet kan de selv fastlægge deres ledelsesform, i den givne organisation, så længe de overholder national lovgivning på 8

9 sundhedsområdet. Dette betyder, at den private sektor bliver irrelevant for vores projekt og at vi derfor undlader at inddrage denne. Vi har valgt at fokusere på lægerne, da det ud fra professionsteorien bør være læger der leder de andre professioner inden for sundhedsområdet (Kragh Jespersen, 2005:72). Med et fokus der udelukkende omhandler læger, betyder dette at vi afgrænser os fra at kigge på interne stridigheder mellem professionerne i sundhedsvæsenet. Vi har valgt at kigge på den ledende overlæges rolle efter strukturreformens implementering, den første januar Ved dette valg afgrænser vi os fra tiden inden regionerne. Dette gør vi, da vi mener, at det giver mening at kigge på overlægens rolle efter strukturreformen, da dette medførte en markant forandring af organisationen i sygehusvæsenet. Vi har ligeledes valgt at afgrænse os til Region Hovedstaden. Dette har vi valgt, idet vi gerne vil være så konkrete som muligt i vores fremstilling af hvordan politiske beslutninger på et overordnet plan indvirker på og forplanter sig ned på afdelingsniveau Aktører I dette underafsnit vil vi forklare hvilke aktører vi har valgt at beskæftige os med i opgaven samt kort beskrive disse aktører Ledende overlæger Den ledende overlæge har kompetencer med relevant efter- og videreuddannelse indenfor ledelse, enten via den tidligere OLAU- uddannelse eller den nuværende lederuddannelse, læger og leder. Samtidig bestrider han/hun kompetencer inden for det speciale han/hun er ansat som ledende overlæge ved (Policy- dokument 3). Den ledende overlæge har et overordnet ansvar for den overordnede lægefaglige behandling på afdelingen (Policy- dokument 3). Inden for den ledende overlæges funktioner ligger kvalitetssikring, forskning og udvikling, personaleledelse og administration, ledelse af forandringer og implementering, ledelse i et politisk felt. Dette forventes ud fra et professionelt syn (Policy- dokument 3). I 1996 blev der for første gang indgået overenskomst for overlæger med administrerende funktion. I dag refereres de administrerende overlæger til som de ledende overlæger. (Ledende overlægers arbejdsvilkår, 2010). 9

10 Region Hovedstaden Region Hovedstaden blev etableret første januar 2007, som en fusion mellem Københavns amter, H:S (Hovedstadens Sundhedsfælleskab), HUR (Hovedstadens Universitetshospital Rigshospitalet), Bornholms regionskommune, Frederiksberg kommune samt Københavns kommune. Region Hovedstaden er en politisk ledet organisation. Herunder ligger Regionsrådet, som hvert år fastsætter budgetter samt de overordnede mål og politikker for Region Hovedstadens virksomheder. Region Hovedstadens vision er at være vækstskabende og vise vejen for resten af Danmarks regioner (Policy- dokument 2) Overlægeforeningen Overlægeforeningen er en faglig organisation, med overenskomstmæssig forhandlingsret. Overlægeforeningen repræsenterer overlæger, der er ansat inden for den offentlige og private sygehussektor samt andre relevante institutioner, hvor der er overlæger ansat i Danmark. Overlægeforeningen er en organisation under Foreningen for speciallæger (FAS), som er en paraplyforening med i alt ni underforeninger hvoraf overlægeforeningen er iblandt (Laeger.dk 1). Overlægeforeningen organiserer per første december 2014, overlæger hvoraf 6% er ledende overlæger (Laeger.dk 2) Historisk afsnit Det historiske afsnit har til formål at give et større indblik i feltet, for derved at give en bredere kontekstuel forståelse for hvad feltet består i og hvilke parametre der befinder sig inden for det specifikke problemfelt som opgaven bevæger sig i. 2.1 Det danske sundhedsvæsen Dette afsnit vil kort opridse rammerne for sundhedsvæsenet samt målene og opgaverne for de offentlige hospitaler, da dette er baggrunden for lægeprofessionens oprindelse og er det felt som lægerne til stadighed befinder sig i. Dette gøres ved brug af Marie Danielsen et al. (2009). Danielsen har en fortid som sygeplejerske, leder og topchef inden for sygehusvæsenet, men også har været underviser ved Aarhus Universitet. Da det er naturligt for mennesker at blive syge eller erfare forskellige former for lidelser, er det kun naturligt, at der samtidig eksisterer organisationer eller virksomheder, der tager sig 10

11 af de personer der måtte blive ramt af enten sygdom eller lidelse. I Danmark består disse organisationer primært af hospitaler eller klinikker, der er tilknyttet det offentlige danske sundhedsvæsen. Tilbage i tallet da det danske sygehus- og sundhedsvæsen blev oprettet, var det med formålet at hjælpe syge og ubemidlede. Dengang var det normalt at bedre stillede fik behandling og pleje i hjemmet, mens ubemidlede havde ekstremt svært ved at få behandling. Med oprettelsen af sundhedsvæsenet blev det myndighedernes opgave at forhindre spredning af smitsomme sygdomme. Dette blev gjort gennem behandling og hvis nødvendigt, isolation for at forhindre smittedes kontakt med folk der endnu ikke var blevet syge. Dengang var sygehuse og klinikker finansieret af skatter og patientbetalinger. Først i 1973 blev det tilladt for alle, uanset indtægt og bopæl, at anvende sygehuse. På dette tidspunkt bestod finansieringen næsten udelukkende af skatter (Danielsen, 2009:38) Mål for sundhedsvæsenet Ifølge Marie Danielsen (2009) findes der en række traditionelle mål i sundhedsvæsenet. Disse er: Effektivitet, lige og fri adgang, geografisk lighed, retfærdighed, kvalitet og udvikling samt kontrolleret vækst i sundhedsudgifterne (Danielsen et al., 2009:41). Målene handler i bund og grund om, at der skal være et professionelt og højt kvalificeret niveau på tværs af alle sektorer af sundhedsvæsenet, således at der ikke er forskel på behandlingsformen eller niveauet alt efter hvilket sygehus patienten bliver visiteret til. Kort forud for reformen i 2007, blev målsætningen for sundhedsvæsenet tilpasset så der i sundhedsloven kom til at stå: Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sundhed, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. (Danielsen et al., 2009:42). Marie Danielsen tolker målene som et udtryk for en udvikling der går i samme retning som de samfundsmæssige værdier, der bygger på øget individualisering og patienternes forventning om indflydelse(ibid.:43). Sundhedsvæsenets opgaver er opdelt i henholdsvis kommunale opgaver og regionale opgaver. I denne opgave har vi valgt at fokusere på hospitaler og lægeprofessionen, så vi vil ikke gå i detaljer med de kommunale sundhedsopgaver eller hvad der dækkes af sygesikringen. I stedet vil vi kun beskrive hvilke opgaver, der ligger under sygehusenes regi som samtidig er specifikke for hospitalerne. Opgaverne på et hospital omfatter at give akut og planlagt sygehusbehandling hvilket dækker over specialiseret undersøgelse og behandling, pleje og rehabilitering samt forebyggelse og sundhedsfremme. Disse opgaver udføres i henhold til lovgivningen på sundhedsområdet uden brugerbetaling (Danielsen, 2009:49). 11

12 Regionerne har det overordnede ansvar for hospitalerne og har dermed også ansvaret for at sikre en styrket koordinering på landsplan. Slutteligt er det også regionernes ansvar at kvalitetssikre (Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2004, kap. 2) Reformer Dette underafsnit vil beskrive reformer og deres anvendelse. Dette begrundes med at feltet for opgaven omhandler offentlige organisationer, som dermed ligger under for offentlige policies, der skal implementeres gennem reformer. Til beskrivelsen af reformer anvendes Carsten Greve, der er professor i Business & Politics ved Copenhagen Business School. Reformer er udarbejdet af embedsværket i staten. Reformer er det, der muliggør at politikerne kan få deres politikker implementeret i den offentlige sektor (Greve, 2012). Om formålet for reformerne skriver Carsten Greve følgende: Regeringens reform struktur og processer og dermed kulturen, institutioner løbende gennem primært top- down organiserede processer. For at fremme politiske mål, imødegå nye, tværgående udfordringer og/eller for at fremme landets samfundsøkonomiske succes. (Greve, 2012: 13). Greve definerer reformer, via Pollitt & Bouckaert samt Barzeley, således: Reformer er bevidste forsøg fra centrale politiske aktører på gennem brug af idéer at grundlæggende ændre institutioner og processer i den offentlige sektor med henblik på at fungere bedre/gøre dem mere performance orienterede/skabe fordelagtige institutionelle positioner/skabe symbolsk opmærksomhed om politiske sager. (Greve, 2012: 49) Reformer i et historisk perspektiv Den offentlige sektor i Danmark har igennem 00 erne gennemgået flere reformer. I denne tidsperiode er frit valgs- reformen, topledelsesreformen, digitaliseringsreformen, velfærdsreformen, Budget- og regnskabsreformen, Strukturreformen, Politireformen, Domstolsreformen, Globaliseringsreformen, Universitetsreformen og Kvalitetsreformen implementeret (Greve, 2012:49). 12

13 I 1980 erne og 1990 erne var det moderniseringsprogrammet der blev implementeret med baggrund i budgetreformen og moderniseringsprogrammet. Reformerne implementeret i 00 erne kom ud fra et ønske om at få strukturen tilbage i den offentlige sektor. Reformerne i 1980 erne og 1990 erne ønskede at skabe en omstrukturering af organisationskulturen og processerne heri (Ibid.:49). I 00 ernes reformer opstod en større politisk bevidsthed om hvor, hvornår og hvordan reformerne skulle implementeres (Ibid.:49). Reformer kan organiseres ved en almindelig lov forberedelse, ved task forces, regeringsudvalg og kommissioner. Alt efter hvad de handler om, kan det være nødvendigt at udarbejde dem forskelligt for at opnå bedst mulig legitimitet af reformerne (Greve, Ibid.: 93) Sundhedsreformer For at forstå sundhedsreformer må de ses som forandringer inden for sundhedsvæsenet, forandringerne der sker i en sundhedsreform skal være betydelige og ændre flere sammenhængende forhold (Vallgårda et al., 2010: 117). WHO har udarbejdet en definition på sundhedsreformer der lyder som følger: Sundhedsreformer er en fastholdt proces med grundlæggende forandringer af politik og institutionelle forhold anført af regeringen, udformet med henblik på at forbedre sundhedsvæsenets funktion og resultater og i sidste ende forbedre befolkningens sundhedsstatus. (Vallgårda et al, 2010: 117). Vallgårda et. al. pointerer, at mange sundhedsreformers mål ikke umiddelbart er at forbedre sundhedsvæsenets funktion, men derimod har til formål at skabe udgifts reduktioner, skabe valgfrihed for patienterne og i nogle tilfælde at privatisere. Nogle sundhedsreformer kan ses skabt over tid, som evolutioner og andre skabes som revolutioner i form af brud på hidtidig udvikling (Vallgårda et al., 2010: 118). Nogle af de fremherskende temaer inden for sundhedsreformerne, har forandret emner som: organisationsformer, dokumentation og kvalitetsudvikling samt omkostningskontrol (Ibid.: 122). Som eksempel gennemgik det danske sundhedsvæsen store forandringer med fokus på patientsikkerhed, kvalitetssikring og stordrift under strukturreformen i Her overgik alle forebyggende og rehabiliterende opgaver fra de daværende amter til de nye storkommuner. Dette kan ses som en form for delegering. Samtidig blev sygehusene organiseret under de nyoprettede regioner og i denne forbindelse blev kommunerne pålagt en medfinansiering af sygehusene i form af taksering ved indlæggelse af borgere (Ibid.: 123). 13

14 Reformer i det danske sygehusvæsen har gennemgående været implementeret ved at sygehus direktionen selv har udformet reformerne i praksis ud fra statslige anbefalinger og udvalgsbetænkninger. Historisk set beskrives en enkelt undtagelse af ovenstående implementeringsform som forekom i 1993 hvor lovgivning omhandlende frit sygehusvalg bliver vedtaget (Greve, 2007: 29) New Public Managements påvirkning af ledelse Afsnittet har til formål at opridse New Public Managements påvirkning på ledelse i det offentlige, i og med at New Public Management har været med til at forme offentlig ledelse i høj grad (Juul Hansen, 2014:241). New Public Management- bølgen, har ifølge Juul Hansen spillet, en stor rolle for den måde man tænker offentlig ledelse på i dag. Steen Juul Hansen citerer Carsten Greve: NPM har haft konsekvenser for de forventninger, man har til ledelse i den offentlige sektor, og for hvordan man praktiserer ledelse i den offentlige sektor (Greve, 2011). (Juul Hansen, 2014:241). Der er sket nogle ændringer, inden for den virkelighed, som den offentlige sektor skal navigere i. Eksempelvis er den offentlige sektor i dag præget af en professionalisering, og den ellers traditionelle hierarkiske opbygning af det offentlige system er under forandring (ibid:242). Offentlige organisationer er ikke længere en del af et hierarki, hvor den offentlige ansatte kan legitimere beslutninger ved, at referere opad i hierarkiet. De offentlige serviceorganisationer er blevet selvstændige virksomheder både økonomisk, strategisk og ledelsesmæssigt, og de operere på et velfærdsmarked. (Juul Hansen, 2014:242). Det vil sige, at den enkelte afdeling, eksempelvis en sygehusafdeling, skal administrere og løse økonomiske opgaver samt ledelsesmæssige opgaver selv. Den ledende overlæge kan ikke sende aben videre, men det er i sidste instans ham, der skal sørge for, at både økonomien og medarbejdernes udførelse af hovedopgaven, er i orden, og at der leves op til standarderne og kvaliteten i det output, som afdelingen bliver målt på: Organisationen (afdelingen) er en integreret del af et hierarki, hvor den politiske og retslige orden bestemmer institutionens funktion og virke (Juul Hansen,2014:247). 14

15 Sygehusledelse i et historisk perspektiv Den ledelse vi kender i dag fra de danske hospitaler er individbaseret ledelse. Dette vil vi ikke komme nærmere ind på på nuværende tidspunkt. Derimod vil vi beskrive den tidligere form for ledelse i sygehusvæsenet for at illustrere den historie som lederne i dag har bag sig. Individbaseret ledelse overtog ledelses stafetten fra den ledelsesformen der blev benævnt som trojkaledelse. Trojkaledelse er en tredelt ledelsesmodel, bestående af tre professioner, henholdsvis en cheflæge, en chefsygeplejerske og en administrerende direktør (Bendix et al., 2012:89). Sammen havde de det overordnede ledelsesansvar af sygehuset. Administratorens ansvar var administrative funktioner såsom budgetter, human resource management og logistik (Kirkpatrick, 2011). Formålet med trojkaledelse var, at øge produktivitet, effektivitet og koordineringen af sygehusvæsenets ydelser. Det var en ledelsesmodel hvor finansiering og professionelt ansvar var koblet sammen på både bestyrelses- og afdelingsniveau. Dette illustreres i følgende citat: en stærk og enig sygehusledelse, der skal opfattes som en helhed og arbejde for fælles mål (Knudsen og Vinge, 2002:9). Implementeringen af trojkaledelse skabte en organisatorisk forandring hvoraf konsekvenserne på det kliniske niveau, viste sig at være en konfliktskabende faktor mellem professionerne. Sygeplejerskernes faglige forbund, Dansk Sygeplejerske Råd, så det som en mulighed for at øge sygeplejerskernes autonomi og dermed skabe ligestilling mellem dem og lægerne (Kirkpatrick, 2011). Denne konflikt lod sig gøre da trojkamodellen skabte en mulighed for magtkampe mellem professionerne, på baggrund af den ændrede og mindre stringente hierarkiske orden (Kirkpatrick, 2011). Indførelsen af trojkamodellen medførte dermed en diskussion om hvem der skulle lede på landets sygehuse og sygehusenes respektive afdelinger. Diskussionen gik på om det skulle være læger, sygeplejersker eller økonomer, der skulle drive og lede sygehusafdelingerne. Det endte også med at trojkamodellen blev afløst af individbaseret ledelse. Individbaseret ledelse indbefatter en ledelsesstruktur hvor det er en leder der står i spidsen for hospitalets ledelse (Knudsen og Vinge, 2002) Management i et historisk perspektiv Frederick W Taylor ( ) er manden, der blev kendt som ham, der fik sat bedre planlægning, standardiseringer, specialiserede enheder og styring af arbejdskraften på dagsordenen, med henblik på at optimere og effektivisere produktionen af industrielle 15

16 produkter, det vil sigemasseproduktion (Bakka & Fivelsdal, 2004:21). I organisationsteorien bliver management begrebet også den dag i dag, koblet til industrien og den industrielle ledelsesform (taylorismen) (Bakka & Fivelsdal, 2004:21-22). I taylorismen er der fokus på driftsøkonomi. Det handler om, at planlægge og rationalisere produktionen, med henblik på økonomisk fremgang. I kølvandet på taylorismens management bølge kom der i 1920érne også fokus på psykologiske forhold og disses indflydelse på arbejdsproduktiviteten. Forskere indenfor området, havde fundet frem til ny viden omkring betydningen af gruppe tilknytningsforhold, dannelsen af normsystemer, dannelse af uformelle sociale hierarkier inden for gruppen, samt behovet for anerkendelse (Bakka & Fivelsdal,2004:22). Sidenhen er der kommet endnu flere retninger til inden for management. Med fokus på viden omkring drift, vandt Henri Fayols ( ) teori omkring administration indpas. Fayol havde fokus på organisationer som administrative enheder, der varetager en lang række af forskellige aktiviteter som organisering, planlægning, koordinering, uddelegering, beslutning og kontrol (Bakka & Fivelsdal,2004:22). Max Weber ( ) fulgte efter, med sine teorier om bureaukratiske styreformer. Weber havde fokus på autoritet, hierarki, rationalitet og mål- middel betragtninger. Generelt for disse tre management- skoler og deres senere videreudviklingen er at de dyrker rationalisering og kontrol af både private og offentlige organisationer (Bakka & Fivelsdal,2004:23). Henry Mintzberg og Herbert A. Simon var to adfærdsforskere, der som noget nyt, forholdt sig kritisk til de tidligere rationelle orienterede teorier. Med et fokus på adfærd, kom der også mere intenst fokus på gruppedynamiske processer og mellemmenneskelige relationer. Betegnelser som Human ressource management (Bakka & Fivelsdal, 2004:22) og New Public Management blev introduceret af Christopher Hood (1991). Dette er nogle af de management- begreber, der har været fremtrædende de seneste årtier. Human Resource Management er funderet i organisationspsykologien, og arbejdspsykologien (Bakka & Fivelsdal,2004:22). New Public Management er et begreb, der er funderet i teorier om offentlig styring af virksomheder og organisationer og i administrationsteori (Greve,2012:36). Vi vil ikke gennemgå de forskellige retninger her men blot illustrere, at der til hver en tid, har været forskning og udvikling indenfor forståelsen af ledelse, styring, drift, administration, gruppedynamiske- og psykologiske forhold. 16

17 2.5. Lægernes position før og efter New Public Management i sundhedsvæsenet Vallgårda et. al. beskriver at med fremkomsten af New Public Management i sundhedspolitik fremkom der ændrede ledelsesmæssige og styringsmæssige perspektiver. Ønsket var at øge sundhedsvæsenets effektivitet gennem konkurrence, decentralisering, nye offentlige og private samhørigheds aftaler og nye ledelsesformer (Vallgårda, 2010: 121). Ifølge Peter Kragh Jespersen (2005) kan NPM- reformerne ses som et forsøg på at ændre de professionelles indflydelse på organiseringen af sygehusene på baggrund af et ønske om at øge effektiviteten og samtidig reducere omkostningerne. Denne form for reformering/forandring kan have en betydning for den professionelles autonomi, når den professionelle skal forsvare sin faglige position (Nordisk administrativt tidsskrift, 2001:22-41). Tidligere var den herskende betragtning inden for politik, at sundhedsvæsenet ikke kunne eller skulle styres, da politikerne ikke havde tilstrækkelig medicinsk og teknologisk viden inden for feltet. Dette betød at feltet fik lov til at udvikle sig næsten uden begrænsninger. På baggrund af dette havde lægerne en stor autonomi og de kunne i store træk alene formulere sygehuspolitikken (Knudsen & Vinge, 2002). Ved indførelsen af NPM blev sundhedsvæsenet i langt højere grad genstandsfelt for politiske debat. For de sundhedsfaglige professionelle, specielt lægerne, skete der en reducering i deres indflydelse på de sundhedspolitiske beslutninger (Vallgårda et al, 2010: 121). De mange reformer som sundhedsvæsenet har gennemgået har oftest været svære at implementere. De er oftest endt med at blive ændret undervejs (Nordisk administrativ tidskrift, 2001: 22-41). Organisationssociologien beskriver hvordan det til tider kan være svært at ændre på stærkt professionaliserede områder, da forandringer på disse områder oftest vil udfordre eksisterende fagrationaler og de professionelle har mulighed for igennem veletablerede faglige organisationer at agere strategisk og derigennem påvirke forandringerne (Nordisk administrativ tidskrift, 2001: 22-41). Nu hvor vi har opridset den historiske ramme og kontekst som projektet befinder sig i, vil vi bevæge os videre til de metodiske overvejelser og valg, der har til formål at kunne afhjælpe besvarelsen af problemformuleringen. 17

18 3.0. Metode Dette afsnit af rapporten vil behandle de valgte metoder for henholdsvis fremgangsprocessen og analysen. For fremgangsprocessen er der valgt deduktiv metode, hvilket betyder at det er teorien der bestemmer hvilken empiri der kan inddrages. For at kunne besvare problemformuleringen har vi valgt at fokusere vores teoretiske grundlag i professionsteori som årsagsforklarende teori. Dette bliver suppleret af organisationsteori som skal hjælpe os med at forstå de organisationsteoretiske mekanismer der eksisterer i feltet. I forhold til analysen har vi valgt dokumentanalyse for at kunne analysere policy- dokumenter som politiske produkter der skal medføre en effekt Deduktiv metode Der findes flere forskellige research metoder man kan vælge imellem når man skal lave et akademisk projekt. I dette projekt er valget faldet på den deduktive metode. Dette afsnit bygger på Saunders et al. fra 2009 og deres beskrivelse af hvad deduktiv metode betyder for fremgangsmåden af et projekt. Deduktiv metode omhandler hvordan processen af projektet begynder med søgen for teori, da det er teorien der skal være bærende når der skal opstilles en akademisk hypotese om problemet. Man forsøger dermed at forudsige udkastet ved at opstille en hypotese, som så derefter skal testes (Saunders et al., 2009:124). Hypotesen udtrykkes derefter i termer som gør at man kan undersøge hypotesen via sin analyse. Dette projekt kommer dog ikke til at teste variable, men i stedet forsøge at forklare de diskrepanser som projektets hypotese mener eksisterer, i relation til problemformuleringen. Slutteligt karakteriseres deduktiv metode ved at man kan generalisere hypotesen til større sammenlignelige felter. Da dette projekt er ekstremt afgrænset, til én specifik region og én profession, og yderligere til et par specifikke policy- dokumenter, betyder det at der er meget lille sandsynlighed for at analyseresultaterne. I og med at alle regioner har en vis frihedsgrad af selvbestemmelse, betyder dette at empirien vil være anderledes såfremt det var policy- dokumenter udarbejdet af andre regioner Socialkonstruktivisme Med en socialkonstruktivistisk overbevisning eksisterer virkeligheden uafhængigt af vores bevidsthed (Rasborg i Fuglsang et. Al., 2013). Den socialkonstruktivistiske tilgang hævder at 18

19 den virkelighed der forsøges undersøgt ikke er den virkelige virkelighed men i stedet en konstrueret virkelighed (Rasborg i Fuglsang et. Al., 2013: ). Fremtrædende for socialkonstruktivisme er at samfundsmæssige fænomener er mulige at ændre og dermed ikke er evige, da de fremkommer af sociale og historiske processer. Med baggrund i dette bestrider socialkonstruktivisme derfor et forandringsperspektiv. (Rasborg i Fuglsang et. Al., 2013: ). Med en socialkonstruktivistisk tilgang forsøges der at afdække betydningen af sociale fænomener. Rasborg beskriver dette således: ( ) den sociale virkelighed i det mindste til dels er konstitueret af de sociale aktørers viden om, hvad de gør; viden er sammenvævet med praksis, og mennesker praksisser er en central komponent ad den sociale virkelighed. Man kunne fx ikke beskrive visse givne sociale hændelser som en sportskamp, med mindre deltagerne eller flertallet af dem opfattede det, de var i gang med, i netop disse kategorier og bevidst opførte sig i overensstemmelse med de normer, der følger heraf. (Fuglsang et. Al., 2013:408). Den socialkonstruktivistiske tilgang fordrer dermed et forandringsperspektiv af de samfundsmæssigt skabte fænomener i den konstruerede virkelighed. Vi har udarbejdet projektet med et socialkonstruktivistisk tilgang med ønsket om at skabe en viden om de ledende overlægers konstruerede virkelighed ud fra regionens politiske arbejde samt at afdække eventuelle mulige forandringsperspektiver. Ydermere skaber den socialkonstruktivistiske tilgang en mulighed for forståelse af de samfundsmæssige fænomener som opsætter rammerne for den ledende overlæge ledelsesrum og vilkår i dagens Danmark Dokumentanalyse Denne metode vil være styret af Lindsay Priors forståelse af dokumenter i David Silverman (2004) samt Nanna Mik- Meyer og Lise Justesens (2010) beskrivelse af dokumentanvendelse. Der er flere metoder for hvordan man kan kigge på dokumenter. En måde er at kigge på selve sproget som et udtryk for tanker eller meninger. Andre måder at kigge på dokumenter på, indkluderer at kigge på selve indholdet af et dokument herunder hvordan dokumentet i sig selv kan være et produkt, der bliver konstrueret i en socialt organiseret kontekst. Ligeledes kan dokumenter have indflydelse på organisatoriske dagligdags beslutninger og slutteligt hvordan dokumenter kan være en fremstilling af identitet eller livsmening (Silverman, 2004:77). 19

20 Måden hvorpå et dokument placerer ting, gør ting synlige og hvordan denne synliggørelse binder ting sammen med social praksis kan være med til at bestemme vejledende temaer for organisatoriske beslutninger. For at gøre ting synlige i et dokument kræver det at agenter skal nedfælde idéer til skrift. Idet at en ide bliver nedfældet på et dokument, gør dog at objektet, det vil sige den oprindelige ide, nu kan modtages af andre agenter. Dette kan betyde at disse nye agenter oversætter dokumentet til en anden ide end hvad den oprindelige ide bestod af (Silverman, 2004:80). I Silverman (2004) bruger Lindsay Prior eksemplet omkring en psykiater der dokumenterer ting fra hendes samtale med en patient til et dokument. Dette gøres via brugen af sprog der er specifikt for den profession den professionelle tilhører. I forhold til de policy- dokumenter som denne rapport skal anvende til at analysere, vil det være samme princip bare med andre afsendere. Prior beskriver også hvordan dokumenter som disse ikke bare indeholder sprog og mening, men at dokumenter også kan indeholde effekt, det vil sige hvordan dokumentet fungerer under specifikke omstændigheder. Derfor bør man analysere med henblik på indhold, hvem afsenderen er og hvordan dokumentet bruges (Silverman, 2004:91). Det er med dette for øje at projektrapporten vil analysere med henblik på de udvalgte dokumenters effekt, og se forskellen mellem dokumenternes effekt, for at kunne belyse problemformuleringen for opgaven. Mik- Meyer og Justesen (2010) beskriver hvordan inddragelse af dokumenter specielt kan være relevant når man kigger på ledelse, hvilket er tilfældet for dette projekt. Dokumenter spiller i dag en stor rolle når der skal udføres handlinger eller tages beslutninger i en organisation (Mik- Meyer & Justesen, 2010:122). Dokumentstudier omhandler studier af empirisk materiale der specifikt er bogstaveligt materiale, idet det eksisterer i håndgribelig form. Den proces der er vigtig for opgaven er konsumptionsprocessen som Mik- Meyer og Justesen beskriver som processen hvor man følger hvad der sker når et dokument læses eller anvendes (Mik- Meyer & Justesen, 2010:126). Det er dog ikke specifikt hvordan dokumenter konsumeres projektet vil beskæftige sig med, men diskrepansen af denne konsumering. Med dette menes hvilke forskellige normative positioner som dokumenterne giver udtryk for. De anvendte policydokumenter bliver dermed analyseret for at finde deres normative position og hvordan denne normative position er forskellig fra et dokument til et andet, samt hvilken indvirkning dette kan have, i relation til vores problemformulering. Dette kan lade sig 20

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Læge & Leder Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Indhold Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 Uddannelsens grundprincipper 4 Sådan er kurserne bygget op

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

DANSKE R EG IONER LEDELSE

DANSKE R EG IONER LEDELSE DANSKE R EG IONER LEDELSE LEDELSE Dygtig og professionel ledelse er et helt centralt punkt i arbejdet med at forbedre processer og kvalitet i regionerne. Mangel på arbejdskraft, krav om styring og evaluering,

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk)

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Debatarrangement CBS Den 25. november 2014 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Program 17:30: Velkomst 17:40: Præsentation af bogen "Potentialeledelse strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer"

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt

Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt 1) Formål At skabe klarhed over generelle ledelsesmæssige krav, kompetencer og forventninger til sygehusets ledere. 2.1) Fundamentet for ledelsesgrundlaget i Sygehus

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Ledelse på Tværs

Ledelse på Tværs 25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i

Læs mere

Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark

Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Oplæg på årsmødekonference i Norsk Kulturskoleråd, Hordaland, Bergen 13.03.15 Jan Jacobsen Kulturskoleleder, Aalborg Kulturskole Næstformand,

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Professionen i professionen

Professionen i professionen Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne? Hvordan

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Profil til stillingen som. sundhedsfaglig kvalitetsmedarbejder. Mariagerfjord Kommune

Profil til stillingen som. sundhedsfaglig kvalitetsmedarbejder. Mariagerfjord Kommune Profil til stillingen som sundhedsfaglig kvalitetsmedarbejder Mariagerfjord Kommune Denne profil beskriver de overordnede rammer for jobbets indhold samt forventninger til kandidaterne. Organisation. Sundhed-

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015

Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Balanceret ledelse i myndigheden? Trivsel og arbejdsglæde Effektivitet i opgaveløsningen Kvalitet i opgaveløsningen Balanceret

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Eksisterende karriereveje? I forhold til kvalitetsudvikling? Hvilke kompetencer kalder kvalitetsudvikling på? - specialist

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORENINGEN AF SPECIALLÆGER YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning

Læs mere

MODUL 6 Prøvebestemmelse

MODUL 6 Prøvebestemmelse MODUL 6 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialt arbejdes organisering og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Teoretisk og empirisk viden om den politiske og administrative opbygning

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Værdigrundlag for Medicoteknik

Værdigrundlag for Medicoteknik Version 1 Region Syddanmark Region Syddanmark ønsker at agere sådan, at såvel brugere som ansatte oplever: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Mission

Læs mere

INDHOLD DERFOR EN LÆGEFAGLIG LEDERUDDANNELSE FOR OVERLÆGER. Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3

INDHOLD DERFOR EN LÆGEFAGLIG LEDERUDDANNELSE FOR OVERLÆGER. Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 INDHOLD DERFOR EN LÆGEFAGLIG LEDERUDDANNELSE FOR OVERLÆGER Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 Uddannelsens grundprincipper 4 Sådan er kurserne bygget op 5 Lægefaglig ledelse og lederidentitet

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere