ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Ledelsesudfordringer i det offentlige - den ledende overlæges perspektiv Projektseminar/værkstedsseminar: Omsorg og professioner i velfærdsstaten Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Signe Hejgaard Madsen Semester projekt SV-K1 Thomas Køster Madsen Semester projekt SV-K2 Eva Roug Semester projekt SV-K1 Vera Mjöll Kristbjargardóttir Semester projekt SV-K1 Vejleders navn: Hanne Marlene Dahl Afleveringsdato: 18. December Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS!Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 Abstract The purpose of this report is to uncover the effect that recent changes in the public healthcare sector of Denmark has gone through, more specifically how the changes have effected the chief physicians leadership roles. This is done by using theory of professions, as the main analytical theory for understanding the changes. Organisational theory has been implemented to understand leadership and the leadership- roles that exist within the field. The analytical method applied in the project is document analysis. The purpose of the analysis is to compare policy- documents with the goal of finding discrepancies between them. Furthermore the analysis aims to find how policies translate in to praxis, by using comments of chief physicians. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning Side Problemfelt Side Problemformulering Side Afgrænsning Side Aktører Side Ledende overlæger Side Region Hovedstaden Side Overlægeforeningen Side Historisk afsnit Side Det danske sundhedsvæsen Side Mål for sundhedsvæsenet Side Reformer Side Reformer i et historisk perspektiv Side Sundhedsreformer Side New Public Managements påvirkning af ledelse Side Sygehusledelse i et historisk perspektiv Side Management i et historisk perspektiv Side Lægernes position før og efter New Public Management i sundhedsvæsenet Side Metode Side Deduktiv metode Side Socialkonstruktivisme Side Dokumentanalyse Side Eksplorativt interview Side Gennemgang af empiri anvendt i analysen Side Policy dokumenter Side Regionen/Regering Side Policydokument nr 1 Ledelsesreformen Side Policydokument nr 2 Region Hovedstadens ledelsespolitik Side Overlægeforeningen Side Policy dokument nr 3 Overlægerollen Side Anden empiri Side 22 3

4 Ledende overlægers arbejdsvilkår 2010 Side Ledelse af fagprofesionelle Side Lægefaglig ledelse og lederidentitet Side Teori Side Ledelsesteori Side Organisationsteoretisk professionsforståelse Side Udfoldning af 2 ledelsesforståelse i en organisationsteoretisk optik Side Management og Leadership Side Skitsering af de 4 ledelsesroller Side Strategisk ledelse Side Administrativ (drift) ledelse Side Personale ledelse Side Faglig ledelse Side Professionsteori Side Funktionalistisk professionsteori Side Symbolsk- interaktionistisk professionsteori Side En mere moderne tilgang til professionsteorien Side Forholdet mellem profession og stat Side Lægernes professionsområde Side Analyse Side Tilgang til analysen Side Analyse Side Policy og praksis Side Diskussion Side Konklusion Side Litteraturliste Side Fra Pensum Side Policy dokumenter Side Litteratur anvendt uden referencer Side Weblinks Side 56 4

5 1.0 Indledning 1.1 Problemfelt Det danske sygehusvæsen har op igennem de sidste årtier været under institutionelle forandringer som påvirker ledelsen og organiseringen på hospitalerne. Organisationen ændres og nye aktører inddrages, hvilket betyder at de ansattes roller samt arbejdsopgaver forandres. Siden 1980 erne har der været markante ændringer i forhold til den danske velfærdsstat. Disse ændringer har samtidig haft stor betydning for det danske sygehusvæsen. Et nyt styringsparadigme har siden 1980 erne ændret strukturen og præmisserne for udførelsen af ledelsen på de danske sygehuse. De nye styringsmetoder som var fremherskende i 1980 erne, blev til en start ikke benævnt som New Public Management (Melander, 2008). Begrebet New Public Management (NPM) blev først rigtigt introduceret og beskrevet ved navn i 1991 af Christopher Hood i artiklen A public management for All seasons? Her redegjorde han for begrebet NPM (Hood, 1991). Hood tænkte NPM som en administrativ styringsfilosofi (Greve, 2012:36). Siden New Public Managements indtog i sundhedsvæsenet har der været forandringer, både større og mindre, som over tid har ændret grundlæggende forhold inden for sygehusvæsenet og dermed også de ansattes forhold (Vallgårda & Krasnik, 2010:117). Ændringerne har været mange, herunder diverse reformer som har medført en øget styring. I starten af 00 erne blev der nedsat en strukturkommission, som senere kom med udspillet til hvad der skulle være omstrukturering af den offentlige sektor. Denne kommission udmøntedes i strukturreformen. Sammen med strukturreformen blev flere andre reformer lanceret i 00 erne, herunder kvalitets og ledelsesreformen. Særkende ved disse reformer var et fokus på struktur (Greve, 2012:49). Regeringen søgte nye løsninger som svar på sygehusenes udfordringer, hvor ledelse i bred forstand, samt styring af økonomien og de økonomiske rammer, kom i fokus som et middel til at styre sygehusene (Borum, 2003:16). De nye løsningsmodeller lå i tråd med de forandrede politisk- ideologiske strømme, og styringsideerne var fremtrædende (Vrangbæk, 1999: 33). Mange af disse løsningsforslag har rod i nyere forvaltningsideer, der anvender markedsprincipper og private organisationsformer som ideal (Vrangbæk,1999 :33). 5

6 Selve ideen med at tænke styring, som en løsning, stammer fra industriens rationaler omkring hvad der vil sikre effektivisering og optimering af produktionen (Bakka & Fivelsdal,2004:21). I takt med at markedsmekanismer er kommet i spil, i det offentlige sygehusvæsen, så er styringsmekanismerne fra industrien også blevet indført i sygehusvæsenet. Når verden omkring sygehusvæsenet har ændret sig, så har administratorer og de lægefaglige i sygehussystemet, traditionelt været i stand til at forhandle sig frem til en ny social orden. En ny position hvor de hver især har anerkendt og respekteret hinandens position og bevaret den sociale status. Med indføringen af de nye styringsmekanismer, forringes mulighederne for en forhandlet orden, hvilket betyder, at den sociale orden i sygehusvæsenet forstyrres (Kragh Jespersen i Bentsen et al.,2001:163). Ændringstiltag i form af reformer, har indvirket på den professionelles position og selvforståelse. De betingelser som den professionelle har til at udøve sit faglige skøn er indskrænket. På de danske hospitaler har disse nye strukturreformer betydet en ændring i de ledende overlægers ansvarsområde, rolle og funktion. Et eksempel på dette er at overlæger nu ikke længere skal lede, som det tidligere har været tilfældet, i stedet skal de styre og administrere med henblik på kvalitetssikring og resultater indenfor en mindre økonomisk ramme end tidligere (Greve & Ejersbo). Dette skift medfører problemer på en række områder. Formanden for overlægeforeningen, Anja Mitchell, beklager sig eksempelvis over at det er svært at rekruttere nye ledende overlæger i og med at størstedelen af arbejdet handler om at styre i stedet for at lede (Ugeskrift, 2014). I september 2011 skrev den daværende formand for overlægeforeningen Erik Kristensen en kronik i politiken, hvor han opfordrer regionen til at gennemse de administrative opgaver og reducere i disse. Han skriver som følger: Lægerne kunne spare procent af den tid, de bruger på papirarbejde og registrering på sygehusene i dag og i stedet bruge tiden på at behandle patienterne. (Politiken 1). I 2011 følger læge Morten Staberg op på denne kronik, ligeledes i politiken. Her forholder han sig sarkastisk til Erik Kristensens kronik og yder samtidig en kritik til de stadig stigende krav til standardprocedurer, som ikke altid er tilpasset den enkelte patientgruppe. Han skriver som følger [...]Gennem de seneste år er kravene til registrering, rutinekontroller og journalføring eksploderet (Politiken 2). Morten Stabergs kronik medfører en underskriftsindsamling 6

7 hvor i alt 1600 læger fra Region Hovedstaden deltager (Dagensmedicin). Underskriftsindsamlingen blev sendt til Region Hovedstadens regionsdirektør Helle Ulrichsen. I brevet stod som følger: Omfanget af lægernes administrative arbejde er eksploderet. Vores kerneydelser burde være kontakten med og behandlingen af patienter. (Bilag 1). Opgaven vil derfor undersøge hvordan disse forandringer griber ind i den professionelles rolle og position, ved at se på hvilke muligheder og barrierer dette skaber for ledende overlæger. Traditionelt set, så har lægeprofessionen haft en stærk og magtfuld position. Ifølge lægerne selv bør det være dem der er den ledende profession inden for sundhedsvæsenet: Lægerne søger høj status ved at definere lægeprofessionen som den ledende profession indenfor sundhedsområdet og samtidig definere de øvrige professioner som underordnede eller hjælpeprofessioner, der bør ledes af læger. (Kragh Jespersen, 2005:72). Grunden til at ledende overlæger er objektet til undersøgelse er, at det er den gruppe der står for de primære ledelses- og administrationsopgaver fra dag til dag, og at de ledende overlæger derfor er specielt påvirkede af ledelsesmæssige skift inden for regionerne (Ledende overlægers arbejdsvilkår, 2010:4). De ledende overlæger er eksempler på aktører, som skal finde legitimitet i deres lederrolle, både opad og nedad i organisationshierarkiet, samt i forhold til det overordnede politiske niveau, hvorfra der udstikkes rammer, retningslinjer og befalinger, som de skal følge (Ledende overlægers arbejdsvilkår, 2010:4). På den ene side, så kræves der ledelse af overlægerne før, at befalinger fra øverste niveau kan føres ud i praksis. På den anden side, så kræver den politiske agenda omkring et konkurrencedygtigt hospitalsvæsen af høj klasse, at der implementeres standarder, procedurer og arbejdsgange. Implementeringen af disse instrumenter sker ikke af sig selv, og følger andre rationaler end det lægefaglige. Derfor tager indførelsen form af styring, hvor der ikke er rum til afvigelser. Den ledende overlæge er i en position, hvor han både skal lede og styre, og forene modsatrettede rationaler i form af hans kliniske arbejde (Ledende overlægernes arbejdsvilkår, 2010:4). Dette leder os hen på følgende problemformulering. 7

8 1.2. Problemformulering Hvilke ledelsesroller fremtræder for de ledende overlæger på de offentlige hospitaler i Region Hovedstaden, og hvilke udfordringer kan sammenspillet, eller mangel på samme, mellem disse roller medføre for de ledende overlæger? Vi vil besvare vores problemformulering ved hjælp af tre arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene vil vi udfolde i forlængelse af dette. Arbejdsspørgsmål 1. Hvilken forskel er der fra Region Hovedstadens fire definerede lederroller for ledende overlæger, i forhold til lægernes eget syn på ledende overlægers ledelsesroller og hvilken problemer kan dette medføre? 2. Hvordan kan vi forklare de problemer, som forskellen i henholdsvis Overlægeforeningens og Region Hovedstadens forståelse af den ledende overlæges funktion medfører? 3. Hvilke problematikker kan der opstå når de definerede lederroller skal anvendes i praksis? Nedenfor vil vi afgrænse rammen for projektrapporten, da det valgte felt inkluderer mange problemer, som man vil kunne beskæftige sig med. Efter afgrænsningen vil vi beskrive de udvalgte aktører, som vi har valgt at beskæftige os med i denne opgave Afgrænsning Vi har valgt, at belyse vores problemformulering, ud fra den ledende overlæges rolle i det offentlige danske hospitalsvæsen. Dermed har vi aktivt valgt, at afgrænse projektet fra at omhandle kommunernes rolle og den private sektor i sundhedsvæsenet. Grunden til, at vi afgrænser projektet fra kommunerne er, at disse ikke har læger tilknyttet på samme ansættelsesvilkår som hospitalerne. Den private sundhedssektor er ikke underlagt reformer og styringsmekanismer bestemt på regionalt niveau. I stedet kan de selv fastlægge deres ledelsesform, i den givne organisation, så længe de overholder national lovgivning på 8

9 sundhedsområdet. Dette betyder, at den private sektor bliver irrelevant for vores projekt og at vi derfor undlader at inddrage denne. Vi har valgt at fokusere på lægerne, da det ud fra professionsteorien bør være læger der leder de andre professioner inden for sundhedsområdet (Kragh Jespersen, 2005:72). Med et fokus der udelukkende omhandler læger, betyder dette at vi afgrænser os fra at kigge på interne stridigheder mellem professionerne i sundhedsvæsenet. Vi har valgt at kigge på den ledende overlæges rolle efter strukturreformens implementering, den første januar Ved dette valg afgrænser vi os fra tiden inden regionerne. Dette gør vi, da vi mener, at det giver mening at kigge på overlægens rolle efter strukturreformen, da dette medførte en markant forandring af organisationen i sygehusvæsenet. Vi har ligeledes valgt at afgrænse os til Region Hovedstaden. Dette har vi valgt, idet vi gerne vil være så konkrete som muligt i vores fremstilling af hvordan politiske beslutninger på et overordnet plan indvirker på og forplanter sig ned på afdelingsniveau Aktører I dette underafsnit vil vi forklare hvilke aktører vi har valgt at beskæftige os med i opgaven samt kort beskrive disse aktører Ledende overlæger Den ledende overlæge har kompetencer med relevant efter- og videreuddannelse indenfor ledelse, enten via den tidligere OLAU- uddannelse eller den nuværende lederuddannelse, læger og leder. Samtidig bestrider han/hun kompetencer inden for det speciale han/hun er ansat som ledende overlæge ved (Policy- dokument 3). Den ledende overlæge har et overordnet ansvar for den overordnede lægefaglige behandling på afdelingen (Policy- dokument 3). Inden for den ledende overlæges funktioner ligger kvalitetssikring, forskning og udvikling, personaleledelse og administration, ledelse af forandringer og implementering, ledelse i et politisk felt. Dette forventes ud fra et professionelt syn (Policy- dokument 3). I 1996 blev der for første gang indgået overenskomst for overlæger med administrerende funktion. I dag refereres de administrerende overlæger til som de ledende overlæger. (Ledende overlægers arbejdsvilkår, 2010). 9

10 Region Hovedstaden Region Hovedstaden blev etableret første januar 2007, som en fusion mellem Københavns amter, H:S (Hovedstadens Sundhedsfælleskab), HUR (Hovedstadens Universitetshospital Rigshospitalet), Bornholms regionskommune, Frederiksberg kommune samt Københavns kommune. Region Hovedstaden er en politisk ledet organisation. Herunder ligger Regionsrådet, som hvert år fastsætter budgetter samt de overordnede mål og politikker for Region Hovedstadens virksomheder. Region Hovedstadens vision er at være vækstskabende og vise vejen for resten af Danmarks regioner (Policy- dokument 2) Overlægeforeningen Overlægeforeningen er en faglig organisation, med overenskomstmæssig forhandlingsret. Overlægeforeningen repræsenterer overlæger, der er ansat inden for den offentlige og private sygehussektor samt andre relevante institutioner, hvor der er overlæger ansat i Danmark. Overlægeforeningen er en organisation under Foreningen for speciallæger (FAS), som er en paraplyforening med i alt ni underforeninger hvoraf overlægeforeningen er iblandt (Laeger.dk 1). Overlægeforeningen organiserer per første december 2014, overlæger hvoraf 6% er ledende overlæger (Laeger.dk 2) Historisk afsnit Det historiske afsnit har til formål at give et større indblik i feltet, for derved at give en bredere kontekstuel forståelse for hvad feltet består i og hvilke parametre der befinder sig inden for det specifikke problemfelt som opgaven bevæger sig i. 2.1 Det danske sundhedsvæsen Dette afsnit vil kort opridse rammerne for sundhedsvæsenet samt målene og opgaverne for de offentlige hospitaler, da dette er baggrunden for lægeprofessionens oprindelse og er det felt som lægerne til stadighed befinder sig i. Dette gøres ved brug af Marie Danielsen et al. (2009). Danielsen har en fortid som sygeplejerske, leder og topchef inden for sygehusvæsenet, men også har været underviser ved Aarhus Universitet. Da det er naturligt for mennesker at blive syge eller erfare forskellige former for lidelser, er det kun naturligt, at der samtidig eksisterer organisationer eller virksomheder, der tager sig 10

11 af de personer der måtte blive ramt af enten sygdom eller lidelse. I Danmark består disse organisationer primært af hospitaler eller klinikker, der er tilknyttet det offentlige danske sundhedsvæsen. Tilbage i tallet da det danske sygehus- og sundhedsvæsen blev oprettet, var det med formålet at hjælpe syge og ubemidlede. Dengang var det normalt at bedre stillede fik behandling og pleje i hjemmet, mens ubemidlede havde ekstremt svært ved at få behandling. Med oprettelsen af sundhedsvæsenet blev det myndighedernes opgave at forhindre spredning af smitsomme sygdomme. Dette blev gjort gennem behandling og hvis nødvendigt, isolation for at forhindre smittedes kontakt med folk der endnu ikke var blevet syge. Dengang var sygehuse og klinikker finansieret af skatter og patientbetalinger. Først i 1973 blev det tilladt for alle, uanset indtægt og bopæl, at anvende sygehuse. På dette tidspunkt bestod finansieringen næsten udelukkende af skatter (Danielsen, 2009:38) Mål for sundhedsvæsenet Ifølge Marie Danielsen (2009) findes der en række traditionelle mål i sundhedsvæsenet. Disse er: Effektivitet, lige og fri adgang, geografisk lighed, retfærdighed, kvalitet og udvikling samt kontrolleret vækst i sundhedsudgifterne (Danielsen et al., 2009:41). Målene handler i bund og grund om, at der skal være et professionelt og højt kvalificeret niveau på tværs af alle sektorer af sundhedsvæsenet, således at der ikke er forskel på behandlingsformen eller niveauet alt efter hvilket sygehus patienten bliver visiteret til. Kort forud for reformen i 2007, blev målsætningen for sundhedsvæsenet tilpasset så der i sundhedsloven kom til at stå: Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sundhed, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. (Danielsen et al., 2009:42). Marie Danielsen tolker målene som et udtryk for en udvikling der går i samme retning som de samfundsmæssige værdier, der bygger på øget individualisering og patienternes forventning om indflydelse(ibid.:43). Sundhedsvæsenets opgaver er opdelt i henholdsvis kommunale opgaver og regionale opgaver. I denne opgave har vi valgt at fokusere på hospitaler og lægeprofessionen, så vi vil ikke gå i detaljer med de kommunale sundhedsopgaver eller hvad der dækkes af sygesikringen. I stedet vil vi kun beskrive hvilke opgaver, der ligger under sygehusenes regi som samtidig er specifikke for hospitalerne. Opgaverne på et hospital omfatter at give akut og planlagt sygehusbehandling hvilket dækker over specialiseret undersøgelse og behandling, pleje og rehabilitering samt forebyggelse og sundhedsfremme. Disse opgaver udføres i henhold til lovgivningen på sundhedsområdet uden brugerbetaling (Danielsen, 2009:49). 11

12 Regionerne har det overordnede ansvar for hospitalerne og har dermed også ansvaret for at sikre en styrket koordinering på landsplan. Slutteligt er det også regionernes ansvar at kvalitetssikre (Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2004, kap. 2) Reformer Dette underafsnit vil beskrive reformer og deres anvendelse. Dette begrundes med at feltet for opgaven omhandler offentlige organisationer, som dermed ligger under for offentlige policies, der skal implementeres gennem reformer. Til beskrivelsen af reformer anvendes Carsten Greve, der er professor i Business & Politics ved Copenhagen Business School. Reformer er udarbejdet af embedsværket i staten. Reformer er det, der muliggør at politikerne kan få deres politikker implementeret i den offentlige sektor (Greve, 2012). Om formålet for reformerne skriver Carsten Greve følgende: Regeringens reform struktur og processer og dermed kulturen, institutioner løbende gennem primært top- down organiserede processer. For at fremme politiske mål, imødegå nye, tværgående udfordringer og/eller for at fremme landets samfundsøkonomiske succes. (Greve, 2012: 13). Greve definerer reformer, via Pollitt & Bouckaert samt Barzeley, således: Reformer er bevidste forsøg fra centrale politiske aktører på gennem brug af idéer at grundlæggende ændre institutioner og processer i den offentlige sektor med henblik på at fungere bedre/gøre dem mere performance orienterede/skabe fordelagtige institutionelle positioner/skabe symbolsk opmærksomhed om politiske sager. (Greve, 2012: 49) Reformer i et historisk perspektiv Den offentlige sektor i Danmark har igennem 00 erne gennemgået flere reformer. I denne tidsperiode er frit valgs- reformen, topledelsesreformen, digitaliseringsreformen, velfærdsreformen, Budget- og regnskabsreformen, Strukturreformen, Politireformen, Domstolsreformen, Globaliseringsreformen, Universitetsreformen og Kvalitetsreformen implementeret (Greve, 2012:49). 12

13 I 1980 erne og 1990 erne var det moderniseringsprogrammet der blev implementeret med baggrund i budgetreformen og moderniseringsprogrammet. Reformerne implementeret i 00 erne kom ud fra et ønske om at få strukturen tilbage i den offentlige sektor. Reformerne i 1980 erne og 1990 erne ønskede at skabe en omstrukturering af organisationskulturen og processerne heri (Ibid.:49). I 00 ernes reformer opstod en større politisk bevidsthed om hvor, hvornår og hvordan reformerne skulle implementeres (Ibid.:49). Reformer kan organiseres ved en almindelig lov forberedelse, ved task forces, regeringsudvalg og kommissioner. Alt efter hvad de handler om, kan det være nødvendigt at udarbejde dem forskelligt for at opnå bedst mulig legitimitet af reformerne (Greve, Ibid.: 93) Sundhedsreformer For at forstå sundhedsreformer må de ses som forandringer inden for sundhedsvæsenet, forandringerne der sker i en sundhedsreform skal være betydelige og ændre flere sammenhængende forhold (Vallgårda et al., 2010: 117). WHO har udarbejdet en definition på sundhedsreformer der lyder som følger: Sundhedsreformer er en fastholdt proces med grundlæggende forandringer af politik og institutionelle forhold anført af regeringen, udformet med henblik på at forbedre sundhedsvæsenets funktion og resultater og i sidste ende forbedre befolkningens sundhedsstatus. (Vallgårda et al, 2010: 117). Vallgårda et. al. pointerer, at mange sundhedsreformers mål ikke umiddelbart er at forbedre sundhedsvæsenets funktion, men derimod har til formål at skabe udgifts reduktioner, skabe valgfrihed for patienterne og i nogle tilfælde at privatisere. Nogle sundhedsreformer kan ses skabt over tid, som evolutioner og andre skabes som revolutioner i form af brud på hidtidig udvikling (Vallgårda et al., 2010: 118). Nogle af de fremherskende temaer inden for sundhedsreformerne, har forandret emner som: organisationsformer, dokumentation og kvalitetsudvikling samt omkostningskontrol (Ibid.: 122). Som eksempel gennemgik det danske sundhedsvæsen store forandringer med fokus på patientsikkerhed, kvalitetssikring og stordrift under strukturreformen i Her overgik alle forebyggende og rehabiliterende opgaver fra de daværende amter til de nye storkommuner. Dette kan ses som en form for delegering. Samtidig blev sygehusene organiseret under de nyoprettede regioner og i denne forbindelse blev kommunerne pålagt en medfinansiering af sygehusene i form af taksering ved indlæggelse af borgere (Ibid.: 123). 13

14 Reformer i det danske sygehusvæsen har gennemgående været implementeret ved at sygehus direktionen selv har udformet reformerne i praksis ud fra statslige anbefalinger og udvalgsbetænkninger. Historisk set beskrives en enkelt undtagelse af ovenstående implementeringsform som forekom i 1993 hvor lovgivning omhandlende frit sygehusvalg bliver vedtaget (Greve, 2007: 29) New Public Managements påvirkning af ledelse Afsnittet har til formål at opridse New Public Managements påvirkning på ledelse i det offentlige, i og med at New Public Management har været med til at forme offentlig ledelse i høj grad (Juul Hansen, 2014:241). New Public Management- bølgen, har ifølge Juul Hansen spillet, en stor rolle for den måde man tænker offentlig ledelse på i dag. Steen Juul Hansen citerer Carsten Greve: NPM har haft konsekvenser for de forventninger, man har til ledelse i den offentlige sektor, og for hvordan man praktiserer ledelse i den offentlige sektor (Greve, 2011). (Juul Hansen, 2014:241). Der er sket nogle ændringer, inden for den virkelighed, som den offentlige sektor skal navigere i. Eksempelvis er den offentlige sektor i dag præget af en professionalisering, og den ellers traditionelle hierarkiske opbygning af det offentlige system er under forandring (ibid:242). Offentlige organisationer er ikke længere en del af et hierarki, hvor den offentlige ansatte kan legitimere beslutninger ved, at referere opad i hierarkiet. De offentlige serviceorganisationer er blevet selvstændige virksomheder både økonomisk, strategisk og ledelsesmæssigt, og de operere på et velfærdsmarked. (Juul Hansen, 2014:242). Det vil sige, at den enkelte afdeling, eksempelvis en sygehusafdeling, skal administrere og løse økonomiske opgaver samt ledelsesmæssige opgaver selv. Den ledende overlæge kan ikke sende aben videre, men det er i sidste instans ham, der skal sørge for, at både økonomien og medarbejdernes udførelse af hovedopgaven, er i orden, og at der leves op til standarderne og kvaliteten i det output, som afdelingen bliver målt på: Organisationen (afdelingen) er en integreret del af et hierarki, hvor den politiske og retslige orden bestemmer institutionens funktion og virke (Juul Hansen,2014:247). 14

15 Sygehusledelse i et historisk perspektiv Den ledelse vi kender i dag fra de danske hospitaler er individbaseret ledelse. Dette vil vi ikke komme nærmere ind på på nuværende tidspunkt. Derimod vil vi beskrive den tidligere form for ledelse i sygehusvæsenet for at illustrere den historie som lederne i dag har bag sig. Individbaseret ledelse overtog ledelses stafetten fra den ledelsesformen der blev benævnt som trojkaledelse. Trojkaledelse er en tredelt ledelsesmodel, bestående af tre professioner, henholdsvis en cheflæge, en chefsygeplejerske og en administrerende direktør (Bendix et al., 2012:89). Sammen havde de det overordnede ledelsesansvar af sygehuset. Administratorens ansvar var administrative funktioner såsom budgetter, human resource management og logistik (Kirkpatrick, 2011). Formålet med trojkaledelse var, at øge produktivitet, effektivitet og koordineringen af sygehusvæsenets ydelser. Det var en ledelsesmodel hvor finansiering og professionelt ansvar var koblet sammen på både bestyrelses- og afdelingsniveau. Dette illustreres i følgende citat: en stærk og enig sygehusledelse, der skal opfattes som en helhed og arbejde for fælles mål (Knudsen og Vinge, 2002:9). Implementeringen af trojkaledelse skabte en organisatorisk forandring hvoraf konsekvenserne på det kliniske niveau, viste sig at være en konfliktskabende faktor mellem professionerne. Sygeplejerskernes faglige forbund, Dansk Sygeplejerske Råd, så det som en mulighed for at øge sygeplejerskernes autonomi og dermed skabe ligestilling mellem dem og lægerne (Kirkpatrick, 2011). Denne konflikt lod sig gøre da trojkamodellen skabte en mulighed for magtkampe mellem professionerne, på baggrund af den ændrede og mindre stringente hierarkiske orden (Kirkpatrick, 2011). Indførelsen af trojkamodellen medførte dermed en diskussion om hvem der skulle lede på landets sygehuse og sygehusenes respektive afdelinger. Diskussionen gik på om det skulle være læger, sygeplejersker eller økonomer, der skulle drive og lede sygehusafdelingerne. Det endte også med at trojkamodellen blev afløst af individbaseret ledelse. Individbaseret ledelse indbefatter en ledelsesstruktur hvor det er en leder der står i spidsen for hospitalets ledelse (Knudsen og Vinge, 2002) Management i et historisk perspektiv Frederick W Taylor ( ) er manden, der blev kendt som ham, der fik sat bedre planlægning, standardiseringer, specialiserede enheder og styring af arbejdskraften på dagsordenen, med henblik på at optimere og effektivisere produktionen af industrielle 15

16 produkter, det vil sigemasseproduktion (Bakka & Fivelsdal, 2004:21). I organisationsteorien bliver management begrebet også den dag i dag, koblet til industrien og den industrielle ledelsesform (taylorismen) (Bakka & Fivelsdal, 2004:21-22). I taylorismen er der fokus på driftsøkonomi. Det handler om, at planlægge og rationalisere produktionen, med henblik på økonomisk fremgang. I kølvandet på taylorismens management bølge kom der i 1920érne også fokus på psykologiske forhold og disses indflydelse på arbejdsproduktiviteten. Forskere indenfor området, havde fundet frem til ny viden omkring betydningen af gruppe tilknytningsforhold, dannelsen af normsystemer, dannelse af uformelle sociale hierarkier inden for gruppen, samt behovet for anerkendelse (Bakka & Fivelsdal,2004:22). Sidenhen er der kommet endnu flere retninger til inden for management. Med fokus på viden omkring drift, vandt Henri Fayols ( ) teori omkring administration indpas. Fayol havde fokus på organisationer som administrative enheder, der varetager en lang række af forskellige aktiviteter som organisering, planlægning, koordinering, uddelegering, beslutning og kontrol (Bakka & Fivelsdal,2004:22). Max Weber ( ) fulgte efter, med sine teorier om bureaukratiske styreformer. Weber havde fokus på autoritet, hierarki, rationalitet og mål- middel betragtninger. Generelt for disse tre management- skoler og deres senere videreudviklingen er at de dyrker rationalisering og kontrol af både private og offentlige organisationer (Bakka & Fivelsdal,2004:23). Henry Mintzberg og Herbert A. Simon var to adfærdsforskere, der som noget nyt, forholdt sig kritisk til de tidligere rationelle orienterede teorier. Med et fokus på adfærd, kom der også mere intenst fokus på gruppedynamiske processer og mellemmenneskelige relationer. Betegnelser som Human ressource management (Bakka & Fivelsdal, 2004:22) og New Public Management blev introduceret af Christopher Hood (1991). Dette er nogle af de management- begreber, der har været fremtrædende de seneste årtier. Human Resource Management er funderet i organisationspsykologien, og arbejdspsykologien (Bakka & Fivelsdal,2004:22). New Public Management er et begreb, der er funderet i teorier om offentlig styring af virksomheder og organisationer og i administrationsteori (Greve,2012:36). Vi vil ikke gennemgå de forskellige retninger her men blot illustrere, at der til hver en tid, har været forskning og udvikling indenfor forståelsen af ledelse, styring, drift, administration, gruppedynamiske- og psykologiske forhold. 16

17 2.5. Lægernes position før og efter New Public Management i sundhedsvæsenet Vallgårda et. al. beskriver at med fremkomsten af New Public Management i sundhedspolitik fremkom der ændrede ledelsesmæssige og styringsmæssige perspektiver. Ønsket var at øge sundhedsvæsenets effektivitet gennem konkurrence, decentralisering, nye offentlige og private samhørigheds aftaler og nye ledelsesformer (Vallgårda, 2010: 121). Ifølge Peter Kragh Jespersen (2005) kan NPM- reformerne ses som et forsøg på at ændre de professionelles indflydelse på organiseringen af sygehusene på baggrund af et ønske om at øge effektiviteten og samtidig reducere omkostningerne. Denne form for reformering/forandring kan have en betydning for den professionelles autonomi, når den professionelle skal forsvare sin faglige position (Nordisk administrativt tidsskrift, 2001:22-41). Tidligere var den herskende betragtning inden for politik, at sundhedsvæsenet ikke kunne eller skulle styres, da politikerne ikke havde tilstrækkelig medicinsk og teknologisk viden inden for feltet. Dette betød at feltet fik lov til at udvikle sig næsten uden begrænsninger. På baggrund af dette havde lægerne en stor autonomi og de kunne i store træk alene formulere sygehuspolitikken (Knudsen & Vinge, 2002). Ved indførelsen af NPM blev sundhedsvæsenet i langt højere grad genstandsfelt for politiske debat. For de sundhedsfaglige professionelle, specielt lægerne, skete der en reducering i deres indflydelse på de sundhedspolitiske beslutninger (Vallgårda et al, 2010: 121). De mange reformer som sundhedsvæsenet har gennemgået har oftest været svære at implementere. De er oftest endt med at blive ændret undervejs (Nordisk administrativ tidskrift, 2001: 22-41). Organisationssociologien beskriver hvordan det til tider kan være svært at ændre på stærkt professionaliserede områder, da forandringer på disse områder oftest vil udfordre eksisterende fagrationaler og de professionelle har mulighed for igennem veletablerede faglige organisationer at agere strategisk og derigennem påvirke forandringerne (Nordisk administrativ tidskrift, 2001: 22-41). Nu hvor vi har opridset den historiske ramme og kontekst som projektet befinder sig i, vil vi bevæge os videre til de metodiske overvejelser og valg, der har til formål at kunne afhjælpe besvarelsen af problemformuleringen. 17

18 3.0. Metode Dette afsnit af rapporten vil behandle de valgte metoder for henholdsvis fremgangsprocessen og analysen. For fremgangsprocessen er der valgt deduktiv metode, hvilket betyder at det er teorien der bestemmer hvilken empiri der kan inddrages. For at kunne besvare problemformuleringen har vi valgt at fokusere vores teoretiske grundlag i professionsteori som årsagsforklarende teori. Dette bliver suppleret af organisationsteori som skal hjælpe os med at forstå de organisationsteoretiske mekanismer der eksisterer i feltet. I forhold til analysen har vi valgt dokumentanalyse for at kunne analysere policy- dokumenter som politiske produkter der skal medføre en effekt Deduktiv metode Der findes flere forskellige research metoder man kan vælge imellem når man skal lave et akademisk projekt. I dette projekt er valget faldet på den deduktive metode. Dette afsnit bygger på Saunders et al. fra 2009 og deres beskrivelse af hvad deduktiv metode betyder for fremgangsmåden af et projekt. Deduktiv metode omhandler hvordan processen af projektet begynder med søgen for teori, da det er teorien der skal være bærende når der skal opstilles en akademisk hypotese om problemet. Man forsøger dermed at forudsige udkastet ved at opstille en hypotese, som så derefter skal testes (Saunders et al., 2009:124). Hypotesen udtrykkes derefter i termer som gør at man kan undersøge hypotesen via sin analyse. Dette projekt kommer dog ikke til at teste variable, men i stedet forsøge at forklare de diskrepanser som projektets hypotese mener eksisterer, i relation til problemformuleringen. Slutteligt karakteriseres deduktiv metode ved at man kan generalisere hypotesen til større sammenlignelige felter. Da dette projekt er ekstremt afgrænset, til én specifik region og én profession, og yderligere til et par specifikke policy- dokumenter, betyder det at der er meget lille sandsynlighed for at analyseresultaterne. I og med at alle regioner har en vis frihedsgrad af selvbestemmelse, betyder dette at empirien vil være anderledes såfremt det var policy- dokumenter udarbejdet af andre regioner Socialkonstruktivisme Med en socialkonstruktivistisk overbevisning eksisterer virkeligheden uafhængigt af vores bevidsthed (Rasborg i Fuglsang et. Al., 2013). Den socialkonstruktivistiske tilgang hævder at 18

19 den virkelighed der forsøges undersøgt ikke er den virkelige virkelighed men i stedet en konstrueret virkelighed (Rasborg i Fuglsang et. Al., 2013: ). Fremtrædende for socialkonstruktivisme er at samfundsmæssige fænomener er mulige at ændre og dermed ikke er evige, da de fremkommer af sociale og historiske processer. Med baggrund i dette bestrider socialkonstruktivisme derfor et forandringsperspektiv. (Rasborg i Fuglsang et. Al., 2013: ). Med en socialkonstruktivistisk tilgang forsøges der at afdække betydningen af sociale fænomener. Rasborg beskriver dette således: ( ) den sociale virkelighed i det mindste til dels er konstitueret af de sociale aktørers viden om, hvad de gør; viden er sammenvævet med praksis, og mennesker praksisser er en central komponent ad den sociale virkelighed. Man kunne fx ikke beskrive visse givne sociale hændelser som en sportskamp, med mindre deltagerne eller flertallet af dem opfattede det, de var i gang med, i netop disse kategorier og bevidst opførte sig i overensstemmelse med de normer, der følger heraf. (Fuglsang et. Al., 2013:408). Den socialkonstruktivistiske tilgang fordrer dermed et forandringsperspektiv af de samfundsmæssigt skabte fænomener i den konstruerede virkelighed. Vi har udarbejdet projektet med et socialkonstruktivistisk tilgang med ønsket om at skabe en viden om de ledende overlægers konstruerede virkelighed ud fra regionens politiske arbejde samt at afdække eventuelle mulige forandringsperspektiver. Ydermere skaber den socialkonstruktivistiske tilgang en mulighed for forståelse af de samfundsmæssige fænomener som opsætter rammerne for den ledende overlæge ledelsesrum og vilkår i dagens Danmark Dokumentanalyse Denne metode vil være styret af Lindsay Priors forståelse af dokumenter i David Silverman (2004) samt Nanna Mik- Meyer og Lise Justesens (2010) beskrivelse af dokumentanvendelse. Der er flere metoder for hvordan man kan kigge på dokumenter. En måde er at kigge på selve sproget som et udtryk for tanker eller meninger. Andre måder at kigge på dokumenter på, indkluderer at kigge på selve indholdet af et dokument herunder hvordan dokumentet i sig selv kan være et produkt, der bliver konstrueret i en socialt organiseret kontekst. Ligeledes kan dokumenter have indflydelse på organisatoriske dagligdags beslutninger og slutteligt hvordan dokumenter kan være en fremstilling af identitet eller livsmening (Silverman, 2004:77). 19

20 Måden hvorpå et dokument placerer ting, gør ting synlige og hvordan denne synliggørelse binder ting sammen med social praksis kan være med til at bestemme vejledende temaer for organisatoriske beslutninger. For at gøre ting synlige i et dokument kræver det at agenter skal nedfælde idéer til skrift. Idet at en ide bliver nedfældet på et dokument, gør dog at objektet, det vil sige den oprindelige ide, nu kan modtages af andre agenter. Dette kan betyde at disse nye agenter oversætter dokumentet til en anden ide end hvad den oprindelige ide bestod af (Silverman, 2004:80). I Silverman (2004) bruger Lindsay Prior eksemplet omkring en psykiater der dokumenterer ting fra hendes samtale med en patient til et dokument. Dette gøres via brugen af sprog der er specifikt for den profession den professionelle tilhører. I forhold til de policy- dokumenter som denne rapport skal anvende til at analysere, vil det være samme princip bare med andre afsendere. Prior beskriver også hvordan dokumenter som disse ikke bare indeholder sprog og mening, men at dokumenter også kan indeholde effekt, det vil sige hvordan dokumentet fungerer under specifikke omstændigheder. Derfor bør man analysere med henblik på indhold, hvem afsenderen er og hvordan dokumentet bruges (Silverman, 2004:91). Det er med dette for øje at projektrapporten vil analysere med henblik på de udvalgte dokumenters effekt, og se forskellen mellem dokumenternes effekt, for at kunne belyse problemformuleringen for opgaven. Mik- Meyer og Justesen (2010) beskriver hvordan inddragelse af dokumenter specielt kan være relevant når man kigger på ledelse, hvilket er tilfældet for dette projekt. Dokumenter spiller i dag en stor rolle når der skal udføres handlinger eller tages beslutninger i en organisation (Mik- Meyer & Justesen, 2010:122). Dokumentstudier omhandler studier af empirisk materiale der specifikt er bogstaveligt materiale, idet det eksisterer i håndgribelig form. Den proces der er vigtig for opgaven er konsumptionsprocessen som Mik- Meyer og Justesen beskriver som processen hvor man følger hvad der sker når et dokument læses eller anvendes (Mik- Meyer & Justesen, 2010:126). Det er dog ikke specifikt hvordan dokumenter konsumeres projektet vil beskæftige sig med, men diskrepansen af denne konsumering. Med dette menes hvilke forskellige normative positioner som dokumenterne giver udtryk for. De anvendte policydokumenter bliver dermed analyseret for at finde deres normative position og hvordan denne normative position er forskellig fra et dokument til et andet, samt hvilken indvirkning dette kan have, i relation til vores problemformulering. Dette kan lade sig 20

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger

Læge & Leder. Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Læge & Leder Overlægeforeningens og Danske Regioners lederuddannelse for overlæger Indhold Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 Uddannelsens grundprincipper 4 Sådan er kurserne bygget op

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ledelse i paradoksernes paradis

Ledelse i paradoksernes paradis Ledelse i paradoksernes paradis Dorthe Pedersen Ledernes Dag 2008 Workshop1.6. Hvad vil jeg tale om? Styringspolitik i aktuelle reformer Konsekvenser for ledelse Scenarier for styring og ledelse Hvad skal

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Stillings og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Opdragsgiver Danske Fysioterapeuter Adresse Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf.: 3341 4620 www.fysio.dk

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere