INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV

Transkript

1 INDUSTRISAMFUNDETS KULTURARV Bruunshaab Klædefabrik/Bruunshaab Gl. Papfabrik Faktabox: Bruunshaab Klædefabrik Beliggenhed: Bruunshaab ca. 6 km. sydøst for Viborg Grundlagt: 1821 Ejer/grundlægger: Købmand og skibsreder Bertel Bruun, Fredericia / Fabrikant Johannes Ivar Bruun. Arkitekten bag det oprindelige byggeri kendes ikke. Fabrikant Johannes I. Bruun hentede inspiration til udformning og indretning gennem udenlandsophold i Belgien, Tyskland og Bøhmen. Fabriksanlægget udvidet i flere omgange. Den nuværende fabriksbygning fra 1909 blev tegnet af arkitekt Søren Vig-Nielsen, Viborg ( ). Vig-Nielsen tegnede en lang række institutionsbygninger og industribygninger på Viborg-egnen i første halvdel af 1900-årene. Ophørt som klædefabrik: 1913 A/S J. Smiths Papfabrik: Overtog klædefabrikkens bygninger i 1918 og indrettede fabriksanlægget til produktion af pap. Ejer: fabrikant J. Smith. Ophørt 1985, herefter overgået til Fonden Bruunshaab Gamle Papfabrik der viderefører papfabrikken som arbejdende fabriksmuseum. Ejer: Fonden Bruunshaab Gamle Papfabrik, Vinkelvej 93 B, 8800 Viborg. Fabriksbygningen er fredet. Historik: Bruunshaab Klædefabrik blev grundlagt i 1821 ved Søndermølle Å sydøst for Viborg. Fabrikken opstod således i industriens barndom, hvor vandkraften var energikilden. Frem til midten af årene var Bruunshaab Klædefabrik blandt de førende i landet, både teknologisk og produktionsmæssigt. Klædefabrikkens kundekreds omfattede især større købmænd i de jyske købstæder og i hertugdømmerne samt i perioder også den danske hær. Sidste del af århundredet blev imidlertid præget af stagnation. Katastrofalt blev en brand i fabriksbygningen i I 1913 ophørte klædeproduktionen, men bygningerne blev i 1918 indrettet til papproduktion. A/S Smidt Papfabrik opnåede efterhånden en betydelig produktion og kunne med fordel udnytte vandforekomsterne ved Bruunshåb. I midten af 1960'erne byggede ejeren en ny fabrik i kort afstand fra

2 den gamle og installerede her et næsten fuldautomatisk produktionsanlæg. Den gamle fabrik blev bevaret intakt og de gamle maskiner blev benyttet til fremstilling af specialprodukter. Den stigende anvendelse af plastvarer i stedet for pap underminerede dog fabrikken, der blev afviklet i begyndelsen af 1980'erne. En kreds af interesserede sikrede imidlertid eksistensen af den gamle fabrik og i dag foregår der fortsat produktion af pap i de gamle fabriksbygninger, idet stedet drives som et arbejdende fabriksmuseum. Industrimindets kulturhistoriske betydning: Bruunshaab Klædefabrik/Bruunshaab Gl. Papfabrik har afgørende industrihistorisk betydning i Danmark ud fra følgende kriterier: 1. Landskab og industri Fabriksanlægget er et velbevaret industriminde fra den tidlige, vandkraftsbaserede industri i Danmark. Industribygninger hvoraf nogle er fra grundlæggelsen og andre er fra senere produktionsændringer - ligger fortsat placeret ved den opstemmede mølledam midt i ådalen. Kulturmiljøet ved Bruunshaab er dermed et smukt og lærerigt eksempel på menneskets evne til at udnytte naturens ressourcer. I fabrikkens nærhed ligger tillige Søndermølle og Vibæk mølle, som også er levn fra den vandkraftsbaserede industri. Nok så betydningsfuldt er det dog, at Bruunshaab Klædefabrik blev oprindelsen til den meget omfattende midtjyske tekstilindustri, som bredte sig fra Bruunshåb og videre til Dollerup Mølles Trikotagefabrikker, Asani-fabrikkerne i Viborg og de mange tekstilfabrikker i Herning- og Ikastområdet. 2. Stedets autenticitet Bygningsmassen ved Bruunshaab dækker et langt forløb i industriproduktionen. Ældst er opstemning samt funktionærboliger og enkelte arbejderboliger. Den nuværende fabriksbygning blev opført efter en brand i I bygningen er transmissionssystemet fra klædeproduktionen bevaret. Systemet er i dag koblet på gamle papmaskiner. De ældste maskiner er fra 1896 og de nyeste fra 1959, og det er en meget væsentlig pointe ved stedet, at papfabrikken den dag i dag fungerer som arbejde fabriksmuseum. Landskabet, bygningskomplekset, maskinerne og den levende produktion har til sammen et stort industrihistorisk formidlingspotentiale. 3. Kildemateriale og forskning Kilderne til Bruunshaab klædefabriks og A/S J. Smiths Papfabriks historie er bevaret i stort omfang. Klædefabrikkens arkiv omfatter bl.a. hovedbøger , og andre arkivalier , mens Papfabrikkens arkiv findes i uregistreret tilstand på Bruunshaab Gl. Papfabrik. Hertil kommer erindringsmateriale, kort, optegnelser samt et betydeligt billedmateriale, hvilket fremgår af vedlagte bilag. I forskningen er Bruunshaab Klædefabrik behandlet i forskellige sammenhænge, hvorimod materialet om papfabrikken i meget begrænset omfang er udnyttet. Jfr. nedenstående fortegnelse. Kildematerialet fra fabrikkerne giver mulighed for at følge produktionsudviklingen over en meget lang tidsperiode og for klædefabrikkens vedkommende kan kundekredsen kortlægges

3 i store træk. Et andet centralt aspekt, som materialet kan belyse, er det patriarkalske forhold som eksisterede på mange fabrikker især i provinsen i industriens første faser i Danmark. Både rekrutteringen af arbejdskraft og fastholdelsen af en stabil arbejdsstyrke var forhold, som spillede en væsentlig rolle for de skiftende fabrikanter af Bruun-slægten på Bruunshaab Klædefabrik. Arbejderboligerne i Bruunshåb, fabriksskolen, sygekassen, brugsforeningen, m.v. kan belyse aspektet. 4. Formidlingspotentiale Formidlingspotentialet er stort. Det største aktiv er det arbejdende fabriksmuseum, hvor papproduktionen kan følges af publikum. Fabrikskomplekset rummer endvidere dampmaskine og vandturbine samt en mindre museumsudstilling. I sommerperioden foregår der en guidning for grupper, og fabrikkernes historie samt hele produktionsprocessen formidles på video. Bestyrelsen for Fonden Bruunshaab Gl. Papfabrik arbejder endvidere på at skaffe midler til en betydelig forbedring af museums- og formidlingsdelen. Intentionen er at indrette værksteder og opbygge en ny museumsudstilling som dækker både klædefabrikkens og papfabrikkens historie. I dette indgår også en belysning af fabriksarbejdernes forhold samt en fokusering på de særlige transportforhold for industrien i Midtjylland. Viborg Stiftsmuseum er indstillet på at bistå bestyrelsen omkring indsatsen med at styrke museums- og formidlingsdelen. Industrimindets særlige betydning for den industrielle udvikling i regionen Her henvises til Rapporten: Den industrielle udvikling i Viborg Amt Udarbejdet af Museumsrådet i Viborg Amt Bevaringsstilstand, maskiner, genstande, m.v. Fabrikkens hovedbygning ejes af Skov & Naturstyrelsen og er fredet. Bevaringstilstanden er god. Maskinerne er sårbare og kræver en del vedligeholdelse for løbende at kunne producere. Her ligger således en risiko for stedets fortsatte eksistens som arbejdende fabriksmuseum. Hidtil har fonden heldigvis mødt stor velvilje fra både Skov & Naturstyrelsen, fra Viborg Kommune og fra kundekredsen. En støttekreds er også med til at sikre fabrikkens fremtid. Maskinerne: Kollergang (nr. 16) købt i Sverige og opsat på fabrikken i Maskinens store granithjul drevet af remtræk til hoveddrivakslen. Kollergang (17) Tysk fabrikat og opsat Drives af el-motor. Hollænder (18) Tysk fabrikat: H. Füllner, Warmbrunn i Schlesien. Formodentlig købt brugt og opsat på papfabrikken i 1948.

4 Hollænder (19) købt brugt og opsat på fabrikken o Drevet ved hjælp af remtræk fra hovedakslen. Hollænder (20) købt brugt og opsat Drives ved hjælp af drivtræk fra hovedakslen. Pumper (14) 2 stempelpumper opsat i første halvdel af 1920'erne og formodentlig købt brugte. De 2, tidligere 3 pumper blev brugt som stofpumper til papmaskine 11 og 12. Papmaskine (11) Fremstillet i Tyskland, opstillet i 1955.Papmaskinen den nyeste og bedste, idet farten kan reguleres trinløst. Papmaskine (12) - fabrikkens ældste og drives udelukkende ved hjælp af remtræk. Maskinen er fremstillet i Tyskland i slutningen af 1800-tallet.Stod på A/S Søborghus Papfabrik og kom herfra til Bruunshåb Papfabrik i Papmaskine (13) antageligt fremstillet i USA i slutningen af 1800-tallet. Maskinen stod på A/S Søborghus Papfabrik indtil 1919, hvor den blev opstillet i Bruunshåb. Er ikke p.t. funktionsdygtig. Hydraulisk presse (8) Thrige, Odense. Købt som ny i Hydraulisk presse (9) Fabrikat: A/S Myrens Verksted, Kristiania, Norge, Købt som brugt fra Sverige i Hydraulisk presse (10) Atlas, Kbh. Pressen blev først benyttet på papfabrikken Clasonborg, som Janus Smidt drev Har altid været trukket af remtræk og transmission til hovedakslen. Tørrekanalen på 1. sal (3) Tysk fabrikat, indkøbt Gamle tørrekanaler på 2. sal. Rester af tørrekanalerne findes. Lakermaskine opsat Fugtemaskine (2) Eissengieserie Maschinenfabrik, Sachen. Fra Glittemaskine (6) Eissengieserie Maschinenfabrik, Sachen Glittemaskine (4) Fremstillet af Dr. Ramisch & Co., Krefeld, Tyskland. Tidligere anvendt af Vinholdt Mølle ved Skanderborg. Købt derfra i Prægemaskine (7) Købt brugt i Skæremaskine (5) "Polar" Adolf Mohr Maschinenfabrik, Hofheim am Tausen, Tyskland Håndskærermaskine. Krause-Biagosch Gmbh, Bielefeld, Tyskland. Vandturbine (21) Købt og opsat i Francisturbine, der formentlig kan yde 27 HK. Vandturbine (22) også francisturbine, kan yde 4 HK. Opsat Agge & Haxthausen Ingenieurer, Kbh.

5 Litteratur, arkivalier, m.v.: Bruunshaab Klædefabrik: Peder Daniels Bruun: Slægts- og barndomsminder fra Viborg-egnen J. P. Clausager: Viborg som erhvervsby Jens Aage Poulsen: Anton Schmidt og Christen Nielsen. To lærerskikkelser i Asmild-Tapdrup omkring århundredskiftet. I: Fra Viborg Amt O. J. Rawert: Danmarks industrielle forhold indtil Henning Ringgaard Lauridsen: Viborgs Industrihistorie Henning Ringgaard Lauridsen: Bruunshaab en by og dens indbyggere i 175 år. I: Fra Viborg Amt Henning Ringgaard Lauridsen: Arbejderne på klædefabrikken i Bruunshåb. I: Viborg Bogen Henning Ringgaard Lauridsen: Vandkraften og industrien. I: Erik Hofmeister (red.) De ferske vandes kulturhistorie i Danmark Viborgs historie Hans Worsøe: Træk af Bruunshåbs historie. I: Fra Viborg Amt Kilder: Bruunshaab Klædefabriks Arkiv. Landsarkivet for Nørrejylland. PX 14 A Hovedbøger , , , , Forskellige papirer vedr. Bruunshaab fabrikkerne Breve, optegnelser, erindringer, opmåling af arbejderboliger, avisartikler - bl.a. Den Viborg Samler, Viborg Stifttidende og Viborg Stifts Folkeblad, fotos, m.v. finder på Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune. Bruunshaab Papfabrik: A/S J. Smiths Papfabrik Bruunshaab. En registrering og historisk undersøgelse af fabrikkens bygninger og maskiner. Udgivet af Afdelingen for registrering, by- og bygningspleje, Arkitektskolen i Aarhus med støtte af Jyllands Kreditforening, Århus (Indeholder opmålinger, situationsplan, plan over produktionsbygning og maskinhus). Harald Ditzel: Om pap. Dysoplan fra A/S Smiths Papfabrik, Bruunshaab Harald Ditzel: Pap Pyt i Pande. A/S J. Smiths Papfabriks Jubilæumsbog Erik Bartram Jensen: Madsens billeder (Erindringer og billeder fra produktion og af arbejderfamilier) Erik Bartram Jensen: Smiths billeder (Billeder, primært fra produktionen) Jens Vellev: Bruunshaab gamle Papfabrik Arkitekt Søren Vig-Nielsens tegningsarkiv, Landsarkivet for Nørrejylland. Brandtaksationsprotokoller, landsarkivet for Nørrejylland. Diverse materiale vedr. papfabrikken på Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune. Film:

6 Videobånd, som opbevares i Papfabrikkens kontor, hvoraf det nyeste bruges i forbindelse med rundvisning m.v.: Optagelser formentlig lavet i begyndelsen af 1990-erne af TV-Midt-Vest. VHS-film. Virksomhedsportrætter, optaget af elever fra Medieskolerne i Viborg som projekter i henholdsvis december 1999, oktober 2002 og marts Disse optagelser ligger ligeledes på VHS-film. Interviews: Række interviews med tidl. arbejdere på Bruunshaab Papfabrik, optaget af Erik Bartram Jensen i