På vej mod fremtidens skakt. En innovationshistorie om præfabrikerede installationsskakte til etageboliger

Transkript

1 På vej mod fremtidens skakt En innovationshistorie om præfabrikerede installationsskakte til etageboliger Caserapport fra projektet Installationsskakte til boligetagebyggeri Byggeriets Innovation, 2008

2 2 Indhold Tekst: Ola Jørgensen, Klartekst. Design & layout: Line Kirketerp Koch. Illustration: Birgitte Søvsø. Foto og tegninger: NCC, Valcon Innovation, RH Arkitekter og Byggeriets Innovation

3 Forord. side 5 Den modulære skakt. side 6 Det evige stedbarn Om projektets baggrund og perspektiver side 8 Fremtidens skakt Om skakten som et modulært præfabrikeret produkt side 10 Gevinster og tab Om traditionel vs. industriel produktion side 14 Et marked for skakte? Om skaktens forretningsmæssige muligheder side 16 De næste træk Om andre muligheder i systematisk byggeri side 20 Af skakte bli r man klog Om erfaringerne med innovationsprocessen side 24 Fakta om projektet side 28 A R K I T E K T E R 3

4 4 Forord

5 Målet i udviklingsforløbet SKAKTEN har været at lave en modulær installationsskakt, der kan konfigureres, så den passer til næsten alle lejlighedstyper og derefter produceres industrielt, så den blot skal monteres på byggepladsen. Det vil kunne løse mange problemer på et af de områder, der typisk driller mest på byggepladsen, men som de færreste rådgivere finder det rigtigt interessant at gøre noget ved. Den modulære, præfabrikerede skakt er imidlertid mere end blot et nyt produkt. Den repræsenterer en anden måde at tænke udvikling, samarbejde, produktion, salg og montage på. SKAKTEN viser de muligheder og udfordringer, der ligger i at udvikle produkter i stedet for at realisere byggeprojekter. Den gør dermed op med en praksis og en organisering, der altid har kendetegnet byggebranchen. Det har ikke blot krævet investeringer og commitment fra de deltagende virksomheder, men også inspiration og indblanding fra helt andre faglige områder. Læg hertil tålmodighed i de faser af udviklingsforløbet, hvor tingene ikke gik så hurtigt, som nogle havde håbet. SKAKTEN er nu i princippet parat til at blive afprøvet på den første byggesag. Alligevel er den langt fra færdig. Den kan og skal til stadighed forbedres; bl.a. ud fra de erfaringer, der bliver høstet, når skakten gør sin entré på byggepladsen og på markedet. Og måske er dét den vigtigste erkendelse i konsortiets arbejde: at skakten og med den andre systemleverancer i byggeriet skal opfattes som ethvert andet produkt, hvor forholdet mellem pris, kvalitet og funktionalitet hele tiden kan forbedres. I det lys har vi med SKAKTEN ikke blot løst et praktisk problem i dagens byggeri, men fået vigtig inspiration til, hvordan hele branchen kan adressere sine grundlæggende strategiske problemer: stagnationen i udvikling, produktivitet og indtjening. Projektet er det andet i en række af beslægtede forløb, Byggeriets Innovation er involveret i. Læs mere om vores arbejdsgrundlag og aktiviteter på buildinglab.dk. Mikkel A. Thomassen Divisionschef, Byggeriets Innovation SKAKTEN nuancerer og udfordrer byggeriets opfattelse af, hvad det vil sige at tænke industrielt et begreb der atter er kommet på byggeriets udviklingsdagsorden. Det afgørende ved SKAKTEN er ikke præfabrikationen i sig selv, eller hvorvidt denne produktion kan fuldautomatiseres og placeres i andre lande. Det industrielle kvantespring har været at gå fra et integreret til et modulært produkt, hvor man på samme tid kan skabe betydelig variation i den samlede løsning og opnå høje styktal på de enkelte dele. 5

6 Service adgang ø360 ø Montage adgang 500 Montage adgang Definition af arketyper 1549 Service adgang ø360 ø Montage adgang 500 Montage adgang mm komponentlayout. Komponenternes placering ændres ikke, selvom bredden øges Variabelt område, der ikke ændrer på selve komponentlayoutet Type Den modulære skakt Type 2 Type mm komponentlayout. Komponenternes placering ændres ikke, selvom bredden øges Variabelt område, der ikke ændrer på selve komponentlayoutet 2450 xxx 2450 mm komponentlayout. Komponenternes placering ændres ikke, selvom bredden øges Variabelt område, der ikke ændrer på selve komponentlayoutet Det konkluderes, at to skakt-arketyper vil dække 80 pct. af de mulige badeværelseskonfigurationer, tre arketyper vil dække 95 pct. 6

7 Skakten Skakt ramme Afløbssystem Tagvand afløb Stålforskalning til betonudstøbning Brugsvand, kold, varm og cirkulation Ventilation Forord Kabelstige Varme, frem- og returløb Fordelerrør varme Fordelerrør brugsvand 7

8 Det evige stedbarn Om projektets baggrund og perspektiver Et nødvendigt onde. Den betegnelse hæftes ofte på installationsskakten, når der bygges nye etageboliger. Selvfølgelig skal der føres rør til brugsvand, afløb, varme, ventilation, el, gas mv. Men ingen i byggeriet har for alvor kastet deres profesionelle kærlighed på dette hulrum. For arkitekten er den ofte et irritationsmoment, fordi tiden til at få beregnet skaktens nødvendige dimensioner og placeret den korrekt forsinker designarbejdet. Og da skakten hverken tilfører selve boligen nye funktionelle eller æstetiske kvaliteter, er det sjældent her arkitekter lægger ekstra timer og fagligt hjerteblod. Ingeniørerne har større interesser i skakten. Som ansvarlige for bygningens tekniske funktionalitet er det deres opgave at sikre, at skaktens installationer får den kapacitet, der svarer til antallet af badeværelser, toiletter, køkkener mv. Men som regel stopper ingeniørerens indsats netop her. Nogen præcis angivelse af, hvordan skakten så skal møbleres, bliver der sjældent foretaget. Det puslespil overlades som regel til installationsteknikerne på byggepladsen. NCC har opgjort, at der til etableringen af en færdig skakt kræves over 300 forskellige arbejdsoperationer, fordelt på 9 10 fag og foretaget på et areal på typisk 60 x 80 cm med ensidig adgang og håbløse arbejdsstillinger. For entreprenøren er ulemperne ved denne fremgangsmåde iøjnefaldende. Dels forsinkes byggeriet af vanskelighederne ved at styre og koordinere de mange fag og arbejdsgange. Dels skal man bruge ressourcer på at etablere interiminstallationer til byggepladsens vand, afløb mv. Og endelig giver de mange improviserede løsninger på pladsen langt større risiko for fejl, man efterfølgende skal tilbage og rette. Projekteringsdirektør i NCC, Gert Jespersen, sammenfatter den paradoksale situation således: På den ene side er der i boligbyggeriet næsten ikke to ens skakte, på den anden side er skaktenes indhold grundlæggende det samme. Alligevel sidder vi og designer forfra hver eneste gang. Skakten er kun begyndelsen Det var blandt andet denne konstatering, der gjorde NCC nysgerrig efter at undersøge, om arbejdet med skakten kunne systematiseres. Eksempelvis ved at skakten fra begyndelsen blev gjort modulær og præfabrikeret, så den tidligt i byggeprocessen kunne hejses ned i 8

9 bygningsskelettet. Visionen har været, at det ville ske med et lille klik, når alle sammenføjninger automatisk faldt i hak. Den måde at tænke skakten på ville være i god tråd med koncernens strategier om en større grad af konceptbyggeri og om at udvikle og bruge standardløsninger. For at udforske og kvalificere mulighederne for at præfabrikere skakten indgik NCC i august 2006 i et konsortium med tre andre parter: Byggeriets Innovation, Valcon Innovation og RH Arkitekter. NCC s erklærede dagsorden med projektet SKAKTEN var at opnå 1) mere montage, mindre håndværk 2) en højere grad af industrialisering og 3) større budgetsikkerhed. Og Gert Jespersen lægger ikke skjul på, at han blot betragter SKAKTEN som første skridt på en vej, NCC skal meget længere ud af. I stedet for at snakke traditionel projektering, skal vi til at snakke om konfigurering. Normalt når man projekterer, starter man på et blankt papir og kan tegne hvad som helst, der kan ende med hvad som helst. I stedet skal man have en konfigureringsproces, hvor man i højere grad plukker nogle velafprøvede moduler og systemløsninger og sætter dem sammen på en systematisk og gennemtænkt måde, siger han. At SKAKTEN så fik rollen som pilotprojekt for denne byggefilosofi er langt fra tilfældigt. Der er ikke så mange, der har interesser og følelser for skakten, bortset fra at den skal virke og fylde så lidt som muligt. Derfor er den et godt sted at starte, hvis man vil demonstrere potentialet i konfigurering og mere industrielle løsninger. Det var ikke gået lige så let i første omgang, hvis det havde været facader, gulve eller andet, som fagfolk har stærke synspunkter om, fortæller Jørgen Christensen, sektionsdirektør for NCC Teknik. Konceptet om den modulære præfabrikerede skakt lægger afstand til to dominerende måder at tænke byggeri på. På den ene side den klassiske projektering hvor alt så vidt muligt laves fra grunden ud fra det enkelte projekts unikke krav og behov. På den anden side den industrielle standardisering, hvor så stor en del af bygningen skal baseres på standardløsninger, der kan masseproduceres og genbruges uændret fra projekt til projekt. Grundtanken i SKAKTEN er nemlig, at skakten for det første skal være modulær: Det vil sige opbygget af veldefinerede og adskilte moduler for ventilation, varme, vand etc. For det andet skal den være konfigurerbar, så man ud fra behovene i det enkelte byggeri let kan designe en unik og optimal skakt ved at placere de ønskede moduler inden for en fastlagt ramme et stålskelet. Der er således langt fra tale om en standardiseret skakt men om en mere systematisk måde at generere og producere skakte, der er perfekt tilpasset det enkelte byggeri. Indstillet til produktion Konsortiet afslutter i marts 2008 formelt sit fælles udviklingsarbejde, der nu fortsætter i NCC s eget regi. Det foreløbige resultat er blevet en indstilling til NCC s direktion om at teste og iværksætte produktionen af præfabrikerede konfigurerbare skakte. Konsortiet har arbejdet i tre parallelle spor, der har fokuset på henholdsvis de tekniske, de funktionelle og de forretningsmæssige aspekter af en præfabrikeret skakt. Undervejs er der blevet produceret en prototype, som er blevet præsenteret for et panel af interessenter fra branchen ved en intern høring. Dette hæfte præsenterer i kort form nogle af de erkendelser, konsortiet har gjort undervejs i innovationsprocessen, samt de bredere perspektiver de tegner for udviklingen i fremtidens byggeri. Ikke en standard-skakt 9

10 Om skakten som et modulært præfabrikeret produkt Fremtidens skakt Ingeniøren Et byggeprojekt med en modulær, præfabrikeret skakt vil i fremtiden kunne foregå i fire veldefinerede faser. Fra dimensionering til montering på byggepladsen. 1. Dimensionering af skakten Arkitekten får ved hjælp af en enkel netbaseret konfigurator mulighed for at indrette et badeværelse, hvor han eller hun samtidig får dimensioneret og placeret skakten. Konfiguratoren bygger på et forudgående studie af de overraskende få måder, hvorpå skakt/baderum/køkken typisk er indbyrdes placeret i Arkitekten moderne lejlighedsbyggeri. Fremover skal arkitekten for det første levere en række kendte data, der er afgørende for skaktens dimensionering. Det gælder bl.a. antal etager, etagehøjde, etageareal, antal badeværelser, antal separate toiletrum, typer af varmekilder, antal rum, stuer og værelser samt hvorvidt der skal tagafløb til skakten. Dernæst kan arkitekten vælge en af planarketyperne og organisere sit badeværelse med de tre afgørende badeværelseskomponenter: brus, håndvask og wc. På den baggrund vil konfiguratoren kunne angive skaktens minimale dimension og position. Faktisk vil 80 pct. af alle boliger kunne serviceres af blot to skaktarketyper. Arkitekten får altså ikke skakten detailprojekteret, men får hurtigt vished for, at hans badeværelsesløsning kan lade sig gøre. Det betyder, at den ofte langstrakte dialog mellem arkitekt og ingeniør om de tekniske muligheder og begrænsninger kan reduceres til, at ingeniøren efterprøver de valg, arkitekten har truffet. Det er en meget vigtig genvej at kunne skyde. Så kan jeg som arkitekt komme videre med mit design og tegne videre på badeværelse og lejlighed uden at bekymre mig om, at ingeniøren skyder mit arbejde ned bagefter. I bund og grund interesserer vi arkitekter os ikke en pind for skakten, eller hvad der er indeni. Derfor er tanken i konfiguratoren, at vi kun skal tænke på at organisere badeværelset, så får vi alt det kedelige forærende. Det tror jeg, de fleste arkitekter vil takke ja til, siger Arkitekt Arne Hansen, RH Arkitekter. 10

11 2. Møblering af skakten Rammen om den præfabrikerede skakt er et stålskelet, der produktionsteknisk kan produceres i to hovedtyper, der vil kunne strækkes og trækkes til de fleste relevante skaktstørrelser. Inden for rammerne af dette skelet kan de forskellige installationsmoduler ventilation, afløb, vand etc. så placeres ud fra en række gennemprøvede og CAD-tegnede grundkonfigurationer. Når skakten på denne måde er møbleret, genereres der automatisk styklister til produktionen samt data til laserskæringen af de stålplader, der holder de forskellige rør på plads. Teknisk set vil det være muligt at opbygge et it-system, der automatisk genererer 3D-tegninger af skaktmøbleringen. Men den gennemgående vurdering i konsortiet er, at fordelen ved at have et sådant system ikke vil stå mål med indsatsen for at konstruere det. I stedet er der lavet parametriske CAD-tegninger af alle grundkonfigurationerne af skakte, så det er let at understøtte produktionsspecifikationerne med et tilnærmet visuelt eksempel. I princippet kunne NCC eller en anden entreprenør vælge at stoppe efter denne fase og opføre den valgte skakt på traditionel vis på byggepladsen. De største gevinster ligger imidlertid i processens to næste faser. På samme side Udvendigt Opsplitning På hver sin side Indvendigt Ind og udvendigt Ekstruderet profil Hver føring hviler i sig selv og kan sammenkobles 11

12 3. Produktion af skakten Når skakten er dimensioneret og møbleret, er den klar til at blive produceret ikke som nu in situ (på byggepladsen), men derimod indendørs under ordnede industrielle forhold. Som et led i konsortiets arbejde er der udarbejdet en såkaldt Produkt Variant Master. Det vil sige, at alle de enkeltdele, der indgår i skakten, er blevet kritisk gennemgået, og man har luget ud i de mange variationer, der ikke var afgørende for den endelige løsning. Det gælder fx en række rørtyper, det ikke var nødvendigt at have i så mange forskellige størrelser. Det betyder samtidig, at man bedre kan shoppe efter store mængder af de ønskede komponenter på verdensmarkedet eller at man opnår så højt et styktal, at det bliver fordelagtigt at producere dem selv. På fabrikken vil skakten blive produceret i etagemoduler, som først føjes sammen på byggepladsen. Fabriksproduktionen tænkes at have en række fordele frem for at producere på pladsen: Højere kvalitet: Skakten kan bygges efter gennemtænkte og afprøvede forskrifter, under optimale arbejdsforhold og med gode muligheder for kvalitetssikring (trykprøvning mv.) Lavere pris: Skakten kan produceres mere rationelt i større serier og dermed til lavere omkostninger pr. enhed. Desuden kan produktionen placeres uden for Danmark, hvis forholdet mellem pris, kvalitet og leveringssikkerhed er bedre dér. Hurtig og sikker leverance: Fabriksproduktionen er ikke berørt af de forsinkelser, der fx kan stamme fra det danske vejrlig eller koordinations problemer mellem de involverede faggrupper på byggepladsen. Mere gennemsigtige omkostninger: I dag er store dele af omkostningerne til at projektere og opføre skakten usynlige i de samlede byggebudgetter. Det gælder også det indirekte tab, der er forbundet med, at byggeriet har taget længere tid og har flere fejl, end det behøvede. Fabriksproduktion vil gøre begge dele tydeligere. + + = 12

13 Vi er nødt til at afkorte vores byggeprocesser for at få skabt bedre økonomi i byggerierne. Generelt gælder det, at jo mere man er på pladsen, jo dårligere er økonomien. Og skakten er et godt eksempel på, hvor irrationel in situ-produktion er, fordi så mange fags arbejdsoperationer skal koordineres i et fysisk meget trangt rum. Det er et af de steder, hvor en tidsplan let kan knække og/eller kræve meget store styringsomkostninger, konkluderer Gert Jespersen. 4. Montering af skakten Klik. Den forjættende lyd har fra konsoritets begyndelse været en styrende drøm om, hvordan de præfabrikerede skaktmoduler kunne hejses ned i skaktrummet og uden kontakt med menneskehånd falde i hak med modulet på etagen nedenunder. Drømmen er ikke opgivet, men i den nuværende fase har man af tekniske grunde valgt en løsning, hvor to modulers rørender skal spændsamles manuelt. Selv uden den forjættede kliklyd sikrer denne løsning, at produktionen kommer væk fra pladsen, at montagen let og hurtigt kan foregå på stedet, og at samlingernes kvalitet er indbygget i produktet og ikke er afhængig af den enkelte håndværker. Klik! 13

14 Om forskellen på traditonel og industriel produktion NCC har som led i konsortiets arbejde foretaget en systematisk sammenligning af den traditionelt opførte skakt og den industrielt præfabrikerede. I sammenligningen indgår 10 parametre, og kun på to af dem forventes den traditionelle skakt at klare sig bedre. Sammenligningen er foretaget på en skala fra -3 til betyder, at den traditionelt produkcerede skakt er suverænt bedst, +3 at den industrielle løsning er suverænt bedst. Kortsigtet fleksibilitet (-3) Hvis man hurtigt vil kunne ændre skakten på stedet, er den tradionelle skakt klart overlegen. Finder man ud af, at et rør hellere skal dreje den anden vej, eller at arkitekten gerne vil have flyttet køkkenet, så kan det godt lade sig gøre. Alt kan i princippet lade sig gøre langt hen i byggeprocessen hvis man har tid og råd. Vælger man en præfabrikeret løsning, er man nødt til tidligere at lægge sig fast på, hvordan ens hus skal konstrueres. Gevinster og tab Variation/langsigtet fleksibiltet (-1) Også her har in situ-skakten en lille fordel. Ved at opbygge en konfiguratorløsning fravælger man helt bevidst en række variationsmuligheder, man ikke længere ønsker. I køkkener er 60 er-modulet fx i dag standard, og man har reelt afskåret sig fra at lave et 48 cm bredt skab. På byggepladsen vil man stadig kunne bryde den slags normer, hvis man mener, at det er nødvendigt. Indeklima/komfort (0) Uafgjort. Der er i princippet ingen forskel på de skakte, der kan produceres på de to måder, og derfor heller ikke på deres funktionelle kvaliteter for slutbrugeren. Samlet anlægsøkonomi (+1) Selv hvis den præfabrikerede skakt ender med at koste det samme, som det koster at udføre arbejdet på stedet, vil den samlet set have en bedre anlægsøkonomi. Blandt andet fordi, man har installationer til rådighed tidligere i fasen, man kan have en kortere og mere forudsigelig byggetid, og man undgår mange af de styringsomkostninger på pladsen, der i dag ofte er skjulte. 14

15 Kortsigtet fleksibilitet Variation/ langsigtet fleksibiltet Indeklima/komfort Samlet anlægsøkonomi Samlet driftsøkonomi Æstetik/image/ branding Samlet tidsforbrug Leveringssikkerhed Arbejdskraft Kvalitet Traditionel løsning bedre Industriel løsning bedre Samlet driftsøkonomi (+2) Med den præfabrikerede skakt får man et veldokumenteret produkt med lutter kendte komponenter. Det gør facilily management lettere ved den nye skakt. For selv om skakte normalt passer sig selv, så er det ekstremt svært, når der endelig er noget galt, eller hvis man er nødt til at opgradere en eller anden komponent. Men en præfabrikeret løsning ved man altid, hvor hvilke rørstumper sidder, hvilke uffer der der brugt osv. Æstetik/image/branding (+2) Som regel er skakte slet ikke beregnet for publikum, og så gør det måske ikke så meget, at mange af dem ser lidt hjemmelavede ud. I hvert fald ikke, når man bygger ejerboliger, selvom det da kan skæmme en helhedsoplevelse af huset, hvis man åbner et skab ind til en meget rodet skakt. Men når det fx gælder professionelle investorer, vil driftherren sætte pris på, at der også ser pænt og fornuftigt ud backstage. Samlet tidsforbrug (+3) En af den præfabrikerede skakts måske vigtigste konkurrenceparametre. Skakten kan konfigureres og bestilles, så den bliver leveret præcis, når den skal bruges. Koblingen af etagemodulerne tager ingen tid i forhold til opbygningen af en traditionel skakt. Leveringssikkerhed (+3) Et tilsvarende stærkt argument for den nye skakt: Man ved på forhånd præcis, hvad man får, i hvilken kvalitet, og hvornår det er klar til at tage i brug. Arbejdskraft (+3) Omkring 40 pct. af arbejdsstyrken i byggeriet går på pension inden for 10 år. I det lys er det en afgørende fordel ved den præfabrikerede skakt, at den kræver en betydligt mindre håndværkerindsats på pladsen. Den industrielle produktion er generelt mindre mandskabskrævende og behøver ikke foregå i Danmark. Kvalitet (+3) Den præfabrikerede skakt repræsenter afprøvede, kontinuerligt forbedrede løsninger i stedet for dem, der ofte får deres debut på pladsen. Man er helt sikker på, at rørene sidder fast, at der er isoleret ordentligt, trykprøvet etc. og det hele er solidt dokumenteret. Gert Jespersen vurderer, at tid, arbejdskraft og kvalitet vil være den præfabrikerede skakts tre stærkeste konkurrenceparametre, hvis NCC sætter skaktproduktionen på skinner. For os handler det både om at kunne forbedre og rationalisere vores egne byggeprocesser og at have et produkt, som vi kan lave et marked og en forretning ud af, siger han. 15

16 Et marked for skakte? Om skaktens forretningsmæssige muligheder I en branche, der selv under gode konjunkturer har haft svært ved at præstere en ordentlig indtjening, realiserer man ikke nye projekter uden en høj grad af sikkerhed for, at de bidrager positivt til bundlinjen. Da NCC valgte at gå ind som systemejer i SKAKTEN viste virksomheden sin tillid til projektets økonomiske potentialer og perspektiver. Siden har det været et af projektets hovedopgaver kritisk at undersøge og dokumentere, hvordan man kan tjene flere penge på at producere skakte på den nye måde. En del af tallene, analyserne og konklusionerne i en sådan business case er i sagens natur NCC s forretningshemmeligheder og ligger i skrivende stund (medio marts 2008) på NCC-direktionens bord. Det betyder, at forretningsmodellen ikke kan præsenteres i detaljer i dette hæfte. Det er dog muligt at redegøre for en række af de mere principielle overvejelser, der har indgået i arbejdet med modellen. Det gælder blandt andet følgende fire spørgsmål: 1. Skal NCC oprette et egentligt selskab Skakt A/S der kan levere komplette skaktløsninger også til andre entreprenører på markedet? Eller skal den præfabrikerede og konfigurede skakt blot gælde NCC s egne projekter? 2. Skal en ekstern entreprenør i givet fald betale NCC et særskilt honorar for den tekniske projektering af skakten? Hvad skal denne pris i givet fald være? 3. Hvordan skal den samlede skaktløsning prissættes for at være konkurrencedygtig i forhold til den traditionelle skakt? 4. Skal arkitekterne betale NCC / Skakt A/S for den lettelse af processen med skaktdimensionering og -placering, som net-konfiguratoren tilbyder dem? 16

17 1. På markedet eller kun til indvortes brug? NCC s erklærede mål med projektet har været at gå på markedet, hvis man fik etableret en konkurrencedygtig måde at levere skaktløsninger på. Det kunne fx ske ved at etablere et særligt NCC-selskab, der i konsortiet har haft arbejdstitlen Skakt A/S. Bag denne forretningsmodel ligger de to enkle antagelser: at et større marked giver et højere styktal og dermed en bedre samlet økonomi i skaktproduktionen at man ikke bare kunne gøre sine egne boligbyggerier billigere, men også tjene penge sit nye skaktkoncept. Det er denne løsning, NCC s konsortiedeltagere endte med at indstille til direktionen. Men tankegangen har ikke været uimodsagt internt i konsortiet. Konsulent i Valcon Innovation, Klavs Tvenge, hælder til, at NCC skulle nøjes med at bruge metoden i sine egne projekter. Han vurderer, at NCC s eget behov for skakte i et normalt byggeår udgør et rigeligt volumen til at præfabrikere skaktene, og at den økonomiske gevinst herved er et tilstrækkeligt argument for at gøre det. Men jeg er mere usikker på, om det er en god idé for NCC at sælge skaktene ud af huset. Dels for ikke at forære konkurrenterne fordelen ved en bedre skakt, dels for ikke at defokusere sit forretningsområde. I mine øjne er det vigtigere at få en supply chain op og stå til eget byggeri og derefter arbejde intensivt med at få det gode koncept fra skaktproduktion til at sprede sig til resten af byggeprocessen, siger Klavs Tvenge. 17

18 2. Hvad er værdien af den tekniske projektering af skakten? Den værdi, som den systematiserede konfigurering af skakten tilfører byggeprocessen, bør naturligvis prissættes især hvis NCC vælger at sælge denne proces på markedet. Til det formål har projektet beregnet installationsingeniørens omkostninger ved den traditionelle fremgangsmåde. Det anslås, at der pr. projekt anvendes 3 5 ingeniørarbejdsdage samt yderligere et par assistentdage, hvis der også skal skabes en 3D-model. På den baggrund opgøres de samlede omkostninger til kr. Heri er ikke indregnet de skjulte omkostninger til den indbyrdes dialog mellem arkitekt og ingeniør. Konsortiet har med det udgangspunkt anslået, at kr. pr. projekt (uanset antallet af skakte i projektet) formentlig vil være en realistisk markedspris for outsourcingen af den tekniske projektering. I praksis forventes denne ydelse dog solgt som en del af en komplet løsning, der også involverer produktion og leverance af skakten. 18

19 3. Hva koster en? Det præcise prisniveau for en komplet skaktløsning fra konfigurering til montering på pladsen kan ikke oplyses her. Men NCC s interne beregninger viser, at man vil kunne levere en løsning til markedet, der totaløkonomisk er billigere end den traditionelle skakt. Og det er den almindelige erkendelse i konsortiet, at salget af skakte til andre entreprenører står og falder med denne forudsætning. Vi kan jo godt sidde i projektgruppen og være forelskede i det her koncept og se gevinster på alle hylder. Vi kan også godt få taletid internt i NCC til at forklare det. Men skal vi ud og sælge det til konkurrenterne, kender vi udmærket deres to spørgsmål: Hvad er prisen? Og hvor har I lavet det før? Derfor er de benhårde krav, at vi kan levere til en markedsrigtig pris og at vi kan demonstrere at det virker hos os selv, siger Jørgen Christensen, NCC. Prissammenligningen kompliceres imidlertid af, at ingen i dag ved præcis, hvad det koster at producere skakten in situ fra start til slut. Der er så mange skjulte omkostninger i den proces og mere indirekte gevinster i den præfabrikerede skakt at regnestykket bliver for kompliceret at bruge i en salgssammenhæng. I vores beregninger har vi derfor kun medtaget de umiddelbart kommunikerbare og forståelige anlægs- og styringsgevinster. Eksempelvis, at man får varme i huset noget før, at man kan få toiletterne installeret tidligere, og hurtigere benytte husets faldstammer, fortæller Klavs Tvenge, Valcon Innovation. 4. Gratis for arkitekter? Det er grundlæggende forretningslogik, at værdi og pris hænger sammen. Hvis en ydelse skaber værdi eller sparer ressourcer for nogen, må de forventes at være villige til at betale en pris, der modsvarer dette. Derfor har konsortiet også undervejs drøftet, om den enkelte arkitekt skulle betale for at bruge net-konfiguratoren. Ideen om en egentlig forbrugsafgift, der steg med anvendelsen af softwaren, blev hurtigt droppet. Derimod er der ikke taget endeligt stilling til, hvorvidt arkitekten efter en prøveperiode skal betale en årlig licens for at bruge programmet. Som argument imod denne brugerbetaling har været anført, at netop arkitekterne udgør det afgørende første led i kæden, der kan trække byggeriet ind i den nye skakt-tænkning. Det er med andre ord afgørende, at prisen ikke afskrækker arkitekterne fra at tage det nye værktøj til sig. 19

20 Om andre muligheder i systematisk byggeri De næste træk Lige så oplagt, det har været at starte med at lede i skakten efter systematiserings gevinster i byggeriet, lige så mærkeligt vil det være at slutte jagten dér. Konsortiets deltagere har da heller ingen vanskeligheder ved at flytte det samme tankesæt over på andre delområder. Nogle ser endda de tendenser, SKAKTEN repræsenterer, som indvarslingen af et nødvendigt systemskifte i byggeriet. En af inspirationskilderne til at kigge efter andre skakte end boligbyggeriets er let at få øje på: Boligmarkedet er gået i stå. Men ifølge Jørgen Christensen, NCC, kan konfigureringstankegangen og mange af projektets erfaringer sagtens trækkes med over i fx kontor- eller hotelbyggeri. Og i forhold til erhvervsbyggeriet peger Gert Jespersen på, at når man har styr på de lodrette føringer, er de vandrette installationer et oplagt næste emne for modularisering, konfigurering, præfabrikation og mere enkel montage. Arne Hansen, RH Arkitekter, ser store perspektiver i at eksportere erfaringerne med skakten til andre dele af bygningen: Vi kunne fx kan lave et tilsvarende udviklingsprojekt på facadesystemer eller på gulvopbygning. I dag beskriver vi meget huset i adskilte dele og forskellige entrepriser. Men hvis man nu begyndte at tænke i gulvopbygning som system. Det består af noget undergulv, noget spartling, nogle træpaneler, måske noget gulvvarme osv. Så kan du som kunde vælge, om du vil have varme i gulvet, om du ønsker asketræ eller egetræ, om det skal være hvidpigmenteret osv. I virkeligheden interesserer vi os ikke så meget for det, der skal ligge nedenunder. Men det går galt, så mange gange, når vi laver gulve, fordi hvert unikke projekt rummer sine fejlmuligheder. Når vi bygger det hele op fra grunden af hver gang, så begår vi fejl. Hvis vi nu vi havde nogle gennemtænkte systemløsninger liggende, så var vi sikre på at tingene duede, og kunderne fik kvalitet for pengene, siger Arne Hansen. Også blandt andet lofter, vægge, decentrale ventilationsløsninger, dørmontering, badeværelser og køkkener er nogle af de områder, som der ifølge flere af konsortiets deltagere bør være perspektiver i at se på med konfigureringsbriller. 20