Sæt vækst i Produktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sæt vækst i Produktion"

Transkript

1 Sæt vækst i Produktion Danmark står ved en skillevej. Skal vi fastholde produktion eller acceptere nedgang i velstand og levestandard? For CO-industri og DI er valget indlysende. Vi skal vælge den vej, der leder til arbejdspladser, vækst og velfærd. Derfor skal vi have sat rammevilkårene for en konkurrencedygtig produktion øverst på den erhvervspolitiske dagsorden. CO-industri og DI har udpeget 10 konkrete indsatsområder, der tilsammen vil kunne bringe dansk produktion fremad. DI CO-industri 1787 København V Vester Søgade 12, København V di.dk co-industri.dk

2 Danmark står ved en skillevej Skal vi fastholde produktion eller acceptere nedgang i velstand og levestandard? Det er det grundlæggende valg, som det danske samfund og de danske politikere står over for i disse år. For CO-industri og DI er valget indlysende. Vi skal vælge det spor, der leder til arbejdspladser, vækst og velfærd. Det kræver, at Danmark formår at fastholde og udvikle alle dele af erhvervslivet. Det gælder i høj grad også fremstillingsindustrien. Danske virksomheders produktion af varer og tjenesteydelser er afgørende for det danske velstandsniveau. Hvis ikke vi er i stand til at skabe gode arbejdspladser, der producerer attraktive og konkurrencedygtige produkter, så forsvinder grundlaget for det, der er og bør være et dansk kendetegn: Høj vækst og velstand. Derfor skal vi have sat rammevilkårene for en konkurrencedygtig produktion øverst på den erhvervspolitiske dagsorden. Gode rammevilkår for produktion i Danmark kræver en sund samfundsøkonomi med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kvalitetsuddannelse til flere, mere målrettet forskning og innovation, samt en velfungerende infrastruktur. Opgaven er den samme uanset hvilke farve regeringen har. Og opgaven kræver fremsynede politikere med modet til at prioritere de knappe ressourcer og investere i konkurrencedygtige vilkår for danske virksomheder. Danmark og danskerne fortjener en stærk økonomi og gode arbejdspladser. Det kan vi få, hvis vi vælger produktionsvejen. Sæt vækst i produktion. August 2011 Thorkild E. Jensen Formand, CO-industri Karsten Dybvad Adm. direktør, DI

3 Indhold Produktion er afgørende for velstands niveauet 4 Faldende beskæftigelse i fremstillingsindustrien 7 Fremstillingsindustrien fylder meget i yderområderne 8 Stigende produktion og værdiskabelse 10 Produktivitetsudviklingen er højest inden for fremstilling 12 Fremstillingsindustrien står for halvdelen af eksporten 14 Globaliseringens muligheder og udfordringer for dansk økonomi 18 Produktion og viden går hånd i hånd indsats områder, der forbedrer industriens vilkår i Danmark 24 Folkeskoleelevernes kompetencer skal styrkes 25 Styrkelse af erhvervsuddannelserne 26 Flere med en videregående uddannelse 28 Tiltrækning af udenlandske specialister 31 Mere forskning i produktionsteknologi 32 Øget vidensspredning 33 Konkurrencedygtig afgiftsstruktur 34 Færre administrative byrder 36 Infrastrukturen skal understøtte produktionen 38 Eksporten skal styrkes

4 Produktion er afgørende for velstandsniveauet Fremstillingsindustrien har over mange årtier været afgørende for væksten i dansk økonomi. I fremstillingsindustrien er der blevet skabt konkurrencedygtige produkter, gode arbejdspladser og store eksportindtægter. Dermed har branchen været en vigtig forudsætning for dansk velstand og velfærd. I dag står fremstillingsindustrien over for nye og store udfordringer. Skal den historiske betydning og succes bæres med ind i fremtiden, er det ikke nok at gøre tingene, som vi plejer. Der skal tænkes nyt, investeres og reformeres, hvis Danmark fortsat skal være et land med en stærk fremstillingsindustri. Danmark er i dag et videnssamfund med stærke fremstillingsvirksomheder, der formår at udvikle nye produkter på baggrund af den nyeste viden. Konkurrencedygtige produkter, der kan sælges over hele verden, skal også fremadrettet sikre Danmark gode arbejdspladser og solide eksportindægter. Vidste du at: > > Hver anden eksportkrone, der tjenes hjem til Danmark, kommer fra fremstillingsindustrien. > > Over 40 pct. af al produktion i Danmark skyldes eksport. Det er en fordobling set over de seneste 40 år. > > Der har været konstant stigende produktion og værdiskabelse i fremstillingsindustrien, når man ser bort fra kriseårene. > > 100 beskæftigede i fremstillingsindustrien skaber 35 arbejdspladser i andre brancher. > > Fremstillingsindustrien er en af de brancher med højest produktivitetsudvikling i Danmark. > > Fremstillingsindustrien bidrager med halvdelen af alle private forsknings kroner brugt i Danmark. > > Den højeste andel af industriarbejdspladser findes i udkantsdanmark. 4 5

5 Faldende beskæftigelse i fremstillingsindustrien Siden 1960 erne er antallet af beskæftigede i fremstillingsindustrien næsten blevet halveret. I midten af 1960 erne var der beskæftigede i den danske fremstillingsindustri. Nu er beskæftigelsen reduceret til ca , og udgør knap 12 pct. af den samlede beskæftigelse og 17 pct. af den private beskæftigelse. Siden årtusindeskiftet er beskæftigelsen i fremstillingsindustrien faldet med næsten Det svarer til, at hvert fjerde job i fremstillingsindustrien er forsvundet over de seneste 10 år. I samme periode er den samlede beskæftigelse i alle erhverv steget med knap personer. Færre beskæftigede i fremstillingsindustrien Industribeskæftigelse Samlet beskæftigelse personer personer < Industribeskæftigelse Samlet beskæftigelse > Kilde: Danmarks Statistik 6 7

6 Fremstillingsindustrien fylder meget i yderområderne De mange nedlagte industriarbejdspladser rammer særligt hårdt i udkantsområderne. Fremstillingsvirksomhederne er spredt bredt ud over landet med en forholdsmæssig høj koncentration i udkantsdanmark f.eks. Vestjylland. Derfor vil yderligere tab af industriarbejdspladser ramme disse områder særlig hårdt. Selvom den direkte beskæftigelse i produktionen har været faldende, så har produktion i Danmark en stor afsmittende beskæftigelseseffekt på en række andre brancher, f.eks. i engroshandlen hvor varen sælges videre til kunderne, i transportsektoren når varen skal transporteres fra A til B, eller i servicesektoren hvor der købes ydelser som f.eks. rengøring, revisorbistand, IT og kantinedrift. I 2007 var der ca beskæftigede i de danske fremstillingsvirksomheder, men branchens køb af underleverancer fra andre brancher gav anledning til knap yderligere beskæftigede. Beskæftigede i industrien i procent af den samlede beskæftigelse Fremstillingsindustriens beskæftigelse, 2007 Direkte beskæftigede i fremstillingsindustrien Industribeskæftigelse i pct. af samlet beskæftigelse Over Under 8 Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigede gennem underleverancer til fremstillingsindustrien Landbrug mv Forretningsservice (revision, rengøring, kontorservice mv.) Engroshandel mv Transport Hotel og restaurant (herunder kantinedrift) Post og telekommunikation Bygge og anlæg Andre underleverandører Hvis den fysiske produktion af varer i stigende grad sker uden for Danmark, vil grundlaget for en betydelig del af den omsætning og beskæftigelse, disse støttefunktioner giver, også falde bort. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger på Input Output opgørelser 8 9

7 Stigende produktion og værdiskabelse Nedgangen i fremstillingsindustrien i Danmark er først og fremmest en beskæftigelsesnedgang. Ser man bort fra kriseårene, har der år for år været en stigende produktion og værdiskabelse. Fremstillingsindustrien har altså imodsætning til den almindelige opfattelse haft et stigende bidrag til den samlede danske velstand. I 2010 producerede fremstillingsindustrien varer og tjenester for 585 mia. kr. Det vil sige, at de 12 pct. af danskerne, der arbejder i fremstillingsindustrien, stod for knap 20 pct. af den samlede produktion af varer og tjenesteydelser i Danmark. Øget produktion og værdiskabelse i fremstillingsindustrien Index 1990 = 100 Værditilvækst Produktion Note: 2000-priser, kædede værdier Kilde: Danmarks Statistik

8 Produktivitetsudviklingen er højest inden for fremstilling Stigende produktion og værdiskabelse med færre og færre ansatte vidner om en effektiv fremstillingsindustri, der over en lang årrække har formået at løfte produktiviteten. Fremstillingsindustrien udmærker sig ved at være blandt de brancher med den største vækst i produktiviteten, og dermed blandt dem, der har bidraget mest til værdiskabelsen i Danmark. De vareproducerende erhverv har over de seneste 15 år haft den største produktivitetsvækst i Danmark. Danmark har i løbet af de seneste 15 år haft et generelt produktivitetsproblem i forhold til udlandet. Den svage produktivitetsudvikling er en af hovedforklaringerne på den lave vækst i dansk økonomi. En sammenligning af den danske produktivitetsvækst i forhold til udlandet viser, at efterslæbet i forhold til udlandet har været mest udtalt i byggeriet og serviceerhvervene. Formår vi ikke at fastholde fremstillingsindustrien i Danmark, mister vi et af de erhverv, der bidrager betydeligt til velstandsudviklingen. For den danske konkurrenceevne er det uhyre vigtigt, at vi får sat yderligere gang i produktiviteten ikke bare i de eksporterende erhverv, men i hele økonomien. En svag produktivitetsudvikling i de øvrige dele af dansk erhvervsliv er hæmmende for de eksporterende erhvervs konkurrenceevne; f.eks. når der købes underleverancer eller konkurreres om arbejdskraftsressourcerne. Produktivitetsvækst fordelt på sektorer Gennemsnitlig årlig vækst, Danmark EU15 3,0 2,5 Kilde: Eurostat 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Fremstilling Byggeriet Private serviceerhverv Offentlige og personlige tjenester Hele økonomien 12 13

9 Fremstillingsindustrien står for halvdelen af eksporten Danmark har brug for fremstillingsindustrien. Hver anden eksportkrone hentes hjem af fremstillingsindustrien. Branchens eksportandel har været stor og næsten konstant i mange årtier. I 2010 var eksporten af industriprodukter på 400 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP. Fremstillingsindustrien har dermed en afgørende betydning for dansk økonomi. Vi er afhængige af, at vi kan producere varer, som udlandet vil købe. Set over de seneste 40 år har den internationale efterspørgsel været den største bidragsyder til væksten i dansk økonomi. I de kommende år er vækstudsigterne forholdsvis begrænsede i Danmark og på de store eksportmarkeder i Europa. Fremtidens vækst ligger på de nye og voksende markeder i udlandet, f.eks. Asien og Sydamerika. Kun gennem eksport kan Danmark for alvor få del i den vækst. Samtidig er en stor dansk eksport forudsætningen for, at danske forbrugere kan importere de mange udenlandske forbrugsgoder, som vi omgiver os med til daglig (f.eks. fødevarer, medicin, biler og computere). Når samfundets velstand stiger, anvendes en væsentlig del af den øgede velstand til at købe importvarer. Hvis fremtidige betalingsbalanceproblemer skal undgås, er det derfor nødvendigt, at eksporten øges i samme takt som importen. En holdbar fremgang og fornyet vækst kræver således sunde eksporterhverv og her har den danske fremstillingsindustri en afgørende betydning, da det er her vores primære eksportpotentiale ligger. Fremstillingsindustrien er, sammen med råstofudvinding, den branche, der er mest eksportorienteret. Over 70 pct. af fremstillingsindustriens produktion går til udlandet. Ønsker vi at fastholde en stor produktion i Danmark, kræver det konkurrencedygtige virksomheder. I dag kan over 40 pct. af produktionen i de private erhverv henføres til eksporten, hvilket er næsten en fordobling på 40 år. Hvis ikke vi kan producere på konkurrencedygtige vilkår, forsvinder grundlaget for en stor del af produktionen i Danmark. Danmarks eksport Eksport af varer og tjenester fordelt på områder Konkurrencedygtige virksomheder er forudsætningen for produktion i Danmark Andel af produktionen i de private erhverv der skyldes eksport Anden service Skibsfart Andre varer (olie mv.) Landbrug Industri, inkl. skibe Kilde: Danmarks Statistik, NR, betalingsbalancen og udenrigshandlen Pct Pct Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 14 15

10 Konkurrencen fra udlandet er taget til. Nye vækstlande, som Kina og Indien, har inden for de seneste år meldt sig på banen med produkter, der prismæssigt ligger langt under de danske. Derfor er det ofte nødvendigt for danske virksomheder at satse på såkaldte up-market produkter, der adskiller sig ved at være kvalitativt bedre og dermed kan opnå højere priser på verdensmarkedet. Udviklingen af up-market produkter kræver en høj værditilvækst i produktionen. Det betyder, at vi i Danmark skal gøre tingene smartere og bedre. Vi skal være i stand til at differentiere produkterne i forhold til konkurrenterne. Gennem et højt videnindhold, kreativitet, avancerede produktionsprocesser og teknologi, design eller oplevelser skal produkterne gøres unikke. Samtidig skal det ske i et stadig hurtigere tempo. Konkurrencen skærpes og de andre bliver dygtigere og dygtigere. Derfor er det ikke nok at levere det bedste det skal også ske først og mest fleksibelt. Mange produkter og produktionsprocesser bliver hurtigt kopieret. Derfor er det vigtigt at sikre, at der er velkvalificerede medarbejdere, der kan lave produkter af høj kvalitet og som har evnen til omstilling i et hurtigt tempo med produktion af små serier helt ned til prototyper. Det kræver viden om de mest avancerede produktionsprocesser og det et kræver et velfungerende og veldimensioneret uddannelsessystem på alle uddannelsesniveauer. Derfor er det altafgørende, at vi formår at løfte uddannelsesniveauet

11 Globaliseringens muligheder og udfordringer for dansk økonomi Globaliseringen har gjort verden mindre. Der er kommet nye konkurrenter, men også nye eksportmarkeder for danske virksomheder. Globaliseringen er dermed både en mulighed, der skal gribes og en udfordring, der skal håndteres. Globaliseringen gør det muligt for danske virksomheder at tage del i den internationale arbejdsdeling og er med til at åbne Danmark for investeringer fra udlandet. Men den internationale arbejdsdeling medfører samtidig, at produktion kan outsources til udlandet. Vidste du at: 4 ud af 10 virksomhedsledere og deres tillidsrepræsentanter forventer at oprette arbejdspladser i udlandet over de næste fem år. Virksomhedernes og tillidsrepræsentanternes forventninger om hvorvidt deres virksomhed opretter arbejdspladser i udlandet frem mod 2015 Pct. I alt er danske datterselskaber til stede på de udenlandske markeder, og disse beskæftiger ca. 1,5 mio. personer. Det er i høj grad virksomheder inden for fremstillingsindustrien, der har medarbejdere i udlandet, og det er primært kerneaktiviteter, der drives i udlandet. Danske industrivirksomheder har nu omtrent lige så mange ansatte uden for landets grænser som inden for. For mange danske virksomheder er det derfor ikke længere et spørgsmål, om der skal være udenlandsk produktion, for det er der allerede. Spørgsmålet, som mange danske virksomheder stiller sig selv, er derimod, hvorvidt de fremadrettede investeringer skal ske i den ene eller i den anden geografiske filial af koncernen. Ligesom danske virksomheder i høj grad investerer i udlandet, vælger en række udenlandske virksomheder også at investere i Danmark. Men i løbet af de seneste fem seks år synes der at have været en større appetit på at investere i udlandet, end udlandet har haft lyst til at investere i Danmark. De udenlandske virksomheder i Danmark er vigtige for dansk økonomi og erhvervsliv. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet stod de ca udenlandsk ejede virksomheder i Danmark for 20 pct. af beskæftigelsen og 24 pct. af værditilvæksten i de private virksomheder i Kilde: DI s virksomhedspanel og CO-Industris tillidsrepræsentantpanel 10 0 Virksomhederne Medarbejderne 85 pct. af de fremstillingsvirksomheder, der forventer at oprette arbejdspladser i udlandet, angiver, at det er inden for den primære produktion af varer

12 Danske investeringer i udlandet Udenlandske investeringer i Danmark Anm: Direkte investeringer, ekskl. gennemløbsinvesteringer tallene er estimeret på baggrund af strømstatistik Kilde: Danmarks Nationalbank Investeringer i fremstillingsindustrien Udenlandske investeringer i den danske fremstillingsindustri og danske fremstillingsvirksomheders investeringer i udlandet Mia. kr Produktion og viden går hånd i hånd Fremstillingsindustrien står for halvdelen af den samlede private forskning og udvikling. Uden konstant at tilføre produkter og processer ny viden på højt niveau kan danske virksomheder ikke klare sig i den internationale konkurrence. En konkurrence, hvor udviklingslande og nye vækstøkonomier i stadig stigende grad udfordrer Danmark på videnindhold i produkter og processer. Der er behov for en markant oprustning i den offentlige forskningsindsats. Men flere penge gør det ikke alene. Hvis der i Danmark skal komme væsentlig værdiskabelse ud af denne satsning, er det afgørende, at en del af den ny viden indlejres i produkter, der helt eller delvist produceres i Danmark. Ellers vil det meste af det samfundsøkonomiske udbytte af indsatsen falde i udlandet. Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten øges, bl.a. via flere investeringer fra udlandet. Med den massive vækst i investeringerne ud af Danmark er den danske produktivitets- og velstandsudvikling stærkt afhængig af fremadrettet at kunne tiltrække stadig flere udenlandske investeringer. Denne stærke internationalisering af virksomhederne betyder, at der på tværs af landegrænserne er en stadig stærkere konkurrence om at tiltrække og fastholde virksomhedernes investeringer for at styrke værdiskabelsen inden for egne grænser. Vidste du at: Forsknings- og udviklingsaktive virksomheder har højere produktivitet Fremstillingsvirksomheder, der aktivt udfører forskning og udvikling har en produktivitet per medarbejder, der er 23 pct. højere end virksomheder, der ikke aktivt udfører forskning og udvikling. Stabile økonomiske rammer med styr på de offentlige finanser er et vigtigt fundament for at kunne drive virksomhed med succes. Et usikkert økonomisk klima og omskiftelig regulering gør det svært for virksomhederne at planlægge, foretage de rette investeringer samt tiltrække samarbejdspartnere og finansiering. Virksomhedernes investeringer har i mange år været lavere i Danmark end i mange andre lande. Det hæmmer produktiviteten og på sigt virksomhedernes konkurrenceevne. Det er derfor helt afgørende, at omfanget af investeringer i virksomhederne øges. Det skal både ske gennem øget tiltrækning af udenlandske investeringer, men også ved at virksomhederne selv øger investeringerne i produktionsapparatet. Produktivitet pr. medarbejder kr Højteknologisk fremstillingsindustri Lav- og mellemteknologiske fremstillingsindustri F&U-aktive Ikke F&U-aktive Kilde: Forsknings- og innovationsstyrelsen Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 20 21

13 Ny viden udgør tillige et vigtigt grundlag for at kunne tiltrække og fastholde produktion i Danmark. Men ofte er produktion også forudsætningen for, at der fremover vil blive placeret arbejdspladser med et stort videnindhold i Danmark. I mange tilfælde er det vanskeligt at forestille sig, at vi kan leve af udvikling af nye produkter, kreativitet og design uden, at udviklingen sker i et tæt samspil med produktionen, hvor viden og erfaring fra medarbejdere i produktionen indgår i udvikling af nye eller forbedrede produkter og processer. Det er, alt andet lige, nemmere hvis ingeniøren kan nøjes med at gå til en anden bygning for at få produceret og testet sine ideer i virkeligheden, end hvis han skal tage flyet hele vejen til Kina, hvor sprog og kultur samtidig kan være en udfordring. Det har typisk været virksomhedernes primære produktion af varer og services, der har været forbundet med virksomhedernes udenlandske aktiviteter. Ufaglærte og faglærte job har f.eks. været overrepræsenteret blandt de udflyttede arbejdspladser. Men der er i stigende grad også ingeniøropgaver samt forsknings- og innovationsaktiviteter, der nu er genstand for regulær udflytning. Det fremgår bl.a. af en nylig analyse fra Copenhagen Economics i 2011 om Danmark som produktionsland. Undersøgelser fra DI, blandt de forsknings- og udviklingstunge virksomheder i Danmark, viser tillige, at forskning og udvikling i udlandet spiller en stadig mere central rolle for virksomhederne. Det forhold, at også videnstunge arbejdspladser placeres i udlandet, hænger i høj grad sammen med, at danske virksomheder allerede er massivt tilstede på de udenlandske markeder i form af danske datterselskaber. Men også at der i flere lande i øget omfang er attraktive vilkår for videntunge arbejdspladser bl.a. pga. flere højtuddannede og attraktive videnmiljøer. De globale udfordringer øger kravene til den danske arbejdsstyrke. Det kræver, at personer med en faglært eller videregående uddannelse har kompetencer af international klasse. Hvis ikke vi bevæger os op i den produktionsmæssige værdikæde, kommer virksomhederne til at savne begrundelser for at producere ting i Danmark, der lige så vel kunne produceres billigere i andre lande. Vidste du at: Virksomheder og medarbejdere forventer et stigende behov for et højere uddannelsesniveau hos fremtidens arbejdskraft. Virksomheder og tillidsrepræsentanter vurdering af behovet for følgende typer arbejdskraft i fremtiden Færre eller flere i pct Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelser Virksomhederne Medarbejderne Kilde: DI s Virksomhedspanel og CO-Industris tillidsrepræsentantpanel 22 23

14 10 indsatsområder Der forbedrer fremstillingsindustriens vilkår i Danmark Gode rammevilkår for produktion i Danmark kræver en sund samfundsøkonomi med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, uddannelse til flere, mere målrettet forskning og innovation, samt en velfungerende infrastruktur. DI og CO-Industri har udpeget 10 konkrete indsatsområder, hver indeholdende en række konkrete initiativer, der tilsammen vil kunne bringe dansk produktion fremad. Folkeskoleelevernes kompetencer skal styrkes Folkeskolen danner grundlaget for fremtidens arbejdsstyrke. Det er afgørende, at eleverne efter endt folkeskole har forudsætningerne for, at kunne løfte det danske uddannelsesniveau op i den absolutte verdensklasse. Eleverne skal bl.a. rustes bedre til at gennemføre en erhvervsuddannelse, det vil styrke den faglærte arbejdskraft i Danmark. Vi foreslår derfor > > 60 flere undervisningstimer i naturfag i folkeskolen over et skoleforløb Det svarer til 80 lektioner. Fordeles timerne over to årgange, bliver det til en lektion ekstra om ugen. > > Flere forsøg med helhedsskoler samt differentierede udskolingsforløb Der bør i folkeskolen laves flere forsøg med at udvide skoledagen til en såkaldt helhedsskole. En helhedsskole er en sammentænkning af skole og fritid, hvor skoledagen udvides til at omfatte tilbud fra kl. 7 om morgenen til kl. 17 om eftermiddagen. Den ekstra tid i skolen skal motivere børn, så flere får lyst til læring. Samtidig bør der være differentierede undervisningsforløb fra klasse, der forbereder eleverne til ungdomsuddannelserne. > > Inklusion af specialskoleelever Inklusion af specialskoleelever har både pædagogiske og økonomiske fordele. Men for at opnå disse fordele er det nødvendigt med investeringer i efteruddannelse, holddeling og brug af nye pædagogiske værktøjer. Pengene kan gives som lån til kommunerne, der efter samme princip som for ESCO-lån betaler pengene tilbage, når de økonomiske gevinster indhentes. > > Flere unge til de tekniske og videnskabelige uddannelser Der skal ske en styrkelse af de naturvidenskabelige fag i folkeskolen, så flere unges interesser for de fag bliver styrket tidligt i skoleforløbet det er vejen til få flere unge til at søge de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser

15 Styrkelse af erhvervsuddannelserne > 2 En stærk fremstillingsindustri kræver dygtige produktionsmedarbejdere. Der skal både være nok faglærte og kvaliteten skal være i top. I de kommende 10 år stiger behovet for faglært arbejdskraft samtidig med, at behovet for ufaglært arbejdskraft mindskes. Endvidere er en styrkelse af erhvervsuddannelserne afgørende for at have den faglærte arbejdskraft, der har kompetencerne til at sikre dansk produktion en plads i verdenseliten. Vi foreslår derfor > > Flere unge får en erhvervsuddannelse Behovet for faglært arbejdskraft ventes at være tiltagende i fremtiden. Det problem skal der tages hånd om allerede nu. Derfor skal de enkelte erhvervsskoler hvert år øge optaget og nedbringe frafaldet af elever. > > Antallet af praktikpladser skal øges Indsatsen bør bl.a. fokusere på at øge udbuddet af alternative praktikmuligheder, så de specialiserede virksomheder kan indgå i praktikpladsordningen, ved at deles om praktikanterne. > > Mere tilgængelige erhvervsuddannelser for de unge En udbygning af satellitordninger, der flytter uddannelserne tættere på de unge og virksomhederne vil gøre det nemmere at etablere og få adgang til grundforløb i udkantsområder. På visse uddannelser bør dette også gælde første del af hovedforløbet. > Der skal oprettes erhvervsuddannelser til de dygtige Der er behov for robuste alternativer i erhvervsuddannelserne, så man kan tiltrække og fastholde de dygtige unge. Erfaringerne fra forsøget med Centres of Excellence bør bruges i etablering af sammenhængende forløb på højere niveauer. > > Vejledningssystemet skal i højere grad indrettes så det udfordrer de unge i deres uddannelsesplaner Erhvervsuddannelser skal være en mere tydelig karrierevej også som afsæt til videreuddannelse. Alt for mange unge ender som ufaglærte med en gymnasieuddannelse i bagagen. Vejledningssystemet bør ligeledes blive bedre til at vurdere unges uddannelsesparathed i forhold til den konkrete erhvervsuddannelse samt etablere holdbare alternativer til de svagere unge. > > E-learning skal udbredes Der skal ske en udvikling, samordning og markedsføring af e-learning på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne mhp. at begrænse dræningen af arbejdsstyrken i forbindelse med opkvalificering. > > Der bør ske et løft af kvaliteten i erhvervsuddannelserne Kvaliteten kan løftes gennem en styrkelse af den lærerstyrede undervisning, hvor det er nødvendigt, samt ved i højere grad at inddrage eksperter fra virksomheder, GTSinstitutter og forskningsinstitutioner i undervisningen

16 3 Flere med en videregående uddannelse Regeringen har en målsætning om, at 50 pct. af en årgang skal have en videregående uddannelse. Men prognoser om fremtidens behov for arbejdskraft viser, at målsætningen ikke er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft. Samtidig viser undersøgelser, at de tekniske/naturvidenskabelige universitetsuddannelser er blandt de uddannelser, der bidrager mest til væksten. Desværre er det også kandidater fra disse uddannelser, der forventes størst mangel på i fremtiden. Vi foreslår derfor > > Handlingsplan for antallet af pladser på de videregående uddannelser Der er behov for en langsigtet plan for, hvordan universiteterne og øvrige uddannelsesinstitutioner kan sikre yderligere pladser inden for de områder, hvor vi ved, der vil komme en stigende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. >Erhvervsrettede > universitetsuddannelser også på eliteniveau Der skal øget erhvervsfokus på universitetsuddannelserne samt etableres nye erhvervseliteforløb på universiteterne, der retter sig mod ansættelse i den private sektor. Der er derfor behov for, at alle universitetskandidaterne bliver mere erhvervsrettede. Et af initiativerne kan være, at flere studerende enten udarbejder et projekt i samarbejde med private eller offentlige virksomheder, skriver en opgave om deres studierelevante job eller er i praktik. Der bør samtidig i højere omfang lægges en erhvervsrelevant vinkel ind i undervisningen. > > Flere skal vælge de uddannelser, der giver vækst De tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser er blandt de uddannelser, der skaber mest vækst. Desværre er det også kandidater fra disse uddannelser, der forventes størst mangel på i fremtiden. Derfor er der behov for at styrke fødekæden til de videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. På uddannelser, hvor der permanent er overledighed for kandidaterne, og hvor kandidaterne oftere end andre kandidater ikke bruger deres akademiske uddannelse, bør universiteterne reducere optaget

17 Tiltrækning af udenlandske specialister Danske virksomheders succes afhænger af evnen til at tilføre produkterne unikke egenskaber. Udenlandske specialister kan bidrage med viden og udvikling i virksomhederne. Nyere forskning tyder således på, at tilstedeværelsen af udenlandske nøglemedarbejdere i en virksomhed øger produktiviteten og derigennem bidrager til højere vækst i samfundet. Samtidig er muligheden for at skaffe højtuddannet arbejdskraft afgørende for virksomhedernes beslutning om at have aktiviteter i Danmark. 4 Vi foreslår derfor > > Garanti for uddannelsestilbud til børn af udenlandske medarbejdere Udenlandske medarbejderes børn skal sikres engelsksprogede grundskoletilbud. For at sikre tilstrækkelig kapacitet og fleksibilitet i udbuddet skal der være flere typer af grundskoletilbud på engelsk, dvs. både internationale skoler som i dag men også mulighed for, at internationale skoler kan samlokaliseres med danske folkeskoler, ligesom der skal være tilbud om tosproget engelsk/dansk børnehavetilbud. > > Automatisk greencard efter 12 mdr. Der bør indføres et automatisk Green Card for udlændinge med lang videregående uddannelse, der allerede har haft 12 måneders beskæftigelse i Danmark inden for sit fag. > > Greencard til internationale studerende Internationale studerende, der har læst i Danmark, bør have minimum ni måneders green card til at søge arbejde i Danmark

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Viden skaber fremtidens vækst

Viden skaber fremtidens vækst DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte viden til unikke løsninger indenfor vidt forskellige fagligheder. DI Videnrådgiverne

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere