LEDELSE hele historien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDELSE hele historien"

Transkript

1 Ledelse hele historien giver et suverænt overblik over ledelsesteorierne og deres udvikling samt hvad vi kan lære heraf. Flemming Poulfelt, Professor & prodekan, Copenhagen Business School Ledelse hele historien lader ledelseshistorien udfolde sig krono logisk og i samspil med sin samtid. Fremstillingen i bogen giver en sammenhængende fortælling om en faglig disciplins udvikling og om en samfundsudvikling. Bogen imødekommer et behov både hos den fagligt interesserede, den praktiske og kompetente leder og den studerende. Endelig en samlet dansk fremstilling af ledelsesteoriens udvikling. Bogen giver en præcis indføring i de mange teorier og kan dermed give et godt teoretisk fundament til ledere, som ønsker at blive klogere på deres job. Peter Thuborgh Administrerende direktør, Arla Foods S A/ e Bente Overgaard, Koncerndirektør, Nykredit Mere end 100 års forskning og tænkning om ledelse har givet os et enormt tag selv-bord af forskellige metoder og perspektiver, vi kan reflektere over, vælge ud fra og sammensætte. Men det er op til den enkelte at udvikle sit personlige lederskab og sætte ledelse på dagsordenen. Sy st im Enhver dygtig leder definerer sin egen ledelse. Ledelse hele historien tilbyder et overflødighedshorn af valgmuligheder. Bogen giver det komplette overblik over fænomenet ledelse fra antikken til ledelsens mange former i det 21. århundrede. Hovedtesen er, at nutidens viden om ledelse udspringer af et væld af historiske teorier og erfaringer, som i dag manifesteres i ledelsens nyeste teori og praksis. Steen Hildebrandt Søren Brandi Jesper Poulsen Kasper Wittrup Vicki Juel Isaksen Fra bogens forord Peder Tuborgh, Administrerende direktør, Arla Foods LEDELSE hele historien LEDELSE hele historien Ledelse hele historien lader ledelseshistorien udfolde sig kronologisk og i samspil med sin samtid. Jeg er overbevist om, at bogen på den måde vil være en løftestang for bedre og mere værdiskabende ledelse i private og offentlige virksomheder. Niels Duedahl, Administrerende direktør, SE Ledelse_omslag.indd All Pages 10/03/

2 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet 2.1 Historisk ramme: Overgang fra landbrug til industri Selvom grundlæggende tanker om ledelse trækker tråde langt tilbage i tiden, tager det vi kalder moderne ledelsesteori primært udgangspunkt i de historiske begivenheder umiddelbart op til og lige omkring indgangen til det 19. århundrede (Mendenhall 2013). Netop på kanten til det nye århundrede studerede sociologer, heriblandt Karl Marx, Emile Durkheim og Max Weber de fulde implikationer af skiftet fra et feudalt landbrugsbaseret samfund til et kapitalistisk samfund baseret på industriel produktion (Buelens et al. 2011). Begrebet industrialisering dækker over den udvikling, der sker, når befolkningen i et samfund går fra primært at beskæftige sig med såkaldt primære erhverv til at beskæftige sig med sekundære erhverv (Grubb et al. 2007). Set fra et ledelsesperspektiv er dette skifte særdeles vigtigt, idet primære erhverv, for eksempel landbrug, ofte udføres af enkeltpersoner, mens produktion og forædling ofte foregår i større organisationer, for eksempel på en fabrik, hvilket giver helt nye ledelsesudfordringer. Den første transformation til en industriel økonomi, som vi kender den i dag, betegnes den industrielle revolution. Skiftet fandt sted fra midten af det 18. århundrede til starten af det 19. århundrede i dele af Europa og Nordamerika, med de første markante ændringer i Storbritannien. Gennem en større grad af forædling, produktion og handel, medførte industrialiseringen øget økonomisk rigdom i samfundet. I figuren nedenfor er denne udvikling illustreret gennem Storbritanniens, Frankrigs og Tysklands samlede produktion af varer og ydelser, udtrykt i BNP pr. indbygger (Lucas 2002). 51

3 Ledelse - hele historien Figur 2.1 Udvikling i BNP pr. indbygger - Storbritannien, Frankrig, Tyskland Industrialiseringen skabte markante ændringer i samfundet. Hidtil havde mennesker primært arbejdet alene eller i små grupper med at dyrke jorden og brødføde sig selv og familien. Med industrialiseringen flyttede arbejdskraften over i virksomheder, hvor man arbejdede for en ejer. Dermed organiserede man sig gradvist mere i større enheder eller fabrikker (Gubb et al. 2007). Samtidig overtog maskiner en del af de manuelle arbejdsopgaver, og der blev gennemført vidtgående arbejdsdeling og specialisering i produktionen. Produktionen gik fra at blive drevet af muskelkraft fra dyr til i højere grad at blive drevet af motorkraft fra fossile brændstoffer. Og endelig udviklede økonomien sig fra en selvforsyningsøkonomi til en udpræget pengeøkonomi. Det betød, at befolkningens levegrundlag i højere grad kom via løn frem for gennem de madvarer, man selv fremdyrkede. Op igennem det 19. århundrede var omfanget af dokumenteret ledelsesteori fortsat begrænset. Virksomhederne var små, og ejeren var den ubestridte leder, hvis ord var lov. Fra Storbritannien, som gik forrest i industrialiseringen, opstod der dog nogle tidlige tanker om ledelsesmetoder fra pionerer som Owen, Babbage og Ure. På trods af, at metoderne på flere områder var fremsynede vandt de begrænset genklang i en verden, som endnu var præget af meget små og simple produktionsvirksomheder (Wren 2005). Ved overgangen til det 20. århundrede havde industrialiseringen for alvor forandret verden og skabt flere store virksomheder som Ford, General Motors og Esso. I takt med, at organisering i større enheder blev mere almindeligt, begyndte ledelse med spæde skridt at udvikle sig som praktisk og teoretisk felt i form af scientific management (Rother 2010). 52

4 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet Den store udfordring for virksomhederne, deres ejere og lederne ved århundredeskiftet var at forbedre produktiviteten. Ofte handlede det om, hvordan man kunne få mest muligt output ud af sit input i produktionen, hvad end det var materialer eller medarbejdere. Ud af disse produktivitetsforøgende tanker sprang principper om standarddele, samlebåndsproduktion og eliminering af alle unødvendige bevægelser og arbejdsopgaver. Disse principper fulgte Taylors, og scientific managements tanker nøje. Specielt produktionen af bilen Ford T i perioden 1908 til 1927 står som et tydeligt eksempel på den succesfulde anvendelse af teknikkerne i scientific management. Både i perioden umiddelbart før og efter Første Verdenskrig så man international spredning af principperne i scientific management. Også i Danmark vandt tankerne indpas, dog noget senere og i mindre grad end for eksempel i Tyskland og Frankrig (Witzel 2012). Perioden efter Første Verdenskrig, særligt 1920 erne, var præget af en rivende udvikling med højkonjunkturer og kendes af mange som de glade 20 ere. Den 29. oktober 1929 skete der dog et markant skift i verdensbilledet, da et sammenbrud af det amerikanske aktiemarked på Wall Street igangsatte en pludselig økonomisk krise. Dagen, der senere har fået navnet Sorte tirsdag sendte den vestlige verdens økonomier ud i en dramatisk og verdensomspændende recession. Den økonomiske krise i 1930 erne karakteriseres som Den Store Depression, og betragtes i dag som en af de største og mest skelsættende kriser gennem tiden. De hårdest ramte områder var USA og Tyskland, men også det øvrige Europa og Australien blev hårdt ramt. Resten af verden mærkede også følgevirkningerne af den økonomiske krise i Vesten, da deres internationale handel naturligvis også blev ramt af vestens svært forringede købekraft. Specielt depressionens effekter på Tyskland viste sig at få store konsekvenser for verden i løbet af det næste årti. De amerikanske banker blev tvunget til at tilbagekalde mange af sine lån, herunder de lån, der var givet til Tyskland for at landet kunne betale de krigsskadeserstatninger, de blev idømt efter Første verdenskrigs afslutning i Det medførte, at arbejdsløsheden i USA steg til 26 % i Manglen på arbejde skabte mulighed for, at arbejdsgiveren kunne presse sine medarbejdere til det yderste. Selvom en medarbejder blev utilfreds med sin arbejdssituation, havde han dårligt mulighed for at finde andet arbejde. Og arbejdsgiveren kunne blot plukke en ny medarbejder i køen af arbejdsløse. Derfor måtte mange tage til takke med hårdt og uinspirerende arbejde (Gordon 2007). Kombinationen af arbejdspresset, ulemperne ved de produktivitetssøgende tanker i scientific management, lovliggørelsen af fagforeninger i USA og nye metoder for forskning på arbejdspladserne gav grobund for en kritik af datidens ledelse, som den senere human relation bevægelse adresserede. Human relation satte fokus på de mere menneskelige aspekter af ledelse, som scientific management blev kritiseret for ikke at tilgodese (Buelens et al. 2011). At tankerne bag human relation kunne begynde at spire, 53

5 Ledelse - hele historien var også et udtryk for den generelle tidsånd der herskede i USA i perioden efter Første Verdenskrig en tidsånd, hvor fred, harmoni og samarbejde blev efterstræbt (Witzel 2012) Særligt Hawthorne studierne af Elton Mayo fik betydning for disse nye teoretiske strømninger. Studierne flyttede fokus væk fra produktivitet og lønsomhed, og hen mod større hensynstagen til medarbejdernes adfærd og trivsel (Wren 2005). Vi begynder denne del af rejsen med at se på tidens spirende behov for produktivitet, og de tidlige pioneres tanker om ledelse og produktion, inden vi dykker ned i periodens andre perspektiver, særligt tankerne bag scientific management og human relation. Figur 2.2 Illustration af den periode kapitel 2 tidsmæssigt placerer sig i 2.2 Behovet for produktivitet Det var ikke før begyndelsen af det 20. århundrede, da forskere begyndte at anvende videnskabelige forskningsmetoder på sociale processer, at studier af ledelse blev udbredt i både den akademiske verden og i erhvervslivet (Yukl 2013). Udviklingen af ledelsesteori blev båret frem af en industriel revolution i begyndelsen af 1900-tallet, hvor etableringen af fabrikker gav nye ledelsesmæssige udfordringer. Flere og flere mennesker blev organise- 54

6 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet ret i større virksomheder. Opgaver blev delt i mindre og mere standardiserede delopgaver, og der blev i højere grad behov for at koordinere grupper af menneskers arbejde. Denne udvikling skabte et behov for en hidtil uset grad af formelle studier af ledelse. Figur 2.3 Behovet for ledelse i virksomheder Endvidere blev virksomhederne nødt til at konkurrere i en mere åben markedsøkonomi. Det skabte et pres for at være konkurrencedygtig, for eksempel gennem stordriftsfordele og lave priser. Dermed skabtes et behov for større volumen i produktionen. I takt med, at virksomhederne blev større, steg behovet for ledelse ligeså. De mere komplekse strukturer og arbejdsgange skabte behov for en kompetent, disciplineret, trænet og motiveret arbejdsstyrke. Sidst men ikke mindst opstod der et stærkt behov for planlægning, organisering og kontrol af medarbejdernes aktiviteter i de tidlige virksomheder. Behovet og grobunden for moderne ledelse var lagt (Wren 2005) Ledelsesteoriens pionerer Fundamentet for moderne ledelse tilskrives typisk Taylors arbejde med scientific management. Dermed overser man ofte nogle af de tidlige tænkere og begivenheder, som gik forud og banede vejen for moderne ledelsestanker. Det skyldes ikke mindst, at de historiske overleveringer fra perioden er sparsomme, hvis ikke decideret mangelfulde. Det er dog vigtigt at fremhæve, at der lang tid forinden Taylors indflydelsesrige arbejde eksisterede personer, som udviklede og eksperimenterede med konkrete ledelsesmetoder. Wren (2005) fremhæver særligt fire personer, som udmærkede sig med deres tidlige arbejde med ledelse i den nye kontekst: Robert Owen, Charles Babbage, Andrew Ure og Charles Dupin. De fire pionerer udarbejdede i starten af 1800-tallet nogle af de principper, der kan betragtes som de tidligste eksempler på moderne ledelsesteori. Robert Owen, en succesfuld britisk fabriksejer, stod i starten af det 19. århundrede over for disciplinære problemstillinger i produktionen i sin virksomhed. Som andre forsøgte han at 55

7 Ledelse - hele historien skabe et nyt værdisæt i fabrikken for at imødegå den manglende disciplin. I modsætning til andre søgte Owen imidlertid at løse de disciplinære problemer gennem moralsk overtalelse frem for korporlig afstraffelse. Han udviklede et særligt redskab, The Silent Monitor (Den Tavse Rapport), til at understøtte disciplinen. The Silent Monitor var et let gennemskueligt og synligt vurderings- og rapporteringssystem, med farvekoder på træklodser, hvor forskellige farver rapporterede den enkelte medarbejders præstation. Træklodserne blev placeret synligt i produktionen, så medarbejdernes resultater var tydelige for enhver. På den måde motiverede han, hvad han kaldte snøvlehoveder, til at forbedre deres indsats og de gode arbejdere til at fastholde deres. Værktøjet var dermed en tidlig udgave af de mere sofistikerede rapporteringer af salgs- og produktionsdata, som også nutidens ledere bruger til at indgyde stolthed i afdelinger og til at opmuntre til konkurrence. Owen var en af de få ledere i sin tid, som nedskrev sine tanker om ledelse. Fra 1813 og frem til 1849 skrev Owen således en række essays og bøger om sine erfaringer og holdninger (Royle 1998). Afledt af lignende disciplinære problemstillinger under konstruktionen af en af sine egne maskiner, besøgte Charles Babbage i starten af 1800-tallet en række fabrikker i England og Frankrig, hvor han undersøgte og analyserede produktionen. Han udviklede en metode til observation af producenter, der tilnærmelsesvist var som en videnskabelig, systematisk tilgang til studier af produktion. Endvidere forsøgte han at belyse det interessefællesskab, som findes mellem arbejderen og fabriksejeren. Det stemmer i høj grad overens med de tanker, som Taylor beskriver trekvart århundrede senere. Babbages mest succesfulde bog On the Economy of Machinery and Manufactures blev publiceret i Ofte betragtes Taylor som faderen til scientific management. I så fald kan Babbage med god grund betragtes som scientific managements bedstefader, idet han anvendte en videnskabelig tilgang til ledelse længe før Taylor (Babbage 1969). En tredje af de tidligste pionerer inden for ledelse er professoren Andrew Ure. Ure blev professor på Glasgow Universitet i 1804 hvor han frem til 1834 underviste i sine erfaringer og observationer fra industrien. Han var meget optaget af principperne og processerne i produktion, og mente, at ledelsens opgave var at arrangere og forbinde de producerende arbejdere, mens arbejderne skulle anerkende fordelene ved øget brug af maskiner i produktionen. Ures mest betydningsfulde værk The Philosophy of Manufactures, der først blev udgivet i 1835 adresserede hans interesse for løsning af daværende problemstillinger i industrien (Witzel 2012).. De fleste af Ures elever var fra kontorfunktionærer, håndværkere og butiksejere som efterfølgende ofte blev rekrutteret som ledere blandt de voksende fabrikker. Med andre ord pionerede Ure inden for ledelsesundervisningen (Simmonds 1969). 56

8 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet Ure kendte den franske ingeniør og forfatter Charles Dupin som gennem sit liv udgav en lang række publikationer inden for matematik, ingeniørvidenskab, økonomi og undervisning. Dupin bemærkede, i forbindelse med en række besøg hos Ure i perioden , at mange af lederne i Glasgows fabrikker var nogle af Ures elever. Herefter begyndte Dupin, allerede fra 1819 at undervise arbejdere i sit hjemland (Bradley 2012). Dupins arbejde var meget inspireret af Ures tilgang og undervisning. Dupin blev en pionér inden for ledelsesundervisning i sit hjemland, og i 1826 havde hans arbejde været præsenteret i 98 franske byer for flere tusinder af arbejdere og tilsynsførende. I 1831 udgives Dupins undervisning på skrift med titlen Taler om arbejdernes forhold (Discours sur le Sort Des Ouvriers) (Bradley 2012). Wren (2005) argumenter, i sine studier af ledelseshistorien for, at arbejdet fra Dupins landsmand, Henri Fayol, en af de mest centrale ledelsesteoretikere, i høj grad bærer præg af Dupins tilgange mange år tidligere. Wren bemærker dog, at den direkte historiske dokumentation for denne påvirkning mangler. Fayol skulle senere vise sig at få stor betydning for moderne ledelsesteori (se afsnit 2.3 Fayol og opfindelsen af konceptet ledelse). Robert Owen ( ) Fabriksejer der omkring 1800-tallet oplevede disciplinære problemer i sin produktionshal Udviklede værktøjet "The Silent Monitor" til at motivere arbejderne Charles Babbage ( ) Matematiker og ingeniør der betragtes som Scientific Managements bedstefader, idet han undersøgte og analyserede produktionen Udgav bogen On the Economy of Machinery and Manufactures Andrew Ure ( ) Underviste i egne erfaringer og observationer fra industrien på universitetet i Glasgow Var blandt de første ledelsesundervisere 57

9 Ledelse - hele historien Charles Dupin ( ) Betragtede Ures fabrikker og bragte ledelsesundervisning til Frankrig Ifølge nogle kilder var han en stor inspirationskilde til Fayol Man kan spørge sig selv om, hvad der forhindrede formaliseringen af grundlæggende ledelsesteori på dette tidlige stadie, og hvorfor Frederick Taylor tilskrives scientific management frem for Babbage, der benyttede lignende tilgange mange år før Taylor. En række logiske forhold kan dog hjælpe til at forklare det. For det første fokuserede pionererne på teknikker og ikke ledelse i sig selv. Datidens ledere var på det tidspunkt mere interesseret i finansiering, produktionsprocesser, salg og udnyttelsen af arbejdskraft, end de var på at udvikle mere generelle principper for ledelse. Derfor er deres bidrag kun begrænset dokumenteret. For det andet var perioden præget af, at man tilskrev succes eller fiasko til enkeltpersoner frem for til generelle principper. Derudover er datidens vilkår for at udbrede viden værd at betragte. De færreste kunne læse og skrive, og bøger var dyre. Derfor blev pionerenes arbejde kun spredt blandt en lille del af fabrikkerne. Endelig fokuserede de højere læreinstitutioner på det tidspunkt på klassisk eller teknisk viden, hvorfor de fire mænds arbejde med stor sandsynlighed faldt uden for interessefeltet hos de lærde (Wren 2005) Industrialiseringen og scientific management Som det fremgår, kan historien bag moderne ledelsestanker føres tilbage til de pionerer, som søgte at løse de udfordringer, der opstod med den tidlige industrialisering i Europa. Imidlertid bidrog også tidlige nordamerikanske forfattere med deres praktiske erfaringer fra fabrikkerne. Særligt Frederick Taylor, der fungerede som en konsulent på flere nordamerikanske fabrikker, var en central figur i udviklingen af grundlæggende tanker om ledelse. Da USA i 1776 erklærede sig uafhængig af Storbritannien satte det fart på USAs udvikling fra landbrugssamfund til industrisamfund med en veludviklet tekstilproduktion, jernbanedrift og telegrafsystem. Den industrielle revolution i USA begyndte med tekstilproduktionen, som byggede videre på tidlige britiske ledelsestilgange. Men det var i særdeleshed udfordringerne med at etablere det omfattende jernbanenet, der satte gang i udviklingen af ledelsestænkningen i USA (Wren 2005). 58

10 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet Jernbanen blev den første rigtige storindustri i USA. På grund af kompleksiteten og størrelsen i jernbanedriften var det nødvendigt at udvikle værktøjer til at håndtere de enorme kapitalinvesteringer, som etableringer krævede. Ligeledes var der behov for at håndtere mange medarbejdere fordelt over store geografiske afstande samt at håndtere passagerernes og baggagens sikkerhed. Det blev derfor jernbanevirksomhederne, der blev hovedårsagen til systematisk ledelse i USA. I den periode indtog især ingeniører en vigtig rolle i organisationerne. Det hang sammen med den centrale rolle, som teknologisk udvikling spillede. Ingeniørerne blev en naturlig kilde til informationer og tanker om ledelse. En af dem var Frederick Taylor. Industrialiseringen var efterhånden en realitet, og det gav grobund for nye tanker om ledelse og organisationer. Industrialiseringens store omvæltninger i samfunds- og virksomhedsstrukturerne banede vejen for de tænkere, som kunne komme med mulige løsninger på tidens udfordringer (Wren 2005). I Taylors fodspor Frederick Taylor fremhæves ofte som faderen til scientific management. Taylors tilgang til ledelse var nemlig funderet på et stærkt videnskabeligt grundlag med en mekanistisk tilgang til menneskers arbejde. Kort fortalt kan scientific management beskrives som en videnskabelig metode til ledelse, i hvilken alle opgaver i organisationen analyseres, deles op og standardiseres ned til mindste detalje. Det stod på daværende tidspunkt i kontrast til tommelfingerregler og løse erfaringer som rettesnor for at udføre arbejdet (Buelens et al. 2011). Taylor udgav blandt andet sine tanker om scientific management i sit bedst kendte værk fra 1911 The Principles of Scientific management, men allerede i 1895 udgiver han A Piece-rate System, som indeholder nogle af hovedelementerne i det, som senere bliver kendt som scientific management. Et tredje af Taylors centrale værker i forhold til at etablere konceptet scientific management, var Shop Management fra Samlet kan principperne i scientific management beskrives gennem følgende fire punkter (Taylor 2009): 1. Videnskabelig design af opgaven: Det vil sige, at det er lederens opgave at udvikle en standardiseret metode for enhver persons arbejde, som skal erstatte brugen af tommelfingerregler i udførelsen af arbejdet. 2. Videnskabelig udvælgelse af medarbejdere: Lederen skal vælge den bedste person til at udføre et stykke arbejde, fremfor som tidligere, at den enkelte selv valgte sine arbejdsopgaver. 59

11 Ledelse - hele historien im e Det vil være nemt i dag at pege fingre af og kritisere Taylors tanker og principper. Specielt fordi samlebåndsarbejde i dag har fået en negativ klang, der leder tankerne hen på forsimplet, demotiverende og ensformigt arbejde. Imidlertid er det vigtigt at huske på den kontekst, hvori tankerne og principperne om scientific management tog form, og specielt de udfordringer, som denne tilgang søgte at håndtere nemlig jagten på produktivitet og bedre koordinering af arbejdet. A/ S 3. Træning af medarbejdere med udgangspunkt i videnskabelig tilgang: Det er lederens opgave at træne og udvikle den enkelte arbejder i overensstemmelse med det videnskabelige design af opgaven. Tidligere var det op til den enkelte at træne sig selv i udførelsen af sit arbejde. 4. Vilje til samarbejde mellem arbejdere og ledere: Da udførelsen af arbejdet beror på en klar opdeling, er samarbejde mellem ledere og arbejdere afgørende for udførelsen af den samlede opgave. Sy st I begyndelsen af det 20. århundrede var ledelse en uudforsket og upræcis aktivitet. Kun meget lidt systematisk forskning og undersøgelse var Frederick W. Taylor ( ) fortaget, og fremgangsmåderne til ledelse varierede betragteligt. Derudover havde arbejdere på dette tidspunkt, ifølge Taylor, den opfattelse, at øget produktivitet for deres vedkommende ville resultere i tab af jobs. Medarbejdere udnyttede derfor datidens dårlige ledelseskontrol til at sænke produktionshastigheden. På daværende tidspunkt havde medarbejderne en væsentlig indvirkning på produktionshastigheden, idet medarbejderne var alene om at organisere deres arbejde. Og de havde som nævnt ikke den store interesse i at forbedre produktiviteten. Taylors arbejde tog afsæt i det manglende interessesammenfald mellem arbejder og arbejdsgiver, og fokuserede på ledelse af arbejdsopgaverne i en stræben efter produktivitet, standardisering og disciplin. Videre er det væsentligt at huske på, at den industrielle revolutions hovedudfordring var at undgå spild og lav produktivitet. Taylor argumenterede, at netop høj produktivitet, standardisering og disciplin kunne opnås ved at anvende en scientific management-tilgang til arbejdsopgaven. Ifølge den tilgang bør analyse og opdeling af arbejdsopgaven være lede- 60

12 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet rens primære opgave. Taylor bebrejdede ikke arbejderne, men istedet lederne den dårlige produktivitet. Det var ledernes job at tilpasse arbejdet og give arbejderne incitamenter, som fordrede den rette, produktive adfærd (Taylor 2009, Wren 2005). Taylors gennembrud kom, da han begyndte sit arbejde i Midvale Steel Company i Her øgede han arbejdernes produktivitet ved at øge hastigheden, hvormed opgaverne blev udført gennem en ny måde at organisere arbejdet. Taylor studerede indgående hver enkelt arbejdsopgave og sammenlignede, hvordan hver enkelt arbejder udførte opgaven. Herefter blev opgaven inddelt i så mange underopgaver som muligt. Når den indledende analyse af arbejdsopgaven var fuldført, blev alle unødvendige underopgaver elimineret, og den hurtigste udførelse af hver enkelt opgave blev målt og registreret. Endelig blev hver enkelt underopgave nøje beskrevet, og fik tilskrevet en optimal varighed. Ved at bede arbejderne om at udføre hver enkelt opgave præcist på den beskrevne måde og på den angivne tid opnåede Taylor, at arbejdet blev gjort efter den teoretisk set optimale måde. Figur 2.4 Principper i Scientific management Selvom tidsstudier på dette tidspunkt allerede var blevet foretaget af andre, blandt andet Babbage, er det rimeligt, at betragte Taylors arbejde som originalt. Det skyldes, at han anvendte sine tidsstudier analytisk og ikke bare beskrivende. Ved hjælp af tidsstudierne udviklede han således standarder og præcise metoder for alle arbejdsopgaver. Med andre ord brugte han studierne til at forme fremtiden frem for at beskrive fortiden (Witzel 2012). Taylor oplevede en lang række effekter ved at anvende denne tilgang, herunder højere output og standardisering, kontrol og forudsigelighed. Det betød ligeledes, at fabrikken ikke længere var afhængig af uddannet arbejdskraft, men i stedet kunne dele opgaven op i små og simple bidder, som en ufaglært uden videre kunne udføre. Medarbejderne blev dermed et tandhjul i en maskine, som nemt kunne udskiftes, hvorefter maskinen kunne køre videre som hidtil. Taylor mente, at arbejderne alene skulle arbejde, mens lederne alene skulle tage sig af at tænke (Wren 2005). 61

13 Ledelse - hele historien Automobilproduktion i begyndelsen af 1900-tallet. A/ S Ford Motor Companys tilgang ( ) Automobilproduktion i dag. Sy st im e Et af de mest berømte eksempler på fabrikker, som på daværende tidspunkt anvendte Taylors principper for at komme sine problemstillinger til værks var Ford Motor Company. I starten af 1900-tallet implementerede Ford Motor scientific management og samlebåndsproduktionen til fremstillingen af Fords berømte sorte Ford T. På trods af, at Ford Motor hævede arbejdernes lønninger til det dobbelte, var virksomheden i stand til at producere Ford T modellen så billigt, at middelklassen for første gang havde råd til biler. Tidligere havde produktionen været baseret på specialfremstilling og enkeltstykproduktion, hvilket gjorde bilen til et gode, som kun de færreste havde råd til. Ford T modellen blev produceret fra 1908 til 1927, og i den periode kørte 15 millioner styk Ford T ud af Fords fabrikshaller. Ud over, at den højere løn skulle fungere som kompensation for det hårde, ensartede arbejde, skabte Ford Motors gennem den højere løn også kunder til sine egne produkter. Betragter vi bilindustrien i dag skal vi ikke lede længe for at finde eksempler på Taylors principper, som fortsat lever i bedste velgående. Biler produceres i dag stadig i høj grad via samlebåndsproduktion med mange opdelte arbejdsopgaver (Rother 2010). Scientific management spredte sig tidligt fra USA til Tyskland. Allerede i 1904 blev Taylors tidlige værk Shop Management oversat til tysk. Derudover ansatte flere store tyske virksomheder, så som Siemens, Bosch og AEG i tiden før Første Verdenskrig industriingeniører til at implementere teknikkerne i scientific management i produktionen (Nelson 1995, Burchardt 2001). Udbruddet af Første Verdenskrig satte dog for en stund udviklingen af scientific management på pause. Efter krigen blev interessen genoptaget, og tyske ingeniører 62

14 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet forfattede adskillelige udgivelser om emnet. Også i Frankrig satte scientific management sine spor. Unge franske ingeniører fremhæver blandt andet stærke videnskabelige og tekniske bedrifter opnået af fransk industri under Første Verdenskrig ved hjælp af Taylors metoder (Witzel 2012). Selvom vi også i dag ser eksempler på, at Taylors principper finder anvendelse i eksisterende virksomheder, særligt virksomheder med masseproduktion, argumenteres der typisk for, at han overså en række væsentlige faktorer, for eksempel jobtilfredshed, ikke-finansielle arbejdsincitamenter og dynamikker i grupper og teams (Buelens et al. 2011). Hvor er Taylor i dag? Selvom Taylors tanker på hans tid var nyskabende, betragtes de i dag som selvfølgelige. En del moderne virksomheder benytter stadig grundlæggende principper inspireret af Taylors banebrydende tanker, når de søger at forbedre eller opretholde produktivitet. Det er særligt udtalt ved masseproduktion, hvor øget produktivitet er en nøgle til konkurrencekraft. Imidlertid må Taylors principper langt hen af vejen vige for mere humane og sociale betragtninger, idet scientific management har vist sig ikke at kunne stå alene i en moderne kontekst (Brooks 2009). Taylor er og vil fremadrettet agere som et solidt fundament i udviklingen af ledelsestankerne, som vi kender dem i dag. Han trådte ind på den industrielle amerikanske scene i en periode, hvor organisationerne undergik en stor transition, og hvor ledelse kom til at spille en stadig større rolle. Efter store teknologiske udviklinger, markedsvækst, uro blandt arbejderne og mangel på viden omkring ledelse var industrien i USA moden til nye metoder, systemer og ideer til bedre veje til at producere og markedsføre produkter. Taylors ideer og tanker fangede offentlighedens, forretningsledernes og endda akademikernes interesse. Taylor gav udviklingen et skub og gav troværdighed til tanker om ledelse. 63

15 Ledelse - hele historien Taylor, Toyota Production System og lean Det er de færreste, som i dag ikke har hørt udtrykket lean eller i hvert fald har hørt tale om produktivitetsforbedringer, effektiviseringer og fjernelse af spild på deres arbejdsplads. Det skyldes, at den vestlige verden i gennem 1980 erne og 1990 erne fik øjnene op for de metoder, som var blevet udviklet i Japan over en længere periode. Kort fortalt er lean en produktionspraksis, som betragter forbruget af ressourcer til andet end værdiskabelse for kunden som spild. Fordi det ikke skaber værdi for kunden, bør det unødvendige ressourceforbrug elimineres. Set fra kundens perspektiv defineres værdi som enhver handling eller proces, som en kunde er villig til at betale for. Helt grundlæggende er lean fokuseret på at skabe værdi med færre ressourcer (Womac et al. 1990). Lean er en ledelsesfilosofi overvejende udledt fra det såkaldte Toyota Production Systems (TPS). TPS er verdenskendt for sit fokus på reduktion af syv spildtyper: transport, lager, unødig bevægelse, ventetid, overproduktion, overforædling, fejl og defekter. Reduceres de syv spildtyper forbedres den overordnede kundeværdi. Toyotas succes og stabile vækst gennem mange år har fået forskere og praktikere til at rette opmærksomheden mod denne tilgang til produktion (Liker 2009). Imidlertid har tiltag for at undgå spild en lang historie før TPS og lean. Nogle af de centrale elementer i lean er nemlig baseret på tidligere tanker om optimal produktion. Allerede i den korte beskrivelse af tankerne bag TPS og lean ser man en tydelig sammenhæng med Taylors tanker, scientific management og Fords masseproduktion af Model T (Emiliani 2006). Specielt genkendes tankerne om løbende forbedring hos Taylor, idet han fremhæver, at så snart en arbejder påpeger en mulig forbedring, bør forslaget undersøges nøje. Findes metoden rent faktisk bedre end den gamle, skal den adopteres som en ny standard for hele enheden. Denne tankegang er også central i lean. Samtidig advarede Taylor imod at sænke arbejdernes løn eller afskedige arbejdere som følge af forbedringer, fordi det naturligt vil have negative konsekvenser for arbejderens lyst til at forbedre sin produktivitet. Med andre ord: man skal ikke bede arbejderne om at save den gren over, som de selv sidder på. 64

16 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet To af de centrale forfattere bag tankerne i lean, James P. Womack og Daniel Jones, anerkendte da også Fords brug af Taylors metoder. Imidlertid påpegede de, at tilgangen ikke var bæredygtig og kun bragte en midlertidig succes. Den største udfordring var, at Ford og Taylors metoder var bygget på stabile omgivelser, frem for dynamiske omgivelser, som virksomheder står over for i dag. Taylors metoder responderede ikke godt til usikkerhed, dynamiske forretningsmetoder, og de responderede ikke godt til behovet for produktudvikling. Problemstillinger som langt de fleste ledere står over for i dag. I særlig grad manglede Taylors og Fords tilgang at indarbejde produktion efter behov og ikke til lager. Den mangel resulterede i Fords tilfælde i en høj grad af overproduktion, som ligeledes førte til en stor mængde spild og kapital bundet i lagre. Med andre ord tog teorierne om lean det bedste fra Taylors tanker og fandt løsninger på de største problemer (Rother 2010). Koordinering af aktiviteter Den amerikanske ingeniør og virksomhedskonsulent Henry Gantt arbejdede fra 1887 til 1893 sammen med Taylor på Midvale Steel og Bethlehem Steel. Samtidigt med sit arbejde som virksomhedskonsulent var Gantt en meget produktiv forfatter. Gantt er i dag først og fremmest kendt som manden bag et af de mest anvendte ledelsesværktøjer i verdenshistorien: Gantt-kortet, som han første gang beskrev i en artikel i 1903 (Wilson 2003). Et Ganttkort er et planlægningsværktøj, der illustrerer sekvensen af en række opgaver og de tilhørende deadlines. Gantt-kortet var et værdifuldt supplement til Taylors planlægningsprincipper og beskrives af Urwick (1979) som "simpelt, men revolutionerende". Figur 2.5 viser et eksempel på et Gantt-kort. 65

17 Ledelse - hele historien Figur 2.5 Eksempel på Gantt-kort En af de første kendte anvendelser af Gantt-kortet er i forbindelse med planlægning under Første Verdenskrig og ved konstruktionen af Hoover dæmningen i USA. I dag er det for mange utænkeligt at planlægge et større projekt uden at bruge et Gantt-kort (Gantt 1919, Clark 1923). Selvom Gantt er mest kendt for Gantt-kortet, har han også udviklet andre praksisser, som stadig benyttes i dag. Det var således Gantt, som introducerede detaljerede instruktionskort, der kunne føre arbejderne trinvist igennem komplekse, men repetitive opgaver. Gantts instruktionskort benyttes eksempelvis i dag af telemarketingbureauer til at guide telefonsælgere igennem en samtale med kunderne. Udover de udbredte værktøjer udviklede Gantt også et nyt aflønningssystem, der kombinerer en basisløn med en bonus for opnåede mål. Denne kombination benyttes også i vid udstrækning i dag. Det er altså værd at bemærke, at mange af de ledelsesværktøjer, som benyttes i dag, blev udviklet helt tilbage i den periode, hvor scientific management var det dominerende paradigme (Hoxie 2008). 2.3 Fayol og opfindelse af konceptet ledelse Mens Taylor sætter sit tydelige fingeraftryk på den amerikanske industri, arbejder en anden afgørende personlighed som ingeniør og senere leder i den franske mineindustri, Hen- 66

18 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet Henri Fayol ( ) st im e Udover de basale ledelsesprincipper var årsagen til bogens succes, at Fayol for første gang beskrev ledelse som en separat profession og aktivitet i virksomhederne. Fayol beskrev fem grundlæggende ledelsesopgaver: planlægge, organisere, koordinere, befale og kontrollere (plan, organize, coordinate, command and control), som er nærmere gennemgået i Kapitel 1. For at kunne varetage disse opgaver tilfredsstillende skal lederen, ifølge Fayol, agere i overensstemmelse med 14 ledelsesprincipper: A/ S ri Fayol. Fayol nævnes ofte i samme åndedrag som Taylor, idet han tilskrives opfindelsen af konceptet ledelse. Det betyder ikke, at der ikke var ledere, før Fayol beskrev dem i sin bog, men at ledelsesopgaverne ikke blev studeret som koncept forud for Fayol. Han er særligt kendt for sit epokegørende værk Administration Industrielle et Général fra Her beskriver han en række basale principper for ledelse (Fayol & Storrs 2013). Sy 1. Arbejdsdeling med måde. Fayol påpegede, at det var nødvendigt at opdele arbejdsopgaver mellem enkeltpersoner og grupper, men også at der skulle være en god balance. Specialisering kunne nemlig skabe højere produktivitet, mens overspecialisering kunne give udfordringer med at koordinere og kontrollere arbejdet med lavere produktivitet til følge. 2. Autoritet og ansvar. Fayol understregede vigtigheden af personlig autoritet og ikke blot officiel autoritet. Autoritet var af Fayol defineret som retten til at give ordre og magten til at sikre, at ordren blev overholdt. Ansvar betød, at man skulle stå til regnskab for sine handlinger. Alle, som havde autoritet, havde også et ansvar, mente Fayol. 3. Disciplin. En virksomhed måtte sikre sig, at regler blev fulgt og aftaler overholdt. Straffe skulle benyttes på en fornuftig og retfærdig måde for at sikre disciplinen. 4. Én ledelsesreference. En medarbejder skulle kun have én overordnet, således at der var en klar hierarkisk struktur. 67

19 Ledelse - hele historien 5. Én fælles retning. Hele organisationen skulle arbejde i samme retning hen mod et fælles mål. 6. Prioritering af fælles interesser frem for egne interesser. Enkeltpersoners særinteresser måtte ikke have højere prioritet end virksomhedens fælles mål. 7. Fair honorering af personale. Medarbejdere skulle have en fair løn for deres arbejde. Aktuelle leveomkostninger, aktuelt udbud og efterspørgsel på arbejdskraft samt virksomhedens succes skulle tages med i overvejelserne om den korrekte løn. 8. Centralisering, igen med måde. Fayol definerede centralisering som en højere afhængighed af ledere, mens decentralisering øgede afhængigheden af medarbejderne. Der skulle være en balance mellem centralisering og decentralisering, hvor topledere skulle tage de centrale beslutninger, mens andre beslutninger skulle uddelegeres til mellemledere. 9. Hierarki. Alle skulle være klar over, hvor i hierarkiet de befandt sig, og hvilken autoritet og hvilket ansvar de besad. 10. Orden og struktur. For at sikre koordinering og produktivitet skulle alle materialer og personer være placeret de korrekte steder i en ordentlig struktur. 11. Rimelighed. Alle medarbejdere skulle behandles så pænt, retfærdigt og ens som muligt 12. Stabilitet i ansættelsen. Ved at fastholde medarbejdere så længe som muligt kunne man sikre bedre produktivitet, færre omkostninger til oplæring og bedre opbygning af viden i virksomheden 13. Initiativ hos alle ansatte. Både ledere og medarbejdere skulle opfordres til at tænke selvstændigt, udvise initiativ og handle i virksomhedens bedste interesse. 14. Fællesskab blandt de ansatte. Ledere skulle sikre en positiv stemning i virksomheden, og alle medarbejdere skulle dele firmaets interesser. Fayols principper blev fremstillet som generelle principper for ledelse, men dækker reelt over mange forskellige fokusområder så som strategi, HR, kultur, organisering, motivation, strategi og arbejdsplanlægning. Principperne blev udledt fra de tilgange, han selv anvendte i sit arbejde. Mange af datidens virksomheder udførte allerede aktiviteter, som var sammenfaldende med Fayols principper. Men det var Fayols bidrag at omdanne ubevidst praksis og implicit viden til et struktureret og bevidst konceptualiseret sæt af principper. Fayol argumenterede for, at principperne ikke var uforanderlige, men skulle guide lederen i sin ageren (Witzel 2012). 68

20 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet Idag ser man tydelige elementer fra Fayols principper. For eksempel er Princip 13, Initiativ hos alle ansatte, spæde tanker om selvledelse, mens Princip 14, Fællesskab blandt de ansatte, er sammenligneligt med vor tids tanker om virksomhedskultur Undervisning i ledelse En af Fayols største bekymringer var den store mangel på systematisk uddannelse af ledere på dette tidspunkt. Han mente, at den manglende undervisning bundede i en mangel på teori på området. Teori om ledelse var ifølge ham nødvendig, fordi ledelse var en vigtig aktivitet, som skulle varetages i alle organisationer. Fayol så, hvordan ledelsesmæssige evner blev vigtigere, i takt med at de ansatte bevægede sig op i hierarkiet. Fayols centrale holdning var således, at ledelse var en disciplin som kunne læres. Som sin inspirator Charles Dupin, mente Fayol, at ledelse var en særlig disciplin, adskilt fra tekniske færdigheder. En disciplin der kunne videreformidles gennem undervisning i takt med, at teori blev udviklet (Wren 2005) Fayol og Taylor Trods Taylors og Fayols sammenfald i tid skulle der gå fire årtier mere, inden Fayols tanker blev udbredte og anerkendte i USA. Også i Fayols hjemland Frankrig blev hans arbejde længe overskygget af Taylors tanker og ideer. Trods visse forskelligheder beundrede Fayol efter sigende Taylors arbejde, og han protesterede kraftigt, når nogen satte Taylorisme og Fayolisme op som konkurrerende perspektiver. Fayol argumenterede for, at de to tilgange var komplementære, idet begge søgte at forbedre ledelse gennem forskellige analysemetoder (Wren 2005). På to centrale områder adskilte de to tænkere sig dog fra hinanden. Fayol anerkendte ikke Taylors fuldstændige opdeling mellem at tænke og at udføre. Fayol troede i højere grad på den enkelte medarbejders eget initiativ inden for sit ansvarsområde. Fayols principper om kun én ledelsesreference harmonerede heller ikke med Taylors tanker. Taylor mente, at lederne skulle specialiseres i forskellige områder, som de hver især varetog over for alle medarbejdere frem for, at kun én leder havde ansvaret for den ansatte. For Fayol handlede ledelse ikke i så høj grad om at udtænke systemer og metoder til at øge hastigheden i produktionen, hvilket var scientific managements altoverskyggende mål. For Fayol handlede det mere om den ordnede tilrettelæggelse og integrationen af produktion, salg, finansiel- 69

21 Ledelse - hele historien le og regnskabsmæssige funktioner i organisationen. Ifølge Fayol afhang en organisations succes i højere grad af ledernes evner som ledere end lederens fagtekniske formåen (Fayol & Storrs 2013). Set med nutidens briller virker Fayols grundlæggende tanker meget elementære og er ofte implicitte elementer i mange nyere perspektiver på ledelse. Derfor kan være vanskeligt at forstå, at Fayols tanker virkeligt var så unikke og banebrydende i sin tid. Imidlertid var Fayols tanker, sammenholdt med sin samtid, og i lyset af datidens manglende litteratur om ledelse, dog nye, oplysende og milepæle i udviklingen af ledelsesdisciplinen. En skandinavisk vinkel: Scientific Management i Danmark Scientific management var først og fremmest udbredt i USA i de første år efter, at Taylor i 1911 havde præsenteret sine tanker om ledelse i bogen The Principles of Scientific Management. En opgørelse foretaget i 1912 viser, at der var 212 virksomheder på verdensplan, der havde indført Taylors principper, hvoraf de 169 lå i USA. I Danmark var de danske virksomhedsledere meget tilbageholdende overfor systemet, og der er således meget få eksempler på virksomheder, der indførte principperne. Det første danske eksempel på en struktureret brug af scientific management skal findes hos en af datidens største danske virksomheder, NKT (Nordisk Kabel og Traadfabrikker), hvor principperne blev indført på virksomhedens moderne fabrik i Middelfart. Fabrikken, der blev grundlagt i 1899 som landets første trådværk, beskæftigede 300 medarbejdere, hvoraf langt størstedelen var ufaglærte arbejdere. Fabrikken var af logistiske årsager placeret i Middelfart og tiltrak mange arbejdere, som tidligere havde været beskæftiget inden for landbrug (Burchardt 1999). Der er to primære årsager til, at scientific management blev indført netop på NKT. For det første var trådværket en helt ny industritype, der ikke tidligere var set i Danmark. For det andet skal forklaringen tilskrives en ingeniør ved navn Walter Engels. Engels, der i 1905 blev ansat som ingeniør hos NKT, havde gennem sit tidligere arbejde hos en tysk virksomhed inden for jernindustrien stiftet bekendtskab med Taylor og hans idéer. Dermed kunne Engels trække på Taylor personligt, da han begyndte hos NKT. Det skulle føre til, at scientific management blev implementeret og anvendt i årene 1905 til Engels havde fået frie hænder af den daværende direktør, og det kom man hurtigt til at mærke effekten af. Det første, som Engels fokuserede på, var at beskrive organisationen på fabrikken. Herefter ansatte Engels en administrationsmedar- 70

22 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet bejder, som fik til opgave at udarbejde statistikker over produktionen, herunder forbruget af materialer (Lindholm & Stokholm 2013). I 1910 blev Engels direktør for NKT, og dermed havde han endnu større frihed til at implementere principperne. Det samlede ansvar for medarbejderne blev nu samlet hos en erfaren driftsleder. Driftslederen fik ansvaret for, hvad man kaldte et arbejdsbureau, hvorfra styringen af, hvilke medarbejdere der skulle udføre hvilke opgaver, blev varetaget. Det foregik ved brug af arbejdssedler, der blev hængt op på en stor styringstavle, hvoraf bestillingerne fremgik. For hver enkelt maskine havde bureauet udregnet, hvor meget der skulle produceres den pågældende måned. Engels havde ligeledes indført et blanketsystem, som holdte styr på den enkelte medarbejders tidsforbrug (Burchardt 2001). I 1911 stod Engels altså med en organisation, hvor det var muligt at tage næste skridt mod at blive, hvad der ifølge Taylor var en moderne fabriksorganisation: Fabrikkens akkord-lønninger skulle nu baseres på tidsstudier. Engels opdelte processen for at etablere akkordlønninger ned i fire dele: arbejdsbeskrivelse, tidsstudier, akkordsætning og forhandling. For hver enkelt arbejdsproces blev der udarbejdet en A4-side, hvor disse informationer indgik. I løbet af ganske få år blev størstedelen af produktionen på fabrikken udført på akkorder, der var baseret på tidsstudierne. I samme periode oplevede fabrikken produktivitetsgevinster som følge af investeringer i bedre maskiner. Det kan derfor være svært at afgøre, præcist hvor stor effekten af at indføre scientific management var. I 1915 vurderede NKT dog selv, at implementeringen af scientific management havde betydet en fremgang i den daglige produktion på mellem 13 og 33 procent. I 1917 blev Engels udskiftet af en direktør, der ikke havde så meget tiltro til Scientific Management, og langsomt blev de tidsstudiebaserede akkorderlønninger afskaffet. Engels stiftede kort efter et konsulenthus som rådgav om implementering af scientific management. Det blev blandt andet til opgaver for den danske afdeling af den svenske industrivirksomhed ASEA og for emaljevarefabrikant Carl Lunds Fabrikker (Burchardt 2001). I mange lande var interessen for scientific management så stor, at der blev oprettet nationale institutter, der skulle udbrede idéerne. Det var dog ikke tilfældet i Danmark, hvor interessen var sparsom. I slutningen af 1920 erne var der dog en del danske erhvervsledere, der begyndte at interessere sig for et nærtliggende perspektiv, nemlig 71

23 Ledelse - hele historien rationalisering et ord der ikke tidligere havde været brugt på dansk (Markussen 1988). I begyndelsen af 1930 erne var det helt store rationaliseringsemne Bedeauxmetoden. Metoden, der var opkaldt efter dens franske ophavsmand, indeholdte blandt andet beregninger om det optimale forhold mellem arbejde og hviletid (Levant & Nikitin 2009). Det danske gennembrud for scientific management kom først i 1940 erne. Det sene gennembrud kan formentligt forklares med, at relationerne mellem medarbejdere, ledere og faglige organisationer var blevet forbedret, og det derfor var blevet nemmere at indføre gennemgribende aftaler i virksomhederne. Max Kjær Hansens bog Organisation fra 1944 betragtes som den første danske organisationsbog. Bogen henter stor inspiration fra scientific management og klassisk organisationsteori og er på den måde med til at fortsætte den danske scientific management strømning (Hildebrandt 1992). I Kapitel 3 beskrives det, hvordan ledelse som disciplin generelt først sent blev et tema i Danmark. 2.4 Webers bureaukratiske skole Sideløbende med Taylor og Fayols banebrydende arbejde udviklede den tyske sociolog Max Weber sit bud på, hvordan en organisation skulle ledes. Weber så et behov for større bevidsthed om, hvordan man på bedste vis organiserer og leder store virksomheder. Den type virksomheder havde, ifølge Weber, et behov for at agere mere systematisk og rationelt i forhold til organisering, beslutningskraft, roller, administration med videre. En passende strukturering og drift af virksomheden var nødvendig for virksomheder, der udviklede sig fra små entreprenante virksomheder til store, professionelle organisationer (Weber 1947). Weber besøgte USA i 1904, hvor han med egne øjne kunne iagttage datidens største virksomheder, som i europæisk målestok var enorme. Han kunne se, hvordan den kapitalistiske stemning i USA havde medført innovation og konkurrence, og han blev inspireret til at undersøge, hvordan store organisationer kunne styres systematisk. Weber var i sit arbejde meget inspireret af Taylors tanker om den meget rationelle tilgang til ledelse og organisering. Weber studerede, hvordan autoritet og magt optimalt set burde anvendes i organisationer, og han observerede ud fra dette tre typer af organisationer. En type organisation 72

24 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet benyttede en karismatisk leder, der kunne dominere organisationen. En anden type organisation benyttede sædvaner og vaner til at afgøre og placere magt og autoritet. Den tredje type organisation baserede magt og autoritet på en bureaukratisk organisation, hvor regler og procedurer var baseret på rationalitet i modsætning til karismatiske ledere og vaner (Wren 2005, Weber 1947). Ifølge Weber var bureaukrati et udtryk for den optimale organiseringsform, og han beskrev sine tanker herom i sit værk Wirtschaft und Gesellschaft fra 1922, som på dansk kan oversættes til Økonomi og Samfund. Oversat betyder bureaukrati ledelse af kontoret (eller positionen) frem for ledelse af en person. I den bureaukratiske organisation er beslutningstagning 100% rationel, og der er behov for en stor mængde regler og procedurer, før dette kan lade sig gøre. Det er vigtigt at understrege, at begrebet bureaukrati sidenhen har fået en negativ klang, idet det bruges til at beskrive organisationer, hvor regler og procedurer har taget overhånd, og organisationen derfor er blevet træge i deres håndtering af arbejdsopgaver og beslutningstagning (Buelens et al. 2011). Webers idealmodel for et bureaukrati består af følgende principper (Weber 1947): Individerne er personligt uafhængige og udfører stillingens pligter De administrative enheder er øverst i hierarkiet Individer bliver specialiseret inden for en bestemt arbejdsopgave, og der benyttes tydelig arbejdsdeling Der er et sammenhængende system af regler, der styrer organisationens beslutninger og handlinger Individer bliver ansat på baggrund af deres kvalifikationer, og lønnen fastsættes efter position i hierarkiet De overordnede står for forfremmelser af individer, som sker på grundlag af anciennitet eller evner Det enkelte individ kan ikke eje en stilling eller stillingens ressourcer Når en organisation opfylder de oplistede kriterier, så ville den ifølge Weber kunne opnå bedre resultater og højere produktivitet. Den bureaukratiske organisation var midlet til at udvikle en entreprenant virksomhed til en velsmurt og stor maskine. Ligesom med Fayols arbejde, så skulle der gå mange år før Webers tanker blev opdaget i USA, hvor mange af ledelsestankerne reelt kom fra. Weber høstede således ikke så meget anerkendelse for sine tanker om den bureaukratiske organisation i sin samtid. Men som organisationernes størrelse og kompleksitet med tiden voksede, vendte mange teoretikere tilbage til Webers tanker (Wren 2005). 73

25 Ledelse - hele historien Weber forsøgte med sin bureaukratiske skole at undgå lederskab og organisering baseret på tradition og karisma. Han forsøgte i stedet at skabe en organisation, hvor systematik og rationelle beslutninger dannede baggrund for at udvælge medarbejdere til positionerne i organisationen og i den daglige udførelse af aktiviteter. Med andre ord var vejen til at forbedre driften i en organisation at øge systematikken og reducere afhængigheden af subjektive vurderinger (Wren 2005). 2.5 Human relations behovet for et menneskeligt perspektiv Til at begynde med havde scientific management vist sig at være særdeles effektiv. Tilgangen havde løst en række af de udfordringer, som lederne stod over for i kølvandet på den industrielle revolution, som ramte den vestlige verden, især USA, og skabte en hektisk forretningsverden. Imidlertid rejste der sig i skyggen af scientific management en bekymring for oversete behov hos medarbejderne. Allerede et par år efter Første Verdenskrig lød der stemmer, som efterspurgte en anderledes tilgang til at lede virksomheder. Flere mente, at det var nødvendigt med et opgør med den hidtidige udelukkende rationelle og videnskabelige tilgang til arbejdet i virksomheden og ledelsen af de ansatte. Eksempelvist skriver den amerikanske professor Ernest Fox Nichols i 1916, at produktionen nu var standardiseret og optimeret ned til mindste detalje, på nær på ét vitalt område: ledelse af arbejderne. Ifølge Nichols var forståelsen for individers forskelligheder og meninger gået tabt i jagten på effektivisering (Nichols 1916). En anden af de kritiske stemmer tilhørte den britiske økonom Sidney Webb, der senere var med til at grundlægge London School of Economics. Webb anerkendte, at scientific management og masseproduktionen havde sikret Amerika en utrolig materiel rigdom, men påpegede, at det var sket på bekostning af menneskerne i virksomhederne (Webb 1917). Tegnene på et opgør med scientific management kan yderligere eksemplificeres ved bogen Personnel Administration fra 1920 af organisationsforskerne Tead og Metcalf. Forfatternes intention med bogen er at beskrive hvordan "styringen og koordineringen af menneskelige relationer i alle typer organisationer med henblik på at opnå den maksimale produktion med et minimum af anstrengelse og friktion, og med et ordentligt blik for medarbejdernes trivsel" er mulig (Tead 1920, s. 2). 74

26 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet Samlet set peger tænkerne bag den nye strømning altså på, at ledelse baseret på scientific mangagement principperne var kortsigtede og utilstrækkelige. Der var, sagde kritikerne af scientific management, behov for ledelse, der tog større højde for de menneskelige og psykologiske aspekter af en organisation frem for et snævert mekanistisk fokus på produktion. Alle tre ovenfor nævnte eksempler indeholder dog samtidigt en anerkendelse af, at det ikke er enten eller. Produktionen skal stadig være effektiv og i fokus, men ud over produktionsmæssig effektivisering skal der også være et blik for menneskerne i virksomheden. Andre parter var langt mere kritiske. I flere lande gik fagforeninger imod de generelle principper i scientific management og forlangte en mere menneskelig og demokratisk tilgang til arbejdspladsen. Efter en statslig undersøgelse blev tids- og bevægelsesstudier et centralt element i scientific management forbudt i alle statslige arbejdsprogrammer i USA (Pindur et al. 1995). Set i bakspejlet er det formentligt ikke tilfældigt, at de menneskelige og demokratiske tanker om ledelse spirerede frem i tiden efter Første Verdenskrig, hvor fred, harmoni, demokrati og samarbejde var centrale sociale fokusområder i USA. I en tid hvor totalitære regimer voksede frem i Rusland, Tyskland, Italien og Japan, blev USA s opfattelse af sig selv som demokratiets vogter styrket. Det gav grobund for tanker om virksomheder baseret på demokrati og frihed. Dermed stod man i 1920 erne på kanten til en ny æra inden for ledelsesteorien, der i løbet af årtiet, og op gennem 1930 erne for alvor fandt sin form, og som i dag betegnes Human Relation Movement (Witzel 2012). Særligt Mary Parker Follett var i 1920 erne med til at skabe overgangen fra scientific management til ledelse med et mere menneskeligt, socialt perspektiv. Mens Folletts tanker i sin samtid forekom filosofiske og vidtgående, var Elton Mayos studier i Hawthorne samt Chester Barnards tanker om organisationer og ledelse senere med til at konkretisere de nye tanker. 75

27 Ledelse - hele historien Hvornår? Hvem? Hvad? 1924 Mary Parker Follett Elton Mayo 1938 Chester Barnard Gode relationer mellem ledere og medarbejdere er altafgørende. Mayos studier på Hawthornefabrikkerne viser, at mennesker ikke er fuldstændig rationelle, og at særlige gruppedynamikker opstår på arbejdspladsen. Organisationer er sociale systemer med både formelle og uformelle grupper som skal ledes. Figur 2.6 Udvalgte bidragsydere til tankerne om Human Relation Mary Parker Follett ledelse på et nyt plan Den amerikansk fødte Mary Parker Follett reagerede tidligt på den manglende opmærksomhed på det menneskelige element i scientific management. Det var afgørende for hende at forbedre forholdet mellem lederen og medarbejderen, og hun understregede vigtigheden af menneskelige relationer. Netop disse temaer er centrale i Mary Parker Folletts mest markante bog Creative Experience fra Her satte Follett fokus på social integration, det vil sige at bringe forskellige sociale grupper sammen frem for at se dem som modstridende grupper. I filosofiske vendinger beskriver Follett, hvordan arbejdstagere og arbejdsgivere skulle se sig selv som samhørende parter og dermed skabe mere harmoni i organisationerne (Follett 2013). Ifølge Follett nødvendiggjorde udviklingen mod større og mere komplekse organisationer nemlig et behov for at tænke anderledes om ledelse: Den moderne industris forgreninger er for vidtgående, dens organisering for kompleks og dens problemer for komplicerede til, at det er muligt for industrien at blive styret af kommandoer fra toppen alene. Mary Parker Follett (1932) i Gulick & Urwick (1954), s. 159 Ifølge Follett var relationer mellem ledere og medarbejdere afgørende for at opnå en velfungerende organisation. Follett gik ind for deltagende beslutningstagning og decentraliserede magtbaser. På den måde fokuserede hun både på medarbejderens og lederens behov og interesser. 76

28 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet A/ S Det meste af Folletts arbejde var filosofisk og idealistisk, eftersom hun ikke havde nogen erfaring fra arbejde i organisationer. Alligevel ser vi i den ledelse, som praktiseres i dag, markante aftryk fra hendes arbejde. Vigtige emner såsom empowerment (bemyndigelse) kan føres helt tilbage til Folletts arbejde fra begyndelsen af det 19. århundrede. I følgende oversigt findes en række temaer, som Follett havde særligt fokus på, og som stadig har stor aktualitet (Follett 2013): Mary Parker Follett ( ) Beskrivelse Dynamik En organisation er et komplekst system af dynamiske, sociale relationer. Personer påvirker hinanden, og de reagerer på hinanden. im e Tema st Empowerment Der findes to typer af magt: magt-over og magt-med, som henholdsvis er (Bemyndigelse) en tvingende magt og en fællesudviklet magt. Magt er en selvudviklet kapacitet, ikke en allerede eksisterende ting, som gives til en. Ifølge Follett kan magt dermed ikke uddelegeres, men medarbejdere skal gives mulighed at udvikle og benytte sin indflydelse det vil sige empowerment. Deltagelse beskrives som koordineringen af bidragene fra hvert individ, så det bliver til en samlet arbejdende enhed. Forudsætningen for koordination er klar kommunikation, åbenhed og tydelighed. Lederskab Lederen er ikke en kommandør, men en som kommunikerer og deler visionen for organisationen. En god leder inspirerer andre til at innovere og til at opnå nye mål. Konflikt Konflikt viser forskellene mellem folk. Forskellene kan håndteres igennem dominans, kompromis eller integration. Eftersom ingen værdsætter dominans og et kompromis føles som et nederlag, argumenterer Follett for, at man skal søge integrationen. Parterne skal drøfte deres forskelle og nå til enighed om en løsning accepteret af alle parter. Sy Deltagelse Erfaring Follett var meget optaget af praktisk erfaring. Hun påpegede, at man bør gøre brug af al tilgængelig erfaring, og løbende sørge for at lære af disse erfaringer til brug i fremtidens handlemåder. Figur 2.7 Follett om temaer i ledelse Buelens et al

29 Ledelse - hele historien Follett har modtaget anerkendelse for sit tidlige indblik i kompleksiteten i administration og ledelse. Hun adresserer emner, som også i dag er afgørende for succesfuld ledelse. Blandt andet stemmer hendes definition af empowerment overens med den, vi kender fra teorien i dag. Og hendes tanker om erfaring og læring støtter op om vigtigheden af videndeling og lærende organisationer, som vi kender den i dag Hawthorne studierne På trods af fagforeningernes oprør mod scientific management var der ikke konkrete undersøgelser eller beviser, der kunne understøtte deres bekymring om følgerne af Taylors metoder. Imidlertid skulle en række eksperimenter, populært kaldet Hawthorne studierne, vise sig at levere tilstrækkelig empirisk data til, at medarbejdernes ve og vel kunne komme på dagsordenen (Buelens et al. 2011). Hawthorne studierne fandt sted i Western Electric Company s fabrikker i Hawthorne, ved Chicago, USA. Virksomheden var et datterselskab til American Telephone & Telegraph Company (AT&T). I alt blev der udført fire forskellige studier på fabrikkerne i Hawthorne. Det første i perioden mellem 1924 og Det første studie havde til formål at undersøge sammenhængen mellem belysningen i fabrikshallerne og arbejderes produktivitet (Mayo 1946). Hypotesen bag det første studie var, at bedre belysning ville forøge produktiviteten blandt medarbejderne. Det vil sige, at studiets oprindelige formål alene var at undersøge forholdet mellem de fysiske omgivelser og medarbejdernes produktivitet. I forbindelse med forsøget lavede man tests i tre forskellige afdelinger, og resultaterne viste, at produktiviteten steg i alle afdelinger. Imidlertid kunne man ikke påvise en sammenhæng mellem belysningen og produktivitetsforbedringer. I produktionshaller, hvor man sænkede belysningen, steg produktiviteten nemlig lige så meget som i hallerne, hvor man øgede belysningen. Derfor konkluderede man i første omgang, at produktiviteten afhang af flere faktorer, og at det derfor ikke var muligt at påvise sammenhængen (Sonnenfeld 1985). 78

30 im e A/ S tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet Elton Mayo ( ) Sy st Resultaterne af det første studie fik interessen for påvirkning af menneskelige faktorer til at stige. Så Western Electric satte gang i en række videre studier, som forløb fra 1928 til Til at bistå i arbejdet involverede man en række akademiske konsulenter, anført af Elton Mayo, professor på Harvard Business School (Gale 2004). Mayo havde forinden haft gode erfaringer med at indføre hvilepauser på en tekstilmølle, hvilket blandt andet havde resulteret i et langt lavere frafald af medarbejdere. Han fulgte den konventionelle tankegang om, at der var en sammenhæng mellem de fysiske arbejdsbetingelser og medarbejdernes præstation. Mayo besøgte første gang Hawthorne fabrikkerne i 1928, igen i 1929 og i 1930 blev han dybt involveret i projektet. I 1933 udgiver han værket The human problems of an industrial civilization (Mayo 1933) med afsæt i sine erfaringer fra forsøgende, som skulle vise sig at sætte markante spor i ledelsestænkningen i mange år fremover. Særligt hans besøg i 1929 fik betydning, idet han bemærkede, at der var sket et skifte i gruppen af medarbejdere, som han arbejde med. Gruppen fungerede nu i højere grad som en social enhed, som nød godt af den ekstra opmærksomhed, som den fik, samt at gruppen udviklede en interesse og en form for meddeltagelse i projektet (Wren 2005). 79

31 Ledelse - hele historien Den anden del af undersøgelserne bestod af en testgruppe på seks kvinder, som blev placeret i et særligt testrum. Flere faktorer blev undersøgt, blandt andet temperatur, belysning og arbejdsdagens længde. Kvinderne blev først observeret i to uger ude i fabrikken, inden de blev placeret i testrummet. Konklusionen fra det andet studie blev, at stigningen i kvindernes produktivitet var et resultat af den motivation, der kom af, at de seks kvinder havde fået en særlig status, fik supervision og støtte samt at de var fælles om noget, og dermed havde en større gensidige afhængighed i gruppen (Witzel 2012). Med afsæt i resultaterne besluttede forskerne at interviewe alle medarbejderne på fabrikken. Det kan betragtes som et tredje studie. Medarbejderne fandt interessen positiv og gav udtryk for deres utilfredsheder forbundet med det daglige arbejde. Ledelsen benyttede lejligheden til at sikre medarbejderne bedre forhold, ændre ledelsesstil og opbygge tættere relationer til medarbejderne. Mayos involvering i projektet havde ført til brug af en mere afslappet og ikke-instruerende tilgang til interviews. Det fik kvinderne til at tale mere frit og fortælle om deres følelser og oplevelser. Den anderledes interviewform gjorde det muligt for de overordnede at håndtere medarbejdernes klagepunkter på en mere reflekteret måde. Den nye ledelsesform var mere menneskelig orienteret, mere opmærksom, mindre reserveret og med bedre kompetencer til at håndtere sociale og personlige situationer. Det er fra disse resultater, at den såkaldte Hawthorne effekt stammer. Hawthorne effekten bruges til at beskrive en stigning i produktivitet, energi og trivsel der kommer fra en højere grad af opmærksomhed over for medarbejderne (Roethlisberger & Dickson 1970). Det sidste studie indebar 14 mænd, som blev observeret over en periode på seks måneder. Eksperimentet gik ud på at lade den enkelte medarbejders løn være afhængig af gruppens samlede præstation. Hypotesen var, at de effektive medarbejdere ville presse de mindre effektive medarbejdere til at arbejde hurtigere og dermed sikre højere løn. Men det viste sig, at gruppen etablerede sine egne mål for produktivitet, og at forskellige former for socialt pres blev benyttet for at fastholde et produktionsniveau der var lavere end det reelt mulige niveau. Frygt for at blive overflødige på grund af højere produktionshastighed og for at etablere et fast højere forventningsniveau samt et ønske om at beskytte langsommere medarbejdere, spillede ind på adfærden. Studiet bidrog derfor til viden om sociale dynamikker og pegede desuden på, at medarbejderen ikke alene er optagede af at tilfredsstille økonomiske behov (Roethlisberger & Dickson 1970). Det er ikke svært at forestille sig, at så overraskende studier på daværende tidspunkt må have vendt op og ned på debatten efter en lang periode i Taylorismens tegn. Derfor var studierne også med til at sætte fokus på en ny udfordring for lederen, nemlig den at lede- 80

32 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet ren skulle tage hensyn til menneskelige faktorer i produktionen for at sikre, at medarbejderne kunne yde bedst muligt. Den tanke kendetegnede human relation æraen og dens ledere. Figur 2.8 Oversigt over Hawthorne-studiernes konklusioner Human relation bevægelsen havde imidlertid svært ved at få fat uden for USA, hvor de totalitære regimer langsomt vandt frem. Dog er der eksempler på, at der i Finland i de tidlige 1930 ere blev skrevet og debatteret om human relation i metal- og skovindustrien (Koukkanen et al. 2010). Konceptet labour idealism (rodo riso shugi), på dansk arbejdskraftsidealisme, var allerede i 1919 blevet introduceret i Japan af en tekstilmølleejer ved navn Ohara Magosaburo. Et af de centrale elementer i hans virksomhedsledelse var et omfattende medarbejdervelfærdsprogram, hvor han blandt andet sørgede for undervisning af såvel medarbejdere som deres børn. I takt med at Japan blev stadig mere militaristisk svandt denne strømning imidlertid hen i Japan (Witzel 2012). 81

33 Ledelse - hele historien En skandinavisk vinkel: Human relation i Danmark Når den danske strømning inden for human relation skal beskrives, så er det arbejdssociologiens udvikling, vi skal se på. Den danske strøm inden for human relations kan i høj grad tilskrives professor Theodor Geiger og professor Torben Agersnap, der var blandt forgangsmændene for arbejdssociologiens udbredelse i Danmark (Hildebrandt 1992). Den første danske sociologiske universitetsafdeling blev etableret af tyskeren Theodor Geiger i Aarhus i Geiger, der måtte forlade Tyskland på grund af naziregimet, medbragte sin egen forskning og idéer inden for sociologi. Hans tilgang var inspireret af hermeneutikken, der benytter naturvidenskabelige principper i et forsøg på at opstille kausale love for sociale fænomener. I dette arbejde gjorde Geiger meget brug af kvantitative empiriske undersøgelsesteknikker. Geigers lærebog Sociologi: Grundrids og Hovedproblemer fra 1939 er den første danske lærebog om sociologi. Bogen, der var på mere end 600 sider, byggede på Geigers tidligere arbejde, der omhandlede forskellige sociologiske emner som gruppedynamik, organisationer, samfund, ideologi, politisk sociologi og klassesamfund. Med Geigers etablering af den første danske sociologiske universitetsafdeling og udgivelse af den første danske lærebog om sociologi var kimen lagt for en dansk strømning inden for human relation (Agersnap 2000). Det skulle dog blive Torben Agersnap, som for alvor fik sat human relation på agendaen i Danmark. Agersnap, der under sin studietid var assistent for Geiger, blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1948 og efterfølgende gik turen videre til Handelshøjskolen i København. Her fik han blandt andet til opgave at indføre den menneskelige faktor i erhvervsøkonomien. Han var meget optaget af organisationsteori og virksomhedsledelse, og han var senere med til at etablere Institut for Organisation og Arbejdssociologi ved Handelshøjskolen i København. Et af Torben Agersnaps centrale bidrag til området er bogen Arbejdslivets sociologi fra Bogen giver en introduktion til arbejdssociologiens problemstillinger, metoder og væsentligste resultater. Inspirationen fra blandt andet Hawthorne studierne og andre eksperimenter i USA er tydelig, idet han henviser til disse adskillige gange undervejs i bogen (Hansson & Nielsen 1996). Bogen behandler arbejdslivets sociologi igennem seks kapitler, og hovedbudskabet om betydningen af medarbejdernes trivsel underbygges undervejs i bogen: 82

34 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet Arbejdsgruppens betydning Agersnap identificerer otte parametre, der bør benyttes, når en arbejdsgruppe skal beskrives. Der er tale om gruppens målsætning eller opgave, størrelse og varighed, aktiviteter, normsystem, sammenhold, rollesystem, medlemmernes personlighed og gruppens ydre teknisk-organisatoriske miljø. Gennem de otte punkter blander Agersnap gruppens dimensioner (de seks første punkter) med områder fra psykologien (medlemmernes personlighed) og organisationsteorien (gruppens teknisk-organisatoriske miljø). Ifølge Agersnap er det primært intelligens, tilpasningsevne og menneskekundskab, der undersøges, når medlemmernes personlighed skal undersøges. Ud fra disse parametre påstår Agersnap, at den sociologiske forskning kan levere bidrag til forståelse af arbejdspladsens problemer, som eksempelvis manglende trivsel eller effektivitet (Agersnap 1963). Effektivitet og trivsel I dette kapitel sætter Agersnap spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem effektivitet og trivsel. Den gængse opfattelse er på daværende tidspunkt, at trivsel og effektivitet er i konflikt med hinanden. Agersnap argumenterer derimod for, at en arbejdsgruppe både kan have høj effektivitet og trivsel. Han påpeger nærmere, at effektivitet i arbejdsgrupper er højere i grupper med høj trivsel end i grupper med lav trivsel (Agersnap 1963). Teknik og trivsel Her beskrives det, hvordan ledelsen af en virksomhed kan løse deres hovedopgave med at effektivisere produktionen, mens man er opmærksom på effektiviseringens betydning for medarbejdernes trivsel. De grundlæggende metoder er enten at effektivisere arbejdsgruppens indsats gennem bedre tilrettelæggelse af jobbet og optræning i nye arbejdsmetoder eller ved at lade maskiner overtage arbejdet gennem delvis eller fuld automatisering. Agersnap henviser til en undersøgelse fra en fabrik med ansatte, hvor man havde adspurgt 180 arbejdere, som var beskæftiget med samlebåndsarbejde. Ifølge undersøgelsen var 90 % af de ansatte utilfredse. Årsagerne til utilfredsheden var ifølge arbejderne det høje arbejdstempo ved arbejdsbåndet og det ensformige arbejde. Det konkluderes altså, at effektivisering kan gå ud over medar- 83

35 Ledelse - hele historien bejdernes trivsel, og lederne derfor bør benytte metoder, der kan mindske trivselstabet (Agersnap 1963). Virkninger af tekniske ændringer i virksomheden I dette kapitel undersøges betydningen af tekniske ændringer i medarbejdernes opgaver, når ny teknologi indføres. Der argumenteres for, at større ændringer påvirker medarbejdernes trivsel, og det er ledelsens opgave at benytte en ændringsmetode, hvor medarbejderne føler sig inddraget i processen. Helt konkret anbefaler Agersnap, at ledelsen danner grupper af de berørte medarbejdere, som kan være med til at designe fremtidens arbejdsgang (Agersnap 1963). Konflikt i virksomheden Agersnap beskæftiger sig også med konsekvenserne af konflikter på arbejdspladsen. Konflikterne vil ofte opstå mellem medarbejdere og ledelse, men Agersnap fremfører også eksempler på konflikter, hvor det er medarbejderes brud på gruppens sociale normer (som for eksempel arbejdsmængde), der kan føre til konflikt. Afslutningsvist argumenteres der for, at de økonomiske konsekvenser af konflikter og nedsat trivsel koster virksomhederne penge i form af dårlig arbejdsindsats, mange sygedage og udskiftninger af medarbejdere, og dermed betragter Agersnap arbejdet med at forhindre konflikt som et vigtigt ledelsesanliggende (Agersnap 1963). Ledelse og samarbejde Her diskuteres de to udbredte former for ledelse: demokratisk og autoritær ledelse. Ifølge Agersnap er den autoritære leder den mest udbredte ledertype på alle trin i danske virksomheder. Agersnap henviser til flere amerikanske studier, der påviser, at den demokratiske ledelsesstil medfører højere trivsel hos medarbejderne. Indførelsen af demokratisk ledelse i danske virksomheder starter ifølge Agersnap ved at oprette samarbejdsudvalg ude i virksomhederne. Her henvises til Agersnaps tidligere arbejde, hvor han kortlægger udbredelsen af samarbejdsudvalg og konkluderer, at en sjettedel af danske virksomheder, der var med i arbejdsmarkedsoverenskomsten fra 1947, havde effektive samarbejdsudvalg. De kan derfor ifølge Agersnap antages at have en demokratisk ledelsesform, hvor medarbejderne igennem disse udvalg kunne præge virksomhedens ledelse. 84

36 tallet-1930 erne: Ledelse i industrisamfundet Bogen afrundes med et ønske om en intensivering af forskningsindsatsen inden for arbejdssociologiens område (Agersnap 1963). Agersnap leverede med Arbejdslivets Sociologi, og sine analyser af samarbejdsudvalgenes udbredelse i danske virksomheder, markante bidrag, der var med til at sætte fokus på betydningen af medarbejdernes trivsel på de danske arbejdspladser. Den danske strømning inden for human relation kan følges frem til 1970 erne, hvor demokratiseringsbestræbelserne i den offentlige sektor og i erhvervslivet kommer til at spille en stor rolle for organisationsforskning- og praksis (Hildebrandt 1992). Banebrydende resultater og så måske alligevel ikke Set i lyset af den enorme betydning som resultaterne fra især Hawthorne studierne har haft for vores menneskesyn i dag, og den måde ledelsesteorien i årene efter Hawthorne studierne og frem til i dag har udviklet sig, så er det ironisk, at resultaterne den dag i dag ikke kan verificeres. Ingen studier i historien om ledelse har fået så meget opmærksomhed og anerkendelse som Hawthorne studierne, men studierne har fået lige så meget kritik som anerkendelse (Carey 1967, Sonnenfeld 1985, Gale 200). Kritikken kommer, fordi resultaterne har vist sig i højere grad at være en myte end videnskabelige resultater. Analyser foretaget på de originale data viser ikke den oprindelige tydelighed omkring effekten af støttende supervision, som var den centrale konklusion fra studierne. Derimod er der efterfølgende blevet argumenteret for, at det var angst for ledighed, ledelsesmæssig disciplin, gode råmaterialer og penge, som var skyld i de produktivitetsforbedringer, som studierne viste (Buelens et al. 2011). Men trods denne kritik af Hawthorne studierne kan vi ikke se bort fra, at de bidrog til, at human relationbevægelsen vandt momentum op igennem den første halvdel af det 19. århundrede. Det skete i takt med, at teoretikerne og praktikere fandt bevis for den store effekt ved fokus på individets behov og ved støttende lederskab. Udover at resultaterne satte mere fokus på mennesket i samtidens ledelse, gav den også energi til forskningen i motivation af medarbejdere. 85

37 Ledelse - hele historien Chester Barnard Organisationer er sociale systemer Chester Barnard, en amerikanskfødt sociolog, var en anden af de teoretikere, som markerede et behov for at nuancere det meget rationelt orienterede scientific management. I 1938 fremsatte Barnard en ny teori om organisationer, hvori han argumenterede for, at organisationer er sociale systemer frem for de maskine-lignende tekniske strukturer, som scientific management argumenterede for (Barnard 1971; Buelens et al. 2011). Derudover fremsatte Barnard, at organisationer består af både formelle og uformelle grupper, eller nærmere, at der i den formelle organisation eksisterer en række uformelle grupperinger. Den formelle organisation er den åbenlyse organisation som er defineret af virksomhedens organisationsdiagram og opdeling af arbejdet. Inden i enhver formel organisation, forklarer Barnard (1971), opstår der mindre, uformelle grupperinger som har egne mål. En uformel gruppe eksisterer inden i den formelle organisation, og den formelle organisation kan ikke eksistere uden denne uformelle gruppe. Figur 2.9 Uformelle grupperinger i organisationen Den uformelle organisation er ifølge Barnard et helt naturligt element inden i en formel gruppering som lederen har skabt. Ifølge Barnard er det ikke nok, at lederne driver den formelle organisation, lederen skal ligeledes kunne håndtere den uformelle organisation (Barnard 1971). Men da en uformel gruppe er karakteriseret ved en høj grad af dynamik, ingen eller uformel ledelsesansvar, komplekse informationsstrømme og autoritet nedefra, kan det være en udfordring for en leder at lede den. Generelt gav Barnards værker et centralt bidrag, idet han inkluderede det menneskelige valg, magt og uformelle grupper i organisations- og ledelsesteorien. Han præsenterede en analyse af den formelle organisation, men introducerede den uformelle organisations centrale rolle. 86

Arbejdsdeling og masseproduktion

Arbejdsdeling og masseproduktion 1912) havde gjort sig tanker om dette, og den tradition blev fortsat af en lang række andre videnskabsmænd, der kastede sig over videnskabsfilosofiske problemer. Men det blev i anden halvdel af 1900-tallet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus:

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus: Om Lean Per Langaa Jensen, DTU Lidt historie Begrebet er formuleret i USA I 80 erne Forskningsprogram om automobilindustriens fremtid Sammenfatter erfaringer fra Japansk bilindustri specielt Toyota Toyota

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 Befolkningsudviklingen i Danmark 7000 6000 5000 4000

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management

Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som den grønne bølge b i trafikken Lean ideen service og administration Manager Bo Nielsen Lean i service og administration Lean er oprindeligt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer

Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Lean-basiskursus med særligt fokus på procesoptimering til interne konsulenter og ledere, som har brug for dybere indsigt i værdistrømsanalysen

Læs mere

LEAN support i produktionen

LEAN support i produktionen LEAN support i produktionen Modul 1 Grundlæggende LEAN og præsentation af værktøjer De 8 spildtyper Virksomhedsbesøg Modul 2 LEAN kulturen Visualisering ved brug af tavler VSM Online Afprøve VSM som hjemmeopgave

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Lean sikrer vækst hos Multi-Wing A/S

Lean sikrer vækst hos Multi-Wing A/S Lean sikrer vækst hos Multi-Wing A/S Læs en ægte succeshistorie om brugen af Lean administration som værktøj til vækst og som kulturbærer. af ERP System Manager Flemming Ravnholt fra Multi-Wing Nedenfor

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere