Industrialiseret Ydervægs elementer
|
|
- Ada Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2012 Industrialiseret Ydervægs elementer En behandling af mulighederne for at kombinere fordelene ved præfabrikerede ydervægs elementer med ønsket om at individualisere de enkelte bygningers udtryk arkitektonisk. Sayed Vali Sana
2 Abstract This paper deals with different issues of modern mass produced construction-walls. It reflects on both history, economy, environment, energy-efficiency and, foremost, architecture concerning the use of these prefabricated wall-elements. The current conflict between mass production and the need for individuality in architectural expression is confronted. On the basis of three different examples, the paper suggests, that a combination of newly developed thin but well-isolating concrete-walls, the use of Cortensteel and finally a preference for fairly small elements will answer the multifaceted demands of the future. 1
3 2
4 Forord Brugen af præfabrikerede ydervægge har mange og oplagte fordele. Dels sparer man tid og penge ved en systematiseret produktion og dels er produktionens geografiske koncentration et godt udgangspunkt for at håndtere de stadigt øgede krav til miljømæssige hensyn både hvad angår forurening i umiddelbar forbindelse med produktionen og den mere langsigtede bæredygtighed. De præfabrikerede elementer har imidlertid ikke overraskende en tendens til at blive standardiserede på en måde, der gør det vanskeligt for producenterne at imødekomme tidens krav om individualitet, ligesom det også er svært for arkitekter at få honoreret ønsker om arkitektonisk æstetik og særpræg ved brug af denne type vægge. Moderne byggerier har derfor en tendens til enten at blive ensartede og kedelige eller også meget dyre at bygge. På denne baggrund kunne det være perspektivrigt at sondere mulighederne for at kombinere præfabrikationens uimodsigelige fordele med kravet om individualitet i udtrykket både som enkeltstående arkitektonisk frembringelse og mere overordnet som del af et større byrum. 3
5 Indhold Abstract... 1 Forord... 3 Indledning til Industrialiseret byggeri... 5 Problemformulering:... 6 Industrialiseringens begyndelse... 6 Præfabrikeret ydervæg og arkitektur... 7 Økonomi Industrielt byggeri og bæredygtig Et godt eksempel på fremtidens ydervægs elementer Villa Vid Bjerget i ørstaden Cortenstål Industrialisering og fremtid Arkitekt Jørn Schütze om præfabrikerede elementer Konklusion
6 Indledning til Industrialiseret byggeri Den øgede konkurrence i byggebranchen gør det nødvendigt med rationaliseringer. Standardisering og systematisk produktion kan være effektive værktøjer til at opnå mere rationelt byggeri. Når man tænker på rationelt byggeri tænker man ofte på industrielt byggeri. Industrielt byggeri kan være flere ting f.eks.: Sandwich konstruktioner Præfabrikerede spær Kviste Færdige ydervægselementer Badekabiner Altså præfabrikerede emner generelt. Industrialiseret byggeri kan dog også være typehus-byggeri. Dette er ikke præfabrikata i normal forstand, men i og med at produktionen er sat så meget i system og rationaliseret som tilfældet ofte er, kan dette godt betegnes som industrielt byggeri. Denne generelle effektivisering og rationalisering giver en øget konkurrenceevne, grundet sparede produktionsomkostninger og mindre spild. I denne rapport vil jeg kigger nærmere på præfabrikerede ydervægselementer, deres fordele, ulemper, økonomi, arkitektur og ikke mindst vil jeg komme med et forslag til hvordan præfabrikerede ydervægselementer kunne være og hvorfor. 5
7 Problemformulering: Hvordan kan man honorere behovet for større individualitet i det arkitektoniske udtryk og samtidig bibeholde brugen af ensartede, præfabrikerede ydervæg-elementer og dermed alle de fordele, denne brug traditionelt har. Industrialiseringens begyndelse Anden verdenskrigs nedsatte byggeaktivitet resulterede i stor mangel på boliger. Da størsteparten af byggeriet i 1950'erne var traditionelt opført, bl.a. de mange enfamilieshuse, opstod der mangel på faglært arbejdskraft, som blev imødegået med en industrialisering af byggeriet i overensstemmelse med funktionalismens idéer. I 1960'erne og i begyndelsen af 1970'erne gav højkonjunkturen mulighed for egentlig massefabrikation af byggeelementer og dermed for montagebyggeri. Udviklingen var præget af en lang række initiativer og forsøg med medvirken af alle byggeriets parter, både myndigheder, bygherrer, arkitekter, ingeniører, håndværkere, entreprenører og producenter. Hele boligbyer opførtes på kort tid - dels som parcelhuse i store udstykninger, dels som etagebebyggelse for de almennyttige boligselskaber. Uden at der var tale om en særlig planlagt eller styret udvikling, skete der på få år en omlægning af dansk byggeri fra en meget traditionsbunden, håndværksmæssig proces til en byggemåde, som i stadig større udstrækning kom til at minde om en industriel produktion. Inden man for alvor satsede på den industrielle fremstilling af de enkelte bygningsdele, blev der gjort omfattende forsøg på at rationalisere det traditionelle byggeri. Det var i første omgang større byggerier, som brød med de traditionelle byggemetoder. Arkitektonisk blev de store byggerier vellykkede, men de indfriede ikke forventningerne til besparelser i byggetid og penge. Denne utraditionelle byggemetode var i udgangspunktet planlagt udført med ufaglært arbejdskraft, da der var mangel på faglærte bygningsarbejdere. 6
8 Byggemetoderne var imidlertid så komplicerede, at det viste sig nødvendigt alligevel at anvende uddannede håndværkere. Den eneste mulighed for at øge boligproduktionen var, at det offentlige effektivt støttede alle bestræbelser på at udvikle et alternativ til den traditionelle byggeskik, for således at hæve produktionsniveauet for de eksisterende faglærte bygningshåndværkere. Ydervægge of etageadskillelse blev opført af elementer fremstillet på en feltfabrik på byggepladsen, mens skillevæggene blev støbt på stedet i særlige forskallingselementer, der kunne anvendes flere gange. Lige præcis ydervægge og etageadskillelse er meget interessant i forbindelse med at lukke råhuset hurtigst muligt. I de følgene afsnit vil jeg se nærmere på disse to elementer og især ydervægge, mht. til økonomi, fordel og ulemper og ikke mindst det arkitektoniske udtryk i ydervæg-elementerne. Præfabrikeret ydervæg og arkitektur. Som arkitekt kan man forholde sig til bygningens konstruktion og teknik på to måder: Man kan udtrykke konstruktionen i formen, eller man kan adskille de to og lade formen være uafhængig af konstruktionen. I det første tilfælde lader man konstruktionerne være synlige, og hele husets struktur og rytme falder sammen med det konstruktive system. Der er intet i de udviklede byggesystemer, der principielt er uforeneligt med et varieret byggeri, men der har ikke været politisk og økonomisk vilje til at udvikle og anvende byggesystemerne på en sådan måde, at der kunne opstå en arkitektonisk frugtbar variation i byggerierne. Standarden er blevet hævet, men ikke den arkitektoniske kvalitet. Forklaringen er den samme som i de øvrige industrialiserede lande: de økonomiske besparelser ved gentagelserne, den høje pris for 7
9 variationer, regeringskrav om begrænsede enhedspriser, byggevedtægtsrestriktioner samt behovet for planlægning hos de virksomheder, der står for fabrikationen. At skabe et modulsystem, hvor variationen vægtes højt, så hver familie kan skabe deres eget udtryk, eller en samling af familier og boligejere, sammen kan finde et fælles udtryk. Det er intentionen at efterleve denne uden at gå på kompromis med energikrav og pris. Et væsentligt emne i denne helhedsintegrering er vinduernes placering og egenskaber. De har nemlig indflydelse på både det energimæssige, prisen og ikke mindst arkitekturen. I min konklusion vil jeg forsøge at komme med et forslag til fremtidens præfabrikerede ydervægge. Fordele ved præfabrikerede ydervægge Der er tre faktor som spiller afgørende rolle når der er tale om fordele ved ydervægselementer. Tid Bæredygtighed Kvalitet. Tid Fabriksproduktionen betyder, at elementerne kan produceres meget hurtigt, når først produktionen er sat i system og foregår på samlebånd. Der opstår færre misforståelser og mindre ventetid, ligesom produktionen kan køre uhindret i al slags vejr. Delene bliver produceret, så de er nemme at montere, og de helt store elementer til f.eks. præfabrikerede parcelhuse kan rejses og monteres i løbet af bare få dage. Bæredygtighed Effektiviseringen af produktionen giver mindre materialespild, mindre materialeforbrug samt besparelser på forbrug af el, vand osv. i produktionen. Kvalitet Byggeelementer og moduler gennemgår som regel en grundig kvalitetskontrol, inden de forlader fabrikken. I tilfælde af at varen er defekt eller mangelfuld, er det nemt at henvende sig til 8
10 producenten og gøre opmærksom på fejlen. Varen er produceret ét sted med én ansvarlig i stedet for af flere håndværkerteam, hvor det kan være svært at placere ansvaret. Bygningsreglementet stiller flere og flere krav til bygningsdeles isoleringsevne eller modstandsdygtighed over for brand. Her kan det være en fordel at anvende større præfabrikerede byggevarer og moduler, som er afprøvet af producenten og dermed har en godkendt certificering eller klassificering. Der kan også være mange fordele ved, at dele og især konstruktioner samles på en fabrik. Dermed kan man f.eks. undgå byggeskader forårsaget af fugt. Mange af de store præfabrikerede dele og moduler eller hele vægge til præfabrikerede huse kan samles på byggepladsen på få dage. Det betyder, at de ikke ligger flere dage på byggepladsen, hvor de kan optage fugt. Det forudsætter dog, at byggeriet dækkes af og lukkes hurtigt, så det beskyttes mod fugt og nedbør. Ulempe ved industrielt byggeri Præfabrikerede elementer i byggeriet har også nogle ulemper. Elementer produceres på en fabrik for bagefter at blive transporteret til byggepladsen, sætter begrænsninger for, hvor store elementerne kan være. De skal have en højde, længde og bredde, der gør det muligt at transportere dem på vejene, og lastbilen skal kunne komme under broer, kunne dreje og holde sig inden for en vognbane. Det paradoksale er, at elementerne er udvalget af byggevarer blevet meget større, men byggeriet meget ensartet. Kort fortalt giver præfabrikation ulemper i forhold til udvalg og behovet for individuelle løsninger. Når byggematerialer er præfabrikerede, er der ofte "kun" et fast udvalg af løsninger og muligheder til rådighed. Producenten sætter dermed begrænsninger for, hvad der bliver bygget, mens de kreative tanker og ideer tilpasser sig det eksisterende udvalg. 9
11 Økonomi Da det er effektivt at producere byggevarer, elementer og moduler på en fabrik, reduceres antallet af arbejdstimer, og det gør byggevarerne billigere. Der er ingen spildtid i form af arbejdstimer - der står f.eks. ikke et hold tømrere og venter, fordi de ikke kan komme til, fordi murerne er blevet forsinket af dårligt vejr. Derudover kan prisen holdes nede, fordi der kan købes store mængder materialer. Det præfabrikerede er dog ikke altid billigere end byggevarer eller elementer bygget på stedet. Det afhænger meget af kvalitet og materialer. Men hvis du ønsker noget andet end standarden, vil det ofte koste ekstra. Det er også værd at nævne produktion på elementerne kræver dyr maskiner som koster en del at ved lige holde og dermed kommer elementer til at koste mere i nogle tilfælde. Industrielt byggeri og bæredygtig For at sikre et bæredygtigt byggeri er det vigtigt at bruge materialer, som kan genanvendes på en hensigtsmæssig måde. Reduceret energiforbrug skærper kravene til bæredygtige løsninger, hvilket betyder at vores bygninger skal tænkes og tegnes på nye måder. Samtidig er byggeriet udsat for en fortsat øget grad af industrialisering og effektivisering. Et hovedspørgsmål er, hvordan vi sikrer, at dette resulterer i helhedsorienterede arkitektoniske løsninger af høj kvalitet, hvor hele bygningens levetid er tænkt ind, fra dens opførelse, dens eventuelle ombygning, til dens endelige nedrivning og genanvendelse. Spørgsmålet peger på en bred definition af arkitektonisk bæredygtighed som ikke kun favner en bygnings tekniske og fysiske levetid, men også dens brug og anvendelse over tid. Denne forståelse 10
12 af det teknologiske set i sammenhæng med tid, kontekst, social og kulturel betydning er central når arkitektonisk kvalitet skal specificeres og vurderes. Et godt eksempel på fremtidens ydervægs elementer Villa Vid I modsætning til 1960 erne kedelige byggeri er målet ikke en standardisering af de færdige produkter husene men derimod en anvendelse af standardiserede processer kombineret med en anvendelse af standardiserede fabriksproducerede elementer. Variations- og designmuligheder med høj arkitektonisk kvalitet skal bibeholdes. Nøgleordet er læring og effektivisering gennem gentagelse. Men ikke gentagelse af kedelige huse. Og med moderne produktionsteknikker kan det lade sig gøre at producere industrielt i små serier, selv om der er tale om enkeltstående, komplekse produkter. Et godt bud på fremtidens lavenergihus har med rasende fart rejst sig i Tranbjerg syd for Aarhus. Det mener arkitekterne og ingeniørerne bag den lyse betonbolig 'Villa Vid', der med sine kun 35 11
13 centimeter tykke vægge gør op med de dobbelt så tykke mure, der kendetegner en del lavenergi- og passivhuse i mursten. Væggene er en sandwichkonstruktion af blot 2 cm højstyrkebeton på ydermuren, 30 cm polyuretanskum (PUR-isolering) og 3 cm højstyrkebeton på indervæggen. Resultatet er en slank og let konstruktion, der skal vise, at lavenergibyggeri ikke behøver være klassens tykke dreng - og at byggeri i beton har udviklet sig meget siden 60'erne.»Det er helt vildt spændende, fordi vi for at afprøve teknikken bruger nye højstyrkeelementer i både dæk, vægge og tag. Det er første gang, at det er sket,«siger Rolf Kjær, kreativ leder og arkitekt hos Arkitema Architects
14 Bjerget i ørstaden Bjerget ligger i Ørestaden, lige ved siden af Metroen, og er nabo til VM-husene, der ligesom Bjerget er tegnet af tegnestuen BIG. Det helt særligt ved boligbebyggelsen er kombinationen af boliger og parkeringshuset er i fire etager og er på det højeste punkt op til 16 meter højt. Ud over parkeringshuset indeholder Bjerget også erhvervslokaler lokaliseret midt i bygningskroppen. Langs den ene facade er der butikker og en nyåbnet Café. En bjergbane fører igennem parkeringshuset til parkeringsdækkene og til boligerne. Man ankommer til sin bolig via gange, der går på tværs gennem bygningsvolumenet. Gangarealerne er malet i stærke farver, og hver etage har sin egen farve og karakter. Dette er samstemmende for både parkeringsdækkene og boligetagerne. Boligerne har adgang til et stort privat udeareal, en tagterrasse og taghave. Når man ser bebyggelsen på afstand fra syd, ligner haverne en begroet bjergside. Terrassen er beklædt med rullegræs, og man behøver ikke selv passe haven, som bliver vandet automatisk af et vandingssystem. Idéen er at skabe en kombination af en forstad og storby. I udviklingen af den konstruktive struktur i bebyggelsen har fokus tydeligvis været af finde en løsning, der afspejler det overordnede koncept for projektet, hvor arkitekten kobler to meget forskellige funktioner sammen. Det har ført til yderst sammensatte og komplekst bærende 13
15 konstruktionsprincipper, bestående af både søjler/bjælker principper samt bærende vægt og dæk i beton. Den særlige konstruktion har gjort det muligt, at arbejde med en høj grad af variation i bygningsstruktur, hvor lejlighedsplanerne forskydes op gennem etagerne og terrasserne. Kompleksiteten i den bærende konstruktion, hvor skillevæggene mellem lejlighederne også fungerer som en form for bjælke, gør det svært at ændre på bygningens overordnede struktur, men til gengæld åbner den lette træfacade op for et bredere felt for fremtidige muligheder for forandringer. Cortenstål Cortenstål er en type rustfri stål, der er vejrskadebehandlet. Det blev bragt på markedet i 1964 af den amerikanske virksomhed US Steel Co. Det specielle ved netop Cortenstål er, at når stålet bliver udsat for regn, vind og sol dannes der hurtigt et rustlag på det yderste lag, og netop dette rustlag gør, at korrosionshastigheden nedsættes 4-8 gange. Rustlagets vigtigste formål er dog, at det virker asom isolerende materiale, der giver konstruktionen en bedre U-værdi. Et godt eksempel på brug af Cortenstål er Odense Universitet. Grunden til man her har valgt at bruge Cortenstål er, at der har været stor fokus på energikravene, og da stålet som tidligere nævnt har en lav U-værdi, og samtidig giver stålet et arkitektonisk udtryk til bygningen. 14
16 Industrialisering og fremtid Siden 1960 ernes blomstrende industrialisering har innovationen og udviklingen mere eller mindre stået stille. De seneste års finanskrise samt den større interesse for at bygge miljørigtigt har igen sat gang i udviklingen af nye produkter, der både sikrer lavere priser og højere bæredygtighed. Udviklingen sker altså idenfor teknologiske, organisatoriske og samarbejdsmæssige områder, hvor arkitektoniske visioner ikke vægtes højt. Hvor 1960 ernes industrialisering var masseproduceret og monoton, er der i dag et stort ønske om at skabe en industrialiseret arkitektur, der i langt højere grad er brugerorienteret og modsvarer de individuelle krav, brugerne i fremtiden vil stille. Umiddelbart er monoton masseproduktion ikke forenelig med individuelle krav og udtryk. Men den teknologiske udvikling er nået langt siden 1960 erne. Indenfor en overskuelig årrække kan det måske være muligt at lave nye, informationsstyrede og dermed omstillingsparate 15
17 produktionsapparater, der ved at kunne omstille sig hurtigt og fastholde en kontinuerlig fremstillingsrytme vil være med til at sikre, at fremtidens masseproduktion vil kunne fremstilles i mange forskellige og små serier. Dermed vil den personlige og brugerorienterede masseproduktion være en realitet. Arkitekt Jørn Schütze om præfabrikerede elementer Jeg har valgt at konsultere Jørn Schutze som er over Arkitekt på Tegnestuen Jørn Schütze, og som navnet antyder, så er Jørn også indehaveren af tegnestuen. Grunden til at jeg har valgt Jørn er dels fordi han er både MAA og MDD (medlem af AA Akademiske Arkitektforening DD Danske Designere) og dels fordi han har mere end 30 års erfaringer i faget - men i virkeligheden mest fordi Jørn interesserer sig rigtig meget for arkitektur i fremtiden. Netop fordi Jørn også er designer har han i flere omgang designet nogle speciale fremstillet ydervægselementer som han har brugte i nogle projekter. Jeg har spurgte ham om hans opfattelse af industrialiseringens begyndelse, dens nuværende status og fremtiden med henblik på ydervægselementer. Her er hans tanker om problemer og udfordringer: Hermed nogle bemærkninger om præfabrikerede elementer. Ofte forstås i denne forbindelse præfabrikerede betonelementer. Disse var starten på det industrialiserede byggeri som var en simpel nødvendighed efter anden verdenskrig, hvor velstanden kom til Europa, affødt af Marshallhjælpen som finansierede ikke mindst genopbygningen af vest Europa, specielt Tyskland og Kontinentet, snarere end England. Der var ganske enkelt ikke hænder nok til at gennemføre planerne i overensstemmelse med de kæmpe store behov, ved anvendelse af traditionelle håndværksmetoder. Ved gennemførelse af højhusbyggerier bla. Empirestate Building i New York og Paxtons væksthuse i London før da, havde amerikanerne og englænderne vist vejen til ved hjælp af præfabrikation, at nå sine mål indenfor en aftalt tidsramme, og til en aftalt økonomi ved hjælp af den forhåndenværende manpower. Arkitekturen ikke mindst i væksthusene er af 16
18 høj standard, så præfabrikation idebærer ikke, at man går på kompromis med den arkitektoniske kvalitet. Det er velkendt, at der over hele verden er blevet udført meget præfabrikeret betonelementbyggeri uden forståelse for arkitektonisk tilpasning og indarbejdelse af menneskelig skala i byggerierne. Standardisering og rationalitet har i disse byggerier været bærende parametre og en række andre bærende designparametre har ikke fået prioritet, hvilket tydeligt kan aflæses på enkeltbygninger, bebyggelser og hele bydele. Ideen om præfabrikation er god, og kan højne finish, og lave vedligeholdelsesudgifter ved bevidst at anvende få og vedligeholdelseslette materialer, enkle løsninger, og lade detaljen indgå i og under ordne sig byggeriets overordnede og bærende koncept. Dette skal omfatte bygningsmæssig tilpasning, menneskelig skala og udvise stor respekt for menneskelig trivsel og materialeresurser for at være god arkitektur. De gamle bindingsværkskonstruktioner som vi kender fra både by landhuse herhjemme er gode eksempler herpå, og af nyere eksempler kan peges på flere af Utzons byggerier, der rummer de samme menneskelige og arkitektoniske kvaliteter. Fremtiden kan fremstå som en videre udbygning af de kvaliteter som netop disse byggerier rummer, med iagttagelse af alle de hensyn, der skal udvises i forhold til eksisterende bygninger, byer mennesker og landskab for at det kan lykkes. Præfabrikation kan berige og give os store daglige arkitektoniske oplevelser, hvis vi husker at integrere og udbygge ovennævnte designparametre i takt med at resultaterne af ny forskning indenfor byggeforskning, humanistiske fag, videnskab, og arkitektur foreligger. Med venlig hilsen Jørn Schütze 17
19 Konklusion Gennem mit arbejde for at komme med et forslag til fremtidens byggeelementer har jeg fundet frem til følgende væsentlige problemstilling: hvordan laver man et byggeri, der kan leve op til de strenge energikrav uden at gøre byggeelementerne bredere, et byggeri bygget af bæredygtige materialer og som tager hensyn til den økonomiske krise, og samtidig at have et individuelt, arkitektonisk udtryk. Man behøver ikke have en PhD for at regne ud, at det ikke bliver nemt at finde et forslag, der kan løse alle problemer og få sat alle brikkerne på plads. Et forslag, der bare løser nogle af problemerne, ville bringe os videre i den rigtige retning og det er egentlig det jeg vil prøve på. Det helt store emne i byggebranchen i øjeblikket er bærdygtighed, så vi kan på ingen måde komme udenom, at fremtidens byggeelementer bliver bygget af bærdygtige materialer. Der var engang en klog mand der sagde at der skal enten krig eller krise til for at vi kan blive kreative, og netop konsekvensen af den økonomiske krise vi har haft, og til vel stadig har, har gjort dels at byggematerialerne er blevet billigere, og dels at byggemarkedet er blevet kreativt og opfinder produkter som kan det samme, men til en billigere pris; det er ikke her vi møder den største udfordring for at komme med et forslag til fremtidens bygge elementer. De strenge energikrav gør, at vi må forvente, at de fleste nybyggerier i fremtiden skal være 0-energi huse. I stedet for at gøre som i dag, hvor vi bruger mere og mere isolering, som giver nogle enorme, brede ydervægge, skal der tænkes mere i retning af at der skal opfindes materialer der har bedre u- værdi uden at materialet gøres bredere og samtidig ikke er dyrere, dermed få vi knap så bredde elementer til billigere penge. Den største udfordring og måske det mest interessante problem er, hvordan vi i fremtiden kan bygge i elementer, der nok er industriprodukter, men som, hvad der er nok så væsentligt, har et tilfredsstillende arkitektonisk udtryk. Hvis nu man tænkte i den samme bane som man nu har gjort i Villa Vid hus i Tranbjerg, så konstruktionen ikke behøver være bredere for at kunne leve op til de strenge energikrav, så har man en både tyndere og billigere konstruktion. Hvis nu i samme forbindelse brugte Cortenstål eller et andet materiale, der har den samme evne som Cortenstål, som det yderste lag i en elementet, ville man få endnu bedre u-værdi og samtidig vil man tilføje elementerne et arkitektonisk værdifuldt 18
20 udtryk. Hvis man endelig - i modsætning til i dag, hvor elementerne er meget standardiserede og med meget lidt variation - kunne bygge elementerne i små moduler med flere variationer, ville især sammensætningen af de små moduler kunne give endnu flere variationer og endnu bedre arkitektonisk udtryk, så det ikke bliver kedeligt at kigge på. Præcis det samme princip, som man har brugt i bjerget i Ørestaden. Det er muligt at materialer som Cortenstål og højstyrke-beton koster mere, men man kunne spare penge ved at kunne transportere mange flere elementer på en gang og man behøvet ikke de dyre specialfremstillede elementer, netop fordi elementerne er i små moduler. Man kunne spare penge ved at bruge mindre isolering og man vil få elementer, der har et meget stærkere arkitektonisk udtryk. Det er disse tre faktorer en fra hvert af de udvalgte eksempler jeg ser i ét velfungerende hele: De tynde men velisolerende vægge (fra Villa Vid) Cortenstålet (brugt på f.eks. Odense Universitet) De forholdsvis små fleksible elementer (brugt på Bjerget) Tilsammen giver de tre et produkt, som bliver, hvis ikke billigere, så i hvert fald nogenlunde sammenligneligt med det nuværende prisleje, men som derudover er bærdygtigt, meget mere interessant at se på og dermed bedre arkitektonisk, og sidst men ikke mindst en lavenergikonstruktion som er meget tyndere. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men på baggrund af teknikken, materialerne og ikke mindst efterspørgslen tror jeg virkelig, at det ser realistisk ud og jeg tror bestemt at vi i fremtiden har ydervægge, der stort set løser alle de problemer som jeg kom frem til undervejs. 19
21 Kildemateriale fra internettet:
CASE HOUSING HYLDESPJÆLDET. Et forsøg med facaderenovering
CASE HOUSING HYLDESPJÆLDET Et forsøg med facaderenovering HELHEDSORIENTERET FORSØG MED RENOVERING Den almene boligbebyggelse Hyldespjældet i Albertslund er centrum for et helhedsorienteret forsøgsprojekt,
Læs mereHvorfor vælge Briiso?
Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i
Læs mereBriiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl
Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj
Læs mereISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV
ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling
Læs mereW W W. E X PA N. D K
WWW.EXPAN.DK I D E E N : EXPAN BYGGESYSTEM ENKELT OG RATIONELT BYGGERI EXPAN er det komplette byggesystem til hele råhuset. EXPAN er rationelt, tidsbesparende byggeri til tiden..! EXPAN er sikker planlægning
Læs mereRATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI
RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI DEN INTELLIGENTE LØSNING TIL MODERNE LANDBRUGSBYGGERI ENKLE OG ANERKENDTE PRODUKTER EXPAN Byggesystem består af skræddersyede væg- og facadeelementer, der er støbt
Læs mereSE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN
SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.
Læs mereLAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS
LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS Lautrup & Lyngsø opfører gennemarbejdede kvalitetshuse med fokus på form, funktion, fornyelse og fornuftige priser LAUTRUPOGLYNGSOE.DK
Læs mereBILAG 1 partnerskaber
BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede
Læs mereKOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark
KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated
Læs meregode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme
gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller
Læs merePROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G
SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle
Læs mereLevetidsomkostninger. Levetidsomkostninger. Fleksibilitet. Fleksibilitet. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Holdbare byggematerialer.
Levetidsomkostninger Holdbare byggematerialer Holdbarheden af de anvendte byggematerialer har betydning for både totaløkonomien og den samlede miljøbelastning for byggeriet. Jo længere levetid byggematerialerne
Læs merebolig erhverv undervisning kultur sport & fritid sundhed renovering planlægnig bygherrerådgivning LÆNGE LEVE ARKITEKTUREN
Prisme arkitekter Prisme arkitekter a/s blev stiftet i Aarhus i 1992. Prisme arkitekter a/s indehaves af arkitekt m.a.a. Lars Christensen og er medlem af Danske Arkitektvirksomheder. Prisme arkitekter
Læs mereKronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser
Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.
Læs mereET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK
ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,
Læs mereSundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø
Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2
Læs mereKOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark
KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren
Læs mereTræ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde
Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke
Læs mereSyv myter om nearly zero energy bygninger
Syv myter om nearly zero energy bygninger Myte nr. 1: Der er ikke stor interesse for bæredygtige boliger Myte nr. 2: Lufttætte boliger har dårligt indeklima Syv myter om nearly zero energy bygninger Hos
Læs mereDer har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard
Læs mereKommunal planlægning for energi og klima
Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima
Læs merePorotherm teglblokke. - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning
Porotherm teglblokke - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning Porotherm teglblokke en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning POROTHERM teglblokke fra Wienerberger er fremstillet af ler,
Læs mereONV Husene. www.m2.dk
ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET
Læs mereMiljørigtigt byggeri i praksis
Miljørigtigt byggeri i praksis Præsentation ArkitektGruppen Hvorfor gik AG ind i lavenergibyggeri? Erfaringer lavenergibyggeri Stenløse Syd AGs holdning til lavenergibyggeri NU! Hvordan sikres lavenergibyggeris
Læs mereNyt nationalt skovprogram
Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion
Læs mereVærdibaseret tilgang. 02 (om os)
Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat
Læs mereKONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.
-HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt
Læs mereHAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2
HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er
Læs mereCO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:
CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der
Læs mereIntroduktion til universet
Introduktion til universet 02 Lys og liv universet er udviklet ud fra vores kerneværdier Elegante tagkviste og altankviste til alle typer boliger og bygninger Samme høje kvalitet i alle Quattro kvist-serier
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereKOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS
us ivh Pass bet i k S i jle e V ed v Et hus b ygget af Murer- o g Entrep renørfirm a W. Buc h Anders en ApS KO O F M U R TH T E S Komforthuset 150x297_8 sidet.indd 1 W. Buch Andersen ApS 12-09-2008 15:20:46
Læs mereHØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER
HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER En bog til håndværkeren der er klar til at tage det digitale skridt og dermed optimere sin dagligdag. Koster det at skippe digitaliseringen? Flere og flere virksomheder
Læs mereEnergibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse
Læs mereSmartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen
Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereBarrierer for energirenovering af danske parcelhuse
Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568
Læs mereProduktivitet i byggeriet
Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er
Læs mereIndividuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.
BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB
Læs mereMultipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereNotat vedr. Indlejret energi
Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereVidensmedarbejdere i innovative processer
Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund
Læs mereHøringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60
Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne
Læs mereBeton til alle tider
Beton til alle tider Vi bygger på mennesker og deres faglige kunnen Præfa Betonelement har fire årtiers erfaring i produktion og montering af betonelementer bygget på gode mennesker og deres faglige kunnen
Læs mereAtt: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia
Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et
Læs mereElements of Vision. PAROC -elementløsninger
Elements of Vision PAROC -elementløsninger Panel System 2.00 DK August 2012 Erstatter: Januar 2008 PAROC-ELEMENTLØSNINGER GIVER MULIGHED FOR STOR ARKITEKTONISK FRIHED OG INDIVIDUALITET. DE PRAKTISKE, SPECIALDESIGNEDE
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mere60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen
60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for
Læs mereMIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø
MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø HVORFOR VÆLGE ALTIFLEX Altiflex interimsaflukning er et innovativt og fleksibelt system til midlertidig aflukning
Læs merelundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING
lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det
Læs mereByggeriets Industrialisering
Byggeriets Industrialisering Sven Bertelsen 40 år i NIRAS Nu Trimmet Byggeri www.bertelsen.org 1945 Efter 2. Verdenskrig var der bolignød Mangel: 50.000 boliger Nye: 14-10.000/år Kapacitet: 25.000 + ledighed
Læs merescandi byg præsenterer fremtidens Renoveringskoncept til ældre, udtjente boligblokke
scandi byg præsenterer fremtidens Renoveringskoncept til ældre, udtjente boligblokke rum for livet FØR: en ældre nedslidt boligblok med behov for renovering Tag og stigestrenge står foran snarlig udskiftning.
Læs mereForsøgsbyggerier baseret på systemleverancer og åbne produktplatforme Anders Thomsen
Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Forsøgsbyggerier baseret på systemleverancer og åbne produktplatforme Anders Thomsen ant@teknologisk.dk; 72202236 Innovationsnetværket
Læs mereaf CRC i2 højstyrkebeton
F A C A D E R af CRC i2 højstyrkebeton IMAGINE INNOVATE IMPRESS 2 If you can dream it, you can do it Walt Disney Hi-Con er det førende brand inden for højstyrkebetonløsninger i Europa. Hi-Con brandet omfatter
Læs mereVilla. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer
Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter
MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan
Læs mereHirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701
Hirtshalsvej 246 9800 Hjørring Tlf.: 9625 8746 Anders: 2944 7372 Henrik: 2944 7701 samarbejdspartnere 03 Oplev et samarbejde ud over det sædvanlige Kom indenfor hos Fjordbak Byg og mød Henrik Fjordbak
Læs mereIsokorb referencer WE KNOWHOW
Isokorb referencer KNOWHOW WE Lighthouse Lighthouse er et byggeprojekt egnet til beboelse og erhverv, opført på Aarhus havnefront. Byggeriet består af 3 faser. Fase 1 og 2 omfatter almene boliger samt
Læs mereSAMARBEJDE. i byggeriet
samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når
Læs mereINDFLYTNINGSKLART HUS UDEN BESVÆR OG BYGGEROD HELÅRSHUS SOMMERHUS FRITIDSHUS HAVEHUS ANNEKS MULIGHEDERNE ER UENDELIGE...
INDFLYTNINGSKLART HUS UDEN BESVÆR OG BYGGEROD HELÅRSHUS SOMMERHUS FRITIDSHUS HAVEHUS ANNEKS MULIGHEDERNE ER UENDELIGE... Danboxhuset - nemt og sikkert Undgå byggerod og besvær Danboxhuset leveres færdigt
Læs mereInnovative løsninger i beton
www.empatico.dk Innovative løsninger i beton Kreativt Koncept Siden midten af det 20. århundrede, hvor den visionære schweiziske arkitekt Le Corbusier har formuleret udtrykket "Béton Brut" for at beskrive
Læs mereTræelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs
Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje
Læs mereHvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye
Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl
Læs mereEnergimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:
SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereSPAR OP TIL 50% ved at efterisolere
10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at
Læs mereDet store udviklingsperspektiv Hvordan udvikler det industrialiserede byggeri sig i Danmark? Aktuelle udfordringer og mulige løsninger
Det store udviklingsperspektiv Hvordan udvikler det industrialiserede byggeri sig i Danmark? Aktuelle udfordringer og mulige løsninger Anne Beim, CINARK/ KADK Kort intro til CINARK Byggeindustriens aktuelle
Læs mereHAVEJE-ATELLIERNE 27681
HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker
Læs mereklik klik Klik loftet på plads! Gyproc GK-systemet gør loftmontage til en leg Nemt, hurtigt...og præcist
klik klik Klik loftet på plads! Gyproc GK-systemet gør loftmontage til en leg Nemt, hurtigt...og præcist Monter loftet i en fart med Gyproc GK systemet Gyproc GK er et bæresystem af stål til nedhængte
Læs mereEt krystalklart valg for dig, der bygger grønt. KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se
Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se Fundamenter, vægge, tage, dæk... Førende global teknologi til bæredygtigt byggeri. Den højeste miljømæssige ydelse
Læs mereP1 Morgen: TRÆBYGGERI OG DETS POTENTIALER I DANMARK
1. november 2017 PRESSEMEDDELELSE P1 Morgen: TRÆBYGGERI OG DETS POTENTIALER I DANMARK Når der i fremtiden skal bygges store byggerier, enten i højden eller i bredden, så kan det blive i træ, og ikke i
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereBæredygtig byudvikling i Slagelse
Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores
Læs mereByggeri til tiden. Industrivej 5 6640 Lunderskov Tlf.: 7558 6022 www.lunderskov-nybyg.dk mail: ap@lunderskov-nybyg.dk
Byggeri til tiden Industrivej 5 6640 Lunderskov Tlf.: 7558 6022 www.lunderskov-nybyg.dk mail: ap@lunderskov-nybyg.dk faktaboks Sådan er du sikret med Byg Garanti Lunderskov Nybyg er medlem af Dansk Byggeri
Læs mereIDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER
IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Projekt 12.070: Tagudskiftning m. intern udvidelse i forhal Projekt 16.015: Tilbygning med springhal 1 HISTORIE / BAGGRUND skøjtehal svømmehal Idrætscenteret i Grenaa blev
Læs mereIsokorb referencer WE KNOWHOW
Isokorb referencer KNOWHOW WE Lighthouse Lighthouse er et byggeprojekt egnet til beboelse og erhverv, opført på Aarhus havnefront. Byggeriet består af 3 faser. Fase 1 og 2 omfatter almene boliger samt
Læs mereLav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til
Læs mere50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:
10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10
INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereInformation. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.
Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets
Læs mereVi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS
Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et
Læs mereKommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet
Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand
Læs mereVinduer. Opsummering og Anbefalinger
Vinduer Indhold: Opsummering og anbefalinger... s. 1 Snydesprosser/energisprosser... s. 2 Termoruder med gennemgående sprosser... s. 4 Energiruder... s. 5 Varme og kolde kanter i energiruder/termoruder...
Læs mereBÆREDYGTIGHEDSDAG. 1. år - bacheloruddannelsen. Inge Vestergaard Platform Sustainability 21. september 2015
BÆREDYGTIGHEDSDAG 1. år - bacheloruddannelsen Inge Vestergaard Platform Sustainability 21. september 2015 B Æ R E D Y G T I G H E D temadag i gymnastiksalen - 21. september 9.00 CRADLE TO CRADLE - Inge
Læs mereEfter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri
Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building
Læs mereTerrassetag Carport Solceller
Terrassetag Carport Solceller 2 Arkitektur og egen grøn elproduktion Denne folder er tænkt som information og inspiration for den grønne projektmager, som ønsker sig en kombination af æstetik og vedvarende
Læs mereNye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer
Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Titel Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Udarbejdet af Teknologisk Institut Beton Gregersensvej 2630 Taastrup
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereDanmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation
Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereForblad. Conbox, et præ-fab system. Tidsskrifter. Arkitekten 1965
Forblad Conbox, et præ-fab system S. Tidsskrifter Arkitekten 1965 1965 Conbox, et præ-fab syst em. Et af de nyeste forsøg på at industrialisere byggeprocessen har nu nået den afgørende fase, hvor systemet
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mere