Mod conducive produktion: bredere roller for psykologer og sociologer 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod conducive produktion: bredere roller for psykologer og sociologer 2"

Transkript

1 Robert Karasek 1 Mod conducive produktion: bredere roller for psykologer og sociologer 2 Forfatteren introducerer et nyt arbejdsbegreb for markedsøkonomier: Conducive Work 3, som i langt højere grad end den klassiske vareproduktion åbner mulighed for design af sunde, aktive og udviklende job. Conducive Work stiller nye krav til økonomisk tænkning og øget anvendelse af psykologisk og sociologisk viden i arbejdsorganisationen. Udfordringer i de nuværende ændringer i arbejdskravene Artiklen diskuterer, hvilke nye arbejdslivsrelevante kompetencer, der skal til for at møde den udfordring, der består i at udvikle et sundt arbejdsmiljø i den moderne globale økonomi. De ændringer af arbejdsaktiviteter, der finder sted i organisationen på det globale plan, har drastiske konsekvenser for den arbejdslivsrelevante sundhedspraksis, der hidtil hovedsageligt har bestået i analyser af sundhedsfaktorer og design af psykosocialt sunde job. Det er et væsentligt karakteristikum ved den gruppe, som denne artikel henvender sig til, nemlig forskere og praktikere inden for det psykosociale arbejdsmiljøområde, at de har et andet målsæt et sæt af brede humanistiske mål end det, der gælder for de vidt diskuterede profitmål i økonomiske termer. Den markedsbaserede model (neoklassisk økonomi), som er styrende for udviklingen i vores globale økonomi, er beregnet på opfyldelsen af meget specifikke private profitmål, men er blevet den centrale basis for næsten al social-politisk diskussion. Men professionsudøvere inden for folkesundhed og mange sociale videnskaber har bredere mål, som ud over interessen i konventionel produktionseffektivitet inddrager et veludviklet advokatur for menneskelig trivsel og udviklingsmuligheder i arbejdslivet såvel som i andre livssfærer. Dette målsæt er afgørende, da det kan føre til nye perspektiver i kombinationen af øko- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

2 nomi og sundhedspolitik, når det er kombineret med kendskabet til arbejdslivet og dets organisation og konsekvenser. Artiklen tager udgangspunkt i en generel erkendelse af, at psykosociale faktorer er den væsentligste kilde til stress og helbredssvigt i arbejdet. Den omfattende dokumentation, der ligger til grund for denne konklusion, skal ikke præsenteres, men enkelte henvisninger til revue-artikler anføres. Tilsvarende er præsentationen af nye produktionsformer kun yderst sporadisk. Men det er også artiklens primære hensigt at diskutere det næste trin: Med udgangspunkt i de psykosociale omkostninger ved moderne arbejde samt i de nye produktivitetsformer, som karakteriserer den industrielle udvikling, fremkommer der helt nye perspektiver for sundhedshensyn og økonomisk udvikling, og dette skaber behov for et helt nyt sæt af funktioner og roller for arbejdslivsforskere. Artiklen bygger endvidere på den opfattelse, at de konventionelle politiske tiltag omkring sundhed i arbejdslivet er utilstrækkelige, fordi de mangler forståelse for de psykosociale aspekter i arbejdet og de politiske implikationer af moderne arbejdsorganisationer. Det drejer sig om dilemmaer i de menneskeskabte økonomiske vækststrategier, om jobsikkerhed og arbejdsintensitet, om service og relationen mellem civilt demokrati og økonomi. Dette taler for, at forskere, som måske primært hidtil har fokuseret på sundhed i arbejdet, indstiller sig på at deltage i den bredere politiske debat omkring alternative former for produktion og konsekvenser heraf. Den aktuelle situation: Positive og negative udviklingstræk i psykosocialt perspektiv På den positive side opstår der i mange industrier menneskeligt udviklingsfremmen- de arbejdsorganisatoriske ændringer, som på en global skala har væsentlig betydning for arbejdets indhold: Udvidet anvendelse af færdigheder, et reduceret hierarki, mere horisontalt samarbejde, engagement fra kunderne og kreative produktudviklingstiltag. Typiske slogans, der anvendes til at beskrive den nye arbejdsorganisation, er: Slut på hierarkiet, Medarbejderinvolvering i beslutninger og Anvendelse af den menneskelige intellektuelle kapital (Stewart 1997). Dette nye billede af fremtiden er ganske vist for en stor del retorisk, men det er bakket op af så økonomisk magtfulde institutioner, at det næppe kan betegnes udelukkende som en utopisk drøm. Fx fremhæver hovedartiklen The Horizontal Corporation, i Business Week (Miller & Kerwin 1993) det faktum, at rigide vertikale hierarkier med mange autoritetsniveauer bliver gjort fladere, hvorved den skæve magtbalance mellem ledelse og medarbejdere reduceres. Internetforbindelser, hjemmearbejde og arbejde uden for virksomheden forstærker muligheden for ikke-hierarkiske arbejdsrelationer. Et andet tema i arbejdsorganiseringsprocessen, der er beregnet på at gøre organisationer mere fleksible, er behovet for en udvidelse af den enkelte medarbejders mulighed for at tage beslutninger. James Champy, en af arkitekterne bag Process Business Re-engineering, beskriver, hvordan Putting Employees in the Driver s Seat (1996) vil øge effektiviteten i erhvervsorganisationer. Mere magt til folket er umiskendeligt indholdet af dette budskab. På den negative side er der også globalt skabt nye arbejdslivsproblemer i løbet af den senere udvikling: større jobusikkerhed (selv under forhold med lav arbejdsløshed), høj arbejdsintensitet og en underminering af sociale institutioner, som varetager arbejderbeskyttelse og social sikkerhed konsekvenser af den mere aggressive anvendelse 78 Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

3 af fri markedsøkonomi, som udelukkende fokuserer på profit. Dette afspejles i et andet truende sæt af overskrifter, som fx End of the job, Rewriting the social contract, Productivity to nowhere. I USA, som for øjeblikket synes at danne model for europæisk erhvervspolitik, har virksomhedernes større magt medført en højere arbejdsintensitet. Selve jobbet, som er en central institution i arbejdslivet en basal social enhed og som sådan en kilde til stabilitet i det moderne samfund af arbejdsspecialister, bliver truet. Jobbet er blevet en social artifact that has outlived its usefulness (Bridges 1994). Denne trussel, som i høj grad gør sig gældende i USA, skaber høj grad af jobusikkerhed (over 40% af arbejdsstyrken rapporterer om usikkerhed i et stort antal surveys). Den sociale og psykologiske kontrakt, som er opstået som en del af normerne på arbejdsmarkedet og som vedrører arbejdsforhold, jobstabilitet, relative lønninger, fagforeningsforhold og kollektive overenskomster er ved at blive ændret. Desuden bevæger den multinationale kapitalisme sig ind på en ny dominerende position i magtbalancen mellem kapital og nationale demokratiske institutioner og mellem kapital og arbejdskraft. I mange tilfælde indføres de nye former for arbejdsorganisering i den gamle, profit-måls orienterede kontekst, fx slank produktion. Dette repræsenterer en ny modsætning mellem midler og mål og fører til forvirring i den sociale politik. Denne konflikt søges i denne artikel løst gennem udvikling af en reformulering af slutmålet i produktionsprocesser; en ny definition af produktivitet, som jeg her betegner conducive produktion. Denne nye definition er mere i overensstemmelse med indholdet i menneskeligt udviklende arbejde i vidensbaseret produktion. Den er desuden i overensstemmelse med de nye træk i den økonomiske udvikling og hvad der er af speciel betydning for dette blads læsere den er også i overensstemmelse med målene for udviklingen af psykosocial sundhed på arbejdspladsen. Utilsigtede omkostninger ved industriel produktion I størstedelen af dette århundrede har man anset de utilsigtede omkostninger ved masseproduktion for at bestå i arbejdets fysiske belastninger og risici. De kroniske sygdomme, der dukkede op i det tyvende århundrede, hvoraf mange havde stressrelaterede oprindelser, blev ikke betragtet som havende arbejdsmæssige årsager. Først i nyere tid, hvor stressrelaterede sygdomme blev mere fremtrædende, har de sociale og psykologiske problemer, der er relateret til det voksne arbejdsliv, påkaldt sig mere opmærksomhed. Endelig har arbejdsorganisatoriske årsager til mange kroniske helbredsbrist i det seneste årti påkaldt sig en bredere social opmærksomhed. Imidlertid synes mange praktikere inden for sundhedssektoren med en socialvidenskabelig baggrund fortsat hovedsageligt at være beskæftiget med eftervirkningen af patienternes symptomer uden at undersøge de nye præventive muligheder, som opstår i forhold til udformningen af arbejdspladser, selv om de arbejdsrelaterede årsager til disse sygdomme er bekræftet. Snarere end at redesigne arbejdspladser, er deres nuværende rolle begrænset til at lappe på de utilsigtede konsekvenser af den stadigt mere krævende økonomiske konkurrence, selv om der eksisterer alternative muligheder, som påstået nedenfor. Således kunne nye bredt præventive opgaver blive varetaget af arbejdspsykologer og -sociologer. Det er desværre ikke muligt inden for denne artikels rammer at præsentere den Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

4 omfattende forskningslitteratur, som knytter psykosociale jobkarakteristika til sygdom. Det kan kort nævnes, at medvirkende årsager til sygdom omfatter mangel på social support (både på arbejdspladsen og uden for denne), jobusikkerhed, utilstrækkelig anerkendelse for arbejdet, ligesom krav-kontrol-modellen, som denne forfatter har medvirket til, har akkumuleret i en meget omfattende litteratur, som demonstrerer arbejdets sundhedsmæssige konsekvenser (Schnall et al. 1994, Kristensen 1995, Theorell & Karasek 1996). Sammenfattende kan det konstateres, at ringe beslutningsmuligheder, lav social support og høje psykologiske krav i arbejdet prædikerer en bred stribe af stressrelaterede kroniske sygdomme i international forskning. Yderligere forskning i årsager og udbredelse af disse risikoforhold er og vil fortsat være en væsentlig opgave for arbejdslivsforskere. Mulige fordele ved nye produktionsformer: Et dobbeltfokus på sundhed Menneskelig trivsel er ikke blot et spørgsmål om fravær af sygdom. Arbejdets udformning bør også fremme positive mål for menneskelige udviklingsmuligheder. Eftersom produktivitet imidlertid er det primære mål for en virksomheds tilrettelæggelse af arbejdet, kan større reorganiseringer næppe foretages med helbredshensyn som det eneste mål. Derfor må redesign af arbejdssystemer fokusere på produktivitetsmæssige såvel som på sundhedsmæssige konsekvenser af jobudformningen. I den udstrækning arbejdernes personlige udvikling kan være i overensstemmelse med virksomhedens produktivitetsmål, kan der skabes en stærk flerpartsmotivation for væsentlige redesign i virksomhederne, som vil kunne blive understøttet af såvel sundhedsprofessioner som af virksomhedernes økonomiske mål. Dette synspunkt er allerede blevet taget op i management litteraturen som New Work Organization, men efter min mening er der behov for en bredere ansvarlig definition af denne aktivitet. En kost-benefit-relevant analytisk model, som viser de integrerede bånd mellem produktion og sundhed udtrykt i psykosociale jobkarakteristika, er krav-kontrolmodellen, som er nævnt tidligere i artiklen. Foruden sundhedshensynet indeholder modellen hypoteser om produktivitetsfordele i form af høj motivation, læringsorienterede arbejdsbetingelser (aktive job med høj selvbestemmelse og høje men ikke for høje krav). Virksomhedens mål med hensyn til at opnå både forbedret produktivitet og reduceret sygdom gennem forøget selvbestemmelse, anvendelse af færdigheder og forbedret samspil mellem kolleger og arbejdsledere bliver tilgodeset i modellen. For at forstå hvordan produktivitet og forbedret trivsel kan opnås i en produktiv social proces, er det imidlertid nødvendigt med en mere detaljeret forståelse af disse sociale processer i produktionen. Den historiske udvikling af nye produktionsformer og socialvidenskabernes bidrag hertil Naturligvis styrer den konventionelle form for masseproduktion, som herefter kaldes vareproduktion, stadigvæk meget af verdens økonomiske politik. De nye udviklingstendenser er imidlertid meget signifikante og indebærer muligheder for betydelige forbedringer i arbejdet. For det første har de arbejdsbetingelser, som er mest effektive i produktionen af varer, en meget generel negativ virkning på den psyko- 80 Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

5 sociale sundhed. Det skyldes, at profitabiliteten af vareorienterede produktionsprocesser er maksimeret gennem masseproduktion, som igen er baseret på maskinstyret og specialiseret arbejdsfordeling. Endvidere er den mest profitable masseproduktion baseret på store markeder. Jo større markedet er, desto større er produktionsprocesserne, og jo mere specialiseret er arbejdskraften. Men en specialisering af arbejdskraften er naturligvis det samme som ringe beslutningskompetence i jobbene. Kvalifikationsanvendelsen er reduceret og indsnævret i det specialiserede arbejde, som fører til, at kontrol over væsentlige livsaktiviteter i arbejdet bliver reduceret for mange lavstatus arbejdere (Karasek & Theorell 1990). Således påstår vi, at den konventionelle økonomimodel i produktionen, som anvendes på de globale markeder, ikke vil lede til psykosocialt sunde arbejdspladser. Dette frie markedsstyrede kvantitative fysiske objekt-fokus har udelukket relevante hensyn til psykosociale faktorer i almindelighed relevante både for arbejdernes sundhed og for produktionen. Arbejdspsykologers og -sociologers rolle har i den seneste periode af industriel produktion, dvs. siden starten af samlebåndsarbejdet af biler, bestået i at bidrage til indsigt i bestræbelserne på at forbedre den sociale adfærd i fysisk objektorienterede masseproduktionsprocesser i store hierarkiske virksomheder. Sommetider ved at opmuntre til effektiv arbejdsindsats i kedelige jobs, sommetider ved at løse ledelses- og kommu-nikationsproblemer i rigide kommunikations- og autoritetsstrukturer. Fx udviklede socialpsykologer kendskab til lederskab (Mayo 1946) og organisationsstrukturer (organizational charting) (Gulick and Urwick 1937) og til effektiv deltagelse i arbejdsgrupper (Homans 1950). Den såkaldte Human Relations skole, som opstod i organisationer og i business schools managementafdelinger skaffede sociale færdigheder til ledelsen og det tekniske personale, som overskred de tidligere udelukkende kvantitative vurderinger af jobindhold og lønrater fra Taylors tidligere scientific management æra. Imidlertid anså mange ledere disse sociale færdigheder for charmekurser som supplement til de mere værdsatte informationer om input fra ingeniører og regnskabsfolk om investeringer af maskiner, komplekse tekniske processers effektivitet og fysiske ressourceinput. Selv mere avancerede bidrag af den type (Marsh & Simon 1958) anbefaler management procedurer, som er uafhængige af det sociale indhold i selve jobbet. Viden om de sociale relationers betydning, hvor nødvendig den end var, blev stadigvæk betragtet som grundlæggende perifer: Den var underlagt hensynet til materiel produktion. Men økonomien har ændret sig væsentligt, siden disse oprindelige formuleringer af den klassiske økonomi først blev udviklet af Adam Smith for mere end 200 år siden. (Smith 1976) I The Competitive Advantage of the Nation fastholder Michael Porter (1990), at den genvej til økonomisk udvikling, som virkede i det 18. og 19. århundrede gennem opbygning af nationale ressourcer i form af jern, kul og billig arbejdskraft, ikke er gangbar i det 20. århundrede. De menneskelige ressourcer er nøgleingredienserne i det indeværende årti. Det er arbejdernes kvalifikationer, herunder deres kommunikations- og samarbejdsfærdigheder samt forståelsen af kundernes krav, der er afgørende. Kunderne er ikke mere bare passivt tilfredse, men stiller også aktivt krav til de varer og den service, som er med til at stimulere den økonomiske udvikling. Sociale relationer bliver mere centrale i produktionsprocesserne. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

6 En ny psykosocial definition af sund produktivitet: Conducive produktion I modsætning til vareproduktionen fokuserer den ny conducive produktion, som introduceres nedenstående, på arbejdskraftens kvalitet. Nye principper for psykosocial koordination i arbejdet er grundlaget for den nye færdighedsbaserede og social-relationelt conducive produktionsmodel. Sådanne principper er også synlige i mange af nutidens mest dynamiske industrier. Fx er produktiviteten på internettet baseret på sociale netværksdannelser, og denne værdiform er også central i det meste af servicesektoren. Disse nye udviklinger medfører vidt forskellige mønstre i den sociale koordination i produktionen. Overensstemmende med ovennævnte økonomiske evidens, men mere beskrivende for den aktuelle produktionsform, som i særlig grad involverer menneskelige ressourcer og deres udvikling, præsenteres nedenfor en alternativ definition af produktionsoutput og værdi, som her benævnes conducive produktion (Karasek 1981 og 1999; Karasek & Theorell 1990). Begrebet introducerer en ny social form for produktivitet. I conducive produktion er det sådan, at det, som producenten producerer til en kunde, er et værktøjslignende output, som giver kunden lejlighed til at vokse og udvikle sig. Værdien af outputtet er baseret på den udviklingsmæssige kapacitet, som den befordrer hos kunden. Dette output er således fundamentalt forskellig fra et output, der tilfredsstiller biologiske behov, fx en tunfisk sandwich, som man spiser, når man er sulten. Tænk på et eksempel på et conducive produkt i form af computer software: En simpel ordprocessor. Den blev produceret til en kunde, som brugte den til at udvikle sine færdigheder i at publicere. Måske startede kunden med at skrive forretningsbreve, men efterhånden blev han interesseret i at producere nyhedsbreve eller desktop grafik. Kundens udvikling betød, at han bevægede sig til et nyt niveau i form af udvikling af egne produktionsværktøjer. Kunden var vokset, og værktøjet var vokset med ham. Denne udviklingsproces skaber et behov for mere af den samme intellektuelt kvalificerede produktion, som producerede ordprocessoren i første omgang. Således skaber conducity modellen behov for intelligent højt kvalificeret arbejde: en ny slags økonomisk dynamik, som stimulerer behovet for menneskelig udvikling, ikke behovet for restriktiv adfærd som hos den specialiserede arbejdskraft. Conducive værdi: En form for produktionsværdi, som omfatter kreative sociale relationer På denne platform, som består af nye mønstre for arbejdskoordinering, defineres en ny form for produktionsoutput-værdi. Distinktionen mellem koordinationsmønstret og arten af output-værdien er en væsentlig distinktion, fordi mange af de såkaldt New work organization eksempler er baseret på rent konventionelle private profitmaksimeringsmål. Det kan føre til den komplekse form for arbejdsinhumanitet, som man nu ser i lean production. I lean production har arbejderne et bredere sæt kvalifikationer end samlebåndsarbejderen havde, men hvis de gamle centralt kontrollerede beslutningsstrukturer ikke udskiftes med decentrale strukturer og processer, fører lean production til stress og mistrivsel Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

7 Conducive værdi er en færdighedsbaseret, associativ værdi, som udvikles i horisontalt fleksible, kreative produktionsprocesser. Denne nye form for værdi forekommer i særlig grad i innovative produktionsindustrier og i servicesektoren. Denne værdi udvikles både hos arbejderne og hos kunderne som en del af en ny form for social udveksling, som lægger vægt på udviklingskapaciteter i individer og organisationer. Conducive produktion skaber værdier i udviklingskapable processer snarere, end den skaber værdier i døde fysiske objekter som varer: olie, stålrør og selv computer chips. Eksisterende masseproduktionsprocesser skaber fx øgede værdier til et objekt ved, at det bliver bearbejdet på maskiner fra et stykke råjern, til det er blevet en vare. Men denne vare er død det er en vare, som ikke indeholder nogen selvstændig udviklingskapabilitet. I conducive modellen indtager de udviklende potentialer så som personer, organisationer og samfund en central logisk position. Når en lærer fx hjælper en elev med at læse, eller en læge lærer en ældre patient, hvordan hun skal klare sine diabetes, så er det den menneskelige person, som vinder værdi ved det udførte arbejde. Kreative og interaktive sociale relationer er uadskillelige komponenter af den conducive værdi en værdi, som ikke karakteriserer det materielle objekt. Det fysisk objektbaserede begreb om vareværdi kommer historisk fra en tidligere æra, hvor samfundets mest værdifulde output var de fysiske objekter, som ofte var skabt ved at tilføre arbejdskraft til naturens ressourcer, fx gennem landbrug, hvor man producerer korn. I dag består udfordringen imidlertid i at udvikle menneskelige ressourcer. Konventionelle økonomiske modeller hviler på en nul-sums kalkule: hvad en person tager fra budgettet, kan en anden ikke få. Omvendt kan værdien af uddannelse ikke kalkuleres på denne måde. Forelæsninger, som bliver givet til mange individer igen og igen, mister aldrig deres værdi for den person, der har givet sin viden videre. Sammenlign værdien af kagebagningsfærdigheder med værdien af selve kagen. Kagen i sig selv har den traditionelle nul-sums økonomiske værdi, som det er reflekteret i det velkendte ordsprog: You can t have your cake and eat it too. Men du kan lære mange elever kagebagningens kunst uden at miste dine egne kagebagningsfærdigheder i processen. Rent faktisk vil dine færdigheder endda blive forbedret. Sådanne færdigheder kapaciteten af aktive enheder er ikke bundne eller begrænsede på samme måde som materielle ting eller materielle objekter. De udvikles og knytter an til andre færdigheder, samtidigt med at de uundgåeligt opfylder systemets eller individets udviklingsmål. I dette nye perspektiv ligger værdien i associationen ikke i selve objektet. Det kan være i forbindelsen af potentielt integrerbare kapaciteter, når disse bliver bragt ind i den nye sammenhæng: Værdien af et team af samarbejdspartnere, værdien af velintegrerede computerprogrammer eller værdien af sammenhængen mellem elementerne i et godt byggeinvesteringstilbud. Disse værdiformer inkorporerer interaktive sociale forbindelser som den centrale basis for skabelsen af værdi, ikke som perifere hjælpemidler, som det var tilfældet i vareproduktionen. Eksempler på conducive produktion og værdi af serviceydelser Eksempler på conducive produktion og værdier kan i dag findes både i servicesektoren og i produktionsindustrien (Karasek Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

8 1999). Et svensk eksempel fra serviceområdet viser, at både sundhedstilstanden hos ældre patienter på et plejehjem og de ansattes arbejdstilfredshed blev forbedret som et resultat af en ny arbejdsorganisering, der fokuserer på at forbedre kapabiliteten hos patienterne (kapabilitetsforøgelsen repræsenterer forøgelsen i conducive værdi). I et eksempel fra et lidt ældre plejehjem i Sverige udviklede forskerne en plan gående ud på at aktivere patienterne ved at analysere, hvilke handlinger hos de ansatte, der styrkede patienternes aktivitetsniveau. I en afdeling blev patienterne aktiveret ved, at man interviewede dem om, hvad de havde foretaget sig i deres aktive liv med henblik på at re-etablere denne interesse og igen gøre dem aktive på plejehjemmet. Plejehjemspersonalet ville så skaffe magasiner og bøger, tale med de ældre om deres interesser eller arrangere aktiviteter på plejehjemmet. Kontrolgruppen fik den socialt passive behandling, som var den almindelige standard på plejehjemmet. I løbet af de følgende otte måneder øgedes aktivitetsniveauet hos patienterne i den eksperimentelle gruppe, ligesom de også blev fysiologisk sundere. Blandt andet ønskede de at overtage nogle områder inden for policy administrationen på plejehjemmet. Fraværet af plejepersonale var ligeledes lavere i den eksperimentelle gruppe, hvor man blev motiveret, fordi man endelig blev aktivt beskæftiget med at tage sig af patienterne på den professionelt sofistikerede måde, man var uddannet til. Dette eksperiment viser, at den nye kapabilitets-relaterede form for produktivitet er praktisk realiserbar i servicesektoren. Sådanne kapabilitetsmål giver mere mening for plejesektoren end omkostningsbaserede produktivitetsmål, som stammer fra en fejlagtig anvendelse af en markedsmodel for vareoutput. Vare-output har naturligvis intet at gøre med de faktiske produktivitetsmål i plejehjemmet, der jo består i at forbedre sundheden (Karasek & Theorell 1990), og ikke blot i at reducere sundhedsomkostningerne. Eksempler på conducive produktion og værdi i computerog kommunikationsbranchen Et andet eksempel kan hentes fra computerog kommunikationsindustrien, som alle ledende erhvervstidsskrifter anser for at blive det centrale område for økonomisk vækst i det næste århundrede. På dette område gør de nye modeller for værdi sig allerede gældende, selv om den nye model ikke altid er klart identificeret. Internettet er et tydeligt eksempel. Dette net, som udgør den formodede rygrad i fremtidens informationsbaserede økonomiske vækst blev ikke bygget af en enkelt virksomhed i forsøget på at udmanøvrere konkurrenterne. I stedet blev det konstrueret af offentlige institutioner med henblik på at fremme opbygningen af vidensfremmende forbindelser mellem forskere i forskellige dele af verden eller med andre ord: ved at sammenkoble adskilte kapabiliteter. Forskerne ønskede at arbejde sammen, ligesom de gør på konferencer. Internettet fremmer den slags produktivitet. Psykologiske værktøjer til participativ jobudvikling Job redesign er ikke blot et spørgsmål om at analysere problemer på arbejdspladser. Det kræver også udvikling af sociale processer, som åbner mulighed for alternative løsninger på disse problemer. Her har der været mange bidrag fra psykologer og sociologer startende med Eric Trist, Thorsrud og Emery i 1950 erne og 60 erne i Skandinavien (Trist 1963). Udviklingen mod 84 Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

9 industrielt demokrati og socio-teknisk design fortsatte med Gustavssons demokratiske dialog i 1980 erne (Gustavsson 1992). I alle disse bidrag har de organisatoriske ændringer i masseproduktionen været baseret på demokratisk aktive og kreative social relations værktøjer, som ofte har haft vanskeligheder ved at overleve i de kulturer, som eksisterer i store hierarkisk organiserede masseproduktionsindustrier. Denne nye social relation erkendelse, som efter denne forfatters mening er indbygget i disse ændringer, har via deres eksempler på humanitet og effektivitet i arbejdet bidraget signifikant til udviklingen af nye mere berigende former for produktion. Ikke desto mindre kræver disse nye oven for skitserede conducive produktionsmetoder med deres eksplicitte vægt på tilpasningsdygtig produktion et endnu mere sofistikeret sæt psyko-sociale værktøjer. Et eksempel fra forfatterens Nordnet projekt viser dette (Karasek 1992). Det var et conducive produktionsprogram, som samtidigt skulle øge beslutningsdeltagelsen og kompetenceudvikling blandt virksomhedens arbejdere. Målet var at forbedre produktionsfleksibiliteten i nogle netværksbaserede produktionsprocesser, der blev udviklet i dialog mellem ledelse og arbejdere. Praktiske overbliksværktøjer vedrørende sociale og psykologiske karaktistika i arbejdet var nødvendige for at fremme de sociale processer, som samtidigt forøgede virksomhedens og arbejdernes kapabiliteter. Participative jobudviklingsprocesser, som har til formål at aktivere arbejderne på værkstedsgulvet, kan anvende oversigtsværktøjerne til at stimulere arbejdernes eget handlingsorienterede sprog om arbejdets organisering og således bringe arbejderne ind i kommunikationsprocessen omkring jobudviklingen. Når vi har brugt sådanne oversigtsværktøjer i praksis blandt arbej- dere med begrænset formel uddannelse i små produktionsvirksomheder i Sverige (Karasek 1992), har arbejderne på drastisk vis øget deres engagement i redesign diskussionerne. Arbejdere er ikke altid opmærksomme på betydningen af den slags kendskab, fordi de sjældent opmuntres til at bruge den. Men med en støttende ledelse og ved hjælp af disse overbliksværkstøjer overtager værkstedsarbejderne i disse projekter gerne selv komplekse arbejdsplanlægningsaktiviteter. At skabe praktiske værktøjer til udvikling af et lokalt sprog omkring arbejdsorganisation og jobudvikling er en anden rolle for arbejdslivsforskere og -praktikere. Forudsætning for conducive produktion: Basal økonomisk og social tryghed Conducive produktion er i særlig grad relevant i en social kontekst, hvor tilfredsstillelse af grundlæggende biologiske behov for føde og husly ikke er problematisk. Dette er i dag situationen i de fleste industrilande. Den fundamentale forudsætning for en conducive økonomi er, at de basale behov til stadighed bliver tilfredsstillet, ellers vil mere primitive motivationsformer vende tilbage og dominere den sociale adfærd. Grundlæggende menneskelige behov for at udvikle et tillidsforhold til andre vil blive opfyldt i samarbejdende team og netværk. Således må det conducive samfund formindske reaktioner, som stammer fra overlevelsesusikkerhed, ved at gøre materielle fornødenheder bredt tilgængelige (og derved formindske de biologiske behov) og ved at skabe økonomiske og sociale sikkerhedsplatforme, fx i familier og lokalsamfund. Dette vil etablere den politiske forudsætning for de kreative former for arbejde, som er beskrevet ovenfor. Et hermed sammen- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

10 hængende krav er social tillid. Putnam (1993) sammenligner det tillidsfulde og økonomisk velstående Norditalien med dets innovative produktionsnetværk, med det autokratiske, angstdominerede og økonomisk tilbagestående Syditalen både i tallet og i dag. Dette illustrerer det reciprokke forhold mellem tillidsbaserede sammenslutninger i en civil kontekst og den økonomiske innovation. Disse relationer fremmer kreative horisontale forbindelser mellem aktive individer med relativt samme sociale status. Den aktuelle fare for jobusikkerhed De seneste udviklinger inden for medarbejderforhold har på den negative side skabt øget jobusikkerhed og arbejdsbetinget udmatning for mange mennesker. Det bliver stadig mere klart, at disse nye trusler kan underminere muligheden for conducive produktion og andre produktionsformer med socialt progressive mål. Den mikroøkonomiske løsning, som består i conducive produktion påkalder sig nødvendigheden af opfyldelsen af et sæt makroøkonomiske og makro-sociale krav. For at forstå arten af den conducive økonomis makroniveau kontekst er en yderligere kort analyse af årsagerne til den nuværende jobusikkerhed nødvendig. En væsentlig kilde til denne jobusikkerhed er den øgede kapitalmobilitet, som underminerer stabiliteten af lokale ansættelsesforhold. En yderligere og måske endnu mere grundlæggende årsag til usikkerheden kan også bestå i den stadigt mere indsnævrede definition af, hvad der skulle kvalificere som en økonomisk værdifuld aktivitet. Definition tenderer mod at gælde kun sådanne aktiviteter, som viser et direkte, måleligt økonomisk udbytte. Den indskrænkende definition af værdifuldt arbejde kombineret med en overflod af produktionsfaciliteter på næsten ethvert vareeksportmarked betyder, at arbejdere i mange lande står over for en stadig fare for tab af job på mange områder, især når kapitalen frit kan relokere eksisterende begrænsede jobmulig-heder til andre lokationer. Et forsvar for betydningen af lokalt værdsatte serviceydelser er nødvendig. Et sådant forsvar kan være en vigtig opgave for arbejdslivsforskere. Derfor må den conducive økonomi model bygge på en social-økonomisk platform: Det forudsætter en velfærdsstat at vedligeholde et basalt niveau af økonomisk tryghed for alle samfundslag. At tillade individer at gå ind i tillidsbaserede og samarbejdende relationer, som den conducive produktion kræver. I den conducive økonomi er velfærdspolitikken platformen og ikke målet for den sociale udvikling. De kreative koordinationsmål vil betyde forskellige operationsprincipper for de sociale institutioner: Forekomsten af rigide centraliserede bureaukratiske operationsprocedurer ville være begrænsede. Arten af den conducive form for økonomisk udvikling involverer sandsynligvis væsentlige positive feedback kvaliteter. Mens den øgede jobusikkerhed og skævhed i distributionen af indkomst kan eliminere den hurtige udvikling af disse nye former for produktion, kan udnyttelse af den conducive produktion i sig selv reducere usikkerheden, hvorved dens egne udviklingsmuligheder fremmes. Den nødvendige brobygningsfunktion Naturligvis vil den konventionelle varebaserede økonomiske aktivitet fortsætte med at eksistere. Så den væsentlige udfordring til conducive arbejdsorganisationer vil bestå 86 Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

11 i at undersøge de konstruktive forbindelser mellem gamle og nye former for produktivitet. Ved at undersøge den model, som økonomer normalt foreslår for vareøkonomi kan vi blive mere specifikke med hensyn til designudfordringen. Økonomer illustrerer almindeligvis økonomien med en forbrugsside og en produktionsside. Forbrugerne bidrager med deres arbejdskraft og modtager løn som kompensation. Forbrugere køber varer og serviceydelser for deres løn. Den conducive økonomi kunne opfattes som en anden økonomi parallel med vareøkonomien; den bidrager med de psykiske og sociale fordele, som brugere og arbejdere har savnet under vareøkonomien. Indtil nu er tilfredsstillelsen af de biologisk baserede behov fremskaffet via vareøkonomien. På produktionssiden fremmer den conducive økonomi en ny teknologisk idé, innovative produkter og udvikling af arbejdsstyrken. Omvendt skaffer vareøkonomien kapitalinvesteringsressourcer og nogle operative ressourcer til at vedligeholde produktionsstrukturen i den conducive økonomi, fx i form af maskiner, materialer og startkapital. Ovennævnte forhold forbinder de socialvidenskabelige discipliner på en ny måde. De sammenknytter de mikro-niveau fænomener, som relaterer sig til horisontale og sociale relationer med makro-sociologiske hensyn, der relaterer sig til en rimelig distribution af materielle ydelser og til økonomernes konventionelle udlægning til kravene til materiel vækst og velstand på det økonomiske marked. Kombineret conducive og vareøkonomi repræsenterer en metafor for behovet for at udbrede opfattelsen af økonomisk udvikling, som rækker ud over varemodellen. Man kan sige, at denne kombinerede model med dens fremtidsvendte conducive produktion er en bedre beskrivelse af nogle af de tidligere former for det industrielle samfund det organisk udviklede småby-liv, hvor en bredere vifte af sociale behov blev imødekommet gennem lokal produktion og handel. Denne observation gør det straks klart for os, hvilke farer der er for videre bevægelse mod en ren markedsbaseret vareproduktion i den globale kontekst, samt behovet for at imødegå denne udvikling. I og med, at vi indsnævrer vores opfattelse af socialt værdifulde økonomiske aktiviteter til kun at omfatte dem, som kan skabe profit på det globale marked, udelukker vi mange lokalt værdifulde serviceaktiviteter, som ikke kan overleve i den store globale konkurrence. Sådan en definition er for snæver, for den begrænser automatisk, hvad der er et værdifuldt job og udraderer mange former for menneskelig service. Konklusion Som konklusion bør arbejdslivsforskernes rolle ikke begrænse sig til at beskæftige sig med de negative konsekvenser af traditionel økonomisk krigsførsel resulterende i traumer, sundhedstab og udbredt utilfredshed. Selv om der stadig bør være hjælp til behandling af disse problemer, er en præventiv indsats i stor skala et bedre alternativ. Arbejdslivsforskere har en central rolle at spille i den økonomiske udvikling. De definerer de nye former for social produktion i det 21. århundrede. Fx er en psykosocial forståelse af arbejdsorganisationen stimulerende for nye former for produktivitet: den vidensbaserede og socialt relationsfokuserede produktivitet, som er tættere på den sande dynamik i den økonomiske udvikling end mange økonomers korttids arbejdsomkostningsfokuserede strategier, som gjaldt for gamle masseproducerende varefremstillingsvirksomheder. Omkostningssiden i Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

12 den moderne økonomi er ikke mere primært materiel fattigdom. Det er bredt defineret psykosociale omkostninger. Med en sådan forbedret forståelse af både omkostninger og fordele i arbejdet på så tæt hånd, hvorfor skulle psykosocial arbejdspladsforståelse da ikke være en meget central viden for fremtidige arbejdspladsdesignere, som erstatter den dogmatiske dominans af markedsorienterede økonomer? Dette er et værdigt emne for refleksion. Et mere balanceret synspunkt vil være, at den nye udvikling skitseret ovenfor ikke kun er relevant for én profession, men at en sådan indsigt burde være en del af det færdighedsrepertoire, som mange professionelle, der beskæftiger sig med arbejdspladsproblemer, bør have. Desuden skulle de politiske parter trænes i de psykosociale perspektiver, så den nødvendige dialog om politisk-økonomisk kontekst for arbejdsrelateret sundhed og sikkerhed kunne finde sted. Disse aktiviteter må være det næste skridt, hvis de potentialer, der findes inden for arbejdslivsforskning og psykosocial praksis skal blive fuldt realiseret. Noter 1. Artiklen er oversat fra amerikansk af Gert Graversen i samarbejde med forfatteren. 2. I teksten refererer psykologer og sociologer til alle ikke-økonomiske socialvidenskabelige discipliner, fx socialpsykologer, antropologer og politologer. I artiklen kontrasteres disse discipliner med neo-klassisk økonomi, som er relateret til andre opfattelser af arbejde. 3. Conducive Work lader sig vanskeligt oversætte til dansk. Nærmest kommer bidragende eller berigende arbejde, som indholdsmæssigt er i slægt med Det udviklende arbejde. I mangel af en præcis dansk term anvendes i artiklen efter aftale med forfatteren det amerikanske udtryk (Oversætterens bemærkning). 4. I lean production følges visse jobberigelsestiltag ofte op med endnu mere stringent kontrol for at eliminere produktions- slack en form for management by stress. Litteraturliste Bridges, W. (1994): The End of the Job [cover story], Fortune, September 19. Champy, J. (1996): Putting Employees in the Driver's Seat, in BJ's Journal, Summer Vol. 7, no. 2, Natick, MA. Gulick. L. and Urwick, L.(1937): Papers on scientific administration, Columbia University, Institute of Public Administration. Gustavsen, B. (1992): Dialogue and Development, theory of communication, action research, and restructuring of working life, Van Gorcum, Assen/Maastrict and The Swedish Center for Working Life Stockholm. Homans, G. (1950): The Human Group. New York: Harcourt, Brace. Karasek, R.A. (1981c). New value. New York, Department of Industrial Engeneering and Operations Research, Columbia University. Karasek, R. (1992): The NordNet work reorganization process in manufacturing companies; Conducive Production via creative coordination, in NordNet Project Documentation, Appendix 2-4, Lowell, Ma., Department of Work Environment, University of Massachusetts Lowell.. Karasek, R. (1999): The New Work Organization, Conducive Production, and Work Quality Policy, in J. Ferrie, M. Marmot, and E. Ziglio (eds), Labor Market Changes and Job Insecurity: A Challenge for Social Welfare and Health Promotion, Copenhagen, WHO Regional Office for Europe (WHO Regional Publications, European Series, No. 81). Karasek, R.A. & Theorell, T. (1990): Healthy Work: Stress, Productivity, and the Reconstruction of Working Life, New York: Basic Books. 88 Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

13 Kristensen, Tage S. (1995): The demand-control-support model: methodological challenges for future research, in Stress Medicine, vol.11: Marsh, J. and Simon, H. (1958): Organizations, New York, Wiley. Mayo, E. (1946): The Social Problems of an Industrial Civilization, Boston, Harvard University. Miller, K., and Kerwin, K. (1993): The horizontal corporation, (cover story), Business Week, December 20. Porter, M. (1990): Competitive Advantage of Nations, London, Macmillian. Putnam, R. D. (1993): Making Democracy Work, Princeton, Princeton University Press. Schnall, P.L., Landsbergis, P.A. Baker, D. (1994): Job strain and cardiovascular disease, in Annual Review of Public Health 15: , Smith, Adam, [1776] (1976): An inquiry into the nature and causes of the wealth of nations, 2 vols, Chicago, University of Chicago Press. Stewart, T. (1997): Intellectual Capital, The New Wealth of Organizations, New York, Doubleday. Theorell, T., & Karasek, R. A. (1996): Current issues relating to psychosocial job strain and cardiovascular disease research, in Journal of Occupational Health Psychology, 1(1), Trist, E., Jiggins, G. and Murray, H. (1963): Organizational Choice, London, Tavistock. Robert Karasek er professor ved Department of Work Environment, University of Massachusetts Lowell, USA. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

14 Årsmøde i Center for Studier i Arbejdsliv Torsdag, den 18. marts 1999 Program Velkomst og kaffe Vil du se mit smukke vaskeri? Vi ser en video om indsatsen over for ensidigt, gentaget arbejde på Bispebjerg Hospitals centralvaskeri. Videoen er nogle år gammel, og vi har stillet vaskerichef Jørgen Bach og fællestillidsrepræsentant Grethe Jensen spørgsmålet: Hvad kom der så ud af det? Er holdningerne til arbejdet ændret? Har I fået et godt arbejde? Symbolanalaytikernes arbejdsliv ved Flemming Fog, der er direktør for multimedievirksomheden Baltazar Pause Helhed i liv og arbejde på Svanholm. Lysbilleder og foredrag ved Grethe Plesner fra Svanholm Frokost Workshops Workshop A: Kan og vil alle være med til udviklingen af arbejdet? Der er nok ingen tvivl om, at fagbevægelsens strategi om det udviklende arbejde ikke passer til alle LO-medlemmer. Hvad skal der ske med dem, der ikke kan eller vil, på et arbejdsmarked domineret af de nye værdier om udvikling, ansvar og engagement? Hvordan sikrer man, at de ikke ryger ud af DUA virksomhederne? Hvad gør man for at få de arbejdsløse ind i virksomhederne, som heller ikke synes, at det udviklende arbejde er deres kop the? Der tages udgangspunkt i oplægget fra Centralvaskeriet. Workshopleder: Finn Sommer (RUC) Workshop B: Symbolanalytikernes arbejdsliv - fortaber de sig i arbejdet og indbyrdes konkurrence? Eller er det sådan, at arbejdspladsen bliver til det stabile og identitetsskabende i tilværelsen? Vil kombinationen af identifikationen med arbejdet og arbejdet som hjem skabe et virksomhedsfællesskab med balance mellem arbejde og liv eller omvendt et fællesskab, der kommer til at fungere som en infernalsk form for selv-eksploatering i konkurrence med andre fællesskaber? Skabes en form for virksomhedskorporativisme? Kan fagforeningerne finde en rolle på den slags arbejdspladser? Udgangspunktet er medievirksomheden Baltazar. Workshopleder: Herman Schmid (RUC) Workshop C: Visionerne om nærhed og helhed i liv og arbejde. Kan økologi og arbejdsliv integreres i hverdagen? Udgangspunktet er Svanholmkollektivet. Workshopleder: Lise Drewes (HHK) Generalforsamling. (Nærmere om indkaldelse og tilmelding, se side 100) 90

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Nye tendenser og vilkår i arbejdsmiljøet

Nye tendenser og vilkår i arbejdsmiljøet DI Regionalt 17. nov. 10 Nye tendenser og vilkår i arbejdsmiljøet Jan Lorentzen Arbejdsmiljøkonsulent Cand.merc. Strategi, organisation og ledelse Agenda Begreberne arbejde og arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet

Læs mere

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Forandringer på arbejdspladsen Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Disposition Hvad er forandringer? Hvad er konsekvensen af forandringer og hvordan kan de belaste arbejdsmiljøet? Hvad

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Af Mia Reinholt Chefkonsulent i DAMVAD og adjunkt ved Copenhagen Business School 1 Præsentationens centrale punkter Fra

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Livslang læring Hvad handler det om?

Livslang læring Hvad handler det om? Livslang læring Hvad handler det om? NVR NATIONAL KONFERENCE APRIL 2014 Sissel Kondrup, Institut for Psykologi og uddannelsesforskning, RUC skondrup@ruc.dk Indhold Livslang læring hvad handler det om?

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Udvikling af styrkebaseret tilgange hånd, til på at en sikre for virksomheden

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation. katia@dpu.dk

Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation. katia@dpu.dk Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation 1 E K S E M P L E R P Å M E D A R B E J D E R D R E V E N I N N O V A T I O N I V O K S E N P S Y K I A T R I E N Er medarbejderdreven innovation altid

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Medarbejderdreven innovation Metoder og modeller

Medarbejderdreven innovation Metoder og modeller Medarbejderdreven innovation Metoder og modeller Kick-Off: KASK Innovation & Idéklinikken 18/8 2009 Christian Bason Innovationschef Baggrund Indhold Hvad er innovation i den offentlige sektor? Medarbejderdreven

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER

FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER Konference 2016 - Strategisk og psykisk arbejdsmiljø FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER Olu Robbin-Coker Cand.psyk.aut Programmet Baggrund om stress i organisationer Risikofaktorer Vurdering af din organisation

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Workshop Årsmøde, Center for Studier i Arbejdsliv, den 27. marts 2014 Karen Albertsen, kal@teamarbejdsliv.dk, Hans

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Forbygge Stress i organisationer

Forbygge Stress i organisationer Forbygge Stress i organisationer Konference 2016 - Strategisk og psykisk arbejdsmiljø Olu Robbin-Coker Cand.psyk.aut Programmet Baggrund om stress i organisationer Risikofaktorer Vurdering af din organisation

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere