Mod conducive produktion: bredere roller for psykologer og sociologer 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod conducive produktion: bredere roller for psykologer og sociologer 2"

Transkript

1 Robert Karasek 1 Mod conducive produktion: bredere roller for psykologer og sociologer 2 Forfatteren introducerer et nyt arbejdsbegreb for markedsøkonomier: Conducive Work 3, som i langt højere grad end den klassiske vareproduktion åbner mulighed for design af sunde, aktive og udviklende job. Conducive Work stiller nye krav til økonomisk tænkning og øget anvendelse af psykologisk og sociologisk viden i arbejdsorganisationen. Udfordringer i de nuværende ændringer i arbejdskravene Artiklen diskuterer, hvilke nye arbejdslivsrelevante kompetencer, der skal til for at møde den udfordring, der består i at udvikle et sundt arbejdsmiljø i den moderne globale økonomi. De ændringer af arbejdsaktiviteter, der finder sted i organisationen på det globale plan, har drastiske konsekvenser for den arbejdslivsrelevante sundhedspraksis, der hidtil hovedsageligt har bestået i analyser af sundhedsfaktorer og design af psykosocialt sunde job. Det er et væsentligt karakteristikum ved den gruppe, som denne artikel henvender sig til, nemlig forskere og praktikere inden for det psykosociale arbejdsmiljøområde, at de har et andet målsæt et sæt af brede humanistiske mål end det, der gælder for de vidt diskuterede profitmål i økonomiske termer. Den markedsbaserede model (neoklassisk økonomi), som er styrende for udviklingen i vores globale økonomi, er beregnet på opfyldelsen af meget specifikke private profitmål, men er blevet den centrale basis for næsten al social-politisk diskussion. Men professionsudøvere inden for folkesundhed og mange sociale videnskaber har bredere mål, som ud over interessen i konventionel produktionseffektivitet inddrager et veludviklet advokatur for menneskelig trivsel og udviklingsmuligheder i arbejdslivet såvel som i andre livssfærer. Dette målsæt er afgørende, da det kan føre til nye perspektiver i kombinationen af øko- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

2 nomi og sundhedspolitik, når det er kombineret med kendskabet til arbejdslivet og dets organisation og konsekvenser. Artiklen tager udgangspunkt i en generel erkendelse af, at psykosociale faktorer er den væsentligste kilde til stress og helbredssvigt i arbejdet. Den omfattende dokumentation, der ligger til grund for denne konklusion, skal ikke præsenteres, men enkelte henvisninger til revue-artikler anføres. Tilsvarende er præsentationen af nye produktionsformer kun yderst sporadisk. Men det er også artiklens primære hensigt at diskutere det næste trin: Med udgangspunkt i de psykosociale omkostninger ved moderne arbejde samt i de nye produktivitetsformer, som karakteriserer den industrielle udvikling, fremkommer der helt nye perspektiver for sundhedshensyn og økonomisk udvikling, og dette skaber behov for et helt nyt sæt af funktioner og roller for arbejdslivsforskere. Artiklen bygger endvidere på den opfattelse, at de konventionelle politiske tiltag omkring sundhed i arbejdslivet er utilstrækkelige, fordi de mangler forståelse for de psykosociale aspekter i arbejdet og de politiske implikationer af moderne arbejdsorganisationer. Det drejer sig om dilemmaer i de menneskeskabte økonomiske vækststrategier, om jobsikkerhed og arbejdsintensitet, om service og relationen mellem civilt demokrati og økonomi. Dette taler for, at forskere, som måske primært hidtil har fokuseret på sundhed i arbejdet, indstiller sig på at deltage i den bredere politiske debat omkring alternative former for produktion og konsekvenser heraf. Den aktuelle situation: Positive og negative udviklingstræk i psykosocialt perspektiv På den positive side opstår der i mange industrier menneskeligt udviklingsfremmen- de arbejdsorganisatoriske ændringer, som på en global skala har væsentlig betydning for arbejdets indhold: Udvidet anvendelse af færdigheder, et reduceret hierarki, mere horisontalt samarbejde, engagement fra kunderne og kreative produktudviklingstiltag. Typiske slogans, der anvendes til at beskrive den nye arbejdsorganisation, er: Slut på hierarkiet, Medarbejderinvolvering i beslutninger og Anvendelse af den menneskelige intellektuelle kapital (Stewart 1997). Dette nye billede af fremtiden er ganske vist for en stor del retorisk, men det er bakket op af så økonomisk magtfulde institutioner, at det næppe kan betegnes udelukkende som en utopisk drøm. Fx fremhæver hovedartiklen The Horizontal Corporation, i Business Week (Miller & Kerwin 1993) det faktum, at rigide vertikale hierarkier med mange autoritetsniveauer bliver gjort fladere, hvorved den skæve magtbalance mellem ledelse og medarbejdere reduceres. Internetforbindelser, hjemmearbejde og arbejde uden for virksomheden forstærker muligheden for ikke-hierarkiske arbejdsrelationer. Et andet tema i arbejdsorganiseringsprocessen, der er beregnet på at gøre organisationer mere fleksible, er behovet for en udvidelse af den enkelte medarbejders mulighed for at tage beslutninger. James Champy, en af arkitekterne bag Process Business Re-engineering, beskriver, hvordan Putting Employees in the Driver s Seat (1996) vil øge effektiviteten i erhvervsorganisationer. Mere magt til folket er umiskendeligt indholdet af dette budskab. På den negative side er der også globalt skabt nye arbejdslivsproblemer i løbet af den senere udvikling: større jobusikkerhed (selv under forhold med lav arbejdsløshed), høj arbejdsintensitet og en underminering af sociale institutioner, som varetager arbejderbeskyttelse og social sikkerhed konsekvenser af den mere aggressive anvendelse 78 Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

3 af fri markedsøkonomi, som udelukkende fokuserer på profit. Dette afspejles i et andet truende sæt af overskrifter, som fx End of the job, Rewriting the social contract, Productivity to nowhere. I USA, som for øjeblikket synes at danne model for europæisk erhvervspolitik, har virksomhedernes større magt medført en højere arbejdsintensitet. Selve jobbet, som er en central institution i arbejdslivet en basal social enhed og som sådan en kilde til stabilitet i det moderne samfund af arbejdsspecialister, bliver truet. Jobbet er blevet en social artifact that has outlived its usefulness (Bridges 1994). Denne trussel, som i høj grad gør sig gældende i USA, skaber høj grad af jobusikkerhed (over 40% af arbejdsstyrken rapporterer om usikkerhed i et stort antal surveys). Den sociale og psykologiske kontrakt, som er opstået som en del af normerne på arbejdsmarkedet og som vedrører arbejdsforhold, jobstabilitet, relative lønninger, fagforeningsforhold og kollektive overenskomster er ved at blive ændret. Desuden bevæger den multinationale kapitalisme sig ind på en ny dominerende position i magtbalancen mellem kapital og nationale demokratiske institutioner og mellem kapital og arbejdskraft. I mange tilfælde indføres de nye former for arbejdsorganisering i den gamle, profit-måls orienterede kontekst, fx slank produktion. Dette repræsenterer en ny modsætning mellem midler og mål og fører til forvirring i den sociale politik. Denne konflikt søges i denne artikel løst gennem udvikling af en reformulering af slutmålet i produktionsprocesser; en ny definition af produktivitet, som jeg her betegner conducive produktion. Denne nye definition er mere i overensstemmelse med indholdet i menneskeligt udviklende arbejde i vidensbaseret produktion. Den er desuden i overensstemmelse med de nye træk i den økonomiske udvikling og hvad der er af speciel betydning for dette blads læsere den er også i overensstemmelse med målene for udviklingen af psykosocial sundhed på arbejdspladsen. Utilsigtede omkostninger ved industriel produktion I størstedelen af dette århundrede har man anset de utilsigtede omkostninger ved masseproduktion for at bestå i arbejdets fysiske belastninger og risici. De kroniske sygdomme, der dukkede op i det tyvende århundrede, hvoraf mange havde stressrelaterede oprindelser, blev ikke betragtet som havende arbejdsmæssige årsager. Først i nyere tid, hvor stressrelaterede sygdomme blev mere fremtrædende, har de sociale og psykologiske problemer, der er relateret til det voksne arbejdsliv, påkaldt sig mere opmærksomhed. Endelig har arbejdsorganisatoriske årsager til mange kroniske helbredsbrist i det seneste årti påkaldt sig en bredere social opmærksomhed. Imidlertid synes mange praktikere inden for sundhedssektoren med en socialvidenskabelig baggrund fortsat hovedsageligt at være beskæftiget med eftervirkningen af patienternes symptomer uden at undersøge de nye præventive muligheder, som opstår i forhold til udformningen af arbejdspladser, selv om de arbejdsrelaterede årsager til disse sygdomme er bekræftet. Snarere end at redesigne arbejdspladser, er deres nuværende rolle begrænset til at lappe på de utilsigtede konsekvenser af den stadigt mere krævende økonomiske konkurrence, selv om der eksisterer alternative muligheder, som påstået nedenfor. Således kunne nye bredt præventive opgaver blive varetaget af arbejdspsykologer og -sociologer. Det er desværre ikke muligt inden for denne artikels rammer at præsentere den Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

4 omfattende forskningslitteratur, som knytter psykosociale jobkarakteristika til sygdom. Det kan kort nævnes, at medvirkende årsager til sygdom omfatter mangel på social support (både på arbejdspladsen og uden for denne), jobusikkerhed, utilstrækkelig anerkendelse for arbejdet, ligesom krav-kontrol-modellen, som denne forfatter har medvirket til, har akkumuleret i en meget omfattende litteratur, som demonstrerer arbejdets sundhedsmæssige konsekvenser (Schnall et al. 1994, Kristensen 1995, Theorell & Karasek 1996). Sammenfattende kan det konstateres, at ringe beslutningsmuligheder, lav social support og høje psykologiske krav i arbejdet prædikerer en bred stribe af stressrelaterede kroniske sygdomme i international forskning. Yderligere forskning i årsager og udbredelse af disse risikoforhold er og vil fortsat være en væsentlig opgave for arbejdslivsforskere. Mulige fordele ved nye produktionsformer: Et dobbeltfokus på sundhed Menneskelig trivsel er ikke blot et spørgsmål om fravær af sygdom. Arbejdets udformning bør også fremme positive mål for menneskelige udviklingsmuligheder. Eftersom produktivitet imidlertid er det primære mål for en virksomheds tilrettelæggelse af arbejdet, kan større reorganiseringer næppe foretages med helbredshensyn som det eneste mål. Derfor må redesign af arbejdssystemer fokusere på produktivitetsmæssige såvel som på sundhedsmæssige konsekvenser af jobudformningen. I den udstrækning arbejdernes personlige udvikling kan være i overensstemmelse med virksomhedens produktivitetsmål, kan der skabes en stærk flerpartsmotivation for væsentlige redesign i virksomhederne, som vil kunne blive understøttet af såvel sundhedsprofessioner som af virksomhedernes økonomiske mål. Dette synspunkt er allerede blevet taget op i management litteraturen som New Work Organization, men efter min mening er der behov for en bredere ansvarlig definition af denne aktivitet. En kost-benefit-relevant analytisk model, som viser de integrerede bånd mellem produktion og sundhed udtrykt i psykosociale jobkarakteristika, er krav-kontrolmodellen, som er nævnt tidligere i artiklen. Foruden sundhedshensynet indeholder modellen hypoteser om produktivitetsfordele i form af høj motivation, læringsorienterede arbejdsbetingelser (aktive job med høj selvbestemmelse og høje men ikke for høje krav). Virksomhedens mål med hensyn til at opnå både forbedret produktivitet og reduceret sygdom gennem forøget selvbestemmelse, anvendelse af færdigheder og forbedret samspil mellem kolleger og arbejdsledere bliver tilgodeset i modellen. For at forstå hvordan produktivitet og forbedret trivsel kan opnås i en produktiv social proces, er det imidlertid nødvendigt med en mere detaljeret forståelse af disse sociale processer i produktionen. Den historiske udvikling af nye produktionsformer og socialvidenskabernes bidrag hertil Naturligvis styrer den konventionelle form for masseproduktion, som herefter kaldes vareproduktion, stadigvæk meget af verdens økonomiske politik. De nye udviklingstendenser er imidlertid meget signifikante og indebærer muligheder for betydelige forbedringer i arbejdet. For det første har de arbejdsbetingelser, som er mest effektive i produktionen af varer, en meget generel negativ virkning på den psyko- 80 Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

5 sociale sundhed. Det skyldes, at profitabiliteten af vareorienterede produktionsprocesser er maksimeret gennem masseproduktion, som igen er baseret på maskinstyret og specialiseret arbejdsfordeling. Endvidere er den mest profitable masseproduktion baseret på store markeder. Jo større markedet er, desto større er produktionsprocesserne, og jo mere specialiseret er arbejdskraften. Men en specialisering af arbejdskraften er naturligvis det samme som ringe beslutningskompetence i jobbene. Kvalifikationsanvendelsen er reduceret og indsnævret i det specialiserede arbejde, som fører til, at kontrol over væsentlige livsaktiviteter i arbejdet bliver reduceret for mange lavstatus arbejdere (Karasek & Theorell 1990). Således påstår vi, at den konventionelle økonomimodel i produktionen, som anvendes på de globale markeder, ikke vil lede til psykosocialt sunde arbejdspladser. Dette frie markedsstyrede kvantitative fysiske objekt-fokus har udelukket relevante hensyn til psykosociale faktorer i almindelighed relevante både for arbejdernes sundhed og for produktionen. Arbejdspsykologers og -sociologers rolle har i den seneste periode af industriel produktion, dvs. siden starten af samlebåndsarbejdet af biler, bestået i at bidrage til indsigt i bestræbelserne på at forbedre den sociale adfærd i fysisk objektorienterede masseproduktionsprocesser i store hierarkiske virksomheder. Sommetider ved at opmuntre til effektiv arbejdsindsats i kedelige jobs, sommetider ved at løse ledelses- og kommu-nikationsproblemer i rigide kommunikations- og autoritetsstrukturer. Fx udviklede socialpsykologer kendskab til lederskab (Mayo 1946) og organisationsstrukturer (organizational charting) (Gulick and Urwick 1937) og til effektiv deltagelse i arbejdsgrupper (Homans 1950). Den såkaldte Human Relations skole, som opstod i organisationer og i business schools managementafdelinger skaffede sociale færdigheder til ledelsen og det tekniske personale, som overskred de tidligere udelukkende kvantitative vurderinger af jobindhold og lønrater fra Taylors tidligere scientific management æra. Imidlertid anså mange ledere disse sociale færdigheder for charmekurser som supplement til de mere værdsatte informationer om input fra ingeniører og regnskabsfolk om investeringer af maskiner, komplekse tekniske processers effektivitet og fysiske ressourceinput. Selv mere avancerede bidrag af den type (Marsh & Simon 1958) anbefaler management procedurer, som er uafhængige af det sociale indhold i selve jobbet. Viden om de sociale relationers betydning, hvor nødvendig den end var, blev stadigvæk betragtet som grundlæggende perifer: Den var underlagt hensynet til materiel produktion. Men økonomien har ændret sig væsentligt, siden disse oprindelige formuleringer af den klassiske økonomi først blev udviklet af Adam Smith for mere end 200 år siden. (Smith 1976) I The Competitive Advantage of the Nation fastholder Michael Porter (1990), at den genvej til økonomisk udvikling, som virkede i det 18. og 19. århundrede gennem opbygning af nationale ressourcer i form af jern, kul og billig arbejdskraft, ikke er gangbar i det 20. århundrede. De menneskelige ressourcer er nøgleingredienserne i det indeværende årti. Det er arbejdernes kvalifikationer, herunder deres kommunikations- og samarbejdsfærdigheder samt forståelsen af kundernes krav, der er afgørende. Kunderne er ikke mere bare passivt tilfredse, men stiller også aktivt krav til de varer og den service, som er med til at stimulere den økonomiske udvikling. Sociale relationer bliver mere centrale i produktionsprocesserne. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

6 En ny psykosocial definition af sund produktivitet: Conducive produktion I modsætning til vareproduktionen fokuserer den ny conducive produktion, som introduceres nedenstående, på arbejdskraftens kvalitet. Nye principper for psykosocial koordination i arbejdet er grundlaget for den nye færdighedsbaserede og social-relationelt conducive produktionsmodel. Sådanne principper er også synlige i mange af nutidens mest dynamiske industrier. Fx er produktiviteten på internettet baseret på sociale netværksdannelser, og denne værdiform er også central i det meste af servicesektoren. Disse nye udviklinger medfører vidt forskellige mønstre i den sociale koordination i produktionen. Overensstemmende med ovennævnte økonomiske evidens, men mere beskrivende for den aktuelle produktionsform, som i særlig grad involverer menneskelige ressourcer og deres udvikling, præsenteres nedenfor en alternativ definition af produktionsoutput og værdi, som her benævnes conducive produktion (Karasek 1981 og 1999; Karasek & Theorell 1990). Begrebet introducerer en ny social form for produktivitet. I conducive produktion er det sådan, at det, som producenten producerer til en kunde, er et værktøjslignende output, som giver kunden lejlighed til at vokse og udvikle sig. Værdien af outputtet er baseret på den udviklingsmæssige kapacitet, som den befordrer hos kunden. Dette output er således fundamentalt forskellig fra et output, der tilfredsstiller biologiske behov, fx en tunfisk sandwich, som man spiser, når man er sulten. Tænk på et eksempel på et conducive produkt i form af computer software: En simpel ordprocessor. Den blev produceret til en kunde, som brugte den til at udvikle sine færdigheder i at publicere. Måske startede kunden med at skrive forretningsbreve, men efterhånden blev han interesseret i at producere nyhedsbreve eller desktop grafik. Kundens udvikling betød, at han bevægede sig til et nyt niveau i form af udvikling af egne produktionsværktøjer. Kunden var vokset, og værktøjet var vokset med ham. Denne udviklingsproces skaber et behov for mere af den samme intellektuelt kvalificerede produktion, som producerede ordprocessoren i første omgang. Således skaber conducity modellen behov for intelligent højt kvalificeret arbejde: en ny slags økonomisk dynamik, som stimulerer behovet for menneskelig udvikling, ikke behovet for restriktiv adfærd som hos den specialiserede arbejdskraft. Conducive værdi: En form for produktionsværdi, som omfatter kreative sociale relationer På denne platform, som består af nye mønstre for arbejdskoordinering, defineres en ny form for produktionsoutput-værdi. Distinktionen mellem koordinationsmønstret og arten af output-værdien er en væsentlig distinktion, fordi mange af de såkaldt New work organization eksempler er baseret på rent konventionelle private profitmaksimeringsmål. Det kan føre til den komplekse form for arbejdsinhumanitet, som man nu ser i lean production. I lean production har arbejderne et bredere sæt kvalifikationer end samlebåndsarbejderen havde, men hvis de gamle centralt kontrollerede beslutningsstrukturer ikke udskiftes med decentrale strukturer og processer, fører lean production til stress og mistrivsel Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

7 Conducive værdi er en færdighedsbaseret, associativ værdi, som udvikles i horisontalt fleksible, kreative produktionsprocesser. Denne nye form for værdi forekommer i særlig grad i innovative produktionsindustrier og i servicesektoren. Denne værdi udvikles både hos arbejderne og hos kunderne som en del af en ny form for social udveksling, som lægger vægt på udviklingskapaciteter i individer og organisationer. Conducive produktion skaber værdier i udviklingskapable processer snarere, end den skaber værdier i døde fysiske objekter som varer: olie, stålrør og selv computer chips. Eksisterende masseproduktionsprocesser skaber fx øgede værdier til et objekt ved, at det bliver bearbejdet på maskiner fra et stykke råjern, til det er blevet en vare. Men denne vare er død det er en vare, som ikke indeholder nogen selvstændig udviklingskapabilitet. I conducive modellen indtager de udviklende potentialer så som personer, organisationer og samfund en central logisk position. Når en lærer fx hjælper en elev med at læse, eller en læge lærer en ældre patient, hvordan hun skal klare sine diabetes, så er det den menneskelige person, som vinder værdi ved det udførte arbejde. Kreative og interaktive sociale relationer er uadskillelige komponenter af den conducive værdi en værdi, som ikke karakteriserer det materielle objekt. Det fysisk objektbaserede begreb om vareværdi kommer historisk fra en tidligere æra, hvor samfundets mest værdifulde output var de fysiske objekter, som ofte var skabt ved at tilføre arbejdskraft til naturens ressourcer, fx gennem landbrug, hvor man producerer korn. I dag består udfordringen imidlertid i at udvikle menneskelige ressourcer. Konventionelle økonomiske modeller hviler på en nul-sums kalkule: hvad en person tager fra budgettet, kan en anden ikke få. Omvendt kan værdien af uddannelse ikke kalkuleres på denne måde. Forelæsninger, som bliver givet til mange individer igen og igen, mister aldrig deres værdi for den person, der har givet sin viden videre. Sammenlign værdien af kagebagningsfærdigheder med værdien af selve kagen. Kagen i sig selv har den traditionelle nul-sums økonomiske værdi, som det er reflekteret i det velkendte ordsprog: You can t have your cake and eat it too. Men du kan lære mange elever kagebagningens kunst uden at miste dine egne kagebagningsfærdigheder i processen. Rent faktisk vil dine færdigheder endda blive forbedret. Sådanne færdigheder kapaciteten af aktive enheder er ikke bundne eller begrænsede på samme måde som materielle ting eller materielle objekter. De udvikles og knytter an til andre færdigheder, samtidigt med at de uundgåeligt opfylder systemets eller individets udviklingsmål. I dette nye perspektiv ligger værdien i associationen ikke i selve objektet. Det kan være i forbindelsen af potentielt integrerbare kapaciteter, når disse bliver bragt ind i den nye sammenhæng: Værdien af et team af samarbejdspartnere, værdien af velintegrerede computerprogrammer eller værdien af sammenhængen mellem elementerne i et godt byggeinvesteringstilbud. Disse værdiformer inkorporerer interaktive sociale forbindelser som den centrale basis for skabelsen af værdi, ikke som perifere hjælpemidler, som det var tilfældet i vareproduktionen. Eksempler på conducive produktion og værdi af serviceydelser Eksempler på conducive produktion og værdier kan i dag findes både i servicesektoren og i produktionsindustrien (Karasek Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

8 1999). Et svensk eksempel fra serviceområdet viser, at både sundhedstilstanden hos ældre patienter på et plejehjem og de ansattes arbejdstilfredshed blev forbedret som et resultat af en ny arbejdsorganisering, der fokuserer på at forbedre kapabiliteten hos patienterne (kapabilitetsforøgelsen repræsenterer forøgelsen i conducive værdi). I et eksempel fra et lidt ældre plejehjem i Sverige udviklede forskerne en plan gående ud på at aktivere patienterne ved at analysere, hvilke handlinger hos de ansatte, der styrkede patienternes aktivitetsniveau. I en afdeling blev patienterne aktiveret ved, at man interviewede dem om, hvad de havde foretaget sig i deres aktive liv med henblik på at re-etablere denne interesse og igen gøre dem aktive på plejehjemmet. Plejehjemspersonalet ville så skaffe magasiner og bøger, tale med de ældre om deres interesser eller arrangere aktiviteter på plejehjemmet. Kontrolgruppen fik den socialt passive behandling, som var den almindelige standard på plejehjemmet. I løbet af de følgende otte måneder øgedes aktivitetsniveauet hos patienterne i den eksperimentelle gruppe, ligesom de også blev fysiologisk sundere. Blandt andet ønskede de at overtage nogle områder inden for policy administrationen på plejehjemmet. Fraværet af plejepersonale var ligeledes lavere i den eksperimentelle gruppe, hvor man blev motiveret, fordi man endelig blev aktivt beskæftiget med at tage sig af patienterne på den professionelt sofistikerede måde, man var uddannet til. Dette eksperiment viser, at den nye kapabilitets-relaterede form for produktivitet er praktisk realiserbar i servicesektoren. Sådanne kapabilitetsmål giver mere mening for plejesektoren end omkostningsbaserede produktivitetsmål, som stammer fra en fejlagtig anvendelse af en markedsmodel for vareoutput. Vare-output har naturligvis intet at gøre med de faktiske produktivitetsmål i plejehjemmet, der jo består i at forbedre sundheden (Karasek & Theorell 1990), og ikke blot i at reducere sundhedsomkostningerne. Eksempler på conducive produktion og værdi i computerog kommunikationsbranchen Et andet eksempel kan hentes fra computerog kommunikationsindustrien, som alle ledende erhvervstidsskrifter anser for at blive det centrale område for økonomisk vækst i det næste århundrede. På dette område gør de nye modeller for værdi sig allerede gældende, selv om den nye model ikke altid er klart identificeret. Internettet er et tydeligt eksempel. Dette net, som udgør den formodede rygrad i fremtidens informationsbaserede økonomiske vækst blev ikke bygget af en enkelt virksomhed i forsøget på at udmanøvrere konkurrenterne. I stedet blev det konstrueret af offentlige institutioner med henblik på at fremme opbygningen af vidensfremmende forbindelser mellem forskere i forskellige dele af verden eller med andre ord: ved at sammenkoble adskilte kapabiliteter. Forskerne ønskede at arbejde sammen, ligesom de gør på konferencer. Internettet fremmer den slags produktivitet. Psykologiske værktøjer til participativ jobudvikling Job redesign er ikke blot et spørgsmål om at analysere problemer på arbejdspladser. Det kræver også udvikling af sociale processer, som åbner mulighed for alternative løsninger på disse problemer. Her har der været mange bidrag fra psykologer og sociologer startende med Eric Trist, Thorsrud og Emery i 1950 erne og 60 erne i Skandinavien (Trist 1963). Udviklingen mod 84 Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

9 industrielt demokrati og socio-teknisk design fortsatte med Gustavssons demokratiske dialog i 1980 erne (Gustavsson 1992). I alle disse bidrag har de organisatoriske ændringer i masseproduktionen været baseret på demokratisk aktive og kreative social relations værktøjer, som ofte har haft vanskeligheder ved at overleve i de kulturer, som eksisterer i store hierarkisk organiserede masseproduktionsindustrier. Denne nye social relation erkendelse, som efter denne forfatters mening er indbygget i disse ændringer, har via deres eksempler på humanitet og effektivitet i arbejdet bidraget signifikant til udviklingen af nye mere berigende former for produktion. Ikke desto mindre kræver disse nye oven for skitserede conducive produktionsmetoder med deres eksplicitte vægt på tilpasningsdygtig produktion et endnu mere sofistikeret sæt psyko-sociale værktøjer. Et eksempel fra forfatterens Nordnet projekt viser dette (Karasek 1992). Det var et conducive produktionsprogram, som samtidigt skulle øge beslutningsdeltagelsen og kompetenceudvikling blandt virksomhedens arbejdere. Målet var at forbedre produktionsfleksibiliteten i nogle netværksbaserede produktionsprocesser, der blev udviklet i dialog mellem ledelse og arbejdere. Praktiske overbliksværktøjer vedrørende sociale og psykologiske karaktistika i arbejdet var nødvendige for at fremme de sociale processer, som samtidigt forøgede virksomhedens og arbejdernes kapabiliteter. Participative jobudviklingsprocesser, som har til formål at aktivere arbejderne på værkstedsgulvet, kan anvende oversigtsværktøjerne til at stimulere arbejdernes eget handlingsorienterede sprog om arbejdets organisering og således bringe arbejderne ind i kommunikationsprocessen omkring jobudviklingen. Når vi har brugt sådanne oversigtsværktøjer i praksis blandt arbej- dere med begrænset formel uddannelse i små produktionsvirksomheder i Sverige (Karasek 1992), har arbejderne på drastisk vis øget deres engagement i redesign diskussionerne. Arbejdere er ikke altid opmærksomme på betydningen af den slags kendskab, fordi de sjældent opmuntres til at bruge den. Men med en støttende ledelse og ved hjælp af disse overbliksværkstøjer overtager værkstedsarbejderne i disse projekter gerne selv komplekse arbejdsplanlægningsaktiviteter. At skabe praktiske værktøjer til udvikling af et lokalt sprog omkring arbejdsorganisation og jobudvikling er en anden rolle for arbejdslivsforskere og -praktikere. Forudsætning for conducive produktion: Basal økonomisk og social tryghed Conducive produktion er i særlig grad relevant i en social kontekst, hvor tilfredsstillelse af grundlæggende biologiske behov for føde og husly ikke er problematisk. Dette er i dag situationen i de fleste industrilande. Den fundamentale forudsætning for en conducive økonomi er, at de basale behov til stadighed bliver tilfredsstillet, ellers vil mere primitive motivationsformer vende tilbage og dominere den sociale adfærd. Grundlæggende menneskelige behov for at udvikle et tillidsforhold til andre vil blive opfyldt i samarbejdende team og netværk. Således må det conducive samfund formindske reaktioner, som stammer fra overlevelsesusikkerhed, ved at gøre materielle fornødenheder bredt tilgængelige (og derved formindske de biologiske behov) og ved at skabe økonomiske og sociale sikkerhedsplatforme, fx i familier og lokalsamfund. Dette vil etablere den politiske forudsætning for de kreative former for arbejde, som er beskrevet ovenfor. Et hermed sammen- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

10 hængende krav er social tillid. Putnam (1993) sammenligner det tillidsfulde og økonomisk velstående Norditalien med dets innovative produktionsnetværk, med det autokratiske, angstdominerede og økonomisk tilbagestående Syditalen både i tallet og i dag. Dette illustrerer det reciprokke forhold mellem tillidsbaserede sammenslutninger i en civil kontekst og den økonomiske innovation. Disse relationer fremmer kreative horisontale forbindelser mellem aktive individer med relativt samme sociale status. Den aktuelle fare for jobusikkerhed De seneste udviklinger inden for medarbejderforhold har på den negative side skabt øget jobusikkerhed og arbejdsbetinget udmatning for mange mennesker. Det bliver stadig mere klart, at disse nye trusler kan underminere muligheden for conducive produktion og andre produktionsformer med socialt progressive mål. Den mikroøkonomiske løsning, som består i conducive produktion påkalder sig nødvendigheden af opfyldelsen af et sæt makroøkonomiske og makro-sociale krav. For at forstå arten af den conducive økonomis makroniveau kontekst er en yderligere kort analyse af årsagerne til den nuværende jobusikkerhed nødvendig. En væsentlig kilde til denne jobusikkerhed er den øgede kapitalmobilitet, som underminerer stabiliteten af lokale ansættelsesforhold. En yderligere og måske endnu mere grundlæggende årsag til usikkerheden kan også bestå i den stadigt mere indsnævrede definition af, hvad der skulle kvalificere som en økonomisk værdifuld aktivitet. Definition tenderer mod at gælde kun sådanne aktiviteter, som viser et direkte, måleligt økonomisk udbytte. Den indskrænkende definition af værdifuldt arbejde kombineret med en overflod af produktionsfaciliteter på næsten ethvert vareeksportmarked betyder, at arbejdere i mange lande står over for en stadig fare for tab af job på mange områder, især når kapitalen frit kan relokere eksisterende begrænsede jobmulig-heder til andre lokationer. Et forsvar for betydningen af lokalt værdsatte serviceydelser er nødvendig. Et sådant forsvar kan være en vigtig opgave for arbejdslivsforskere. Derfor må den conducive økonomi model bygge på en social-økonomisk platform: Det forudsætter en velfærdsstat at vedligeholde et basalt niveau af økonomisk tryghed for alle samfundslag. At tillade individer at gå ind i tillidsbaserede og samarbejdende relationer, som den conducive produktion kræver. I den conducive økonomi er velfærdspolitikken platformen og ikke målet for den sociale udvikling. De kreative koordinationsmål vil betyde forskellige operationsprincipper for de sociale institutioner: Forekomsten af rigide centraliserede bureaukratiske operationsprocedurer ville være begrænsede. Arten af den conducive form for økonomisk udvikling involverer sandsynligvis væsentlige positive feedback kvaliteter. Mens den øgede jobusikkerhed og skævhed i distributionen af indkomst kan eliminere den hurtige udvikling af disse nye former for produktion, kan udnyttelse af den conducive produktion i sig selv reducere usikkerheden, hvorved dens egne udviklingsmuligheder fremmes. Den nødvendige brobygningsfunktion Naturligvis vil den konventionelle varebaserede økonomiske aktivitet fortsætte med at eksistere. Så den væsentlige udfordring til conducive arbejdsorganisationer vil bestå 86 Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

11 i at undersøge de konstruktive forbindelser mellem gamle og nye former for produktivitet. Ved at undersøge den model, som økonomer normalt foreslår for vareøkonomi kan vi blive mere specifikke med hensyn til designudfordringen. Økonomer illustrerer almindeligvis økonomien med en forbrugsside og en produktionsside. Forbrugerne bidrager med deres arbejdskraft og modtager løn som kompensation. Forbrugere køber varer og serviceydelser for deres løn. Den conducive økonomi kunne opfattes som en anden økonomi parallel med vareøkonomien; den bidrager med de psykiske og sociale fordele, som brugere og arbejdere har savnet under vareøkonomien. Indtil nu er tilfredsstillelsen af de biologisk baserede behov fremskaffet via vareøkonomien. På produktionssiden fremmer den conducive økonomi en ny teknologisk idé, innovative produkter og udvikling af arbejdsstyrken. Omvendt skaffer vareøkonomien kapitalinvesteringsressourcer og nogle operative ressourcer til at vedligeholde produktionsstrukturen i den conducive økonomi, fx i form af maskiner, materialer og startkapital. Ovennævnte forhold forbinder de socialvidenskabelige discipliner på en ny måde. De sammenknytter de mikro-niveau fænomener, som relaterer sig til horisontale og sociale relationer med makro-sociologiske hensyn, der relaterer sig til en rimelig distribution af materielle ydelser og til økonomernes konventionelle udlægning til kravene til materiel vækst og velstand på det økonomiske marked. Kombineret conducive og vareøkonomi repræsenterer en metafor for behovet for at udbrede opfattelsen af økonomisk udvikling, som rækker ud over varemodellen. Man kan sige, at denne kombinerede model med dens fremtidsvendte conducive produktion er en bedre beskrivelse af nogle af de tidligere former for det industrielle samfund det organisk udviklede småby-liv, hvor en bredere vifte af sociale behov blev imødekommet gennem lokal produktion og handel. Denne observation gør det straks klart for os, hvilke farer der er for videre bevægelse mod en ren markedsbaseret vareproduktion i den globale kontekst, samt behovet for at imødegå denne udvikling. I og med, at vi indsnævrer vores opfattelse af socialt værdifulde økonomiske aktiviteter til kun at omfatte dem, som kan skabe profit på det globale marked, udelukker vi mange lokalt værdifulde serviceaktiviteter, som ikke kan overleve i den store globale konkurrence. Sådan en definition er for snæver, for den begrænser automatisk, hvad der er et værdifuldt job og udraderer mange former for menneskelig service. Konklusion Som konklusion bør arbejdslivsforskernes rolle ikke begrænse sig til at beskæftige sig med de negative konsekvenser af traditionel økonomisk krigsførsel resulterende i traumer, sundhedstab og udbredt utilfredshed. Selv om der stadig bør være hjælp til behandling af disse problemer, er en præventiv indsats i stor skala et bedre alternativ. Arbejdslivsforskere har en central rolle at spille i den økonomiske udvikling. De definerer de nye former for social produktion i det 21. århundrede. Fx er en psykosocial forståelse af arbejdsorganisationen stimulerende for nye former for produktivitet: den vidensbaserede og socialt relationsfokuserede produktivitet, som er tættere på den sande dynamik i den økonomiske udvikling end mange økonomers korttids arbejdsomkostningsfokuserede strategier, som gjaldt for gamle masseproducerende varefremstillingsvirksomheder. Omkostningssiden i Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

12 den moderne økonomi er ikke mere primært materiel fattigdom. Det er bredt defineret psykosociale omkostninger. Med en sådan forbedret forståelse af både omkostninger og fordele i arbejdet på så tæt hånd, hvorfor skulle psykosocial arbejdspladsforståelse da ikke være en meget central viden for fremtidige arbejdspladsdesignere, som erstatter den dogmatiske dominans af markedsorienterede økonomer? Dette er et værdigt emne for refleksion. Et mere balanceret synspunkt vil være, at den nye udvikling skitseret ovenfor ikke kun er relevant for én profession, men at en sådan indsigt burde være en del af det færdighedsrepertoire, som mange professionelle, der beskæftiger sig med arbejdspladsproblemer, bør have. Desuden skulle de politiske parter trænes i de psykosociale perspektiver, så den nødvendige dialog om politisk-økonomisk kontekst for arbejdsrelateret sundhed og sikkerhed kunne finde sted. Disse aktiviteter må være det næste skridt, hvis de potentialer, der findes inden for arbejdslivsforskning og psykosocial praksis skal blive fuldt realiseret. Noter 1. Artiklen er oversat fra amerikansk af Gert Graversen i samarbejde med forfatteren. 2. I teksten refererer psykologer og sociologer til alle ikke-økonomiske socialvidenskabelige discipliner, fx socialpsykologer, antropologer og politologer. I artiklen kontrasteres disse discipliner med neo-klassisk økonomi, som er relateret til andre opfattelser af arbejde. 3. Conducive Work lader sig vanskeligt oversætte til dansk. Nærmest kommer bidragende eller berigende arbejde, som indholdsmæssigt er i slægt med Det udviklende arbejde. I mangel af en præcis dansk term anvendes i artiklen efter aftale med forfatteren det amerikanske udtryk (Oversætterens bemærkning). 4. I lean production følges visse jobberigelsestiltag ofte op med endnu mere stringent kontrol for at eliminere produktions- slack en form for management by stress. Litteraturliste Bridges, W. (1994): The End of the Job [cover story], Fortune, September 19. Champy, J. (1996): Putting Employees in the Driver's Seat, in BJ's Journal, Summer Vol. 7, no. 2, Natick, MA. Gulick. L. and Urwick, L.(1937): Papers on scientific administration, Columbia University, Institute of Public Administration. Gustavsen, B. (1992): Dialogue and Development, theory of communication, action research, and restructuring of working life, Van Gorcum, Assen/Maastrict and The Swedish Center for Working Life Stockholm. Homans, G. (1950): The Human Group. New York: Harcourt, Brace. Karasek, R.A. (1981c). New value. New York, Department of Industrial Engeneering and Operations Research, Columbia University. Karasek, R. (1992): The NordNet work reorganization process in manufacturing companies; Conducive Production via creative coordination, in NordNet Project Documentation, Appendix 2-4, Lowell, Ma., Department of Work Environment, University of Massachusetts Lowell.. Karasek, R. (1999): The New Work Organization, Conducive Production, and Work Quality Policy, in J. Ferrie, M. Marmot, and E. Ziglio (eds), Labor Market Changes and Job Insecurity: A Challenge for Social Welfare and Health Promotion, Copenhagen, WHO Regional Office for Europe (WHO Regional Publications, European Series, No. 81). Karasek, R.A. & Theorell, T. (1990): Healthy Work: Stress, Productivity, and the Reconstruction of Working Life, New York: Basic Books. 88 Mod conducive produktion: Bredere roller for psykologer og sociologer

13 Kristensen, Tage S. (1995): The demand-control-support model: methodological challenges for future research, in Stress Medicine, vol.11: Marsh, J. and Simon, H. (1958): Organizations, New York, Wiley. Mayo, E. (1946): The Social Problems of an Industrial Civilization, Boston, Harvard University. Miller, K., and Kerwin, K. (1993): The horizontal corporation, (cover story), Business Week, December 20. Porter, M. (1990): Competitive Advantage of Nations, London, Macmillian. Putnam, R. D. (1993): Making Democracy Work, Princeton, Princeton University Press. Schnall, P.L., Landsbergis, P.A. Baker, D. (1994): Job strain and cardiovascular disease, in Annual Review of Public Health 15: , Smith, Adam, [1776] (1976): An inquiry into the nature and causes of the wealth of nations, 2 vols, Chicago, University of Chicago Press. Stewart, T. (1997): Intellectual Capital, The New Wealth of Organizations, New York, Doubleday. Theorell, T., & Karasek, R. A. (1996): Current issues relating to psychosocial job strain and cardiovascular disease research, in Journal of Occupational Health Psychology, 1(1), Trist, E., Jiggins, G. and Murray, H. (1963): Organizational Choice, London, Tavistock. Robert Karasek er professor ved Department of Work Environment, University of Massachusetts Lowell, USA. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 1. årg. nr

14 Årsmøde i Center for Studier i Arbejdsliv Torsdag, den 18. marts 1999 Program Velkomst og kaffe Vil du se mit smukke vaskeri? Vi ser en video om indsatsen over for ensidigt, gentaget arbejde på Bispebjerg Hospitals centralvaskeri. Videoen er nogle år gammel, og vi har stillet vaskerichef Jørgen Bach og fællestillidsrepræsentant Grethe Jensen spørgsmålet: Hvad kom der så ud af det? Er holdningerne til arbejdet ændret? Har I fået et godt arbejde? Symbolanalaytikernes arbejdsliv ved Flemming Fog, der er direktør for multimedievirksomheden Baltazar Pause Helhed i liv og arbejde på Svanholm. Lysbilleder og foredrag ved Grethe Plesner fra Svanholm Frokost Workshops Workshop A: Kan og vil alle være med til udviklingen af arbejdet? Der er nok ingen tvivl om, at fagbevægelsens strategi om det udviklende arbejde ikke passer til alle LO-medlemmer. Hvad skal der ske med dem, der ikke kan eller vil, på et arbejdsmarked domineret af de nye værdier om udvikling, ansvar og engagement? Hvordan sikrer man, at de ikke ryger ud af DUA virksomhederne? Hvad gør man for at få de arbejdsløse ind i virksomhederne, som heller ikke synes, at det udviklende arbejde er deres kop the? Der tages udgangspunkt i oplægget fra Centralvaskeriet. Workshopleder: Finn Sommer (RUC) Workshop B: Symbolanalytikernes arbejdsliv - fortaber de sig i arbejdet og indbyrdes konkurrence? Eller er det sådan, at arbejdspladsen bliver til det stabile og identitetsskabende i tilværelsen? Vil kombinationen af identifikationen med arbejdet og arbejdet som hjem skabe et virksomhedsfællesskab med balance mellem arbejde og liv eller omvendt et fællesskab, der kommer til at fungere som en infernalsk form for selv-eksploatering i konkurrence med andre fællesskaber? Skabes en form for virksomhedskorporativisme? Kan fagforeningerne finde en rolle på den slags arbejdspladser? Udgangspunktet er medievirksomheden Baltazar. Workshopleder: Herman Schmid (RUC) Workshop C: Visionerne om nærhed og helhed i liv og arbejde. Kan økologi og arbejdsliv integreres i hverdagen? Udgangspunktet er Svanholmkollektivet. Workshopleder: Lise Drewes (HHK) Generalforsamling. (Nærmere om indkaldelse og tilmelding, se side 100) 90

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Udvikling af styrkebaseret tilgange hånd, til på at en sikre for virksomheden

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHEDSFREMME KOM SOM EN KRITIK Et

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Præsentation Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Uddannelse: Kemiingeniør, Eksamineret sikkerhedsrådgiver, Lead auditor og Ledelsesuddannelse Erfaring: 23 år med Arbejdsmiljø & Sikkerhed

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Kunne vi bare få lov til at passe vores arbejde? Ole H. Sørensen Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSams årsdag 2011

Kunne vi bare få lov til at passe vores arbejde? Ole H. Sørensen Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSams årsdag 2011 Kunne vi bare få lov til at passe vores arbejde? Ole H. Sørensen Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSams årsdag 2011 Disposition Kerneopgaven og mening Tillid Indflydelse

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Min passion for ledelse

Min passion for ledelse Min passion for ledelse UCCC Comwell 23. April 2013 Fremtidens ledelse og Innovation i ledelse Alfred Josefsen - direktør, Alfred AS adjungeret professor, CBS 1 Budskaber Højere krav fra omverdenen og

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Program. Intro Øvelse Vores arbejdsliv Sociale fællesskaber vs. teknologi Metode og proces Øvrige tiltag Øvelse. April 10 / 1

Program. Intro Øvelse Vores arbejdsliv Sociale fællesskaber vs. teknologi Metode og proces Øvrige tiltag Øvelse. April 10 / 1 Program Intro Øvelse Vores arbejdsliv Sociale fællesskaber vs. teknologi Metode og proces Øvrige tiltag Øvelse April 10 / 1 Formål Inspiration: Hvorfor bør vi praktisere positiv psykologi i APV- arbejdet

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere