DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK"

Transkript

1 HavetsHus DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK DENNE RAPPORT OPRIDSER MULIGHEDERNE FOR STORSKALA TANGPRODUKTION I DANMARK SAMT FORRETNINGSPOTEN- TIALERNE I UDNYTTELSE AF BIOMASSEN TIL EN RÆKKE FOR- SKELLIGE FORMÅL.

2 Havets Hus 2013 Tekst: Steffen Cole Brandstrup Hansen, konsulent for Havets Hus Layout: Grete Fogtmann Jensen, Havets Hus Havets Hus Færgevej Grenaa Side 2

3 Resumé Formålet med denne rapport er at opridse vækstmuligheder inden for etablering af en storskala tangproduktion og efterfølgende udnyttelse af biomassen til forskellige formål. Udgangspunktet for rapportens analyser er en påtænkt produktion af tang ved Djurslands østkyst, hvor forholdene ser lovende ud til dyrkning af tang, bl.a. på grund af en kontinuerlig tilstrømning af koldt, salt og næringsrigt bundvand. I rapporten gennemgås og diskuteres 2 primære og 4 sekundære indsatsområder, som vurderes i dag - eller på mellemlangt sigt at rumme væsentlige lokale/regionale erhvervspotentialer knyttet til en fremtidig produktion af tang. Derudover beregnes en række bæredygtighedseffekter relateret til de primære indsatsområder som inspiration for virksomheder, der satser på udarbejdelse af ansøgninger om medfinansiering af lokale/regionale erhvervs- og forskningsprojekter. Endelig konkluderes der, at storskala tangproduktion og recirkulering af næringsstoffer kan medvirke til en omkostningseffektiv målopfyldelse af vandramme- og habitatdirektiverne på Djursland, mens produktive marine arealer langs Djurslands østkyst kan understøtte en tilstrækkelig stor biomasseproduktion til målopfyldelse af Vedvarende Energi direktivet. Investeringer inden for tangsektoren kan derfor stimuleres ved at fremme de politiske rammevilkår for produktionen, herunder ved implementering af tang i vandplanerne som et supplerende virkemiddel til reduktion af kvælstof i marine områder. Nøgleord: Tang, alger, sukkertang, bioraffinering, tangmel, bæredygtig vækst, vandmiljøplaner, næringsstofrecirkulation, optimal ressourceudnyttelse, bioethanol, proteiner, dyrevelfærd og dyrefoder. Side 3

4 Indhold 1. Indledning side 5 2. Kommercielle udbyttedata side 7 3. Djursland side 9 4. Grenå havn side Kommercielle aktører på Grenå havn side Havnens øvrige infrastruktur side Igangværende danske aktiviteter relateret til dyrkning og/eller anvendelse af tang side Macro Algae Biorefinery 3 (MAB 3) side Projektet KOMBI-Opdræt side Fiskeriprojekt Maritimt Knudepunkt Storebælt 2010 side Havtang til efterpolering af spildevand side BioWalk4Biofuel projektet side Alger til biogas side Nordic Algae Network side Nye ingredienser og grøn energi med bæredygtig oprensningsteknologi side Specialeprojekt: egnede dyrkningsområder side Specialeprojekt: makroalger og bioremediering side PhD projekt: dyrkning af sukkertang og fingertang og anvendelse af biomassen til fiskefoder og bioenergi side Specialeprojekt: Optimale produktionsområder for sukkertang og søl side Havets Hus erhvervsnetværk side Tangnetværket side Småøernes Fødevarenetværk side Udfordringer for den danske/europæiske tangsektor side Markedsbeskrivelse side Det globale marked side Opsummering side Danske indsatsområder side Primære indsatsområder side Indsatsområde 1: Storskala tangproduktion side Nuværende vidensniveau side Indsatsområde 2: Fodertilskud til den økologisk animalske produktion side Fodermarkedet side Afsætning til enmavede dyr side Afsætning til produktion af fisk side Sekundære indsatsområder side Indsatsområde 3: Planteproduktion og jordforbedringsmidler side Indsatsområde 4: Tang til konsum side Indsatsområde 5: Specialtangprodukter side Indsatsområde 6: Bioraffineringsteknologi og produktudvikling side Kommissionens ændringsforslag side Bæredygtighed og bioraffinering side Diskussion af etiske aspekter side Krav ved medfinansiering af tangproduktion side Minimering af næringsstofoverskud i foder side Djursland som case side Effekt på den lokale biodiversitet side Begrænsning af klimapåvirkningen side Reduceret anvendelse af pesticider side Forbedret dyrevelfærd og reduceret antibiotikaforbrug side Nytænkning, tværfaglighed og kommunikation med henblik på merværdi per råvareenhed side Målopfyldelse af VE-direktivet side Generel opsummering side Anbefalinger side kontaktoplysninger side Litteraturliste side Internetreferencer side Bilag side 68 Side 4

5 1. Indledning Globalt er der stigende fokus på anvendelse af makroalger - i daglig tale også kaldet tang - til let forarbejdede fødevarer og som en værdifuld råvare, hvoraf bl.a. fødevare, foder- og medicinalindustrien producerer højværdiprodukter. Den globale akvakulturproduktion af tang vokser med 7,4 % om året (FAO 2010), og produktionen udgjorde i 2010 ca. 19 millioner tons vådvægt til en samlet værdi af 5,7 mia. USD. I Danmark er der en lang tradition for forarbejdning af tang høstet fra vilde populationer, og vi har spidskompetencer inden for bl.a. ekstraktion af tangens hydrokollider (polysakkarider), det vil sige langkædede kulhydrater, der i fødevarer kan anvendes som stabilisatorer og fortykningsmiddel i bl.a. mayonnaise, is, tandpasta og kakaomælk. Djurslands nordlige kystområder har tidligere været udgangspunkt for en stor produktion af gaffeltang (Furcellaria lumbricalis(fastigiata)) til fremstilling af geleringsmidlet fucellaran. Èt enkelt år (1962) blev der høstet op mod tons (vådvægt). Tangen blev fragtet til Havnsø Havn, hvor den indledende rensning og tørring fandt sted, før fucellaranen også kaldet Danish agar -, blev udvundet af firmaet Litex. Litex blev siden overtaget af det internationale FMC Biopolymers. De naturlige forekomster af tang herhjemme kan dog ikke understøtte en bæredygtig industriel produktion af hydrokollider, og som en konsekvens blev de frit flydende øer af gaffeltang ved Djursland kraftigt reduceret. I dag har firmaet FMC BioPolymer flyttet produktionen af agar til udlandet, og det er ikke længere gaffeltang, der udgør råmaterialet, men varmtvandsarter som Kappaphycus. Det naturlige opvæld af næringsrigt og koldt bundvand ud for Djurslands nordøstkyst indikerer gode vilkår for produktion af tang på Djursland. En udnyttelse af danske marine arealer til dyrkning af tang er i sin vorden, og der findes i dag kun én kommerciel producent i Danmark. Dyrkning af tang gavner havmiljøet, fordi tangen opsamler næringsstoffer i de kystnære og næringsforurenede farvande. Næringsstoffer, der med fordel kan recirkuleres som et værdifuldt fodertilskud eller som gødning på markerne. Produktion og forarbejdning af tang er derfor et fremtidigt vækstområde, der har positiv indflydelse på miljø, den lokale råvareforsyning samt etablering af lokale arbejdspladser. Med henblik på at hjælpe virksomheder til en bæredygtig udnyttelse af Danmarks kystressource analyseres i denne rapport bæredygtighedskrav inden for dyrkning og anvendelse af tang, og forskellige markedssegmenter identificeres. Følgende afsnit er en prioriteret gennemgang af faglitteraturens estimater for udbytte af tang. Formålet er at synliggøre forretningspotentialer. Ligeledes er formålet at synliggøre, at farvandet omkring Djursland kan danne grundlag for en høj produktion af biomasse per hektar. Det er vigtigt, da netop udbytte per hektar og dermed biomassens pris er afgørende for de kommercielt lovende anvendelser af biomassen. Side 5

6 Om alger Alger er en fælles betegnelse for makroskopiske alger det vi i daglig tale kalder tang - og mikroskopiske alger Tang inddeles i tre hovedgrupper: Brunalger, grønalger og rødalger Både tang og de mikroskopiske alger laver fotosyntese ligesom planterne på landjorden Alger fungerer som biologiske rensningsanlæg, der reducerer mængden af CO 2 i atmosfæren og mængden af kvælstof og fosfor i vandmiljøet, når de vokser Der findes mere end 300 forskellige arter af tang i Danmark og arter på verdensplan. Alger indeholder en række essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler I Tabel 1 ses et udsnit af faglitteraturens estimater for udbytte per hektar for brunalgen Saccharina latissima (sukkertang). Sukkertang er valgt, fordi denne art dominerer inden for de eksisterende danske kommercielle aktiviteter. Troværdige estimater af biomasseudbytte per hektar, og dermed indikation af pris per produceret vægtenhed, er nødvendige for at afgøre rentabiliteten af en given investering i produktion og forarbejdning af tang. Litteraturens angivelser af udbytte for sukkertang følger dog den generelle trend inden for faglitteraturens angivelser af udbytte, hvor teoretiske beregninger fører til vidt forskellige bud på biomasseudbytte per hektar, som det fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Et udsnit af faglitteraturens biomasseudbytter specifikt for sukkertang. Tangart Tangart Vækstperiode Land/område Ton tørvægt per/ha/år Kilde i måneder Saccharina latissima 6 Indre danske farvande 21 (B) Birkeland 2009 Saccharina latissima 5 Nordsøen (Helgoland) 22 (A) Buch og Buckholz (2004) Saccharina latissima 5 Nordsøen (Helgoland) (A) Buch WSA, 2009 Saccharina latissima Ikke angivet Nordsøen (Holland) (E) Reith et al (2005) Saccharina latissima Ikke angivet Irland 20 (C) Bruton et al (2009) Saccharina latissima 4,5 Norge (Nordkysten) Hånda (2009)* Brunalge tangskov Årlig Norge 60 (D) Hånda (2009) *Refereret til som upubliceret. A: Produktion er ekstrapoleret på baggrund af data fra dyrkningsforsøg. B: Udbyttedata er ekstrapoleret på baggrund af eksperimentel dyrkning i nærheden af et havørredhavbrug. Data fra eksperimentel dyrkning blev anvendt til kalibrering af en matematisk model for udbytte pr ha. C: Estimatet for produktion er estimeret på baggrund af andre datakilder. D: De 60 ton tørvægt er omregnet fra 400 ton vådvægt, med et antaget tørstofindhold på 15 %. De 400 ton vådvægt repræsenterer et estimatet af en vildt voksende årlig produktion per hektar langs Norges vestkyst. E:Estimatet for produktion er estimeret på baggrund af andre datakilder. Ved estimering af udbytte per hektar kalkuleres med et teoretisk scenarium, hvor der dyrkes rød-/brun-/grønalger på forskellige dybder, men på samme areal. Side 6

7 Tabel 1 viser, at det generelt er problematisk at vurdere potentialet for en lokal produktion af tang på baggrund af referencer i faglitteraturen. De forskellige data er baseret på forsøg i mindre skala med forskellige dyrknings- metoder og perioder og på forskellige lokaliteter med bl.a. varierende lys, strøm og vandkemiske forhold. Marine aealer kan være lige så forskellige som fx sand- og lerjord på land, og derfor afhænger udbytte per hektar også i havet af dyrkningspotentialet på de respektive marine arealer. Desuden er spørgsmål omkring vejrbetingede udfordringer, høstmetoder og dyrkningskonstruktioners rentabilitet (og holdbarhed) mangelfuldt belyst. Faglitteraturens estimerede udbytte inkluderer således sjældent forbehold for dyrkningskonstruktioners praktiske begrænsninger. I Reith et al (2005) er biomasseproduktionen tænkt etableret i synergi med offshore havmølleparker ud for Hollands kyst, og selv om potentialet ved udnyttelse af havmøllefundamenter til fastgørelse af tangdyrkningsliner er interessant, er det endnu ikke kommercielt afprøvet. Det angivne biomasseudbytte på 50 tons tørvægt per hektar per år er desuden baseret på et dyrkningssystem af grønne, brune og røde alger i 3 forskellige dybder inden for samme areal, som ikke er afprøvet kommercielt. Estimering af udbytte på baggrund af naturligt forekommende populationer af tang er også problematisk, da vækstforholdene for hhv. naturlige populationer og tang dyrket på liner er meget forskellige. Flerårige og veletablerede populationer af tang vil fx - i modsætning til unge tangplanter udsat på dyrkningsliner - have en stor biomasse fra starten af vækstsæsonen og derfor være i stand til at udnytte en procentmæssig større andel af sollyset til fotosyntese. Naturlige populationer af tang i Danmark vil udelukkende understøtte nicheanvendelser med meget små krav om biomasse, eksempelvis fødevareformål (Hertz et al, 2010). De naturlige populationer kan ikke bære en egentlig industriel udnyttelse. Det er kun en begrænset del af de danske, kystnære farvande, der er dækket af tangskove, af den simple grund, at tang kræver et fast underlag at sætte sig fast på. Det er fx klipper eller sten, som man i Danmark fortrinsvist finder på de fredede stenrev, hvor høst ikke er tilladt. 2. Kommercielle udbyttedata Som beskrevet, er anvendelse af faglitteraturens estimerede udbyttedata i en forretningsplan problematisk af flere årsager. Men omvendt findes der pt. heller ingen kommercielle, troværdige estimater af udbytte eller pris på dansk produceret tang, og spørgsmål om forsyningssikkerhed er tilsvarende ubesvaret. Verificerede, kommercielle erfaringer og udbyttedata fra danske farvande bør i højere grad underbygge forretningsplaner i kommende demonstrationsprojekter, der skal udbygge vores viden om produktion og anvendelse af dansk produceret algebiomasse. Kommercielle data gør det muligt at estimere forsyningssikkerhed, kvalitet og pris over en hel produktionscyklus og derved at inkludere sådanne grundlæggende oplysninger i en forretningsplan. Side 7

8 Det Horsens baserede firma Seaweed Seed Supply A/S er den kommercielle aktør, der i en dansk/europæisk kontekst er længst fremme i udvikling af dyrkningsliner og indsamling af udbyttedata fra de jyske østvendte kyster. Tabel 2 nedenfor er en grov indikation af Seaweed Seed Supplys udbytte, der ligger væsentligt under estimater fra faglitteraturen. Tabel 2: Tabellen er konstrueret med baggrund i data fra Hansen (2011) og angiver 6 udbyttescenarier, der alle er baseret på Seaweed Seed Supplys dyrkningserfaringer. Tørvægt er sat til 18 %, mens oversomring refererer til, at afgrøden forbliver i vandet sommeren over. Scenarierne 1 og 2 repræsenterer de 2 produktionsscenarier, som Seaweed Seed Supply i dag har indrettet produktionen efter. Udbyttet per år angives i parentes, mens estimater uden for parentes altså er udtryk for en 2-årig produktionscyklus. Udbyttescenarier Placering af dyrkningsliner Gennemsnitlig vækstperiode (angivet i måneder) Høst Gennemsnit for udbytte per meter line i kg vådvægt Gennemsnit for udbytte per langline i ton vådvægt Gennemsnit for udbytte per hektar i ton vådvægt Gennemsnit for udbytte per hektar i ton tørvægt Scenarie 1 Sep.-nov. 6 Marts 5 4,2 16,7 3,0 Scenarie 2 Dec.-feb. 15 (oversomring) Marts 12 (6,0) 10 (5,0) 40 (20,0) 7,2 (3,6) Scenarie 3 Sep.-jan. 18 (oversomring) Marts 13 (6,5) 10,8 (5,4) 43,3 (21,7) 7,8 (3,9) Scenarie 4 Sep.-jan. 21 (oversomring) Juni - august 17,55 (8,8) 14,6 (7,3) 58,5 (29,2) 10,5 (5,3) Scenarie 5 Sep.-jan. 18 (oversomring) Marts 26 (13,0) 21,7 (10,8) 86,7 (43,3) 15,6 (7,8) Scenarie 6 Sep.-jan. 21 (oversomring) Juni - august 35,1 (17,5) 29,2 (14,6) 117,0 (58,5) 21 (10,5) Data præsenteret i tabel 2 indikerer desuden, at udbyttet påvirkes af den valgte vækstperiode, fordi tangens optag af næringsstoffer, næringsstoflagring samt vækst, er sæsonbestemt og bl.a. afhænger af årstidsvariationer i vandets koncentration af næringsstof og konkurrencen om næringsstoffer med mikroalger. I sommerperioden investeres fotosynteseprodukterne fx i reproduktion samt oplagring af kulhydraterne laminarin og mannitol fremfor egentlig biomassetilvækst. Mellem marts og august består biomassetilvæksten derfor primært af kulhydrater, og på figur 2 ses hvorledes sukkertangens indholdskomponenter varierer afhængig af, om man høster i marts eller august. Side 8

9 Indholdskomponenter (august) Indholdskomponenter (marts) Mineraler (23%) Proteiner (6%) Laminarin (21%) Mannitol (18%) Alginsyre (14%) Andre indholdsstoffer (18%) Mineraler (44%) Proteiner 13%) Laminarin (1%) Mannitol (7%) Alginsyre (20%) Andre indholdsstoffer (15%) Figur 2: Viser hvordan sukkertangs relative indhold af bl.a. alginater, proteiner og kulhydraterne mannitol og laminarin varierer med årstiden. Grundet mangel på repræsentative dataserier for sæsonvariation i sukkertangs kemiske komponenter i danske farvande er det valgt at tage udgangspunkt i data indsamlet af Black (1950). De angivne udbyttescenarier 1-4 i tabel 2 er alle påhæftet en vis usikkerhed, da produktionen kun har foregået i få år. Scenarierne 5 og 6 skal ses som et forsøg på at estimere produktionens forventede udvikling over tid. De kommercielt baserede udbyttedata og produktionsestimater bør valideres fx i storskala forsknings- og udviklingsprojekter omfattende analyser af bl.a. vandkemiske karakteristika, sæsonvariation i indholdsstoffer samt avlsselektion. En kontinuerlig opkvalificering af vores viden er nødvendig for på sigt at realisere de angivne udbyttescenarier 5 og 6 og dermed øge produktionens rentabilitet. Biomassens produktionspris er afgørende, idet algebiomassen til mange anvendelser konkurrerer med andre grønne biomasser. 3. Djursland Ikke alle danske farvande er lige velegnede til dyrkning af tang. Figur 3 viser hvilke arealer i de indre danske farvande, der præges af opvæld (upwelling) i sommerhalvåret. Opvæld er hvor bundvand (der ofte er koldt, salt- og næringsrigt) strømmer op mod overfladen. Det næringsrige bundvand kan øge produktionen af tang i vinterhalvåret og forlænge produktionssæsonen over sommermånederne, hvor tangen normalt vil være næringsbegrænset. På figur 3 ses den akkumulerede opadrettede transport af bundvand over skillefladen fra 1. april 30. september. De grønne områder er områder med stor tilførsel af bundvand - og dermed næringsstoffer - til de øverste dele af vandmassen, hvor der er nok sollys til at tang kan vokse. Side 9

10 Figur 3: Kortet viser de områder i indre danske farvande, der præges af opvæld af koldt, næringsrigt bundvand. Den grønne farve indikerer opvæld, hvor der fx ved i perioden fra april-september langs Djursland østkyst er en opadrettet transport >= 2000 m, svarende til en tilførsel på g DIN/m2 til overfladelaget (figuren er fremstillet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI)). Mens figur 3 giver en indikation af generelt opvæld for de indre danske farvande, så findes der ved Fyns Hoved, Samsø, Langeland, Djursland og Langelandsbælt også kystopvæld, som vist på figur 4. Ved kystopvæld strømmer yderligere koldt, salt- og næringsholdigt bundvand til overfladelaget. Opvæld af koldt bundvand sænker således vandtemperaturen, hvilket er en yderligere fordel, da høje vandtemperaturer (>19 ) kan være en begrænsende faktor for sukkertang (Moy et al, 2008) (Birkeland 2009). Side 10

11 Figur 4: Kortet viser områder i indre danske farvande, der præges af kystopvæld af koldt, salt- og næringsrigt bundvand. Nederst til højre angives den vertikale opdrift i m/s (figuren er fremstillet ved Dansk Hydraulisk Institut (DHI). Grenå havn ligger strategisk godt placeret med et opvældsområde ved Djurslands nordøstlige kyststrækning. Området er derfor attraktivt ud fra et kommercielt perspektiv, da netop temperatur og saltholdighed forventes at være mere stabile, og næringsmangel i mindre grad vil influere negativt på udbytte i større tangmarker. Det forventes derfor at være muligt at realisere en høj produktion af biomasse per hektar, da det kombinerede opvæld nordøst for Grenå svarer til en potentiel merproduktion på 8-12 ton tørvægt pr ha (i henhold til personlig korrespondance med Mads Birkeland (DHI). Det skal påpeges, at en teoretisk merproduktion er baseret på en antagelse om, at al næring optages af den dyrkede tang. Som beskrevet er der sæsonvariationer i sukkertangens optag og lagring af næringsstoffer og samtidig konkurrerer tangen særligt i sommerperioden om næringsstofferne med planktonalger. Det er derfor ikke sandsynligt at selv tætte populationer af eksempelvis sukkertang vil kunne optage al næring fra en opvældskilde over sommerperioden. Tætheden af tang inden for tangmarken vil endvidere delvist begrænses af dyrkningskonstruktioner og praktiske udfordringer i relation til den daglige drift. Side 11

12 4. Grenå havn 4.1. Kommercielle aktører på Grenå havn En væsentlig produktion af tang på Djursland kræver, at potentielle synergier mellem Grenå Havns nuværende og kommende infrastruktur samt de dyrkningsmæssige betingelser i de tilgrænsende marine områder udnyttes optimalt. Grenå Havn udvidede i 2010 med 30 hektar nyt havneareal, som pt. benyttes af Dong Energy og Siemens i forbindelse med etablering af Anholt Havmøllepark, mens udviklingsfirmaet DBH Technology (A/S) planlægger etablering af et bioraffineringsanlæg på dele af det nye areal Havnens øvrige infrastruktur Med de udvidede havnefaciliteter er Grenå havn en moderne industri- og trafikhavn. En stor del af det gods, der bliver håndteret på havnen kommer som dry and wet bulk, og havnen har derfor stor erfaring med håndtering af alle former for vådprodukter samt håndtering af større mængder. Med kajnære havnearealer og store landarealer med muligheder for oplagring, er der endvidere gode vilkår for etablering af nye virksomheder, der sigter på produktion af tang og lagerstabilisering af biomasse med et højt vandindhold. Hertil råder havnen over et tankanlæg med 26 tanke i størrelsesordenen kubikmeter. Den eksisterende infrastruktur inkluderer endvidere effektiv overførsel af flydende produkter fra kaj til tankanlæg via indlagte rørledninger. Såfremt biomassen planlægges tørret eller på anden vis forarbejdet umiddelbart efter anløb til kaj råder havnen over pakhuse i størrelserne m2, og havnen forventer at modtage rigelige forsyninger af overskudsvarme fra det planlagte bioraffineringsanlæg. Der er derfor gode vilkår for kommercielle aktører, der ønsker at satse på en produktion i forbindelse med eksisterende havnefaciliteter. Vigtigt er ligeledes at påpege, at havnen nyder opbakning fra såvel brugere og kunder samt lokal- og regionalpolitikere. Med en vanddybde på op til 11 meter forventes Grenå havn således at være en væsentlig, lokal drivkraft for Djurslands erhvervsudvikling med modtagelse og afskibning af gods af alle former. Havnens fremtidige rolle for den lokale erhvervsudvikling bekræftes gennem trafikforliget fra juni 2012, hvor det blev vedtaget at etablere en ny letbane mellem Aarhus og Grenå havn, med væsentligt forbedrede pendlermuligheder til følge. Der etableres ligeledes en ny omfartsvej til havnen, hvilket muliggør en væsentlig udvidelse af skibs- og godstrafikken. Side 12

13 5.Igangværende danske aktiviteter relateret til dyrkning og/eller anvendelse af tang Nedenfor redegøres for et udsnit af relevante, igangværende forsknings- og demonstrationsprojekter. Formålet er at vise de indsatsområder, som der i dag er allokeret midler til, samt at synliggøre projekternes værdi i en erhvervsmæssig kontekst. Yderligere vil et overblik over projekterne medvirke til at konkretisere hvilke nye forsknings- og demonstrationsprojekter, der vil have størst sandsynlighed for at opnå midler fra eksempelvis Grønt Udviklings- og Demonstrations Programmet Macro Algae Biorefinery 3 (MAB 3) Macro Algae Biorefinery 3 (MAB 3) projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (DSF) med 20,4 millioner kroner ud af et totalbudget på 24 millioner kroner. Projektet startede 1. marts 2012 og slutter i Projektets formål er at bidrage til udviklingen af en bæredygtig dansk produktion af brunalgerne Saccharina lattisima (sukkertang) og Laminaria digitata (fingertang). Den producerede biomasse skal omdannes til to energibærere bioethanol og biogas mens det proteinrige restprodukt rigt på essentielle aminosyrer skal anvendes til fiskefoder. Projektet evaluerer produktionskædens bæredygtighed ud fra gældende Life Cycle Analysis (LCA) standarder, og udarbejder en forretningsplan for etablering af et demonstrations dyrknings- og bioraffineringsanlæg. Projektets resultater forventes at være: Udvikling af dyrknings- og høstteknologier Optimering af forarbejdningsteknikker med henblik på reduktion af vand i biomassen, samt tørring og lagerstabilisering af biomasse Udvikling og optimering af enzymatiske forarbejdningsteknikker med henblik på konvertering til monomere sukkerarter og dernæst alkohol Udvikling af en ny fermenteringsproces for konvertering af sukrer til to energibærere: bioethanol og biogas En produktion af essentielle aminosyrer fra ikke-fermenterede sukrer Udvikling og test af fiskefoder, hvor restprodukter fra energiproduktionen og produktionen af essentielle aminosyrer indgår Et studie af bæredygtighed og økonomisk implementerbarhed af hele produktionskæden. Udvikling af en forretningsplan for næste fase Projektdeltagerne er Teknologisk Institut (Koordinator), Aarhus Universitet (Bioscience og Miljøvidenskab), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Miljø, Kemi og Aqua (Dansk Skaldyrcenter)), Orbicon, DONG, Aller-Aqua, Vitalys, Dangrønt, Sienna Universitet, National University of Ireland, Galway (NUIG), Hamborg Universitet og Novozymes (deltager som associeret partner, leverer enzymer og deltager i advisory board). Side 13

14 5.2. Projektet KOMBI-Opdræt Projektet KOMBI-Opdræt er støttet af Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram med ca. 8,9 millioner kroner og fokuserer på kombinationsopdræt af havbrugsfisk, muslinger og tang til foder og konsum. Projektet startede i december 2011 og slutter i april Der sigtes på at demonstrere metoder til både miljømæssig og økonomisk bæredygtig storskala produktion af muslinger og tang ved Horsens Fjord. Eftersom det forventes at akvakulturproduktionen stiger kraftigt i de kommende år, er produktionen af tang og muslinger målrettet en opsamling/udnyttelse af den fosfor og kvælstof, der tabes ved produktionen af havbrugsfisk. For at skabe værdi fra tang og muslinger undersøges den biologiske værdi af denne biomasse til bl.a. fiskefoder, med henblik på at føre det tabte kvælstof og fosfor tilbage til fiskene i form af bæredygtigt foder. Projektets resultater forventes at være: Udvikling af driftsmetoder for kombinationsopdræt (Multi Trophic Aquaculture) Optimering af produktion af så-liner til muslinger Forædling af sukkertang samt optimering af dyrkning og høsttidspunkt Analyse af potentialet af tang og muslinger som råvarer for foderindustrien og konsum Projektdeltagerne er: Hjarnø Havbrug, Dansk Akvakultur, Orbicon, Seaweed Supply, DTU Miljø, TripleNine 999 og Dansk Hydraulisk Institut Fiskeriprojekt Maritimt Knudepunkt Storebælt 2010 Fiskeriprojekt Maritimt Knudepunkt Storebælt tager udgangspunkt i Slagelse Kommune, der ønsker at udvikle nye forretningsmuligheder gennem innovativ ibrugtagning af kystlinjen. Projektet skal afdække mulighederne for opdræt af blåmuslinger, hjertemuslinger og tang i farvandene omkring Agersø, Omø og Bisserup. Formålet er at undersøge dyrkningsmetoder samt at producere nye typer af fødevarer fra havet, der planlægges solgt og markedsført til restauranter, fødevareproducenter og i detailhandlen. Herunder også sukkertang, der som tidligere beskrevet er velegnet til akvakultur. Tangdelen af projektet er opbygget omkring tre hovedelementer: Landbaseret produktion af hjertemuslingespat og andre højværdi-skaldyr Produktion af tangsporeliner Videreudvikling, tørring, røgning og forarbejdning af havfrisk tang Side 14

15 5.4. Havtang til efterpolering af spildevand Her ønsker Fredericia Spildevand at undersøge, om man kan opsamle nogle af de næringsstoffer, der udledes med det færdigbehandlede spildevand, og føre dem tilbage til gavn på landjorden. Projektet involverer dyrkning af brunalgerne sukkertang og fingertang på mini-dyrkningsanlæg tæt på Fredericia Spildevands havledning. Det testes, hvor godt disse brunalger optager den overskydende næring fra spildevandet netop i det strømfyldte Lillebælt. Hypotesen bag projektet er, at tangen optager CO 2 og næringsstoffer. Derved reduceres udledningerne og miljøet skånes. Biomassen kan øge produktionen af biogas i recipienten, og samtidig vil mineralerne og de langsomt nedbrydelige sukkerstoffer i tangresterne forbedre gødningskvaliteten i det slam, der udgør restproduktet fra biogasproduktionen. Projektet er finansieret af Vandsektorens Teknologifond og den samlede liste af projektdeltagere er: Fredericia Spildvand, Dong Energy, Aarhus Universitet og BIRR Aps BioWalk4Biofuel projektet Projektets formål er at udnytte røggas og næringgsrigt spildevand til produktion af alger. Algerne skal anvendes til produktion af biogas of jordforbedringsmiddel. Projektet er finansieret af EU s 7 rammeprogram (EU FP7) med projektdeltagere fra: Aarhus Universitet, Teknologisk Institut samt en række internationale partnere Alger til biogas Projektet Alger til biogas er finansieret af Region Midtjyllands Vækstforum. I projektet indgår etablering af et algedyrkningsanlæg, der skal danne udgangspunkt for en optimering af produktionskæden lige fra dyrkning af de bedst egnede alger til optimering af energiproduktion på basis af alger i tilknytning til biogasanlægget i Foulum. I projektet indgår endvidere opstilling af et scenarie for storskala dyrkning af alger. Med sin støtte til projektet ønsker Vækstforum at bidrage til: Udvikling og implementering af nye teknologier til energiproduktion fra alger Scenarie for algedyrkning i storskala Facilitering af videndeling mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og GTS-institutter Netværk af nationale og internationale virksomheder og forskningsmiljøer forankres i regionen Side 15

16 Projektet kan bidrage til udvikling af et stærkt netværk af nationale og internationale virksomheder, og at forskningsmiljøer forankres i regionen. Dette vil kunne give Region Midtjylland en frontposition i udvikling af energi- og miljøteknologi baseret på et fremtidigt forretningsområde inden for anvendelse af alger til energi. Alger til biogas projektet er finansieret af Region Midtjyllands Vækstforum med projektdeltagere fra: Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Havets Hus, Kattegatcentret samt Dong Energy (Renescience) Nordic Algae Network Det nordiske algenetværk er startet af Teknologisk Institut i samarbejde med Havets Hus og en række andre projektpartnere i Danmark, Norge, Sverige og Island. Formålet med netværket er at øge nordisk videndeling og samarbejde og styrke deltagernes muligheder for en kommerciel udnyttelse af alger til bl.a. energiformål og højværdiprodukter. Læs mere om netværket og download nyhedsbreve via linket: Nye ingredienser og grøn energi med bæredygtig oprensningsteknologi Projektet er finansieret af Forsknings og Innovationsstyrelsen og skal over de kommende år optimere dyrkningen af tang i AlgeCenter Danmarks dyrkningsanlæg på Grenå Havn. Målet er at opnå et højere indhold af værdifulde stoffer som naturlige farvestoffer, antioxidanter og proteiner. Desuden er målet at udvikle og demonstrere en ny teknologi, der kan udvinde værdifulde og naturlige ingredienser af restprodukter og sikre, at de endelige restprodukter kan anvendes til produktion af grøn energi. Den nye teknologi gør brug af en ny type membraner baseret på aquaporiner, som er de samme proteiner, der er ansvarlige for transporten af vand i biologiske celler. Disse membraner kombineres med en ny oprensningsteknologi, der i stor målestok kan frasortere de værdifulde indholdsstoffer fra restprodukterne. I dyrkningsanlægget på Grenå Havn skal forskere fra Aarhus Universitet optimere makroalgernes produktion af de værdifulde stoffer ved hjælp af lys og tilførsel af næringsstoffer i optimale mængder og sammensætning. Algerne bliver høstet og transporteret til Syddansk Universitet, der i udviklingsarbejdet skal stå for udvinding af antioxidanter og farvestoffer. Algeresterne skal derefter udnyttes i en energiproduktion. Projektet er finansieret af Forsknings og Innovationsstyrelsen og er et innovationskonsortium med deltagelse af: Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, DTU og en række erhvervspartnere. Side 16

17 5.9. Specialeprojekt: egnede dyrkningsområder I dette speciale udført at Teis Boderskov fra Aarhus universitet identificeres egnede områder til dyrkning af tangarterne S. latissima og L. digitata. Specialet omfatter 3 komponenter: vækstforsøg i åbent vand, forsøg vedrørende næringsoptag i pilot-skala, GIS baseret analyse af vækstforhold i danske farvande. Ved at integrere de 3 komponenter identificeres særligt egnede dyrkningsområder og områder uegnet til dyrkning. Dette er relevant for nye virksomheder, når de skal ansøge om dyrkningsområder, og et vigtigt værktøj for politikere og andre beslutningstagere, når nye tiltag på området skal vurderes/iværksættes. Hør mere om Teis Boderskovs speciale her: Specialeprojekt: makroalger og bioremediering Danske farvande kan få forbedret vandkvalitet ved at udnytte store og hurtigvoksende brunalger, som er hjemmehørende i Danmark. Disse brunalger vil med deres hurtige vækst kunne oprense meget af den næringsbelastning, som stammer fra spildevand, land-, og akvakultur. I dette speciale udført af Peter Schmedes fra Aarhus Universitet, dyrkes to arter af brunalger på mini-dyrkningsanlæg i en næringsgradient ved Fredericia Spildevands havledning og bioremedieringskapaciteten vurderes. I laboratorieforsøg undersøges makroalgernes optag af kvælstof og udskillelse under relevante, abiotiske forhold. Hør mere om Peter Schmedes speciale her: PhD projekt: dyrkning af sukkertang og fingertang og anvendelse af biomassen til fiskefoder og bioenergi Det overordnede formål med dette PhD projekt er at etablere viden omkring grundlaget for dyrkning af sukkertang og fingertang i indre danske farvande med henblik på at konvertere biomassen til fiskefoder og bioenergi. Der arbejdes bl.a. med at optimere biomassens kvalitet til disse formål ved at klarlægge sæsonmæssige og geografiske variationer i algernes vækst og biokemiske sammensætning. Yderligere undersøges den genetiske variation af de to arter i indre danske farvande for at estimere potentialet for biomasseoptimering vha. selektion af evt. særligt egnede økotyper. Desuden undersøges algernes bioremedieringspotentiale samt mulighederne for at optimere forskellige dyrkningsteknikker. PhD projektet udarbejdes af Mette Nielsen fra Aarhus Universitet som led i projektet MacroAlgae Biorefinery3 (MAB3). Side 17

18 5.12. Specialeprojekt: Optimale produktionsområder for sukkertang og søl Projektet er et specialeprojekt af Urd S. Grandorf fra Roskilde Universitet, der strækker sig fra august 2012 februar Det primære fokus er selektion af optimale lokaliteter til produktion af sukkertang og rødalgen søl (Palmaria palmata), og herunder indsamling af data for tangens vækst i områder med hhv. lav og høj saltholdighed samt varierende tilstrømning af næringsstoffer. De to tangarter dyrkes i dybderne 3 og 6 meter ved lokaliteterne Limfjorden, Horsens Fjord, Fredericia, Fåborg, Agersø og Bisserup. Specialet skal bidrage med ny viden i forhold til muligheden for etablering af større produktioner af biomasse i specielt de sydlige indre danske farvande Havets Hus erhvervsnetværk Havets Hus startede i 2011 et erhvervsnetværk med deltagelse af en række virksomheder (bl.a. Tulip, Dupont, Blue Food Aps, Biomar, Hveiti A/S, Biosynergi A/S, Grynt A/S, Cavi-art, Fermentation Experts, DBH Technology (A/S) og Maximus), der alle enten allerede bruger, eller gerne vil bruge alger i forbindelse med deres produktion, samt forskere/konsulenter fra AU, SDU, DTU, Teknologisk Institut, Agrotech, AgroBusinessPark, Orbicon og Green Center. Formålet med netværket er at samarbejde og udveksle viden omkring produktion og anvendelse af alger. Erhvervsnetværket giver udtryk for, at forskning og demonstration målrettet specifikke anvendelser af blå biomasse i form af tang skal kvalificeres ved etablering af en egentlig dansk storskala produktion af tang. Produktionen herfra kan målrettes større markedssegmenter såvel som nicheproduktioner. Der er således inden for netværket konsensus om, at den primære hindring ift. at realisere anvendelsesmuligheder af dansk produceret tang, netop er manglen på og råvarens tilgængelighed, og deraf også mangel på viden om kvalitet og pris på dansk produceret tang Tangnetværket Tangnetværket samler folk, der arbejder med eller har interesse i tang og har ca. 240 medlemmer (2012). Medlemmerne er alt lige fra privatpersoner til repræsentanter fra små virksomheder, industrien, universiteter og organisationer. Netværkets formål er at fremme produktion, anvendelse, formidling og viden om tang og at styrke samarbejde og videndeling på tværs af aktører bl.a. ved at afholde møder, temadage og udsende nyhedsbreve. Tangnetværket administreres af Susan Løvstad Holdt, Postdoc ved DTU Miljø. Læs mere om tangnetværket på: Side 18

19 5.15. Småøernes Fødevarenetværk Småøernes fødevarenetværk består af fødevareproducenter rundt omkring på de danske småøer, der har dannet en forening for bedre at kunne nå ud til den danske befolkning med deres produkter. Målet er at gøre ø-specialiteter kendte og efterspurgte over hele landet for derved at fremme udviklingen på de danske småøer og samtidig sikre bedre leve- og produktionsvilkår for ø-producenterne. Der satses inden for småøernes fødevarenetværk bl.a. på en produktion af sukkertang, der skal sælges som konsumprodukter eller forarbejdes til eksempelvis tangsherry eller andre nicheprodukter. 6. Udfordringer for den danske/europæiske tangsektor Figur 5 illustrerer værdikæden fra vand til marked samt den generelle udfordring, som den danske/europæiske tangsektor i dag står overfor. Udfordringen er bl.a. at fremme produktion af tang for på sigt at tiltrække investeringer, der kan sikre en optimal udnyttelse af tangen via forarbejdning af biomassen til flere forskellige slutprodukter. Produkter fra en storskala produktion af tang vil indledningsvist skulle vinde indpas på markedet i konkurrence med eksisterende grønne biomasser samt andre højværdiproteinkilder, hvorfor der er behov for dokumentation af anvendelser inden for fx landbrugssektoren. Netop dette konkurrenceforhold nødvendiggør etablering af en storskala produktion af tang, hvor selektion af bedst egnede dyrkningsarealer, udvikling af teknologier til effektiv storskala produktion, høst, lagring og forarbejdning skal muliggøre introduktion af bl.a. tangmel som et konkurrencedygtigt alternativ til andre foderkilder. Sekundært forventes biomassen at kunne anvendes til bl.a. højværdi fødevarer samt som input i en produktion af kosmetik og medicinalprodukter. Dette kræver dog en øget grad af produktudvikling samt en målrettet markedsføring mod nye markedssegmenter. Viden om pris, kvalitet og forsyningssikkerhed Viden om pris samt tilrådeværende biomasse til test af lønsomme forarbejdningsteknologier Slutprodukter til test via produktionsforsøg og markedsanalyser Dyrkning/produktion Høst Forarbejdning / ekstration mhp. udvinding af slutprodukter Transport/ logistik Marked Figur 5: Figuren viser, at en dansk storskala tangproduktion er en forudsætning for at skaffe nye midler til test af ressourceeffektive forarbejdningsteknikker samt tests og markedsanalyser af de færdige produkter. Side 19

20 7. Markedsbeskrivelse Det er vigtigt at være bevidst om markedsmuligheder og konkurrencevilkår, såfremt en dansk storskala tangproduktion skal kunne konkurrere og vinde indpas på markedet. I en beskrivelse af markedet for salg af tangprodukter er det relevant at fokusere på den globale produktion og det etablerede marked for salg af tang til forskellige formål. Relevansen af en sådan beskrivelse består først og fremmest i at placere produkter fra en kommende dansk storskala tangproduktion i en global kontekst med henblik på at indsnævre hvilke produkter, der med fordel kan satses på fra dansk/europæisk side. Det påpeges i denne sammenhæng, at produktudvikling, hvor virksomheden er den drivende kraft, er afgørende for succes. Forskning og udvikling inden for de 6 indsatsområder skal dog sikre, at al nødvendig dokumentation tilvejebringes, mens samspillet mellem forsker og virksomhed skal medvirke til en høj grad af innovation og dermed konkurrencedygtighed. Sidst i afsnittet diskuteres etiske aspekter forbundet med udnyttelse af dansk produceret tang. Dette er vigtigt, da politiske tilkendegivelser om anvendelse af biomassen til eksempelvis energiformål i fremtiden forventes at indvirke på produktionens rammevilkår, der igen indvirker på produktionens rentabilitet. Et politisk defineret marked er dog per definition usikkert. Uafhængigt af politiske præferencer for anvendelser af tang argumenteres der derfor for, at nye projekter bibeholder et bredt fokus på økonomisk såvel som miljømæssig bæredygtighed ved udarbejdelse af forretningsplaner Det globale marked I henhold til FAO (2012) blev der i 2010 globalt produceret 19 millioner tons tang (vådvægt), hvoraf 95,5 % eller ca. 18,1 millioner tons stammede fra akvakulturproduktion i Asien (dvs. høstet fra dyrkningskonstruktioner i marine områder) med en anslået markedsværdi på 5,7 mia. USD (bemærk at FAO tal for den globale produktion er fra FAO påregner en global årlig vækst i produktionen på 7,7 %, hvorfor den globale biomasseproduktion i 2012 estimeres til ca. 22 millioner tons). Dette står i kontrast til den globale høst af naturlige tangpopulationer, der i 2010 lå på ca. 0,8 millioner tons. Heraf blev ca tons høstet i Europa - primært i Norge, Frankrig og Irland (TJ Consult, oktober 2011) - mens den resterende mængde blev høstet fra vilde tangpopulationer i Asien. Med ca. 97 % af den samlede globale tangproduktion er Asien altså centrum for den globale råvareforsyning af tang. Figur 6 nedenfor viser den globale akvakulturproduktion af tang på landebasis samt produktionens fordeling på tangarter. Brunalger udgør hovedparten af høsten med Kina som den dominerende producent. Kun 1 % produceres uden for Asien. Side 20

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Perspektiver i tang. i Region Midtjylland

Perspektiver i tang. i Region Midtjylland Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland (2010-2013). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Tang dyrkning og forskning i DK

Tang dyrkning og forskning i DK Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet

Læs mere

Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark

Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tang muligheder i Lemvig Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Asien 99.7 % 40 % af den globale akvakultur produktion Figure 3. Globally

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

2010-2013. Alger til Biogas i Region Midtjylland

2010-2013. Alger til Biogas i Region Midtjylland Alger til Biogas i Region Midtjylland 2010-2013 Afrapportering af et forsknings- og demonstrationsprojekt med formålet at sikre en frontposition til Region Midtjylland i udvikling af energi- og miljøteknologi

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Tang i det moderne nordiske køkken

Tang i det moderne nordiske køkken Tang i det moderne nordiske køkken Janet Fríða Johannesen Nordisk konferanse om sjømat og kulturarv Bergen 8. juni 2012 http://nynordiskmad.org/tema/tang-og-tare-til-mat/ Janet Fríða Johannesen. +298 212211.

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Statusrapport for GUDP-projekt

Statusrapport for GUDP-projekt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Statusrapporten indsendes til projektets GUDP-kontaktperson, cc. til GUDP-postkassen på: gudp@naturerhverv.dk. Anfør journalnummer i

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Et medlemskab af SNU koster:

Et medlemskab af SNU koster: Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Man kan melde sig ind i SNU på hjemmesiden www.naturvidenskab.net Kontingentet kan indbetales

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

&Karl Pedersen. Hustrus Industrifond

&Karl Pedersen. Hustrus Industrifond &Karl Pedersen Hustrus Industrifond Karl Pedersen 1910-1980 Magda Karla Pedersen 1912-1985 Blå Bog: Karl Pedersen er født 14. jan. 1910 på Frederiksberg som søn af maskinpasser Johan P. Pedersen og hans

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland

Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland Future Food Innovation Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland Formål At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Algeproduktion til energiformål i Region Midtjylland. - Udviklingsmuligheder og erhvervspotentiale. Notat, august 2009

Algeproduktion til energiformål i Region Midtjylland. - Udviklingsmuligheder og erhvervspotentiale. Notat, august 2009 Algeproduktion til energiformål i Region Midtjylland - Udviklingsmuligheder og erhvervspotentiale 1 Notat, august 2009 1. Indledning Dette notat er udarbejdet af Center for Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere