Forord. Projektets formål er udover vores egen indlæring, at viderebringe resultater og erfaringer som arbejdet med projektet har givet anledning til.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Projektets formål er udover vores egen indlæring, at viderebringe resultater og erfaringer som arbejdet med projektet har givet anledning til."

Transkript

1 1

2 Forord Arbejdet med dette projekt har fundet sted i tidsrummet fra efteråret 87 til august 89. Det foreliggende projekt er udarbejdet fra november 88. Projektet er udfærdiget i forbindelse med et uddannelsesforløb på 2. år af den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på RUC. Vi håber at projektet udover den læreproces det har betydet for os kan bidrage med information for læsere der har interesse for problemområder som vi tager op i projektet. Herved håber vi, at projektet kan finde anvendelse for læsere der har interesse i sammenhænge mellem kapitalistisk produktion og dannelse af forureningsproblemer. I projektet behandler vi udviklingen inden for kemisk industriel produktion i Danmark, og udviklingen af pesticidproduktionen på Kemisk Værk Køge. Vi håber, at studerende og andre der arbejder med eller har interesse i de problemstillinger og elementer som dette projekt omhandler, vil kunne få gavn af læsning af projektet. Projektets formål er udover vores egen indlæring, at viderebringe resultater og erfaringer som arbejdet med projektet har givet anledning til. I projektet arbejder vi dels med en teoretisk tilgangsvinkel der omhandler sammenhænge mellem udviklingen i den kapitalistiske produktion og dannelse af forureningsproblemer og dels med en belysning af udviklingen inden for kemisk produktion og udviklingen på KVK, og projektet henvender sig derfor i første omgang til de læsere der arbejder inden for lignende problemområder eller har umiddelbar interesse i fremstillingen af udviklingen inden for de områder som behandles i projektet. Da forureningsproblemer kan medføre problemer for mennesker og samfund henvender vi os med projektet yderligere til læsere som har en mere almen interesse i miljøforhold. 2

3 I arbejdet med projektet har en del personer bistået med kritik og information. Vi vil således rette tak til P.A. Hansen, der har været vejleder for projektet fra nov. 88. Ligeledes vil rette tak til Hans Rolskov og Bjarne Holm Jensen KVK for, at bidrage med informationer til projektet. Endvidere vil vi sige tak til alle andre der har bidraget til projektet. Med venlig hilsen Niels Moeslund Svendsen og Jan Boisen Hus 7.1 RUC

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forløbsbeskrivelse... s 7 Indledning... s 10 Definition af forurening... s 12 Menneskelig stofveksling... s 13 Problemramme... s 14 Problemformulering... s 14 Kapitel 2 Teoriafsnit: Formål... s 16 Afsnittets opbygning... s 16 Afsnittets metode... s 16 Om teoriafsnittets anden del... s 18 Det kapitalistiske system... s 19 Vare. Værdi... s 19 Penge... s 21 Merværdi... s 21 Produktionsprocessens karakter... s 21 Merværdiproduktionsmetoder... s 23 Kapital i konkurrencen... s 24 Konkurrencen i forhold til branchen... s 24 Konkurrencen i forhold til totalkapitalen... s 24 (Del 2) Økonomisering... s 25 Kapital i almenhed... s 25 Økonomisering med den konstante kapital... s 26 Økonomisering med den flydende konstante kapital... s 26 Økonomisering med c-fix... s 27 Oprids af økonomiseringsformerne... s 27 Kapital i almenhed i dens realitet... s 28 Kapitalens stilling i forhold til konkurrencen... s 28 Konkurrencen i forhold til markedet... s 29 Modifikation af konkurrencebegrebet... s 30 Akkumulationsfaser... s 31 Den ekstensive akkumulationsfase... s 31 Den intensive akkumulationsfase... s 32 Kapital i dens historiske realitet... s 32 Den ekstensive fase... s 32 Den intensive fase... s 33 Overakkumulation... s 34 Diskussion... s 34 Del 3... s 38 Kapital i almenhed... s 38 Kapital i dens realitet... s 39 Diskussion... s 40 4

5 Samfundsmæssige forhold... s 42 Kapitel 3 Metodebeskrivelse... s 44 Kapitel 4 Kemisk Industri: Indledning... s 49 Den kemiske industris historiske baggrund... s 49 Periodiseringer... s 50 Perioden før s 51 Perioden s 52 Perioden s 54 Perioden s 55 Perioden s 56 Perioden efter s 57 Sammenfatning... s 58 Branchedefinitioner... s 60 Afgrænsning ved procesmæssig definition... s 60 Afgrænsning ved anvendelsesmæssig definition... s 61 Anvendelse af formelle opgørelsesstørrelser... s 62 Bruttofaktorindkomsten... s 64 Værditilvækst i procent af produktionsværdien... s 65 Faglige enheder... s 66 Værditilvækst i absolutte størrelser... s 66 Beskæftigelsen... s 68 Undersøgelse i relation til udviklingen i den kemiske industris Akkumulationsgrundlag... s 69 Sammenfatning s 74 Underbrancherne i den kemiske industri... s 76 Sammenfatning kapitel 4... s 79 Kapitel 5 Pesticidbranchen i Danmark... s 82 Statistisk behandling... s 84 Bruttofaktorindkomsten... s 84 Værditilvækst i procent... s 85 Faglige enheder... s 86 Beskæftigelsen... s 87 Udenrigshandel... s 88 Dansk produktion af ukrudtbekæmpelsesmiddel... s 90 Danske producenter... s 91 Omsætning og beskæftigelse... s 92 Markedets forsyning... s 93 Markedets aktører... s 93 Forsyningens fordeling... s 96 5

6 Patentbeskyttelse... s 97 Miljøgodkendelse... s 97 Forbrug... s 98 Mest anvendte bekæmpelsesmidler... s 99 Pesticiders anvendelse... s 99 Alternativer til anvendelse af pesticider... s 100 Sammenfatning... s 101 Begrænsninger ved den markedsmæssige undersøgelse... s 101 Kapitel 6 Indledning og formål... s 103 Præsentation af KVK og plantebeskyttelsesmiddelproduktionen... s 105 Økonomiske forhold... s 106 Periodisering af virksomhedens produktion af plantebeskyttelsesmidler... s 110 Produktionsanlæg og produktionsprocesser... s 112 Produktionen af phenoxysyrer... s 112 Produktionen af Herbaphen... s 116 Periodisering af udledningen fra pb-produktionen... s 120 Spildevand fra pb-produktionen... s 122 Påvirkningen af Køge Bugt... s 124 Køge Bugt... s 125 De af HR. foranstaltede undersøgelser... s 126 Køge Bugts hydrografi og vandskifte... s 127 Plante og dyreliv i Køge Bugt... s 128 Recipienten Køge Bugt... s 129 Sammenfatning kapitel 6... s 132 Kapitel 7 Konklusion... s 134 Appendiks... s 138 Litteraturliste... s 156 6

7 Forløbsbeskrivelse Arbejdet med dette projekt begyndte i Hus 9.1 i efteråret Der var bred interesse i huset omkring miljømæssige problemstillinger. Hustemaet var danske forhold. Ud af en klynge blev der dannet gruppe på 5 personer. Begyndelsesforløbet tog sit udgangspunkt i temadiskussioner omkring sammenhænge mellem kapitalistisk produktion og forureningsproblemer. To indgangsvinkler var drivende kræfter i begyndelsesforløbet, dels at afklare forureningsproblemers indhold, og at få valgt en case der kunne belyse problemstillinger ved kapitalistisk produktion i relation til miljøforhold. Efter at have haft flere sager i betragtning faldt valget på KVK s opstart af herbaphenproduktionen. Der blev brugt en del tid på, at afklare hvilken indgangsvinkel der skulle vælges. Sagens omfang muliggjorde dels belysning af fagforeningernes placering og ageren i relation til miljø og arbejdsmiljøforhold. En anden mulighed i forhold til denne case var belysning af den statslige miljøregulering set i forhold til godkendelsen af herbaphenproduktionen, og en sådan tilgangsvinkel ville samtidig give indsigt i opbygningen af den offentlige miljøadministration. Det endte derfor med, at blive den statslige tilgangsvinkel der valgtes. Samtidig trak forskellige teoretiske overvejelser i den anden ende af projektet. Der var intentioner om, at få belyst mere grundliggende forhold ved den kapitalistiske produktion. Den ene side af disse overvejelser var af kapitallogisk karakter og primært funderet i Ib Larsens fremstilling i "Kapitalakkumulation og miljøbeskyttelse". Den anden del var arbejde med utopier og mulige løsningsmodeller for forureningsproblemer. Den del af udviklingen var primært forankret i læsning af Andre Gorz "Økologi og Frihed". Meningen med utopiarbejdet var, at det skulle føre til perspektivering og diskussion af mulige alternativer i forhold til en samfundsmæssig anderledes naturanvendelse. Karakteristisk for arbejdet i gruppen var stadige besværligheder med afklaring af problemstillingen, og det vidtfavnende projekt endte med, at gruppen valgte, at stoppe projektarbejdet ca. en uge før projektafleveringsfristen ved sommereksamen af gruppens 5 medlemmer valgte, at forlade gruppen "og søge andre græsgange" I samråd med en af husets vejledere besluttede de 3 resterende gruppemedlemmer, at føre projektarbejdet videre. Det blev ligeledes ved denne lejlighed bestemt, at det centrale udgangspunkt for projektet ikke længere skulle tages i den statslige miljøregulering, men at projektets udgangspunkt skulle være at undersøge forhold ved produktionen, idet arbejdet med casen i den sidste fase inden projektets nedkøring havde rettet sig imod bestemmelse af KVK s herbaphenproduktion, ligesom teoriafsnittet efterhånden havde taget en lignede drejning. 2 af de 3 tilbageblevne gruppemedlemmer begyndte på hver deres overbygningsuddannelse hhv. historie og HA. Med gruppens opløsning i sommeren 1988 var projektet for alvor stillet i bero. I løbet af oktober 88 besluttede 1 af de 3 resterende gruppemedlemmer sig for, at søge orlov og trak sig hermed ud af projektarbejdet. 7

8 Vi to tilbageblevne fik kontakt med en ny vejleder P.A. Hansen. Projektarbejdet med den nye tilgangsvinkel tog sit udgangspunkt fra november 88. Vi tilmeldte os vintereksamen, men det blev dog hurtigt klart, at vi ikke kunne udfærdige projektet med udgangen af vores 5 semester på Sambas. Inden denne afleveringsfrist fik vi dog rodet op i den teksam ske realanlyse, hvorimod den store indsigt i pesticidbranchen og KVK s produktion ikke blev erhvervet inden udgangen af 5. semester. I det videre arbejde med det foreliggende projekt blev det os klart, at større ændringer i forhold til projektets metode og indhold var nødvendige. Arbejdet i begyndelsen af 6. semester var koncentreret om, at få styr på processen. Vi arbejdede derfor løbende med tiltag i retning af, at bearbejde og præcisere de problemfelter som projektet skulle rettes mod. Arbejdet med afklaring af projektets problemområder, metode og struktur i denne periode var os en vanskelig proces. Sideløbende med dette arbejde arbejdede vi i denne fase med indholdselementer til projektet. Det var i denne periode særligt arbejdet med teoriafsnittet og indsamling af data for pesticidbranchen der optog os. Dette arbejde forløb ikke uden komplikationer, og omstrukturering og bearbejdning blev flere gange foretaget på baggrund af de samtaler vi havde med vores vejleder P.A. Hansen. Vi mener, at den erkendelsesmæssige proces vi var igennem i denne fase af projektarbejdet gjorde os mere bevidste omkring nødvendigheden af, at få styring på projektets indhold og metode. Derfor fik planlægning af enkelte delarbejder i projektet tiltagende betydning. På trods af tiltag i retning af planlægning af det videre projektarbejde havde vi i den efterfølgende fase vanskeligheder med, at gribe arbejdet systematisk an. Den omfangsmæssige karakter af problemstillingen bevirkede, at vi hver især brugte megen tid på enkelte delarbejder i projektet. Dette medførte, at vores tidsplaner for større dele af projektet ikke blev overholdt. Dernæst så sammenhængen og det videre arbejde med projektet ud til, at være alvorligt truet. Der forelå et stort arbejde med, at viderebearbejdet og samarbejdet de enkelte elementer i projektet. Dette var en del af baggrunden for, at projektet ved fremlæggelsen til den interne evaluering berettiget blev kritiseret for blandt andet en rodet fremstilling. Her blev det os samtidig klart, at projektet ikke kunne udfærdiges inden for den givne tidsfrist. Der var efter den interne evaluering uklarhed omkring det videre forløb af projektet, men udsættelsen af projektets aflevering blev for os et værdifuldt udfald. De erfaringer som projektarbejdet hidtil havde resulteret i og de samtaler med vores vejleder vi herefter havde, mener vi gjorde os bevidste om, at vi måtte ændre arbejdsform. Arbejdsformen blev herefter ændret således, at en mere samlet arbejdsindsats på de enkelte kapitler tog form. Vi mener de erkendelsesprocesser som vi har været igennem ved arbejdet med dette projekt og de fejltagelser vi har begået har gjort os mere bevidste om nødvendigheden af styring og planlægning af projektarbejde. Samtidig mener vi at den tid som udarbejdningen af dette projekt har taget viser 8

9 os, at vi fra starten burde have gjort og mere begreb om det projekt vi arbejdede på, samt hvilke arbejdsopgaver det indebar og hvordan de målrettet skulle gribes an. En sådan indsigt kan dog være vanskelig, at opnå ved begyndelsen af et projektarbejde. Projektarbejdet har desuden medført, at vi for de indholdsmæssige områder som tages op i projektet har gjort os mere bevidste. Resultatet af vores arbejde kan læses og bedømmes på de efterfølgende sider Roskilde Universitetscenter

10 Indledning Hustemaet har stillet 2 parametre op for samtlige projekter i hus 9.1 for 2. års Sam-Bas projekter Disse er miljø og danske forhold i vore dage. Mest betydende for miljøet i Danmark er, når importeret forurening ikke inddrages, de påvirkninger danskerne udsætter omgivelserne for. Der udvindes en vis mængde råvarer dvs. inddrages naturressourcer, som bearbejdes til menneskelige forbrugsvarer. Råvareudvindingen i Danmark dækker ikke landets behov, hvorfor der foregår en vis import. Sammen med eksporten bevirker denne en stor vareudveksling over landegrænserne, hvilket medfører afhængighed af omverdens vareproduktion og økonomi. Når Danmark betragtes som et lukket system, er der således tale om en abstraktion, idet der i praksis ikke kan foretages ændringer uden at inddrage forhold fra omverden Industrien inddrager naturressourcer, som ved menneskelig indsats forarbejdes til brugsgenstande der distribueres via handelsled til forbrug i konsumptionsleddet. Ved konsumptionen af varerne dannes affald, der for det meste ikke genanvendes, men søges ladet ude af det menneskelige system returneres til naturen. Det forløb kaldes menneskelig stofveksling. Hele vejen gennem forløbet dannes der spild- og affaldsstoffer som biprodukt ved varerne. Selvom konsumptionen synes at være den største forureningskilde udgør produktionen kernen i det beskrevne forløb. Indledningsvis skal her argumenteres for projektets idemæssige grundlag, der er afgørende for undersøgelsen af forureningsårsager. Der er tale om opfattelser af betydning for metode og opbygning, som vil blive taget op i selve projektet. Udgangspunktet for dette projekt er en undren over, hvorfor der forurenes i Danmark eller i det hele taget. Forurening fra mennesker synes umiddelbart at skyldes den teknologiske udvikling, der har sat menneskeheden i stand til at sætte stadig større masser af materiale i bevægelse. Men de industrialiserede samfund er der dog udviklet en lang række egenskaber ud over den nævnte. Der er udviklet viden, som rækker til langt mere og andet end at udvinde naturressourcer, forarbejde dem og sende dem ind i samfundets stoflige kredsløb i form af varer. Videnskaberne giver også mulighed for at vurdere konsekvenserne ved de materielle aktiviteter. Udnyttelsen af naturens ressourcer griber ind i et komplekst og dynamisk system klodens økosystem. Økosystemet er i sig selv, når menneskelig aktivitet udelades af betragtningen i stadig forandring. Dette som resultat af samtlige organismers aktivitet. Naturens udviklingsforløb følger ikke lovmæssigheder udsprunget af nogen logik. De eneste gældende lovmæssigheder er naturlovene. Eftersom naturen ikke tillægges nogen bevidsthed, udøver arterne en ureflekteret aktivitet, eller sagt anderledes: Økosystemet Jorden fungerer som et komplekst system af arter hvis bevidstløse handlinger er grænsesættende for andre arters eksistensbetingelser. Der er således ikke noget naturstridigt i, at udøve en aktivitet, der begrænser andre arters eksistensmuligheder. Inddrages menneskelig aktivitet, adskiller den sig i teoretisk betragtning, kun ved at 10

11 mennesket besidder bevidsthed, og således er i stand til at reflektere over sine handlinger. 1 Ved at udskille menneskelig aktivitet fra økosystemet Jorden, gives anledning til at sondere mellem sidstnævnte og menneskeskabte (eller menneskelige) systemer. Menneskelige systemer bygger på akkumuleret viden og erfaringer. Systemerne fungerer i kraft af, at det enkelte individ ikke er henvist til at gøre sine egne erfaringer fra et stadie hvor det ingen viden har, til et vidensmæssigt stadie der er nødvendigt for at fungere i systemet. Denne viden er individet i stand til at få via kommunikation og ved at indlære. Som før nævnt vil vi sondere mellem de to typer systemer for, at nå frem til en definition på forurening, som vil blive sat i forbindelse med menneskelig aktivitet. Forurening forstås som udledning af affaldsstoffer ved den menneskelige systematiserede produktion og produktanvendelse. Der findes viden om, hvorledes forurening kan nedbringes. Både i kvantitativ og kvalitativ form. Produktion og anvendelse af et givet produkt indebærer derfor ikke et uforanderligt mål af forurening. Den indledningsvise undren leder derfor til en undersøgelse af, hvorfor menneskelig viden ikke i højere grad, end det er tilfældet, anvendes til at minimere forureningen. Ib Larsen definerer i Kapitalakkumulation og Miljøbeskyttelse 2 forurening således: Spildprodukter defineres som stoffer der slet ikke anvendes i produktion eller konsumption, men blot findes sammen med de ønskede stoffer, eller hvor en vis procentdel ikke anvendes eller undslipper. Affaldsprodukter defineres som forbrugte produktionsmidler (produktivt konsum) og forbrugte konsumptionsmidler (individuelt konsum). Spild og affaldsstoffer vil optræde i miljøet som forurening, fradraget den genanvendte del. Vareproduktionen er kernen i det kapitalistiske systems frembringelser af værdier og altså også forurening. Angående forurening er det i den direkte sammenhæng ligegyldigt om en given produktion har et kapitalistisk eller et andet formål. Forureningen er i alle tilfælde bestemt ved den stoflige effekt. Når muligheder for forandringer skal bedømmes, er det til gengæld vigtigt at undersøge, hvilke muligheder og motiver der er sandsynlige under de givne forhold. Vi prøver i dette projekt at lave en sådan undersøgelse ved dels at gennemgå nogle teoretiske lovmæssigheder for produktionskapitalens handlingsparametre. Med udgangspunkt i Danmarks Statistik opgørelser vil vi undersøge produktionens udvikling i den kemiske industri, og navnlig interessere os for den del af denne, der omfatter KVK s pesticidproduktion. Ud fra en forestilling om, at de økonomiske aspekter har afgørende betydning for problematikken, vil disse være udgangspunkt for analysen. 1 Dette kommer f.eks. til udtryk ved den menneskelige anvendelse af redskaber 2 Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter

12 Som case er valgt pesticider. Disse er bekæmpelsesmidler, der anvendes mod angreb på især landbrugets afgrøder. Dermed øges det mulige udbytte af afgrøderne. Blandt pesticiderne er herbiciderne, som udsættes for en nærmere undersøgelse. Vi har afgrænset projektet til at behandle forureningsproblemer der står i forhold til den menneskelige aktivitet. Nå vi ønsker at afgrænse os til forhold som vedrører produktion er det ikke fordi andre aspekter af den menneskelige aktivitet er uinteressante, det sker også i erkendelse af at vi af tids- og ressourcemæssige årsager er nød til at foretage afgrænsninger af undersøgelsesområdet. Produktion anser vi for værende et centralt element i forhold til den menneskelige stofveksling med naturen. Debatten i massemedierne har omhandlet dels lokalt forekommende forureningsproblemers indvirkning på det omgivende miljø, og dels forurening med globalt omfang, hvis konsekvenser i sidste instans kan komme til at udgøre en alvorlig trussel mod reproduktionsgrundlaget hvad angår naturen og dermed menneskets samfundsmæssige eksistens. 3 Definition af forurening Det kan synes vanskeligt at definere begrebet miljø, fordi dette begreb bruges i mange sammenhænge og har almen karakter. Når man taler om miljø kan det f.eks. dreje sig om arbejdsmiljø, boligmiljø, bademiljø etc. Miljøbegrebet kan relateres til den menneskelige forholden sig til omgivelserne, men derudover relaterer begrebet sig til nogle naturgivne forhold. Det problemfelt som er rammerne for dette projekt er dels hvordan den menneskelige aktivitet influerer på det naturgivne miljø og dels hvordan dette påvirker de menneskelige livsbetingelser. Vi bruger derfor begrebet ydre miljø for at præcisere, at det er den menneskelige indgriben i og stofveksling med naturen, og ikke specifikke former for miljø der er problemfeltet i dette projekt Vi mener der er tale om forurening når Den menneskelige aktivitet medfører forstyrrelser i økosystemerne, således at eksistensgrundlaget for planter dyr og mennesker konstaterbart forandres på en sådan måde at: Den menneskelige aktivitet medfører, at den almene sundhed for planter dyr og mennesker trues Den menneskelige aktivitet truer reproduktionsgrundlaget for planter, mennesker og andre dyr. Naturen kan selv skabe forurening f.eks. ved vulkanudbrud, der får indflydelse på plante- og dyreliv og planter og dyrs livsbetingelser. I dette projekt vil vi med vores opfattelse og brug af begrebet forurening, kun forstå dette i forhold til forurening skabt af mennesker. Der kan forekomme forurening som ikke konstateres. Vi vil kun bruge begrebet om konstaterbar forurening, idet forurening først optræder som et problem i det omfang den får konsekvenser og dermed kan erkendes. 3 Her kunne f.eks. nævnes brugen af de såkaldte Cfc-gassers nedbrydning af ozonlaget. Effekten af fossile brændselsmidlers anvendelse med deraf følgende øget kuldioxidindhold i atmosfæren (diskussionen om den såkaldte drivhuseffekt) mv. 12

13 Forurening forstår vi altså som den menneskelige aktivitet der indvirker på naturen og evt. ændrer reproduktionsbetingelserne for planter, dyr og mennesker. Derudover indvirker forureningsproblemerne på det menneskelige samfund hvorfor vi vil tilføje. Den menneskelige aktivitet truer det samfundsmæssige produktionsgrundlag og dermed den samfundsmæssige reproduktion Da undersøgelsesfeltet er forhold under den kapitalistiske produktionsmåde kan forureningsproblemer i denne sammenhæng præciseres til forhold der truer det kapitalistiske produktionsgrundlag og dermed det kapitalistiske samfunds reproduktion Det skal dog yderligere tilføjes, at forurening ikke kan defineres som en entydig given størrelse. Når et niveau for forurening skal defineres, fastlægges i reglen de definerede acceptable grænseværdier. Herved bliver bestemmelsen af forurening en tidsvariabel størrelse. Forureningsproblemer udgør reelle problemer for de mennesker som berøres. Ligeledes udgør forureningsproblemer, i den udstrækning de udgør en trussel mod den fortsatte samfundsmæssige reproduktion et reelt samfundsproblem. Menneskelig stofveksling Mennesker må for deres opretholdelse tilegne sig brugbare naturgenstande (evt. genstande som må forarbejdes til brugsgenstande). Mennesker må for deres opretholdelse producere.de må fremstille de ting, som behøves for at leve,, med deres bestemte genstande med deres kræfter, dvs. med deres arbejde producere. Menneske virker formålsrettet ind på bestemte genstande med deres legemlige organer og med hjælpemidler såsom maskiner, hvorved de skaber produkter. 4 I produktionsakten er menneskene underlagt objektivt givne produktionsbetingelser. 5 og specifikke produktionsbetingelser 6 I produktionsakten har den af historien formidlede udvikling af specifikke produktionsbetingelser ført til forandringer mht. den menneskelige stofveksling med naturen. Det afgørende er således ikke alene at der produceres, men måden der produceres på. Behandlingen af forureningsproblemer i dette projekt sker derfor ud fra det faktum, at produktionen i Danmark er underlagt den kapitalistiske produktionsmåde. Det skal dog påpeges, at den menneskelige stofveksling med naturen også før kapitalismens gennembrud har ført til drastiske forandringer af de økologiske kredsløb og til lokalt fremtrædende forureningsproblemer. Et sådant eksempel på drastiske forandringer af de økologiske kredsløb er den accelererende skovfældning som fandt sted i Danmark helt tilbage fra agerbrugskulturens fremkomst og op mod kapitalismens gennembrud. Overgangen til kapitalistisk produktion medførte 4 op cit: Introduktion til Kapitalens første bind s 12, Forlaget Kurasje 5 Hermed menes naturbestemte betingelser som er uafhængige af menneskene selv og den menneskelige erkendelse. Her kan f.eks. nævnes menneskenes af naturen bestemte fysiske formåen. Fysiske og kemiske egenskaber ved stof som er bestemt ved naturlove mv. 6 Dette indbefatter f.eks. menneskeligt erkendte egenskaber ved naturgenstande så som fysiske og kemiske egenskaber ved stoffer, menneskelig erfaring og viden hvad angår specifikke metoder til nyttiggørelse af naturgenstande mv. 13

14 omlægning af landbruget med deraf følgende effektiviseringer af dette, hvorved byernes vækst var muliggjort. Samtidig med dette fandt der en kraftig produktivkraftudvikling sted, der kom til at bevirke såvel kvalitative som kvantitative forandringer af de samfundsmæssige stof og energistrømme. Det stærkt stigende forbrug af kul og dampmaskinens anvendelse kan nævnes som eksempler herpå. Forandringerne af naturanvendelsen og udviklingen af forureningsformerne må ses i sammenhæng med kapitalismens udvikling. Det er dog samtidig væsentligt at fastholde at udviklingen i forureningsproblemer er historisk specifik. Vi vil afgrænse os fra yderligere at behandle den historisk formidlede udvikling af miljøødelæggelsen, idet en sådan behandling ligger uden for rammerne af dette projekt. Problemramme Vi har indsnævret vores problemfelt til særligt at omhandle forureningsproblemer der relaterer sig til produktion, idet vi mener at måden der produceres på i mange forhold er en bestemmende faktor for samfundsmæssige forhold i almindelighed. Vi har valgt, at indsnævre behandlingen til kemisk industri. Dette har vi gjort dels fordi en del af kemiske industriproduktioner har været forbundet med betydelige forureningsproblemer og fordi forureningen fra kemiske produktioner ofte har været kvalitativt særegne derved, at der i disse industrier ved stofomdannende processer er blevet dannet stoffer som ikke er naturligt forekommende og som er svært nedbrydelige, hvorfor disse har ophobet sig igennem fødekæderne. En anden vigtig interesse for at undersøge forhold der vedrører den kemiske industris produktion og forurening er, at den kemiske industri har gennemgået en kraftig udvikling navnlig siden 1950 erne. Den kemiske industri har i denne periode været genstand for en række udviklinger hvad angår teknologiindføring og anvendelse. Rammerne for dette projekt vil være afklaring af problemstillinger som indeholder sammenhænge mellem den økonomiske udvikling i den kemiske industri i forhold til dannelse af forureningsproblemer. Målsætningen er at behandle økonomiseringers sammenhæng med indførelse af produktionsteknologi og forurening i dansk kemisk industri efter Indledning til problemformulering Vi ønsker, at afklare omstændigheder omkring årsager til forureningsproblemer der har sammenhæng med produktion inden for kemisk industri i Danmark efter Problemformulering Hvilken sammenhæng er der mellem den kapitalistiske økonomis lovmæssigheder og forureningsproblemer? På hvilken måde udgør produktionskapitalens ageren betingelser for den samfundsmæssige løsning på forureningsproblemer? 14

15 Er der sammenhæng mellem forureningen fra den kemiske industri og de økonomiske lovmæssigheder denne er underlagt? Hvilke sammenhænge er der mellem økonomiseringerne i forhold til produktionen og udviklingen i forureningsproblemernes art og omfang? Hvordan fremtræder den kapitalistiske økonomis lovmæssigheder for dennes produktion hvad angår udviklingen i sammenhænge mellem økonomisering og dannelse af spild og affaldsstoffer som tilledes miljøet? Hvilke problemer i forhold til det ydre miljø giver denne produktion anledning til? 1. tese: Enkeltkapitalernes økonomisering med de for de for forureningen betydende produktionsfaktorer er underordnet produktionens kapitalistiske formål, således at der i produktionen og dennes udvikling ikke tages miljømæssige hensyn. 2. tese: Med krisens gennemslag vil enkeltkapitalernes omkostningsrationalitet være rettet mod bedre udnyttelse af eksisterende anlæg. Enkeltkapitalerne produktionsbetingelser har i krisen sammenfald med ændringer, der går i retning af mindre miljøbelastning. 15

16 Kapitel 2 Teoriafsnit 2.0 Formål Formålet med vores teoriafsnit er, at opstille en forklaringsramme for sammenhænge mellem udviklingen i de kapitalistiske økonomiseringsformer og dannelse af forureningsproblemer. Endvidere skal afsnittet anvendes som teoriramme for belysning af sammenhængen mellem økonomisering og forurening i relation til pesticidproduktionen på Kemisk Værk Køge. Vi vil søge, at fremstille mulige årsagsforklaringer omkring udviklingsgangen mht. de kapitalistiske økomiseringsformer. Afsnittene skal anvendes som tilgangsvinkel for belysning af akkumulationsudviklingen inden for kemisk industri i Danmark. Derudover skal afsnittene anvendes i forbindelse med belysning af forhold som kan henføres til pesticidproduktionen på KVK. Teoriafsnittets tredje del danner udgangspunkt for belysning af sammenhænge mellem økonomiseringer og dannelse af forureningsproblemer for denne produktion. Afsnittene er ikke et forsøg på systematisk kortlægning af alle de forureningsaspekter som den økonomiske udvikling medfører. Derimod er afsnittene et forsøg på, at frembringe analysetilgange som er anvendelige til forståelse af forureningsproblemer Afsnittets opbygning Vores teoriafsnit er delt op i tre teoretisk-metodiske delafsnit. I teoriafsnittets første del vil vi søge, at give en fremstilling af den kapitalistiske økonomi og dens lovmæssigheder. I teoriafsnittets anden del vil vi behandle og diskutere de kapitalistiske økonomiseringsformer I teoriafsnittes tredje delafsnit vil vi diskutere udviklingen i de kapitalistiske økonomiseringsformer i forhold til forureningsproblemer med udgangspunkt i den fremstilling af disse sammenhænge som gives i Kapitalakkumulation og miljøbeskyttelse Afsnittets metode Den metode som anvendes i vores teoriafsnit knytter sig til genstand vi behandler dvs. den kapitalistiske produktionsmåde. Vores teoretiske tilgangsvinkel ligger inden for rammerne af en marxistisk teoriforståelse. For yderligere at bestemme dette, vil vi anføre at vi har valgt en kapitallogisk tilgangsvinkel. 2 1 Kapitalakkumulation og miljøbeskyttelse, Ib Larsen, Institut for Miljø, Teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter

17 Fremstillingen i teoriafsnittets første del tager udgangspunkt i en abstraktionsproces. 3 Hermed vil vi ved abstrakte begrebslige bestemmelser søge, at fremstille økonomiske kategorier ved deres væsensindhold. Formålet med abstraktionsprocessen er altså, at søge bestemmelse af den kapitalistiske økonomis lovmæssigheder, at nå til bestemmelse af den kapitalistiske økonomis indre væsen. En videnskabelig analyse af konkurrencen er kun mulig i det øjeblik man forstår kapitalens indre natur, ganske som himmellegemernes tilsyneladende bevægelse kun er forståelig for den der kender deres virkelige, men ikke sanseligt iagttagelige bevægelse. 4 Abstraktionsprocessens ene formål er en begrebsmæssig indholdsbestemmelse af økonomiske kategorier hvis indhold og sammenhæng umiddelbart blot er en kaotisk forestilling. Marx har selv begrundet abstraktionsproceduren således: Når vi betragter et bestemt land politisk-økonomisk, begynder vi med dets befolkning, dennes fordeling på klasser, by, land, hav, med de forskellige produktionsgrene, ud og indførelse, årlig produktion og årligt forbrug, varepriser osv. Det synes at være det rigtige at begynde med det reale og konkrete, med de virkelige forudsætninger, altså f.eks. i økonomien, som er hele den samfundsmæssige produktions grundlag og subjekt. Dette viser sig imidlertid ved nærmere eftersyn, at være forkert. Befolkningen er en abstraktion, hvis vi f.eks. ser bort fra de klasser den består af. Disse klasser er atter et tomt ord, hvis vi ikke kender de elementer de beror på, f.eks. lønarbejde, kapital osv. Kapital f.eks. er intet uden lønarbejde, værdi, penge, pris osv. Hvis vi altså begynder med befolkningen, så begynder vi med en kaotisk forestilling om helheden, og ved nærmere analyse kommer vi lidt efter lidt til enklere og enklere abstraktioner, indtil vi når til de simpleste bestemmelser. Derfra kan rejsen atter tiltrædes tilbage indtil vi omsider igen når til befolkningen, denne gang ikke som en kaotisk forestilling.. 5 Abstraktionsprocessen har yderligere det formål, at gennemtrænge det kapitalistiske samfunds pseudo-konkrete overflade. Hermed menes, at fremtrædelsesformerne på det kapitalistiske samfunds overflade er bedrageriske, mens det indre væsen er skjult. Fremtrædelsesformerne giver altså et fordrejet billede af virkeligheden, Disse sidste er ofte bedrageriske, - ikke fordi de er uvirkelige, men fordi den umiddelbare sammenhæng mellem fremtrædelsesformer ofte kun er tilsyneladende. 6 Abstraktionsprocessen er ikke en sondering mellem reelt og irrealt, men derimod på denne vis: Det abstrakte er abstrakt i kraft af at det alment og indeholder få bestemmelser, hvorimod det konkrete er det komplicerede og indeholder de abstrakte kategorier, men tilsat yderligere bestemmelser. 7 2 Her vil vi anføre, at vi ikke opfatter kapitallogik som en entydigt afgrænset teoriretning. En del inspiration er hentet fra Tek-sam dvs. Tyge Kjær m.fl. og diverse projektrapporter. 3 Det centrale i den marxistiske metode er abstraktionsprocessen, som indeholder en skelnen mellem abstrakt og konkret og mellem forskning og fremstilling P.A. Hansen m.fl., Svensk kapitalisme en studie i Sveriges økonomiske historia: her fra RUC-rapport: Kapitallogik eller kaffegrums, SAM-BAS 2. år op cit: Kapitalen, Rhodos udg. Kbh. 1970, her fra Introduktion til kapitalens første bind s8 5 op cit: K.M. Indledning til kritik af den politiske økonomi, her fra: Indføring i studiet af Marx, Engels og Lenin s 79, forlaget Tiden 1975, Josef Schleifstein. 6 Op cit: Introduktion til metoden i Kapitalen, Anders Lundkvist, Modtryk 1.udg Lige så lidt som sonderingen væsen/fremtrædelse angiver sonderingen abstrakt/konkret forskellige virkelighedsniveauer eller realitetsgrader; det abstrakte og det konkrete er lige reelt. Sonderingen går på en anden 17

18 Udviklingsgangen i fremstillingen vil i vores teoriafsnit gå fra bestemmelse af de mest abstrakte og mest enkle begrebslige bestemmelser mod stadige mere komplicerede og konkrete bestemmelser. Fremstillingen kan illustreres ved følgende figur Figur (pseudo) konkret Konkret totalitet Konkurrencen mellem kapitaler Kapital Penge Vare Abstrakte Teoriafsnittets anden del: I teoriafsnittets anden del behandles som anført udviklingen af de kapitalistiske økonomiseringsformer. Fremstillingen vil også her ske på forskellige abstraktionsniveauer. Disse niveauer er: Kapital i almenhed, kapital i almenhed i dens realitet og kapital dens historisk specifikke realitet. I underafsnittet Kapital i almenhed abstraherer vi fra konkurrencen på markedet, totalkapitalens bevægelser, betydningen af de statslige politikker mv. Der er ikke tale om bortabstrahering af disse forhold. Abstraktionen sker med det formål, at behandle selve den kapitalistiske produktions umiddelbare bestemmelser. Konkurrencen inddrages igen i underafsnittet Kapital i almenhed i dens realitet, hvor vi behandler den kapitalistiske produktion i forhold til dennes bestemmelse på markedet. Vi abstraherer her fortsat fra betydningen af de statslige interventioner, betydningen af verdensmarkedet mv. I underafsnittet kapital i den historiske realitet søges en periodisering og behandling af akkumulationens cykliske bevægelse fremstillet. Tankegangen der ligger bag denne fremstillingsprocedure er denne: Den kapitalistiske produktion er en kompliceret og sammensat størrelse. Derfor behandler vi produktionen med udgangspunkt det enkle og abstrakte. Herefter sker der en opstigning mod mere komplicerede bestemmelser. dimension, nemlig denne: Det abstrakte er abstrakt i kraft af, at det er enkelt dvs. indeholder få bestemmelser, hvorimod det konkrete er kompliceret dvs. indeholder mange bestemmelser., Introduktion til kapitalens metode, s 11 8 Figur fra Introduktion til kapitalens metode s 12 18

19 Sammenfattende kan man sige, at vi abstraherer for først at behandle det enkle i dets bestemmelser. Dernæst inddrages de forhold der blev abstraheret fra for til sidst at nå til en total fremstilling af den kapitalistiske produktions bestemmelser. I afsnittets tredje del vil vi som anført i ovenstående behandle de kapitalistiske økonomiseringsformer i relation til forureningsproblemer med udgangspunkt i Kapitalakkumulation og miljøbeskyttelse. Her vil fremstillingen ske på følgende niveauer. Kapital i almenhed, Kapital i dens realitet, og kapital i samfundsmæssig sammenhæng. Den adskillelse vi foretager i behandlingen mellem de kapitalistiske økonomiseringsformer og disses betydning for dannelse af forureningsproblemer skyldes, at vi har fundet, at forholdet mellem den kapitalistiske økonomisering med de i produktionen indgående produktionsfaktorer og dannelse af forureningsproblemer er så mangetydig, at det er vanskeligt at lave direkte slutninger mellem de kapitalistiske økonomiseringsformer og dannelse af forureningsproblemer. 2.1 Det kapitalistiske system (Del 1) Vi vil nu behandle den kapitalistiske økonomi og dens lovmæssigheder. I bestemmelsen af den kapitalistiske økonomis lovmæssigheder er de abstraktioner vi anvender karakteriseret ved at være realabstrakte. Nogle af de fremstillede kategorier er umiddelbart iagttagelige f.eks. varen, konkret arbejde mv. hvorimod de økonomiske termer som værdi, abstrakt arbejde, merværdi etc., som anvendes i afsnittet ikke fremtræder synligt i den empiriske virkelighed. De abstrakte økonomiske termer empiriske eksistens er i den marxske teori derimod udledt af den kapitalistiske økonomis bevægelser og lovmæssigheder Vare, værdi Vi vil søge, at fremstille varebegrebet i dets væsensbestemmelse. Vare/værdi bestemmelserne er de mest enkle og derfor mest abstrakte kategorier i vores fremstilling. Fremstillingens udgangspunkt heri, skal ses i det forhold, at vareformen er den mest grundlæggende og almene enhed i forhold til bestemmelsen af den kapitalistiske økonomi. Derfor er varen kapitalismens grundenhed eller celle, og derfor er samtlige kapitalismens modsigelser f.eks. (og især) modsigelsen mellem kapital og arbejde udviklet latent.mellem varens brugsværdi og værdi.. 9 At noget er karakteriseret som vare vil sige, at det ud over at være genstandsgjort menneskeligt arbejde, samtidig er arbejdede, der er bestemt for behovstilfredsstillelse for andre end den umiddelbare producent. Vareproduktionen har under de kapitalistiske produktionsforhold umiddelbart karakter af at være privat arbejdede. Egentlig er varen/e bestemt for behovstilfredsstillelse for andre end den umiddelbare producent. Vareproduktion har herved reelt karakter af, at være socialt arbejde. Da varen er bestemt for tilfredsstillelse af behov for andre end dens umiddelbare besidder må den i den egenskab af vare opfylde nogle forudsætninger. Varen må have en potentiel brugsværdi for dens ikke-besidder, og varen må kunne tjene som byttemiddel for dens besidder. Varen må med 9 Introduktion til kapitalens metode s15 19

20 andre ord på en gang besidde egenskab af at være både brugsværdi og bytteværdi. Den må være anvendelig for hvem der måttes tænkes, at anvende den og den må være af en særlig kvalitet der gør at ikke enhver kan tilegne sig den. Brugsværdien er bytteværdiens bærer, men ikke dens årsag. Hvis den samme brugsværdi kunne tilvejebringes uden arbejde, så ville den ikke have nogen bytteværdi, men ville dog beholde sin naturlige nytte som brugsværdi. På den anden side har en ting imidlertid ingen bytteværdi uden brugsværdi, altså uden en sådan bærer af arbejdet. 10 Som brugsværdi er varen kvalitativt forskellig fra andre varer - dvs. andre brugsværdier. De kvalitativt forskellige brugsværdier bliver på markedet sat kvantitativt i forhold til hinanden i bytteværdiformen. I forhold til frembringelsen af den konkrete brugsværdi er det afgørende i forhold til varefrembringelse dennes indhold af konkret individuelt arbejde. Varernes kvantitative side den egenskab der den enkelte vare gør denne sammenlignelig med en hvilken som helst anden vare er, at varen besidder værdi. Værdien er ikke bestemt alene ved de individuelle produktionsbetingelser for den givne vare, men dannes i en samfundsmæssig proces. Det er af afgørende vigtighed, at værdien ikke er en naturlig egenskab, men en samfundsmæssig... I varebytningen står varerne overfor hinanden og byttes gensidigt, fordi de som værdi er ens..således har disse produkter også kun egenskaben af at være værdi under(..) samfundsmæssige betingelser. 11 Størrelsen af varens værdi er bestemt ved dens indhold af gennemsnitlig samfundsmæssig arbejdstid til dens frembringelse. Varen har således værdi ved dens indhold af menneskeligt arbejde; ved varens udveksling sættes de forskellige arbejder i forhold til hinanden. Indholdet af menneskeligt arbejde der medgået til varernes frembringelse er fællesbestemmelsen og substansen for varernes værdi. En vares værdi er bestemt ved dens indhold af abstrakt menneskeligt arbejde. 12 Vi har hidtil fremstillet varerne ved deres dobbelte bestemmelse som brugsværdi og værdi. Den i varen indeholdte modsigelse som ligger heri træder tydeligt frem, når varen ikke kan sælges den nedlagte værdi kan i så tilfælde ikke realiseres. Da varen er kapitalismens grundenhed har dette betydning for den kapitalistiske økonomi, idet varebestemmerne er i samtlige økonomiske kategorier i kapitalismen. Men disse to for varen karakteristiske bestemmelser genfindes i alle konkretere økonomiske kategorier; blot her ikke mere rent, men er tilsat yderligere bestemmelser i sig som abstrakte delelementer. Penge er varer, men en helt speciel vare: de indeholder de specifikke varebestemmelser i sig som abstrakte delbestemmelser. Tilsvarende Karl Marx, Kapitalen 11 op cit Introduktion til kapitalens første bind s18 12 resultatet af en sådan bortabstrahering af det forskellige, alle de specifikke formbestemmelser af arbejdet er fordi det er fællesnævneren og den eneste fællesnævner mellem (skrædder)arbejdet og de øvrige arbejdsarter op citat: Introduktion til kapitalens metode, s Op citat: Introduktion til kapitalens metode, s 14 20

HVILKEN KLASSE SKAL STYRTES I AFGRUNDEN?

HVILKEN KLASSE SKAL STYRTES I AFGRUNDEN? HVILKEN KLASSE SKAL STYRTES I AFGRUNDEN? REPLIK TIL ARTIKLEN: HVEM PLYNDRER STATEN? Allan Andreassen og Tyge Kjær I denne korte kommentar er det ikke muligt for os at gå ind på alle de områder, som berøres

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Roman Rosdolsky* Kapitalen i almenhed og de mange kapitaler

Roman Rosdolsky* Kapitalen i almenhed og de mange kapitaler 66 Kurasje nr. 7 1973 Roman Rosdolsky* Kapitalen i almenhed og de mange kapitaler Gennem en analyse af de to Marx-værker»Grundrisse«og»Kapitalen«påviser artiklens forfatter betydningen af begrebet»kapitalen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Værditeori og kapitalismeanalyse

Værditeori og kapitalismeanalyse En artikel fra KRITISK DEBAT Værditeori og kapitalismeanalyse Skrevet af: Esben Bøgh Sørensen Offentliggjort: 15. august 2015 Indledende I dette indlæg vil jeg argumentere for, at den marxske værditeori-

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

AT august 2016 / MG

AT august 2016 / MG AT 3.1 2016 august 2016 / MG OVERORDNET EMNE Grænser TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 33 Introduktion til forløbet 34 Vejledning i valg af sag og fag Vejledning i valg af sag og fag Frist

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere