FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK, 2000/2001 UKLASSIFICERET. Major i.g. Hubert Kemper Kaptajn Jan N. Nielsen Kaptajn Palle B. Svendsen I FN-REGI

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK, 2000/2001 Major i.g. Hubert Kemper Kaptajn Jan N. Nielsen Kaptajn Palle B. Svendsen UKLASSIFICERET I FN-REGI 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÈ KAPITEL... 6 FN S ANVENDELSE AF MILITÆRE MIDLER Formål Indhold Formål med opgaven Indgangsvinkel og relevans Problemidentifikation Problemformulering Hovedspørgsmål Underspørgsmål Diskussion og afgrænsning af det teoretiske rum Opgavebesvarelsens undersøgelsesmæssige formål En eksplorativ og problemidentificerende undersøgelse En diagnosticerende undersøgelse En problemløsende/normativ undersøgelse Teoretisk forankring Empirisk afgrænsning Organisationsteori FN-organisationen Omgivelserne Konflikter Verdensopinionen Sammenfattende for omgivelserne Endelig problemformulering Metodik Kilder Noteapparat KAPITEL ANVENDELSE AF ORGANISATIONSTEORI Formål Indhold Definitioner Generelle forhold Situationsfaktorerne; herunder interne og eksterne situationsfaktorer Interne situationsfaktorer Eksterne situationsfaktorer Designparameterne, Redegørelse for designparametre Design af positioner Design af organisationens struktur Design af strukturkoblinger Design af beslutningssystemer Sammenfattende Den effektive organisation i forhold til Mintzbergs femkant KAPITEL OMGIVELSER Formål Indhold Redegørelse Bipolaritet til unipolaritet Udviklingen i fredsbevarende operationer FN s muligheder for konfliktforebyggende og konfliktløsende indsats Præventivt diplomati ( Preventive diplomacy ) Fredsskabelse ( Peacemaking ) Fredsbevarelse ( Peacekeeping ) Fredsgennemtvingelse ( Peace-enforcement ) Fredsgenopbyggende missioner ( Peacebuilding ) Konflikternes ændring af karakter gennem tiden Kvantitativt Kvalitativt Begrebsmæssigt Konceptuelt grundlag Humanitært Politisk Militært

3 3.7. Fjendtlighed Fjendtlighed i missionsområder Forståelse for intervention Den kulturelle kløft Non government officials Fjendtlighed til FN-systemet Konflikter Korea-krigen Cypern Indien Pakistan Somalia Rwanda Bosnien-Hercegovina Makedonien Kosovo Analyse af situationsfaktorer fra FN s omgivelser Formål Indhold Hypotese 9: Desto mere dynamisk omverdenen er, desto mere organisk er strukturen Den generelle udvikling De enkelte scenarier Sammenfattende Hypotese 10: Desto mere kompleks omverdenen er, desto mere decentraliseret er strukturen Den generelle udvikling De enkelte scenarier Sammenfattende Hypotese 12: Ekstrem fjendtlighed i omgivelserne tvinger enhver organisation til at centralisere sin struktur midlertidigt Den generelle udvikling De enkelte scenarier Sammenfattende Hypotese 14. Desto større den eksterne kontrol over organisationen er, desto mere centraliseret og formaliseret er dens struktur Den generelle udvikling Specifikke forhold Sammenfattende Hypotese 16. Den aktuelle og kulturelle sædvane (mode) kan favorisere visse strukturer, selvom disse af og til er uhensigtsmæssige Generelt Specifikt Sammenfattende Sammenfattende analyse for omgivelserne KAPITEL FN-ORGANISATION Formål Indhold Den historiske faktor FN-system De enkelte organer Generalforsamlingen Den fjerde Komité (Spørgsmål om særlige politiske sager og afkolonisering) Den femte Komité Advisory Committee on Administrative and Budgetary Questions Special Committee on Peacekeeping Operations Det Økonomiske og Sociale Råd Sikkerhedsrådet Den mellemfolkelige Domstol Generalsekretariatet Generalsekretærens Særlige Repræsentant Department for Peacekeeping Operations Department of Political Affairs Gennemførelse af en FN-operation De første faser - diplomati Deployering og anvendelse Beredskabsfasen Varselsfasen Iværksættelsesfasen Modtagelses- og deployeringsfasen Udførelsesfasen Afløsnings og redeployeringsfase Post conflict - Exit-strategy Organernes samvirke Beslutningsproces: Finansieringen

4 Kommandoforholdet Rules of Engagement UN Standby Force Arrangement De enkelte landes rolle Delanalyse af interne situationsfaktorer Formål Indhold Hypotese 1: Desto ældre organisationen er, desto mere formaliseret er dens adfærd Hypotese 2: Organisationens struktur afspejler branchens oprindelsestidspunkt Hypotese 3: Jo større organisationen er, jo mere elaboreret er dens struktur Hypotese 4: Jo større organisation, jo større gennemsnitsstørrelse på enhederne Hypotese 5: Desto større organisationen er, desto mere formaliseret bliver dens adfærd Sammenfatning Delanalyse af designparameterne Formål Indhold i delanalysen Design af positioner Jobspecialisering Adfærdsformalisering Træning og indoktrinering Sammenfattende for design af positioner Design af struktur Enhedsgruppering Enhedsstørrelse Sammenfattende for design af struktur Design af strukturkoblinger ud fra FN s grundlag Planlægnings- og kontrolsystemer Forbindelsesmekanismer Sammenfattende for design af strukturkoblinger Design af beslutningssystemer Horisontal decentralisering Vertikal decentralisering Sammenfatning for beslutningssystemer Sammenfatning for FN-organisationens designparametre FN-organisationen sammenholdt med Minzbergs femkant KAPITEL ANALYSE AF FN-ORGANISATIONEN CONTRA OMGIVELSER Formål Indhold Udviklingen contra FN-organisationen Hypotese 9; FN i forhold til en mere organisk struktur Hypotese 10; FN i forhold til en mere decentraliseret struktur Hypotese 9 og 10; FN i forhold til en mere organisk og decentraliseret struktur Hypotese 12; FN i forhold til en midlertidig centraliseret struktur Hypotese 14; FN i forhold til en mere centraliseret og formaliseret struktur Hypotese 16; FN i forhold til sædvane Sammenfattende for FN-organisationens nødvendige udvikling i forhold til omgivelserne Den mest effektive organisation i forhold til Mintzbergs femkant Nye krav til FN-organisationen som udgangspunkt for Brahimi-rapporten KAPITEL BRAHIMI-RAPPORTEN Formål Indhold Generelle forhold Baggrund for Brahimi-rapporten De væsentlige anbefalinger af Brahimi-rapporten Ændringer af FN-organisationen Integrated Mission Task Force Restruktureringen i DPKO Informationsmanagement og strategisk analyse Tilpasninger udenfor DPKO Ændrede principper og processer Præventive aktioner og Peacebuilding Robuste Rules af Engagement og realistiske mandater Forbedring af udvalget af ledere og den strategiske ledelse Hurtigere deployering og øget personelekspertise Forenklet og øget finansiering Fredsbevarende operationer og informationstidsalderen Afsluttende KAPITEL FN EFTER BRAHIMI-RAPPORTEN Formål

5 7.2. Indhold Brahimi-rapportens punkter Ændringer i FN-organisationen Integrated Mission Task Force Restruktureringen i DPKO Informationsmanagement og strategisk analyse Tilpasninger udenfor DPKO Præventive aktioner og Peacebuilding Robuste Rules of Engagement og realistiske mandater Forbedring af udvalget af ledere og den strategiske ledelse Hurtigere deployering og øget personelekspertise Forenklet og øget finansiering Fredsbevarende operationer og informationstidsalderen Sammenfatning for Brahimi-rapportens konsekvenser Brahimi-rapportens betydning for de identificerede krav FN-organisationen og de ændrede omgivelser i forhold til Brahimi-rapporten set i relation til Mintzbergs femkant Sammenfatning KAPITEL KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Formål Indhold Sammenfattende konklusion Perspektivering Den valgte teoretiske ramme Den valgte empiri Konsekvenser af afgrænsning af teori og empiri Implementering af Brahimi-rapporten i FN-systemet FN s fremtidsperspektiver Tillæg Bibliografi. Bilag 1. Analysemodel. Bilag 2. Definitioner. Bilag 3. Sammenhæng i designparametre. Bilag 4. Mintzbergs Femkant. Bilag 5. United Nations Peacekeeping operations. Bilag 6. The United Nations System. Bilag 7. Structure of the Department of Peacekeeping Operations (2000). Bilag 8. Revised structure of the Department of Peacekeeping Operations. 4

6 RESUMÈ Dette speciale vil ud fra det fastlagte emne: Indsættelse af militære styrker i FN-regi beskæftige sig med Brahimi-rapportens muligheder for at effektivisere De forenede Nationer (FN). Udviklingen i FN s omgivelser har siden 1990 betydet, at de er blevet mere komplekse, dynamiske, kontrollerende og under særlige forhold også ekstremt fjendtlige. FN har erkendt et behov for en udvikling af organisationen, hvilket i september 2000 har medført udarbejdelse af Brahimi-rapporten. Brahimi-rapporten har til formål at vurdere manglerne ved det eksisterende system og fremkomme med åbne, konkrete og realistiske anbefalinger for ændringer. På den baggrund er opgavens problemformulering fastlagt til: Der gennemføres en analyse af, om Brahimi-rapporten vurderes at gøre FN-systemet mere effektivt til at anvende militære midler. Udgangspunktet er dermed FN-systemets effektivitet til at anvende militære midler, hvilket medfører, at det centrale i besvarelsen bliver at behandle relevante dele af FN-systemet i forhold til udviklingen i primært konflikterne. Organisationsteoretikeren Henry Mintzberg har udviklet en teori, der muliggør måling af en organisations effektivitet. Teorien er, at der i den effektive organisation er en sammenhæng mellem de vilkår og betingelser, en organisation skal virke under og den organisationsstruktur, der vælges for organisationen. Når omgivelserne udvikler sig i en retning, bør organisationen udvikle sig tilsvarende, så organisationen kan honorere omgivelsernes ændrede krav. FN fremtræder aktuelt som en organisation, der standardisere ved hjælp af arbejdsprocesser, hvorfor denne indeholder betydelige elementer af et maskinbureaukrati. FN besidder organisatorisk evnen til situationsafhængigt at centralisere eller decentralisere, idet dog udarbejdelse af budgetter er særdeles centraliseret. Såfremt FN skal effektiviseres i forhold til udviklingen i omgivelserne, skal Brahimirapporten udvikle FN s organisation således: Komplekse og dynamiske omgivelser bør medføre en mere organisk og decentral organisation. Som følge af ekstremt fjendtlige omgivelser skal FN kunne gennemføre en midlertidig centralisering. Som følge af den øgede kontrol skal FN være mere centraliseret og formaliseret. Det indikerer, at udviklingen i omgivelserne trækker FN i forskellige retninger; en organisk og decentral retning modsat en centraliseret og formaliseret retning. Brahimi-rapportens anbefalinger prioriterer en mere organisk og decentral organisation på bekostning af en centralisering og formalisering af anvendelse af især de økonomiske ressourcer. FN s evne til midlertidigt at centralisere organisationen fastholdes og styrkes. Brahimi-rapporten vurderes sammenfattende at gøre FN-systemet mere effektiv til at anvende militære midler, men anbefalingerne medfører samtidig, at FN kan få vanskeligheder med at få medlemsnationerne til at godkende forbrug af især økonomiske ressourcer, da Brahimi-rapportens anbefalinger vedrørende formalisering af anvendelse af økonomiske ressourcer er i modstrid med udviklingen i omgivelserne. Brahimi-rapportens anbefalinger indikerer, at FN vil være en organisk og decentral organisation, der qua effektiv opgaveløsning vil opnå en styrket position. Det kræver imidlertid medlemsnationernes accept af, at de skal afgive indflydelse i forhold til FN. 5

7 1. KAPITEL FN S ANVENDELSE AF MILITÆRE MIDLER 1.1. Formål. Formålet med kapitlet er at udarbejde en emnediskussion for den givne opgave; herunder identificere og afgrænse problemstillingen samt udarbejde en analysemodel Indhold. Indledningsvis klarlægges opgavens indgangsvinkel. Herefter klarlægges de aspekter, der skal belyses for at give en besvarelse; dernæst fastlægges den valgte problemformulering. Afslutningsvis fastlægges analysemodellen Formål med opgaven. Dette speciale vil ud fra det fastlagte emne: Indsættelse af militære styrker i FN-regi beskæftige sig med Brahimi-rapportens muligheder for at effektivisere De forenede Nationer (FN). FN s formål er at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed og i dette øjemed: træffe effektive fælles forholdsregler til forebyggelse og fjernelse af trusler mod freden og til undertrykkelse af angrebshandlinger eller andre brud på freden, og ved fredelige midler og i overensstemmelse med retfærdighedens og folkerettens grundsætninger at bringe orden eller bilægge mellemfolkelige tvister eller situationer, som kunne føre til brud på freden 1. Formålet med denne opgave er at fokusere på FN s evne til at anvende militære styrker i relation til opnåelse af formålet. I den ramme er de militære styrker et af de midler, der kan anvendes til opnåelse af det fastsatte formål Indgangsvinkel og relevans. FN s anvendelse af militære midler er undergået en markant udvikling efter Den kolde Krigs ophør. Anvendelsen er gennem 1990 erne i flere tilfælde gennemført med mindre grad af succes. Det må imidlertid forventes, at FN fortsat vil anvende disse midler i opgaver af samme karakter. Derfor er det relevant at behandle FN s muligheder for at effektivisere sin anvendelse af militære midler. FN-organisationen har ligeledes gennemgået en udvikling siden oprettelsen. Allerede i 1950 prøvede den første Generalsekretær, Trygve Lie at gennemføre en reform af FN. Blandt andet foreslog han at opstille en militær styrke under kommando af FN for at kunne sætte Sikkerhedsrådets beslutninger igennem, hvilket trods Generalforsamlingens positive indstilling mislykkedes på grund af Sikkerhedsrådets modstand 2. Der er efterfølgende gennemført ændringer; herunder blandt andet udvidelse af Sikkerhedsrådet fra 11 til 15 medlemmer (1965) samt ændringer i 1990 erne i form af etablering af Department for Peacekeeping operations samt af funktionen Generalsekretærens Særlige Repræsentant. Endvidere har der gennem 1990 erne været tiltag til at effektivisere FN; herunder med An Agenda for Peace (1992) samt An Agenda for Peace, supplement (1995). I 1997 gennemførte den nuværende Generalsekretær, Kofi Annan, efter godkendelse af Generalfor- 1 FN s formål kapitel I, artikel 1, pkt Die Vereinten Nationen und das internationale Krisenmanagement, s

8 samlingen en reform af FN s administration; herunder er nye departementer oprettet, og procedurer er ændret. Formålet har været at effektivisere især arbejdet i Sekretariatet 3. Trods tiltagene til effektivisering af FN har flere af konflikterne; herunder i Rwanda og Bosnien, vist mangler i FN s effektivitet. FN har på den baggrund udarbejdet en rapport der blev offentliggjort i september 2000; Comprehensive Review of the whole Question of Peacekeeping operations in all their aspects (benævnes efterfølgende Brahimi-rapporten 4 ) med det formål at vurdere manglerne ved det eksisterende system og fremkomme med åbne, konkrete og realistiske anbefalinger for ændringer. Brahimi-rapporten kan tillægges en stor betydning, idet den kan opfattes som FN s reaktion på den seneste udvikling i konflikterne. Rapporten må derfor opfattes som afgørende i forbindelse med en behandling af FN s effektivitet, hvilket taler for, at den udgør en central del af opgavens besvarelse. Problemidentifikation. FN har med Brahimi-rapporten en rapport, der vurderes at kunne effektivisere anvendelsen af militære midler ved rapportens implementering. Det må derfor være relevant at vurdere, hvilken effekt Brahimi-rapporten vil kunne have på FN. Opgaven har derfor flere mulige indgangsvinkler: En undersøgelse af mulighederne for at implementere Brahimi-rapportens anbefalinger. En undersøgelse af konsekvenserne af Brahimi-rapportens anbefalinger med henblik på at konstatere hvorvidt rapporten kan effektivisere FN s anvendelse af militære midler. Begge undersøgelser vil være interessante, men i rammen af formålet med Brahimirapporten konkrete og realistiske anbefalinger forudsættes anbefalingerne i hovedsagen at kunne implementeres, hvorved rapportens muligheder for at effektivisere FN s anvendelse af militære midler synes mest relevant. Det betyder, at der ikke fokuseres på eventuelle problemer ved selve implementeringen. Den grundlæggende problemstilling er FN s evne til at håndtere konflikter i overensstemmelse med FN s formålsparagraf. Det giver flere indgangsvinkler: En undersøgelse af FN-organisationens interne forhold med henblik på at afdække de muligheder og begrænsninger, der er en integreret del af FN-organisationen. En undersøgelse af FN-organisationens effektivitet i forhold til omgivelserne. En undersøgelse af FN-organisationens interne forhold vil kunne give en indirekte indgangsvinkel til identificering af årsager til FN s manglende succes ved opgaveløsninger, men vil i begrænset omfang inddrage omgivelserne. En undersøgelse af FN-organisationens effektivitet i forhold til omgivelserne vil umiddelbart give et mere direkte svar på de mulige årsager, da samspillet mellem organisationen og omgivelserne tydeligere vil blive behandlet. Det vil derfor være relevant at undersøge, hvorvidt FN efter implementering af Brahimirapporten vil være mere effektiv i forhold til at anvende militære midler. 3 UN Department of Information: Basic Facts about the United Nations, s UN General Assembly/Security Council : Comprehensive Review of the whole Question of peacekeeping operations in all their aspects; A/55/305-S/2000/809 ; New York 09/2000 (Brahimi-rapporten). 7

9 1.5. Problemformulering. Hovedspørgsmål. På baggrund af problemidentifikationen kan hovedspørgsmålet indledningsvis udledes til at være: Medfører implementering af Brahimi-rapporten, at FN vurderes til at blive mere effektiv? Underspørgsmål. Hovedspørgsmålet initierer en række underspørgsmål, der skal belyses for at besvare hovedspørgsmålet. Hvilke krav stiller omgivelserne med fokus på konflikterne til FN-organisationen? Hvordan er FN-organisationens evne til at honorere disse krav? Hvordan påvirker Brahimi-rapporten FN s effektivitet i forhold til omgivelserne med fokus på konflikterne? Underspørgsmålene giver følgende retning for den videre opgavebesvarelse: Omgivelserne skal identificeres, og kravene skal specificeres, idet kravene dimensionerer de vilkår, FN skal virke under. FN s evne til at honorere disse krav skal fastlægges for herved at identificere FN s effektivitet i forhold til omgivelserne. Brahimi-rapportens påvirkning af FN skal identificeres for at erkende, om Brahimirapporten gør FN mere effektiv til at anvende militære midler Diskussion og afgrænsning af det teoretiske rum. Opgavebesvarelsens undersøgelsesmæssige formål 5. Der er flere muligheder for formål i forhold til at behandle FN s effektivisering i forhold til anvendelse af militære midler. Det centrale er, at FN har fået udarbejdet en rapport, der giver anbefalinger til effektivisering. En eksplorativ og problemidentificerende undersøgelse. En eksplorativ og problemidentificerende undersøgelse vil kunne identificere problemområder som grundlag for en mere uddybende behandling. Undersøgelsen giver ikke løsningsforslag, men peger på potentielle problemområder. FN har erkendt et antal problemområder og har på den baggrund iværksat udarbejdelse af Brahimi-rapporten. Som følge af udarbejdelse af rapporten er der fremsat en række anbefalinger, der er under den indledningsvise implementering. FN-organisationen er derfor tydeligt i en ændringsfase, hvilket gør det vanskeligt at vurdere effektiviteten af organisationen efter implementering af anbefalingerne. Dette taler for at vurdere effekten af de anbefalinger, der er indeholdt i Brahimi-rapporten for på den baggrund at konstatere mulige problemområder til videre bearbejdning. Det taler for en eksplorativ og problemidentificerende undersøgelse. En diagnosticerende undersøgelse. En diagnosticerende undersøgelse vil på baggrund af erkendte problemområder kunne pege på mulige årsager. Brahimi-rapporten vurderes at tage udgangspunkt i en sådan undersøgelse, hvilket derfor synes mindre relevant. En problemløsende/normativ undersøgelse. 5 Den skinbarlige virkelighed, s

10 Med en problemløsende/normativ undersøgelse vil der kunne opstilles løsningsforslag med henblik på at fremsætte konkrete løsningsforslag. Problemstillingen synes mindre relevant som følge af Brahimi-rapportens konkrete anbefalinger. På den baggrund må en eksplorativ og problemidentificerende undersøgelse anbefales. Teoretisk forankring. Der er i problemidentifikationen fokuseret på FN s effektivisering af militære midler, hvilket skal afspejle sig i den teoretiske fundering. FN s håndtering af de erkendte problemer i form af udarbejdelse af Brahimi-rapporten betyder, at FN i den forbindelse har en rationel tilgang til ændringer i organisationen. Problemidentifikationens fokus på at måle FN-organisationens effektivitet taler ligeledes for en rationel tilgang. Ved at anvende en symbolsk fortolkende tilgang til FN-organisationen ville opgavebesvarelsen vanskeligt kunne vurdere FN-organisationens effektivitet og ville på den baggrund ikke kunne forholde sig til Brahimi-rapportens mulige effekt. Der er ligeledes fokuseret på, at anbefalingerne fra Brahimi-rapporten forudsættes at kunne implementeres. Dette er en markant afgrænsning, idet forhold vedrørende selve implementeringen af anbefalingerne i organisationen herved ikke behandles. Såfremt det skulle være aktuelt, skulle forskellige former for ændringsstrategier bringes i spil for herved at vurdere mulighederne for en implementering. En forankring i internationale politiske teorier vil fokusere på effekten af FN s indsættelse i konfliktområder samt evt. medlemslandes vilje til at yde relevante bidrag. Det vil give en opgavebesvarelse, der fokusere på FN s manøvrering i forhold til konflikter og medlemslandenes mulige styrkebidrag ud fra eksempelvis en liberalistisk eller realistisk tilgangsvinkel. Denne forankring findes ud fra problemstillingen mindre hensigtsmæssig, idet fokus er identificeret til at være på FN s effektivitet. Det centrale i opgaven er indsættelse af militære midler, hvorfor det kunne være relevant at behandle indsættelse og anvendelse af militære midler ud fra de delemner, der indgår i krigsførelsens kredsløb. Krigsførelsens kredsløb kan opfattes som et redskab til at behandle alle delemner, og kredsløbet giver tillige et billede af, om der er sammenhæng mellem faktorerne. Krigsførelsens kredsløb er ikke en teori, men en model, der kan give rammen for behandling af delemnerne og synliggøre sammenhæng mellem faktorerne. Derfor ses krigsførelsens kredsløb ikke egnet til at behandle organisationers effektivitet. Opgaveformuleringen taler for en organisationsteoretisk rationel indgangsvinkel med henblik på at måle effektiviteten af FN-organisationen i forhold til omgivelserne, herunder identificere eventuelle potentielle problemområder Empirisk afgrænsning. Organisationsteori. Den teoretiske afgrænsning taler for en rationel tilgang; en måling af FN-organisationens effektivitet. FN-organisationen skal agere og reagere i et internationalt samfund, der i et betydeligt omfang dimensionere de vilkår og betingelser, FN-organisationen skal virke under. Det medfører, at perspektiveringen af opgaven skal inddrage FN-organisationens forhold til omgivelserne og dermed i forhold til organisationsteoretikeren Scott 6 indtage et åbent 6 Introduktion til organisationsteori med udgangspunkt i Scotts perspektiver. 9

11 perspektiv, hvilket medfører en fokusering på samspillet mellem FN-organisationen og omgivelserne. Den teoretiske forankring medfører, at den anvendte teori skal kunne måle en organisations effektivitet, hvilket som følge heraf forudsætter, at den mest effektive organisation kan designes. Mintzberg er en organisationsteoretiker, der behandler dette område og opstiller et teoretisk grundlag for sammenhængen mellem de situationsfaktorer en organisation skal manøvrere under og den organisationsstruktur, der er skabt i organisationen 7. Mintzbergs tilgangsvinkel er, at organisationsstrukturen skal være tilpasset de faktorer, omgivelserne giver. Endvidere at selve organisationen skal være sammensat af parametre, der indbyrdes danner et logisk system og hermed er i balance. Ud fra Mintzbergs teori vil enhver organisation være påvirket af organisationens hidtidige udvikling. Derfor er der interne faktorer, der direkte eller indirekte har påvirket organisationens struktur. Disse faktorer har især betydning, såfremt der fokuseres på ændringsprocessen i organisationen samt i forbindelse med at vurdere, om sammenhængen i organisationens struktur er logisk og i balance. Trods Mintzbergs rationelle tilgang til måling af en organisations effektivitet kan effektiviteten ikke udtrykkes præcist. Det er i højere grad muligt at konstatere, om udviklingen i organisationen er i overensstemmelse med udviklingen i omgivelserne. Det er derfor vigtigt at behandle FN-systemets effektivitet over en periode for at kunne vurdere udviklingstendensen. Det er nødvendigt at identificere analyseniveauet. Det centrale er forholdet til omgivelserne, hvilket er afspejlet i underspørgsmålene. Endvidere vurderes det centralt at se på de betydende organer i FN for at se sammenhængen mellem deres struktur og de opgaver, der skal løses. Dette betyder, at fokus ikke er på individet i organisationen. Konsekvensen er, at de interne magtrelationer ikke behandles, og individets forhold principielt ikke indgår som en del af opgavebesvarelsen. Det findes dog nødvendigt at inddrage nøglefunktioner. Analyseniveauet vælges til at være omgivelser og betydende organer, hvilket medfører, at det enkelte individ principielt ikke behandles i opgavebesvarelsen. FN-organisationen. Den empiriske afgrænsning skal omfatte relevante dele af FN-systemet. Herunder skal der gennemføres en afgrænsning, så opgaven fokusere på de dele, der er involveret i processen vedrørende anvendelse af de militære midler. Det er derfor de dele, der beskæftiger sig med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af fredsbevarende operationer 8, der umiddelbart er tale om: Generalforsamlingen; herunder: Den fjerde og femte Komité. Advisory Committee on Administrative and Budgetary Questions. Special Committee on Peacekeeping Operations. Sikkerhedsrådet Generalsekretariatet; herunder: Generalsekretæren. Generalsekretærens Særlige Repræsentant. Department for Peacekeeping Operations. Department for Political Affairs. 7 Organisationers form og funktion, s Begrebet anvendes indledningsvist som fællesbetegnelse for de respektive typer af operationer inden for denne kategori. 10

12 FN er karakteriseret ved ikke at have deciderede styrker som en del af organisationen, hvilket medfører, at relevante styrker ligeledes skal være en del af opgavebesvarelsen. Det betyder, at de bidragydende nationer og nationernes missioner ved FN ligeledes skal behandles. Det centrale i FN s organisation er arbejdsdelingen og koordinationen. FN s anvendelse af tekniske systemer ses i denne sammenhæng mindre relevant, idet FN ikke er en produktionsvirksomhed. Det betyder, at de interne tekniske systemer ikke skal behandles i forbindelse med de interne situationsfaktorer. Omgivelserne. Omgivelserne udgøres i hovedsagen af konflikterne, som FN skal agere eller reagere i forhold til. Herudover betyder FN s karakteristika som verdensomspændende nation, at verdensopinionen ligeledes skal inddrages. Der er i forhold til bidragydende nationer en grænsedragning, idet disse ligeledes er en del af omgivelserne, som FN skal manøvrere i forhold til. Konflikter. I forhold til konflikternes udvikling er der behov for at identificere den udvikling disse har gennemgået. FN har indtil 1990 været præget af at have virket i omgivelser præget af Den kolde Krig, hvilket har givet begrænsninger for FN s muligheder for at manøvrere, og dermed begrænsninger i de konflikter FN har kunnet deltage i og løse. Med ophør af Den kolde Krig er FN s muligheder for at deltage i konfliktløsning øget markant. Det har betydet flere engagementer for FN. Karakteren af konflikterne er ændret til i højere grad at være intra-statslige konflikter frem for inter-statslige konflikter. Der er derfor behov for at inddrage relevante konflikter i forhold til det behov, der er for at underbygge udviklingen med praktiske eksempler for at eksemplificere udviklingen i omgivelserne. På den baggrund udvælges konflikter, der anses som repræsentative og i overensstemmelse med den identificerede udvikling: Konflikter indtil 1990, der kan opfattes som repræsentative: Indien-Pakistan, som har været en observatørmission. Cypern, som har været en traditionel fredsbevarende operation med adskillelse af parterne. Korea, som var en kapitel VII operation gennemført af primært USA på vegne af FN. Konflikter i 90 erne med de karakteristika, der kan opfattes som repræsentative for de problemer, FN har haft: Somalia. Konflikten i Somalia anses for at være interessant, idet denne operation er gået fra at være en eksisterende fredsbevarende operation til at blive en fredshåndhævende operation med en deraf følgende fiasko og en efterfølgende tilbagetrækning af FN-styrken. Rwanda, der på flere områder udstillede FN s svagheder. Endvidere er Rwanda nævnt i Brahimi-rapporten som en af de faktorer, der medfører behovet for en effektivisering af FN s organisation. Konflikten i Bosnien-Hercegovina har flere interessante aspekter. Operationen var en humanitær operation, der var i rammerne af en fredsbevarende operation. Det vil være muligt at vurdere flere forskellige aspekter med fokusering på de forskellige geografiske områder, der var/er involveret i denne konflikt. Som Rwanda er forholdet vedrørende Srebrenica nævnt som en af de faktorer, der medfører behov for en effektivisering af FN s organisation. 11

13 Efterfølgende er FN engageret i Kosovo, hvor FN spiller en afgørende rolle i forbindelse med genopbygning af landet. Operationen er interessant grundet karakteren af den opgave, FN løser, samt det samarbejde, der er etableret med øvrige organisationer. Det synes imidlertid ligeledes nødvendig at medtage konflikter, der illustrerer det succesfulde i FN s operationer for at belyse relevante forhold i den forbindelse. Umiddelbart kan FN-operationen i Makedonien opfattes som en succes qua dens forebyggende effekt; herudover er der elementer af de øvrige konflikter, der indeholder delaspekter med succes. Behandling af konflikter bør fokusere på udviklingen fra før 1990 til efter 1990, herunder på forholdet mellem inter-statslige og intra-statslige konflikter, idet fokuseringen bør være på konflikterne efter Udviklingen i konflikterne synes præget af, at konflikterne er blevet mere komplekse, idet fokus er rettet mod blandt andet intra-statslige konflikter. Endvidere har ophøret af Den kolde Krig medført en betydelig udvikling i karakteren og omfanget af operationerne, hvilket synes at give mere dynamiske omgivelser. Verdensopinionen. Omgivelserne i form af verdensopinionen er i den nævnte periode ligeledes under udvikling. Naturligt har ophør af Den kolde Krig medført forventninger i verdensopinionen om, at FN s betydning skulle øges, så FN kunne opnå den status, som FN-pagten tilskriver FN: at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed 9. Dette forhold blev tydeliggjort i forbindelse med den inter-statslige konflikt mellem Irak og Kuwait, hvor FN med en gruppe lande som entrepenører, Coalition of the willing, undergik en positiv udvikling umiddelbart efter ophøret af Den kolde Krig. Imidlertid har den øgede aktivitet samt FN s problemer i forbindelse med blandt andet Somalia og Rwanda øget opmærksomheden mod FN-organisationens effektivitet og måde at håndtere konflikter på. Især har der været fokus på FN s anvendelse af de tildelte økonomiske ressourcer. Det er et afgørende punkt for FN, idet FN som organisation er en samling af en lang række enkeltnationer. Derfor har medlemslandenes holdning til FN s aktiviteter og rolle en afgørende betydning. På den baggrund synes det relevant at inddrage omgivelserne med fokus på verdensopinionens holdning til FN samt medlemsnationernes holdning til FN s forbrug af især økonomiske ressourcer. Omgivelserne kan med især de intra-statslige konflikter være karakteriseret af at være mere fjendtlige mod FN s personel i konfliktområdet. Endvidere kan FN s øgede engagement give en fjendtlig indstilling fra aktører, der ikke er enige i den udvikling. Holdningen til forbruget af de økonomiske ressourcer kan antages at være kritisk og derfor kan en øget kontrol med FN forventes. Sammenfattende for omgivelserne. Omgivelserne må antages at være mere dynamiske og komplekse samtidig med, at der må forventes at være en større fjendtlighed og et større krav om kontrol af FN s forbrug af økonomiske ressourcer. Det er dermed den udvikling i omgivelserne, der fokuseres på i den resterende del af opgaven. Endvidere bør der fokuseres på verdensopinionens holdning til FN. 9 FN s formål kapitel I, artikel 1, pkt

14 1.8. Endelig problemformulering. Den endelige problemformulering skal derfor sammenholde FN s bestræbelser på at effektivisere sig i forhold til den udvikling, der er i omgivelserne. Det giver følgende endelige problemformulering: Der gennemføres en analyse af, om Brahimi-rapporten vurderes at gøre FN-systemet mere effektivt til at anvende militære midler Metodik 10. Analysemetoden skal tage udgangspunkt i de identificerede underspørgsmål. Det medfører et indledningsvis behov for en præsentation af teoriapparatet; Mintzbergs organisationsteori. Denne præsentation skal sikre læseren en forståelse for teorien samt i nødvendigt omfang uddrage relevante dele af teorien og tilpasse den til denne opgave FN-systemet skal tilpasse sig de omgivelser, systemet er en del af, hvilket taler for at identificere omgivelserne, og de krav omgivelserne stiller til FN-systemet. Dette gøres hensigtsmæssig ved hjælp af en redegørende analyse ( OMGIVELSER ), hvor udviklingen i omgivelserne beskrives og efterfølgende analyseres med henblik på at konstatere udviklingen i omgivelserne. Den udvikling, der skal beskrives, skal under hensyn til organisationsteorien ses i relation til udviklingen i omgivelserne for FN fra før 1990 til udviklingen gennem 1990 erne. Udviklingen beskrives ud fra de eksterne situationsfaktorer, Mintzberg anvender i sin organisationsteori. FN-systemet har som organisation (med organisationsændringer) udviklet sig gennem 1990 erne. Såfremt effekten af Brahimi-rapporten skal vurderes, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den organisationsstruktur, FN i hovedsagen har anvendt gennem 1990 erne ( FN-ORGANISATIONEN ). På baggrund af de relativt få ændringer, der er gennemført siden de markante episoder, der nævnes i Brahimi-rapporten (Rwanda og Srebrenica), vurderes det relevant at tage udgangspunkt i den FN-organisationen, der var aktuel forud for introduktionen af Brahimi-rapporten. Der gennemføres på den baggrund en redegørende analyse af FN-organisationen med henblik på at identificere organisationen med de designparametre, Mintzberg anvender i sin organisationsteori. På baggrund af den gennemførte analyse af FN-systemets omgivelser samt af organisationen kan FN s styrker og svagheder i forhold til udviklingen i omgivelserne identificeres og sammenfattes ( DELANALYSE I ). Det giver grundlaget for efterfølgende at kunne identificere konsekvenserne af Brahimi-rapporten. Efterfølgende gennemføres en redegørelse af Brahimi-rapporten for at identificere Brahimi-rapportens tiltag ( BRAHIMI-RAPPORTEN ). På den baggrund kan Brahimi-rapportens tiltag sammenholdes med organisationens styrker og svagheder ( DELANALYSE II ), hvorved det kan identificeres, om Brahimirapporten vurderes at gøre FN-systemet mere effektiv til at anvende militære midler. Konklusionen bliver dermed en vurdering af, hvilken betydning Brahimi-rapporten vurderes at ville få på FN-systemets effektivitet ( KONKLUSION ). I forbindelse med perspektiveringen ( PERSPEKTIVERING ) er det relevant kortfattet at vurdere opgavebesvarelsen ud fra den anvendte teori samt empiri, idet udvælgelsen heraf naturligt har betydende konse- 10 Bilag 1, Analysemodel. 13

15 kvenser for besvarelsen. Endvidere findes det relevant at behandle selve implementeringen af Brahimi-rapporten og som følge heraf Brahimi-rapportens betydning for FN og FN s mulige betydning i fremtiden. Ovennævnte taler for en kapitelopdelt fremstillingsform: Resumè. FN s anvendelse af militære midler (kapitel 1). Anvendelse af organisationsteori (kapitel 2). Omgivelser (kapitel 3). FN-organisationen (kapitel 4). Analyse af FN-organisationen contra omgivelserne (kapitel 5). Brahimi-rapporten (kapitel 6). FN efter Brahimi-rapporten (kapitel 7). Konklusion og perspektivering (kapitel 8) Kilder. Der eksisterer flere typer af kilder: Officielle FN-kilder anvendes i muligt omfang; herunder beskrivelse af organisation og konflikter. Disse kilder opfattes som troværdige og som hovedkilder. Kilder, der beskriver og analyserer FN s forhold. Der er kilder fra analyseinstitutter, der som udgangspunkt vurderes troværdige og anvendes som hovedkilder. Kilder udgivet af personel, der har siddet i nøglefunktioner i FN-systemet. Disse kilder vurderes i hovedsagen troværdige, idet der skal tages hensyn til det perspektiv, personen har anlagt. Kilderne er især anvendt som supplerende kilde og baggrundskilde. Kilder, i form af foredrag på FAK, der vurderes troværdige, er især anvendt som hovedkilde, baggrundskilde og inspiration. De anvendte kilder i specialet er anført i bibliografien. Kilderne er anført efter art, og hvorvidt de har været anvendt som hovedkilde, supplerende kilde eller baggrundskilde. Der er ikke foretaget nogen egentlig kildekritik, men den enkelte kildes faktuelle indhold er søgt dokumenteret i det øvrige kildemateriale. Indhentning af kildemateriale til specialet er af redaktionelle årsager afsluttet den 1. marts 2001, dog er der til udarbejdelsen af perspektiveringen anvendt kilder frem til 1. april Noteapparat. Der er anvendt fortløbende nummerering af notehenvisninger (fodnoter). Fodnoterne indikeres med et hævet tal x, der henviser til en noteforklaring nederst på den enkelte side. Noteforklaringen kan indeholde kildehenvisninger eller supplerende oplysninger. 14

16 2. KAPITEL ANVENDELSE AF ORGANISATIONSTEORI 2.1. Formål. Formålet med kapitlet er at beskrive det teoretiske grundlag, der ligger til grund for besvarelse af opgaven. Kapitlet skal derfor udvælge og tilpasse relevante dele af det teoretiske grundlag samt forklare de begreber, der skal anvendes i den resterende opgave Indhold. Indholdet deles op i følgende underpunkter: Definitioner. Generelle forhold om en organisations opbygning og sammensætning. Situationsfaktorerne; herunder interne og eksterne. Designparametre. Den effektive organisation Definitioner 11. Mintzberg anvender en række begreber og ord i sin teori, der tillægges en nuanceret eller særlig betydning. Begreberne og ordene anvendes konsekvent gennem opgaven for at skabe sammenhæng til teorien og forståelse for organisationen og omgivelserne Generelle forhold 12. En organisation dimensioneres i hovedsagen af to forhold: De vilkår og betingelser, organisationen skal virke under; udtrykt ved situationsfaktorer samt Den organisationsstruktur, der kan vælges for organisationen; udtrykt ved designparametre. Mintzberg betragter situationsfaktorerne som uafhængige variable og designparametre som variable. Denne indgangsvinkel medfører, at situationsfaktorerne dimensionerer designparameterne, hvilket understreger kravet om en logisk sammenhæng og balance mellem situationsfaktorer og designparametre. En organisations struktur defineres som den totale sum af: De måder, hvorpå opgaverne opdeles i bestemte aktiviteter samt De måder, hvorpå disse aktiviteter koordineres. Det centrale i Mintzbergs teori er, at 6 organisationsformer afspejler de fleste af de forhold, der får organisationer til at strukturere sig, som de gør. Det vil sige, organisationsformerne er et udtryk for, hvordan organisationen fordeler og koordinerer arbejdet på. Der er følgende organisationsformer med tilhørende koordineringsformer 13 : Den simple struktur; direkte overvågning. Maskinbureaukratiet; standardisering ved hjælp af arbejdsprocesser. Fagbureaukratiet; standardisering ved hjælp af faglig kunnen. Den divisionaliserede form; standardisering ved hjælp af output. 11 Bilag 2, Definitioner. 12 Organisationers form og funktion, s Organisationers form og funktion, s

17 Adhocratiet; gensidig tilpasning mellem organisationens delelementer. Ide-organisationen; standardisering ved hjælp af normer. Der er organisationer, der i yderste konsekvens alene anvender én koordinationsform, mens andre organisationer anvender flere organisationsformer. Det centrale er, at koordinationsformen er i en logisk balance med organisationens karakteristika og de omgivelser, organisationen skal virke i. Når organisationsteorien relateres til denne opgave, medfører det, at: Omgivelserne i form af konflikterne og verdensopinionen dimensionerer de vilkår og betingelser, FN-organisationen skal virke under og udgør dermed situationsfaktorerne. Den organisationsstruktur, FN-organisationen anvender, udgør designparametrene. Det er derfor centralt, at der er en logisk sammenhæng og balance mellem på den ene side situationsfaktorerne og på den anden side designparametrene. Det er den sammenhæng og balance, der udtrykker FN-organisationens effektivitet Situationsfaktorerne; herunder interne og eksterne situationsfaktorer. Situationsfaktorer er de faktorer, der påvirker en organisations struktur. Faktorerne kan opdeles i interne og eksterne situationsfaktorer afhængig af, om de udspringer fra selve organisationen eller de omgivelser, organisationen skal virke i. Situationsfaktorerne omfatter organisationens alder, størrelse, tekniske system, omgivelser og magtrelationer. Mintzberg opbygger sammenhængen mellem situationsfaktorerne og designparameterne ved hjælp af hypoteser. Interne situationsfaktorer. Der er 8 hypoteser, der omhandler behandling af de interne situationsfaktorer 14. Hypotese 1: Desto ældre organisationen er, desto mere formaliseret er dens adfærd. Hypotese 2: Organisationens struktur afspejler branchens oprindelsestidspunkt. Hypotese 3: Jo større organisationen er, jo mere elaboreret er dens struktur. Hypotese 4: Jo større organisation, jo større gennemsnitsstørrelse på enhederne. Hypotese 5: Desto større organisationen er, desto mere formaliseret bliver dens adfærd. Hypotese 6: Desto mere regulerende det tekniske system er, desto mere formaliseret er det operative arbejde, og desto mere bureaukratisk er strukturen i produktionskernen. Hypotese 7: Desto mere sofistikeret det tekniske system er, desto mere elaboreret er den administrative struktur. Specielt gælder det, at desto større og mere professionel støttestaben er, desto større er anvendelsen af selektiv decentralisering og forbindelsesmekanismer for at koordinere stabens arbejde. Hypotese 8: Automatisering af produktionskernen omdanner en bureaukratisk, administrativ struktur til en organisk struktur. De interne situationsfaktorer afdækker dermed den udvikling, FN-organisationen har gennemlevet indtil nu. Behandling af hypoteser skal afspejle den afgrænsning, der er gennemført i kapitel 1. Hypotese 1-5 ses relevant at anvende i forbindelse med opgaven, idet hypoteserne giver et grundlag for at belyse, hvorfor FN-organisationen har den nuværende organisationsstruktur. Hypotese 6-8 ses i den sammenhæng mindre relevante, idet de alene fokusere på det tekniske system, der er uden for opgavebesvarelsens afgrænsninger. 14 Organisationers form og funktion, s (af hensyn til overskueligheden er forklaringen til hypotesen placeret, hvor hypotesen anvendes første gang). 16

18 Eksterne situationsfaktorer. På tilsvarende vis anvender Mintzberg hypoteser til at afdække de eksterne situationsfaktorer, hvor der ligeledes er 8 hypoteser 15. Hypotese 9: Desto mere dynamisk omverdenen er, desto mere organisk er strukturen. Hypotese 10: Desto mere kompleks omverdenen er, desto mere decentraliseret er strukturen. Hypotese 11: Desto mere forskelligartet organisationens markeder er, desto større er tilbøjeligheden til at splitte strukturen op i markedsbaserede enheder. Hypotese 12: Ekstrem fjendtlighed i omgivelserne tvinger enhver organisation til at centralisere sin struktur midlertidigt. Hypotese 13: Forskelle i omgivelserne opmuntrer organisationen til selektiv decentralisering med differentierede arbejdskonstellationer. Hypotese 14: Desto større den eksterne kontrol over organisationen er, desto mere centraliseret og formaliseret er dens struktur. Hypotese 15: Organisationsmedlemmers magtbehov har tendens til at skabe strukturer, der er ekstremt centraliserede. Hypotese 16: Den aktuelle og kulturelle sædvane (mode) kan favorisere visse strukturer, selvom disse af og til er uhensigtsmæssige. Udvælgelsen af relevante hypoteser skal ses i sammenhæng med den afgrænsning, der er gennemført i kapitel 1. På grundlag af udviklingen i omgivelserne, der ud fra afgrænsningen antages især at være mere dynamiske og komplekse samt have en større grad af fjendtlighed og et større krav om kontrol, behandles hypoteserne 9, 10, 12 samt 14. Analysen af omgivelserne for FN skal dermed klarlægge, i hvor høj grad disse hypoteser er dækkende. På grund af FN s særlige forhold; at FN s vilje alene er et udtryk for medlemslandenes bidrag, er det relevant at inddrage hypotese 16, der kan afspejle verdensopinionens forhold Designparameterne 16,17. Når det drejer sig om organisationsstrukturer, forstås designparametre som brugen af de parametre, der påvirker arbejdsdelingen og koordinationen af arbejdet i en organisation. Designparametrene er dermed styrende for de centrale dele af organisationens virke. Heraf følger, at der ligeledes skal være en intern logisk sammenhæng og balance i designparameterne. Designparametre kan opfattes som variable, der principielt er mulige at ændre, såfremt der ønskes ændringer i organisationens arbejdsdeling eller på, hvordan der koordineres. Mintzberg anvender ni designparametre, der er inddelt i fire grupper. Design af positioner (stillinger); herunder jobspecialisering, adfærdsformalisering samt træning og indoktrinering. Design af organisationens struktur; herunder enhedsgruppering samt enhedsstørrelse. Design af strukturkoblinger; herunder planlægnings- og kontrolsystemer samt forbindelsesmekanismer. Design af beslutningssystemer; herunder vertikal decentralisering samt horisontal decentralisering. For at få et dækkende billede af FN-organisationens organisationsstruktur er det nødvendig, at analysere FN i forhold til alle designparametre. 15 Organisationers form og funktion, s (af hensyn til overskueligheden er forklaringen til hypotesen placeret, hvor hypotesen anvendes første gang). 16 Organisationers form og funktion, s Bilag 3, Sammenhæng i designparametre. 17

19 Redegørelse for designparametre. Design af positioner. Design af positioner drejer sig om, hvordan de individuelle positioner i organisationen udformes. Jobspecialisering kan gennemføres i to dimensioner: Horisontal jobspecialisering ( bredden ); herunder hvor mange forskellige opgaver, der er indeholdt i hver job. Vertikal jobspecialisering ( dybden ); herunder i hvor høj grad funktionen fokusere på udførelse af et eller flere aspekter af opgavens udførelse. Ved behandling af individuelle positioner i FN bør alene nøglefunktioner behandles, hvilket medfører, at kun Generalsekretæren og dennes Særlige Repræsentant behandles i denne sammenhæng. Formalisering af adfærd er den designparameter, der bruges til at standardisere arbejdsprocesserne i organisationen og kan bestå af: Formalisering via jobbet; herunder er specifikationerne opgjort ved en jobbeskrivelse Formalisering via arbejdsflowet; herunder er specifikationerne opgjort ved en opgørelse af selve arbejdet. Formalisering via regler; herunder udarbejdelse af eksempelvis manualer for alle forhold. FN s kompleksitet vanskeliggør en fyldestgørende analyse af alle funktioner, hvorfor denne parameter behandles generelt og i relation til Generalsekretæren og dennes Særlige Repræsentant. Træning er målrettet mod udvikling af viden og færdigheder; danner herunder grundlaget for koordineringsmekanismen standardisering af færdigheder. Indoktrinering er målrettet mod udvikling af de normer og værdier, der er gældende i organisationen. Under en behandling af forholdet mellem FN og omgivelserne bør der fokuseres på de styrker, FN indsætter i konfliktområder vedrørende træning og indoktrinering. Idet alene nøglepersoner i FN-systemet behandles, ses det ikke relevant at behandle ansattes træning og indoktrinering. Design af organisationens struktur. Design af organisationens struktur drejer sig i hovedsagen om, hvorledes det givne sæt af positioner eller stillinger skal sammensættes for at sikre den optimale arbejdsdeling og koordination; herunder: Gruppering i enheder og enhedernes størrelse. Det er enhedsgrupperingen, der skaber organisationens hierarki og system af formel autoritet, hvilket skaber grundlaget for at kunne koordinere arbejdet. Grupperingen er en proces, der udgøres af en successiv sammenklumpning af positioner i klynger. Enhedsstørrelse kan opfattes på to måder. Enten hvor mange stillinger, der skal være i den respektive gruppe eller hvor mange enheder, der skal være under enheder af højere orden. Denne designparameter rettes især mod, hvordan organisationen er opbygget og ligeledes mod behovet for koordination, hvilket skal afspejles i analysen. Design af strukturkoblinger. Design af strukturkoblinger skal sikre, at der etableres tværgående forbindelser i organisationen samt, at organisationen opnår de ønskede outputs. Der er planlægnings- og kontrolsystemer samt forbindelsesmekanismer. 18