Slotsbakken HAM 5100 Sb 56, Gråsten Sogn Af Anders Hartvig

Transkript

1 Slotsbakken HAM 5100 Sb 56, Gråsten Sogn Af Anders Hartvig

2 Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 4 Perspektivering... 6 Tidstavle med udgravningen markeret... 7 Ordliste for arkæologiske udtryk Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Resumé Preben Bonde fra Arkil A/S stødte i forbindelse med etableringen af vandseparering ved Slotsbakken, lige øst for øst indkørslen til Gråsten Slot, på en kompakt samling sten. Stenene lå ca. 3 meter under nuværende vejniveau. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev blev herefter tilkaldt. Ved ankomsten lå nogle af de store sten fra hullet ved kanten, sammen med stenene var der også gravet nogle bøgeplanker op. Hullet, hvorfra stenen og plankerne kom, var ved ankomsten ved at blive pumpet fri for vand. Efter det meste vand var væk, blev der sænket en gravekasse. Øst for gravekassen kunne der i hullets øst profil ses nogle store kampesten. Kampestenen lå i et fedtet næsten sort, homogent lerlag (lag 2 kulturlag). Fig. 1. Situationsbillede ved ankomst med stenfundament bag gravekassen og en af plankerne stående bagved. Set fra syd. Foto Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Det blev klart at der var tale om resterne af et stenfundament til en bygning eller en mur. Da vandsepareringen skulle fortsætte 25 meter mod syd, ned mod Gråsten by, blev det besluttet at fortage en arkæologisk udgravning sideløbende med nedlæggelsen af vandsepareringen. 3

4 Undersøgelsens resultat Ved undersøgelsen blev der gravet et 25 meter langt og 2,5 meter bredt tracée. Meget tyder på, at der blot blev ramt en lille del af et større bygningsværk. I alt blev der fundet 14 x numre. X numrene fordelte sig således: fire zoologisk materiale, to bøgeplanker, to keramik, to munkesten, en kridtpibe, et glas og to jordprøver. Der blev lavet fire tegninger og taget 47 billeder. Fig.2. Situation ved ankomst. På kanten ses plankerne fra hullet. Set fra syd. Foto Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Ved museets ankomst var langt de fleste sten gravet op og hullet var fyldt med vand. Entreprenøren fortalte, at stenene havde dækket hele hullet i ca. 3 meters dybde og over stenene lå der planker. Enkelte af disse planker var taget op. Plankerne viste sig at være af bøg og kunne derfor ikke dendrodateres. En efterfølgende udgravning viste, at der var tale om et eller to stenfundamenter. Fundamentsstenene lå ca. 3 meter under vejniveau, og kunne følges mere eller mindre uafbrudt over en 24 meter lang strækning. Hvorvidt der er tale om fundamenter til en bygning eller en mur rundt om slottet kan ikke afgøres. Fundamentet bestod af store granitsten lagt side om side med mindre sten imellem. Der blev ikke registreret planker over fundamentet. Ca. midt i traceet blev der på en strækning på ca. 7 meter ikke fundet spor efter fundamentet. Om dette brud i fundamentet, skyldes at stenene er taget op og genbrugt, eller at der simpelthen ikke har været sammenhæng imellem de to forløb er usikkert. Dog virker det overvejende sandsynligt at der er tale om to fundamenter. Der kunne ikke ses spor efter en fundamentsgrøft omkring eller under stenene, meget tyder derfor på, at fundamentet var placeret på undergrund. Undergrunden bestod af gråt moseagtigt ler med mange rødder. Omkring fundamentsstenene var noget mørkebrunt fedtet muldet ler (kulturlag L2), heri lå enkelte genstande såsom munkesten, mundingsstykket fra en flaske og røret til en kridtpibe. Disse genstande daterer fundamentet til 1600-tallet eller før. Fra laget omkring fundamentet blev der ligeledes taget to jordprøver til flotering med henblik på at foretage en 14 C-datering. 4

5 Fig.3. Plan over fundamenterne i traceet. Fig.4. Stenfundament i bunden af gravekassen. Foto Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Vejen, hvorunder stenfundamentet blev fundet, er en menneskeskabt dæmning. Dæmningen er opført i starten af 1600-tallet og løbende forhøjet. Formålet med dæmningen har antageligt været, at etablere slotssøen, som det nuværende slot ligger ned til. Fundamentet må have hørt til det første slot der blev opført i starten af 1600-tallet. Ved ledningstraceets vest profil kunne der flere steder ses spor efter ældre vejforløb på dæmningen. Vejforløbet kunne ses som brolagte forløb ca. en meter under den nuværende vej. Fig.6. Arbejdesfoto med spor efter ældre brolagt vej under nuværende vej. I baggrunden kan den nuværende slotsmur ses. Set fra syd. Foto Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. 5

6 Perspektivering Med registreringen af stenfundamenterne tre meter under den nuværende vej, er det lykkes at finde spor efter bygningsværker fra tiden før det nuværende slot. Under og i det nuværende slot skal der være rester af det første slot fra starten af 1600-tallet. Fundet af fundamenterne giver et billede af hvor stort slotskomplekset har været ved dets opførsel, samt hvor meget dæmningen er blevet forhøjet igennem tiden. Anders Hartvig Arkæolog Haderslev

7 Tidstavle med udgravningen markeret 7

8 Ordliste for arkæologiske udtryk Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. 8

9 Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 9

10 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscensdatering: Makrofossilanalyse: Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. 10

11 Stratigrafi: Profil: Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 11