KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG INDUSTRIENS SPOR - EN UNDERSØGELSE AF INDUSTRIENS HISTORIE I ÅRHUS AMT Af Anne Trine Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 2005. INDUSTRIENS SPOR - EN UNDERSØGELSE AF INDUSTRIENS HISTORIE I ÅRHUS AMT 1840-1970 Af Anne Trine Larsen"

Transkript

1 KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 2005 INDUSTRIENS SPOR - EN UNDERSØGELSE AF INDUSTRIENS HISTORIE I ÅRHUS AMT Af Anne Trine Larsen Indledning I 2004 gennemførte Kulturhistorisk Museum Randers - med støtte fra Kulturarvsstyrelsen - en undersøgelse af industriens historie i Århus Amt Anledningen til at undersøge den østjyske industris historie var Kulturarvsstyrelsens hensigt om at udpege 25 danske industrianlæg, der kan fortælle historien om industrisamfundet. 2 De fleste af de gamle fabrikker er nemlig revet ned, gået til grunde, eller de bliver brugt til helt andre formål, end de egentlig var tiltænkt. Sporene af industrisamfundet er således ved at forsvinde, og det er derfor på høje tid, hvis nogle af de fysiske minder fra industrisamfundet skal bevares. Da hensigten med projektet var at udpege en række fabrikker med industrihistorisk betydning, var der knyttet både en historiker og en arkitekt til undersøgelsen, så de historiefagligt begrundede forslag til industriminder kunne suppleres med en arkitektfaglig vurdering af fabriksanlæggene. Projektet resulterede i de to rapporter Industriens historie i Århus Amt og Industriminder i Århus Amt. 3 Kulturarvsstyrelsen havde sat den kronologiske ramme for den historiske undersøgelse til at dække tiden fra 1840 til 1970, da det er den periode, hvor industrien slog igennem i Danmark. Dermed var spørgsmålene til den historiske undersøgelse også givet af Kulturarvsstyrelsens projekt, idet meningen var at undersøge, hvornår der blev anlagt industri, hvilken industri der blev anlagt, og hvilke fysiske spor industrien satte i amtet. Endvidere var industrivirksomheder på forhånd defineret som vareproducerende virksomheder med mere end fem ansatte, hvor der eventuelt blev anvendt maskiner i produktionen. Udgangspunktet for den historiske undersøgelse var den eksisterende litteratur om industrien i amtet og de optællinger af industrivirksomheder, der er foretaget i J.P. Trap Danmark. 4 Således giver undersøgelsen et godt udgangspunkt for at sige noget om udviklingen i antallet af fabrikker i amtet og om, hvilke brancher der har været fremherskende i de forskellige egne i løbet af perioden Spørgsmålet er imidlertid, om der var lokale forskelle, som kan bidrage til at forklare udviklingen i amtet. Derfor er det følgende opdelt geografisk efter område. Århus og Randers: mange driftige borgere Omkring 1800 var der kun meget lidt industri i Danmark, om end nogle få industrivirksomheder var begyndt at blive anlagt i de større byer. Det gjaldt selvfølgelig i København, der var først med industrialiseringen i Danmark, men der var også i Århus Amt, i de to største byer Århus og Randers, nogle få virksomheder, der kunne betegnes som fabrikker. Når de kunne få denne betegnelse, var det, fordi de havde mere end fem ansatte og eventuelt anvendte dampmaskiner til deres produktion af varer. Imidlertid var der kun få ydre tegn, der i dag ville gøre disse virksomheder genkendelige som industri. Det siger sig selv, at en virksomhed med blot seks ansatte kunne klemmes ind i en baggård 1

2 eller være placeret på en enkelt etage i et af byens huse, uden at nogen ville opdage, at der skjulte sig en fabrik bag murene. Derfor var det primært de virksomheder, der anvendte dampmaskiner, og derfor havde en skorsten, som signalerede over for byens indbyggere, at noget helt nyt var på spil - og som for en nutidig beskuer ville antyde, at der var tale om en fabrik. Grundlæggerne af disse første fabrikker var som regel nogle af byens bedrestillede borgere, der så nye muligheder for at tjene penge i den nye måde at producere på, men det kunne også være opfindsomme håndværkere, der var initiativtagere til anlæggelsen af disse første fabrikker. En væsentlig årsag til anlæggelsen af de første fabrikker i både Århus og Randers var dermed, at begge byer havde et pengestærkt handelsborgerskab og en række initiativrige håndværkere, der havde lyst til at starte en industriel produktion. I denne tidlige bevægelse fra landbrugssamfund til begyndende industrisamfund havde Århus og Randers imidlertid også en anden en fordel i forhold til resten af amtet. De var nemlig områdets to store byer med cirka og indbyggere omkring 1850, så der var et vist befolkningsgrundlag, som udgjorde et marked for industrivarerne, og som tillige kunne være arbejdskraft i de nyetablerede fabrikker. 5 Den tidlige industrialisering i Århus og Randers fandt først og fremmest sted indenfor Næringsog nydelsesmiddelindustrien, i tekstilindustrien og i jernindustrien. I nærings- og nydelsesmiddelindustrien var det først fremstillingen af tobak, brændevin og øl, der blev lagt om til industriel produktion. Det antyder, at der var tale om vigtige varer, som det kunne betale sig at producere billigere med mulighed for en øget indtægt. Tobaksproduktionen blev udvidet og fik industriel karakter, fordi fabrikkerne havde mange ansatte, mens produktionen af sprit fik industriel karakter, fordi de nye dampmaskiner blev taget i anvendelse. I kontrast hertil blev brygningen af øl industrialiseret ved, at produktionen blev koncentreret på færre fabriksanlæg, der bød på mere ensartede produkter, mens det først var efter 1870, at der blev installeret dampkraft på bryggerierne. 6 Da Thor startede i Randers i 1851 og Ceres i Århus i 1856, var det således i skarp konkurrence med mange små og enkelte større lokale bryggerier. 7 Indtil da havde brygning af hvidtøl udgjort størstedelen af ølbrygningen, men de nye bryggerier udvidede med nye øltyper som eksempelvis bajersk øl. Udviklingen på Ceres og Thor var meget ensartet og karakteristisk for ølbrygningen i det øvrige Danmark, idet de to nye bryggerier udkonkurrerede eller opkøbte andre. Deres succes skyldtes i høj grad de nye øltyper, der åbenbart faldt i østjydernes smag. Ceres og Thor fortsatte da også deres udvidelser efter århundredeskiftet, hvor der i flere perioder i løbet af 1900-tallet var mere end 200 ansatte på bryggerierne. Begge bryggerier blev dog dele af videre koncentrationer i branchen, da Ceres efter tiltagende samarbejde med først jyske siden sjællandske bryggerier reelt ophørte med at være en selvstændig lokal virksomhed i 1989, 8 men Ceres er dog ikke lukket endnu, som Thor blev det i Thor havde ellers gennemgået en lignende udvikling med en række fusioner først med Ceres og Aalborgbryggeriet Urban i 1976 til Jyske Bryggerier A/S siden med Faxe bryggeri A/S til Bryggeriet Faxe A/S, der senere blev til Bryggerigruppen A/S. I nærings- og nydelsesmiddelindustrien var det dermed tobaks-, snaps- og ølproduktionen, der først blev industrialiseret i de to byer. Men det betød ikke, at det hele gik op i røg og druk. I anden halvdel af 1800-tallet blev produktionen af fødevarer nemlig også industrialiseret, så der blev oprettet mejerier, slagterier og brødfabrikker i begge byer. Den øgede satsning på industriel produktion af fødevarer betød også, at der blev opfundet et helt nyt produkt, som det kunne betale sig at producere i store mængder. Det nye produkt var margarine, som Otto Mønsted begyndte at producere i Århus i Produktet blev kaldt OMA-margarine og i løbet af 1900-tallet voksede fabrikken, så den havde mere end 400 ansatte og producerede nok til at dække 45% af danskernes margarineforbrug. Efter koncentrationer i branchen lukkede fabrikken imidlertid i efterkrigstiden. Råstofferne til produktionen af margarine fik Otto Mønsted fra Århus Oliefabrik, som blev grundlagt i 1871 og i starten producerede proteinrigt kraftfoder. Snart blev det imidlertid klart, at 2

3 den animalske olie, som var et restprodukt fra foderproduktionen, kunne anvendes som grundsubstans i den spirende margarineindustri såvel som i chokoladeindustrien. Herefter blev produktionen af råvarer til margarine- og chokoladeindustrien vigtigst. Oliefabrikken har gennemgående beskæftiget omkring 1000 personer i 1900-tallet med et højdepunkt på 1500 i 1930erne, hvor fabrikken også stod for 10 % af Danmarks samlede industrieksport. Fabrikken har haft filialer over det meste af verden, og efterhånden er Århus-afdelingen primært blevet en afdeling for udvikling og forskning. 9 Århus Oliefabrik A/S har snart produceret planteolier til fødevareindustrien i 140 år, og var i 1930erne den største danske eksportør af industrivarer. Industrihistorisk udmærker Århus Oliefabrik sig nationalt ved sin størrelse, hvilket siloanlægget på havnen kan illustrere. Oliefabrikkens siloanlæg er opført i støbt jernbeton af Christiani & Nielsens ingeniørfirma, der under den nordiske funktionalisme var pionererne inden for dansk betonbyggeri. Det var det største siloanlæg i Europa i Siloanlægget rummer kvaliteter af national arkitekturhistorisk betydning. Foto Leif Høgfeldt Hansen. I løbet af 1800-tallet blev der således etableret industriel produktion af nærings- og nydelsesmidler i både Århus og Randers. Gennemgående var branchen præget af tiltagende koncentrationer i første halvdel af 1900-tallet med det resultat, at kun nogle få store virksomheder overlevede. De havde til gengæld mange ansatte, producerede store mængder og var placeret på omfangsrige fabriksanlæg. Gode eksempler på det er bryggerierne Thor og Ceres samt Otto Mønsteds margarinefabrik og Århus Oliefabrik. Tiden efter 1900 betød imidlertid ikke kun koncentrationer i industrien. Den bød også på mere raffinerede produktioner på de allerede eksisterende fabrikker, som når slagterierne videreforarbejdede de slagtede dyr f.eks. på Randers Andelsslagteri. Men det var konservesindustrien, der oplevede den største vækst i perioden. I nogle tilfælde blev der endog anlagt helt nye fabrikker til forarbejdning til konserves. Det gjaldt 3

4 eksempelvis konservesfabrikken JAKA, der blev anlagt i 1954 i Brabrand ved Århus. 10 Den ny fabrik nåede på få år op på at have 500 ansatte. På fabrikken i Brabrand blev der produceret kødkonserves til nationalt forbrug, men så sandelig også til internationalt. Virksomheden fik nemlig hurtigt oparbejdet en betragtelig eksport og er nationalt såvel som internationalt berømt ikke mindst for sit særegne produkt dåseskinken, JAKA-bov. I forbindelse med en række sammenlægninger i slagteribranchen blev JAKA i 1990 en del af Tulip International A/S. JAKA startede sin produktion af kødkonserves i 1954 og er som sådan et fremragende eksempel på en typisk efterkrigstidsproduktion med forarbejdning og eksport af landbrugsprodukter. Endvidere er fabriksanlægget et arkitektonisk mønstereksempel på funktionel rationalitet. Bygningen har formentlig nationale arkitektoniske kvaliteter i forhold til industrielle slagterianlæg i 1900-tallet. Foto Leif Høgfeldt Hansen. Den første industrialisering i Århus og Randers var imidlertid ikke kun baseret på nærings- og nydelsesmidler. Tekstiler klæde og stof samt tilvirkning af stoffet til beklædning tøj undergik en tilsvarende forandring. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet begyndte produktionen af tekstiler på fabrikker. Det startede med vævere, farvere og garvere, så fulgte spinderier, og i anden halvdel af 1800-tallet, fulgte beklædningsindustrien. Antallet af fabrikker inden for tekstil- og beklædningsindustrien blev udvidet frem til omkring 1880, mens branchen i de sidste tyve år frem til århundredeskiftet oplevede en del centraliseringer. I starten af 1900-tallet lukkede en del af de ældre fabrikker, der producerede tekstiler, og det var som regel ikke i denne del af branchen, at der blev oprettet nye virksomheder. Det skete overvejende i beklædningsindustrien, hvor der blev oprettet en del nye fabrikker også under den økonomiske krise i mellemkrigstiden. En del af dem lukkede selvfølgelig igen, men der var også nogle af de nye, som voksede sig store i efterkrigstiden. Det gjaldt eksempelvis Falbe Hansen i Randers, der blev etableret i 1938 og havde næsten 400 ansatte i starten af 1960 erne. 11 Ligesom det gjaldt for Tage Vanggards kjolefabrik i Århus, der blev 4

5 oprettet i 1938 og i 1962 beskæftigede omkring 600 mennesker. 12 Randers Handskefabrik er en af de få virksomheder, der klarede sig igennem begge århundreder og fortsat eksisterer uden at være lukket eller at have flyttet sin produktion til udlandet. Til al den nye produktion var der brug for maskiner. Det gav god grobund for udvikling af jernog metalindustrien, hvor nye maskiner blev opfundet og udviklet, så væksten i industrien kunne fortsætte. I jern- og metalindustrien var produktionen begyndt allerede i midten af 1800-tallet med blandt andet fremstilling af maskiner til den øvrige industri. Det vil i første omgang sige dampmaskiner og dampkedler, såvel som alle de andre maskiner, der var brug for til den industrielle produktion af næringsmidler og tøj eller til brug i landbruget. Flere af fabrikkerne i jernindustrien blev meget store målt i mængden af anvendt arbejdskraft, men der var især ét område, hvor Århus og Randers kom til at udmærke sig nationalt. Det var med produktionen af materiel til jernbanerne. 13 Den første jyske jernbanestrækning blev da også anlagt mellem Århus og Randers og åbnede i Produktionen af materiel til jernbanen fordelte sig mellem byerne, så Århus stod for lokomotivproduktionen, mens Randers tog sig af produktionen af togvogne. Lokomotiverne blev produceret på A/S Frichs Fabrikker, der var blevet oprettet allerede i I starten producerede Frichs dampmaskiner, dampkedler og maskiner til den spirende landbrugsindustri. 14 Siden blev den specialiseret i produktion af maskiner, og efter at fabrikken var blevet for stor, til at kunne udvide sine bygninger i bymidten yderligere, blev den omkring 1910 flyttet ud til forstaden Åbyhøj nær jernbanen. Herefter specialiserede fabrikken sig i produktion af lokomotiver, da den havde fået eneret på levering til Statsbanerne. Det gik da også ganske godt på fabrikken, der i sin storhedstid fra midten af tyverne til starten af tresserne havde op mod 1000 ansatte. Desværre gik det galt, da fabrikken tabte sin eneret på salg til Statsbanerne, så den endte med at lukke i Indtil midten af 1980 erne blev fabrikken brugt til andre industrielle formål, men bygningerne har senere fundet anvendelse til serviceerhverv som eksempelvis skatteforvaltning. I Randers blev Scandia anlagt i 1861 med henblik på at producere togmateriel til jernbanen i Jylland. 15 Scandia var den første rigtig store industriarbejdsplads i Randers og i mange år en af de største industriarbejdspladser i provinsen med ansatte omkring Virksomheden fortsatte sin produktion af togvogne og forsøgte sig også med sporvogne til hele det europæiske marked, efter at det jyske jernbanenet var ved at være udbygget. Ligesom Frichs Fabrikker fik Scandia eneret på leverancer af togvogne til Statsbanerne i starten af 1900-tallet. Scandia fik derfor - ligesom Frichs i Århus - problemer, da Statsbanerne ophævede fabrikkens eneret i efterkrigstiden. Det førte til en del kreativ tænkning og produktudvikling såvel som til en hel del usikre perioder for de ansatte på Scandia. Men i modsætning til Frichs eksisterer fabrikken endnu, selvom den er blevet opkøbt af en international koncern. Men metalindustrien i Århus og Randers var ikke kun baseret på produktion af jernbanemateriel. Allerede i 1800-tallet blev der som nævnt anlagt en del andre store virksomheder i branchen som eksempelvis Dronningborg Maskinfabrik med en produktion af landbrugsmaskiner i Randers og Thomas Sabroe med en produktion af kølemaskiner i Århus. Især i tiden frem til midten af 1920 erne fortsatte væksten i antallet af nye virksomheder i branchen i begge byer. Under den økonomiske krise i mellemkrigstiden blev der også grundlagt en række nye virksomheder, men en del af dem havde kort levetid. I efterkrigsårene var udviklingen i begge byer præget af, at der ikke var plads til at oprette nye virksomheder i bymidten, men der blev fortsat grundlagt nye virksomheder inden for branchen i forstæderne. Et godt bud på det er Sekura i Randers, der blev grundlagt, netop da krise var ved at vende til vækst. Sekura blev startet af en automekaniker, der i 1957 indledte en produktion af styrtbøjler til traktorer. I perioden fra voksede virksomheden fra 4 til 100 ansatte. Virksomheden fortsatte med at ekspandere med nye produkter, med eksport og med anlæggelse af afdelinger i andre lande. Efter at have specialiseret sig i 5

6 produktion af førerhuse til rendegravere blev Sekura solgt til det hollandske Bosal i Herefter kom den til at hedde Bosal-Sekura Industries A/S, og i 2004 blev produktionen flyttet til Litauen. 17 Som nævnt har nærings- og nydelsesmiddelindustrien, tekstil- og beklædningsindustrien samt jern- og metalindustrien været de tre vigtigste brancher i både Århus og Randers, i hvert fald hvis målestokken for vigtighed er antallet af medarbejdere og fabriksanlæggenes størrelse. Om det også har været tilfældet målt i indtjening, vil være en oplagt antagelse, men det må bero på nærmere undersøgelser af de to byers industrivirksomheder. Det skal dog understreges, at der også blev oprettet fabrikker inden for andre industriområder i begge byer. Således har der været en del virksomheder i træ- og møbelindustrien, hvor der blev oprettet savskærerier i slutningen af tallet og siden en række møbelfabrikker. Der har sandsynligvis været tale om en del små og nogle mellemstore virksomheder, der kan have haft en vis betydning for den lokale beskæftigelse. 18 Ligeledes har der været virksomheder i papirindustrien og i sten-, ler- og glasindustrien, men antageligt med en endnu ringere betydning for den lokale beskæftigelse og økonomi. Disse tre brancher må dog underlægges nærmere undersøgelser, før det er muligt at give mere håndfaste bud på deres betydning lokalt, regionalt og nationalt. Endelig har der været nogle få virksomheder i den kemiske industri, men det er en branche, der næsten udmærker sig ved sit fravær i både Århus og Randers. I hvert fald hvis der ses bort fra C.F.E. Hoffs tændstikfabrik i Randers, der lukkede i starten af 1900-tallet, og fra sæbe- og skosværteproduktionen i især Århus. Gennemgående er der således klare paralleller mellem udviklingen i de to byers industriudvikling. Men der er dog to forskelle, der springer i øjnene: væksten i indbyggerantallet og væksten i antallet af industrivirksomheder. Århus er i dag er en noget større by end Randers, men i 1850 var de to byer som nævnt næsten lige store med indbyggere i Århus og indbyggere i Randers. I 1870 var indbyggerantallet vokset til henholdsvis og Denne forskel var yderligere forstærket omkring år 1900, idet Århus havde indbyggere ved århundredeskiftet, mens Randers kun havde omkring At Århus voksede stærkere end Randers i anden halvdel af 1800-tallet, er tidligere blevet begrundet med, at anlæggelsen af jernbanen mellem Silkeborg og Skanderborg i 1871 betød, at handlen fra Silkeborg begyndte at gå via Århus med den nye transportform i stedet for via Randers ad Gudenåen. 21 Denne forklaring kan være korrekt, men den er aldrig blevet nærmere undersøgt, og selvom jernbanen kan have været central for handelsudviklingen, så er det et åbent spørgsmål, hvilken betydning den har haft for den industrielle udvikling i de to byer. Således antyder en opgørelse over antallet af industrivirksomheder, at industriens vækst kan have fundet sted tidligere i Århus end i Randers, idet der i en opgørelse fra 1859 var godt 80 industrivirksomheder i Århus, mens der var omkring det halve i Randers. 22 Det antyder, at Århus i højere grad end Randers havde fået etableret en industri i midten af 1850 erne, mens de to byer endnu var tilnærmelsesvist lige store, og dermed i højere grad havde fået etableret et nyt grundlag for industriel vækst i fremtiden. Antallet af industrivirksomheder giver imidlertid kun et øjebliksbillede af situationen i 1859, så det må bero på videre udforskning, om den tidlige industriudvikling gav grundlaget for de senere forskelle imellem de to byers vækst. Politisk diktat: Silkeborg Silkeborg blev grundlagt i midten af 1800-tallet som følge af en politisk beslutning om at anlægge en midtjysk industriproduktion og en handelsplads for oplandet. Placeringen ved Gudenåen var afgørende, fordi åen kunne fungere både som transportvej for handlen og som energikilde til den industrielle produktion. Det blev derfor besluttet at starte en produktion af papir, som samtidig betød, at byen Silkeborg blev grundlagt. Da beslutningen om at anlægge en papirfabrik blev taget, var der således kun 16 indbyggere i området, men allerede i 1871 var indbyggertallet i Silkeborg vokset til personer og i 1900 til

7 Produktionen af papir på Silkeborg Papirfabrik begyndte i 1845, og fabrikken voksede hurtigt, så den i 1871 beskæftigede 228 arbejdere. 24 Men i løbet af 1800-tallet nåede fabrikken både at brænde ned, at blive genopbygget og endda at lukke efter en langvarig krise i dansk papirindustri. En mere stabil periode blev dog indledt efter, at fabrikken i 1894 blev genåbnet for at producere finere papir. Det betød, at fabrikken blev leverandør af papir til pengesedler, og den leverede papir både til den islandske og danske nationalbank kort efter århundredeskiftet. I kriseårene i 1920 erne og -30 erne var papirfabrikken en af de virksomheder i Silkeborg, der udvidede, så fabrikken i trediverne beskæftigede 400 mennesker. Silkeborg Papirfabrik klarede sig dermed pænt gennem den økonomiske krise om end med nogle besværligheder sidst i årtiet og under anden verdenskrig. Årene efter verdenskrigen bød på ny udvikling i branchen, og det betød flere udvidelser på papirfabrikken. Fra starten af 1960 erne var der imidlertid øget international konkurrence i papirindustrien, hvor de danske virksomheder klarede sig mindre godt. Der kom nye aktionærer til, og i 1980 erne blev fabrikken solgt til en svensk papirkoncern og siden, i 1990 erne, til en tysk, hvorefter den blev lukket i Silkeborg Papirfabrik er mest kendt for sin produktion af papir til pengesedler. Silkeborg papirfabrik producerede papir i tiden fra 1845 til sin lukning i De mange år med produktion på fabrikken afspejler sig i de tilbageværende bygninger, hvor hele fabrikkens udvikling kan spores. Efter fabrikkens lukning i 2000 er bygningerne blevet ombygget og istandsat, så de i dag overvejende anvendes til kulturelle formål og serviceerhverv. Papirfabrikken kan således illustrere en lang periode i industrisamfundets historie og dets konvertering til servicesamfund. Foto Leif Høgfeldt Hansen. Papirfabrikken havde dog allerede i mellemkrigstidens kriseår mistet sin status som byens ubetinget største virksomhed. Dette skal ses i lyset af mindst to forskellige forhold. På den ene side havde grundlæggelsen af papirfabrikken betydet, at der var blevet oprettet en række andre 7

8 industrivirksomheder i byen især i de sidste to årtier af 1800-tallet. De nye virksomheder blev oprettet inden for alle brancher, men det var oprettelsen af virksomheder i tekstilindustrien og jernog metalindustrien, som fik størst betydning for byens beskæftigelse, selvom der også blev oprettet en del fabrikker i fødevare- og trævareindustrien. Papirfabrikkens relativt mindre betydning hang sammen med en vækst i tekstilindustrien både målt i antallet af virksomheder og i antallet af beskæftigede i industrien. Ligesom papirindustrien havde tekstilindustrien haft fordel af de protektionistiske handelspolitikker i kriseårene i mellemkrigstiden. Der blev derfor færre virksomheder og en del arbejdsløse i branchen, da beskyttelsespolitikken begyndte at blive ophævet i I Silkeborg blev der imidlertid gjort en aktiv politisk indsats for at ændre den kritiske situation for byens tekstilindustri. Således tog byens erhvervsråd kontakt til Kaj Neckelmann, der havde startet en produktion af kunststofgarn i Brede i 1957, men søgte en ny placering til sin fabrik, da Nationalmuseet havde købt grunden til museumsformål. Neckelmann valgte Silkeborg, fordi byen kunne tilbyde billige grunde, og fordi udflytningen kunne ske med egnsudviklingsstøtte. Der var nemlig kommet en lov om egnsudviklingsstøtte i 1958 for at sikre, at der også blev etableret industri i provinsen. 26 A/S Kaj Neckelmann gav umiddelbart beskæftigelse til et par hundrede mennesker, men virksomheden ekspanderede i løbet af 1960 erne, hvor den blev Silkeborgs største arbejdsplads. Fabrikken startede med at producere kunststofgarner, men fra starten af 1970 erne var det ikke længere så populært med kunststofferne, og kunderne var blevet ligeglade med, at de var strygefri. Selvom nye produkter blev overvejet, gik det mindre godt for fabrikken i 1970 erne, så selskabet blev først overtaget af en tysk koncern og siden (i 2004) af et stort indisk tekstilindustriforetagende. Udviklingen i Silkeborg ligner udviklingen i Århus og Randers, idet både jern-og metalindustrien, og tekstil- og beklædningsindustrien var centrale for byens industrielle udvikling. Ligeledes har der også været en del trævareindustri og fødevareindustri i Silkeborg. Vurderet ud fra brancher er den mest markante forskel mellem Silkeborg og byerne Århus og Randers således betydningen af papirindustrien, der kun har haft en marginal betydning i de to større byer. Endvidere er det værd at hæfte sig ved, at udviklingen i Silkeborg var lidt forskudt i forhold til de to andre byer, idet virksomhederne blev grundlagt senere i Silkeborg. Dette kan givet tilskrives det forhold, at der stort set ikke var nogle indbyggere i området, som kunne starte andre produktioner, da papirfabrikken blev anlagt. Den mest iøjnefaldende forskel imellem de tre byers industriudvikling er imidlertid betydningen af politiske beslutninger for udviklingen i Silkeborg: Først blev papirfabrikken grundlagt som følge af en politisk beslutning. Dernæst bidrog en protektionistisk handelspolitik i mellemkrigstiden til, at tekstilindustrien blev vigtigst for byens beskæftigelse. Endelig bevarede tekstilindustrien tilsyneladende sin særstatus for byens beskæftigelse på grund af egnsudviklingsstøtten, der var en medvirkende årsag til placeringen i Silkeborg af byens største arbejdsplads i efterkrigstiden. Én engageret iværksætter: Grenå En bemærkelsesværdig undtagelse fra udviklingen i Århus, Randers og Silkeborg var industrialiseringen af Grenå. Byen adskilte sig for det første fra de tre andre byer ved at være mindre, idet den kun havde indbygger i 1870 og indbyggere i For det andet adskilte Grenå sig ved, at der i løbet af 1800-tallet kun blev anlagt ganske få virksomheder, som kan betegnes som industrivirksomheder. I stedet var købstaden erhvervsmæssigt præget af nogle velstillede købmænd samt en del håndværkere. 28 For det tredje adskilte den sig ved, at byens industrielle udvikling i særlig grad har været båret af en enkelt virksomhed i tiden frem til Den fabrik, der fik særlig betydning for Grenås industri, var Grenå Dampvæveri, der blev grundlagt i 1893 af købmand H.P. Rosenvinge. Fabrikken indledte med at væve bomuldsgarn og færdigbehandle de vævede stoffer til salg. Det skete på 16 væve, der var indkøbt brugt, men som 8

9 allerede i 1901 var erstattet af 80 nye. Udvidelserne af dampvæveriet fortsatte efter århundredeskiftet, så der blev anskaffet flere maskiner og ansat flere mennesker. Fabrikken udvidede og rationaliserede i løbet af 1930 erne, så der var beskæftigede og omkring 1950 beskæftigede dampvæveriet ca. 800 mennesker. Dampvæveriets størrelse i forhold til Grenå by kan anskueliggøres ved, at fabrikken havde sit eget elektricitetsværk. Men en fornemmelse for fabrikkens størrelse i national henseende kan sikkert bedre illustreres med, at fabrikken i 1960 producerede 1/3 af den bomuldsmetervare, der blev fremstillet i Danmark. De gode tider varede imidlertid ikke ved. Fabrikken begyndte at indskrænke sit antal af ansatte i slutningen af 1950 erne. Dette blev indledningen til en række svære årtier, hvorefter fabrikken lukkede i Grenå Dampvæveri har frem til 1960 haft afgørende lokal betydning som den eneste storindustri i byen. Tillige var dampvæveriet Danmarks største bomuldsvæveri fra 1919 og har dermed også haft en uomtvistelig betydning nationalt, og gennem sin omfattende eksportvirksomhed har væveriet bidraget til at sætte Danmark på det industrielle verdenskort. Arkitekturens atmosfære af industrihistorie gør Dampvæveriet til et nationalt bevaringsværdigt monument. Foto Leif Høgfeldt Hansen. Da dampvæveriet begyndte at skære ned på antallet af ansatte i slutningen af 1950 erne, var der ingen andre virksomheder, som kunne erstatte væveriets betydning for den lokale industri. Der var ganske vist blevet oprettet en del virksomheder især inden fødevare- og jernindustrien i de første årtier af 1900-tallet, men perioden havde budt på en del virksomhedslukninger. Lukningerne kan forklares med, at virksomhedernes produktionsmetoder var blevet utidssvarende med den tiltagende centralisering i dansk industri. Men trods alt var der også virksomheder, der klarede sig igennem de kritiske år, og det skete nogle gange ved at specialisere produktionen og ved en øget satsning på eksport. 30 9

10 I efterkrigstiden gik det lidt bedre med etableringen af nye virksomheder i Grenå. Således grundlagde Dansk Lin- og Celluloseindustri sin produktion af emballagepap i 1954, og beskæftigede 80 mand i starten af 1960erne. Dansk-Norsk-Kvælstoffabrik startede sin produktion i 1963, og Grenå Værk A/S startede sin produktion af jernkonstruktioner i 1962, mens emballagefabrikken Danapak blev bygget i Med disse nyanlæggelser var der lagt op til en ændring af byens industristruktur, så industrien blev baseret på flere mellemstore virksomheder, i stedet for at være afhængig af en enkelt meget stor fabrik som Dampvæveriet. De nye virksomheder udvidede i løbet af 1960erne, og det samme gjaldt for Grenaa Motorfabrik, der var oprettet allerede i Generelt om udviklingen i Grenå er det således værd at fremhæve, at byens industri i særlig grad var baseret på en enkelt meget stor virksomhed indtil starten af 1960 erne, hvor der blev oprettet en række mellemstore virksomheder i byen. Et andet særtræk er, at Grenå ikke nåede at vokse sig tilnærmelsesvist så stor som Århus, Randers eller Silkeborg. En del af forklaringen på det kan være, at Grenå indtil 1960erne var afhængig af en enkelt virksomhed, og dermed først fik differentieret sin industristruktur, da industrisamfundet var ved at være på retur, men det var der ikke ret mange i Danmark, der var opmærksomme på under højkonjunkturen i 1960 erne. Naturgrundlaget Hvor industrialiseringen i Århus og Randers havde at gøre med, at der var tale om handelsbyer med veludviklede handelsveje, og industrialiseringen i Silkeborg havde været bestemt af politiske beslutninger, mens en enkelt engageret iværksætter stod for den første industrialisering af Grenå, da var naturgrundlaget afgørende for industrialiseringen i resten af amtet. Ude på landet var naturen således styrende for, hvilke fabrikker der blev anlagt. Det betød, at det var forskelligt fra egn til egn, hvilken industri der blev anlagt, men der var dog to dominerende træk. I nogle områder blev landbrugsindustrien dominerende. Først med anlæggelsen af en hel del fællesmejerier fra starten af 1870 erne og ikke mindst med grundlæggelsen af andelsmejerier fra starten af 1880 erne og frem til omkring Den nye måde at producere mejeriprodukter på var industriel, for så vidt som der blev anvendt maskiner til produktionen, men mejerierne var ofte bittesmå med en enkelt eller to ansatte. Fra omkring 1910 begyndte en centralisering af mejerierne, så produktionen af mejeriprodukter blev koncentreret på færre og større anlæg. I andre områder var produktionen af byggematerialer dominerende. Den nordlige og østlige del af amtet var domineret af bygningsindustri med mange små kalk- og teglværker og nogle enkelte større anlæg

11 Der kan peges på en del områder på Djursland, som er præget af bygningsindustriens historie, hvor egnen omkring Balle og Glatved er en af de mest karakteristiske. Billedet viser nogle små kalkovne ved Balle, hvor der er blevet brændt kalk til dækning af lokale behov, mens der på anlægget ved Glatved strand er blevet brudt og udskibet kalk. Hele området omkring Balle og Glatved bærer præg af en egnstypisk industri med både masseproduktion til store landsdækkende virksomheder og en række supplerende småvirksomheder. Området illustrerer, hvordan denne industri har ændret hele landskabets karakter, der nu fremstår som industriminde for den forbipasserende. Kalkovnene i området omkring Balle har stor arkitektonisk værdi trods deres ydmyge størrelse. Foto Leif Høgfeldt Hansen. Det havde været almindeligt at udvinde kalk og ler på Djursland og i den nordlige del af amtet i århundreder, men i anden halvdel af 1800-tallet blev der anlagt en del teglværker og nogle cementfabrikker, som indebar, at denne produktion begyndte at få industriel karakter. Et helt bemærkelsesværdigt anlæg var de tre cementfabrikker i Assens ved Mariager Fjord

12 FLS Industries A/S: Dania. På sydsiden af Mariager Fjord har cementindustrien været aldeles dominerende med tre cementfabrikker i starten af 1900-tallet. Store dele af anlægget findes endnu, ligesom der er arbejder-, funktionær- og direktørboliger. Endvidere er der havneanlæg. Som helhed betragtet er der tale om et anlæg, som helt eksemplarisk kan formidle et stykke industri- og kulturhistorie. Anlægget har arkitekturhistoriske kvaliteter, der er værd at bevare. Foto Leif Høgfeldt Hansen. 12

13 Det startede med anlæggelsen af cementfabrikken Cimbria i 1873, herefter fulgte Dania i 1886 og Kongsdal i Cimbria var den første cementfabrik i Danmark, men den blev nedlagt i 1920 efter at være sammensluttet med Dania og Kongsdal. Fabrikkerne på Dania var uden sammenligning fjordområdets betydeligste industri i generationer. Da det gik bedst, var der beskæftiget på fabrikken. Det var omkring Kongsdal blev nedlagt i 1937, efter at fabrikkerne var blevet overtaget af A/S Ålborg Portland. Danias produktion blev løbende udvidet, og der blev rationaliseret, så i midten af 1960 erne beskæftigede fabrikken kun 200 personer. Den industrielle cementproduktion på Dania sluttede i 1975, men fabrikken fortsatte yderligere ni år som forsøgsfabrik. Herefter er andre virksomheder rykket ind på fabriksområdet. Det gælder for en række småindustrier, blandt andet jernindustri, elektronikindustri, emballagefabrikker og glasfiberantenneproduktion. Det generelle billede af den industrielle udvikling ude på landet er dog, at det har været svært at igangsætte ny industri, når den industri, som var direkte relateret til naturgrundlaget, forsvandt. 35 Lokale behov Det generelle billede, som er tegnet ovenfor siger imidlertid intet om, hvordan det gik med industrialiseringen af de mange mindre byer i amtet. De vigtige byer er de tre mindre købstæder Skanderborg, Mariager og Ebeltoft og alle de byer, der blev anlagt som stationsbyer i forbindelse med jernbanens udbredelse. Det har imidlertid været sparsomt med fabrikker i disse mindre byer, og de har ofte produceret til lokale behov. Men der har naturligvis været undtagelser fra denne regel som eksempelvis Lundbergs Maltgøreri i Ebeltoft, der blev oprettet i 1861 og A. Bloms Maskinfabrik i Skanderborg fra 1866, der begge solgte deres produkter til et større geografisk område end det lokale. 36 Afslutning Det generelle billede af den industrielle udvikling i Århus Amt viser, at årsagerne til den første industrialisering var lokalt forskellige. Således var der mange velsituerede borgere og opfindsomme håndværkere, der startede industrivirksomheder i Århus og Randers, mens grundlæggelsen af den første industri i Silkeborg var politisk dikteret. I kontrast hertil var en initiativrig købmand primus motor i industrien i Grenå, mens naturens beskaffenhed var afgørende for anlæggelsen af industrivirksomheder ude på landet. Udgangspunktet for overhovedet at klarlægge industriens historie i Århus Amt var at undersøge, om der var nogle regionale forslag til nationale industriminder. Det vil mere præcist sige at afdække, om der var nogle fabriksanlæg i Århus Amt, der kunne bidrage til at fortælle historien om industrisamfundet i Danmark og dermed indgå i Kulturarvsstyrelsens pulje af 25 nationale industriminder. Undersøgelsen af industriens historie viste, at det var der utvivlsomt, idet det var muligt at pege på en række fabriksanlæg, som kunne formidle den nationale industrihistorie, og enten var nationalt særegne eller repræsentative for en generel dansk industrihistorisk udvikling. Da denne undersøgelse blev forenet med den arkitektfaglige vurdering, endte det med, at der kunne opnås nogenlunde enighed om at udpege seks regionale fabriksanlæg som mulige nationale industriminder. 37 Af artiklens illustrationer fremgår det, at der er tale om seks anlæg, som eksemplarisk kan formidle industriens historie i Danmark. De seks forslag var: Oliefabrikken i Århus, JAKA i Brabrand, Papirfabrikken i Silkeborg, Dania i Assens, kalkindustrien på Djursland og Grenå Dampvæveri i Grenå. 1 Det vil sige det område, der indtil 1. januar 2007 har betegnelsen Århus Amt. I undersøgelsens periode hed området imidlertid heller ikke Århus Amt, men bestod ifølge den ældre amtsinddeling af: Århus Amt, dele af 13

14 Randers Amt, dele af Skanderborg Amt, dele af Viborg Amt og en enkelt del af Holbæk Amt, nemlig Samsø. For overskuelighedens skyld har jeg i det følgende valgt blot at referere til Århus Amt. 2 Yderligere information om Kulturarvsstyrelsens industrimindeprojekt kan findes på 3 Anne Trine Larsen Industriens historie i Århus Amt samt Anne Trine Larsen og Leif Høghfeldt Hansen Industriminder i Århus Amt. Kulturhistorisk Museum Randers, j. nr Der er en ret fyldig liste over litteraturen om industrien i Århus Amt i rapporten Anne Trine Larsen Industriens historie i Århus Amt. Kulturhistorisk Museum Randers, j. nr De lokale byhistorier har været en uvurderlig støtte til beskrivelsens af industriens historie i de enkelte områder. Nogle gange har de udgjort de eneste beskrivelser af industrivirksomheder, men de har nogle gange især når der har været tale om større virksomheder - kunnet suppleres med anden litteratur om virksomheden. 5 J.P. Trap Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind II. S. 413 og Jørgen Fink De skabte Århus, s. 21; Rasmus Christiansen A/S Bryggeriet Thors 50 aars jubilæum d. 19. november Der findes en del litteratur om begge bryggerierne, Ceres og Thor. Om Ceres er der: C.P.N. Nørgaard Bryggeriet Ceres Historie; Bryggeriet Ceres, Aarhus: Et jysk Storbryggeri gennem 75 Aar i: Tidsskrift for Industri 1932, s ; Ib Gejl Århus byens historie; Jørgen Fink De skabte Århus; Gudmundsen Dansk Handel og industri. Bind III. S. F2; Og om Thor: Aktieselskabet Bryggeriet Thor s 50 aars Jubilæum, den 19. november 1923; Povl Drachmann Jubilerende Provinsbryggeri: Bryggeriet Thor i Randers gennem 75 Aar i: Tidsskrift for Industri, s ; Helge Fokdal Dansk ingeniørforenings afdeling formidtjylland ; Bryggeriet Thor i Randers gennem et sekel i: Brygmesteren, årg. 13, 1956; Semler-Jørgensen Træk af Thors historie i: Brygmesteren, nr. 6; Rapporter fra Kulturhistorisk Museum Randers: KHM j. nr Bryggeriet Thor og KHM j. nr Landsomfattende registrering af bryggerierne. 8 Ib Gejl Århus byens historie. Bind. IV, s Gudmundsen (red.) Dansk Handel og industri. Bind III; Århus Byhistoriske Udvalg Det talte man om - rids fra Århus i 100 år; Povl Drachmann Otto Mønsted i Tidsskrift for Industri, s ; Helge Søgaard Aarhus i: Johannes Brøndsted (red.) Danmark før og nu, s ; Helge Paludan (m.fl.) Århus Bys historie; Ib Gejl Århus byens historie; FDB startede også en produktion af margarine efter århundredeskiftet. Se P. Grønborg Fabrikkerne i Viby i: Kemisk Maanedsblad og nordisk Handelsblad for kemisk Industri. Årgang 20, s Ib Gejl Århus byens historie; J. P. Trap Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind VI. 11 J.P. Trap Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind VI. S Trap J.P Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind VIII. S Det ene af to centralværksteder for jernbanemateriel i Danmark var også placeret i Århus det andet lå i København. Centralværkstedet i Århus blev grundlagt i 1862 af det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey og Betts, der forestod anlæggelsen af jernbanen mellem Århus og Randers. Allerede i 1867 blev centralværkstedet overtaget af staten. Centralværkstedet forestod reparation og vedligeholdelse af togmateriel, og var en af de største arbejdspladser i Århus med omkring 1500 ansatte i de første efterkrigsår. Se Helge Paludan. (m.fl.) Århus Bys Historie; Ib Gejl (red.) De skabte Århus; Ib Gejl Århus byens historie; Farvel til Centralværkstedet: DSB sletter sporene i Århus midtby efter 140 års virke i: Østjysk hjemstavn Årg. 65, s Hanne Holmbo Kaad (m.fl. 1985). Jernstøberierne i Århus Vækst og ejerforhold. En studie i industrialiseringsprocessen i Danmarks største provinsby i: Erhvervshistorisk Årbog, s ; August F Schmidt A/S Frichs i: August F. Schmidt: Aaby Sogns Historie, bd.2, s ; Den danske Lokomotivfabrikation. Hos A/S Frichs i: Tidsskrift for Industri 1915, s ; Udarb. af en gruppe på 6 historiestuderende ved Aarhus Universitet år på Frichs; A/S Frichs: september , 1954; A/S Frichs gennem 75 Aar: Den største danske Maskinfabrik udenfor Kjøbenhavn fejrer Jubilæum i: Tidsskrift for Industri 1929, s ; Fritz le Fevre Søren Frich og hans fabrik i Erhvervshistorisk Årbog; Jørgen Fink De skabte Århus; Ib Gejl: Århus byens historie Jubilæum for dansk Lokomotivindustri i: Dansk Arbejde Årg. 28, nr. 5. s. 8-11; O. Nielsen. u.å. Frichs fabrikker. 15 Vognfabrikken Scandia. KHM j. nr. 1491; Vognfabriken "Scandia", Randers: Fabriken, der har bygget de nye Lyntogs-Waggone i: Tidsskrift for Industri 1935, s ; Vogne til hele verden. Om Vognfabrikken Scandia A/S i: Samvirke 1958, nr. 11 s ; C.F. von Rosen "Scandia" i Jul i Randers, årg. 6 s ; Georg Nørregaard Vognfabrikken Scandia ; Kirsten Møller Nielsen Fra vognfabrik til samlehal. Kulturhistorisk Museum Randers Årbog, årg. 39 nr. 2; Jens Jensen Skinnebus og motorvogn: overingeniør Jens Jensens erindringer. Erhvervshistorisk årbog bind. 47; Gunnar Hansen En af vore store virksomheder i provinsen - Scandia, Randers i: Løn og Virke årg. 63 s ; Kaj Hansen Maskinlærling hos Scandia i: Jernbanen 40. årg., nr. 4; Historier fra Randers. 2001/2002; Hvor vore Jernbanevogne bygges. Vognfabrikken Scandia 14

15 A/S i: Dansk Arbejde 1932, årg. 23, nr. 1 s. 2; Inger Marie Hyldgaard m.fl Randers. Fra handelsplads til storkommune ; Asger Christiansen Scandias hestesporvogne: ; Asger Christiansen Mellem rismarker og templer i: Jernbanen 39. årg., nr. 2; Asger Christiansen Skandia fylder 125 år i: Jernbanen 27. årg. nr. 1; Asger Christiansen Scandias Kauri-sporvogn. Bytrafik 21. årg., nr. 6; Asger Christiansen Fra Hvide Mølle til Scandia 16 B. Liisberg (m.fl.) De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. s Søren Toft Hansen og Jens Aage Søndergaard. Fra landhåndværk til maskinindustri. KHM j. nr. xxx, Da tyrkerne kom til Randers KHM j. nr. 2069; Inger Marie Hyldgaard m.fl Randers. Fra handelsplads til storkommune Anne Trine Larsen Industriens Historie i Århus Amt. KHM j. nr J.P. Trap Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. 6. del. S. 12; J.P. Trap Statistisktopografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. 5. del. S J.P. Trap Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind V. s. 31; Povl von Spreckelsen (red.) Randers købstads historie. s Povl von Spreckelsen (red.) Randers købstads historie. s J.P. Trap Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind II. S og J.P. Trap Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind VI. s. 126 og J.P. Trap Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind IV. s Kjeld Dalsgaard Larsen Silkeborg. En udpræget industri- og arbejderby. 25 Hans Chr Johansen Dansk industri efter bind. 1 Industriens vækst og vilkår , s Keld Dalsgaard Larsen Silkeborg. En udpræget industri- og arbejderby, s. 92; J.P. Trap Statistisktopografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind VIII. s. 514; Bent Lichscheidt Kaj Neckelmann A/S ; Troels Andersen m.fl Silkeborg : historie, natur, kultur; Silkeborg Museum Silkeborg Museum, s J.P. Trap Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind IV., s ; J.P. Trap Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Bind V. s Børge Kjær Grenå som industriby indtil 1970 i Grenå og Omegn Før og nu, s Århus Stiftstidende d. 8. december 2004: Halvdelen af dampvæveriet er solgt ; Ingrid Marie Madsen Historien bag Grenaa Dampvæveri i: Grenå og Omegn; Niels Jakob Mørk Hansen Et glimt af Grenaa Dampvæveris storhedstid i: Grenå og Omegn; A/S Grenaa Dampvæveri. Lad skyttelen gaa; A/S Grenaa Dampvæveri Bomulds-Nøglen. 30 Børge Kjær Grenå som industriby indtil 1970 i Grenå og Omegn Før og nu. 31 Børge Kjær Grenå og den vide verden. 32 Børge Kjær Grenå som industriby indtil 1970 i Grenå og Omegn Før og nu. s Børge Kjær Djurslands Kalk. 34 Jørgen Toubro Cementfolket beretter; Jørgen Toubro Dania i billeder; Helge Fokdal (m.fl red) Dansk Ingeniør Forenings Midtjydske Afdeling ; E. Boeck-Hansen Træk af dansk cementindustris historie i: Jul ved Mariagerfjord. 35 Anne Trine Larsen Industriens Historie i Århus Amt. Kulturhistorisk Museum Randers, j. nr For mere information om de mindre byer se Anne Trine Larsen Industriens Historie i Århus Amt. Kulturhistorisk Museum Randers, j. nr Eller Jørgen Fink Butik og værksted: erhvervslivet i stationsbyerne Denne frasortering er imidlertid problematisk fra et historisk synspunkt, da et fabriksanlæg udmærket kan fungere som et industriminde og formidle industriens historie, selvom det er grimt eller uinteressant fra et arkitektonisk synspunkt. Se i øvrigt Anne Trine Larsen og Leif Høghfeldt Hansen Industriminder i Århus Amt. Kulturhistorisk Museum Randers, j. nr

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik

Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Det store område, hvor nu Handelsgården m.m. ligger, har fra 1860erne til slutningen af 1960erne været byens industriområde. På grunden ved

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

K 563. Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/?

K 563. Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/? Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/?p=materiel Veterantog Viborg Skive Struer retur to gange den 11. oktober 2014

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Kjærs Mølle. Farvelagt tegning ca

Kjærs Mølle. Farvelagt tegning ca Kjærs Mølle Farvelagt tegning ca. 1852-54 Aalborg 1849 Johan Bülow Birch, daguerreotypi,1849, udsigt fra Skovbakken Befolkningsudvikling, Aalborg, Odense, Århus 35000 30000 25000 20000 15000 Aalborg Odense

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C - til leje... Kontor 301 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C Inspirerende lokaler tidligere benyttet til designtegnestue i Aarhus midtby Charmerende

Læs mere

Internationalt blev udtrykket det postindustrielle samfund brugt fra slutningen af 1960 erne. Det fik sit store gennembrud med den amerikanske

Internationalt blev udtrykket det postindustrielle samfund brugt fra slutningen af 1960 erne. Det fik sit store gennembrud med den amerikanske ketter. Fabrikken blev opdelt i 22 afdelinger med selvstændig drift og bogholderi, og fabrikkerne i fabrikken købte og solgte så produkter til hinanden. Systemet forsvandt fra NKT efter nogle år, da direktøren

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Pengeinstitutterne i Rønde-området i 150 år

Pengeinstitutterne i Rønde-området i 150 år Pengeinstitutterne i Rønde-området i 150 år Rønde Sparekasse eller som den hed dengang Spare- og Laanekasse for Thorsager Pastorat blev oprettet i 1868 og var det eneste pengeinstitut på egnen i nærved

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Industriens udvikling

Industriens udvikling Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

AURORAPRISEN. Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm

AURORAPRISEN. Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm AURORAPRISEN Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm Det sidste man gider køre. Afhængigt af, om man sidder foran eller slænger sig

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Mergelgravene ved Tvis Kloster.

Mergelgravene ved Tvis Kloster. 1 Mergelgravene ved Tvis Kloster. Terrænet øst for Tvis Kloster og den nye Tvis Møllehave er særdeles kuperet. Små og store søer med små bakketoppe i mellem giver et spændende og naturskønt område. Den

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Læs mere

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster

Læs mere

3/2016. Østjylland. De fik Århus Festuge ind i deres gamle flæskehal Det laver de i dag efter Hammel-lukning Færre står uden job i Østjylland

3/2016. Østjylland. De fik Århus Festuge ind i deres gamle flæskehal Det laver de i dag efter Hammel-lukning Færre står uden job i Østjylland 3/2016 Østjylland De fik Århus Festuge ind i deres gamle flæskehal Det laver de i dag efter Hammel-lukning Færre står uden job i Østjylland Flemmings leder Forbundet har styrken til at fortsætte alene

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Meget mere end Aarhus Fortæller 65

Meget mere end Aarhus Fortæller 65 Meget mere end Aarhus Fortæller Anneken Appel Laursen Museum Aarhus er overskriften, når vi taler om Den Gamle Bys virke som lokalmuseum for Aarhus. Etableringen af den permanente udstilling Aarhus Fortæller

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Industrialiseringen kommer til Roskilde

Industrialiseringen kommer til Roskilde Industrialiseringen kommer til Roskilde Smedehåndværket har altid været en grundlæggende forudsætning for befolkningens levevilkår, fordi smedens arbejde både når materialet var sten, bronze eller jern

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor

Læs mere

Afmatning nager flere industribrancher trods flot vækst i omsætning

Afmatning nager flere industribrancher trods flot vækst i omsætning Johan Mathiesen Dam, konsulent jomd@di.dk, 5213 2337 JULI 2019 Afmatning nager flere industribrancher trods flot vækst i omsætning Selvom det internationale opsving befinder sig på usikker grund, har DI

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,

Læs mere

Optimismen fortsætter tilbagetoget

Optimismen fortsætter tilbagetoget Jysk Analyse Optimismen fortsætter tilbagetoget 15. december 2011 Erhvervskonjunkturer. Vækstoptimismen fortsætter tilbagetoget blandt små- og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 32K, 2. tv Aarhus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 32K, 2. tv Aarhus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 85 m² Elvirasminde, Klostergade 32K, 2. tv. 8000 Aarhus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Aarhus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Nyt om løn Februar

Nyt om løn Februar Nyt om løn Februar 211 21 BASERET PÅ. KVARTAL 21 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING FOR TREDJE KVARTAL I TRÆK... Timefortjenesten inkl. lønreguleringer og ændringer i pension, genebetalinger, fritvalgsordning m.v.

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Virksomheder forudser faldende beskæftigelse

Virksomheder forudser faldende beskæftigelse Organisation for erhvervslivet september 29 Virksomheder forudser faldende beskæftigelse AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De danske virksomheders forventninger til beskæftigelsen i 29

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Økonomisk analyse. Vores vigtigste eksportmarked Tyskland skal til valg

Økonomisk analyse. Vores vigtigste eksportmarked Tyskland skal til valg Økonomisk analyse 21. september 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vores vigtigste eksportmarked Tyskland skal til valg Et foreløbigt udramatisk

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

OLE HYLDTOFT OG HANS CHR. JOHANSEN. i dansk industri Dansk industri efter Bind 7

OLE HYLDTOFT OG HANS CHR. JOHANSEN. i dansk industri Dansk industri efter Bind 7 OLE HYLDTOFT OG HANS CHR. JOHANSEN Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972 Dansk industri efter 1870 Bind 7 SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG Indhold Del 1: Perioden 1896-1930 afole Hyldtoft Forord

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 32 1 Sammenfatning

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Højvækstvirksomheder stormer frem og det er godt for dansk økonomi

Højvækstvirksomheder stormer frem og det er godt for dansk økonomi Højvækstvirksomheder stormer frem og det er godt for dansk økonomi Hjulene drejer hurtigt i dansk økonomi, og det har de gjort siden 2013, hvor erhvervslivet så småt lagde gælds og finanskrisen bag sig

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne

Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne 6. marts 2012 Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne Erhvervskonjunkturer. Vækstoptimismen spirer igen blandt små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Virksomheder med positive forventninger

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Engroshandlen fortsætter optur i 2018

Engroshandlen fortsætter optur i 2018 Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 MARTS 20 Engroshandlen fortsætter optur i 20 Engroshandlen lå godt 6 pct. højere i 20 end i 20, og den positive udvikling er fortsat ind i 20. De positive

Læs mere

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra

Læs mere

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- 27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere