Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk"

Transkript

1 Tekstilbyen Herning Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk Projektrapport: Kortlægning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturarv i Herning Af etnolog, cand.mag. Sille Radoor Larsen, Museum Midtjylland i samarbejde med Herning Kommune Støttet af Kulturarvsstyrelsen 2011

2 Indhold 1. Indledning Formål og resultater Fremgangsmåde Justering af udpegningsområdet Afgrænsning og kortlægning Tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer Enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi Kilder til Tekstilbyen Herning Introduktion til Tekstilbyen Herning Den unge by Tekstil- og beklædningsindustrien i Midtjylland Tekstilbyen i dag Tekstilbyen Herning Hammerum. De første fabrikker Herning Klædefabrik Vestergade. De første fabrikker Fynsgade Danmarksgade kvarteret. Produktion i tilknytning til boliger Silkeborgvej kvarteret. Fabriksbygninger i flere etager Museumsgade Thrigesvej kvarteret. Det uplanlagte industrikvarter Birk. Planlagt industriområde Kommentar Tekstilbyen i GIS Sitet Tekstilbyen Herning...57 Kortbilag 1-14 s. 59 Litteratur s. 73 Kilder s. 74 Noter s. 75 Forside: 1) Messekatalog ) Dansk Textil Årbog ) Nyt fra Hammerum Herred ) Angligården, Herning Kommune. 5) Dansk Textil Årbog ) Axel Hansens scrapbog, Museum Midtjylland 2

3 1. Indledning Uden tekstil- og beklædningsindustrien ville Herning ikke se ud, som den gør i dag. Villaer med høje kældre, baghaver med værkstedsbygninger og knopskudte fabriksbygninger findes overalt i byens centrum. Her har systuer og strikkerier haft produktion af alt fra undertøj til kjoler, skjorter og slips. Tekstil- og beklædningsindustrien er dermed en vigtig bestanddel i det byggemateriale eller dna, som udgør Herning. I 2007 udpegede Kulturarvsstyrelsen tekstil- og beklædningsindustriens omkring Herning, Hammerum og Birk til et af Danmarks 25 nationale industriminder. I Kulturarvsstyrelsens motivation for udpegningen blev der lagt vægt på, at: Tekstilbyen Herning er: centrum i et samlet landskab, dybt præget af tekstilindustriens blomstring især i årene , hvilket gør det enestående i Danmark. præget af flere tekstilfabrikanters evne og vilje til at tiltrække nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området. 1. Kulturarvsstyrelsens afgrænsning af Tekstilbyen Herning som nationalt industriminde i I forlængelse af udpegningen i 2007 blev der skabt øget opmærksomhed omkring de kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier, som Tekstilbyen Herning rummer. I 2010 udarbejdede Textilforum i samarbejde med Herning Kommune, rapporten Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer (Froberg Mortensen & Holm-Jensen 2010). I forbindelse med 2010 rapporten blev der udviklet en typologi over tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer. Hensigten var at udvikle en metode, der kunne bruges til en systematisk håndtering, vurdering og prioritering af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger på tre niveauer; bebyggelsesmiljø 1, anlæg og bygninger. Med afsæt i 2010 rapportens resultater og nye supplerende undersøgelser, har dette projekt haft til opgave, at give en kortfattet og præcis beskrivelse af de karaktergivende og bærende elementer i tekstilog beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning Kommune. 2 Hensigten har været at pege på de 3

4 bærende værdier, så de fremover kan vurderes i den kommunale planlægning, samt at skabe grundlag for en fremtidig strategi for formidling af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljø i Herning. Projektrapporten her, kan derfor læses som en introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk (Tekstilbyen Herning) og som en introduktion til de planlægningsredskaber, som er udviklet i forbindelse med projektet. Derudover bidrager rapporten med en foreløbig lokalisering og vurdering af tekstil- og beklædningsindustriens enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi. Den kan dermed også læses som et supplement til Kommuneatlas Herning fra Håbet er, at rapporten på sigt vil medvirke til en sikring og forvaltning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer og bygninger, inden for Tekstilbyen Herning. 2. Formål og resultater I aftalebrevet mellem Herning Kommune, Museum Midtjylland og Kulturarvsstyrelsen om kortlægning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer indenfor Tekstilbyen Herning, defineres projektets formål på følgende måde: Formålet er kortfattet og præcist at beskrive de karaktergivende og bærende elementer i tekstil- og beklædningsindustriens landskaber i Herning Kommune, således at de bærende værdier kan indgå i den kommunale planlægning. Der gennemføres: 1) En kortlægning af de væsentligste områder præget af tekstilindustrien som f.eks. omkring Fynsgade, Th. Nielsens Gade, Silkeborgvej, Olufsgade, Thrigesvej og Birk, herunder en beskrivelse af de karaktergivende elementer. Det danner baggrund for: 2) En fælles fremtidig strategi for formidling af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljø i Herning i forbindelse med den kommunale planlægning og som en udbygning af museets formidling. Projektets to centrale opgaver har dermed dels været at udarbejde nogle arbejdsredskaber i form af kortmateriale og beskrivelser, som kan bruges i den kommunale forvaltning, og dels at finde en form hvormed kommune og museum i fællesskab kan formidle tekstil- og beklædningsindustriens kulturarv. Resultaterne, som præsenteres i denne rapport, er følgende: En beskrivelse af de væsentligste områder i udpegningsområdet, med fokus på de bærende værdier og de karaktergivende elementer Et kortmateriale som på matrikelniveau viser, hvor i udpegningsområdet tekstil- og beklædningsindustriens fabrikker har været placeret, samt angiver de områder inden for udpegningsområder, som i dag fremtræder som sammenhængende kulturmiljøer 4

5 Et kort som angiver de eksisterende bygninger fra tekstil- og beklædningsindustrien inden for seks afgrænsede områder i Tekstilbyen Herning, samt bygninger af kulturhistorisk værdi Et tekstudkast til Kommuneplan for Herning Kommune om Tekstilbyen Herning (se afsnit 4.1 Tekstilbyen Herning) Tekstilbyen Herning som tre datasæt i Herning Kommunes planlægningsværktøj GIS (Geographical Information System) Sitet Tekstilbyen Herning 3. Fremgangsmåde I forbindelse med udpegningen af Tekstilbyen Herning i 2007 foretog Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Herning Museum, en skønsmæssig afgrænsning af industrimindet. I arbejdet med 2010 rapporten Tekstil- og Beklædningsindustriens Bebyggelsesmiljøer , fandt man frem til ca. 275 adresser på tekstilvirksomheder, som har været placeret inden for udpegningsområdet. I første omgang dannede adresserne baggrund for besigtigelse og fotodokumentation af fabriksbygninger i udpegningsområdet. Siden er oplysningerne lagt ind i en database i Herning Kommune, og den har været et vigtigt redskab i dette projekts arbejde med at analysere og kortlægge de eksisterende kulturmiljøer. Justering af udpegningsområdet Med udgangspunkt i databasens oplysninger blev virksomhedsadresserne indtegnet på matrikelkort. Det gjorde det muligt at undersøge, hvorvidt der var overensstemmelse mellem udpegningsområdet fra 2007 og 2010 rapportens undersøgelser på gadeniveau. Det har i vidt omfang vist sig at være tilfældet. Dog fremgik det af matrikelkortene, at der har været en stor koncentration af tekstil- og beklædningsindustri omkring Korsørvej. Det har ført til en justering af udpegningsområdet fra Den nye afgrænsning af Tekstilbyen Herning som nationalt industriminde, fremgår af kortbilag 1. Afgrænsning og kortlægning Som nævnt var hensigten med 2010 projektet at udforme en typologi for tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljø. Resultatet blev en karakteristik af de anlæg og bygninger, som hver især repræsenterer forskellige perioder, produktionsmetode og organiseringsformer i tekstil- og beklædningsindustriens udvikling i perioden På baggrund af typologierne blev der i 2010 foretaget en afgrænsning af bebyggelsesmiljøer, som blev indtegnet på kort som foreløbige områder eller udpegningsbobler. 5

6 2010 projekt: Typologiske bebyggelsesmiljøer Område 1. Tidlig fabriksindustri Hammerum 2. Tidlig fabriksindustri Herning Klædefabrik (Vestergade) 3. Protoindustri Fynsgade 4. Begyndende klyngedannelse Th. Nielsens Gade 5. Uplanlagt industrikvarter Thrigesvej 6. Planlagt industrikvarter 4 Birk Ved at sammenligne matrikelkortene med de foreløbige områder og supplere med nye besigtigelser i de enkelte områder, har det i forbindelse med dette projekt været muligt, at foretage en mere præcis afgrænsning af de seks områder. I alle seks områder er der sket justeringer i form af udvidelser og/eller drejninger af områdernes afgrænsning. Resultatet er, at de seks områder nu fremstår, som særskilte kulturmiljøer af særlig værdi inden for Tekstilbyen Herning. I kortmaterialet, som er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet, er den eksisterende praksis for afgrænsning af kulturmiljøer i Herning Kommune blevet fulgt. Frem for at markere bestemte gader som kulturmiljøer, er kulturmiljøerne markeret med ellipseformede cirkler. Fremgangsmåden afspejler, at det ikke er muligt at trække skarpe grænser inden for udpegningsområdet (f.eks. på gadeniveau), da der overalt i Tekstilbyen Herning findes mere eller mindre velbevarede spor efter produktion. De semiåbne ellipser skal derfor markere, at der her findes et kulturmiljø, hvis bygninger og anlæg til sammen kan fortælle om bestemte perioder i tekstil- og beklædningsindustriens og dermed også byens udvikling. Af formidlingshensyn har områderne fået nye betegnelser, som tager udgangspunkt i deres beliggenhed frem for bebyggelsesmiljøets typologiske kendetegn. Ønsket om at foretage en semiåben afgrænsning går igen i navngivningen af de kulturmiljøer, som ligger centralt i byen, som i denne sammenhæng betegnes som kvarterer. Betegnelsen kvarter er valgt, fordi den formidler, at der her er tale om områder i byen, hvor bygninger og anlæg er opstået under lignende omstændigheder. Dels hvad angår tidspunktet for etablering af produktion, dels hvad angår virksomhedernes organisering og teknologi mv.. 5 De karaktergivende elementer, som kendetegner de enkelte kulturmiljøer inden for udpegningsområdet, fremgår af den beskrivende undertitel, f.eks. Silkeborgvej kvarteret. Fabriksbygninger i flere etager projekt: Områdebetegnelse Hammerum Herning Klædefabrik - Vestergade Fynsgade Danmarksgade kvarteret Silkeborgvej kvarteret Museumsgade Thrigesvej kvarteret Birk Beskrivende undertitel De første fabrikker De første fabrikker Produktion i tilknytning til boliger Fabriksbygninger i flere etager Det uplanlagte industrikvarter Planlagt industriområde 6

7 Tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer Udover kortmaterialet er der udarbejdet en kortfattet beskrivelse af Tekstilbyen Herning som helhed og af hvert af de seks tekstilindustrielle kulturmiljøer. Beskrivelserne giver en kulturhistorisk forklaring på, hvorfor områderne ser ud som de gør. De er tænkt som et redskab til at læse de bymæssige strukturer og bebyggelsesmiljøer, som stadig kan opleves inden for udpegningsområdet. Kulturmiljøbegrebet er et helhedsorienteret bevaringsbegreb. Det vil sige, at opmærksomheden rettes mod bevaring af de helheder som kan fortælle om menneskers interaktion med de fysiske omgivelser til forskellige tider eksempelvis et samlet stationsmiljø inklusive de tilknyttede tjenesteboliger eller en samlet landsbystruktur med både gårde, huse, veje og markstrukturer. 6 Dette skal ses i modsætning til fredningsbegrebet, hvor fokus traditionelt er rettet mod bevaring af enkeltbygninger. Når denne rapport ikke kun introducerer til enkeltbygninger, men også til de strukturer og sammenhænge, som bygningerne indgår i, afspejler det et ønske om, at få synliggjort hvordan tekstil- og beklædningsindustrien har præget og stadig præger forskellige områder i byen. Overført til denne rapports introduktion til Tekstilbyen Herning, betyder det, at der fokuseres på de bebyggelsesmæssige helheder, som i dag kan fortælle historien om menneskene i tekstil- og beklædningsindustrien og deres samspil med de fysiske omgivelser. Det er samtidig forklaringen, på at fabriksbygningerne, som beskrives i rapporten, ikke er spredt udover hele udpegningsområdet. Ser man på kortet over virksomhedernes placering inden for udpegningsområdet (kortbilag 2) fremgår det, at tekstil- og beklædningsindustrien historisk set har været placeret langs med hovedstrøget fra Østergade over Bredgade til Vestergade. I perioden fra ca blev bymidten imidlertid saneret med henblik på at styrke bymidtens centerfunktion og citykarakter. Banegårdscentret med station og godsbaneterminal blev opført, ligesom Dronningens Boulevard blev anlagt. Samtidig blev en række karréer i baggårdene langs med byens hovedstrøg fjernet og i stedet blev der anlagt parkeringspladser. 7 Dermed forsvandt en række bygninger og anlæg fra bymidten, som f.eks. trikotagefabrikken S. Truelsen & Søn, Bredgade 43, som blev revet ned 1978 for at give plads til varehuset Føtex. 8 Når området her kun er medtaget i beskedent omfang, skyldes det derfor, at det i dag ikke fremstår som et sammenhængende tekstilindustrielt kulturmiljø. Enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi I løbet af projektperioden opstod der behov for et kortmateriale, som angiver placeringen af eksisterende tekstilbygninger inden for udpegningsområdet, samt et materiale, som viser enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi. Det gjorde det nødvendigt også at se på Tekstilbyen Herning på enkeltbygningsniveau. Som supplement til projektets beskrivelse af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer, blev der derfor i august 2011 foretaget besigtigelser inden for de seks områder. Resultatet er et kort over hvert område, som angiver eksisterende enkeltbygninger og bygninger af kulturhistorisk værdi (se afsnit , samt kortbilag). Udgangspunktet for besigtigelsen var dels af fastslå hvilke bygninger som stadig fandtes, samt at foretage en vurdering af enkeltbygningernes kulturhistoriske værdi. Andre parametre var bygningens 7

8 overensstemmelse med de typologiske eksempler (jf rapportens analytik), bevaringstilstand og kvalitet samt bygningens arkitektoniske værdi Besigtigelsen viste, at størsteparten af bygningerne blev vurderet til at være af værdi, når der blev lagt vægt på de tre første punkter, mens kun et fåtal blev vurderet til at være af arkitektonisk værdi. Fælles for en stor del af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger er således at de har karakter af hybrider. Nogle er oprindelig blevet opført som boliger, mens andre er opført som både bolig og fabrik. En tredje variant er bygninger, som er opført som fabrikker, men som sidenhen er omdannet til boligformål. Fælles for bygningerne er desuden, at de ofte er knopskudt efterhånden, som virksomhederne har fået mulighed for at udvide deres produktion. Det betyder, at størsteparten af bygningerne ikke scorer særligt højt, hvad angår deres arkitektoniske værdi. Erfaringerne fra besigtigelsen viser dermed, at det er problematisk at anlægge de samme kriterier for bevaringsværdi, som anvendes generelt ved vurdering af bevaringsværdige bygninger. Hvad angår vurderingen af værdien af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger, er arbejdet derfor kun påbegyndt. Et hurtigt blik på materialet vil således afsløre, at langt størstedelen af bygningerne er blevet tildelt værdi, hvilket i høj grad afspejler, at de fungerer som typologiske eksempler. Oversigten kan derfor kritiseres for, at være alt inkluderende. Inden for projektets rammer, har det dog ikke været muligt at differentiere mellem forskellige grader af bevaringsværdi jf. vurderingerne i FBB, Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger. En mere præcis vurdering vil således kræve, at der opstilles mere præcise kriterier for bedømmelsen. Ud fra et kulturmiljø perspektiv vil det f.eks. være oplagt, at se på bygningernes miljømæssige værdi. En bygning kan således have stor betydning for et bymiljøs arkitektoniske udtryk, uden at den, som enkeltbygning, er af høj kulturhistorisk værdi. Hvad angår tekstil- og beklædningsindustriens bygninger fra før 1940 er en del registreret i FBB. Kendetegnende for byens og industriens udvikling er imidlertid, at den store vækst først satte ind i perioden ca Derfor vil det på sigt være oplagt med en opdatering af Kommuneatlas Herning, som medtager bygninger opført efter I lyset af Tekstilbyen Hernings udpegning til nationalt industriminde vil det ligeledes være oplagt, at revurdere den kulturhistoriske værdi af bygninger opført før Kilder til Tekstilbyen Herning Som tidligere nævnt bygger denne rapport videre på 2010-projektets ca. 275 navne og adresser på tekstilvirksomheder, som har ligget inden for udpegningsområdet. Oplysningerne er i dette projekt blevet suppleret med en gennemgang af udvalgte byggesager, historisk kortmateriale og fotos fra Lokalhistorisk Arkiv Herning. Især byggesagerne har været brugbare i forhold til en dokumentation af enkeltbygningers historie, bygmestre/arkitekter og skiftende ejerforhold. Derudover er inddraget jubilæumsbøger og artikler, samt håndbogen De Danske Tekstilerhverv faglig, biografisk håndbog for Tekstilerhvervene i Danmark (1966). I forbindelse med projektet har Herning Kommune stået for indscanning af bykort fra Lokalhistorisk Arkiv Herning. Kortmaterialet dækker perioden fra 1913, hvor Herning bliver købstad, og frem til 8

9 2003. Derudover er der blevet indscannet kortmateriale, som viser udviklingen i Herning Klædefabriks bygningskompleks. Fotos både historiske og nutidige er en vigtig del af beskrivelsen af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger. I rapporten er der derfor dels inddraget materiale fra Museum Midtjylland, dels fra Lokalhistorisk Arkiv Herning, der bl.a. råder over Herning-fotografen Hugo E. s righoldige samling. Endelig er 2010-projektets fotodokumentation af industriens bygninger blevet suppleret med nye fotos til brug i rapporten. 4. Introduktion til Tekstilbyen Herning Den unge by Herning omtales ofte - og ikke uden grund - som en ung by. I perioden fra 1849 til 1862 blev Silkeborg, Ringkøbing, Holstebro og Vejle forbundet med veje som krydsede hinanden 2 km fra landsbyen Herning. Det førte til, at der langs med hovedvejen opstod en ny bebyggelse kaldet Herning Gade. I løbet af få år udviklede den sig til et servicecenter for hedens bønder med tinghus, læge og apotek, hotel samt post- og personbefordring. Omkring 1860 var indbyggertallet i Herning Gade på knap 100 mennesker og stigende. Opdyrkningen af heden skabte efterspørgsel efter varer og serviceydelser og i sidste halvdel af 1800-tallet udviklede det nye Herning sig til en handelsby med butikker, håndværksteder og boliger. Da jernbanen i 1877 blev ført igennem fra Silkeborg, blev Hammerum en stationsby og Herning et jernbaneknudepunkt. Nogenlunde samtidig blev de første fabrikker for tekstil- og beklædningsindustri opført i Hammerum og Herning. 2. Tv.: Uldhandler Ole Knudsen fotograferet på Gl. Kirkevej, ca Foto: Lokalhistorisk Arkiv Herning. Th.: Lars Øllgaard fra Tjørring ved sin strikkemaskine og spolerok, Han var en af de mange hjemmestrikkere, som producerede for tricotagefabrikken Truelsen & Søn i Herning. Foto: H.P. Hansen/Museum Midtjylland 9

10 Tekstil- og beklædningsindustrien i Midtjylland Betegnelsen tekstil- og beklædningsindustri dækker over to industrigrene; producenter af tekstil (f.eks. metervarer, gulvtæpper og forbindingsgaze) og producenter af beklædning (også kaldet konfektion). Indenfor Tekstilbyen Herning, er der blevet produceret både tekstil og beklædning, men fortrinsvis som trikotage. Trikotage er strikket stof fremstillet på strikkemaskiner i modsætning til klæde, som fremstilles på væve (jf. klædefabrikker). Tekstil- og beklædningsindustriens oprindelse i Midtjylland føres gerne tilbage til de strikkende bønder og husmænd i Hammerum Herred, der i 1600-tallet begyndte at supplere deres beskedne landbrug med fremstilling af uldvarer. Med tiden opstod der forlagsproduktion og i midten af 1800-tallet blev de første mindre strikkemaskiner opstillet på gårdene. Samtidig opstod der en række bønderspinderier, hvor områdets strikkere kunne få spundet deres uld til garn. En del af hjemmeproduktionen blev dermed rationaliseret. Sammen med introduktionen af nye teknologier som dampmaskinen og hånddrevne strikkemaskiner, dannede det baggrund for en egentlig industriel produktion. 3. Kort over Herning udgivet i forbindelse med byens udpegning til købstad i Lige efter år 1900 kom Hernings befolkningstal op på 5000 indbyggere. Dermed kunne byen regnes blandt tidens mellemstore byer. (Illeris 2007) 10

11 I 1920 erne og 1930 erne kom der for alvor gang i industrialiseringen i det midtjyske område og drivkraften var produktion af tekstil- og beklædning. Mindre produktioner blev startet i kældre, udhuse mv. og dermed fik nye fabrikanter gjort deres første erfaringer med produktion ernes økonomiske krise var hård for tekstil- og beklædningsindustrien i hovedstaden og de større købstæder. På linje med alle andre lande indførte Danmark toldmure, som skulle beskytte dansk industri mod udenlandsk konkurrence. I det midtjyske område førte krisetiderne imidlertid til en gründer periode for tekstil- og beklædningsindustrien. De midtjyske fabrikanter købte således brugte strikkemaskiner i Østdanmark, og fik med deres produktion af billige varer hurtigt fodfæste på hjemmemarkedet bag de beskyttende toldmure. Efter 2. Verdenskrig fik virksomhederne, som var startet før krigen, for alvor mulighed for at folde sig ud. Fra 1948 var Herning den mellemstore by, som havde størst beskæftigelse inden for tekstil- og beklædningsindustri. 9 Op gennem 1950 erne skete der et boom i fabriksbyggeriet og en stadig større del af landets produktion af tekstil- og beklædning samlede sig i byer som Herning, Hammerum, Ikast, Vildbjerg, Aulum og Brande, foruden en række mindre byer og landsbyer. I 1950 erne var der registreret ca. 200 virksomheder i Ikast og ca. 300 i Herning. Dermed begyndte tekstil- og beklædningsindustrien at samle sig i et begrænset geografisk område; en såkaldt klynge. 10 Op gennem 1950 erne sprængte tekstil- og beklædningsindustrien Hernings rammer og i 1960 erne blev produktionen i stigende grad flyttet ud i de nyetablerede industrikvarterer i Birk, Tjørring og langs med Vesterholmvej (Herning Nord). Flere virksomheder fik succes med at målrette deres produktion mod modemarkedet og deres produkter blev i stigende grad markedsført i udlandet. Det var i 1960 erne, at produktionen var på sit højeste. Samlet set kan årtiet derfor betegnes som den midtjyske tekstil- og beklædningsindustris gyldne år. 4. Tv.: En ny strikkemaskine er ankommet til Søren Jensens trikotagefabrik Vandris på Korsørvej, Foto: Hugo E./Lokalhistorisk Arkiv Herning. Th.: Uden for Textilarbejdernes Fagforening på Sjællandsgade 9, ca erne. I baggrunden ses bygninger på Østergade, før Sjællandsgade gennemføring til Dronningens Boulevard i Foto: Ole Haugsted/Lokalhistorisk Arkiv Herning 11

12 Industriens efterspørgsel på arbejdskraft betød, at mange yngre mennesker flyttede til området, hvor de slog sig ned og fik børn. Det er forklaringen på, at Hernings befolkning i 1950 erne og 1960 erne var blandt de hurtigst voksende i landet. I 1971 havde Herning således en af landets yngste befolkninger: 61 pct. var under 35 år gamle, mod 53 pct. for landet som helhed. 11 I 1970 erne begyndte udviklingen imidlertid at vende. Tekstil- og beklædningsindustrien oplevede en stigende konkurrence fra udlandet og den enorme vækst, som man havde oplevede siden 1950 erne, bremsede op. De første, som mærkede forandringerne, var virksomheder, hvis produktion var kendetegnet ved løntunge syprocesser, som f.eks. skjortefabrikkerne. Nogle valgte at lukke ned, mens andre flyttede produktionen til udlandet, primært Fjernøsten. Samtidig opstod der en ny type virksomhed, den ordregivende virksomhed, som er kendetegnet ved, at en virksomhed betaler andre for at stå for dele af produktionen. 12 I 1980 erne fortsatte industriens udfordringer og perioden var præget af lukninger. Udviklingen eskalerede efter Murens Fald i Efterhånden som grænserne blev åbnet til de tidligere Østbloklande, valgte stadig flere fabrikker, at flytte produktionen til udlandet, hvor lønningerne var langt lavere. Hvor en tekstilfabrikant i 1998 skulle betale, det der svarede til 23,1 dollars i timeløn til en dansk syerske, var timelønnen for en litauisk syerske 2,1 dollars. 13 I dag (2011) er al løntung produktion flyttet til udlandet. Tilbage i det midtjyske område er en række ordregivende virksomheder inden for især beklædning, mens en håndfuld tekstilvirksomheder, særligt inden for tæppeindustrien, stadig har produktion i området. Tekstilbyen i dag Tekstilbyen Herning rummer fabriksbygninger fra 1870 erne til i dag. Igennem hele perioden er der blevet opført nye fabriksbygninger samtidig med, at eksisterende fabrikslokaler (herunder kældre, lofter, værkstedsbygninger og garager) er blevet udlejet, byttet, købt og solgt, efterhånden som fabrikanter har fået succes eller har måttet lukke ned. Sammen med behovet for nye områder med plads til produktion, har skiftende produktionsmåder og introduktionen af ny teknologi, været med til at drive Tekstilbyens udvikling, såvel økonomisk, som kulturelt og fysisk. Ser man på den midtjyske tekstil- og beklædningsindustri, som den kommer til udtryk i Tekstilbyen Herning, bliver det klart, at der har været en høj grad af variation i den produktion, som har fundet sted, og at variationen kommer til udtryk i den fysiske by. Efter en beskrivelse af Tekstilbyen Herning som nationalt industriminde, følger beskrivelser af de seks kulturmiljøer inden for udpegningsområdet, som hver især, fortæller om tekstil- og beklædningsindustriens og byens udvikling og historie. Beskrivelserne er ledsaget af oversigtskort og billedmateriale, som giver et indblik i de bærende og karaktergivende elementer, samt tydeliggør udpegningsområdets kulturhistoriske værdier (se også kortbilag 3-14). I de sorte tekstbokse findes oplysninger om en række af de enkeltbygninger fra tekstilog beklædningsindustrien, som stadig kan opleves i byen. Hvert afsnit afsluttes med et kort over området, som viser eksisterende bygninger og bygninger af kulturhistorisk værdi. 12

13 4.1 Tekstilbyen Herning 5. Udpegningsområdet for Tekstilbyen Herning efter justering i De grønne ellipser angiver beliggenheden af eksisterende kulturmiljøer af særlig værdi. Tekstilbyen Herning er et af Danmarks 25 industriminder af national betydning. Tekstilbyen strækker sig over Herning, Birk og Hammerum. Tekstilbyen udgør et centrum i et større område, som er præget af tekstil- og beklædningsindustriens blomstring i årene Op gennem 1900-tallet har tekstil- og beklædningsindustrien været med til at rykke byens grænser. Industriel produktion af trikotage og konfektion foregik i boligernes udhuse og høje kældre. Nye fabriksbygninger blev placeret i byens udkanter og der blev skabt en infrastruktur, som gjorde det let for virksomhederne at transportere råvarer ind og færdigvarer ud. Områder med tekstilindustri er i dag en naturlig del af byens rum. Som kulturmiljøer fortæller de bl.a. om flere af tekstilfabrikanternes evne og vilje til at tilknytte nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området. Tekstilindustrien fortæller også om en periode med eksplosiv vækst, hvor fabriksanlæg blev bygget, byttet eller solgt, efterhånden som fabrikkernes produktion voksede ud af de eksisterende rammer. Og de fortæller ikke mindst om hverdagen for de mennesker, som boede i byen og havde deres arbejdsliv i tekstil- og beklædningsindustrien

14 4.2 Hammerum De første fabrikker 6. Kort over Hammerum. Den røde streg angiver udpegningsområdet, mens den grønne ellipse angiver kulturmiljøområdet. Fabrikkernes beliggenhed er angivet med røde prikker. Beskrivelse De første trikotagefabrikker blev etableret på gårde omkring Hammerum i 1870 erne. Da jernbanen blev ført igennem fra Silkeborg i 1877, blev Hammerum en stationsby med gode muligheder for levering af råvarer og afsending af færdigvarer. Det satte gang i byggeriet af egentlige fabrikker for industriel produktion af trikotage. Fabrikkerne blev placeret i udkanten af bebyggelsen og ud til vejen. Det tidlige fabriksbyggeri var på mindst to etager uden kælderetage. De enkelte bygningselementer blev placeret vinkelret på hinanden, hvorved der opstod en gårdsplads. Her kan våde og smudsige efterbehandlingsprocesser som farvning, vask og valkning have foregået. Den tidlige trikotageproduktion var baseret på håndkraft, hvilket krævede en person til hver maskine. I 1905 fik Hammerum imidlertid et elværk og dermed fik fabrikkerne adgang til elektricitet. Fremover blev det derfor i stigende grad aksler og drivremme, som sørgede for en effektiv energioverførsel. 14

15 Fabrikkens strikmaskiner var placeret på rækker i bygningernes stueetage. Systuerne lå typisk på 1. sal, hvor vinduer til begge sider sikrede dagslys. Her var arbejdet gerne arrangeret omkring systammer af varierende længde med plads til syersker. De ældste fabriksbygninger i Hammerum har historicistiske træk og er opført i røde mursten med tag af skifer, tegl, asbestcement eller cementsten. Nyere bygninger er opført i røde mursten. Hammerum Hovedgade 95a-97 Iver Nielsens Trikotagefabrik/Jensen & Stampe (fra 1905) Grundlagt: 1870 i Birk. Flyttet til Hammerum ca Bygninger opført: ca. 1890, 1920 Arkitekt/bygmester: Ukendt Produkter: Trikotage Produktion frem til: Siden omdannet til lejligheder Vester Allé 1 Niels Larsens Trikotagefabrik Grundlagt: 1872 i Lund. I 1883 flyttet til gården Hammerumholm (nedrevet) Bygninger opført: 1917 Arkitekt/bygmester: Ukendt Produkter: Trikotage Produktion frem til: Omdannet til lejligheder i begyndelsen af 1990 erne Elmegade 3-5 Jacob Jensen & Co. Hammerthor Grundlagt: 1893 på gården Birkelyst, Industrivej Nord 17, opført Flyttet til Hammerum i 1910 Bygninger opført: ca. 1910, 1922, 1947 Arkitekt/bygmester: Ukendt Produkter: Trikotage, herreundertøj Produktion frem til: 1987 hvor fabrikken flyttede til ny adresse. Omdannet til lejligheder i Tv.: Hammerum Hovedgade omkring år Iver Nielsens Trikotagefabrik ses til th. i billedet. Iver Nielsen var landmand og drev trikotagevirksomhed flere steder; først i Birk og siden mindst to steder i Hammerum. I 1906 blev fabrikken koblet til byens elværk. Foto: Gjellerup Sogns Lokalhistoriske samling. Th.: Iver Nielsens fabriksbygning Hammerum Hovedgade 95a-97 anses for at være den ældste eksisterende trikotagebygning i området. Foto: Museum Midtjylland

16 8. De ansatte på Jakob Jensen & Co. Trikotagefabrik i Hammerum Foto: Museum Midtjylland 9. Væveriet hos Jacob Jensen & Co./Hammerthor, Elmegade 3-5 ca Læg mærke til de mange drivremme og aksler, som forsyner rundstrikkemaskinerne med energi. Foto: Museum Midtjylland 16

17 10. Tv.: Jacob Jensen & Co producerede undertøj og strikvarer under navnet Hammerthor. Produktion af undertøj var almindeligt udbredt på trikotagefabrikkerne i det midtjyske område. Annonce: Dansk Textil Årbog Th.: Jacob Jensen & Co. Elmegade 3-5. Den høje produktionsbygning th. blev opført i Foto: Museum Midtjylland Hammerum ca Midt i billedet ses Hammerum station, som koblede byens tekstilvirksomheder på det vigtige jernbanenet. Foto: Museum Midtjylland 17

18 12. Niels Larsens Trikotagefabrik, Vester Allé 1. De tre gamle trikotagefabrikker i Hammerum er alle blevet ombygget til boligformål. Foto: Museum Midtjylland Hammerum. Eksisterende bygninger og bygninger af kulturhistorisk værdi 18

19 4.3 Herning Klædefabrik Vestergade De første fabrikker 14. Afgrænsning af området omkring Herning Klædefabrik Vestergade Beskrivelse Herning Klædefabrik har dannet ramme for tekstilproduktion i perioden 1876 til Fabrikken begyndte som uldspinderi, men blev i 1883 omdannet til klædefabrik. Ved at være baseret på klædeproduktion adskiller den sig fra størsteparten af fabrikkerne i området, som primært har fremstillet trikotage. Fabrikken blev opført som en randbebyggelse langs med hovedvejen til Ringkøbing. Bygningerne blev placeret forrest på matriklen ud til vejen og lå oprindelig omkring en gårdsplads. I 1875 anskaffede spindefabrikkens første ejer sig Hernings første dampmaskine og dermed kom den første dampskorsten til byen. Fabriksanlægget har i tidens løb gennemgået talrige forandringer. Fabrikken er blevet genopført i forbindelse med omfattende fabriksbrande i 1901 og En enkelt bagbygning fra 1895 har dog overlevet og er i dag Hernings ældste industribygning. Efterhånden som bymæssig bebyggelse har 19

20 omkranset fabrikken, har al udvidelse af fabriksanlægget måtte ske inden for et afgrænset område. Med tiden er anlæggets bygninger derfor kommet til at ligge meget tæt. Hovedbygningen som ligger ud mod Vestergade har historicistiske træk, mens fabrikshallerne med shedtag, er et eksempel på efterkrigstidens funktionalistiske industribyggerier. I 1964 blev der endvidere opført en moderne farveribygning ud mod Vestergade. Med undtagelse af denne er alle bygninger opført i røde mursten. Omkring Herning Klædefabrik opstod et fabrikssamfund med tilhørende fabrikantboliger, råvarelagre og enkelte arbejderboliger. Af disse er fabrikantboligerne fra 1897 bevaret. Vestergade Herning Klædefabrik Grundlagt: 1877 Bygninger opført: (se grundplan illustration: 20) Arkitekt/bygmester: Genopbygning efter brand i 1953, Mikkel Thomsen, Raadgivende civilingeniører, Kolding. Farveribygning Arkitekterne Brdr. Brockstedt Christensen, Herning (1964) Produkter: Vævet stof og klæde Produktion frem til: Siden omdannet til museet Textilforum, Museum Midtjylland Vestergade 41 og 43 Fabrikantvillaer til Herning Klædefabrik. Opført af I.A. Lund og F.C.C. Lund, Brdr. Lunds Fabriker (den senere Herning Klædefabrik). Bygninger opført: 1897 Arkitekt/bygmester: Ukendt 15. Tv.: Herning Klædefabrik set fra Vestergade (tidligere Kapelvej) i begyndelsen af 1890 erne. Fabrikken er placeret forrest på parcellen. Bag stakittet ligger gårdspladsen. Manden bag stakittet er fabrikant I.A. Lund. Inden fabrikantvillaerne blev bygget i 1897 boede han med sin familie i den vestre ende af hovedbygningen. Foto: Museum Midtjylland. Th.: Reklame for Herning Klædefabrik. Skorstensrøgen fortæller, at der er gang i produktionen. Reklame: Messekatalog Dansk Textilmesse 1959, Museum Midtjylland 20

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Undervisningsforløb i historie med udgangspunkt i Hernings udvikling efter 2. Verdenskrig, hvor byens virksomheder bliver blandt de førende i Danmark inden for

Læs mere

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA.

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. FRYDENSGADE Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. 2 Ubebygget grund. 3 Baneformand N.C. Poulsen. 1924

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

1998/2000/2005 9. f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller.

1998/2000/2005 9. f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller. 1998/2000/2005 9 f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller. [T] Bredgade. 3 - # hm. 1934/35 Max Pape/tofam.hus i to etager m. indbygget

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER

INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER BYRÅDETS UDPEGNINGER PÅ KULTUR- OG FRITIDSOMRÅDET INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER Aktivitetshuset Kulturellen, Leif Brønding Tove Oddershede Rasmussen Aulum Fritidscenter, Jens P.

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Fabrikantspillet. Overfaglige mål (Studieområdet Htx)

Fabrikantspillet. Overfaglige mål (Studieområdet Htx) Fabrikantspillet Tværfagligt undervisningsforløb for fagene innovation, kemi og teknologihistorie med udgangspunkt i tekstil- og beklædningsindustriens udvikling i det midtjyske område fra ca. 1950 og

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej

Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej 1. Energi Midt 2. Bent Mosgaard 3. Ellis Daniel Kristensen 4. Michael Høltermand 5. Pia Væver

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

AMALIEGADE. Tømrermester A Jensen Malermester Alfred Damsgaard.

AMALIEGADE. Tømrermester A Jensen Malermester Alfred Damsgaard. AMALIEGADE 1A Pedelbolig for Mellemskolen. Jf.Markedsgade 1. 1941-42 E. Svendsen Pedersen // opførelse af pedelbolig som enfamiliehus i en etage med høj kælder og udnyttet tagetage // lystryk, arkiveret

Læs mere

Industriminder i Ringkøbing amt.

Industriminder i Ringkøbing amt. Industriminder i Ringkøbing amt. Ved Søren Toftgaard Poulsen Herning Museum 2005 Indholdfortegnelse: Industriens udvikling i Ringkøbing amt de sidste 200 år. side 4 Tekstilindustrier i Herning, Birk og

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

12 BOLIGER THRIGESVEJ, HERNING Opført: 2005 - Areal: 950 m² Bygherre: Lejerbo, Herning Arkitekt: Kobra Arkitekter A/S Ingeniør: Rambøll, Herning

12 BOLIGER THRIGESVEJ, HERNING Opført: 2005 - Areal: 950 m² Bygherre: Lejerbo, Herning Arkitekt: Kobra Arkitekter A/S Ingeniør: Rambøll, Herning 3 BOLIGENHEDER OMBYGNING AF TIDLIGERE ERHVERVSLOKALER - BREDGADE 6, HERNING Opført: 2011 - Areal: 450 m² Bygherre: Ejendomssklskabet Bredgade Aps, v/ Kjeld Jørgensen 8 BOLIGER, KLØVERPARKEN 6, SNEJBJERG,

Læs mere

Salgsprospekt. Domicilejendommen. Lillelundvej 10A, 7400 Herning. Velbeliggende ejendom med mange anvendelsesmuligheder.

Salgsprospekt. Domicilejendommen. Lillelundvej 10A, 7400 Herning. Velbeliggende ejendom med mange anvendelsesmuligheder. Salgsprospekt Domicilejendommen Lillelundvej 10A, 7400 Herning Salgspris kontant: Velbeliggende ejendom med mange anvendelsesmuligheder. 1.750.000,- kr. Bruttoetageareal i h.t. BBR: 612 m² Grundareal i

Læs mere

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Vedr. udbudsforretning februar 2011 Etablering af indendørs mobildækning på Århus Sygehus Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Note om dette bilag...2 Arealdefinition:...2 Fase 1...2 Bygn. nr.

Læs mere

GESNERSVEJ. Hvad Ejerforhold angår, hører Gesnersvej i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA.

GESNERSVEJ. Hvad Ejerforhold angår, hører Gesnersvej i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. GESNERSVEJ Hvad Ejerforhold angår, hører Gesnersvej i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. 1A Britta Boje. 1976 H.M. Kvist // opførelse af enfamiliehus

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Finn Balle ApS Birk Centerpark 40 7400 Herning. Telefon +45 7022 4416. CVR nr. 31583748. 2012 Skolen ved søerne, København Udarbejdelse af elprojekt.

Finn Balle ApS Birk Centerpark 40 7400 Herning. Telefon +45 7022 4416. CVR nr. 31583748. 2012 Skolen ved søerne, København Udarbejdelse af elprojekt. Viksomhedsoplysninger Finn Balle ApS Birk Centerpark 40 7400 Herning Telefon +45 7022 4416 CVR nr. 31583748 Skoler 2012 Midtjyllands Kristne Friskole, Herning Bygherrerådgivning i forbindelse med strukturering

Læs mere

Fra hedebrug til tekstilfabrik

Fra hedebrug til tekstilfabrik Hjemmesidens opbygning Fra hedebrug til tekstilfabrik Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

SALGSPROSPEKT Sag nr. 171

SALGSPROSPEKT Sag nr. 171 - LASSEN ERHVERV SALGSPROSPEKT Sag nr. 171 Torvegade 42, 6700 Esbjerg Projektejendom til beboelse og erhverv Pris kontant kr. 5.800.000 Grundareal 836 kvm Bebyggelsesgrad 300% 5 etager til boliger og erhverv

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

God læsning og inspiration. FAKRO Danmark A/S. Læs mere på fakro.dk og kontakt os direkte på 70 25 25 31 for mere information.

God læsning og inspiration. FAKRO Danmark A/S. Læs mere på fakro.dk og kontakt os direkte på 70 25 25 31 for mere information. Kære læser, Vi har udviklet dette materiale for at vise hvilke typer af projekter, som vi har deltaget i på det danske marked gennem de seneste år. Målgruppen for brochuren er arkitekter, bygherrer, håndværkere

Læs mere

1. LOKALPLANENS FORMh

1. LOKALPLANENS FORMh 1 ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 1004 Lokalplan for karreen Rosensgade - Abygade, Odder &Garvergyden i Odder by. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Salgsprospekt. Projektejendommen. H. N. Andersens Vej 3-5, 7400 Herning. Central beliggende boligprojektejendom i godt boligkvarter i Herning.

Salgsprospekt. Projektejendommen. H. N. Andersens Vej 3-5, 7400 Herning. Central beliggende boligprojektejendom i godt boligkvarter i Herning. Salgsprospekt Projektejendommen H. N. Andersens Vej 3-5, 7400 Herning Central beliggende boligprojektejendom i godt boligkvarter i Herning. Salgspris kontant: 6.000.000 kr. Bruttoleje: 340.383 kr. Byggeretter

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Lejeopstilling for lejemålet Arkaden 12B, 9700 Brønderslev

Lejeopstilling for lejemålet Arkaden 12B, 9700 Brønderslev Lejeopstilling for lejemålet Arkaden 12B, 9700 Brønderslev Lejemålet Arkaden 12B 9700 Brønderslev Sagsnr. 103-120-108 Attraktiv beliggenhed med god facadeeksponering ud mod stort åbent areal Gode parkeringsforhold

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner Dette tillæg indeholder forskellige retningslinier for opsætning. Retningslinierne indsættes i Kommuneplan 2004-2016 som generelle

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Sag 12.030 Huset Campen Viborgvej 155 A, 8210 Aarhus V 498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk

Læs mere

Kontor + kælder 367 m²

Kontor + kælder 367 m² - til leje... Kontor + kælder 367 m² Pakhusgården, Rugårdsvej 101 5000 Odense C Attraktiv domicilejendom med stor synlighed Meget attraktiv beliggenhed mod Rugårdsvej - et lejemål med sjæl og atmosfære

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Arbejderliv. Working life

Arbejderliv. Working life Arbejderliv - Tekstilarbejdere i Herning 1876-1930 Working life - Textile workers in Herning 1876-1930 Aarhus Universitet Institut for Historie og Områdestudier 2007 Rikke Mosegaard Jørgensen Årskortnr.:

Læs mere

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING 8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 10 selvstændige bygninger og 2 udhuse. 7 af bygningerne er opført på samme tid, hvoraf de 6 plus en senere tilbygning er

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Kontorlokaler udlejes 823m²

Kontorlokaler udlejes 823m² Sag 12.009 Huset Campen Viborgvej 161A, 8210 Aarhus V Kontorlokaler udlejes 823m² Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere