Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk"

Transkript

1 Tekstilbyen Herning Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk Projektrapport: Kortlægning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturarv i Herning Af etnolog, cand.mag. Sille Radoor Larsen, Museum Midtjylland i samarbejde med Herning Kommune Støttet af Kulturarvsstyrelsen 2011

2 Indhold 1. Indledning Formål og resultater Fremgangsmåde Justering af udpegningsområdet Afgrænsning og kortlægning Tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer Enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi Kilder til Tekstilbyen Herning Introduktion til Tekstilbyen Herning Den unge by Tekstil- og beklædningsindustrien i Midtjylland Tekstilbyen i dag Tekstilbyen Herning Hammerum. De første fabrikker Herning Klædefabrik Vestergade. De første fabrikker Fynsgade Danmarksgade kvarteret. Produktion i tilknytning til boliger Silkeborgvej kvarteret. Fabriksbygninger i flere etager Museumsgade Thrigesvej kvarteret. Det uplanlagte industrikvarter Birk. Planlagt industriområde Kommentar Tekstilbyen i GIS Sitet Tekstilbyen Herning...57 Kortbilag 1-14 s. 59 Litteratur s. 73 Kilder s. 74 Noter s. 75 Forside: 1) Messekatalog ) Dansk Textil Årbog ) Nyt fra Hammerum Herred ) Angligården, Herning Kommune. 5) Dansk Textil Årbog ) Axel Hansens scrapbog, Museum Midtjylland 2

3 1. Indledning Uden tekstil- og beklædningsindustrien ville Herning ikke se ud, som den gør i dag. Villaer med høje kældre, baghaver med værkstedsbygninger og knopskudte fabriksbygninger findes overalt i byens centrum. Her har systuer og strikkerier haft produktion af alt fra undertøj til kjoler, skjorter og slips. Tekstil- og beklædningsindustrien er dermed en vigtig bestanddel i det byggemateriale eller dna, som udgør Herning. I 2007 udpegede Kulturarvsstyrelsen tekstil- og beklædningsindustriens omkring Herning, Hammerum og Birk til et af Danmarks 25 nationale industriminder. I Kulturarvsstyrelsens motivation for udpegningen blev der lagt vægt på, at: Tekstilbyen Herning er: centrum i et samlet landskab, dybt præget af tekstilindustriens blomstring især i årene , hvilket gør det enestående i Danmark. præget af flere tekstilfabrikanters evne og vilje til at tiltrække nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området. 1. Kulturarvsstyrelsens afgrænsning af Tekstilbyen Herning som nationalt industriminde i I forlængelse af udpegningen i 2007 blev der skabt øget opmærksomhed omkring de kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier, som Tekstilbyen Herning rummer. I 2010 udarbejdede Textilforum i samarbejde med Herning Kommune, rapporten Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer (Froberg Mortensen & Holm-Jensen 2010). I forbindelse med 2010 rapporten blev der udviklet en typologi over tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer. Hensigten var at udvikle en metode, der kunne bruges til en systematisk håndtering, vurdering og prioritering af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger på tre niveauer; bebyggelsesmiljø 1, anlæg og bygninger. Med afsæt i 2010 rapportens resultater og nye supplerende undersøgelser, har dette projekt haft til opgave, at give en kortfattet og præcis beskrivelse af de karaktergivende og bærende elementer i tekstilog beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning Kommune. 2 Hensigten har været at pege på de 3

4 bærende værdier, så de fremover kan vurderes i den kommunale planlægning, samt at skabe grundlag for en fremtidig strategi for formidling af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljø i Herning. Projektrapporten her, kan derfor læses som en introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk (Tekstilbyen Herning) og som en introduktion til de planlægningsredskaber, som er udviklet i forbindelse med projektet. Derudover bidrager rapporten med en foreløbig lokalisering og vurdering af tekstil- og beklædningsindustriens enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi. Den kan dermed også læses som et supplement til Kommuneatlas Herning fra Håbet er, at rapporten på sigt vil medvirke til en sikring og forvaltning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer og bygninger, inden for Tekstilbyen Herning. 2. Formål og resultater I aftalebrevet mellem Herning Kommune, Museum Midtjylland og Kulturarvsstyrelsen om kortlægning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer indenfor Tekstilbyen Herning, defineres projektets formål på følgende måde: Formålet er kortfattet og præcist at beskrive de karaktergivende og bærende elementer i tekstil- og beklædningsindustriens landskaber i Herning Kommune, således at de bærende værdier kan indgå i den kommunale planlægning. Der gennemføres: 1) En kortlægning af de væsentligste områder præget af tekstilindustrien som f.eks. omkring Fynsgade, Th. Nielsens Gade, Silkeborgvej, Olufsgade, Thrigesvej og Birk, herunder en beskrivelse af de karaktergivende elementer. Det danner baggrund for: 2) En fælles fremtidig strategi for formidling af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljø i Herning i forbindelse med den kommunale planlægning og som en udbygning af museets formidling. Projektets to centrale opgaver har dermed dels været at udarbejde nogle arbejdsredskaber i form af kortmateriale og beskrivelser, som kan bruges i den kommunale forvaltning, og dels at finde en form hvormed kommune og museum i fællesskab kan formidle tekstil- og beklædningsindustriens kulturarv. Resultaterne, som præsenteres i denne rapport, er følgende: En beskrivelse af de væsentligste områder i udpegningsområdet, med fokus på de bærende værdier og de karaktergivende elementer Et kortmateriale som på matrikelniveau viser, hvor i udpegningsområdet tekstil- og beklædningsindustriens fabrikker har været placeret, samt angiver de områder inden for udpegningsområder, som i dag fremtræder som sammenhængende kulturmiljøer 4

5 Et kort som angiver de eksisterende bygninger fra tekstil- og beklædningsindustrien inden for seks afgrænsede områder i Tekstilbyen Herning, samt bygninger af kulturhistorisk værdi Et tekstudkast til Kommuneplan for Herning Kommune om Tekstilbyen Herning (se afsnit 4.1 Tekstilbyen Herning) Tekstilbyen Herning som tre datasæt i Herning Kommunes planlægningsværktøj GIS (Geographical Information System) Sitet Tekstilbyen Herning 3. Fremgangsmåde I forbindelse med udpegningen af Tekstilbyen Herning i 2007 foretog Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Herning Museum, en skønsmæssig afgrænsning af industrimindet. I arbejdet med 2010 rapporten Tekstil- og Beklædningsindustriens Bebyggelsesmiljøer , fandt man frem til ca. 275 adresser på tekstilvirksomheder, som har været placeret inden for udpegningsområdet. I første omgang dannede adresserne baggrund for besigtigelse og fotodokumentation af fabriksbygninger i udpegningsområdet. Siden er oplysningerne lagt ind i en database i Herning Kommune, og den har været et vigtigt redskab i dette projekts arbejde med at analysere og kortlægge de eksisterende kulturmiljøer. Justering af udpegningsområdet Med udgangspunkt i databasens oplysninger blev virksomhedsadresserne indtegnet på matrikelkort. Det gjorde det muligt at undersøge, hvorvidt der var overensstemmelse mellem udpegningsområdet fra 2007 og 2010 rapportens undersøgelser på gadeniveau. Det har i vidt omfang vist sig at være tilfældet. Dog fremgik det af matrikelkortene, at der har været en stor koncentration af tekstil- og beklædningsindustri omkring Korsørvej. Det har ført til en justering af udpegningsområdet fra Den nye afgrænsning af Tekstilbyen Herning som nationalt industriminde, fremgår af kortbilag 1. Afgrænsning og kortlægning Som nævnt var hensigten med 2010 projektet at udforme en typologi for tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljø. Resultatet blev en karakteristik af de anlæg og bygninger, som hver især repræsenterer forskellige perioder, produktionsmetode og organiseringsformer i tekstil- og beklædningsindustriens udvikling i perioden På baggrund af typologierne blev der i 2010 foretaget en afgrænsning af bebyggelsesmiljøer, som blev indtegnet på kort som foreløbige områder eller udpegningsbobler. 5

6 2010 projekt: Typologiske bebyggelsesmiljøer Område 1. Tidlig fabriksindustri Hammerum 2. Tidlig fabriksindustri Herning Klædefabrik (Vestergade) 3. Protoindustri Fynsgade 4. Begyndende klyngedannelse Th. Nielsens Gade 5. Uplanlagt industrikvarter Thrigesvej 6. Planlagt industrikvarter 4 Birk Ved at sammenligne matrikelkortene med de foreløbige områder og supplere med nye besigtigelser i de enkelte områder, har det i forbindelse med dette projekt været muligt, at foretage en mere præcis afgrænsning af de seks områder. I alle seks områder er der sket justeringer i form af udvidelser og/eller drejninger af områdernes afgrænsning. Resultatet er, at de seks områder nu fremstår, som særskilte kulturmiljøer af særlig værdi inden for Tekstilbyen Herning. I kortmaterialet, som er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet, er den eksisterende praksis for afgrænsning af kulturmiljøer i Herning Kommune blevet fulgt. Frem for at markere bestemte gader som kulturmiljøer, er kulturmiljøerne markeret med ellipseformede cirkler. Fremgangsmåden afspejler, at det ikke er muligt at trække skarpe grænser inden for udpegningsområdet (f.eks. på gadeniveau), da der overalt i Tekstilbyen Herning findes mere eller mindre velbevarede spor efter produktion. De semiåbne ellipser skal derfor markere, at der her findes et kulturmiljø, hvis bygninger og anlæg til sammen kan fortælle om bestemte perioder i tekstil- og beklædningsindustriens og dermed også byens udvikling. Af formidlingshensyn har områderne fået nye betegnelser, som tager udgangspunkt i deres beliggenhed frem for bebyggelsesmiljøets typologiske kendetegn. Ønsket om at foretage en semiåben afgrænsning går igen i navngivningen af de kulturmiljøer, som ligger centralt i byen, som i denne sammenhæng betegnes som kvarterer. Betegnelsen kvarter er valgt, fordi den formidler, at der her er tale om områder i byen, hvor bygninger og anlæg er opstået under lignende omstændigheder. Dels hvad angår tidspunktet for etablering af produktion, dels hvad angår virksomhedernes organisering og teknologi mv.. 5 De karaktergivende elementer, som kendetegner de enkelte kulturmiljøer inden for udpegningsområdet, fremgår af den beskrivende undertitel, f.eks. Silkeborgvej kvarteret. Fabriksbygninger i flere etager projekt: Områdebetegnelse Hammerum Herning Klædefabrik - Vestergade Fynsgade Danmarksgade kvarteret Silkeborgvej kvarteret Museumsgade Thrigesvej kvarteret Birk Beskrivende undertitel De første fabrikker De første fabrikker Produktion i tilknytning til boliger Fabriksbygninger i flere etager Det uplanlagte industrikvarter Planlagt industriområde 6

7 Tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer Udover kortmaterialet er der udarbejdet en kortfattet beskrivelse af Tekstilbyen Herning som helhed og af hvert af de seks tekstilindustrielle kulturmiljøer. Beskrivelserne giver en kulturhistorisk forklaring på, hvorfor områderne ser ud som de gør. De er tænkt som et redskab til at læse de bymæssige strukturer og bebyggelsesmiljøer, som stadig kan opleves inden for udpegningsområdet. Kulturmiljøbegrebet er et helhedsorienteret bevaringsbegreb. Det vil sige, at opmærksomheden rettes mod bevaring af de helheder som kan fortælle om menneskers interaktion med de fysiske omgivelser til forskellige tider eksempelvis et samlet stationsmiljø inklusive de tilknyttede tjenesteboliger eller en samlet landsbystruktur med både gårde, huse, veje og markstrukturer. 6 Dette skal ses i modsætning til fredningsbegrebet, hvor fokus traditionelt er rettet mod bevaring af enkeltbygninger. Når denne rapport ikke kun introducerer til enkeltbygninger, men også til de strukturer og sammenhænge, som bygningerne indgår i, afspejler det et ønske om, at få synliggjort hvordan tekstil- og beklædningsindustrien har præget og stadig præger forskellige områder i byen. Overført til denne rapports introduktion til Tekstilbyen Herning, betyder det, at der fokuseres på de bebyggelsesmæssige helheder, som i dag kan fortælle historien om menneskene i tekstil- og beklædningsindustrien og deres samspil med de fysiske omgivelser. Det er samtidig forklaringen, på at fabriksbygningerne, som beskrives i rapporten, ikke er spredt udover hele udpegningsområdet. Ser man på kortet over virksomhedernes placering inden for udpegningsområdet (kortbilag 2) fremgår det, at tekstil- og beklædningsindustrien historisk set har været placeret langs med hovedstrøget fra Østergade over Bredgade til Vestergade. I perioden fra ca blev bymidten imidlertid saneret med henblik på at styrke bymidtens centerfunktion og citykarakter. Banegårdscentret med station og godsbaneterminal blev opført, ligesom Dronningens Boulevard blev anlagt. Samtidig blev en række karréer i baggårdene langs med byens hovedstrøg fjernet og i stedet blev der anlagt parkeringspladser. 7 Dermed forsvandt en række bygninger og anlæg fra bymidten, som f.eks. trikotagefabrikken S. Truelsen & Søn, Bredgade 43, som blev revet ned 1978 for at give plads til varehuset Føtex. 8 Når området her kun er medtaget i beskedent omfang, skyldes det derfor, at det i dag ikke fremstår som et sammenhængende tekstilindustrielt kulturmiljø. Enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi I løbet af projektperioden opstod der behov for et kortmateriale, som angiver placeringen af eksisterende tekstilbygninger inden for udpegningsområdet, samt et materiale, som viser enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi. Det gjorde det nødvendigt også at se på Tekstilbyen Herning på enkeltbygningsniveau. Som supplement til projektets beskrivelse af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer, blev der derfor i august 2011 foretaget besigtigelser inden for de seks områder. Resultatet er et kort over hvert område, som angiver eksisterende enkeltbygninger og bygninger af kulturhistorisk værdi (se afsnit , samt kortbilag). Udgangspunktet for besigtigelsen var dels af fastslå hvilke bygninger som stadig fandtes, samt at foretage en vurdering af enkeltbygningernes kulturhistoriske værdi. Andre parametre var bygningens 7

8 overensstemmelse med de typologiske eksempler (jf rapportens analytik), bevaringstilstand og kvalitet samt bygningens arkitektoniske værdi Besigtigelsen viste, at størsteparten af bygningerne blev vurderet til at være af værdi, når der blev lagt vægt på de tre første punkter, mens kun et fåtal blev vurderet til at være af arkitektonisk værdi. Fælles for en stor del af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger er således at de har karakter af hybrider. Nogle er oprindelig blevet opført som boliger, mens andre er opført som både bolig og fabrik. En tredje variant er bygninger, som er opført som fabrikker, men som sidenhen er omdannet til boligformål. Fælles for bygningerne er desuden, at de ofte er knopskudt efterhånden, som virksomhederne har fået mulighed for at udvide deres produktion. Det betyder, at størsteparten af bygningerne ikke scorer særligt højt, hvad angår deres arkitektoniske værdi. Erfaringerne fra besigtigelsen viser dermed, at det er problematisk at anlægge de samme kriterier for bevaringsværdi, som anvendes generelt ved vurdering af bevaringsværdige bygninger. Hvad angår vurderingen af værdien af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger, er arbejdet derfor kun påbegyndt. Et hurtigt blik på materialet vil således afsløre, at langt størstedelen af bygningerne er blevet tildelt værdi, hvilket i høj grad afspejler, at de fungerer som typologiske eksempler. Oversigten kan derfor kritiseres for, at være alt inkluderende. Inden for projektets rammer, har det dog ikke været muligt at differentiere mellem forskellige grader af bevaringsværdi jf. vurderingerne i FBB, Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger. En mere præcis vurdering vil således kræve, at der opstilles mere præcise kriterier for bedømmelsen. Ud fra et kulturmiljø perspektiv vil det f.eks. være oplagt, at se på bygningernes miljømæssige værdi. En bygning kan således have stor betydning for et bymiljøs arkitektoniske udtryk, uden at den, som enkeltbygning, er af høj kulturhistorisk værdi. Hvad angår tekstil- og beklædningsindustriens bygninger fra før 1940 er en del registreret i FBB. Kendetegnende for byens og industriens udvikling er imidlertid, at den store vækst først satte ind i perioden ca Derfor vil det på sigt være oplagt med en opdatering af Kommuneatlas Herning, som medtager bygninger opført efter I lyset af Tekstilbyen Hernings udpegning til nationalt industriminde vil det ligeledes være oplagt, at revurdere den kulturhistoriske værdi af bygninger opført før Kilder til Tekstilbyen Herning Som tidligere nævnt bygger denne rapport videre på 2010-projektets ca. 275 navne og adresser på tekstilvirksomheder, som har ligget inden for udpegningsområdet. Oplysningerne er i dette projekt blevet suppleret med en gennemgang af udvalgte byggesager, historisk kortmateriale og fotos fra Lokalhistorisk Arkiv Herning. Især byggesagerne har været brugbare i forhold til en dokumentation af enkeltbygningers historie, bygmestre/arkitekter og skiftende ejerforhold. Derudover er inddraget jubilæumsbøger og artikler, samt håndbogen De Danske Tekstilerhverv faglig, biografisk håndbog for Tekstilerhvervene i Danmark (1966). I forbindelse med projektet har Herning Kommune stået for indscanning af bykort fra Lokalhistorisk Arkiv Herning. Kortmaterialet dækker perioden fra 1913, hvor Herning bliver købstad, og frem til 8

9 2003. Derudover er der blevet indscannet kortmateriale, som viser udviklingen i Herning Klædefabriks bygningskompleks. Fotos både historiske og nutidige er en vigtig del af beskrivelsen af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger. I rapporten er der derfor dels inddraget materiale fra Museum Midtjylland, dels fra Lokalhistorisk Arkiv Herning, der bl.a. råder over Herning-fotografen Hugo E. s righoldige samling. Endelig er 2010-projektets fotodokumentation af industriens bygninger blevet suppleret med nye fotos til brug i rapporten. 4. Introduktion til Tekstilbyen Herning Den unge by Herning omtales ofte - og ikke uden grund - som en ung by. I perioden fra 1849 til 1862 blev Silkeborg, Ringkøbing, Holstebro og Vejle forbundet med veje som krydsede hinanden 2 km fra landsbyen Herning. Det førte til, at der langs med hovedvejen opstod en ny bebyggelse kaldet Herning Gade. I løbet af få år udviklede den sig til et servicecenter for hedens bønder med tinghus, læge og apotek, hotel samt post- og personbefordring. Omkring 1860 var indbyggertallet i Herning Gade på knap 100 mennesker og stigende. Opdyrkningen af heden skabte efterspørgsel efter varer og serviceydelser og i sidste halvdel af 1800-tallet udviklede det nye Herning sig til en handelsby med butikker, håndværksteder og boliger. Da jernbanen i 1877 blev ført igennem fra Silkeborg, blev Hammerum en stationsby og Herning et jernbaneknudepunkt. Nogenlunde samtidig blev de første fabrikker for tekstil- og beklædningsindustri opført i Hammerum og Herning. 2. Tv.: Uldhandler Ole Knudsen fotograferet på Gl. Kirkevej, ca Foto: Lokalhistorisk Arkiv Herning. Th.: Lars Øllgaard fra Tjørring ved sin strikkemaskine og spolerok, Han var en af de mange hjemmestrikkere, som producerede for tricotagefabrikken Truelsen & Søn i Herning. Foto: H.P. Hansen/Museum Midtjylland 9

10 Tekstil- og beklædningsindustrien i Midtjylland Betegnelsen tekstil- og beklædningsindustri dækker over to industrigrene; producenter af tekstil (f.eks. metervarer, gulvtæpper og forbindingsgaze) og producenter af beklædning (også kaldet konfektion). Indenfor Tekstilbyen Herning, er der blevet produceret både tekstil og beklædning, men fortrinsvis som trikotage. Trikotage er strikket stof fremstillet på strikkemaskiner i modsætning til klæde, som fremstilles på væve (jf. klædefabrikker). Tekstil- og beklædningsindustriens oprindelse i Midtjylland føres gerne tilbage til de strikkende bønder og husmænd i Hammerum Herred, der i 1600-tallet begyndte at supplere deres beskedne landbrug med fremstilling af uldvarer. Med tiden opstod der forlagsproduktion og i midten af 1800-tallet blev de første mindre strikkemaskiner opstillet på gårdene. Samtidig opstod der en række bønderspinderier, hvor områdets strikkere kunne få spundet deres uld til garn. En del af hjemmeproduktionen blev dermed rationaliseret. Sammen med introduktionen af nye teknologier som dampmaskinen og hånddrevne strikkemaskiner, dannede det baggrund for en egentlig industriel produktion. 3. Kort over Herning udgivet i forbindelse med byens udpegning til købstad i Lige efter år 1900 kom Hernings befolkningstal op på 5000 indbyggere. Dermed kunne byen regnes blandt tidens mellemstore byer. (Illeris 2007) 10

11 I 1920 erne og 1930 erne kom der for alvor gang i industrialiseringen i det midtjyske område og drivkraften var produktion af tekstil- og beklædning. Mindre produktioner blev startet i kældre, udhuse mv. og dermed fik nye fabrikanter gjort deres første erfaringer med produktion ernes økonomiske krise var hård for tekstil- og beklædningsindustrien i hovedstaden og de større købstæder. På linje med alle andre lande indførte Danmark toldmure, som skulle beskytte dansk industri mod udenlandsk konkurrence. I det midtjyske område førte krisetiderne imidlertid til en gründer periode for tekstil- og beklædningsindustrien. De midtjyske fabrikanter købte således brugte strikkemaskiner i Østdanmark, og fik med deres produktion af billige varer hurtigt fodfæste på hjemmemarkedet bag de beskyttende toldmure. Efter 2. Verdenskrig fik virksomhederne, som var startet før krigen, for alvor mulighed for at folde sig ud. Fra 1948 var Herning den mellemstore by, som havde størst beskæftigelse inden for tekstil- og beklædningsindustri. 9 Op gennem 1950 erne skete der et boom i fabriksbyggeriet og en stadig større del af landets produktion af tekstil- og beklædning samlede sig i byer som Herning, Hammerum, Ikast, Vildbjerg, Aulum og Brande, foruden en række mindre byer og landsbyer. I 1950 erne var der registreret ca. 200 virksomheder i Ikast og ca. 300 i Herning. Dermed begyndte tekstil- og beklædningsindustrien at samle sig i et begrænset geografisk område; en såkaldt klynge. 10 Op gennem 1950 erne sprængte tekstil- og beklædningsindustrien Hernings rammer og i 1960 erne blev produktionen i stigende grad flyttet ud i de nyetablerede industrikvarterer i Birk, Tjørring og langs med Vesterholmvej (Herning Nord). Flere virksomheder fik succes med at målrette deres produktion mod modemarkedet og deres produkter blev i stigende grad markedsført i udlandet. Det var i 1960 erne, at produktionen var på sit højeste. Samlet set kan årtiet derfor betegnes som den midtjyske tekstil- og beklædningsindustris gyldne år. 4. Tv.: En ny strikkemaskine er ankommet til Søren Jensens trikotagefabrik Vandris på Korsørvej, Foto: Hugo E./Lokalhistorisk Arkiv Herning. Th.: Uden for Textilarbejdernes Fagforening på Sjællandsgade 9, ca erne. I baggrunden ses bygninger på Østergade, før Sjællandsgade gennemføring til Dronningens Boulevard i Foto: Ole Haugsted/Lokalhistorisk Arkiv Herning 11

12 Industriens efterspørgsel på arbejdskraft betød, at mange yngre mennesker flyttede til området, hvor de slog sig ned og fik børn. Det er forklaringen på, at Hernings befolkning i 1950 erne og 1960 erne var blandt de hurtigst voksende i landet. I 1971 havde Herning således en af landets yngste befolkninger: 61 pct. var under 35 år gamle, mod 53 pct. for landet som helhed. 11 I 1970 erne begyndte udviklingen imidlertid at vende. Tekstil- og beklædningsindustrien oplevede en stigende konkurrence fra udlandet og den enorme vækst, som man havde oplevede siden 1950 erne, bremsede op. De første, som mærkede forandringerne, var virksomheder, hvis produktion var kendetegnet ved løntunge syprocesser, som f.eks. skjortefabrikkerne. Nogle valgte at lukke ned, mens andre flyttede produktionen til udlandet, primært Fjernøsten. Samtidig opstod der en ny type virksomhed, den ordregivende virksomhed, som er kendetegnet ved, at en virksomhed betaler andre for at stå for dele af produktionen. 12 I 1980 erne fortsatte industriens udfordringer og perioden var præget af lukninger. Udviklingen eskalerede efter Murens Fald i Efterhånden som grænserne blev åbnet til de tidligere Østbloklande, valgte stadig flere fabrikker, at flytte produktionen til udlandet, hvor lønningerne var langt lavere. Hvor en tekstilfabrikant i 1998 skulle betale, det der svarede til 23,1 dollars i timeløn til en dansk syerske, var timelønnen for en litauisk syerske 2,1 dollars. 13 I dag (2011) er al løntung produktion flyttet til udlandet. Tilbage i det midtjyske område er en række ordregivende virksomheder inden for især beklædning, mens en håndfuld tekstilvirksomheder, særligt inden for tæppeindustrien, stadig har produktion i området. Tekstilbyen i dag Tekstilbyen Herning rummer fabriksbygninger fra 1870 erne til i dag. Igennem hele perioden er der blevet opført nye fabriksbygninger samtidig med, at eksisterende fabrikslokaler (herunder kældre, lofter, værkstedsbygninger og garager) er blevet udlejet, byttet, købt og solgt, efterhånden som fabrikanter har fået succes eller har måttet lukke ned. Sammen med behovet for nye områder med plads til produktion, har skiftende produktionsmåder og introduktionen af ny teknologi, været med til at drive Tekstilbyens udvikling, såvel økonomisk, som kulturelt og fysisk. Ser man på den midtjyske tekstil- og beklædningsindustri, som den kommer til udtryk i Tekstilbyen Herning, bliver det klart, at der har været en høj grad af variation i den produktion, som har fundet sted, og at variationen kommer til udtryk i den fysiske by. Efter en beskrivelse af Tekstilbyen Herning som nationalt industriminde, følger beskrivelser af de seks kulturmiljøer inden for udpegningsområdet, som hver især, fortæller om tekstil- og beklædningsindustriens og byens udvikling og historie. Beskrivelserne er ledsaget af oversigtskort og billedmateriale, som giver et indblik i de bærende og karaktergivende elementer, samt tydeliggør udpegningsområdets kulturhistoriske værdier (se også kortbilag 3-14). I de sorte tekstbokse findes oplysninger om en række af de enkeltbygninger fra tekstilog beklædningsindustrien, som stadig kan opleves i byen. Hvert afsnit afsluttes med et kort over området, som viser eksisterende bygninger og bygninger af kulturhistorisk værdi. 12

13 4.1 Tekstilbyen Herning 5. Udpegningsområdet for Tekstilbyen Herning efter justering i De grønne ellipser angiver beliggenheden af eksisterende kulturmiljøer af særlig værdi. Tekstilbyen Herning er et af Danmarks 25 industriminder af national betydning. Tekstilbyen strækker sig over Herning, Birk og Hammerum. Tekstilbyen udgør et centrum i et større område, som er præget af tekstil- og beklædningsindustriens blomstring i årene Op gennem 1900-tallet har tekstil- og beklædningsindustrien været med til at rykke byens grænser. Industriel produktion af trikotage og konfektion foregik i boligernes udhuse og høje kældre. Nye fabriksbygninger blev placeret i byens udkanter og der blev skabt en infrastruktur, som gjorde det let for virksomhederne at transportere råvarer ind og færdigvarer ud. Områder med tekstilindustri er i dag en naturlig del af byens rum. Som kulturmiljøer fortæller de bl.a. om flere af tekstilfabrikanternes evne og vilje til at tilknytte nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området. Tekstilindustrien fortæller også om en periode med eksplosiv vækst, hvor fabriksanlæg blev bygget, byttet eller solgt, efterhånden som fabrikkernes produktion voksede ud af de eksisterende rammer. Og de fortæller ikke mindst om hverdagen for de mennesker, som boede i byen og havde deres arbejdsliv i tekstil- og beklædningsindustrien

14 4.2 Hammerum De første fabrikker 6. Kort over Hammerum. Den røde streg angiver udpegningsområdet, mens den grønne ellipse angiver kulturmiljøområdet. Fabrikkernes beliggenhed er angivet med røde prikker. Beskrivelse De første trikotagefabrikker blev etableret på gårde omkring Hammerum i 1870 erne. Da jernbanen blev ført igennem fra Silkeborg i 1877, blev Hammerum en stationsby med gode muligheder for levering af råvarer og afsending af færdigvarer. Det satte gang i byggeriet af egentlige fabrikker for industriel produktion af trikotage. Fabrikkerne blev placeret i udkanten af bebyggelsen og ud til vejen. Det tidlige fabriksbyggeri var på mindst to etager uden kælderetage. De enkelte bygningselementer blev placeret vinkelret på hinanden, hvorved der opstod en gårdsplads. Her kan våde og smudsige efterbehandlingsprocesser som farvning, vask og valkning have foregået. Den tidlige trikotageproduktion var baseret på håndkraft, hvilket krævede en person til hver maskine. I 1905 fik Hammerum imidlertid et elværk og dermed fik fabrikkerne adgang til elektricitet. Fremover blev det derfor i stigende grad aksler og drivremme, som sørgede for en effektiv energioverførsel. 14

15 Fabrikkens strikmaskiner var placeret på rækker i bygningernes stueetage. Systuerne lå typisk på 1. sal, hvor vinduer til begge sider sikrede dagslys. Her var arbejdet gerne arrangeret omkring systammer af varierende længde med plads til syersker. De ældste fabriksbygninger i Hammerum har historicistiske træk og er opført i røde mursten med tag af skifer, tegl, asbestcement eller cementsten. Nyere bygninger er opført i røde mursten. Hammerum Hovedgade 95a-97 Iver Nielsens Trikotagefabrik/Jensen & Stampe (fra 1905) Grundlagt: 1870 i Birk. Flyttet til Hammerum ca Bygninger opført: ca. 1890, 1920 Arkitekt/bygmester: Ukendt Produkter: Trikotage Produktion frem til: Siden omdannet til lejligheder Vester Allé 1 Niels Larsens Trikotagefabrik Grundlagt: 1872 i Lund. I 1883 flyttet til gården Hammerumholm (nedrevet) Bygninger opført: 1917 Arkitekt/bygmester: Ukendt Produkter: Trikotage Produktion frem til: Omdannet til lejligheder i begyndelsen af 1990 erne Elmegade 3-5 Jacob Jensen & Co. Hammerthor Grundlagt: 1893 på gården Birkelyst, Industrivej Nord 17, opført Flyttet til Hammerum i 1910 Bygninger opført: ca. 1910, 1922, 1947 Arkitekt/bygmester: Ukendt Produkter: Trikotage, herreundertøj Produktion frem til: 1987 hvor fabrikken flyttede til ny adresse. Omdannet til lejligheder i Tv.: Hammerum Hovedgade omkring år Iver Nielsens Trikotagefabrik ses til th. i billedet. Iver Nielsen var landmand og drev trikotagevirksomhed flere steder; først i Birk og siden mindst to steder i Hammerum. I 1906 blev fabrikken koblet til byens elværk. Foto: Gjellerup Sogns Lokalhistoriske samling. Th.: Iver Nielsens fabriksbygning Hammerum Hovedgade 95a-97 anses for at være den ældste eksisterende trikotagebygning i området. Foto: Museum Midtjylland

16 8. De ansatte på Jakob Jensen & Co. Trikotagefabrik i Hammerum Foto: Museum Midtjylland 9. Væveriet hos Jacob Jensen & Co./Hammerthor, Elmegade 3-5 ca Læg mærke til de mange drivremme og aksler, som forsyner rundstrikkemaskinerne med energi. Foto: Museum Midtjylland 16

17 10. Tv.: Jacob Jensen & Co producerede undertøj og strikvarer under navnet Hammerthor. Produktion af undertøj var almindeligt udbredt på trikotagefabrikkerne i det midtjyske område. Annonce: Dansk Textil Årbog Th.: Jacob Jensen & Co. Elmegade 3-5. Den høje produktionsbygning th. blev opført i Foto: Museum Midtjylland Hammerum ca Midt i billedet ses Hammerum station, som koblede byens tekstilvirksomheder på det vigtige jernbanenet. Foto: Museum Midtjylland 17

18 12. Niels Larsens Trikotagefabrik, Vester Allé 1. De tre gamle trikotagefabrikker i Hammerum er alle blevet ombygget til boligformål. Foto: Museum Midtjylland Hammerum. Eksisterende bygninger og bygninger af kulturhistorisk værdi 18

19 4.3 Herning Klædefabrik Vestergade De første fabrikker 14. Afgrænsning af området omkring Herning Klædefabrik Vestergade Beskrivelse Herning Klædefabrik har dannet ramme for tekstilproduktion i perioden 1876 til Fabrikken begyndte som uldspinderi, men blev i 1883 omdannet til klædefabrik. Ved at være baseret på klædeproduktion adskiller den sig fra størsteparten af fabrikkerne i området, som primært har fremstillet trikotage. Fabrikken blev opført som en randbebyggelse langs med hovedvejen til Ringkøbing. Bygningerne blev placeret forrest på matriklen ud til vejen og lå oprindelig omkring en gårdsplads. I 1875 anskaffede spindefabrikkens første ejer sig Hernings første dampmaskine og dermed kom den første dampskorsten til byen. Fabriksanlægget har i tidens løb gennemgået talrige forandringer. Fabrikken er blevet genopført i forbindelse med omfattende fabriksbrande i 1901 og En enkelt bagbygning fra 1895 har dog overlevet og er i dag Hernings ældste industribygning. Efterhånden som bymæssig bebyggelse har 19

20 omkranset fabrikken, har al udvidelse af fabriksanlægget måtte ske inden for et afgrænset område. Med tiden er anlæggets bygninger derfor kommet til at ligge meget tæt. Hovedbygningen som ligger ud mod Vestergade har historicistiske træk, mens fabrikshallerne med shedtag, er et eksempel på efterkrigstidens funktionalistiske industribyggerier. I 1964 blev der endvidere opført en moderne farveribygning ud mod Vestergade. Med undtagelse af denne er alle bygninger opført i røde mursten. Omkring Herning Klædefabrik opstod et fabrikssamfund med tilhørende fabrikantboliger, råvarelagre og enkelte arbejderboliger. Af disse er fabrikantboligerne fra 1897 bevaret. Vestergade Herning Klædefabrik Grundlagt: 1877 Bygninger opført: (se grundplan illustration: 20) Arkitekt/bygmester: Genopbygning efter brand i 1953, Mikkel Thomsen, Raadgivende civilingeniører, Kolding. Farveribygning Arkitekterne Brdr. Brockstedt Christensen, Herning (1964) Produkter: Vævet stof og klæde Produktion frem til: Siden omdannet til museet Textilforum, Museum Midtjylland Vestergade 41 og 43 Fabrikantvillaer til Herning Klædefabrik. Opført af I.A. Lund og F.C.C. Lund, Brdr. Lunds Fabriker (den senere Herning Klædefabrik). Bygninger opført: 1897 Arkitekt/bygmester: Ukendt 15. Tv.: Herning Klædefabrik set fra Vestergade (tidligere Kapelvej) i begyndelsen af 1890 erne. Fabrikken er placeret forrest på parcellen. Bag stakittet ligger gårdspladsen. Manden bag stakittet er fabrikant I.A. Lund. Inden fabrikantvillaerne blev bygget i 1897 boede han med sin familie i den vestre ende af hovedbygningen. Foto: Museum Midtjylland. Th.: Reklame for Herning Klædefabrik. Skorstensrøgen fortæller, at der er gang i produktionen. Reklame: Messekatalog Dansk Textilmesse 1959, Museum Midtjylland 20

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Tekstil- og beklædningsindustriens spor i Herning, Hammerum og Birk

Tekstil- og beklædningsindustriens spor i Herning, Hammerum og Birk Tekstil- og beklædningsindustriens spor i Herning, Hammerum og Birk Af Tine Froberg Mortensen & Kristine Holm-Jensen Sporene efter tekstil- og beklædningsindustriens historie, f.eks. i form af gamle fabrikker,

Læs mere

Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer 1870 1990

Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer 1870 1990 Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer 1870 1990 Rapport over projektet Typologi over tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer 1870-1990. Af Tine Froberg Mortensen og Kristine Holm-Jensen,

Læs mere

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Undervisningsforløb i historie med udgangspunkt i Hernings udvikling efter 2. Verdenskrig, hvor byens virksomheder bliver blandt de førende i Danmark inden for

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA.

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. FRYDENSGADE Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. 2 Ubebygget grund. 3 Baneformand N.C. Poulsen. 1924

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

1998/2000/2005 9. f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller.

1998/2000/2005 9. f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller. 1998/2000/2005 9 f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller. [T] Bredgade. 3 - # hm. 1934/35 Max Pape/tofam.hus i to etager m. indbygget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C - til leje... Kontor 301 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C Inspirerende lokaler tidligere benyttet til designtegnestue i Aarhus midtby Charmerende

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. juni 2014 Ny Munkegade 74 Tilladelse til at indrette 10 boliger i eksisterende erhvervsbygninger i baggården på ejendommen 1. Resume

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Bekendtgørelse. Langrode 17 og Næstmark 18, 6200 Aabenraa er ansøgt nedrevet

Bekendtgørelse. Langrode 17 og Næstmark 18, 6200 Aabenraa er ansøgt nedrevet Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 20-03-2015 Sagsnr.: 15/7022 Dok.løbenr.: 80053/15 Kontakt: Frederikke S. Winther Direkte tlf.: 73768805 E-mail: fsw@aabenraa.dk

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER

INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER BYRÅDETS UDPEGNINGER PÅ KULTUR- OG FRITIDSOMRÅDET INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER Aktivitetshuset Kulturellen, Leif Brønding Tove Oddershede Rasmussen Aulum Fritidscenter, Jens P.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Vi kan lide at tro at vort koncept er skræddersyet til at dække Deres behov - skal vi gå efter mere?

Vi kan lide at tro at vort koncept er skræddersyet til at dække Deres behov - skal vi gå efter mere? 1 Angli har de sidste 66 år lavet skjorter af høj kvalitet, hvilket har givet en stor viden om både design og produktion. Angli s skjorter holder sig pæne - også efter mange ture i vaskemaskinen. Angli

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

SØGADE. 19-29 Silkeborg Bryghus / Bryggeriet Neptun A/S Ejerlejlighedsforeningen

SØGADE. 19-29 Silkeborg Bryghus / Bryggeriet Neptun A/S Ejerlejlighedsforeningen SØGADE 1-17 De oprindelige ejendomme er alle nedrevet og hele området overtaget af Jyske Bank. Området er nu dels genbebygget, med numre til Vestergade, dels og væsentligst udlagt til parkeringspladser

Læs mere

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

GRØNNEGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Grønnegade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA.

GRØNNEGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Grønnegade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. GRØNNEGADE Hvad Ejerforhold angår, hører Grønnegade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. 1-3 Se Vestergade 91A-C. 2A-C Købmand N.P. Faurholt. Hj.

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 116 For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens

Læs mere

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger nord Landemærket Hemmingsens Gade Vognmagergade Pilestræde Niels Gothersgade Klareboderne Møntergade Købma Kronprinsensg. gergade Amagertorv Kgs. Have Pilestræde

Læs mere

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4 Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring

Læs mere

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

Finn Balle ApS Birk Centerpark 40 7400 Herning. Telefon +45 7022 4416. CVR nr. 31583748. 2012 Skolen ved søerne, København Udarbejdelse af elprojekt.

Finn Balle ApS Birk Centerpark 40 7400 Herning. Telefon +45 7022 4416. CVR nr. 31583748. 2012 Skolen ved søerne, København Udarbejdelse af elprojekt. Viksomhedsoplysninger Finn Balle ApS Birk Centerpark 40 7400 Herning Telefon +45 7022 4416 CVR nr. 31583748 Skoler 2012 Midtjyllands Kristne Friskole, Herning Bygherrerådgivning i forbindelse med strukturering

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde Byggeselskab Mogens de Linde Sag 12.006 HUSET CAMPEN Viborgvej 155, 8210 Århus V Ovenpå Fakta tilbydes nybygget lejemål 425 m2 QR kode 12.006 Nyopførelse Hasle/Campen Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM KIRKEGADE 8 9900 FREDERIKSHAVN Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere

Screening af muligheder for opførelse af ungdomsboliger i Esbjerg

Screening af muligheder for opførelse af ungdomsboliger i Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. december 2014 Journal nr. Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 13 24 E-mail pne@esbjergkommune.dk Screening af muligheder for opførelse

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere