Hvordan fastholder vi og skaber nye danske industriarbejdspladser? Konferenceoplæg Kraka Januar 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fastholder vi og skaber nye danske industriarbejdspladser? Konferenceoplæg Kraka Januar 2013"

Transkript

1 Hvordan fastholder vi og skaber nye danske industriarbejdspladser? Konferenceoplæg Kraka Januar 2013

2 Oplæg til konferencen Hvordan fastholder vi og skaber nye danske industripladser?. Konferencen blev afholdt d. 7. januar 2013 på Christiansborg. Kraka Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3. sal 1208 København K Kraka er en uafhængig og almennyttig fond, der arbejder med økonomiske analyser og forslag, som kan bidrage til at skabe debat om og løse centrale samfundsøkonomiske udfordringer. Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s Udgivet: Januar oplag

3 Indhold Forord... 4 Indledning og sammenfatning... 6 Danmark som produktionsland har vi et problem? Fra vareproduktion til serviceøkonomi Fald i industribeskæftigelsen er ikke kun et dansk fænomen Sektorskift afspejler især store ændringer i efterspørgslen, forskelle i sektorernes produktivitetsvækst og international arbejdsdeling Er presset på industrien skærpet de seneste årtier? Finanskrisen har skærpet udfordringerne Industriarbejdspladser og de ufaglærte Tema 1 - Produktionsomkostninger i Danmark Danske medarbejdere er dyre men produktive Andre omkostninger end løn får stigende betydning Tema 2 - Etablering af produktion i Danmark Højt prisniveau på hjemmemarkedet kan presse konkurrenceevnen Samarbejdet mellem virksomheder og myndigheder Tema 3 - Forskning og udvikling i virksomhederne Flytter F&U med, når produktion flytter ud af Danmark? Højproduktive virksomheder har ofte højtuddannede medarbejdere Potentiale i F&U-samarbejder mellem det offentlige og virksomhederne Tema 4 - Kompetenceløft i industrien Fra volumenproduktion til innovationsfabrik - stigende kompetencekrav i industrien Et velfungerende uddannelsessystem understøtter produktiviteten Offentligt støttet VEU skal sikre et generelt kompetenceløft Tilskyndelse til efteruddannelse på virksomheden Tema 5 - Det danske arbejdsmarked Højproduktive industrivirksomheder har øget antallet af medarbejdere Det fleksible danske arbejdsmarked understøtter lav ledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik medvirker til at øge arbejdsudbuddet Lav effektiv arbejdstid øger produktionsomkostningerne

4 3 Danske industriarbejdspladser

5 Forord Beskæftigelsen i dansk industri har været faldende gennem en årrække, og faldet ser ud til at være taget til i styrke det seneste årti. Det afspejler bl.a. svækket konkurrenceevne, som øger tilskyndelsen til at flytte produktion og arbejdspladser til andre lande, hvor bl.a. produktionsomkostningerne er lavere. Det rejser flere centrale spørgsmål: Vil udflytning af produktionen medføre, at forskning og udvikling følger med? Hvilke barrierer er der for at bevare industriproduktion i Danmark? Kan udviklingen bremses, bl.a. gennem teknologiske fremskridt, som reducerer lønomkostningen ved produktion? Fem førende danske industrivirksomheder - Coloplast, Danish Crown, Martin Professional, Novozymes og Rockwool har med denne konference taget initiativ til at starte en fordomsfri debat om mulighederne for at skabe rentable industriarbejdspladser i Danmark. Skal det lykkes at skabe bedre rammer for fremtidig industriproduktion i Danmark på markedsvilkår, kræver det aktiv medvirken fra regering, virksomheder og fagbevægelse. Det er de fem virksomheders håb og ambition, at dialogen fortsætter efter dagens konference og munder ud i en række konkrete forslag. Nærværende rapport tager udgangspunkt i interview, som er gennemført i november og december 2012 med de fem virksomheder. Rapporten indeholder derudover en række generelle analyser om industrivirksomhedernes vilkår, som bl.a. tager afsæt i de fem virksomheders erfaringer. Rapporten er skrevet i slutningen af december og starten af januar og skal ses som et diskussionsoplæg til konferencen. Sigtet er, at der efterfølgende skal arbejdes videre både med at forstå udfordringernes karakter og identificere mulige løsninger. De gennemførte interview er foretaget af Kraka med bistand fra Accenture. Det er alene Kraka, der har ansvaret for rapporten, og som har udvalgt de fem temaer. Beskæftigelsesministeriet og de fem virksomheder har bidraget til finansieringen af projektet. 4

6 5 Danske industriarbejdspladser

7 Indledning og sammenfatning Der er en række økonomisk-politiske instrumenter, som understøtter fremgang i den økonomiske velstand og en sund samfundsøkonomi, og som samtidig direkte eller indirekte vil bidrage til at dæmpe faldet i antallet af produktionsarbejdspladser i industrien. I den overordnede finanspolitiske planlægning har det gennem mange år været et centralt mål at styrke arbejdsudbuddet og sikre en mere afdæmpet vækst i det offentlige forbrug. Disse målsætninger indgår også i det nuværende regeringsgrundlag, og de sigter bl.a. på at styrke finanserne og sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed bl.a. i lyset af aldringen af befolkningen. Reformerne af efterløn, dagpenge, førtidspension og fleksjob og den nye budgetlov bidrager til at nå disse mål. Øget arbejdsudbud og afdæmpet vækst i det offentlige forbrug kan også dæmpe faldet i industriens beskæftigelse på sigt. Det er af mange grunde centralt, at undgå konjunkturforstærkende økonomisk politik. I 00 erne var finanspolitikken relativt lempelig også under højkonjunkturen fra 2005 til 2008, hvilket bidrog til den kraftige opgang i beskæftigelsen i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, herunder byggeriet. Det svækkede imidlertid konkurrenceevnen, hvilket efterfølgende har dæmpet beskæftigelsen bl.a. i industrien. Det har længe været på dagsordenen, at styrke produktivitetsvæksten i serviceerhvervene og byggeriet, bl.a. ved at forøge konkurrencen på disse områder og reducere unødigt konkurrencebegrænsende regulering. Formålet er at styrke velstanden og reducere det høje danske prisniveau til gavn for danske husholdninger. Men det vil også forbedre industriens konkurrenceevne via lavere produktionsomkostninger og kan bidrage til at styrke beskæftigelsen i sektoren. Derudover er det selvsagt afgørende, at sikre gode rammebetingelser for industrien selv: Adgang til veluddannet arbejdskraft, som har relevante faglige kvalifikationer. Et skatte- og afgiftssystem, som ikke er unødigt forvridende givet de hensyn og mål, som beskatningen i øvrigt skal varetage. God infrastruktur og gode muligheder for at få transporteret varer til og fra Danmark. Åbenhed over for international handel og investeringer. Et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked, god adgang til risikovillig kapital osv. I resten af rapporten er der sat fokus på nogle af de centrale rammebetingelser for industrien. Temaerne er udvalgt efter samtaler med fem danske industrivirksomheder - Coloplast, Danish Crown, Martin Professional, Novozymes og Rockwool som har erfaring med rentabel industriproduktion i Danmark, men som også står med forskellige udfordringer. Temaerne og deres indhold er i sagens natur ikke udtømmende i forhold til disse udfordringer. 6

8 Rapportens fem temaer er: Forskning og udvikling i virksomhederne Etablering af produktion i Danmark Det danske arbejdsmarked Kompetenceløft i industrien De danske produktionsomkostninger Gennemgangen af temaerne bygger på en række eksempler eller cases fra virksomhederne, som kan bidrage til at belyse problemstillingerne (se boks 1). Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi fastholder og skaber nye industriarbejdspladser i Danmark. Boks 1. Udvalgte cases efter samtaler med de fem virksomheder Case 1. Novozymes udgifter til energi svarer til de samlede lønudgifter Case 2. Rockwool oplever en anden praksis i administration af energiafgifter i Danmark end i andre lande Case 3. Coloplast og Novozymes har forhandlet attraktive vilkår ved etablering i andre lande Case 4. Manglende myndighedssamspil giver udfordringer i dagligdagen i Danish Crown Case 5. Coloplast har innovationsfabrikker i Danmark og volumenproduktion i udlandet Case 6. Rockwool har udviklet model for innovationsfabrikker Case 7. Martin Professional har tæt samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner Case 8. Danish Crown samarbejder med Danish Meat Research Institute (DMRI) Case 9. Novozymes etablerer nyt forskningscenter BioPro Case 10. Rockwool kombinerer virksomhedsspecifik og grundlæggende opkvalificering Case 11. Martin Professional tilbyder kurser i værdibaseret ledelse til produktionsmedarbejder Case 12. Novozymes har lavet ny lønaftale som skal sikre fokus på kompetenceudvikling Case 13. Martin Professional kan hurtigt tilpasse medarbejdere antallet til efterspørgslen Case 14. Danish Crown fungerer ofte som indslusningsarbejdsplads 7

9 Rapporten indledes med et afsnit om industriens betydning for den danske økonomi, herunder beskæftigelsen, og hvordan udviklingen har set ud gennem en årrække. Det undersøges bl.a., hvilken betydning finanskrisen har haft for denne udvikling. Herefter analyseres de fem temaer. Temaernes analyser og virksomhedernes cases peger på en række aktuelle udfordringer i forhold til at drive industrivirksomhed i Danmark. Rapporten giver ikke nødvendigvis konkrete løsningsforslag, men udpeger en række centrale udfordringer, og hvert tema afsluttes derfor med spørgsmål, der kan inspirere til en debat om vilkårene for industrivirksomheder i Danmark. Debatspørgsmålene er opsummeret i boks 2. Boks 2. Inspiration til debat Debat om de danske produktionsomkostninger 1. Hvor stor er den danske lønkonkurrenceevneudfordring egentlig, herunder i forhold til at oprette nye produktionsarbejdspladser? 2. Svækker de danske energiafgifter danske virksomheders konkurrenceevne unødigt? 3. Er administrationen af EU-afgifter tilstrækkeligt harmoniseret? Debat om etablering af produktion i Danmark 4. Fører en svag konkurrence hos underleverandører til højere etableringsomkostninger? 5. Satser danske virksomheder i høj nok grad på produktion i Danmark? 6. Kan forbedret myndighedssamarbejde gøre etablering nemmere? Debat om virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling 7. Hvad er konsekvenserne af øget udflytning af forskning og udvikling? 8. Modsvarer de videregående uddannelser arbejdsmarkedets behov? 9. Får vi nok ud af de offentlige investeringer i forskning og udvikling? Debat om kompetenceløft i industrien 10. Kan danske virksomheder i højere grad medvirke til at skaffe praktikpladser? 11. Hvordan sikres, at voksen- og efteruddannelse får et større samfundsøkonomisk afkast? 12. Hvordan fremmes fælles forståelse mellem arbejdsgiver og -tager for behovet for kompetenceløft? 13. Hvordan sikres systematisk og fokuseret kompetenceudvikling i virksomhederne? Debat om det danske arbejdsmarked 14. Kan arbejdsmarkedspolitikken i højere grad understøtte produktionsvirksomhed i Danmark? 15. Hvordan understøttes en fortsat fleksibel dansk arbejdsstyrke? 16. Hvordan kan den effektive arbejdstid øges? 8

10 9 Danske industriarbejdspladser

11 Danske industriarbejdspladser Danmark som produktionsland har vi et problem? Dansk industri spiller en central rolle i dansk økonomi. Industrien står samlet for ca. 10 pct. af værditilvæksten i Danmark, men for knap 40 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport og omkring 1/3 af de samlede udgifter til forskning og udvikling. Mange arbejdspladser i servicesektoren er afhængige af dansk industri, fordi virksomhederne i servicesektoren i stigende grad er blevet underleverandører til industrien. Industrien er mere udsat for international konkurrence end de fleste andre brancher. Det stiller krav om effektiv resurseudnyttelse og relativ høj produktivitet. Det høje produktivitetsniveau er en væsentlig årsag til, at lønningerne i industrien er større end i de fleste andre lande. Danmarks produktivitetsudfordring skyldes især lav produktivitetsvækst i serviceerhvervene og i byggeriet. Industriens produktivitetsvækst har været mere opmuntrende. Gennem de seneste år er industriens konkurrenceevne imidlertid forværret, bl.a. som følge af det kraftige opsving i 00 erne. Antallet af industriarbejdspladser er faldet med stor styrke, og finanskrisen har skærpet udfordringerne. Fra vareproduktion til serviceøkonomi Siden slutningen af 1960 erne er den samlede beskæftigelse i Danmark steget med ca. ½ mio. personer. I samme periode er industribeskæftigelsen imidlertid stort set halveret. Industribeskæftigelsen er i gennemsnit faldet med ca personer om året de seneste ca. 45 år (se figur 1). I dag er det kun 11 pct. af de beskæftigede, som arbejder i industrien. Industriens beskæftigelsesandel er faldet med ca. en 1/3 siden Figur 1. Samlet beskæftigelse og beskæftigelsen i industrien personer personer Samlet beskæftigelse (højre akse) Industribeskæftigelse (venstre akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 10

12 Det gennemgående mønster er, at industribeskæftigelsen er faldet kraftigt, når vi har haft et økonomisk tilbageslag (i gennemsnit med ca personer), og at industriarbejdspladserne derefter ikke kommer tilbage igen, når konjunkturerne vender. I de seneste fem konjunkturopgange (fra bund til top), har andre erhverv især inden for service - stort set tegnet sig for hele den samlede genopretning af beskæftigelsen efter en lavkonjunktur. Industribeskæftigelsen har derimod nærmest stået stille (se boks 3). Fald i industribeskæftigelsen er ikke kun et dansk fænomen De store skift i sektorsammensætningen de seneste årtier er ikke kun et dansk fænomen. Alle udviklede lande har gennemgået forløb med kraftigere fald i beskæftigelsen inden for landbrug og industri og stærk vækst i serviceerhvervene. Der er oven i købet en tendens til, at de lande, der er kommet længst i denne proces, også er de mest velstående. Lande, som har et højt BNP per indbygger, har typisk også relativt få ansat i deres industrisektor (se figur 2). Det afspejler til bl.a., at mere velstående lande efterspørger flere serviceydelser fx sundhedsydelser og oplevelser. Men det understøtter også, at det ikke i sig selv er et problem, at beskæftigelsen flyttes fra industri og landbrug til andre sektorer, som producerer ydelser der efterspørges, og som kan sælges til en god pris. Udviklingen skal bare være drevet af de rigtige grunde, og ikke være en konsekvens af fx uhensigtsmæssige rammebetingelser, konjunkturforstærkende økonomisk politik, internationale handelshindringer og andre unødigt konkurrencebegrænsende former for regulering. Det skal heller ikke skyldes, at man ikke har fået udnyttet de teknologiske muligheder for konkurrencedygtig industriproduktion på dansk grund. 11

13 Figur 2. Velstand og industriens beskæftigelsesandel (2011) BNP per indbygger (Kr.), PPP Beskæftigelsesandel i industri, pct. Anm.: Kilde: BNP per indbygger er opgjort købekraftskorrigeret (PPP). Eurostat og egne beregninger. Sektorskift afspejler især store ændringer i efterspørgslen, forskelle i sektorernes produktivitetsvækst og international arbejdsdeling I mange tilfælde er skiftet i retning af større efterspørgsel efter serviceydelser delvist sket via udbygningen af de skattefinansierede serviceydelser. Men fremgangen i servicesektoren har også været stor i lande med en mindre offentlig sektor end den danske. Da serviceydelser ikke kan importeres i samme omfang som varer, kræver sådan en omstilling, at en større del af den danske arbejdsstyrke beskæftiges i serviceerhvervene. Den proces er bl.a. blevet understøttet og påvirket af, at flere kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet. Siden slutningen af 1960 erne har produktivitetsvæksten i de vareproducerende erhverv desuden været højere end i serviceerhvervene. Dette har bidraget til at frigøre arbejdskraft til mere hjemmemarkedsorienterede brancher. Desuden har industrien i stigende grad outsourcet serviceprægede opgaver til især danske, men også udenlandske servicevirksomheder. Endelig har stigende international handel og arbejdsdeling samt globaliseringen af virksomhedernes produktion bidraget til, at en større del af industriproduktionen kan ske billigere andre steder end i Danmark. Det har medført en stor velstandsfremgang i form af en såkaldt bytteforholdsgevinst (eller konkurrenceevneforværring om man vil), som er udtryk for, at en lang række produkter i dag kan købes markant billigere i udlandet, end hvis vi skulle have produceret dem selv. International konkurrence og stigende handel mv. har skabt behov for betydelig omstilling og fleksibilitet særligt på arbejdsmarkedet. En række industrier, fx beklædning, læder og fod- 12

14 Danske industriarbejdspladser tøjsindustri og skibsværfter, er nærmest presset ud af markedet, og mange jobfunktioner, som tidligere blev varetaget af lavt uddannede, er indirekte via handel og ny teknologi mv. gjort overflødige eller flyttet til lavomkostningslande som Kina. Samtidig er uddannelsesniveauet forøget væsentligt i Danmark, hvilket har understøttet udviklingen. Uddannelsespolitikken har således over en længere periode haft central betydning for erhvervsstrukturen, specialiseringsmønstrene i den internationale handel, indkomstfordelingen og udviklingen i velstanden. Er presset på industrien skærpet de seneste årtier? De seneste årtier er der visse tegn på, at presset på industrien kan være skærpet. Når man renser for konjunkturbetingede udsving, ser faldet i industriens beskæftigelse således ud til at være forøget. Med de metoder, der er anvendt her, er der tale om, at det årlige beskæftigelsesfald er steget fra ca personer i 1990 til ca personer i 2011 (se figur 3). 1 Figur 3. Trendmæssig (konjunkturrenset mv.) årlig ændring i beskæftigelsen i industri og andre erhverv (primært privat og offentlig service) Personer Andre erhverv end industri - primært serviceerhverv Off. beskæftigelse Personer Industri Anm.: Kilde: De trendmæssige ændringer i beskæftigelsen er beregnet med et Kalman-filter (med en parameter på 400). Danmarks Statistik og egne beregninger. En del af forklaringen er formentlig, at trendvæksten i beskæftigelsen i resten af økonomien, og især i serviceerhvervene, er gået kraftigt frem fra ca personer i 1990 til over om året i 00 erne (se figur 3). 2 Gennem de seneste 45 år har der således været en tendens til, at faldet i industribeskæftigelsen har været størst, når der har været stor be- 1 Der er usikkerhed i opgørelsen af den trendmæssige (eller konjunkturrensede) ændring i beskæftigelsen, bl.a. såkaldt endepunktsusikkerhed. 2 I industrien er der ifølge Danmarks Statistik blevet udflyttet jobs i perioden svarende til årligt. Niveaumæssigt svarer det til udflytningen i perioden , hvor der årligt blev udflyttet ca jobs. Der er ikke oplysninger fra tidligere år. 13

15 skæftigelsesfremgang i de øvrige, mere hjemligt orienterede erhverv, herunder særligt servicesektoren. Det var tilfældet i slutningen af 1960 erne og i 1970 erne og nu i 00 erne. 3 Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det tilgængelige arbejdsudbud sætter nogle grænser over så lang en tidshorisont. Hvis den underliggende stigning i beskæftigelsen i de erhverv, der ikke er så konkurrenceudsatte, mere vedvarende overstiger det arbejdsudbud, som er til rådighed (med de strukturer der har været på arbejdsmarkedet), må beskæftigelsen gå ned andre steder herunder i industrien. I 1960 erne og 1970 erne var udbygningen af den offentlige sektor med til at sætte grænser for, hvor meget beskæftigelsen kunne stige i andre erhverv. I 00 erne er det derimod beskæftigelsen i de private serviceerhverv, som er vokset markant, mens bidraget fra den offentlig beskæftigelse har været mere afdæmpet end i de foregående årtier (se figur 3). En af de mekanismer, som dæmper industriens beskæftigelse, når der er stærk underliggende fremgang i andre dele af økonomien, er lønkonkurrenceevnen. I Danmark er lønkonkurrenceevnen svækket væsentligt i årene fra slutningen af 1990 erne og frem til De lønstigninger, som blev forhandlet i virksomhederne, var således større end i udlandet i denne periode, mens produktivitetsudviklingen omvendt var langsommere end i de lande, danske virksomheder konkurrerer med. Begge dele har forringet lønkonkurrenceevnen. Forringelsen af lønkonkurrenceevnen har bidraget til faldet i det samlede antal præsterede arbejdstimer i industrien gennem 00 erne. Samlet er nedgangen på ca. 15 pct. fra 2001 til 2008, hvor højkonjunkturen ellers toppede (se figur 4). I perioden var billedet et andet. Lønningerne udviklede sig nogenlunde som i udlandet, og antallet af præsterede arbejdstimer i industrien var relativt stabilt. 3 På kort sigt er det oftest sådan, at beskæftigelsen i industri og service påvirkes i samme retning, i hvert fald når der korrigeres for de trendmæssige bevægelser. Det afspejler, at det er efterspørgselsforhold, som er dominerende. Den tendens som ses i figur 3 (hvor konjunkturforhold så vidt muligt er renset ud) er den omvendte: stor fremgang i beskæftigelsen i serviceerhverv mv. er ledsaget af svag vækst i industribeskæftigelsen. Det antyder, at det er udbudsforhold/kapacitetsbegrænsninger, der dominerer. 14

16 1994K3 1995K1 1995K3 1996K1 1996K3 1997K1 1997K3 1998K1 1998K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 Danske industriarbejdspladser Figur 4. Lønudvikling i forhold til udlandet og samlede præsterede arbejdstimer i industrien Indeks, 2000K1= Timeløn ift. udland - valutakurskorrigeret Indeks, 2000K1= Samlede præsterede arbejdstimer i industrien Anm.: Kilde: De udenlandske timelønninger er handelsvægtet og valutakurskorrigeret. Data er på kvartalsbasis og rækker frem til 2. kvartal Nationalbanken, Danmarks Statistik og egne beregninger. Finanskrisen har skærpet udfordringerne Den kraftige højkonjunktur i 00 erne medførte en væsentlig ophedning af økonomien frem til efteråret 2008 og bidrog dermed til svækkelsen af konkurrenceevnen. Konjunkturopgangen var netop kendetegnet ved en kraftig stigning i beskæftigelsen i de private serviceerhverv og i byggeriet, som ikke er specielt konkurrenceudsatte. 4 Fra 2004 til 2008 steg beskæftigelsen med knap personer i disse erhverv. Det er omkring 70 pct. mere end gennemsnittet i de seneste fem højkonjunkturer. Derimod var industribeskæftigelsen ret stabil i årene fra 2004 til Den steg kun med ca personer på trods af den kraftige danske og internationale højkonjunktur. Samtidig har det konjunkturbetingede fald i industribeskæftigelsen under finanskrisen været større end i en normal lavkonjunktur. Fra 2008 til 2011 er industribeskæftigelsen således reduceret med personer. Det svarer til et fald på knap 18 pct. En relativt stor del af jobtabene har ramt ufaglærte. Udover den svækkede konkurrenceevne, står dansk industri (og andre eksportorienterede brancher) over for usikre konjunkturudsigter i mange af de lande, hvor danske virksomheder har de største markedsandele. Det gælder fx Tyskland, Sverige og Storbritannien. Den offentlige gæld er høj i mange vestlige lande, og finanspolitikken vil derfor formentlig være stram mange steder flere år frem. Samtidig kan virksomheders og forbrugeres adgang til finansiering blive påvirket af de planlagte stramninger af den finansielle regulering. Der er 4 Vækstforum, Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence, møde i Vækstforum (2010). 15

17 usikkerhed om euroens stabilitet og udbredelse, og problemer med at få de finansielle markeder i Europa til at fungere igen. Det bidrager til, at vækstudsigterne for industrien under ét ikke er de bedste. Boks 3. Beskæftigelsen fordelt på brancher i konjunkturopgang og nedgang Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesudvikling i de seneste fem konjunkturopgange og nedgange siden Det fremgår, at beskæftigelsen i landbruget mv. har været faldende i hele perioden, uanset om der var høj eller lav konjunktur. I industrien har beskæftigelsen i gennemsnit været stabil i gode tider, men er faldet med i gennemsnit personer under tilbageslag. Nedgangen efter finanskrisen (fra 2008 til 2011) er lidt større end gennemsnittet målt i antal personer, men relativt set er der tale om en ret stor nedgang på knap 18 pct. Både for industri og landbrug er disse gennemsnit udtryk for, at erhvervenes beskæftigelse strukturelt er faldet markant siden I industrien er der selvsagt væsentlige forskelle mellem enkeltbrancher. Omvendt er de private serviceerhverv vokset markant under hver højkonjunktur, navnlig de sidste to, mens beskæftigelsen har været ret stabil i lavkonjunkturer. Under højkonjunkturerne er beskæftigelsen steget med ca personer i gennemsnit i de private serviceerhverv. I den seneste opgang fra 2004 til 2008 steg beskæftigelsen særligt kraftigt med personer, dvs personer over normalen. Til gengæld har det efterfølgende fald fra været ekstraordinært stort nemlig på personer. Den offentlige beskæftigelse er steget i hele perioden, men mest i den første del. Samlet er beskæftigelsen i serviceerhvervene private og offentlige steget med personer i gennemsnit i højkonjunkturer, mens den har været svagt stigende i lavkonjunkturer i gennemsnit. Personer Personer Fra konjunkturbund til næste top - gennemsnit for seneste fem cykler Fra konjunkturtop til næste bund - gennemsnit for seneste fem cykler Finanskrise til Landbrug mv. Industri Bygge- og anlæg Privat service Offentlig Anm.: Høj- og lavkonjunkturer er idenficeret på følgende vis: Den konjunkturrensede udvikling i den samlede beskæftigelse er beregnet med et kalman-filter (med en parameter på 400). Derefter er de konjunkturbetingede bevægelser opgjort ved at trække den konjunkturrensede beskæftigelse fra den faktiske beskæftigelse. Konjunkturlavpunkterne er herefter 1967, 1975, 1983, 1994, Toppunkterne er 1979, 1987, 2001 og Disse årstal er fastlagt efter en procedure, hvor et maksimum (minimum) skal opfylde, at der ikke i tre år før og efter er 16

18 en større (mindre) forskel mellem beskæftigelsen og den konjunkturrensende beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Industriarbejdspladser og de ufaglærte Industriens efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft er påvirket af den teknologiske udvikling, men også af den internationale handel og arbejdsdeling, herunder handel med og udflytning af produktion til lavomkostningslande. De to forhold påvirker samtidig hinanden, bl.a. fordi øget international konkurrence kan forøge tilskyndelsen til at indføre nye og mindre løntunge produktionsformer i industrien. Derfor ville det være rimeligt at forvente, at andelen af ufaglærte skulle være faldet mere i industrien end i andre brancher. Fra 1993 til sidst i 2006 er den andel af de beskæftigede i industrien (mellem 30 og 59 år), som er ufaglærte, faldet fra knap 42 pct. til godt 32 pct. Dette fald er næsten præcist lige så stort som i resten af økonomien (se figur 5). I denne periode er der således ikke tegn på, at internationalisering og ny teknologi har medført større fald i industriens efterspørgsel efter ufaglærte end i de andre erhverv. Andelen af ufaglærte i industrien er oven i købet faldet lidt mindre end den samlede andel af ufaglærte i hele befolkningen i aldersgruppen (som er et mål for udbuddet af ufaglærte). Billedet ser imidlertid ud til at være ændret lidt efter Andelen af ufaglærte øges lidt det efterfølgende år, men falder derefter fra 2008 til sidst i I denne periode reduceres andelen af ufaglærte mere end dobbelt så kraftigt i industrien som i andre erhverv. Nye produktionsarbejdspladser i Danmark vil kræve høj produktivitet, dvs. at virksomhederne og de ansatte skal skabe en høj værdi per arbejdstime. Ellers kan virksomheden ikke betale en relativt høj løn og samtidig klare sig i den internationale konkurrence. Kravet om relativ høj produktivitet skyldes også, at Danmark har relativt høje sociale ydelser og høje mindstelønninger sammenlignet med andre lande, som dog ligger noget under de typiske lønninger i industrien. Det sætter en undergrænse for lønniveauet i danske produktionsjob. Høj produktivitet for ufaglærte kræver typisk, at produktionsmetoderne er kapitalintensive (fx i form af meget maskinkapital per beskæftiget). Det er tilfældet i mange danske industrivirksomheder. Automatisering og nye teknikker vil umiddelbart betyde, at virksomhedernes efterspørger mere højtuddannet arbejdskraft. Imidlertid kan mere automatiserede (og dermed billigere) produktionsmetoder forøge virksomhedens samlede omsætning. Det kan måske endda være betingelsen for fortsat produktion i Danmark. Dette vil isoleret set styrke efterspørgslen efter arbejdskraft, herunder også ufaglærte. Samlet er uddannelsesniveauet for de beskæftigede i industrien fortsat mindre end i resten af økonomien. Det afspejler primært, at der er relativt få med videregående uddannelser i sektoren og relativt flere faglærte. Den gennemsnitlige uddannelseslængde i industrien (udover grundskolen) var ca. 2,8 år i 2007 for de årige, mens den var 3,4 år for alle beskæftigede. Inden for offentlig service var uddannelseslængden 4,2 år. Med det seneste fald 17

19 Danske industriarbejdspladser i andelen af ufaglærte i industrien, er det ca. 10 pct. af de beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse, som er ansat i industrien. Figur 5. Andelen af ufaglærte i industrien, samlet beskæftigelse og i befolkningen blandt de årige Pct. Pct Samlet beskæftigelse Industribeskæftigelse Befolkning Forskel mellem industri og samlet beskæftigelse Anm.: Kilde: Der er databrud fra november 2007 til november Tallene er fra november i året. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 18

20 19 Danske industriarbejdspladser

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS

OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS Januar 2013 Præsentation #01 OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Danske industrivirksomheders outsourcing Sammenfatning Denne præsentation omhandler

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. august 2014 Danmarks

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere