Hvordan fastholder vi og skaber nye danske industriarbejdspladser? Konferenceoplæg Kraka Januar 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fastholder vi og skaber nye danske industriarbejdspladser? Konferenceoplæg Kraka Januar 2013"

Transkript

1 Hvordan fastholder vi og skaber nye danske industriarbejdspladser? Konferenceoplæg Kraka Januar 2013

2 Oplæg til konferencen Hvordan fastholder vi og skaber nye danske industripladser?. Konferencen blev afholdt d. 7. januar 2013 på Christiansborg. Kraka Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3. sal 1208 København K Kraka er en uafhængig og almennyttig fond, der arbejder med økonomiske analyser og forslag, som kan bidrage til at skabe debat om og løse centrale samfundsøkonomiske udfordringer. Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s Udgivet: Januar oplag

3 Indhold Forord... 4 Indledning og sammenfatning... 6 Danmark som produktionsland har vi et problem? Fra vareproduktion til serviceøkonomi Fald i industribeskæftigelsen er ikke kun et dansk fænomen Sektorskift afspejler især store ændringer i efterspørgslen, forskelle i sektorernes produktivitetsvækst og international arbejdsdeling Er presset på industrien skærpet de seneste årtier? Finanskrisen har skærpet udfordringerne Industriarbejdspladser og de ufaglærte Tema 1 - Produktionsomkostninger i Danmark Danske medarbejdere er dyre men produktive Andre omkostninger end løn får stigende betydning Tema 2 - Etablering af produktion i Danmark Højt prisniveau på hjemmemarkedet kan presse konkurrenceevnen Samarbejdet mellem virksomheder og myndigheder Tema 3 - Forskning og udvikling i virksomhederne Flytter F&U med, når produktion flytter ud af Danmark? Højproduktive virksomheder har ofte højtuddannede medarbejdere Potentiale i F&U-samarbejder mellem det offentlige og virksomhederne Tema 4 - Kompetenceløft i industrien Fra volumenproduktion til innovationsfabrik - stigende kompetencekrav i industrien Et velfungerende uddannelsessystem understøtter produktiviteten Offentligt støttet VEU skal sikre et generelt kompetenceløft Tilskyndelse til efteruddannelse på virksomheden Tema 5 - Det danske arbejdsmarked Højproduktive industrivirksomheder har øget antallet af medarbejdere Det fleksible danske arbejdsmarked understøtter lav ledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik medvirker til at øge arbejdsudbuddet Lav effektiv arbejdstid øger produktionsomkostningerne

4 3 Danske industriarbejdspladser

5 Forord Beskæftigelsen i dansk industri har været faldende gennem en årrække, og faldet ser ud til at være taget til i styrke det seneste årti. Det afspejler bl.a. svækket konkurrenceevne, som øger tilskyndelsen til at flytte produktion og arbejdspladser til andre lande, hvor bl.a. produktionsomkostningerne er lavere. Det rejser flere centrale spørgsmål: Vil udflytning af produktionen medføre, at forskning og udvikling følger med? Hvilke barrierer er der for at bevare industriproduktion i Danmark? Kan udviklingen bremses, bl.a. gennem teknologiske fremskridt, som reducerer lønomkostningen ved produktion? Fem førende danske industrivirksomheder - Coloplast, Danish Crown, Martin Professional, Novozymes og Rockwool har med denne konference taget initiativ til at starte en fordomsfri debat om mulighederne for at skabe rentable industriarbejdspladser i Danmark. Skal det lykkes at skabe bedre rammer for fremtidig industriproduktion i Danmark på markedsvilkår, kræver det aktiv medvirken fra regering, virksomheder og fagbevægelse. Det er de fem virksomheders håb og ambition, at dialogen fortsætter efter dagens konference og munder ud i en række konkrete forslag. Nærværende rapport tager udgangspunkt i interview, som er gennemført i november og december 2012 med de fem virksomheder. Rapporten indeholder derudover en række generelle analyser om industrivirksomhedernes vilkår, som bl.a. tager afsæt i de fem virksomheders erfaringer. Rapporten er skrevet i slutningen af december og starten af januar og skal ses som et diskussionsoplæg til konferencen. Sigtet er, at der efterfølgende skal arbejdes videre både med at forstå udfordringernes karakter og identificere mulige løsninger. De gennemførte interview er foretaget af Kraka med bistand fra Accenture. Det er alene Kraka, der har ansvaret for rapporten, og som har udvalgt de fem temaer. Beskæftigelsesministeriet og de fem virksomheder har bidraget til finansieringen af projektet. 4

6 5 Danske industriarbejdspladser

7 Indledning og sammenfatning Der er en række økonomisk-politiske instrumenter, som understøtter fremgang i den økonomiske velstand og en sund samfundsøkonomi, og som samtidig direkte eller indirekte vil bidrage til at dæmpe faldet i antallet af produktionsarbejdspladser i industrien. I den overordnede finanspolitiske planlægning har det gennem mange år været et centralt mål at styrke arbejdsudbuddet og sikre en mere afdæmpet vækst i det offentlige forbrug. Disse målsætninger indgår også i det nuværende regeringsgrundlag, og de sigter bl.a. på at styrke finanserne og sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed bl.a. i lyset af aldringen af befolkningen. Reformerne af efterløn, dagpenge, førtidspension og fleksjob og den nye budgetlov bidrager til at nå disse mål. Øget arbejdsudbud og afdæmpet vækst i det offentlige forbrug kan også dæmpe faldet i industriens beskæftigelse på sigt. Det er af mange grunde centralt, at undgå konjunkturforstærkende økonomisk politik. I 00 erne var finanspolitikken relativt lempelig også under højkonjunkturen fra 2005 til 2008, hvilket bidrog til den kraftige opgang i beskæftigelsen i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, herunder byggeriet. Det svækkede imidlertid konkurrenceevnen, hvilket efterfølgende har dæmpet beskæftigelsen bl.a. i industrien. Det har længe været på dagsordenen, at styrke produktivitetsvæksten i serviceerhvervene og byggeriet, bl.a. ved at forøge konkurrencen på disse områder og reducere unødigt konkurrencebegrænsende regulering. Formålet er at styrke velstanden og reducere det høje danske prisniveau til gavn for danske husholdninger. Men det vil også forbedre industriens konkurrenceevne via lavere produktionsomkostninger og kan bidrage til at styrke beskæftigelsen i sektoren. Derudover er det selvsagt afgørende, at sikre gode rammebetingelser for industrien selv: Adgang til veluddannet arbejdskraft, som har relevante faglige kvalifikationer. Et skatte- og afgiftssystem, som ikke er unødigt forvridende givet de hensyn og mål, som beskatningen i øvrigt skal varetage. God infrastruktur og gode muligheder for at få transporteret varer til og fra Danmark. Åbenhed over for international handel og investeringer. Et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked, god adgang til risikovillig kapital osv. I resten af rapporten er der sat fokus på nogle af de centrale rammebetingelser for industrien. Temaerne er udvalgt efter samtaler med fem danske industrivirksomheder - Coloplast, Danish Crown, Martin Professional, Novozymes og Rockwool som har erfaring med rentabel industriproduktion i Danmark, men som også står med forskellige udfordringer. Temaerne og deres indhold er i sagens natur ikke udtømmende i forhold til disse udfordringer. 6

8 Rapportens fem temaer er: Forskning og udvikling i virksomhederne Etablering af produktion i Danmark Det danske arbejdsmarked Kompetenceløft i industrien De danske produktionsomkostninger Gennemgangen af temaerne bygger på en række eksempler eller cases fra virksomhederne, som kan bidrage til at belyse problemstillingerne (se boks 1). Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi fastholder og skaber nye industriarbejdspladser i Danmark. Boks 1. Udvalgte cases efter samtaler med de fem virksomheder Case 1. Novozymes udgifter til energi svarer til de samlede lønudgifter Case 2. Rockwool oplever en anden praksis i administration af energiafgifter i Danmark end i andre lande Case 3. Coloplast og Novozymes har forhandlet attraktive vilkår ved etablering i andre lande Case 4. Manglende myndighedssamspil giver udfordringer i dagligdagen i Danish Crown Case 5. Coloplast har innovationsfabrikker i Danmark og volumenproduktion i udlandet Case 6. Rockwool har udviklet model for innovationsfabrikker Case 7. Martin Professional har tæt samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner Case 8. Danish Crown samarbejder med Danish Meat Research Institute (DMRI) Case 9. Novozymes etablerer nyt forskningscenter BioPro Case 10. Rockwool kombinerer virksomhedsspecifik og grundlæggende opkvalificering Case 11. Martin Professional tilbyder kurser i værdibaseret ledelse til produktionsmedarbejder Case 12. Novozymes har lavet ny lønaftale som skal sikre fokus på kompetenceudvikling Case 13. Martin Professional kan hurtigt tilpasse medarbejdere antallet til efterspørgslen Case 14. Danish Crown fungerer ofte som indslusningsarbejdsplads 7

9 Rapporten indledes med et afsnit om industriens betydning for den danske økonomi, herunder beskæftigelsen, og hvordan udviklingen har set ud gennem en årrække. Det undersøges bl.a., hvilken betydning finanskrisen har haft for denne udvikling. Herefter analyseres de fem temaer. Temaernes analyser og virksomhedernes cases peger på en række aktuelle udfordringer i forhold til at drive industrivirksomhed i Danmark. Rapporten giver ikke nødvendigvis konkrete løsningsforslag, men udpeger en række centrale udfordringer, og hvert tema afsluttes derfor med spørgsmål, der kan inspirere til en debat om vilkårene for industrivirksomheder i Danmark. Debatspørgsmålene er opsummeret i boks 2. Boks 2. Inspiration til debat Debat om de danske produktionsomkostninger 1. Hvor stor er den danske lønkonkurrenceevneudfordring egentlig, herunder i forhold til at oprette nye produktionsarbejdspladser? 2. Svækker de danske energiafgifter danske virksomheders konkurrenceevne unødigt? 3. Er administrationen af EU-afgifter tilstrækkeligt harmoniseret? Debat om etablering af produktion i Danmark 4. Fører en svag konkurrence hos underleverandører til højere etableringsomkostninger? 5. Satser danske virksomheder i høj nok grad på produktion i Danmark? 6. Kan forbedret myndighedssamarbejde gøre etablering nemmere? Debat om virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling 7. Hvad er konsekvenserne af øget udflytning af forskning og udvikling? 8. Modsvarer de videregående uddannelser arbejdsmarkedets behov? 9. Får vi nok ud af de offentlige investeringer i forskning og udvikling? Debat om kompetenceløft i industrien 10. Kan danske virksomheder i højere grad medvirke til at skaffe praktikpladser? 11. Hvordan sikres, at voksen- og efteruddannelse får et større samfundsøkonomisk afkast? 12. Hvordan fremmes fælles forståelse mellem arbejdsgiver og -tager for behovet for kompetenceløft? 13. Hvordan sikres systematisk og fokuseret kompetenceudvikling i virksomhederne? Debat om det danske arbejdsmarked 14. Kan arbejdsmarkedspolitikken i højere grad understøtte produktionsvirksomhed i Danmark? 15. Hvordan understøttes en fortsat fleksibel dansk arbejdsstyrke? 16. Hvordan kan den effektive arbejdstid øges? 8

10 9 Danske industriarbejdspladser

11 Danske industriarbejdspladser Danmark som produktionsland har vi et problem? Dansk industri spiller en central rolle i dansk økonomi. Industrien står samlet for ca. 10 pct. af værditilvæksten i Danmark, men for knap 40 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport og omkring 1/3 af de samlede udgifter til forskning og udvikling. Mange arbejdspladser i servicesektoren er afhængige af dansk industri, fordi virksomhederne i servicesektoren i stigende grad er blevet underleverandører til industrien. Industrien er mere udsat for international konkurrence end de fleste andre brancher. Det stiller krav om effektiv resurseudnyttelse og relativ høj produktivitet. Det høje produktivitetsniveau er en væsentlig årsag til, at lønningerne i industrien er større end i de fleste andre lande. Danmarks produktivitetsudfordring skyldes især lav produktivitetsvækst i serviceerhvervene og i byggeriet. Industriens produktivitetsvækst har været mere opmuntrende. Gennem de seneste år er industriens konkurrenceevne imidlertid forværret, bl.a. som følge af det kraftige opsving i 00 erne. Antallet af industriarbejdspladser er faldet med stor styrke, og finanskrisen har skærpet udfordringerne. Fra vareproduktion til serviceøkonomi Siden slutningen af 1960 erne er den samlede beskæftigelse i Danmark steget med ca. ½ mio. personer. I samme periode er industribeskæftigelsen imidlertid stort set halveret. Industribeskæftigelsen er i gennemsnit faldet med ca personer om året de seneste ca. 45 år (se figur 1). I dag er det kun 11 pct. af de beskæftigede, som arbejder i industrien. Industriens beskæftigelsesandel er faldet med ca. en 1/3 siden Figur 1. Samlet beskæftigelse og beskæftigelsen i industrien personer personer Samlet beskæftigelse (højre akse) Industribeskæftigelse (venstre akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 10

12 Det gennemgående mønster er, at industribeskæftigelsen er faldet kraftigt, når vi har haft et økonomisk tilbageslag (i gennemsnit med ca personer), og at industriarbejdspladserne derefter ikke kommer tilbage igen, når konjunkturerne vender. I de seneste fem konjunkturopgange (fra bund til top), har andre erhverv især inden for service - stort set tegnet sig for hele den samlede genopretning af beskæftigelsen efter en lavkonjunktur. Industribeskæftigelsen har derimod nærmest stået stille (se boks 3). Fald i industribeskæftigelsen er ikke kun et dansk fænomen De store skift i sektorsammensætningen de seneste årtier er ikke kun et dansk fænomen. Alle udviklede lande har gennemgået forløb med kraftigere fald i beskæftigelsen inden for landbrug og industri og stærk vækst i serviceerhvervene. Der er oven i købet en tendens til, at de lande, der er kommet længst i denne proces, også er de mest velstående. Lande, som har et højt BNP per indbygger, har typisk også relativt få ansat i deres industrisektor (se figur 2). Det afspejler til bl.a., at mere velstående lande efterspørger flere serviceydelser fx sundhedsydelser og oplevelser. Men det understøtter også, at det ikke i sig selv er et problem, at beskæftigelsen flyttes fra industri og landbrug til andre sektorer, som producerer ydelser der efterspørges, og som kan sælges til en god pris. Udviklingen skal bare være drevet af de rigtige grunde, og ikke være en konsekvens af fx uhensigtsmæssige rammebetingelser, konjunkturforstærkende økonomisk politik, internationale handelshindringer og andre unødigt konkurrencebegrænsende former for regulering. Det skal heller ikke skyldes, at man ikke har fået udnyttet de teknologiske muligheder for konkurrencedygtig industriproduktion på dansk grund. 11

13 Figur 2. Velstand og industriens beskæftigelsesandel (2011) BNP per indbygger (Kr.), PPP Beskæftigelsesandel i industri, pct. Anm.: Kilde: BNP per indbygger er opgjort købekraftskorrigeret (PPP). Eurostat og egne beregninger. Sektorskift afspejler især store ændringer i efterspørgslen, forskelle i sektorernes produktivitetsvækst og international arbejdsdeling I mange tilfælde er skiftet i retning af større efterspørgsel efter serviceydelser delvist sket via udbygningen af de skattefinansierede serviceydelser. Men fremgangen i servicesektoren har også været stor i lande med en mindre offentlig sektor end den danske. Da serviceydelser ikke kan importeres i samme omfang som varer, kræver sådan en omstilling, at en større del af den danske arbejdsstyrke beskæftiges i serviceerhvervene. Den proces er bl.a. blevet understøttet og påvirket af, at flere kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet. Siden slutningen af 1960 erne har produktivitetsvæksten i de vareproducerende erhverv desuden været højere end i serviceerhvervene. Dette har bidraget til at frigøre arbejdskraft til mere hjemmemarkedsorienterede brancher. Desuden har industrien i stigende grad outsourcet serviceprægede opgaver til især danske, men også udenlandske servicevirksomheder. Endelig har stigende international handel og arbejdsdeling samt globaliseringen af virksomhedernes produktion bidraget til, at en større del af industriproduktionen kan ske billigere andre steder end i Danmark. Det har medført en stor velstandsfremgang i form af en såkaldt bytteforholdsgevinst (eller konkurrenceevneforværring om man vil), som er udtryk for, at en lang række produkter i dag kan købes markant billigere i udlandet, end hvis vi skulle have produceret dem selv. International konkurrence og stigende handel mv. har skabt behov for betydelig omstilling og fleksibilitet særligt på arbejdsmarkedet. En række industrier, fx beklædning, læder og fod- 12

14 Danske industriarbejdspladser tøjsindustri og skibsværfter, er nærmest presset ud af markedet, og mange jobfunktioner, som tidligere blev varetaget af lavt uddannede, er indirekte via handel og ny teknologi mv. gjort overflødige eller flyttet til lavomkostningslande som Kina. Samtidig er uddannelsesniveauet forøget væsentligt i Danmark, hvilket har understøttet udviklingen. Uddannelsespolitikken har således over en længere periode haft central betydning for erhvervsstrukturen, specialiseringsmønstrene i den internationale handel, indkomstfordelingen og udviklingen i velstanden. Er presset på industrien skærpet de seneste årtier? De seneste årtier er der visse tegn på, at presset på industrien kan være skærpet. Når man renser for konjunkturbetingede udsving, ser faldet i industriens beskæftigelse således ud til at være forøget. Med de metoder, der er anvendt her, er der tale om, at det årlige beskæftigelsesfald er steget fra ca personer i 1990 til ca personer i 2011 (se figur 3). 1 Figur 3. Trendmæssig (konjunkturrenset mv.) årlig ændring i beskæftigelsen i industri og andre erhverv (primært privat og offentlig service) Personer Andre erhverv end industri - primært serviceerhverv Off. beskæftigelse Personer Industri Anm.: Kilde: De trendmæssige ændringer i beskæftigelsen er beregnet med et Kalman-filter (med en parameter på 400). Danmarks Statistik og egne beregninger. En del af forklaringen er formentlig, at trendvæksten i beskæftigelsen i resten af økonomien, og især i serviceerhvervene, er gået kraftigt frem fra ca personer i 1990 til over om året i 00 erne (se figur 3). 2 Gennem de seneste 45 år har der således været en tendens til, at faldet i industribeskæftigelsen har været størst, når der har været stor be- 1 Der er usikkerhed i opgørelsen af den trendmæssige (eller konjunkturrensede) ændring i beskæftigelsen, bl.a. såkaldt endepunktsusikkerhed. 2 I industrien er der ifølge Danmarks Statistik blevet udflyttet jobs i perioden svarende til årligt. Niveaumæssigt svarer det til udflytningen i perioden , hvor der årligt blev udflyttet ca jobs. Der er ikke oplysninger fra tidligere år. 13

15 skæftigelsesfremgang i de øvrige, mere hjemligt orienterede erhverv, herunder særligt servicesektoren. Det var tilfældet i slutningen af 1960 erne og i 1970 erne og nu i 00 erne. 3 Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det tilgængelige arbejdsudbud sætter nogle grænser over så lang en tidshorisont. Hvis den underliggende stigning i beskæftigelsen i de erhverv, der ikke er så konkurrenceudsatte, mere vedvarende overstiger det arbejdsudbud, som er til rådighed (med de strukturer der har været på arbejdsmarkedet), må beskæftigelsen gå ned andre steder herunder i industrien. I 1960 erne og 1970 erne var udbygningen af den offentlige sektor med til at sætte grænser for, hvor meget beskæftigelsen kunne stige i andre erhverv. I 00 erne er det derimod beskæftigelsen i de private serviceerhverv, som er vokset markant, mens bidraget fra den offentlig beskæftigelse har været mere afdæmpet end i de foregående årtier (se figur 3). En af de mekanismer, som dæmper industriens beskæftigelse, når der er stærk underliggende fremgang i andre dele af økonomien, er lønkonkurrenceevnen. I Danmark er lønkonkurrenceevnen svækket væsentligt i årene fra slutningen af 1990 erne og frem til De lønstigninger, som blev forhandlet i virksomhederne, var således større end i udlandet i denne periode, mens produktivitetsudviklingen omvendt var langsommere end i de lande, danske virksomheder konkurrerer med. Begge dele har forringet lønkonkurrenceevnen. Forringelsen af lønkonkurrenceevnen har bidraget til faldet i det samlede antal præsterede arbejdstimer i industrien gennem 00 erne. Samlet er nedgangen på ca. 15 pct. fra 2001 til 2008, hvor højkonjunkturen ellers toppede (se figur 4). I perioden var billedet et andet. Lønningerne udviklede sig nogenlunde som i udlandet, og antallet af præsterede arbejdstimer i industrien var relativt stabilt. 3 På kort sigt er det oftest sådan, at beskæftigelsen i industri og service påvirkes i samme retning, i hvert fald når der korrigeres for de trendmæssige bevægelser. Det afspejler, at det er efterspørgselsforhold, som er dominerende. Den tendens som ses i figur 3 (hvor konjunkturforhold så vidt muligt er renset ud) er den omvendte: stor fremgang i beskæftigelsen i serviceerhverv mv. er ledsaget af svag vækst i industribeskæftigelsen. Det antyder, at det er udbudsforhold/kapacitetsbegrænsninger, der dominerer. 14

16 1994K3 1995K1 1995K3 1996K1 1996K3 1997K1 1997K3 1998K1 1998K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 Danske industriarbejdspladser Figur 4. Lønudvikling i forhold til udlandet og samlede præsterede arbejdstimer i industrien Indeks, 2000K1= Timeløn ift. udland - valutakurskorrigeret Indeks, 2000K1= Samlede præsterede arbejdstimer i industrien Anm.: Kilde: De udenlandske timelønninger er handelsvægtet og valutakurskorrigeret. Data er på kvartalsbasis og rækker frem til 2. kvartal Nationalbanken, Danmarks Statistik og egne beregninger. Finanskrisen har skærpet udfordringerne Den kraftige højkonjunktur i 00 erne medførte en væsentlig ophedning af økonomien frem til efteråret 2008 og bidrog dermed til svækkelsen af konkurrenceevnen. Konjunkturopgangen var netop kendetegnet ved en kraftig stigning i beskæftigelsen i de private serviceerhverv og i byggeriet, som ikke er specielt konkurrenceudsatte. 4 Fra 2004 til 2008 steg beskæftigelsen med knap personer i disse erhverv. Det er omkring 70 pct. mere end gennemsnittet i de seneste fem højkonjunkturer. Derimod var industribeskæftigelsen ret stabil i årene fra 2004 til Den steg kun med ca personer på trods af den kraftige danske og internationale højkonjunktur. Samtidig har det konjunkturbetingede fald i industribeskæftigelsen under finanskrisen været større end i en normal lavkonjunktur. Fra 2008 til 2011 er industribeskæftigelsen således reduceret med personer. Det svarer til et fald på knap 18 pct. En relativt stor del af jobtabene har ramt ufaglærte. Udover den svækkede konkurrenceevne, står dansk industri (og andre eksportorienterede brancher) over for usikre konjunkturudsigter i mange af de lande, hvor danske virksomheder har de største markedsandele. Det gælder fx Tyskland, Sverige og Storbritannien. Den offentlige gæld er høj i mange vestlige lande, og finanspolitikken vil derfor formentlig være stram mange steder flere år frem. Samtidig kan virksomheders og forbrugeres adgang til finansiering blive påvirket af de planlagte stramninger af den finansielle regulering. Der er 4 Vækstforum, Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence, møde i Vækstforum (2010). 15

17 usikkerhed om euroens stabilitet og udbredelse, og problemer med at få de finansielle markeder i Europa til at fungere igen. Det bidrager til, at vækstudsigterne for industrien under ét ikke er de bedste. Boks 3. Beskæftigelsen fordelt på brancher i konjunkturopgang og nedgang Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesudvikling i de seneste fem konjunkturopgange og nedgange siden Det fremgår, at beskæftigelsen i landbruget mv. har været faldende i hele perioden, uanset om der var høj eller lav konjunktur. I industrien har beskæftigelsen i gennemsnit været stabil i gode tider, men er faldet med i gennemsnit personer under tilbageslag. Nedgangen efter finanskrisen (fra 2008 til 2011) er lidt større end gennemsnittet målt i antal personer, men relativt set er der tale om en ret stor nedgang på knap 18 pct. Både for industri og landbrug er disse gennemsnit udtryk for, at erhvervenes beskæftigelse strukturelt er faldet markant siden I industrien er der selvsagt væsentlige forskelle mellem enkeltbrancher. Omvendt er de private serviceerhverv vokset markant under hver højkonjunktur, navnlig de sidste to, mens beskæftigelsen har været ret stabil i lavkonjunkturer. Under højkonjunkturerne er beskæftigelsen steget med ca personer i gennemsnit i de private serviceerhverv. I den seneste opgang fra 2004 til 2008 steg beskæftigelsen særligt kraftigt med personer, dvs personer over normalen. Til gengæld har det efterfølgende fald fra været ekstraordinært stort nemlig på personer. Den offentlige beskæftigelse er steget i hele perioden, men mest i den første del. Samlet er beskæftigelsen i serviceerhvervene private og offentlige steget med personer i gennemsnit i højkonjunkturer, mens den har været svagt stigende i lavkonjunkturer i gennemsnit. Personer Personer Fra konjunkturbund til næste top - gennemsnit for seneste fem cykler Fra konjunkturtop til næste bund - gennemsnit for seneste fem cykler Finanskrise til Landbrug mv. Industri Bygge- og anlæg Privat service Offentlig Anm.: Høj- og lavkonjunkturer er idenficeret på følgende vis: Den konjunkturrensede udvikling i den samlede beskæftigelse er beregnet med et kalman-filter (med en parameter på 400). Derefter er de konjunkturbetingede bevægelser opgjort ved at trække den konjunkturrensede beskæftigelse fra den faktiske beskæftigelse. Konjunkturlavpunkterne er herefter 1967, 1975, 1983, 1994, Toppunkterne er 1979, 1987, 2001 og Disse årstal er fastlagt efter en procedure, hvor et maksimum (minimum) skal opfylde, at der ikke i tre år før og efter er 16

18 en større (mindre) forskel mellem beskæftigelsen og den konjunkturrensende beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Industriarbejdspladser og de ufaglærte Industriens efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft er påvirket af den teknologiske udvikling, men også af den internationale handel og arbejdsdeling, herunder handel med og udflytning af produktion til lavomkostningslande. De to forhold påvirker samtidig hinanden, bl.a. fordi øget international konkurrence kan forøge tilskyndelsen til at indføre nye og mindre løntunge produktionsformer i industrien. Derfor ville det være rimeligt at forvente, at andelen af ufaglærte skulle være faldet mere i industrien end i andre brancher. Fra 1993 til sidst i 2006 er den andel af de beskæftigede i industrien (mellem 30 og 59 år), som er ufaglærte, faldet fra knap 42 pct. til godt 32 pct. Dette fald er næsten præcist lige så stort som i resten af økonomien (se figur 5). I denne periode er der således ikke tegn på, at internationalisering og ny teknologi har medført større fald i industriens efterspørgsel efter ufaglærte end i de andre erhverv. Andelen af ufaglærte i industrien er oven i købet faldet lidt mindre end den samlede andel af ufaglærte i hele befolkningen i aldersgruppen (som er et mål for udbuddet af ufaglærte). Billedet ser imidlertid ud til at være ændret lidt efter Andelen af ufaglærte øges lidt det efterfølgende år, men falder derefter fra 2008 til sidst i I denne periode reduceres andelen af ufaglærte mere end dobbelt så kraftigt i industrien som i andre erhverv. Nye produktionsarbejdspladser i Danmark vil kræve høj produktivitet, dvs. at virksomhederne og de ansatte skal skabe en høj værdi per arbejdstime. Ellers kan virksomheden ikke betale en relativt høj løn og samtidig klare sig i den internationale konkurrence. Kravet om relativ høj produktivitet skyldes også, at Danmark har relativt høje sociale ydelser og høje mindstelønninger sammenlignet med andre lande, som dog ligger noget under de typiske lønninger i industrien. Det sætter en undergrænse for lønniveauet i danske produktionsjob. Høj produktivitet for ufaglærte kræver typisk, at produktionsmetoderne er kapitalintensive (fx i form af meget maskinkapital per beskæftiget). Det er tilfældet i mange danske industrivirksomheder. Automatisering og nye teknikker vil umiddelbart betyde, at virksomhedernes efterspørger mere højtuddannet arbejdskraft. Imidlertid kan mere automatiserede (og dermed billigere) produktionsmetoder forøge virksomhedens samlede omsætning. Det kan måske endda være betingelsen for fortsat produktion i Danmark. Dette vil isoleret set styrke efterspørgslen efter arbejdskraft, herunder også ufaglærte. Samlet er uddannelsesniveauet for de beskæftigede i industrien fortsat mindre end i resten af økonomien. Det afspejler primært, at der er relativt få med videregående uddannelser i sektoren og relativt flere faglærte. Den gennemsnitlige uddannelseslængde i industrien (udover grundskolen) var ca. 2,8 år i 2007 for de årige, mens den var 3,4 år for alle beskæftigede. Inden for offentlig service var uddannelseslængden 4,2 år. Med det seneste fald 17

19 Danske industriarbejdspladser i andelen af ufaglærte i industrien, er det ca. 10 pct. af de beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse, som er ansat i industrien. Figur 5. Andelen af ufaglærte i industrien, samlet beskæftigelse og i befolkningen blandt de årige Pct. Pct Samlet beskæftigelse Industribeskæftigelse Befolkning Forskel mellem industri og samlet beskæftigelse Anm.: Kilde: Der er databrud fra november 2007 til november Tallene er fra november i året. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 18

20 19 Danske industriarbejdspladser

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Hvordan kan Danmark forblive et produktionsland? Hvorfor er det vigtigt med industriproduktion

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Fra rapporten om Økonomisk Demokrati afgivet i november 1972

Fra rapporten om Økonomisk Demokrati afgivet i november 1972 62 Med en yderligere forenkling kan det formentlig siges, at økonomisk demokrati tilsigter at gå nye veje i fordelingspolitikken veje, der i højere grad end de traditionelle skulle gøre det muligt at forene

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere