De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft"

Transkript

1 CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016

2 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft er forbundet med en stor sygdomsbyrde og er årsagen til mange tabte leveår. I blev knap mænd og kvinder diagnosticeret med kræft i Det svarer til 667 mænd og 562 kvinder per personer i befolkningen. Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Denne rapport indeholder en række nøgletal for kræft, både for kræft generelt og for alle typer af kræft. Rapporten præ senterer både et deskriptivt epidemiologisk overblik dvs. tal for forekomst, dødelighed mv., og en analyse af de sam fundsøkonomiske omkostninger ved kræft. Vores analyser viser, at dødeligheden af kræft er faldende, og den seneste måling af sygdomsforekomst viser også et mindre fald i antallet af nye kræfttilfælde. er dog stadig blandt de lande i verden med den højeste kræftfore komst ifølge WHO s opgørelser1. Dette er en sammenfatning af en forskningsrapport, der indeholder en sygdomsbyrdeanalyse og en opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. Den fulde rapport kan downloades som et selvstændigt bilag til denne sammenfatning. 1.1 Udviklingen i kræftforekomst og dødelighed I har man registreret nye kræfttilfælde og kræft dødsfald siden midt i sidste århundrede. Oplysningerne ind berettes til det nordiske samarbejde NORDCAN, hvorfra en del data til denne rapport stammer. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft er relativt høje sammenlignet med andre sygdomme (Flachs, Eriksen et al. 2015) og starter med at stige allerede i året før diagnosen. Over en femårig periode koster en gennemsnitlig kræftpa tient kr., når man medregner sundhedsomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste for både patienten selv og dennes eventuelle partner. Sammenfatningen og bilaget er udarbejdet af COHERE Analyse og finansieret af Roche a/s. ligger generelt højt i internationale sammenligninger af kræft, især i forhold til forekomst, men også for kræft dødelighed ligger højt sammenlignet med andre EU-lande (se fx WHO s opgørelse). I de sidste 20 år er kræft dødeligheden aftaget (se figur på næste side). Ganges dette tal med ca nye tilfælde om året, fås en samlet samfundsøkonomisk omkostning på næsten 11,6 mia. kr. over fem år. Omkring 83 procent af dette tal udgøres af sundhedsomkostninger for patienten, ca. 13,5 procent er tabt arbejdsfortjeneste for patienten og ca. 3 procent er tabt arbejdsfortjeneste blandt partnere til kræftpatienter. 1Se fx 900&sex=0&cancer=29&type=0&statistic=0&prevalence=0&color_palette=default&projection=natural-earth. 2 3

3 Udviklingen i kræftdødelighed i, rate per Udviklingen i kræftforekomst i, rate per Kilde: NORDCAN-databasen Kilde: NORDCAN-databasen Mænd Kvinder Mænd Kvinder I den allerseneste måling (NORDCAN-databasen fra 2013) ses der også for forekomst af kræft en aftagende tendens efter mange års støt stigning (se figuren på siden overfor). Når denne stigning slår igennem på dødeligheden, må det forventes at dødeligheden falder yderligere. Bag disse tal gemmer der sig jf. tabellen på næste side - meget forskellige udviklinger for forskellige kræftformer. 4 5

4 Kræftformer fordelt på forekomst og dødelighedskategorier Kræftforekomst i : Nye kræfttilfælde i 2013 KATEGORI Fald i både forekomst og dødelighed Øget forekomst men faldende dødelighed Øget forekomst, uændret dødelighed Øget forekomst og øget dødelighed Anden udvikling KRÆFTFORMER Mavekræft, lungekræft hos mænd, blærekræft hos mænd, livmoderhalskræft, kræft i æggestok, æggeleder mv, prostatakræft, testikelkræft,lymfatisk leukæmi og dårligt definerede kræftformer. Tyktarmskræft, nyrekræft og læbekræft hos mænd, kræft i hjerne og centralnervesystem, kræft i skjoldbruskkirtel, non-hodgkin lymfom og livmoderkræft. Hudkræft (ikke modermærke) og myelomatose knoglemarvskræft). Spiserørskræft, kræft i bugspytkirtlen, lungekræft hos kvinder og lungehindekræft hos mænd, samt modermærkekræft. Kræft i spytkirtel, kræft i tyndtarm og endetarm, leverkræft, kræft i galdeblæren, kræft i bugspytkirtlen, brystkræft, kræft i øvrige kvindelige kønsorganer, testikelkræft, kræft i penis og øvrige mandlige kønsorganer, lungehindekræft hos kvinder, læbekræft og blærekræft hos kvinder, kræft i næsen, kræft i bindevæv, knoglekræft, kræft i øjet, Hodgkins lymfom, leukæmi uspecificeret og myeloid, samt andre specificerede kræftformer Kilde: NORDCAN-databasen For en hel del kræftformers vedkommende kan der ikke ses tydelige tendenser for forekomst og/ eller dødelighed. Disse er kategoriseret under anden udvikling i tabellen. Fx ses der for brystkræft et fald i dødelighed over en længere periode, mens forekomsten er steget støt. I 2010 ses en voldsom stigning i forekomsten, som følges af et fald. Leukæmi, uspecificerede celler Næse og bihuler Knogle Spytkirtel Penis og andre mandlige kønsorganer Øje Lungehinde Tyndtarm Andre specificerede Hodgkins lymfom Øvrige kvindelige kønsorganer Galdeblære og galdeveje Bindevæv testikel Skjoldbruskkirtel Myeloid leukæmi Livmoderhals Myelomatose Lever Lymfatisk leukæmi Mave Spiserør Æggestok, æggeleder mv. Nyre Livmoder Bugspytkirtel Ukendt og dårligt definerede Non-Hodgkin lymfom Læbe, mundhule og svælg Hjerne og centralnervesystem Endetarm og anus Blære og andre urinveje Modermærkekræft, hud Anden hud (ikke modermærke) Tyktarm Prostata Lunge (inkl. luftrør) Bryst Kilde: NORDCAN-databasen 6 7

5 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft består af de typer af omkostninger, der er beskrevet i tekstboksen herunder. 1.2 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft De samfundsøkonomiske omkostninger ved en sygdom ud gøres af det samlede tab for samfundet, der kan tilskrives syg dommen. Det vil sige, omkostninger i sundhedsvæ senet, tabt arbejdsfortjeneste og omkostninger for pårørende. Den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved kræft er ca. 12 mia. over en femårig periode. De kræftformer, der bidrager mest til denne omkostning, er de hyppigste kræft former, lungekræft, brystkræft og tyktarmskræft, jf. figuren på modsatte side. Det mest præcise billede af de samfundsøkonomiske om kostninger fås ved at sammenligne kræftpatienter med en kontrolgruppe, dvs. personer der ligner kræftpatienterne i forhold til alder og køn, mv., men som ikke har kræft. Det er denne metode der er benyttet her. Vi har valgt at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger over en femårig periode fra året før diagnosen til 3 år efter. De samfundsøkonomiske omkostninger inkluderer direkte sundhedsomkostninger, produktivitetstab (tabt arbejdsfort jeneste), og sundhedsomkostninger og produktivitetstab hos patientens eventuelle partner. Vi har valgt ikke at medregne fremtidige omkostninger, dvs. sparet konsum mv. ved død. SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER Der er stor variation i, hvad andre studier finder, blandt andet på grund af forskelle i opgørelsesmetode. Hvis fremtidige omkostninger medregnes, vil man for kræftformer med høj dødelighed ofte finde en besparelse, jf. tabellen på side 10, der gengiver resultater for nordeuropæiske undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. for patient og partner Omkostninger hos praktiserende læger og speciallæger Omkostninger ved indlæggelser på sygehus De samfundsøkonomiske omkostninger (i 1000 kr.) over en femårig periode. Per kræftform Leukæmi, uspecificerede celler Øje Spytkirtel Penis og andre mandlige kønsorganer Øvrige kvindelige kønsorganer Næse og bihuler Knogle Lungehinde Testikel Livmoderhals Tyndtarm Andre specificerede Modermærkekræft, hud Skjoldbruskkirtel Galdeblære og galdeveje Hodgkins lymfom Bindevæv Livmoder Anden hud (ikke modermærke) Lever Æggestok, æggeleder mv. Lymfatisk leukæmi Mave Myelomatose Spiserør Omkostninger ved ambulant behandling på sygehus Nyre Myeloid leukæmi Bugspytkirtel Produktivitetstab for patient og partner Ukendt og dårligt definerede Non-Hodgkin lymfom Læbe, mundhule og svælg Tabt arbejdsfortjeneste (tab af lønindkomst) Prostata Blære og andre urinveje Endetarm og anus Alle omkostninger beregnes som meromkostninger i forhold til en gruppe af sammenlignelige individer der ikke har kræft. Hjerne og centralnervesystem Tyktarm Bryst Lunge (inkl. luftrør) Kilde: Egne beregninger på registerdata i s Statistik 8

6 Litteraturoversigt, de samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft KILDE LAND OMKOSTNINGSTYPER KRÆFTFORM RESULTAT, DKK DENNE TYPE RAPPORT (Flachs, Eriksen, produktionstab, fremtidige omkostninger i alt Lungekræft Besparelse på 5,51 mia. i alt* Omkostning på 1,78 (Flachs, Eriksen, produktionstab, fremtidige omkostninger i alt Tyk- og endetarmskræft Besparelse på 1,78 mia. i alt* Omkostning på 1,70 (Flachs, Eriksen, produktionstab, fremtidige omkostninger i alt Brystkræft Omkostninger på 0,2 Omkostning på 1,27 (Flachs, Eriksen, produktionstab, fremtidige omkostninger i alt Prostatakræft Besparelser på 1,16 mia. i alt* Omkostning på 604 mio. i alt (Gundgaard, Nielsen et al. 2003) Alle Omkostninger på 28,6 mia. i al Omkostning på 11,6 (Bentzen, Kjellberg et al. 2013) og produktionstab Hudkræft Omkostninger på 33,3 mio. i alt Omkostning på 209 mio. i alt (Tipsmark, Bünger Rygrads metastase Omkostninger på pr. patient (gennemsnit over 4 grupper) Denne patientgruppe analyseres ikke særskilt (Hjelmgren, Ceberg et al. 2003) Sverige Bugspytkirtel Omkostninger på pr. patient Omkostning på (Tingstedt, Andersson et al. 2011) Sverige og produktionstab Bugspytkirtel Omkostninger på 2,26 mio. pr. patient Omkostning på (Lidgren, Wilking et al. 2007) Sverige, produktionstab Brystkræft Omkostninger på 1,81 mio. per patient Omkostning på (Moger, Bjørnelv et al. 2016) Norge Brystkræft Omkostninger på per patient Omkostning på (Heitland, Schädlich et al Tyskland, sygefravær Analkræft Omkostninger på 0,25 Omkostning på 661 mio. i alt (Gruber, Stock et al. 2012) Tyskland, meromkostninger Brystkræft Omkostninger på pr årig patient Omkostning på (alle aldre) (McGuire, Martin et al. 2015) Tyskland Lungekræft Omkostninger på pr. patient Omkostning på (McGuire, Martin et al. 2015) Storbritannien Omkostninger på pr. patient Omkostning på Lungekræft * Besparelsen i disse studier skyldes, at studierne medregner fremtidige omkostninger. Dvs. at der spares sundhedsomkostninger ved for tidlig død. Litteraturen er uddybende beskrevet i bilagets appendix 2 Denne rapports resultater er generelt væsentligt lavere end resultaterne fra svenske undersøgelser, og generelt væsent ligt højere end resultaterne fra tyske undersøgelser. Der er meget stor variation i især danske resultater, og denne rap ports fund ligger imellem yderpunkterne blandt de danske undersøgelser. kræftformer med høje omkostninger per patient OG en høj forekomst lidt over halvdelen af den samfundsøkonomiske omkostning, jf. figuren herunder: Fordeling af kræftformer efter hvor meget de bidrager til de samlede samfundsøkonomiske omkostninger En kræftpatient har højere sundhedsomkostninger allerede i året før diagnosen, og for de fleste kræftformers vedkom mende også i flere år efter. Vi fokuserer derfor her på om kostningerne for samfundet over en femårig periode, der starter året før diagnosen. I gennemsnit er de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft næsten kr. per kræft patient over en femårig periode. Inkluderet i dette tal er sundhedsomkostninger og produktivitetstab for både patienten og hans/hendes partner. Dette tal varierer meget mellem kræftformer. Leukæmi i uspecificerede celler er den kræftform med den højeste omkostning per patient, mere end 1,1 mio. kr over en femårig periode. Over ordnet set er den samfundsøkonomiske byrde ved leukæmi i uspecificerede celler mindre, da antallet af nye tilfælde er meget lavt. Den næstdyreste kræftform, målt per patient over en femårig periode, er myeloid leukæmi, med en sam let samfundsøkonomisk omkostning over fem år på kr. Således er der nogle kræftformer, der hovedsageligt bidrager til den samfundsøkonomiske byrde på grund af et højt antal tilfælde, mens andre kræftformer hovedsageligt bidrager på grund af høje omkostninger per patient. Overordnet set udgør Høj omkostning, høj incidens Høj omkostning, lav incidens Lav omkostning, høj incidens Lav omkostning, lav incidens NOTE: Høje omkostninger er kræftformer med omkostninger højere end gennemsnittet på per patient over 5 år. Høj forekomst er kræftformer med en forekomst højere end gennemsnittet på 968 tilfælde i Kilde: Egne beregninger på registerdata i s Statistik 11

7 Blandt kræftformer med høj forekomst og høje omkostninger per patient kan nævnes kræft i tyktarmen, lungekræft og kræft i hjerne og centralnervesystem. kræft i leveren. Knap en femtedel af den samlede samfundsøko nomiske omkostning udgøres af kræftformer, der er hyppige, men hvor omkostningen per patient er under gennemsnittet. I denne gruppe er brystkræft, prostatakræft og hudkræft. Ca. en fjerdedel af de samfundsøkonomiske omkostninger stammer fra kræftformer med høje omkostninger per patient, men en lav forekomst. Blandt disse kan nævnes leukæmi, knog lemarvskræft (myelomatose), kræft i bugspytkirtlen og Omkostninger fordelt på år 7% to år efter diagnosen De 38 kræftformer er delt op i de fire kategorier i neden stående tabel: 2% tre år efter diagnosen 13% året før diagnosen Kræftformer fordelt på forekomst og omkostningskategorier KATEGORI JF. FIGUR KRÆFTFORMER Høj forekomst, høje omkostninger per patient (det mørkerøde område) Tyktarmskræft kræft i endetarm og anus, lungekræft kræft i blære og andre urinveje, kræft i hjerne og centralnervesystem, non-hodgkin lymfom, ukendte og dårligt definerede kræftformer, kræft i læbe, mundhule og svælg. Lav forekomst, høje omkostninger per patient (det lyserøde område) Kræft i spiserøret, mavekræft, tyndtarmskræft, kræft i galdeblære og galdeveje, kræft i bugspytkirtel, kræft i næse og bihuler, kræft i lungehinde, kræft i æggestok, æggeleder, mv., nyrekræft, knoglekræft, kræft i bindevæv, Hodgkins lymfom, myelomatose, leukæmi, uspecificerede celler, andre specificerede kræftformer, lymfatisk leukæmi, myeloid leukæmi. Høj forekomst, lave omkostninger per patient (det gule område) Brystkræft, prostatakræft, modermærkekræft, anden hudkræft (ikke modermærke). Lav forekomst, lave omkostninger per patient (det lyse gule område) Kræft i spytkirtel, livmoderhalskræft, kræft i øvrige kvindelige kønsorganer, testikelkræft, kræft i penis og andre mandlige kønsorganer, kræft i øjet, kræft i skjoldbruskkirtlen, kræft i livmoderen. 23% året efter diagnosen Kilde: Egne beregninger på registerdata i s Statistik Ikke mange kræftpatienter er på arbejdsmarkedet når de bliver syge, og produktivitetstabet udgør derfor en mindre del af de samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. Sundhed somkostningerne udgør omkring 83 procent af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. ne ved kræft begynder at stige allerede i året før diagnosen. Dette mønster ses for alle kræftformer. I gennemsnit har en kræftpatient kr. højere sundhed somkostninger i året før diagnosen, eller 13 procent af den samlede samfundsøkonomiske omkostning, jf. figuren s % diagnoseåret Kilde: Egne beregninger på registerdata i s Statistik 12

8 ne er for de fleste kræftformer stadig højere end i kontrolgruppen 3 år efter diagnosen. Over en femårig periode koster en kræftpatient i gennemsnit sundhedsvæsenet kr. 1.3 Kræft hos mænd Næsten mænd døde af kræft i år Disse dødsfald udgjorde i gennemsnit et tab på 12,8 leveår. Ved udgangen af 2013 levede mænd med en kræftdiagnose. Over perioden har mænd ud af haft en kræftdiagnose. Den hyppigste kræftform blandt mænd er prostatakræft, der ramte mænd i Samme år døde mænd af prostatakræft. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved prosta-takræft over en femårig periode er kr. Andre hyppige kræftformer hos mænd er lungekræft, med nye tilfælde og dødsfald i 2013, og tyktarmskræft med nye tilfælde og 641 dødsfald i Kræft hos kvinder Mere end kvinder døde af kræft i år Disse dødsfald udgjorde i gennemsnit et tab på 14,9 leveår. Ved udgangen af 2013 levede kvinder, der inden for de seneste fem år havde fået en kræftdiagnose. Over perioden har kvinder ud af haft en kræftdiagnose. Blandt kvinder er den hyppigste kræftform brystkræft. I 2013 blev kvinder diagnosticeret med brystkræft, mens døde af sygdommen. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved brystkræft over en femårig periode er over per patient, eller 1,27 mia. kr. i alt. Også blandt kvinder er lungekræft den næsthyppigst forekommende kræftform, og tyktarmskræft den tredjehyppigste. I 2013 var der nye tilfælde af lungekræft hos kvinder, mens døde af sygdommen. Der var nye tilfælde af tyktarmskræft hos kvinder, og 659 dødsfald. Der har været et nationalt screeningsprogram for livmoderhalskræft siden 1960 erne (Kjøller, Juel et al. 2007). Forekomsten af livmoderhalskræft har været faldende i samme periode. Dele af indførte mammografiscreening (for bryst kræft) for kvinder i alderen allerede i begyndelsen af 1990 erne, mens resten af landet indførte mammografiscreening efter strukturreformen i Umiddelbart herefter sker der en markant stigning i forekomsten, hvilket muligvis kan tilskrives flere nyopdagede tilfælde ved screening. Forekomsten viser en faldende tendens i den allerseneste måling. Kilder Bentzen, J., J. Kjellberg, C. Thorgaard, G. Engholm, breast cancer in Sweden in The European Journal of A. Phillip and H. H. Storm (2013). Costs of illness for melanoma and nonmelanoma skin cancer in Denmark. Health Economics 8(1): McGuire, A., M. Martin, C. Lenz and J. Sollano (2015). European Journal of Cancer Prevention 22(6): Treatment cost of non-small cell lung cancer in three Flachs, E. M., L. Eriksen, M. B. Koch, J. T. Ryd, E. P. Dibba, European countries: comparisons across France, Germany, L. Skov-Ettrup and K. Juel (2015). Sygdomsbyrden i and England using administrative databases. Journal of -sygdomme, Sundhedsstyrelsen. medical economics 18(7): Gruber, E. V., S. Stock and B. Stollenwerk (2012). Breast Moger, T. A., G. M. Bjørnelv and E. Aas (2016). Expected cancer attributable costs in Germany: a top-down approach 10-year treatment cost of breast cancer detected within and based on sickness funds data. PloS one 7(12): e outside a public screening program in Norway. The European Journal of Health Economics: Gundgaard, J., J. N. Nielsen, J. Olsen and J. Sørensen (2003). Increased intake of fruit and vegetables: estimation of Tingstedt, B., E. Andersson, A. Flink, K. Bolin, B. Lindgren impact in terms of life expectancy and healthcare costs. and R. Andersson (2011). Pancreatic cancer, healthcare Public health nutrition 6(01): cost, and loss of productivity: a register-based approach. World journal of surgery 35(10): Heitland, W., P. K. Schädlich, X. Chen, V. Rémy and L. Moro (2013). Annual cost of hospitalization, inpatient rehabilitation and sick leave of anal cancer in Germany. Journal of Dahl and R. Søgaard (2015). Healthcare costs attributable Tipsmark, L. S., C. E. Bünger, M. Wang, S. S. Morgen, B. medical economics 16(3): to the treatment of patients with spinal metastases: a cohort study with up to 8 years follow-up. BMC cancer 15(1): 1. Hjelmgren, J., J. Ceberg, U. Persson and T. A. Alvegård (2003). The cost of treating pancreatic cancer. Acta Oncologica 42(3): Kjøller, M., K. Juel and F. Kamper-Jørgensen (2007). Copenhagen: Statens Inst Folkesundhed, Lidgren, M., N. Wilking and B. Jönsson (2007). Cost of 14 15

9 GRAFISK LAYOUT OG PRINT: PRINT&SIGN, SDU

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger

Læs mere

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Kruse, M., & Hostenkamp, G. (2016). De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. COHERE.

Citation for pulished version (APA): Kruse, M., & Hostenkamp, G. (2016). De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. COHERE. Syddansk Universitet De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kruse, Marie; Hostenkamp, Gisela Publication date: 2016 Document version Forlagets udgivne version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013 Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Overlevelse for danske kræftpatienter

Overlevelse for danske kræftpatienter Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet. Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2015 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdatastyrelsen.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 28. februar 2014 Datagrundlag: Data

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014 Dato 28-08-2014 Sagsnr. 4-1612-13/1/ DABP dabp@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013 Dato 15. maj 2014 Sagsnr. 4-1612-13/1/ MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013 Resumé Nærværende notat indeholder

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG

KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Inge Haunstrup Clemmensen Katrine Hedengran Nedergaard Hans Henrik Storm KRÆFTENS BEKÆMPELSE FADL S FORLAG KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Forfattere: Overlæge Inge Haunstrup

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Stockholm, 22. oktober 2015 Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller fodbold i Vejle 3 Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark CANCER 653 Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton, J. Schüz, C. Johansen, G. Engholm, S.K. Kjær, M. Steding-Jessen, H.H. Storm & J.H. Olsen Hovedresultater

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Sociale forskelle og social ulighed som kvalitetstema Jes Søgaard Afdelingschef, adjungeret professor Dansk kronikerbehandling skal være internationalt

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen

Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen Konference Kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen 18. Marts 2013 Campus Roskilde Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen Jes Søgaard Managing Partner De store trends 2010-2030 i sundhed, samfund

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4 Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: Opfylder, forløbstid (med få dages og ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for

Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Disposition Hvad er

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere