Der er øget risiko for selvmord efter apopleksi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er øget risiko for selvmord efter apopleksi"

Transkript

1 2 Der er øget risiko for selvmord efter Camilla Blindbæk Skovgaard 1, 2, 3, Jeppe Holm 1, 3, Elsebeth Nylev Stenager 2, 3, 4 & Egon Stenager 1, 5 STATUSARTIKEL 1) Fokuseret Forskningsenhed i Neurologi, Sygehus Sønderjylland 2) Psykiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital, 3) Psykiatrien i Region Syddanmark 4) Fokuseret Psykiatrisk Forskningsenhed, Aabenraa 5) Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet Ugeskr Læger 2015;177:V Der er en øget risiko for selvmord efter. Dette gør sig specielt gældende for personer op til 60 år. Apopleksi er den tredjehyppigste sygdom i Danmark og rammer årligt ca personer. Den akutte behandling er velbeskrevet og veldefineret [1]. Rehabiliteringen er for det meste lagt ud til fysio- og ergoterapeuter, mens den lægelige viderebehandling og opfølgning er sparsom. Faktorer, som kan have betydning for selvmord, er kulturel baggrund, dårlige sociodemografiske forhold, depression og alvorlig sygdom. Problemstillingen»selvmord efter «er derfor kompleks, da patienter oftere har dårlig sociodemografisk baggrund, oftere får postapoplektisk depression og oftere har alvorlig komobiditet inkl. kræftsygdom end baggrundsbefolkningen. FORMÅL Der er lavet få studier med henblik på at afdække en eventuel sammenhæng mellem og efterfølgende risiko for selvmord. Der er derfor foretaget en gennemgang af den foreliggende litteratur med følgende formål: 1) at undersøge om der foreligger sammenhæng mellem og efterfølgende risiko for selvmord, 2) at undersøge, om der er særlige risikoperioder for selvmord hos patienter med i forhold til sygdomsforløbet, og 3) på baggrund af gennemgangen at give forslag til forebyggelsestiltag. Vi har fokuseret på det fuldbyrdede selvmord og har derfor kun behandlet dette. I forhold til definitionen af selvmord henvises til definitionen fra WHO [2]. Ved litteratursøgning fandt vi ti artikler om selvmord og. Heraf undersøgte man i fem artikler som hovedmål en eventuel sammenhæng mellem og selvmord. Altså studier, hvor man har set på risikoen for selvmord efter, eller studier, hvor man har set på risikofaktorer for selvmord, hvorunder er taget i betragtning. De øvrige fem artikler er rubriceret som sekundære. I disse er specifikke data for ikke opgjort selvstændigt. Sekundære artikler er desuden artikler, hvor data ikke er direkte anvendelige i forhold til vores endemål. Mht. evidensniveau er kohortestudier klassificeret med evidensniveau 2. Case-kontrol-studier og tværsnitsstudier med evidensniveau 3. Suffikset A eller B angiver, om der er tale om primær eller sekundær belysning jf. ovenstående. RESULTATER I fire af de fem primære artikler blev der fundet en forøget risiko for selvmord efter. Stenager et al [3] udarbejdede i 1998 et kohortestudie omfattende alle hospitalsindlagte patienter med på Fyn (i perioden ), i alt patienter. Der blev fundet øget risiko for selvmord efter. Den øgede risiko gjaldt især for aldersgrupperne op til 60 år og desuden mest for kvinder. Standardmortalitetsrate (): kvinder år: 13,78 (95% konfidens-interval (KI): 8,96-21,29), mænd 49 år: 6,56 (95% KI: 3,24-13,52). Evidensniveau. Teasdale & Engberg [4] udarbejdede et kohortestudie med alle patienter, der var udskrevet fra hospital efter i Danmark i perioden , i alt patienter. Man fandt, at den samlede årlige incidensrate af selvmord i gruppen med tidligere var dobbelt så høj som forventet i forhold til incidensraten i den samlede danske population. var øget hos patienterne med. for mænd var 1,88 (95% KI: 1,66-2,13) og for kvinder 1,78 (95% KI: 1,48-2,14). var størst hos patienter under 50 år: 2,85 (95% KI 2,17-3,76) og mindst hos patienter over 80 år: 1,3 (95% KI: 0,95-1,79) og faldt efter de første fem år. Evidensniveau. Crump et al [5] fulgte i en større kohorteundersøgelse ca. 7,1 mio. svenskere over en otteårig periode med det formål at finde sociodemografiske, psykiatriske eller somatiske risikofaktorer for selvmord. Status

2 3 blev opgjort efter otte år med justering for følgende konfoundere: alder, civilstatus, fødeland, uddannelse, jobstatus, indkomst, landdistriksstatus samt somatiske og psykiatriske forstyrrelser. Man fandt en hazard ratio for selvmord efter på 1,60 (95% KI: 1,38-1,86) for mænd og 1,42 (95% KI: 1,08-1,86) for kvinder. Man fandt således, at der var en signifikant sammenhæng mellem og en efterfølgende øget risiko for selvmord. Evidensnivau. Yamauchi et al [6] fulgte i et større prospektivt studie japanske indbyggere i perioden med det formål at undersøge, om risikoen for selvmord og død af andre eksternt forårsagede kvæstelser var øget efter. Man fandt en signifikant øget risiko for begge parametre inden for de første fem år efter. Risikoratio for selvmord var 10,2 (95% KI: 6,3-16,6). Evidensniveau. Webb et al [7] fandt i et case-kontrol-studie med data fra patienter fra 593 familiepraksisser i Storbritannien, at alle patienter med iskæmisk hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom, osteoporose og havde forhøjet risiko for selvmord. Når der blev korrigeret for depression, var der dog ingen signifikant sammenhæng mellem og selvmord. Oddsratio (OR) uden korrektion for depression: 1,54 (95% KI: 1,04-2,28). OR korrigeret for depression: 1,09 (95% KI: 0,73-1,63). Evidensniveau 3A. I de sekundære artikler fandtes følgende: Brønnum-Hansen et al [8] fandt i et kohortestudie med overlevere efter, at en signifikant større andel af disse patienter efterfølgende døde som følge af ulykker eller selvmord end i baggrundsbefolkningen. Ulykker og selvmord er i denne artikel opgjort i en samlet gruppe. for mænd var 1,88 (95% KI: 1,19-2,83) og for kvinder 1,82 (95% KI: 1,11-2,81). Evidensniveau 2B. Quan et al [9] fandt i et case-kontrol-studie med 920 selvmordscases og kontrolpersoner (døde ved køretøjsulykker), at der hverken før eller efter korrigering for sociodemografiske data var evidens for, at cerebrovaskulær sygdom førte til selvmord blandt ældre. Evidensniveau. Chan et al [10] udarbejdede i 2007 et case-kontrol-studie med det formål at undersøge en eventuel association mellem selvmord og cerebrovaskulære risikofaktorer (CVRF-score). Gennemsnitlig CVRFscore viste sig at være signifikant højere blandt selvmordscase- end blandt kontrolpersonerne, og scoren viste sig i en logistisk regressionsmodel at være en signifikant prædiktor for at være selvmordstruet. Evidensniveau. Forsström et al [11] undersøgte en evt. sammenhæng mellem selvmord og ved at se på antallet af selvmordscases med en tidligere diagnose. De fandt, at der blandt selvmordsofre i det nordlige Finland i perioden var 3,3%, som havde haft. Der er ikke oplyst tal for baggrundsbefolkningen til sammenligning. Evidensniveau. Cole et al [12] udarbejdede et studie om selvmordsrisiko hos kræftpatienter. Der blev i undersøgelsens resultater justeret for følgende: alder, civilstatus, race, åndenød, søvnforstyrrelser, stressende livsbegivenheder inden for de seneste år, funktionelle begrænsninger og social støtte. Man fandt en signifikant øget risiko for selvmord hos patienter med cancer, men ikke hos patienter med. Evidensniveau. I to studier har man set på tidsperspektivet for selvmord efter. Teasdale & Engberg [4] og Yamauchi et al [6] fandt begge, at der var størst risiko for selvmord i de første fem år efter. En oversigt over de ti studier ses i Tabel 1. DISKUSSION I primærlitteraturen fandt man i fire af studierne en øget risiko for selvmord efter [3-6]. I to studier [3, 5] fandt man, at denne risiko var størst for kvinder, mens man i et tredje [4] fandt, at risikoen var størst for mænd. I to af studierne [3, 4], forholdt man sig desuden til risiko i forhold til alder og fandt i begge, at risikoen var størst i perioden op mod årsalderen for så at aftage og være lavest hos personer over 80 år. Alle studierne havde et stort deltagerantal og det højeste evidensniveau blandt de inkluderede studier. Begrænsninger i forhold til de fundne resultater er, at der i to af studierne [3, 6] hverken blev taget højde for sociodemografiske data eller en væsentlig konfounder som depression. Depression er en kendt og væsentlig risikofaktor for selvmord [13]. Desuden fik flere patienter med end personer i baggrundsbefolkningen en depression [14, 15]. I studiet af Webb et al [7] forsvandt den fundne sammenhæng mellem og selvmord, når der blev korrigeret for depression. Dog blev case- og kontrolpersoner i dette studie ikke matchet mht. sociodemografiske data. Studiet er desuden deltagermæssigt betydeligt mindre end de øvrige studier. Resultaterne i sekundærlitteraturen har væsentlige begrænsninger og skal i forhold til vores endemål tages med forbehold. Brønnum-Hansen et al [8] fandt en øget risiko for død af selvmord eller ulykke efter, men da begge endemål blev opgjort som en samlet gruppe, er det ikke muligt isoleret at vurdere risikoen for selvmord. Chan et al [10] så ikke direkte på sammenhængen mellem og selv-

3 4 Tabel 1 Oversigt over de ti publikationer vedrørende sammenhængen mellem selvmord og. Reference Land Deltagere, n Metode (tidsrum) Resultat (95% KI) Konklusion Primære artiker Stenager et al, 1998 [3] Teasdale & Engberg, 2001 [4] Danmark Kohortestudie ( ) Danmark Kohortestudie ( ) Crump et al, 2014 [5] Sverige Kohortestudie ( ) Yamauchi et al, 2014 [6] Japan Kohortestudie ( ) Webb et al, 2012 [7] Storbritannien 873 selvmordstilfælde kontrolpersoner Sekundære artiker Brønnum-Hansen et al, 2001 [8] Nested case-kontrolstudie ( ) Danmark Kohortestudie (population opsamlet , fra indeks er patienterne fulgt i 5,5 år) Quan et al, 2002 [9] Canada 920 selvmordstilfælde kontrolpersoner Chan et al, 2007 [10] USA 86 selvmordstilfælde 74 kontrolpersoner Forsström et al, 2010 [11] Finland selvmordstilfælde Case-kontrol-studie ( ) Case-kontrol-studie ( ) Kohortestudie ( ) Kvinder: år: 13,78 (8,96-21,29) Mænd 49 år: 6,56 (3,24-13,52) Mænd: 1,88 (1,66-2,13) Kvinder: 1,78 (1,48-2,14) Patienter < 50 år: 2,85 (2,17-3,76) Patienter > 80 år: 1,3 (0,95-1,79) og faldt efter de første 5 år Hazard ratio for selvmord efter Mænd: 1,60 (1,38-1,86) Kvinder: 1,42 (1,08-1,86) RR Selvmord: 10,2 (6,3-16,6) Eksternt forårsagede kvæstelser: 12,8 (9,0-18,2) OR Uden korrigering for depression: 1,54 (1,04-2,28) Med korrigering for depression: 1,09 (0,73-1,63) Mænd: 1,88 (1,19-2,83) Kvinder: 1,82 (1,11-2,81) Korrigeret OR 1,17 (0,72-1,88) OR 1,142 (1,051-1,241) 3,3% selvmordsofre havde haft Øget risiko for selvmord efter, specielt for aldersgrupperne 60 år og mest for kvinder Øget for både mænd og kvinder Størst for patienter < 50 år Mindst for patienter > 80 år Øget risiko for Risikoen er størst for mænd Øget risiko for selvmord i de første 5 år efter Øget risiko for selvmord efter, men ingen sammenhæng når korrigeret for depression Signifikant øget risiko for død af ulykker og selvmord efter Hverken før eller efter korrigering for sociodemografiske data var der evidens for, at cerebrovaskulær sygdom førte til selvmord blandt ældre En cerebroveskulær risikoscore var signifikant højere blandt selvmordstilfælde I en logistisk regressionsmodel var den samme score en signifikant prædiktor for selvmordstilfælde 3,3% selvmordstilfælde havde tidligere haft en Evidensniveau 3A 2B Cole et al, 2014 [12] USA 334 selvmordstilfælde Case-kontrol-studie OR Selvmord efter : 0,70 (0,43-1,15) KI = konfidensinterval; OR = oddsratio; RR= risikoratio; = standardmortalitetsratio. Signifikant øget risiko for at dø af selvmord efter en cancerdiagnose, men ikke efter

4 5 mord, men derimod på sammenhængen mellem en cerebrovaskulær risikoscore og selvmord. Scoren blev givet ud fra mange parametre, herunder cigaretrygning. Quan et al [9] fandt ingen sammenhæng mellem cerebrovaskulær sygdom og. Cerebrovaskulær sygdom omfattede i studiet dog ICD-9 CM koderne (herunder f.eks. kognitiv svækkelse og hypertensiv encefalopati). Desuden var personer, der blev dræbt i køretøjsulykker, kontrolpersoner. Det er muligt, at nogle af disse i virkeligheden repræsenterede selvmord [16]. Forstrøm et al [11] har undervejs i deres studie opgivet forskellige procentsatser for samme data. Desuden relateres de fundne resultater ikke til data for den pågældende baggrundsbefolkning. Cole et al [12] fandt, at der ikke var nogen øget risiko for selvmord efter. I studiet indgik dog kun personer over 65 år. I mange studier har man ikke set på, om kan føre til henholdsvis selvmord eller selvmordsforsøg, men på, om patienten blev vurderet at være suicidal efter. Definitionen af at være suicidal varierer fra studie til studie. Det område, som vi har set på, er derfor samlet set ganske sparsomt belyst, da langt de fleste studier ikke opfylder denne undersøgelses inklusionskriterier. På flere afdelinger har man i de senere år indført akut trombolysebehandling, som for en del patienter har medført akut indlæggelse med behandling inden for 4-5 timer efter symptomdebut. Behandlingsmulighederne har således ændret sig markant, og det kan tænkes, at ændret praksis kan have betydning for risikoen for selvmord. Patienterne i de inkluderede studier er behandlet før muligheden for akut trombolyse. Patienter med har, som nævnt i introduktionen, ofte en betydelig komorbiditet og somatisk såvel som psykiatrisk sygdom i efterforløbet. Man kan derfor overveje, hvor lang en relevant opfølgningsperiode bør være. Pompili et al [17, 18] belyste i hhv og 2015 i to review sammenhængen mellem og selvmord. I modsætning til denne artikel så Pompili et al på både selvmordstanker/-adfærd, selvmordsforsøg og selvmord. De fandt, at depression signifikant bidrog til øget risiko for alle parametre hos patienterne efter. Vi har i denne artikel inkluderet flere studier, hvor man har fundet en øget risiko for selvmord, selv når der blev korrigeret for depression. Pompili et al fandt, at risikoen for selvmord efter var størst i den yngste patientgruppe og for kvinder. Desuden at risikoen var størst i de første fem år. Faktaboks Risikoen for selvmord er størst i de første fem år efter en. Risikoen for selvmord er størst for personer under 60 år. Det er usikkert, om mænd eller kvinder er i størst risiko. Som kliniker, der arbejder med patienter, bør man også tænke på at vurdere patienternes symptomer på depression og selvmordsadfærd. I nye undersøgelser bør man tage forbehold for sociodemografiske data og depression for at forbedre evidensniveauet. Man bør overveje, hvordan nye behandlingsmetoder som trombolyse påvirker patienternes selvmordsadfærd og depressive symptomer, da man ikke i nogen af de foreliggende studier har undersøgt dette. KONKLUSION De fire artikler i vores primære litteratur, hvor man fandt en sammenhæng mellem og efterfølgende risiko for selvmord, er alle store studier med høje evidensniveauer. Den fundne risiko er størst hos de yngre patienter op til årsalderen og i de fem første år efter, at diagnosen er stillet. Der er ikke i alle studierne taget højde for væsentlige konfoundere som depression og sociodemografiske data. De sekundære studier er ikke entydige, men i flere af dem har man fundet en større eller mindre grad af sammenhæng, og de kan samlet set understøtte fundet i de primære artikler. Der findes for nuværende ingen retningslinje for opsporing af patienter, der har risiko for at begå selvmord efter. Sådanne retningslinjer må anbefales. Samlet konkluderes følgende: 1) Primært skal der være opmærksomhed på risikoen for udvikling af depression efter, både af hensyn til livskvaliteten for den enkelte patient og for at forebygge selvmord. 2) Risikoen for selvmord efter er øget, også selvom patienterne ikke lider af depression. 3) Særlig opmærksomhed bør rettes mod den yngste gruppe af patienter i de første fem år efter diagnosen, da det er her, der er størst risiko, også selvom patienterne ikke lider af depression. 4) For yderlige belysning af området mhp. præventive tiltag kan det anbefales at udføre større registerstudier og herunder tage højde for konfoundere og længden af opfølgning efter det første tilfælde. Summary Camilla Blindbæk Skovgaard, Jeppe Holm, Elsebeth Nylev Stenager & Egon Stenager: Increased post-stroke risk of suicide Ugeskr Læger 2015;177:V

5 6 The purpose of this work is to illustrate a possible cohesion between stroke and subsequent risk of suicide, presenting a review of the literature covering the past 26 years. 80% of the primary studies find that the risk of suicide increases post-stroke. The first five years post-stroke is the most risky period of time. Furthermore, the risk appears to be greatest among patients below the age 60 years. Recommended is attention towards these specific risks. Some of the literature show limitations due to the lack of consideration of confounders such as depression and sociodemographic data. Korrespondance: Jeppe Holm, Torvegade 59, 1., 6700 Esbjerg. jeppeholmlarsen@gmail.com Antaget: 24. marts 2015 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 8. juni 2015 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Taksigelse: Camilla Blindbæk Skovgaard og Jeppe Holm har bidraget ligeligt til artiklen. LITTERATUR 1. Dansk Selskab for Apopleksi. Referenceprogram for behandling af patienter med. GRAMFINAL20131.pdf (7. jan 2015). 2. de Leo D, Burgis S, Bertolote JM et al. Definitions of suicidal behavior: lessons learned from the WHO/EURO Multicentre Study. Crisis 2006;27: Stenager EN, Madsen C, Stenager E et al. Suicide in patients with stroke: epidemiological study. BMJ 1998;316: Teasdale TW, Engberg AW. Suicide after a stroke: a population study. J Epidemiol Community Health 2001;55: Crump C, Sundquist K, Sundquist J et al. Sociodemographic, psychiatric and somatic risk factors for suicide: a Swedish national cohort study. Psychol Med 2014;44: Yamauchi T, Inagaki M, Yonemoto N et al. Death by suicide and other externally caused injuries after stroke in Japan ( ). Psychosom Med 2014;76: Webb RT, Kontopantelis E, Doran T et al. Suicide risk in primary care patients with major physical diseases: a case-control study. Arch Gen Psychiatry 2012;69: Brønnum-Hansen H, Davidsen M, Thorvaldsen P. Long-term survival and causes of death after stroke. Stroke 2001;32: Quan H, Arboleda-Flórez J, Fick GH et al. Association between physical illness and suicide among the elderly. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 2002;37: Chan SS, Lyness JM, Conwell Y. Do cerebrovascular risk factors confer risk for suicide in later life? Am J Geriatr Psychiatry 2007;15: Forsström E, Hakko H, Nordström T et al. Suicide in patients with stroke: a population-based study of suicide victims during the years in northern Finland. J Neuropsychiatry Clin Neurosci 2010;22: Cole TB, Bowling JM, Patetta MJ et al. Risk factors for suicide among older adults with cancer. Aging Ment Health 2014;18: Blazer DG. Depression in late life: review and commentary. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2003;58: Robinson RG. Poststroke depression: prevalence, diagnosis, treatment, and disease progression. Biol Psychiatry 2003;54: Kessler RC, Ormel J, Petukhova M et al. Development of lifetime comorbidity in the World Health Organization world mental health surveys. Arch Gen Psychiatry 2011;68: Pompili M, Serafini G, Innamorati M et al. Car accidents as a method of suicide: a comprehensive overview. Forensic Sci Int 2012;223: Pompili M, Venturini P, Lamis DA et al. Suicide in stroke survivors: epidemiology and prevention. Drugs Aging 2015;32: Pompili M, Venturini P, Campi S et al. Do stroke patients have an increased risk of developing suicidal ideation or dying by suicide? CNS Neurosci Ther 2012;18:

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR

SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET ER PSYKISKE PROBLEMER EN RISIKOFAKTOR FOR KRIMINALITET? MED ANDRE ORD ER DOBBELTDIAGNOSEPATIENTER FARLIGE? DOBBELTDIAGNOSEN The consequences of dual diagnosis

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Salon1: Komplicerede sorgreaktioner hos ældre. Biretha Vitalis Joensen, cand. psych. videns- og forskningsmedarbejder

Salon1: Komplicerede sorgreaktioner hos ældre. Biretha Vitalis Joensen, cand. psych. videns- og forskningsmedarbejder Salon1: Komplicerede sorgreaktioner hos ældre, cand. psych. videns- og forskningsmedarbejder Velkommen Rammen for salon 25 minutter oplæg 10 minutter drøftelse i grupper 10 minutter opsamling og spørgsmål

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metode...2 Studiepopulation...2 Defintioner af psykisk...2 Måleenheder...3

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Individuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018

Individuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018 x Individuel Placement and Support - IPS 3.Oktober 2018 Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde: o Det er forbundet med store menneskelige

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?"

Fakta til Er det mon en prop i hjernen? 29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Hvordan opspores ældre, der er i risiko for at. udvikle kompliceret sorg?

Hvordan opspores ældre, der er i risiko for at. udvikle kompliceret sorg? Hvordan opspores ældre, der er i risiko for at udvikle kompliceret sorg? Det Nationale Sorgcenter Det Nationale Sorgcenter i Danmark står på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaring med sorgarbejde. Vi arbejder

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering

Læs mere

Børn af forældre med psykiske lidelser

Børn af forældre med psykiske lidelser 1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering: Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål

STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål STATUSRAPPORT Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Formål Statusrapporten skal give viden om resultater af angivelse af journalnummer i dokumentets de projekter, der støttes via

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

13 års forskel i Ålborg

13 års forskel i Ålborg MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig

Læs mere

Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse

Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse 44 Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse Overlæge lic.med. Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afd. O, OUH I årene 1999-2003 var der i alt 267.596 førstegangshenvendelser efter tilskadekomst

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 15/20449 Dato: 06-02-2015 Udarbejdet af: Azra Hasanbegovic / Anita Lerche E-mail: Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk /Anita.Lerche@rsyd.dk

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark

Læs mere

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Temadag om danske sundhedsregistre 28 juni 2012 Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Henrik Brønnum-Hansen

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

MENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / 11

MENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / 11 MENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / ET SAMLET BEHANDLINGSTILBUD TIL MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG Et samlet behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug MENTAL SUNDHED PSYKISK SYGDOM

Læs mere

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere