CEPOS Notat: HØJ OG UENS BESKATNING AF KAPITAL I DANMARK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CEPOS Notat: HØJ OG UENS BESKATNING AF KAPITAL I DANMARK"

Transkript

1 Notat: Af Otto Brøns-Petersen Skatterne på kapitalafkast er meget høje i Danmark. De højeste reale skattesatser svarer til ca. 85 pct. og er således højere end beskatningen af arbejdsindkomst, selv om skat på kapital har større negative samfundsøkonomiske effekter. Kapitalafkast beskattes også højt sammenlignet med andre lande. Beskatningen af kapitalafkast forvrider den samlede opsparing, og de meget uens skattesatser på forskellige typer afkast forvrider opsparingens sammensætning. Desuden beskattes finansiering af små, nye og meget risikobetonede virksomheder hårdt. Økonomisk teori taler for, at kapitalafkast slet ikke bør beskattes. Kapitalskatter er end ikke velegnede til fordelingspolitik. Under alle omstændigheder bør kapital beskattes med en lavere sats end arbejdsindkomst. Et første trin i en reform af kapitalbeskatningen kunne være at sænke alle satser for fri opsparing til en ensartet sats på højst 25 pct., når skatteværdien af rentefradrag falder til dette niveau i En anden mulighed er at sænke alle satser af alle former for kapitalindkomst til niveauet for pensionsafkastbeskatningen på 15,4 pct. Indførelse af en ensartet flad skat på kapitalafkast kan endda gøres provenuneutralt. Det er vigtigt, at de bebudede skattereformer til efteråret ikke blot kommer til at omfatte beskatning af arbejdsindkomst, men også beskatningen af kapitalafkast 1. 1 Dele af notatet har været bragt som to specialkronikker i Dagbladet Børsen som Så meget betaler du faktisk i kapitalskat 11. april 2016 og Bør vi overhovedet beskatte kapital 12. april CEPOS Landgreven 3, København K

2 Lavere skat på arbejde har længe været et populært - og vigtigt - politisk slogan. Men der findes skatter, som samfundsøkonomisk gør endnu større skade. Det gælder især skatten på kapital. Vi har en særlig udfordring i Danmark, hvor skatten på kapital er meget høj. Derfor er det vigtigt, at efterårets reformer ikke kun kommer til at handle om skat på arbejde. Erhvervsbeskatningsudvalgets rapport efter sommerferien bør ikke drukne eller ende med symbolske justeringer. Der er behov for en generel nedsættelse af de højeste skattesatser. Tidspunktet til større ændringer af kapitalbeskatningen kunne næppe være bedre end nu. Renterne er rekordlave og vil nok være det lidt endnu. De umiddelbare konsekvenser for statskassen og skatteyderne af at ændre f.eks. rentefradraget er meget mindre end normalt. Umiddelbart ser kapitalskatterne nok lavere ud end skatten på arbejde. Den højeste marginalskat på løn er 56,4 pct. Privates renteindtægter og aktieindkomster beskattes med op til omkring 42 pct. Men det er kun de nominelle satser. CEPOS Landgreven 3, København K

3 Boks. 1 Høj og uens beskatning af kapital Skattesatserne for beskatning af kapital varierer betydeligt mellem forskellige typer af kapitalafkast. Korrigeret for inflation er højeste reale beskatningssats 85,4 pct. (positiv kapitalindkomst) og omtrent tilsvarende for aktieindkomst, mens pensionsafkast, renteudgifter og boligopsparing har lavere satser. Der er ikke taget hensyn til den yderligere beskatning fra arv- og gaveafgift. Desuden kan den effektive beskatning mv. for visse pensionsopsparere være højere som følge af indkomstaftrapning af ydelser til pensionister. Tabellen viser samtidig, at både nominelle og reale skattesatser har været faldende som led i skattereformerne de seneste årtier. CEPOS Landgreven 3, København K

4 Ekstremt høj skat efter inflation Det relevante ved kapitalafkast er det reale afkast, dvs. efter inflation. Omregnet til realbeskatningsprocenter er kapitalbeskatningen eksorbitant høj. Således svarer den højeste nominelle kapitalbeskatningssats på 42,7 pct. til en beskatning af realafkastet på 85,4 pct. Ved en rente på 4 pct. og en inflation på 2 pct. vil en nominel renteindtægt på 100 kr. give et realafkast før skat på 50 kr. Af dem svarer skatten på 42,7 kr. til 85,4 pct. af realafkastet. Selv de lavere satser for negativ kapitalindkomst (rentefradraget) på 28,6 pct., pensionsafkastbeskatningen på 15,3 pct. og ejendomsværdiskatten på 1 pct. af ejendomsværdien indebærer realbeskatning på henholdsvis 57,2 pct., 30,6 pct. og 50,0 pct. Det er endda beregnet med udgangspunkt i en mere normal rente og inflation end i øjeblikket (nemlig 4 pct. rente og 2 pct. inflation). De meget lave renter i dag kan - trods ligeledes lav inflation - let føre til realbeskatningssatser over 100 pct. Der er desuden ikke taget hensyn til arveafgiften, som føjer endnu et betydeligt lag til kapitalbeskatningen. Den danske beskatning er også høj sammenlignet med andre lande. Blandt OECD-landene har kun Irland og Frankrig højere skat på aktieafkast end Danmark. Norge og Sverige har nominelle maksimale satser på blot 27 og 30 pct. (svarende til realsatser på 54 og 60 pct.). Det illustrerer, at Danmark aldrig for alvor har indført den nordiske såkaldt duale beskatningsmodel (med væsentligt lavere nominelle skattesatser for kapital- end arbejdsindkomst). Kun skatteværdien af rentefradraget er sænket markant i forhold til skatten på arbejdsindkomst i løbet af de seneste årtiers reformer. Hvorfor har kapitalbeskatning så negative samfundsøkonomiske virkninger? Skatterne på danske investorer medfører mindre opsparing. Samtidig medfører meget uens skattesatser på forskellige typer af opsparing og gæld en dårligere porteføljesammensætning og skattearbitrage. Skattesystemet skubber danskerne i retning af pension og boliger på bekostning af fri opsparing i f.eks. aktier. Skatten på danske investorer hæmmer dog ikke generelt virksomhedernes muligheder for at tiltrække kapital. De har adgang til de internationale kapitalmarkeder og kan få den kapital, de ønsker, til den internationale rente. Her er selskabsskatten til gengæld en hurdle. I en åben økonomi medfører det, at selskabsskatten faktisk ikke bæres af investorerne, men af lønmodtagerne. Selskabsskatten gør, at der investeres mindre i kapitalapparatet, hvilket gør arbejdskraft mindre produktiv og dårligere lønnet. Der er altså en god selvstændig grund til at sænke selskabsskatten. CEPOS Landgreven 3, København K

5 Boks. 2 Danmark har også høj skat internationalt set Figurerne viser de formelle skattesatser i OECD-landene. I figur 1 er angivet de formelle højeste satser for aktieindkomst. I figur 2 er angivet de højeste satser for positiv kapitalindkomst i Figur 1. Højeste skat af aktieindkomst, OECD, 2015, pct., nominelt Figur 2. Beskatning af renteindkomst i OECDlande, 2012, pct., nominelt Frankrig Danmark Sydkorea Canada Storbritannien USA Sverige Israel Finland Portugal Australien Norge Tyskland Italien Slovenien Holland Belgien Østrig Spanien Chile Schweiz Japan Luxembourg Island Polen Tyrkiet Mexico Ungarn Tjekkiet Grækenland New Zealand Slovakiet Estland Irland Storbritannien ,0 6,910,0 0,0 35,4 42,0 44,0 51,0 33,8 30,6 30,3 30,0 30,0 28,1 28,0 27,1 27,0 26,4 26,0 25,0 25,0 25,0 25,0 24,0 22,6 21,1 20,3 20,0 20,0 19,0 17,5 17,1 16,0 15,0 0,0 20,0 40,0 60,0 Canada Australien Danmark Frankrig USA Chile Schweiz New Zealand Finland Irland Mexico Holland Sverige Norge Spanien Tyskland Østrig Belgien Israel Portugal Island Italien Japan Slovenien Polen Slovakiet Ungarn Tjekkiet Sydkorea Tyrkiet Grækenland Luxembourg Estland Kilde: OECD Stat Kilde: Harding, M. (2013), Taxation of Dividend, Interest, and Capital Gain Income, OECD Taxation Working Papers, No. 19 CEPOS Landgreven 3, København K

6 En dæmper på iværksætteriet For nogle virksomheder spiller investorskatten imidlertid en kritisk rolle for at kunne skaffe kapital: Små, nye og risikobetonede virksomheder har typisk ikke adgang til kapitalmarkederne. Kun investorer meget tæt på gør klogt i at binde an med at finansiere den slags virksomheder. I nogle tilfælde er det iværksætteren selv og den nærmeste omgangskreds. Typisk vil finansieringen komme fra friværdi i boligen eller lavere pensionsopsparing. Hvis investeringen lykkes, vil afkastet blive beskattet med nominelt op til 42 pct., mens rentefradraget er helt ned til 28 pct., og pensionsafkastbeskatningen er 15,3 pct. Hvis investeringen går galt, kan investor ikke altid udnytte sit tab skattemæssigt. Disse asymmetrier er en stor udfordring for iværksætteri i Danmark. Men bør skadevirkningerne ved at beskatte kapital ikke afvejes mod skadevirkningerne af at beskatte arbejde? Det bør de - men skat på kapital er også skat på arbejde. Arbejdsudbudsforvridningen kommer oveni. Det er derfor, at vi med ret stor sikkerhed ved, at skat på kapital er mere forvridende end på lønindkomst. Bør vi overhovedet beskatte kapital? Bør vi overhovedet beskatte kapital? Det korte svar er nej. Skattepolitik handler for det første om, hvor meget der bør opkræves. For det andet om, hvordan skattebyrden skal fordeles på borgerne. Og for det tredje om, hvordan skatterne skal udformes for en given skattebyrde og for en given indkomstfordeling. Selv om vi alene ser på det tredje spørgsmål - og holder skatternes højde og fordelingseffekt uændret - er der gode grunde til ikke at beskatte kapitalafkast. Kapitalskatter er ikke noget godt redskab til fordelingspolitik. Det er bedre at beskatte arbejdsindkomst én gang for alle. Gavner ikke omfordelingen Forklaringen er, at skatter på kapitalafkast er skatter på indkomst, der allerede er beskattet én gang som lønindkomst. Opsparing er udskydelse af forbrug, og kapitalskatter lægger ekstra skat på, jo længere tid, forbruget bliver udskudt. Det er ikke samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at beskatte forbrugsudskydelse. Derfor er det et grundlæggende resultat i økonomisk teori - den såkaldte "optimal skatteteori" - at kapitalafkast bør være skattefri. CEPOS Landgreven 3, København K

7 Det følger bl.a. af et grundlæggende resultat i økonomisk teori påvist af Joseph Stiglitz og Anthony Atkinson i Begge er kendt for deres fordelingspolitiske engagement, så det er ikke fordi, de har en aversion mod omfordeling. Man kan dog godt finde på undtagelser fra Atkinson og Stiglitz' resultat. "Overnormale" afkast - dvs. rene "windfall profits" - kan godt beskattes uden at forvride. Nogle gamle formuer ligeså. Kapitalbeskatningen kan også fungere som en "sikkerhedsventil", hvis nogen har held til at maskere lønindkomst som kapitalafkast. Den omfattende gennemgang af det britiske skattesystem fra Mirrlees Review - anbefalede at omlægge kapitalbeskatningen til en skat på "overnormalt afkast", mens normalafkast friholdes fra beskatning. Herhjemme har bl.a. Produktivitetskommissionen haft lignende overvejelser med hensyn til selskabsskatten. Boks. 3 Danmark beskatter mange forskellige type kapital Tabel 2 viser, at beskatningen af kapital i Danmark omfatter forholdsvis mange typer kapital. Der er særskilt beskatning af pensionsafkast. Desuden beskattes kapital også ved arv og gave, ligesom værdien af ejerboliger beskattes. Den tidligere lejeværdiskat er dog formel omlagt til en ejendomsskat (ejendomsværdiskatten). 2 Atkinson, A. B. & Stiglitz, J. E. (1976): "The Design of Tax Structure: Direct versus Indirect Taxation", Journal of Public Economics 6 (1-2) CEPOS Landgreven 3, København K

8 CEPOS Landgreven 3, København K

9 Problemet er dog, at "overnormale" afkast oftest er uhyre vanskelige at identificere i praksis. Det kan bl.a. kræve, at skattemyndighederne kan værdiansætte formuerne korrekt. Det kan også kræve, at der udbetales negative skatter for investorer med afkast under normalafkastet. Med de aktuelle vanskeligheder med bare at vurdere ejerboliger samt med fejludbetalinger af "negative skatter" in mente er tilskyndelsen til at eksperimentere med en særskilt beskatning af overnormalt afkast næppe stor. Skævvridende satser Men det er vigtigt ikke at smide barnet ud med badevandet. Bundlinjen er, at der er særdeles gode grunde til at sænke det nuværende meget høje beskatningsniveau. Et skridt på vejen til et samfundsøkonomisk bedre system ville være at indføre en lav, ensartet sats på al kapitalafkast. Med den seneste skattereform er skatteværdien af rentefradraget på vej mod 25 pct. i En oplagt mulighed er at sænke skatten på al positivt kapitalafkast også til 25 pct. Det vil fjerne den nuværende skattesanktion mod at investere i aktier i bl.a. iværksættervirksomheder. CEPOS har i sit skattereformforslag fra 2015 anvist en sådan reform. Et yderligere skridt vil være at sænke skat af kapitalindkomst til 15 pct., svarende til niveauet for pensionsopsparing. En ensartet, lav beskatning vil gøre det lettere at gøre op med andre uhensigtsmæssigheder i det danske skattesystem. De såkaldte kildeartsbegrænsninger - som betyder, at forskellige typer kapitalindkomst beskattes hver for sig - bør fjernes. Beskatningen af finansielle instrumenter bør lempes, så det bliver en reel mulighed for private investorer. Et lavere beskatningsniveau gør det muligt for myndighederne at leve med et lavere omfang af værnsregler til at beskytte mod skattearbitrage. På ét punkt vil det dog være nødvendigt med et nyt værn: Der skal findes en model, som sikrer, at hovedaktionærers arbejdsindkomst ikke beskattes som kapitalafkast. Med dagens høje beskatningsniveau af kapital er dette værn overflødigt: Hovedaktionærer betaler omtrent det samme, uanset om de tager indkomsten ud som løn eller som udbytte. Men tiden er nok under alle omstændigheder ved at rinde ud for denne model. CEPOS Landgreven 3, København K

10 Til skade for lønmodtagerne I en åben økonomi belaster selskabsskatten ikke investorerne, men lønmodtagerne, fordi færre investeringer medfører lavere lønninger. Det fritager den dog ikke fra resultatet om, at kapital bør være ubeskattet. Det er økonomisk set bedre at beskatte lønindkomst direkte. Derfor er lavere selskabsskat ikke bare et klogt træk i den internationale skattekonkurrence, men også for at øge velstandsniveauet og den hensygnende produktivitetsvækst. Boks. 4 Provenuer En reform af kapitalbeskatningen kan gennemføres provenuneutralt Som det fremgår af tabel 3, er der stort set intet nettoprovenu fra beskatningen af aktieindkomst og nettokapitalindkomst. Det hænger sammen med, at skatteværdien af rentefradrag omtrent modsvarer provenuet fra afkast af aktier og positiv kapitalindkomst (tilsammen betegnet som såkaldt fri opsparing). Det indebærer dog ikke, at det vil være provenuneutralt helt at afskaffe beskatningen af kapitalafkast. Som det ligeledes fremgår af tabel 3, er der et betydeligt provenu fra beskatningen af pensionsafkast og egen bolig. Hvis skatten på fri opsparing afskaffes, ville det kræve, at også ejendomsværdiskatten og PAL-skatten fjernes. Ellers ville der dels opstå nye forvridninger mellem fri og anden opsparing, dels store porteføljeomlægninger til ubeskattet opsparing, således at provenuet ville falde af den årsag. Det omtrentlige nulprovenu fra fri opsparing er imidlertid medvirkende til, at det er provenuneutralt at indføre en flad ensartet sats for al fri opsparing på et væsentligt lavere niveau end i dag. I CEPOS skitse til en skattereform 3 foreslås en flad sats på nominelt 25 pct. af afkast af fri opsparing og skatteværdien af renteudgifter. Den er isoleret set provenuneutral efter adfærd og tilbageløb. Reduktionen i aktieindkomstskatten og i kapitalindkomstskatten medfører et mindreprovenu på henholdsvis 1,5 mia. kr. og 0,7 mia. kr. 4 Det modsvares imidlertid af et merprovenu ved en flad sats på 25 pct. for rentefradraget på 2,2 mia. kr. Forklaringen på dette merprovenu er, at selv om skatteværdien af rentefradraget nedsættes til 25 pct. i 2020 som følge af skattereformen fra 2009, så bevares en lempeligere behandling af renteudgifter på under 3 Brøns-Petersen m.fl. (2014): Århundredets skattereform, CEPOS Reformprojekt. 4 Skattereformen er beregnet i 2014-niveau. CEPOS Landgreven 3, København K

11 kr., hvor fradragsværdien er 32,9 pct. Bundgrænsen reguleres ikke med priser og lønninger og forsvinder dermed reelt. Ved indførelsen af en flad sats for alt kapitalafkast i fri opsparing vil det dog være nærliggende at afskaffe den lempelige ordning. Alternativt vil en flad ensartet sats kunne gennemføres - inklusive den lempeligere behandling af små renteudgifter inden for et mindreprovenu på 2,2 mia. kr. Skatteministeriet (2016) har genberegnet provenukonsekvenserne af at indføre en flad sats på afkast af fri opsparing (inkl. rentefradrag). Beregningen viser, at der kan indføres en ensartet sats på 21,3 pct. provenuneutralt Skatteministeriet (2007) 7 har som nævnt tidligere regnet på en gennemgribende reform, hvor al kapitalafkast inklusive pensionsafkast beskattes med 15 pct. Den var også provenuneutral. En væsentlig del af forklaringen på, at disse reformer alle har vist sig provenuneutrale er som nævnt det omtrentlige nulprovenu fra fri opsparing 8. Det medfører, at nedsættelser ned til 15 pct. ikke vil have væsentlige provenumæssige konsekvenser. Derimod vil yderligere nedsættelser ikke kunne gennemføres uden nævneværdige provenukonsekvenser. I så fald skal også PAL-skatten (som i dag er 15,3 pct.) og ejendomsværdiskatten skulle nedsættes. Der vil også være et mindreprovenu ved at sænke andre skatter på kapitalafkast. Det er ikke et tilstrækkeligt argument imod at gøre det. Således indeholder CEPOS forslag til en skattereform ud over en flad sats på fri opsparing på 25 pct. desuden bl.a. en nedsættelse af selskabsskatten og et bortfald af arveafgiften. Samlet foreslås finansierede lettelser af kapitalbeskatningen på 17,6 mia. kr. 5 Svar på SAU-spørgsmål nr. 195 (alm. del). 6 Delkomponenterne i beregningen fremgår ikke af svaret. Det fremgår dog af svar på SAUspørgsmål nr. 315 (alm.del) , at provenuskønnet vedrørende en nedsættelse af aktieindkomst isoleret set er opjusteret i forhold til 2014-grundlaget. 7 Skatteministeriet (2007): Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir 1. 8 Reformerne er ikke beregnet for samme år og derfor ikke samme grundlag. Når alle tre reformer var provenuneutrale, illustrerer det primært, at provenuvirkningerne ved selv betydelige nedsættelser er ubetydelige, at små ændringer i beregningsgrundlaget kan flytte den provenuneutrale sats betydeligt. CEPOS Landgreven 3, København K

12 Konklusion Kapitalskatternes store samfundsøkonomiske omkostninger taler for, at en nedsættelse bør få en central placering i en kommende skattereform. Der er endnu stærkere argumenter for at nedsætte beskatningen af kapital end af arbejdsindkomst. Det taler også for, at der bør prioriteres finansiering fra f.eks. råderummet til lavere kapitalskat. Det er imidlertid som sagt muligt at fjerne den progressive beskatning af fri opsparing provenuneutralt og indføre en ensartet, flad sats på 25 pct. eller mindre, hvis der ikke viser sig tilstrækkelig politisk vilje til at prioritere finansiering til en større reform. Derfor anbefales det at lade en nedsættelse af kapitalbeskatningen indgå i en skattereform under alle omstændigheder. CEPOS Landgreven 3, København K

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

CEPOS Notat: Vækst af skattereformer i 30 år. Resumé Af Otto Brøns-Petersen

CEPOS Notat: Vækst af skattereformer i 30 år. Resumé Af Otto Brøns-Petersen Notat: 13-05-2017 Af Otto Brøns-Petersen 20 92 84 40 Resumé Danmark har som andre lande gennemført gentagne skattereformer siden 1987. Nedsættelserne af marginalskatterne og selskabsskatten beregnes at

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 6. september 2017 J.nr. 2017-3344 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 399 af 22. maj

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 5. august 01 Flere politikere anbefaler, at man øger progressionen i skattesystemet, så der omfordeles fra personer med høj indkomst til personer

Læs mere

21. Skatter og afgifter

21. Skatter og afgifter 21. 21. Skatter og afgifter Skatter og afgifter Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Indtægterne fra skatter og afgifter er nødvendige for at finansiere en række offentlige udgifter til fx uddannelse,

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir I Provenukonsekvenser Skatteministeriet 2007 2007.I Arbejdspapir I

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering Den 10. april 2014 Regeringens udspil til en reform af international rekruttering 1. Indledning og samlet vurdering Udspil til reform af international rekruttering Regeringen har den 10. april præsenteret

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere