Genanvendelse af industriens bygningsarv

Transkript

1 Genanvendelse af industriens bygningsarv København November 2011 Kortlægning, arkitektur og analyse af potentialer sammenfatning af resultater

2 Remisen Brande. Foto: Heine Pedersen Forside: Nordkraft. Foto: Helene Høyer Mikkelsen Dette notat t baserer sig på arbejdet med projektet "Industriens bygningsarv", som blev gennemført af Bygningsarv i løbet af 2010 for Realdania. Med notatet sammenfattes projektets resultater og der analyseres og drages konklusioner på tværs af projektets forskellige dele.

3 Intro 71 % af den danske befolkning mener, at det er en god idé at genanvende de ældre industribygninger til nye funktioner ifølge undersøgelse lavet af Bygningskultur Danmark i 2007.

4

5 Indhold 1. Indledning Metode Definition og afgrænsning Læsevejledning 9 2. Sammenfatning Kortlægning af industriens bygningsarv Industriarv i Danmark: omfang og alder Industribygningernes beliggenhed Bygningstypernes geografiske placering Bevaring og genanvendelse af industriens bygningsarv Potentialer ved genanvendelse af industriarv Forskellige område- og bygningstypers genanvendelsesværdier Mere viden 49

6 Hovedrapport 6

7 1. Indledning Industriens tidsalder har efterladt en lang række bygninger og anlæg i Danmark, hvis blivende kvaliteter eftertiden for alvor er ved at få øjnene op for. Kulturarvsstyrelsens indsatsområde Industrisamfundets Kulturarv ( ) har leveret et væsentligt bidrag hertil. Over hele landet findes der eksempler på fabrikker og produktionsanlæg, der før lå øde hen eller var på vej til at blive funktionstømt, men som nu har fået, eller snart vil få, et andet liv. Omdannelse af industri til nye formål er med til at fastholde byens rumlige tæthed, kan styrke den lokale identitet og er desuden et bæredygtigt valg. Både i byerne og på landet er genanvendte industribygninger blevet en kilde til lokal stolthed, velfærd og udvikling. I nogle tilfælde i kraft af bygningernes centrale placering nær infrastruktur som havn og jernbane, i andre tilfælde fordi industrianlæggenes store, rå rum både kan favne nye funktioner, fortælle gamle historier og tiltrække og tiltale et kreativt miljø. Til trods for den bevågenhed, der har været omkring industrikultur de seneste år, har der manglet et samlet overblik over industriområder og -bygninger i Danmark og hvilke udviklingspotentialer der egentlig følger i kølvandet på genanvendt industri. Med projektet 'Industriens bygningsarv kortlægning, typologisering og potentialer' har Dansk Bygningsarv for Realdania undersøgt følgende: Hvad karakteriserer industriens bygningsarv i Danmark, hvad er omfanget og hvor er den lokaliseret? Hvilke typer af industribygninger og områder kan identificeres? Hvad er typernes væsentligste bevaringsværdier og hvilke har potentiale for at blive genanvendt? Hvilke særlige muligheder og udfordringer er der for genanvendelse af industriarv? Og hvordan bidrager genanvendelse af industribygninger som løftestang i udvikling af byer og områder? 7 Dansk Bygningsarv A/S _ _

8 Projektets resultater er formidlet på en hjemmeside, der har til formål at inspirere planlæggere, byggesagsbehandlere og politikere i landets kommuner med ny viden om industriens bygningsarv og samtidig synliggøre potentialerne ved genanvendelse. På hjemmesiden findes kortmateriale og statistik vedrørende industriens bygninger på både kommune-, regions- og landsplan, viden om industriarkitektur, en analyse af potentialer ved genanvendelse, opmærksomhedspunkter i en genanvendelsesproces, inspirerende eksempler på genanvendt industri m.m. Hjemmesiden er et subsite til Bygningskultur 2015 s hjemmeside hvor det bliver præsenteret på forsiden. Find hjemmesiden på: Nærværende notat sammenfatter projektets resultater og analyserer og drager konklusioner på tværs af projektets tre dele: kortlægning, typologisering af industriarkitekturen og analyse af potentialer ved genanvendelse. 1.1 METODE Projektet bygger på en bred vifte af videnskilder. Kortlægningen er gennemført med hjælp af kortlægningssystemet GIS (Geographical Information System) og baseret på oplysninger fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Ud over omfattende litteraturstudier er der blevet gennemført interviews med adskillige eksperter i ind- og udlandet. Casesbesøg og interview har tillige givet indsigt i den aktuelle genanvendelsespraksis. Flere forskellige (færdige eller igangsatte) genanvendelsesprojekter er besøgt i Finland, Estland, Holland, England, Norge samt i Danmark. Til slut har en workshop med planlæggere og arkitekter fra danske kommuner skaffet indsigt i de konkrete problematikker, som kommuner står overfor i en genanvendelsesproces. Det har givet mulighed for at inddrage deres erfaringer til fordel for dem, der står med lignende opgaver. 1.2 DEFINITION OG AFGRÆNSNING Projektets tidsmæssige afgrænsning ligger inden for perioden , som er den gængse industrihistoriske tidslinje, ifølge hvilken den moderne industri begyndte at tage fart i Danmark i 1840 erne og for alvor slog igennem i 1880 erne. Projektets genstandsfelt går op til 1975, hvor industrien i Danmark forandredes grundlæggende. Fra 1973 kom der en afmatning i industriens vækst og det var også i 1970'erne, at interessen for industribygninger som noget bevaringsværdigt opstod. Industriarv opfattes inden for projektets rammer som industriområder og bygninger, primært relateret til produktionslinjer, hvor 'områder' dog ikke er begrænset til kun at omfatte produktionsvirksomheder. Også faciliterende bygningsanlæg, arbejderboliger m.m. indgår, hvor de er en del af et større anlæg. Områder knyttet til transport i form af havne og jernbanearealer og den offentlige forsyning (el, gas, vand og varme) er ligeledes en del af projektets genstandsfelt. 8 Dansk Bygningsarv A/S _ _

9 1.3 LÆSEVEJLEDNING Kapitel 2 er sammenfatning af den sammenfattende analyse i projektet 'Industriens bygningsarv', som Bygningsarv i 2010 har lavet for Realdania. I kapitel 3 præsenteres de væsentligste resultater fra kortlægningen af industriens bygningsarv i Danmark, hvor der har været fokus på industribygningernes omfang, alder og beliggenhed. Derudover analyseres bygningstypernes typiske geografiske placering også. I Kapitel 4 analyseres væsentlige samfundsmæssige udviklingstrends samt væsentlige rammebetingelser med fokus på de særlige udfordringer og muligheder ved genanvendelse af industriens bygninger, bl.a. med et blik på hvordan genanvendelse af industribygninger og industriområder kan blive løftestang i udviklingen af byer og områder. Derudover analyseres de identificerede bygnings-, anlægs- og områdetypers overordnede genanvendelsesværdi. Denne rapport sammenfatter de vigtigste resultater af projektet Industriens Bygningsarv. De fuldstændige analyser findes på hjemmesiden, som dermed med fordel kan bruges om supplement på rapporten. Hjemmesiden indeholder uddybende viden om de forskellige dele kortlægning, typologisering af industriarkitekturen og analyse af potentialer ved genanvendelse; rapporten trækker konklusioner på tværs af delene. 9 Dansk Bygningsarv A/S _ _

10 2. Sammenfatning Mange af Danmarks industribygninger fra perioden står tomme eller har fået nyt liv med nye funktioner. Naturstyrelsen skønner, at ha ældre erhvervs- og havneområder er under omdannelse eller vil kunne blive omdannet inden for de næste 20 år. Derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til industriarven og dens potentialer. Genanvendelse af industriarven kan styrke kommunens profil, visioner og selvforståelse, men er også en udfordring at håndtere. Analysen peger på de overordnede muligheder og barrierer for genanvendelse, prioriterer de forskellige bygnings- og områdetypers genanvendelsesværdier og kortlægger vores industrielle arv. HVAD KARAKTERISERER INDUSTRIENS BYGNINGSARV I DANMARK, HVAD ER OMFANGET OG HVOR ER DEN LOKALISERET? På baggrund af kort og nøgletal baseret på data fra Bygnings- og Boligregisteret tegner sig et billede af industriarvens omfang, beliggenhed og aldersmæssige sammensætning i Danmark. I Danmark findes industribygninger fra perioden , hvilket svarer til lidt under 7 % af det samlede antal bygninger (knap 1,8 mio.) fra denne periode. De industribygninger har et samlet etageareal på 51 mio. m2. og står dermed for ca. 14 % af periodens samlede etageareal (ca. 353 mio. m²). Set i forhold til den samlede bygningsmasse i dag (2009) udgør industribygningerne 3 % af de i alt ca. 2,4 mio. bygninger i Danmark og hele 9 % af Danmarks samlede etageareal på godt 541 mio. m 2. Af de industribygninger anvendes ca. halvdelen til produktionsformål, resten anvendes primært til administration og lager, men også til funktioner som transportanlæg og forsyningsvirksomhed. Størstedelen af periodens industribygninger er af nyere dato: 55 % eller knap bygninger er opført mellem 1949 og De nyere industribygninger udgør 70 % af industribygningernes samlede etageareal. Sammenhæng mellem bymønster og industri. Der er en tydelig sammenhæng mellem det overordnede bymønster i Danmark og industriarvens beliggenhed. Kon- 10 Dansk Bygningsarv A/S _ _

11 centrationerne af industri fra perioden findes særligt i hovedstadsområdet og omkring de større købstæder i provinsen, herunder havnebyer. I landdistrikterne ligger industrien spredt og kun i få tilfælde i særlige klynger. Industribyggeriet har generelt en tæt relation til infrastruktur og særligt hovedfærdselsårer som motorveje, indfaldsveje og omfartsveje. Industriens udvikling følger byudviklingen. De ældste industribygninger findes typisk i de største byers centrale, tætte bydele samt ved havne- og jernbanearealer. Der er en sammenhæng mellem etageantal og industribygningernes alder og beliggenhed, som indikerer, at det også er her, man finder det største antal etagebygninger. Industribygninger opført efter Anden Verdenskrig udgør dog langt den største del af det samlede antal industribygninger fra perioden : 55 % målt i antal bygninger og 70 % målt i etageareal. Sammen med en markant overvægt af 1- etages bygninger i den samlede mængde af industribygninger indikerer dette, at fladebygningen er den mest almindelige bygningstype i de danske industriområder. Typen er dominerende i de nyere industriområder i forstaden, men kan findes i stort ses alle former for industriområder og i alle dele af landet. HVILKE TYPER AF INDUSTRIBYGNINGER OG -OMRÅDER KAN IDENTIFICERES? HVAD ER TYPERNES VÆSENTLIGSTE BEVARINGSVÆRDIER OG HVILKE HAR PO- TENTIALE FOR AT BLIVE GENANVENDT? Projektet har identificeret og beskrevet eksisterende typer industribygninger, -anlæg og - områder fra perioden De væsentligste områdetyper er: 1. Industriområde i den tætte by 2. Industriområde i forstaden 3. Industriområde i landdistrikterne 4. Industriområde knyttet til transport: havne og jernbanearealer Især industriområder i den tætte by samt industriområder knyttet til transport med en bynær beliggenhed har stor genanvendelsesværdi og er i stigende grad omfattet af planlagt byomdannelse. Her er der gode muligheder for at udvikle funktionsblandede områder samt for at bidrage til kompakt byudvikling. På tværs af funktioner og brancher kan ud fra en funktionel betragtning af industriens fysiske og rumlige rammer identificeres følgende bygningstyper: 1. Etagebygning 2. Halbygning 3. Fladebygning 4. Øvrige industribygninger og -elementer: silo, vandtårne, m.m. 11 Dansk Bygningsarv A/S _ _

12 Her relaterer genanvendelsesværdien sig især til bygningstypens typiske beliggenhed, viften af nye funktioner, der passer ind i bygningen form og struktur, herunder graden af nødvendig fysisk indgriben ved omdannelse, samt den ikonværdi og/eller arkitektoniske kvalitet bygningstypen oftest rummer. Ud fra disse parametre rummer især industriens etagebygninger alsidige muligheder for genanvendelse. De øvrige bygningstypers genanvendelsesmuligheder er mere begrænsede end etagebygningens, om end de også rummer spændende muligheder, bl.a. pga. stærk ikonværdi eller arkitektonisk kvalitet, pga. en attraktiv beliggenhed og/eller fordi en bestemt funktion passer til form og skala. Mellem område- og bygningsniveauet er identificeret to særegne anlægstyper: 1. Fabriksbyen 2. Procesanlægget Selv om der findes inspirerende eksempler på bevarede procesanlæg i omdannede områder har procesanlæggene en begrænset genanvendelsesværdi. Afhængig af deres beliggenhed er mulighederne for at genanvende tidligere fabriksbyer mere alsidige. Den tætte tilknytning til jernbane, havn eller vandløb samt den ofte tætte og varierede bygningsmasse kan være et godt udgangspunkt for at skabe et attraktivt nyt byområde. HVILKE SÆRLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ER DER FOR GENANVEN- DELSE AF INDUSTRIARV? Regionalt forskellige muligheder. Det forventes, at genanvendelse af erhvervsog havnearealer vil have gode vilkår i landets vækstregioner, nemlig Hovedstadsområdet og Østjylland. Omvendt vil funktionstømte industribygninger i udkantskommuner, kendetegnet af befolkningstilbagegang, i højere grad være truet af forfald og nedrivning, idet udsigterne for genanvendelse her er langt dårligere. De mange m 2 funktionstømt industri taget i betragtning, kan nedrivning eller oprydning i et område dog også være en løsning, som muliggør at bevare de gode elementer. Det er ikke hensigtsmæssigt at bevare alt; kræfterne bør bruges på at bevare og udvikle de områder og bygninger, der besidder arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet. Genanvendelse af industriarv er bæredygtigt. Det er ressourcebesparende at genanvende eksisterende industribygninger. Genanvendelse af industriområder i den tætte by bidrager desuden til kompakt byudvikling, som er bæredygtig i både miljømæssig, social og økonomisk forstand. Byomdannelse af især ældre erhvervs- og havneområder i den tætte by forventes derfor prioriteret overfor udlægning af nye byområder. Tendensen ses over hele Danmark, især i landets store byer, hvor der forventes den største befolkningstilvækst samt den største vækst i arbejdspladser. Krav om energirigtigt byggeri udfordrer genanvendelse. Øgede krav om energieffektivitet er en udfordring for mange industribygninger, som ikke er blevet opført med energimæssig bæredygtighed for øje. Fredede bygninger kan opnå di- 12 Dansk Bygningsarv A/S _ _

13 spensation fra bygningsreglementets krav ved genanvendelse, mens bevaringsværdige bygninger ved et funktionsskifte ikke længere er entydigt sikret. Manglende kendskab til bevaringsværdier. Registrering og udpegning af bevaringsværdier er en væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre en vellykket genanvendelse. For fredede og bevaringsværdige bygninger gælder desuden undtagelser fra bygningsreglementet. De fredede og bevaringsværdige bygninger udgør imidlertid kun 1,3 % af samtlige knap industribygninger i landet (hvoraf bygninger er opført i perioden ). Hertil kommer, at langt fra alle bevaringsværdige bygninger er optaget i en kommuneplan eller en lokalplan. Kun ud af i alt fredede og bevaringsværdige bygninger er industribygninger. Især efterkrigstidens industriarv er kun registreret i meget begrænset omfang. Forskel på genanvendelsesværdien ift. bygnings- og områdetyper. Ved genanvendelse skal der ikke kun fokuseres på industriarvens kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier, men på dens genanvendelsesværdier, dvs. potentialer for nye anvendelser. Genanvendelsesværdien relaterer sig især til bygningstypens typiske beliggenhed, viften af nye funktioner, der passer ind i bygningen form og struktur, herunder graden af nødvendig fysisk indgriben ved omdannelse, samt den ikonværdi og/eller arkitektoniske kvalitet bygningstypen oftest rummer. Det er således især industriens etagebygninger, industriområder i den tætte by samt industriområder knyttet til transport og, afhængig af deres beliggenhed, tidligere fabriksbyer, der rummer stor genanvendelsesværdi. Industriarv er et aktiv i udviklingen af byer og områder. I den kommunale planlægning ses en klar tendens til at bruge industriarv som et aktiv i planlægningen. Funktionstømte industribygninger og -kulturmiljøer kan genanvendes til nye formål og bidrage til at skabe historisk kontinuitet i et lokalområde. Genanvendelse af industriarv fastholder og udvikler arkitektonisk kvalitet med et stedligt særpræg, der kan skabe lokal stolthed og fremme identitetsfølelsen og tilhørsforholdet. Den lokale forankring kan fremmes gennem midlertidig anvendelse af bygninger og byrum, som er et vigtigt instrument i dette henseende. Midlertidige aktiviteter kan fungere som løftestang i ofte langvarige omdannelsesprocesser og skabe opmærksomhed omkring et sted og vise, eller afprøve, dets anvendelsesmuligheder over for omverdenen. Udover at genanvendelse af industriarv kan bidrage til strategisk udvikling i form af identitetsudvikling & branding kan genanvendelse af industriarv styrke erhvervsudvikling, turisme og bosætning. Med henblik på fysisk udvikling kan der skabes nye forbindelser og rumlig sammenhæng, nye byrum og nyt byliv samt funktionsblanding og øget arkitektonisk og kulturhistorisk kvalitet. I praksis har omdannelsen af et ældre erhvervsområde dog traditionelt været svært at håndtere gennem den fysiske planlægning. Blandede ejerformer og eksisterende lovlige virksomheder, der påfører naboområderne gener, er nogle af de problemer som planlægningen af disse områder har mødt. Med ændringen af Planloven i 2003 er bl.a. indført en overgangsordning for støj, som muliggør, at der i et byomdannelsesområde kan accepteres en mindre, midlertidig overskridelse af de vejledende støjgrænser for nyopførte boliger. Samtidig er mulighederne for at prioritere byomdannelse frem for udbygning af nye områ- 13 Dansk Bygningsarv A/S _ _

14 der i kommuneplanen forbedret. På grund af begrænsninger i Detailhandelsloven er det imidlertid umuligt at etablere funktionsblandede kvarterer med butikker, boliger og arbejdspladser i de fleste yngre erhvervsområder, som er beliggende uden for bymidten. Offentligt-privat samarbejde er en succesfaktor. I dag er kommunerne ofte en hovedaktør i genanvendelsen af industriarv, ligeledes private investorer. Analysen viser, at de mest vellykkede projekter er realiseret i et offentligt-privat samarbejde, hvor kommunen samarbejder eller indgår partnerskab med investorer, interessegrupper, offentlige institutioner. Den rigtige partnering er væsentlig for at udnytte de ovennævnte strategiske og fysiske potentialer optimalt. Taget i betragtning at kortlægningen har vist at knap 93 % industribygninger (af de 60 %, hvoraf ejerforholdet er registreret) er privat ejet (mens godt 3 % er offentligt ejet og de resterende 4 % falder i BBRs kategori for 'andet'), er det vigtigt at udbrede kendskab til kommunens muligheder ved at indtage rollen som både facilitator og initiator i genanvendelsesprocesser. HVAD ER VEJEN FREM I EN GENANVENDELSESPROCES? Hvad enten man som kommune indtager rollen som initiativtager eller som facilitator i en genanvendelses- eller omdannelsesproces, vil man typisk møde de samme udfordringer på vejen. I en række opmærksomhedspunkter vises, hvordan man som kommune kan drive eller støtte op om en omdannelsesproces. På hjemmesiden er punkterne forsynet med flere links til inspirerende cases og publikationer, der viser mulige veje frem. De er bygget på erfaringer og indsigter fra litteratur, fokusgruppe med kommunale planlæggere, interviews og cases. Se 'Veje til genanvendelse' på Kend din industriarv. En grundig registrering af industriarven i det pågældende område giver mulighed for at vurdere hver enkelt bygnings udviklingspotentiale. En kortlægning af bygningens eller helhedens fysiske tilstand og kulturhistoriske betydning kan danne grundlag for udarbejdelse af en strukturplan og en lokalplan. Som et eksempel har Kulturarvsstyrelsen de seneste år sat fokus på industrikulturen. Den indsats har resulteret i udpegningen af 25 nationale industriminder og Industrihistoriens Danmarkskort, der viser 161 af de vigtigste regionale industriminder. Registreringen giver et godt indsigt i industriarvens store mangfoldighed. Læs mere på Kultuarvsstyrelsens hjemmeside: Se potentialet og genanvendelsesværdien. En indgående registrering af en industribygning, -helhed eller -område vil synliggøre dens muligheder og udfordringer. Om stedet har genanvendelsesværdi bygger på mange faktorer: fysisk tilstand, særlige karakteristika, beliggenhed, opland, økonomi til omdannelse og til drift samt potentielle brugere spiller alt sammen ind. Som et eksempel har Aalborg som udpeget 14 Dansk Bygningsarv A/S _ _

15 kulturarvskommune aktivt arbejdet med industriarv som ressource. Kommunens erfaringer viser, at industriarvens genanvendelsesværdi bl.a. ligger i muligheden at skabe en særpræget profil, der adskiller byen fra andre byer. Læs om det strategiske arbejde med industriarven her: Kulturarv et aktiv elt/kommuner/kulturarvskommuner/kulturarven_et_aktiv.pdf Find det rigtige partnerskab. En tværorganisatorisk projektgruppe er den bedste måde at nå et godt resultat. Det kan være et samarbejde på tværs af forvaltningerne, men også et partnerskab mellem private og offentlige aktører, der kan sikre finansiering og langsigtet planlægning. En effektiv partnering omkring planlægningen med tidlig inddragelse af rådgivere og investorer medfører en høj kvalitet i realiseringen af projekter, fordi der tidligt bliver skabt en fælles forståelse hos de involverede parter. For eksempel: I udviklingen af Frederiksværks industrikultur som omdrejningspunkt i en kommunal turismestrategi, arbejdede Halsnæs Kommune tæt sammen med det lokale industrihistoriske museum Frederiks Værk. Kombinationen af kompetencerne i kommunens kultur- og planlægningsafdeling med museets kulturhistoriske viden og formidlingsevner har gjort industriarven til en del af den strategiske udvikling og skabt en platform for fremtidig arbejde. Læs om Halsnæs erfaringer i publikationen Kommune kend din kulturarv! elt/kommuner/kulturarvskommuner/kommune_-_kend_din_kulturarv.pdf Brug planinstrumenterne. Der er mange planinstrumenter, der understøtter en visionær strategi for, hvordan man ønsker at udvikle sig som by. En helhedsplan synliggør potentialerne, der ligger i et område, og i en lokalplan og evt. en bevarende lokalplan fastlægges de fremtidige anvendelser af arealer og, hvordan industriarven kan indgå i helheden gerne med plads til udvikling, da nybyggeri kan berige ældre områder, når det går i dialog med de gamle huse. Hvordan (industri)kulturarven skal indgå i kommuneplanen kan man læse om på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: Her findes også inspirerende publikationer om, hvordan kulturarv kan bruges i planlægningen. På hjemmesiden Bygningskultur 2015 findes et oversigt over værktøjer i lokalplanlægningen: okalplanlaegning/2015_guides/vaerktoejer_til_lokalplanlaegning/ Midlertidig anvendelse er en kickstarter. Industriområder opleves tit som hvide pletter på bykortet, når de er stadig i brug, ligesom industribygninger kan forekomme utilgængelige. Utraditionelle partnerskaber og midlertidige aktiviteter er et godt og billigt værktøj til at skabe opmærksomhed omkring et sted og vise dets anvendelsesmuligheder. Fx i genanvendelsen af Carlsberg-området i København bruges midlertidig anvendelse af både bygninger og byrum systematisk til at åbne området for nye brugere. Carlsberg placeres dermed på en ny måde på borgernes mentale bykort. Læs Københavns Kommunes publikation Mulighed for midlertidige anvendelser, der giver indsigt i praktiske barrierer og muligheder: Se og- 15 Dansk Bygningsarv A/S _ _

16 så Socialministeriets (i dag Social- og Integrationsministeriet) publikation Mental byomdannelse om midlertidig anvendelse: Indrag brugerne og kommuniker budskabet. Industriarv bliver stadigvæk af mange forbundet med møg og støj og dårlige arbejdsforhold, og det er ikke alle der kan se merværdien i den. For at skabe forankring omkring et genanvendelsesprojekt kan involvering af lokalsamfundet derfor være nødvendigt. Borgere, erhvervsforeninger, facaderådet, bevaringsrådet og lokaludvalget m.m. kan med fordel inddrages tidlig i processen. I Brøndby Kommune åbnede det tidligere lukkede industriområde Priorparken op for offentligheden. Dermed blev der skabt et tilhørsforhold til og en bredere forståelse for den forestående genanvendelse af området, hvor man vil bygge videre på et vigtigt kapitel i kommunens historie: _og_lokalplanlaegning/gode_eksempler/helhedsplan_for_priorparken_og_vibehol m/. Og læs Bygningskultur2015 guide til borgerinddragelse og lokal forankring med opmærksomhedspunkter, eksempler m.m.: 16 Dansk Bygningsarv A/S _ _

17 3. Kortlægning af industriens bygningsarv Der viser sig en markant forskel mellem industribygningernes beliggenhed og omfang, alt efter om de er opført før eller efter Anden Verdenskrig. Langt de fleste af de eksisterende bygninger fra perioden er af nyere dato og blev opført i kølvandet på efterkrigstidens industrialisering, det økonomiske opsving og byggeriets teknologiske udvikling. Den tidlige industriarv finder man især i bymidterne og ved havnen, mens den sene koncentrerer sig i forstæderne omkring hovedstaden og de større købstæder. Dette kapitel sammenligner industriarvens alder, beliggenhed og etageantal og tegner et overblik over, hvor i landet de forskellige bygnings- og områdetyper ligger. Kortlægningen er udført både som en oversigtlig kortlægning for hele Danmark, der viser industriområdernes geografiske placering og arealmæssige omfang, og som en kortlægning for de fem regioner og de 98 kommuner, der giver et mere detaljeret billede af industriområdernes placering og omfang. Udtrækkene af statistiske nøgletal for hele landet, de fem regioner og de 98 kommuner viser antal og arealmæssigt omfang af industribygninger, andel af kommunens samlede bygningsmasse, udvikling over tid, fordeling på ejerforhold mm. Nedrevne bygninger eller bygninger, der er genanvendt til andre formål end industri, er ikke medtaget i kortlægningen. Kortmaterialet er i sit fulde omfang tilgængeligt på hjemmesiden under 'Kortlægning'. Hertil er nøgletal og statistik visualiseret og beskrevet ved hjælp af figurer og korte forklarende tekster. En forklaring af kortlægningens metode findes også her. 17 Dansk Bygningsarv A/S _ _

18 3.1 INDUSTRIARV I DANMARK: OMFANG OG ALDER Industribygninger fra perioden udgør ca bygninger med et samlet etageareal på 51 mio. m 2. Dette svarer til lidt under 7 % af det samlede antal bygninger (knap 1,8 mio.) og ca. 14 % af det samlede etageareal fra denne periode (som udgør ca. 353 mio. m²). Periodens industribygninger svarer til 56 % af det samlede antal eksisterende industribygninger i Danmark i 2009 (knap ). De bygninger udgør desuden 3 % af de i alt ca. 2,4 mio. bygninger i Danmark og hele 9 % af Danmarks samlede bebyggede etageareal, der tæller godt 541 mio. m 2. Det gennemsnitlige etageareal for industribygningerne er på ca. 654 m 2, hvilket er næsten tre gange større end gennemsnittet for den samlede bygningsmasse på ca. 225 m 2. BYGNINGERNES ANVENDELSE Industribygningernes fordeling på underkategorier I kortlægningen dækker betegnelsen "industribygninger" ikke kun over bygninger, der anvendes til industriel produktion, men også bygninger til forsyning med vand, el og varme 18 Dansk Bygningsarv A/S _ _

19 samt produktionsrelaterede anvendelser som administration, lager og transportanlæg, da disse anvendelser ofte er at finde som en del af de danske industriområder. De størrelsesog afstandsmæssige afgrænsninger af de forskellige kategorier, der er foretaget forud for kortlægningen (se mere herom i metodebeskrivelsen på hjemmesiden under 'Kortlægning'), medfører at en relativt høj andel af bygninger med anvendelsen "Kontor, lager, handel herunder offentlig administration" medregnes i kortlægningen, hvilket især slår ud i områder med tæt by. ALDERSSAMMENSÆTNING Industribygningernes fordeling på fem tidsperioder Størstedelen af periodens industribygninger er af nyere dato: 55 % eller knap bygninger er opført mellem 1949 og Gruppen af industribygninger fra fylder endnu mere i billedet, når etagearealet opgøres: 70 % af det samlede etageareal. Dette viser, at der er sket en voldsom stigning i industribyggeriet efter Anden Verdenskrig og ikke kun i form af flere bygninger, men også større bygninger. Det gennemsnitlige etageareal for industribygninger opført i perioden er ca. 830 m 2. Dette er næsten dobbelt så stort som i de tidligere perioder, hvor det gennemsnitlige etageareal for industribygningerne ligger relativt jævnt på m². Væksten i industribyggeriet skal ses i lyset af den enorme fremgang i byggeriet efter Anden Verdenskrig, der var en følge af det økonomiske opsving i kombination med udvikling af ny byggeteknologi og industrialisering af byggeri samt det politiske fokus på opbygningen af velfærdssamfundet. Fra 1945 og frem til 1990 blev der opført 1,35 mio. bygninger og Dansk Bygningsarv A/S _ _

20 mio. m 2 etageareal, hvilket svarer til over halvdelen af den nuværende bygningsmasse i Danmark. Størstedelen af disse bygninger er opført mellem 1960 og 1975, da realiseringen af særligt de nye byområder i forstæderne tog fart. 3.2 INDUSTRIBYGNINGERNES BELIGGENHED Industriens bygningsarv i Danmark er særligt koncentreret i hovedstadsområdet og omkring de større købstæder i provinsen, herunder også havnebyer. I landdistrikterne ligger industrien spredt og kun i ganske få tilfælde i særlige klynger. Der er generelt en tæt relation til infrastruktur, særligt hovedfærdselsårer som motorveje, indfaldsveje og omfartsveje og havne. Adgangen til transportnettet har været en vigtig forudsætning for placering af industrivirksomheder og for industriområdernes opståen. For industri fra slutningen af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig har særligt nærheden til havn og jernbane været afgørende og for industri opført senere også forbindelsen til fx motorvejsnettet. Sammenlignes de følgende to kort, træder sammenhængen mellem det overordnede bymønster i Danmark, hovedtransportruterne og industriarvens beliggenhed tydeligt frem. 20 Dansk Bygningsarv A/S _ _