Genanvendelse af industriens bygningsarv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genanvendelse af industriens bygningsarv"

Transkript

1 Genanvendelse af industriens bygningsarv København November 2011 Kortlægning, arkitektur og analyse af potentialer sammenfatning af resultater

2 Remisen Brande. Foto: Heine Pedersen Forside: Nordkraft. Foto: Helene Høyer Mikkelsen Dette notat t baserer sig på arbejdet med projektet "Industriens bygningsarv", som blev gennemført af Bygningsarv i løbet af 2010 for Realdania. Med notatet sammenfattes projektets resultater og der analyseres og drages konklusioner på tværs af projektets forskellige dele.

3 Intro 71 % af den danske befolkning mener, at det er en god idé at genanvende de ældre industribygninger til nye funktioner ifølge undersøgelse lavet af Bygningskultur Danmark i 2007.

4

5 Indhold 1. Indledning Metode Definition og afgrænsning Læsevejledning 9 2. Sammenfatning Kortlægning af industriens bygningsarv Industriarv i Danmark: omfang og alder Industribygningernes beliggenhed Bygningstypernes geografiske placering Bevaring og genanvendelse af industriens bygningsarv Potentialer ved genanvendelse af industriarv Forskellige område- og bygningstypers genanvendelsesværdier Mere viden 49

6 Hovedrapport 6

7 1. Indledning Industriens tidsalder har efterladt en lang række bygninger og anlæg i Danmark, hvis blivende kvaliteter eftertiden for alvor er ved at få øjnene op for. Kulturarvsstyrelsens indsatsområde Industrisamfundets Kulturarv ( ) har leveret et væsentligt bidrag hertil. Over hele landet findes der eksempler på fabrikker og produktionsanlæg, der før lå øde hen eller var på vej til at blive funktionstømt, men som nu har fået, eller snart vil få, et andet liv. Omdannelse af industri til nye formål er med til at fastholde byens rumlige tæthed, kan styrke den lokale identitet og er desuden et bæredygtigt valg. Både i byerne og på landet er genanvendte industribygninger blevet en kilde til lokal stolthed, velfærd og udvikling. I nogle tilfælde i kraft af bygningernes centrale placering nær infrastruktur som havn og jernbane, i andre tilfælde fordi industrianlæggenes store, rå rum både kan favne nye funktioner, fortælle gamle historier og tiltrække og tiltale et kreativt miljø. Til trods for den bevågenhed, der har været omkring industrikultur de seneste år, har der manglet et samlet overblik over industriområder og -bygninger i Danmark og hvilke udviklingspotentialer der egentlig følger i kølvandet på genanvendt industri. Med projektet 'Industriens bygningsarv kortlægning, typologisering og potentialer' har Dansk Bygningsarv for Realdania undersøgt følgende: Hvad karakteriserer industriens bygningsarv i Danmark, hvad er omfanget og hvor er den lokaliseret? Hvilke typer af industribygninger og områder kan identificeres? Hvad er typernes væsentligste bevaringsværdier og hvilke har potentiale for at blive genanvendt? Hvilke særlige muligheder og udfordringer er der for genanvendelse af industriarv? Og hvordan bidrager genanvendelse af industribygninger som løftestang i udvikling af byer og områder? 7 Dansk Bygningsarv A/S _ _

8 Projektets resultater er formidlet på en hjemmeside, der har til formål at inspirere planlæggere, byggesagsbehandlere og politikere i landets kommuner med ny viden om industriens bygningsarv og samtidig synliggøre potentialerne ved genanvendelse. På hjemmesiden findes kortmateriale og statistik vedrørende industriens bygninger på både kommune-, regions- og landsplan, viden om industriarkitektur, en analyse af potentialer ved genanvendelse, opmærksomhedspunkter i en genanvendelsesproces, inspirerende eksempler på genanvendt industri m.m. Hjemmesiden er et subsite til Bygningskultur 2015 s hjemmeside hvor det bliver præsenteret på forsiden. Find hjemmesiden på: Nærværende notat sammenfatter projektets resultater og analyserer og drager konklusioner på tværs af projektets tre dele: kortlægning, typologisering af industriarkitekturen og analyse af potentialer ved genanvendelse. 1.1 METODE Projektet bygger på en bred vifte af videnskilder. Kortlægningen er gennemført med hjælp af kortlægningssystemet GIS (Geographical Information System) og baseret på oplysninger fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Ud over omfattende litteraturstudier er der blevet gennemført interviews med adskillige eksperter i ind- og udlandet. Casesbesøg og interview har tillige givet indsigt i den aktuelle genanvendelsespraksis. Flere forskellige (færdige eller igangsatte) genanvendelsesprojekter er besøgt i Finland, Estland, Holland, England, Norge samt i Danmark. Til slut har en workshop med planlæggere og arkitekter fra danske kommuner skaffet indsigt i de konkrete problematikker, som kommuner står overfor i en genanvendelsesproces. Det har givet mulighed for at inddrage deres erfaringer til fordel for dem, der står med lignende opgaver. 1.2 DEFINITION OG AFGRÆNSNING Projektets tidsmæssige afgrænsning ligger inden for perioden , som er den gængse industrihistoriske tidslinje, ifølge hvilken den moderne industri begyndte at tage fart i Danmark i 1840 erne og for alvor slog igennem i 1880 erne. Projektets genstandsfelt går op til 1975, hvor industrien i Danmark forandredes grundlæggende. Fra 1973 kom der en afmatning i industriens vækst og det var også i 1970'erne, at interessen for industribygninger som noget bevaringsværdigt opstod. Industriarv opfattes inden for projektets rammer som industriområder og bygninger, primært relateret til produktionslinjer, hvor 'områder' dog ikke er begrænset til kun at omfatte produktionsvirksomheder. Også faciliterende bygningsanlæg, arbejderboliger m.m. indgår, hvor de er en del af et større anlæg. Områder knyttet til transport i form af havne og jernbanearealer og den offentlige forsyning (el, gas, vand og varme) er ligeledes en del af projektets genstandsfelt. 8 Dansk Bygningsarv A/S _ _

9 1.3 LÆSEVEJLEDNING Kapitel 2 er sammenfatning af den sammenfattende analyse i projektet 'Industriens bygningsarv', som Bygningsarv i 2010 har lavet for Realdania. I kapitel 3 præsenteres de væsentligste resultater fra kortlægningen af industriens bygningsarv i Danmark, hvor der har været fokus på industribygningernes omfang, alder og beliggenhed. Derudover analyseres bygningstypernes typiske geografiske placering også. I Kapitel 4 analyseres væsentlige samfundsmæssige udviklingstrends samt væsentlige rammebetingelser med fokus på de særlige udfordringer og muligheder ved genanvendelse af industriens bygninger, bl.a. med et blik på hvordan genanvendelse af industribygninger og industriområder kan blive løftestang i udviklingen af byer og områder. Derudover analyseres de identificerede bygnings-, anlægs- og områdetypers overordnede genanvendelsesværdi. Denne rapport sammenfatter de vigtigste resultater af projektet Industriens Bygningsarv. De fuldstændige analyser findes på hjemmesiden, som dermed med fordel kan bruges om supplement på rapporten. Hjemmesiden indeholder uddybende viden om de forskellige dele kortlægning, typologisering af industriarkitekturen og analyse af potentialer ved genanvendelse; rapporten trækker konklusioner på tværs af delene. 9 Dansk Bygningsarv A/S _ _

10 2. Sammenfatning Mange af Danmarks industribygninger fra perioden står tomme eller har fået nyt liv med nye funktioner. Naturstyrelsen skønner, at ha ældre erhvervs- og havneområder er under omdannelse eller vil kunne blive omdannet inden for de næste 20 år. Derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til industriarven og dens potentialer. Genanvendelse af industriarven kan styrke kommunens profil, visioner og selvforståelse, men er også en udfordring at håndtere. Analysen peger på de overordnede muligheder og barrierer for genanvendelse, prioriterer de forskellige bygnings- og områdetypers genanvendelsesværdier og kortlægger vores industrielle arv. HVAD KARAKTERISERER INDUSTRIENS BYGNINGSARV I DANMARK, HVAD ER OMFANGET OG HVOR ER DEN LOKALISERET? På baggrund af kort og nøgletal baseret på data fra Bygnings- og Boligregisteret tegner sig et billede af industriarvens omfang, beliggenhed og aldersmæssige sammensætning i Danmark. I Danmark findes industribygninger fra perioden , hvilket svarer til lidt under 7 % af det samlede antal bygninger (knap 1,8 mio.) fra denne periode. De industribygninger har et samlet etageareal på 51 mio. m2. og står dermed for ca. 14 % af periodens samlede etageareal (ca. 353 mio. m²). Set i forhold til den samlede bygningsmasse i dag (2009) udgør industribygningerne 3 % af de i alt ca. 2,4 mio. bygninger i Danmark og hele 9 % af Danmarks samlede etageareal på godt 541 mio. m 2. Af de industribygninger anvendes ca. halvdelen til produktionsformål, resten anvendes primært til administration og lager, men også til funktioner som transportanlæg og forsyningsvirksomhed. Størstedelen af periodens industribygninger er af nyere dato: 55 % eller knap bygninger er opført mellem 1949 og De nyere industribygninger udgør 70 % af industribygningernes samlede etageareal. Sammenhæng mellem bymønster og industri. Der er en tydelig sammenhæng mellem det overordnede bymønster i Danmark og industriarvens beliggenhed. Kon- 10 Dansk Bygningsarv A/S _ _

11 centrationerne af industri fra perioden findes særligt i hovedstadsområdet og omkring de større købstæder i provinsen, herunder havnebyer. I landdistrikterne ligger industrien spredt og kun i få tilfælde i særlige klynger. Industribyggeriet har generelt en tæt relation til infrastruktur og særligt hovedfærdselsårer som motorveje, indfaldsveje og omfartsveje. Industriens udvikling følger byudviklingen. De ældste industribygninger findes typisk i de største byers centrale, tætte bydele samt ved havne- og jernbanearealer. Der er en sammenhæng mellem etageantal og industribygningernes alder og beliggenhed, som indikerer, at det også er her, man finder det største antal etagebygninger. Industribygninger opført efter Anden Verdenskrig udgør dog langt den største del af det samlede antal industribygninger fra perioden : 55 % målt i antal bygninger og 70 % målt i etageareal. Sammen med en markant overvægt af 1- etages bygninger i den samlede mængde af industribygninger indikerer dette, at fladebygningen er den mest almindelige bygningstype i de danske industriområder. Typen er dominerende i de nyere industriområder i forstaden, men kan findes i stort ses alle former for industriområder og i alle dele af landet. HVILKE TYPER AF INDUSTRIBYGNINGER OG -OMRÅDER KAN IDENTIFICERES? HVAD ER TYPERNES VÆSENTLIGSTE BEVARINGSVÆRDIER OG HVILKE HAR PO- TENTIALE FOR AT BLIVE GENANVENDT? Projektet har identificeret og beskrevet eksisterende typer industribygninger, -anlæg og - områder fra perioden De væsentligste områdetyper er: 1. Industriområde i den tætte by 2. Industriområde i forstaden 3. Industriområde i landdistrikterne 4. Industriområde knyttet til transport: havne og jernbanearealer Især industriområder i den tætte by samt industriområder knyttet til transport med en bynær beliggenhed har stor genanvendelsesværdi og er i stigende grad omfattet af planlagt byomdannelse. Her er der gode muligheder for at udvikle funktionsblandede områder samt for at bidrage til kompakt byudvikling. På tværs af funktioner og brancher kan ud fra en funktionel betragtning af industriens fysiske og rumlige rammer identificeres følgende bygningstyper: 1. Etagebygning 2. Halbygning 3. Fladebygning 4. Øvrige industribygninger og -elementer: silo, vandtårne, m.m. 11 Dansk Bygningsarv A/S _ _

12 Her relaterer genanvendelsesværdien sig især til bygningstypens typiske beliggenhed, viften af nye funktioner, der passer ind i bygningen form og struktur, herunder graden af nødvendig fysisk indgriben ved omdannelse, samt den ikonværdi og/eller arkitektoniske kvalitet bygningstypen oftest rummer. Ud fra disse parametre rummer især industriens etagebygninger alsidige muligheder for genanvendelse. De øvrige bygningstypers genanvendelsesmuligheder er mere begrænsede end etagebygningens, om end de også rummer spændende muligheder, bl.a. pga. stærk ikonværdi eller arkitektonisk kvalitet, pga. en attraktiv beliggenhed og/eller fordi en bestemt funktion passer til form og skala. Mellem område- og bygningsniveauet er identificeret to særegne anlægstyper: 1. Fabriksbyen 2. Procesanlægget Selv om der findes inspirerende eksempler på bevarede procesanlæg i omdannede områder har procesanlæggene en begrænset genanvendelsesværdi. Afhængig af deres beliggenhed er mulighederne for at genanvende tidligere fabriksbyer mere alsidige. Den tætte tilknytning til jernbane, havn eller vandløb samt den ofte tætte og varierede bygningsmasse kan være et godt udgangspunkt for at skabe et attraktivt nyt byområde. HVILKE SÆRLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ER DER FOR GENANVEN- DELSE AF INDUSTRIARV? Regionalt forskellige muligheder. Det forventes, at genanvendelse af erhvervsog havnearealer vil have gode vilkår i landets vækstregioner, nemlig Hovedstadsområdet og Østjylland. Omvendt vil funktionstømte industribygninger i udkantskommuner, kendetegnet af befolkningstilbagegang, i højere grad være truet af forfald og nedrivning, idet udsigterne for genanvendelse her er langt dårligere. De mange m 2 funktionstømt industri taget i betragtning, kan nedrivning eller oprydning i et område dog også være en løsning, som muliggør at bevare de gode elementer. Det er ikke hensigtsmæssigt at bevare alt; kræfterne bør bruges på at bevare og udvikle de områder og bygninger, der besidder arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet. Genanvendelse af industriarv er bæredygtigt. Det er ressourcebesparende at genanvende eksisterende industribygninger. Genanvendelse af industriområder i den tætte by bidrager desuden til kompakt byudvikling, som er bæredygtig i både miljømæssig, social og økonomisk forstand. Byomdannelse af især ældre erhvervs- og havneområder i den tætte by forventes derfor prioriteret overfor udlægning af nye byområder. Tendensen ses over hele Danmark, især i landets store byer, hvor der forventes den største befolkningstilvækst samt den største vækst i arbejdspladser. Krav om energirigtigt byggeri udfordrer genanvendelse. Øgede krav om energieffektivitet er en udfordring for mange industribygninger, som ikke er blevet opført med energimæssig bæredygtighed for øje. Fredede bygninger kan opnå di- 12 Dansk Bygningsarv A/S _ _

13 spensation fra bygningsreglementets krav ved genanvendelse, mens bevaringsværdige bygninger ved et funktionsskifte ikke længere er entydigt sikret. Manglende kendskab til bevaringsværdier. Registrering og udpegning af bevaringsværdier er en væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre en vellykket genanvendelse. For fredede og bevaringsværdige bygninger gælder desuden undtagelser fra bygningsreglementet. De fredede og bevaringsværdige bygninger udgør imidlertid kun 1,3 % af samtlige knap industribygninger i landet (hvoraf bygninger er opført i perioden ). Hertil kommer, at langt fra alle bevaringsværdige bygninger er optaget i en kommuneplan eller en lokalplan. Kun ud af i alt fredede og bevaringsværdige bygninger er industribygninger. Især efterkrigstidens industriarv er kun registreret i meget begrænset omfang. Forskel på genanvendelsesværdien ift. bygnings- og områdetyper. Ved genanvendelse skal der ikke kun fokuseres på industriarvens kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier, men på dens genanvendelsesværdier, dvs. potentialer for nye anvendelser. Genanvendelsesværdien relaterer sig især til bygningstypens typiske beliggenhed, viften af nye funktioner, der passer ind i bygningen form og struktur, herunder graden af nødvendig fysisk indgriben ved omdannelse, samt den ikonværdi og/eller arkitektoniske kvalitet bygningstypen oftest rummer. Det er således især industriens etagebygninger, industriområder i den tætte by samt industriområder knyttet til transport og, afhængig af deres beliggenhed, tidligere fabriksbyer, der rummer stor genanvendelsesværdi. Industriarv er et aktiv i udviklingen af byer og områder. I den kommunale planlægning ses en klar tendens til at bruge industriarv som et aktiv i planlægningen. Funktionstømte industribygninger og -kulturmiljøer kan genanvendes til nye formål og bidrage til at skabe historisk kontinuitet i et lokalområde. Genanvendelse af industriarv fastholder og udvikler arkitektonisk kvalitet med et stedligt særpræg, der kan skabe lokal stolthed og fremme identitetsfølelsen og tilhørsforholdet. Den lokale forankring kan fremmes gennem midlertidig anvendelse af bygninger og byrum, som er et vigtigt instrument i dette henseende. Midlertidige aktiviteter kan fungere som løftestang i ofte langvarige omdannelsesprocesser og skabe opmærksomhed omkring et sted og vise, eller afprøve, dets anvendelsesmuligheder over for omverdenen. Udover at genanvendelse af industriarv kan bidrage til strategisk udvikling i form af identitetsudvikling & branding kan genanvendelse af industriarv styrke erhvervsudvikling, turisme og bosætning. Med henblik på fysisk udvikling kan der skabes nye forbindelser og rumlig sammenhæng, nye byrum og nyt byliv samt funktionsblanding og øget arkitektonisk og kulturhistorisk kvalitet. I praksis har omdannelsen af et ældre erhvervsområde dog traditionelt været svært at håndtere gennem den fysiske planlægning. Blandede ejerformer og eksisterende lovlige virksomheder, der påfører naboområderne gener, er nogle af de problemer som planlægningen af disse områder har mødt. Med ændringen af Planloven i 2003 er bl.a. indført en overgangsordning for støj, som muliggør, at der i et byomdannelsesområde kan accepteres en mindre, midlertidig overskridelse af de vejledende støjgrænser for nyopførte boliger. Samtidig er mulighederne for at prioritere byomdannelse frem for udbygning af nye områ- 13 Dansk Bygningsarv A/S _ _

14 der i kommuneplanen forbedret. På grund af begrænsninger i Detailhandelsloven er det imidlertid umuligt at etablere funktionsblandede kvarterer med butikker, boliger og arbejdspladser i de fleste yngre erhvervsområder, som er beliggende uden for bymidten. Offentligt-privat samarbejde er en succesfaktor. I dag er kommunerne ofte en hovedaktør i genanvendelsen af industriarv, ligeledes private investorer. Analysen viser, at de mest vellykkede projekter er realiseret i et offentligt-privat samarbejde, hvor kommunen samarbejder eller indgår partnerskab med investorer, interessegrupper, offentlige institutioner. Den rigtige partnering er væsentlig for at udnytte de ovennævnte strategiske og fysiske potentialer optimalt. Taget i betragtning at kortlægningen har vist at knap 93 % industribygninger (af de 60 %, hvoraf ejerforholdet er registreret) er privat ejet (mens godt 3 % er offentligt ejet og de resterende 4 % falder i BBRs kategori for 'andet'), er det vigtigt at udbrede kendskab til kommunens muligheder ved at indtage rollen som både facilitator og initiator i genanvendelsesprocesser. HVAD ER VEJEN FREM I EN GENANVENDELSESPROCES? Hvad enten man som kommune indtager rollen som initiativtager eller som facilitator i en genanvendelses- eller omdannelsesproces, vil man typisk møde de samme udfordringer på vejen. I en række opmærksomhedspunkter vises, hvordan man som kommune kan drive eller støtte op om en omdannelsesproces. På hjemmesiden er punkterne forsynet med flere links til inspirerende cases og publikationer, der viser mulige veje frem. De er bygget på erfaringer og indsigter fra litteratur, fokusgruppe med kommunale planlæggere, interviews og cases. Se 'Veje til genanvendelse' på Kend din industriarv. En grundig registrering af industriarven i det pågældende område giver mulighed for at vurdere hver enkelt bygnings udviklingspotentiale. En kortlægning af bygningens eller helhedens fysiske tilstand og kulturhistoriske betydning kan danne grundlag for udarbejdelse af en strukturplan og en lokalplan. Som et eksempel har Kulturarvsstyrelsen de seneste år sat fokus på industrikulturen. Den indsats har resulteret i udpegningen af 25 nationale industriminder og Industrihistoriens Danmarkskort, der viser 161 af de vigtigste regionale industriminder. Registreringen giver et godt indsigt i industriarvens store mangfoldighed. Læs mere på Kultuarvsstyrelsens hjemmeside: Se potentialet og genanvendelsesværdien. En indgående registrering af en industribygning, -helhed eller -område vil synliggøre dens muligheder og udfordringer. Om stedet har genanvendelsesværdi bygger på mange faktorer: fysisk tilstand, særlige karakteristika, beliggenhed, opland, økonomi til omdannelse og til drift samt potentielle brugere spiller alt sammen ind. Som et eksempel har Aalborg som udpeget 14 Dansk Bygningsarv A/S _ _

15 kulturarvskommune aktivt arbejdet med industriarv som ressource. Kommunens erfaringer viser, at industriarvens genanvendelsesværdi bl.a. ligger i muligheden at skabe en særpræget profil, der adskiller byen fra andre byer. Læs om det strategiske arbejde med industriarven her: Kulturarv et aktiv elt/kommuner/kulturarvskommuner/kulturarven_et_aktiv.pdf Find det rigtige partnerskab. En tværorganisatorisk projektgruppe er den bedste måde at nå et godt resultat. Det kan være et samarbejde på tværs af forvaltningerne, men også et partnerskab mellem private og offentlige aktører, der kan sikre finansiering og langsigtet planlægning. En effektiv partnering omkring planlægningen med tidlig inddragelse af rådgivere og investorer medfører en høj kvalitet i realiseringen af projekter, fordi der tidligt bliver skabt en fælles forståelse hos de involverede parter. For eksempel: I udviklingen af Frederiksværks industrikultur som omdrejningspunkt i en kommunal turismestrategi, arbejdede Halsnæs Kommune tæt sammen med det lokale industrihistoriske museum Frederiks Værk. Kombinationen af kompetencerne i kommunens kultur- og planlægningsafdeling med museets kulturhistoriske viden og formidlingsevner har gjort industriarven til en del af den strategiske udvikling og skabt en platform for fremtidig arbejde. Læs om Halsnæs erfaringer i publikationen Kommune kend din kulturarv! elt/kommuner/kulturarvskommuner/kommune_-_kend_din_kulturarv.pdf Brug planinstrumenterne. Der er mange planinstrumenter, der understøtter en visionær strategi for, hvordan man ønsker at udvikle sig som by. En helhedsplan synliggør potentialerne, der ligger i et område, og i en lokalplan og evt. en bevarende lokalplan fastlægges de fremtidige anvendelser af arealer og, hvordan industriarven kan indgå i helheden gerne med plads til udvikling, da nybyggeri kan berige ældre områder, når det går i dialog med de gamle huse. Hvordan (industri)kulturarven skal indgå i kommuneplanen kan man læse om på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: Her findes også inspirerende publikationer om, hvordan kulturarv kan bruges i planlægningen. På hjemmesiden Bygningskultur 2015 findes et oversigt over værktøjer i lokalplanlægningen: okalplanlaegning/2015_guides/vaerktoejer_til_lokalplanlaegning/ Midlertidig anvendelse er en kickstarter. Industriområder opleves tit som hvide pletter på bykortet, når de er stadig i brug, ligesom industribygninger kan forekomme utilgængelige. Utraditionelle partnerskaber og midlertidige aktiviteter er et godt og billigt værktøj til at skabe opmærksomhed omkring et sted og vise dets anvendelsesmuligheder. Fx i genanvendelsen af Carlsberg-området i København bruges midlertidig anvendelse af både bygninger og byrum systematisk til at åbne området for nye brugere. Carlsberg placeres dermed på en ny måde på borgernes mentale bykort. Læs Københavns Kommunes publikation Mulighed for midlertidige anvendelser, der giver indsigt i praktiske barrierer og muligheder: Se og- 15 Dansk Bygningsarv A/S _ _

16 så Socialministeriets (i dag Social- og Integrationsministeriet) publikation Mental byomdannelse om midlertidig anvendelse: Indrag brugerne og kommuniker budskabet. Industriarv bliver stadigvæk af mange forbundet med møg og støj og dårlige arbejdsforhold, og det er ikke alle der kan se merværdien i den. For at skabe forankring omkring et genanvendelsesprojekt kan involvering af lokalsamfundet derfor være nødvendigt. Borgere, erhvervsforeninger, facaderådet, bevaringsrådet og lokaludvalget m.m. kan med fordel inddrages tidlig i processen. I Brøndby Kommune åbnede det tidligere lukkede industriområde Priorparken op for offentligheden. Dermed blev der skabt et tilhørsforhold til og en bredere forståelse for den forestående genanvendelse af området, hvor man vil bygge videre på et vigtigt kapitel i kommunens historie: _og_lokalplanlaegning/gode_eksempler/helhedsplan_for_priorparken_og_vibehol m/. Og læs Bygningskultur2015 guide til borgerinddragelse og lokal forankring med opmærksomhedspunkter, eksempler m.m.: 16 Dansk Bygningsarv A/S _ _

17 3. Kortlægning af industriens bygningsarv Der viser sig en markant forskel mellem industribygningernes beliggenhed og omfang, alt efter om de er opført før eller efter Anden Verdenskrig. Langt de fleste af de eksisterende bygninger fra perioden er af nyere dato og blev opført i kølvandet på efterkrigstidens industrialisering, det økonomiske opsving og byggeriets teknologiske udvikling. Den tidlige industriarv finder man især i bymidterne og ved havnen, mens den sene koncentrerer sig i forstæderne omkring hovedstaden og de større købstæder. Dette kapitel sammenligner industriarvens alder, beliggenhed og etageantal og tegner et overblik over, hvor i landet de forskellige bygnings- og områdetyper ligger. Kortlægningen er udført både som en oversigtlig kortlægning for hele Danmark, der viser industriområdernes geografiske placering og arealmæssige omfang, og som en kortlægning for de fem regioner og de 98 kommuner, der giver et mere detaljeret billede af industriområdernes placering og omfang. Udtrækkene af statistiske nøgletal for hele landet, de fem regioner og de 98 kommuner viser antal og arealmæssigt omfang af industribygninger, andel af kommunens samlede bygningsmasse, udvikling over tid, fordeling på ejerforhold mm. Nedrevne bygninger eller bygninger, der er genanvendt til andre formål end industri, er ikke medtaget i kortlægningen. Kortmaterialet er i sit fulde omfang tilgængeligt på hjemmesiden under 'Kortlægning'. Hertil er nøgletal og statistik visualiseret og beskrevet ved hjælp af figurer og korte forklarende tekster. En forklaring af kortlægningens metode findes også her. 17 Dansk Bygningsarv A/S _ _

18 3.1 INDUSTRIARV I DANMARK: OMFANG OG ALDER Industribygninger fra perioden udgør ca bygninger med et samlet etageareal på 51 mio. m 2. Dette svarer til lidt under 7 % af det samlede antal bygninger (knap 1,8 mio.) og ca. 14 % af det samlede etageareal fra denne periode (som udgør ca. 353 mio. m²). Periodens industribygninger svarer til 56 % af det samlede antal eksisterende industribygninger i Danmark i 2009 (knap ). De bygninger udgør desuden 3 % af de i alt ca. 2,4 mio. bygninger i Danmark og hele 9 % af Danmarks samlede bebyggede etageareal, der tæller godt 541 mio. m 2. Det gennemsnitlige etageareal for industribygningerne er på ca. 654 m 2, hvilket er næsten tre gange større end gennemsnittet for den samlede bygningsmasse på ca. 225 m 2. BYGNINGERNES ANVENDELSE Industribygningernes fordeling på underkategorier I kortlægningen dækker betegnelsen "industribygninger" ikke kun over bygninger, der anvendes til industriel produktion, men også bygninger til forsyning med vand, el og varme 18 Dansk Bygningsarv A/S _ _

19 samt produktionsrelaterede anvendelser som administration, lager og transportanlæg, da disse anvendelser ofte er at finde som en del af de danske industriområder. De størrelsesog afstandsmæssige afgrænsninger af de forskellige kategorier, der er foretaget forud for kortlægningen (se mere herom i metodebeskrivelsen på hjemmesiden under 'Kortlægning'), medfører at en relativt høj andel af bygninger med anvendelsen "Kontor, lager, handel herunder offentlig administration" medregnes i kortlægningen, hvilket især slår ud i områder med tæt by. ALDERSSAMMENSÆTNING Industribygningernes fordeling på fem tidsperioder Størstedelen af periodens industribygninger er af nyere dato: 55 % eller knap bygninger er opført mellem 1949 og Gruppen af industribygninger fra fylder endnu mere i billedet, når etagearealet opgøres: 70 % af det samlede etageareal. Dette viser, at der er sket en voldsom stigning i industribyggeriet efter Anden Verdenskrig og ikke kun i form af flere bygninger, men også større bygninger. Det gennemsnitlige etageareal for industribygninger opført i perioden er ca. 830 m 2. Dette er næsten dobbelt så stort som i de tidligere perioder, hvor det gennemsnitlige etageareal for industribygningerne ligger relativt jævnt på m². Væksten i industribyggeriet skal ses i lyset af den enorme fremgang i byggeriet efter Anden Verdenskrig, der var en følge af det økonomiske opsving i kombination med udvikling af ny byggeteknologi og industrialisering af byggeri samt det politiske fokus på opbygningen af velfærdssamfundet. Fra 1945 og frem til 1990 blev der opført 1,35 mio. bygninger og Dansk Bygningsarv A/S _ _

20 mio. m 2 etageareal, hvilket svarer til over halvdelen af den nuværende bygningsmasse i Danmark. Størstedelen af disse bygninger er opført mellem 1960 og 1975, da realiseringen af særligt de nye byområder i forstæderne tog fart. 3.2 INDUSTRIBYGNINGERNES BELIGGENHED Industriens bygningsarv i Danmark er særligt koncentreret i hovedstadsområdet og omkring de større købstæder i provinsen, herunder også havnebyer. I landdistrikterne ligger industrien spredt og kun i ganske få tilfælde i særlige klynger. Der er generelt en tæt relation til infrastruktur, særligt hovedfærdselsårer som motorveje, indfaldsveje og omfartsveje og havne. Adgangen til transportnettet har været en vigtig forudsætning for placering af industrivirksomheder og for industriområdernes opståen. For industri fra slutningen af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig har særligt nærheden til havn og jernbane været afgørende og for industri opført senere også forbindelsen til fx motorvejsnettet. Sammenlignes de følgende to kort, træder sammenhængen mellem det overordnede bymønster i Danmark, hovedtransportruterne og industriarvens beliggenhed tydeligt frem. 20 Dansk Bygningsarv A/S _ _

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Idékatalog COLLIERS AWARD 2015

Idékatalog COLLIERS AWARD 2015 Idékatalog COLLIERS AWARD 2015 Forord Temaerne er udvalgt på baggrund af de værdier, som vi ønsker, Colliers Award skal sætte fokus på. Alfa omega for temaerne har været potentialet i aktuelle byudviklingsmuligheder.

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET PARTER MILJØMINISTERIET KØBENHAVNS UNIVERSITET REGION HOVEDSTADEN KØBENHAVNS KOMMUNE RINGBY KOMMUNERNE AARHUS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE SKANDERBORG KOMMUNE BY & HAVN KILDEBJERG RY A/S KOLOFON Tekst

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Hvordan skaber vi byer for og med mennesker? Spørgsmålet er ikke let at besvare og svaret kræver både tankevirksomhed

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep. 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? 3

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere