Genanvendelse af industriens bygningsarv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genanvendelse af industriens bygningsarv"

Transkript

1 Genanvendelse af industriens bygningsarv København November 2011 Kortlægning, arkitektur og analyse af potentialer sammenfatning af resultater

2 Remisen Brande. Foto: Heine Pedersen Forside: Nordkraft. Foto: Helene Høyer Mikkelsen Dette notat t baserer sig på arbejdet med projektet "Industriens bygningsarv", som blev gennemført af Bygningsarv i løbet af 2010 for Realdania. Med notatet sammenfattes projektets resultater og der analyseres og drages konklusioner på tværs af projektets forskellige dele.

3 Intro 71 % af den danske befolkning mener, at det er en god idé at genanvende de ældre industribygninger til nye funktioner ifølge undersøgelse lavet af Bygningskultur Danmark i 2007.

4

5 Indhold 1. Indledning Metode Definition og afgrænsning Læsevejledning 9 2. Sammenfatning Kortlægning af industriens bygningsarv Industriarv i Danmark: omfang og alder Industribygningernes beliggenhed Bygningstypernes geografiske placering Bevaring og genanvendelse af industriens bygningsarv Potentialer ved genanvendelse af industriarv Forskellige område- og bygningstypers genanvendelsesværdier Mere viden 49

6 Hovedrapport 6

7 1. Indledning Industriens tidsalder har efterladt en lang række bygninger og anlæg i Danmark, hvis blivende kvaliteter eftertiden for alvor er ved at få øjnene op for. Kulturarvsstyrelsens indsatsområde Industrisamfundets Kulturarv ( ) har leveret et væsentligt bidrag hertil. Over hele landet findes der eksempler på fabrikker og produktionsanlæg, der før lå øde hen eller var på vej til at blive funktionstømt, men som nu har fået, eller snart vil få, et andet liv. Omdannelse af industri til nye formål er med til at fastholde byens rumlige tæthed, kan styrke den lokale identitet og er desuden et bæredygtigt valg. Både i byerne og på landet er genanvendte industribygninger blevet en kilde til lokal stolthed, velfærd og udvikling. I nogle tilfælde i kraft af bygningernes centrale placering nær infrastruktur som havn og jernbane, i andre tilfælde fordi industrianlæggenes store, rå rum både kan favne nye funktioner, fortælle gamle historier og tiltrække og tiltale et kreativt miljø. Til trods for den bevågenhed, der har været omkring industrikultur de seneste år, har der manglet et samlet overblik over industriområder og -bygninger i Danmark og hvilke udviklingspotentialer der egentlig følger i kølvandet på genanvendt industri. Med projektet 'Industriens bygningsarv kortlægning, typologisering og potentialer' har Dansk Bygningsarv for Realdania undersøgt følgende: Hvad karakteriserer industriens bygningsarv i Danmark, hvad er omfanget og hvor er den lokaliseret? Hvilke typer af industribygninger og områder kan identificeres? Hvad er typernes væsentligste bevaringsværdier og hvilke har potentiale for at blive genanvendt? Hvilke særlige muligheder og udfordringer er der for genanvendelse af industriarv? Og hvordan bidrager genanvendelse af industribygninger som løftestang i udvikling af byer og områder? 7 Dansk Bygningsarv A/S _ _

8 Projektets resultater er formidlet på en hjemmeside, der har til formål at inspirere planlæggere, byggesagsbehandlere og politikere i landets kommuner med ny viden om industriens bygningsarv og samtidig synliggøre potentialerne ved genanvendelse. På hjemmesiden findes kortmateriale og statistik vedrørende industriens bygninger på både kommune-, regions- og landsplan, viden om industriarkitektur, en analyse af potentialer ved genanvendelse, opmærksomhedspunkter i en genanvendelsesproces, inspirerende eksempler på genanvendt industri m.m. Hjemmesiden er et subsite til Bygningskultur 2015 s hjemmeside hvor det bliver præsenteret på forsiden. Find hjemmesiden på: Nærværende notat sammenfatter projektets resultater og analyserer og drager konklusioner på tværs af projektets tre dele: kortlægning, typologisering af industriarkitekturen og analyse af potentialer ved genanvendelse. 1.1 METODE Projektet bygger på en bred vifte af videnskilder. Kortlægningen er gennemført med hjælp af kortlægningssystemet GIS (Geographical Information System) og baseret på oplysninger fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Ud over omfattende litteraturstudier er der blevet gennemført interviews med adskillige eksperter i ind- og udlandet. Casesbesøg og interview har tillige givet indsigt i den aktuelle genanvendelsespraksis. Flere forskellige (færdige eller igangsatte) genanvendelsesprojekter er besøgt i Finland, Estland, Holland, England, Norge samt i Danmark. Til slut har en workshop med planlæggere og arkitekter fra danske kommuner skaffet indsigt i de konkrete problematikker, som kommuner står overfor i en genanvendelsesproces. Det har givet mulighed for at inddrage deres erfaringer til fordel for dem, der står med lignende opgaver. 1.2 DEFINITION OG AFGRÆNSNING Projektets tidsmæssige afgrænsning ligger inden for perioden , som er den gængse industrihistoriske tidslinje, ifølge hvilken den moderne industri begyndte at tage fart i Danmark i 1840 erne og for alvor slog igennem i 1880 erne. Projektets genstandsfelt går op til 1975, hvor industrien i Danmark forandredes grundlæggende. Fra 1973 kom der en afmatning i industriens vækst og det var også i 1970'erne, at interessen for industribygninger som noget bevaringsværdigt opstod. Industriarv opfattes inden for projektets rammer som industriområder og bygninger, primært relateret til produktionslinjer, hvor 'områder' dog ikke er begrænset til kun at omfatte produktionsvirksomheder. Også faciliterende bygningsanlæg, arbejderboliger m.m. indgår, hvor de er en del af et større anlæg. Områder knyttet til transport i form af havne og jernbanearealer og den offentlige forsyning (el, gas, vand og varme) er ligeledes en del af projektets genstandsfelt. 8 Dansk Bygningsarv A/S _ _

9 1.3 LÆSEVEJLEDNING Kapitel 2 er sammenfatning af den sammenfattende analyse i projektet 'Industriens bygningsarv', som Bygningsarv i 2010 har lavet for Realdania. I kapitel 3 præsenteres de væsentligste resultater fra kortlægningen af industriens bygningsarv i Danmark, hvor der har været fokus på industribygningernes omfang, alder og beliggenhed. Derudover analyseres bygningstypernes typiske geografiske placering også. I Kapitel 4 analyseres væsentlige samfundsmæssige udviklingstrends samt væsentlige rammebetingelser med fokus på de særlige udfordringer og muligheder ved genanvendelse af industriens bygninger, bl.a. med et blik på hvordan genanvendelse af industribygninger og industriområder kan blive løftestang i udviklingen af byer og områder. Derudover analyseres de identificerede bygnings-, anlægs- og områdetypers overordnede genanvendelsesværdi. Denne rapport sammenfatter de vigtigste resultater af projektet Industriens Bygningsarv. De fuldstændige analyser findes på hjemmesiden, som dermed med fordel kan bruges om supplement på rapporten. Hjemmesiden indeholder uddybende viden om de forskellige dele kortlægning, typologisering af industriarkitekturen og analyse af potentialer ved genanvendelse; rapporten trækker konklusioner på tværs af delene. 9 Dansk Bygningsarv A/S _ _

10 2. Sammenfatning Mange af Danmarks industribygninger fra perioden står tomme eller har fået nyt liv med nye funktioner. Naturstyrelsen skønner, at ha ældre erhvervs- og havneområder er under omdannelse eller vil kunne blive omdannet inden for de næste 20 år. Derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet til industriarven og dens potentialer. Genanvendelse af industriarven kan styrke kommunens profil, visioner og selvforståelse, men er også en udfordring at håndtere. Analysen peger på de overordnede muligheder og barrierer for genanvendelse, prioriterer de forskellige bygnings- og områdetypers genanvendelsesværdier og kortlægger vores industrielle arv. HVAD KARAKTERISERER INDUSTRIENS BYGNINGSARV I DANMARK, HVAD ER OMFANGET OG HVOR ER DEN LOKALISERET? På baggrund af kort og nøgletal baseret på data fra Bygnings- og Boligregisteret tegner sig et billede af industriarvens omfang, beliggenhed og aldersmæssige sammensætning i Danmark. I Danmark findes industribygninger fra perioden , hvilket svarer til lidt under 7 % af det samlede antal bygninger (knap 1,8 mio.) fra denne periode. De industribygninger har et samlet etageareal på 51 mio. m2. og står dermed for ca. 14 % af periodens samlede etageareal (ca. 353 mio. m²). Set i forhold til den samlede bygningsmasse i dag (2009) udgør industribygningerne 3 % af de i alt ca. 2,4 mio. bygninger i Danmark og hele 9 % af Danmarks samlede etageareal på godt 541 mio. m 2. Af de industribygninger anvendes ca. halvdelen til produktionsformål, resten anvendes primært til administration og lager, men også til funktioner som transportanlæg og forsyningsvirksomhed. Størstedelen af periodens industribygninger er af nyere dato: 55 % eller knap bygninger er opført mellem 1949 og De nyere industribygninger udgør 70 % af industribygningernes samlede etageareal. Sammenhæng mellem bymønster og industri. Der er en tydelig sammenhæng mellem det overordnede bymønster i Danmark og industriarvens beliggenhed. Kon- 10 Dansk Bygningsarv A/S _ _

11 centrationerne af industri fra perioden findes særligt i hovedstadsområdet og omkring de større købstæder i provinsen, herunder havnebyer. I landdistrikterne ligger industrien spredt og kun i få tilfælde i særlige klynger. Industribyggeriet har generelt en tæt relation til infrastruktur og særligt hovedfærdselsårer som motorveje, indfaldsveje og omfartsveje. Industriens udvikling følger byudviklingen. De ældste industribygninger findes typisk i de største byers centrale, tætte bydele samt ved havne- og jernbanearealer. Der er en sammenhæng mellem etageantal og industribygningernes alder og beliggenhed, som indikerer, at det også er her, man finder det største antal etagebygninger. Industribygninger opført efter Anden Verdenskrig udgør dog langt den største del af det samlede antal industribygninger fra perioden : 55 % målt i antal bygninger og 70 % målt i etageareal. Sammen med en markant overvægt af 1- etages bygninger i den samlede mængde af industribygninger indikerer dette, at fladebygningen er den mest almindelige bygningstype i de danske industriområder. Typen er dominerende i de nyere industriområder i forstaden, men kan findes i stort ses alle former for industriområder og i alle dele af landet. HVILKE TYPER AF INDUSTRIBYGNINGER OG -OMRÅDER KAN IDENTIFICERES? HVAD ER TYPERNES VÆSENTLIGSTE BEVARINGSVÆRDIER OG HVILKE HAR PO- TENTIALE FOR AT BLIVE GENANVENDT? Projektet har identificeret og beskrevet eksisterende typer industribygninger, -anlæg og - områder fra perioden De væsentligste områdetyper er: 1. Industriområde i den tætte by 2. Industriområde i forstaden 3. Industriområde i landdistrikterne 4. Industriområde knyttet til transport: havne og jernbanearealer Især industriområder i den tætte by samt industriområder knyttet til transport med en bynær beliggenhed har stor genanvendelsesværdi og er i stigende grad omfattet af planlagt byomdannelse. Her er der gode muligheder for at udvikle funktionsblandede områder samt for at bidrage til kompakt byudvikling. På tværs af funktioner og brancher kan ud fra en funktionel betragtning af industriens fysiske og rumlige rammer identificeres følgende bygningstyper: 1. Etagebygning 2. Halbygning 3. Fladebygning 4. Øvrige industribygninger og -elementer: silo, vandtårne, m.m. 11 Dansk Bygningsarv A/S _ _

12 Her relaterer genanvendelsesværdien sig især til bygningstypens typiske beliggenhed, viften af nye funktioner, der passer ind i bygningen form og struktur, herunder graden af nødvendig fysisk indgriben ved omdannelse, samt den ikonværdi og/eller arkitektoniske kvalitet bygningstypen oftest rummer. Ud fra disse parametre rummer især industriens etagebygninger alsidige muligheder for genanvendelse. De øvrige bygningstypers genanvendelsesmuligheder er mere begrænsede end etagebygningens, om end de også rummer spændende muligheder, bl.a. pga. stærk ikonværdi eller arkitektonisk kvalitet, pga. en attraktiv beliggenhed og/eller fordi en bestemt funktion passer til form og skala. Mellem område- og bygningsniveauet er identificeret to særegne anlægstyper: 1. Fabriksbyen 2. Procesanlægget Selv om der findes inspirerende eksempler på bevarede procesanlæg i omdannede områder har procesanlæggene en begrænset genanvendelsesværdi. Afhængig af deres beliggenhed er mulighederne for at genanvende tidligere fabriksbyer mere alsidige. Den tætte tilknytning til jernbane, havn eller vandløb samt den ofte tætte og varierede bygningsmasse kan være et godt udgangspunkt for at skabe et attraktivt nyt byområde. HVILKE SÆRLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ER DER FOR GENANVEN- DELSE AF INDUSTRIARV? Regionalt forskellige muligheder. Det forventes, at genanvendelse af erhvervsog havnearealer vil have gode vilkår i landets vækstregioner, nemlig Hovedstadsområdet og Østjylland. Omvendt vil funktionstømte industribygninger i udkantskommuner, kendetegnet af befolkningstilbagegang, i højere grad være truet af forfald og nedrivning, idet udsigterne for genanvendelse her er langt dårligere. De mange m 2 funktionstømt industri taget i betragtning, kan nedrivning eller oprydning i et område dog også være en løsning, som muliggør at bevare de gode elementer. Det er ikke hensigtsmæssigt at bevare alt; kræfterne bør bruges på at bevare og udvikle de områder og bygninger, der besidder arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet. Genanvendelse af industriarv er bæredygtigt. Det er ressourcebesparende at genanvende eksisterende industribygninger. Genanvendelse af industriområder i den tætte by bidrager desuden til kompakt byudvikling, som er bæredygtig i både miljømæssig, social og økonomisk forstand. Byomdannelse af især ældre erhvervs- og havneområder i den tætte by forventes derfor prioriteret overfor udlægning af nye byområder. Tendensen ses over hele Danmark, især i landets store byer, hvor der forventes den største befolkningstilvækst samt den største vækst i arbejdspladser. Krav om energirigtigt byggeri udfordrer genanvendelse. Øgede krav om energieffektivitet er en udfordring for mange industribygninger, som ikke er blevet opført med energimæssig bæredygtighed for øje. Fredede bygninger kan opnå di- 12 Dansk Bygningsarv A/S _ _

13 spensation fra bygningsreglementets krav ved genanvendelse, mens bevaringsværdige bygninger ved et funktionsskifte ikke længere er entydigt sikret. Manglende kendskab til bevaringsværdier. Registrering og udpegning af bevaringsværdier er en væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre en vellykket genanvendelse. For fredede og bevaringsværdige bygninger gælder desuden undtagelser fra bygningsreglementet. De fredede og bevaringsværdige bygninger udgør imidlertid kun 1,3 % af samtlige knap industribygninger i landet (hvoraf bygninger er opført i perioden ). Hertil kommer, at langt fra alle bevaringsværdige bygninger er optaget i en kommuneplan eller en lokalplan. Kun ud af i alt fredede og bevaringsværdige bygninger er industribygninger. Især efterkrigstidens industriarv er kun registreret i meget begrænset omfang. Forskel på genanvendelsesværdien ift. bygnings- og områdetyper. Ved genanvendelse skal der ikke kun fokuseres på industriarvens kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier, men på dens genanvendelsesværdier, dvs. potentialer for nye anvendelser. Genanvendelsesværdien relaterer sig især til bygningstypens typiske beliggenhed, viften af nye funktioner, der passer ind i bygningen form og struktur, herunder graden af nødvendig fysisk indgriben ved omdannelse, samt den ikonværdi og/eller arkitektoniske kvalitet bygningstypen oftest rummer. Det er således især industriens etagebygninger, industriområder i den tætte by samt industriområder knyttet til transport og, afhængig af deres beliggenhed, tidligere fabriksbyer, der rummer stor genanvendelsesværdi. Industriarv er et aktiv i udviklingen af byer og områder. I den kommunale planlægning ses en klar tendens til at bruge industriarv som et aktiv i planlægningen. Funktionstømte industribygninger og -kulturmiljøer kan genanvendes til nye formål og bidrage til at skabe historisk kontinuitet i et lokalområde. Genanvendelse af industriarv fastholder og udvikler arkitektonisk kvalitet med et stedligt særpræg, der kan skabe lokal stolthed og fremme identitetsfølelsen og tilhørsforholdet. Den lokale forankring kan fremmes gennem midlertidig anvendelse af bygninger og byrum, som er et vigtigt instrument i dette henseende. Midlertidige aktiviteter kan fungere som løftestang i ofte langvarige omdannelsesprocesser og skabe opmærksomhed omkring et sted og vise, eller afprøve, dets anvendelsesmuligheder over for omverdenen. Udover at genanvendelse af industriarv kan bidrage til strategisk udvikling i form af identitetsudvikling & branding kan genanvendelse af industriarv styrke erhvervsudvikling, turisme og bosætning. Med henblik på fysisk udvikling kan der skabes nye forbindelser og rumlig sammenhæng, nye byrum og nyt byliv samt funktionsblanding og øget arkitektonisk og kulturhistorisk kvalitet. I praksis har omdannelsen af et ældre erhvervsområde dog traditionelt været svært at håndtere gennem den fysiske planlægning. Blandede ejerformer og eksisterende lovlige virksomheder, der påfører naboområderne gener, er nogle af de problemer som planlægningen af disse områder har mødt. Med ændringen af Planloven i 2003 er bl.a. indført en overgangsordning for støj, som muliggør, at der i et byomdannelsesområde kan accepteres en mindre, midlertidig overskridelse af de vejledende støjgrænser for nyopførte boliger. Samtidig er mulighederne for at prioritere byomdannelse frem for udbygning af nye områ- 13 Dansk Bygningsarv A/S _ _

14 der i kommuneplanen forbedret. På grund af begrænsninger i Detailhandelsloven er det imidlertid umuligt at etablere funktionsblandede kvarterer med butikker, boliger og arbejdspladser i de fleste yngre erhvervsområder, som er beliggende uden for bymidten. Offentligt-privat samarbejde er en succesfaktor. I dag er kommunerne ofte en hovedaktør i genanvendelsen af industriarv, ligeledes private investorer. Analysen viser, at de mest vellykkede projekter er realiseret i et offentligt-privat samarbejde, hvor kommunen samarbejder eller indgår partnerskab med investorer, interessegrupper, offentlige institutioner. Den rigtige partnering er væsentlig for at udnytte de ovennævnte strategiske og fysiske potentialer optimalt. Taget i betragtning at kortlægningen har vist at knap 93 % industribygninger (af de 60 %, hvoraf ejerforholdet er registreret) er privat ejet (mens godt 3 % er offentligt ejet og de resterende 4 % falder i BBRs kategori for 'andet'), er det vigtigt at udbrede kendskab til kommunens muligheder ved at indtage rollen som både facilitator og initiator i genanvendelsesprocesser. HVAD ER VEJEN FREM I EN GENANVENDELSESPROCES? Hvad enten man som kommune indtager rollen som initiativtager eller som facilitator i en genanvendelses- eller omdannelsesproces, vil man typisk møde de samme udfordringer på vejen. I en række opmærksomhedspunkter vises, hvordan man som kommune kan drive eller støtte op om en omdannelsesproces. På hjemmesiden er punkterne forsynet med flere links til inspirerende cases og publikationer, der viser mulige veje frem. De er bygget på erfaringer og indsigter fra litteratur, fokusgruppe med kommunale planlæggere, interviews og cases. Se 'Veje til genanvendelse' på Kend din industriarv. En grundig registrering af industriarven i det pågældende område giver mulighed for at vurdere hver enkelt bygnings udviklingspotentiale. En kortlægning af bygningens eller helhedens fysiske tilstand og kulturhistoriske betydning kan danne grundlag for udarbejdelse af en strukturplan og en lokalplan. Som et eksempel har Kulturarvsstyrelsen de seneste år sat fokus på industrikulturen. Den indsats har resulteret i udpegningen af 25 nationale industriminder og Industrihistoriens Danmarkskort, der viser 161 af de vigtigste regionale industriminder. Registreringen giver et godt indsigt i industriarvens store mangfoldighed. Læs mere på Kultuarvsstyrelsens hjemmeside: Se potentialet og genanvendelsesværdien. En indgående registrering af en industribygning, -helhed eller -område vil synliggøre dens muligheder og udfordringer. Om stedet har genanvendelsesværdi bygger på mange faktorer: fysisk tilstand, særlige karakteristika, beliggenhed, opland, økonomi til omdannelse og til drift samt potentielle brugere spiller alt sammen ind. Som et eksempel har Aalborg som udpeget 14 Dansk Bygningsarv A/S _ _

15 kulturarvskommune aktivt arbejdet med industriarv som ressource. Kommunens erfaringer viser, at industriarvens genanvendelsesværdi bl.a. ligger i muligheden at skabe en særpræget profil, der adskiller byen fra andre byer. Læs om det strategiske arbejde med industriarven her: Kulturarv et aktiv elt/kommuner/kulturarvskommuner/kulturarven_et_aktiv.pdf Find det rigtige partnerskab. En tværorganisatorisk projektgruppe er den bedste måde at nå et godt resultat. Det kan være et samarbejde på tværs af forvaltningerne, men også et partnerskab mellem private og offentlige aktører, der kan sikre finansiering og langsigtet planlægning. En effektiv partnering omkring planlægningen med tidlig inddragelse af rådgivere og investorer medfører en høj kvalitet i realiseringen af projekter, fordi der tidligt bliver skabt en fælles forståelse hos de involverede parter. For eksempel: I udviklingen af Frederiksværks industrikultur som omdrejningspunkt i en kommunal turismestrategi, arbejdede Halsnæs Kommune tæt sammen med det lokale industrihistoriske museum Frederiks Værk. Kombinationen af kompetencerne i kommunens kultur- og planlægningsafdeling med museets kulturhistoriske viden og formidlingsevner har gjort industriarven til en del af den strategiske udvikling og skabt en platform for fremtidig arbejde. Læs om Halsnæs erfaringer i publikationen Kommune kend din kulturarv! elt/kommuner/kulturarvskommuner/kommune_-_kend_din_kulturarv.pdf Brug planinstrumenterne. Der er mange planinstrumenter, der understøtter en visionær strategi for, hvordan man ønsker at udvikle sig som by. En helhedsplan synliggør potentialerne, der ligger i et område, og i en lokalplan og evt. en bevarende lokalplan fastlægges de fremtidige anvendelser af arealer og, hvordan industriarven kan indgå i helheden gerne med plads til udvikling, da nybyggeri kan berige ældre områder, når det går i dialog med de gamle huse. Hvordan (industri)kulturarven skal indgå i kommuneplanen kan man læse om på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: Her findes også inspirerende publikationer om, hvordan kulturarv kan bruges i planlægningen. På hjemmesiden Bygningskultur 2015 findes et oversigt over værktøjer i lokalplanlægningen: okalplanlaegning/2015_guides/vaerktoejer_til_lokalplanlaegning/ Midlertidig anvendelse er en kickstarter. Industriområder opleves tit som hvide pletter på bykortet, når de er stadig i brug, ligesom industribygninger kan forekomme utilgængelige. Utraditionelle partnerskaber og midlertidige aktiviteter er et godt og billigt værktøj til at skabe opmærksomhed omkring et sted og vise dets anvendelsesmuligheder. Fx i genanvendelsen af Carlsberg-området i København bruges midlertidig anvendelse af både bygninger og byrum systematisk til at åbne området for nye brugere. Carlsberg placeres dermed på en ny måde på borgernes mentale bykort. Læs Københavns Kommunes publikation Mulighed for midlertidige anvendelser, der giver indsigt i praktiske barrierer og muligheder: Se og- 15 Dansk Bygningsarv A/S _ _

16 så Socialministeriets (i dag Social- og Integrationsministeriet) publikation Mental byomdannelse om midlertidig anvendelse: Indrag brugerne og kommuniker budskabet. Industriarv bliver stadigvæk af mange forbundet med møg og støj og dårlige arbejdsforhold, og det er ikke alle der kan se merværdien i den. For at skabe forankring omkring et genanvendelsesprojekt kan involvering af lokalsamfundet derfor være nødvendigt. Borgere, erhvervsforeninger, facaderådet, bevaringsrådet og lokaludvalget m.m. kan med fordel inddrages tidlig i processen. I Brøndby Kommune åbnede det tidligere lukkede industriområde Priorparken op for offentligheden. Dermed blev der skabt et tilhørsforhold til og en bredere forståelse for den forestående genanvendelse af området, hvor man vil bygge videre på et vigtigt kapitel i kommunens historie: _og_lokalplanlaegning/gode_eksempler/helhedsplan_for_priorparken_og_vibehol m/. Og læs Bygningskultur2015 guide til borgerinddragelse og lokal forankring med opmærksomhedspunkter, eksempler m.m.: 16 Dansk Bygningsarv A/S _ _

17 3. Kortlægning af industriens bygningsarv Der viser sig en markant forskel mellem industribygningernes beliggenhed og omfang, alt efter om de er opført før eller efter Anden Verdenskrig. Langt de fleste af de eksisterende bygninger fra perioden er af nyere dato og blev opført i kølvandet på efterkrigstidens industrialisering, det økonomiske opsving og byggeriets teknologiske udvikling. Den tidlige industriarv finder man især i bymidterne og ved havnen, mens den sene koncentrerer sig i forstæderne omkring hovedstaden og de større købstæder. Dette kapitel sammenligner industriarvens alder, beliggenhed og etageantal og tegner et overblik over, hvor i landet de forskellige bygnings- og områdetyper ligger. Kortlægningen er udført både som en oversigtlig kortlægning for hele Danmark, der viser industriområdernes geografiske placering og arealmæssige omfang, og som en kortlægning for de fem regioner og de 98 kommuner, der giver et mere detaljeret billede af industriområdernes placering og omfang. Udtrækkene af statistiske nøgletal for hele landet, de fem regioner og de 98 kommuner viser antal og arealmæssigt omfang af industribygninger, andel af kommunens samlede bygningsmasse, udvikling over tid, fordeling på ejerforhold mm. Nedrevne bygninger eller bygninger, der er genanvendt til andre formål end industri, er ikke medtaget i kortlægningen. Kortmaterialet er i sit fulde omfang tilgængeligt på hjemmesiden under 'Kortlægning'. Hertil er nøgletal og statistik visualiseret og beskrevet ved hjælp af figurer og korte forklarende tekster. En forklaring af kortlægningens metode findes også her. 17 Dansk Bygningsarv A/S _ _

18 3.1 INDUSTRIARV I DANMARK: OMFANG OG ALDER Industribygninger fra perioden udgør ca bygninger med et samlet etageareal på 51 mio. m 2. Dette svarer til lidt under 7 % af det samlede antal bygninger (knap 1,8 mio.) og ca. 14 % af det samlede etageareal fra denne periode (som udgør ca. 353 mio. m²). Periodens industribygninger svarer til 56 % af det samlede antal eksisterende industribygninger i Danmark i 2009 (knap ). De bygninger udgør desuden 3 % af de i alt ca. 2,4 mio. bygninger i Danmark og hele 9 % af Danmarks samlede bebyggede etageareal, der tæller godt 541 mio. m 2. Det gennemsnitlige etageareal for industribygningerne er på ca. 654 m 2, hvilket er næsten tre gange større end gennemsnittet for den samlede bygningsmasse på ca. 225 m 2. BYGNINGERNES ANVENDELSE Industribygningernes fordeling på underkategorier I kortlægningen dækker betegnelsen "industribygninger" ikke kun over bygninger, der anvendes til industriel produktion, men også bygninger til forsyning med vand, el og varme 18 Dansk Bygningsarv A/S _ _

19 samt produktionsrelaterede anvendelser som administration, lager og transportanlæg, da disse anvendelser ofte er at finde som en del af de danske industriområder. De størrelsesog afstandsmæssige afgrænsninger af de forskellige kategorier, der er foretaget forud for kortlægningen (se mere herom i metodebeskrivelsen på hjemmesiden under 'Kortlægning'), medfører at en relativt høj andel af bygninger med anvendelsen "Kontor, lager, handel herunder offentlig administration" medregnes i kortlægningen, hvilket især slår ud i områder med tæt by. ALDERSSAMMENSÆTNING Industribygningernes fordeling på fem tidsperioder Størstedelen af periodens industribygninger er af nyere dato: 55 % eller knap bygninger er opført mellem 1949 og Gruppen af industribygninger fra fylder endnu mere i billedet, når etagearealet opgøres: 70 % af det samlede etageareal. Dette viser, at der er sket en voldsom stigning i industribyggeriet efter Anden Verdenskrig og ikke kun i form af flere bygninger, men også større bygninger. Det gennemsnitlige etageareal for industribygninger opført i perioden er ca. 830 m 2. Dette er næsten dobbelt så stort som i de tidligere perioder, hvor det gennemsnitlige etageareal for industribygningerne ligger relativt jævnt på m². Væksten i industribyggeriet skal ses i lyset af den enorme fremgang i byggeriet efter Anden Verdenskrig, der var en følge af det økonomiske opsving i kombination med udvikling af ny byggeteknologi og industrialisering af byggeri samt det politiske fokus på opbygningen af velfærdssamfundet. Fra 1945 og frem til 1990 blev der opført 1,35 mio. bygninger og Dansk Bygningsarv A/S _ _

20 mio. m 2 etageareal, hvilket svarer til over halvdelen af den nuværende bygningsmasse i Danmark. Størstedelen af disse bygninger er opført mellem 1960 og 1975, da realiseringen af særligt de nye byområder i forstæderne tog fart. 3.2 INDUSTRIBYGNINGERNES BELIGGENHED Industriens bygningsarv i Danmark er særligt koncentreret i hovedstadsområdet og omkring de større købstæder i provinsen, herunder også havnebyer. I landdistrikterne ligger industrien spredt og kun i ganske få tilfælde i særlige klynger. Der er generelt en tæt relation til infrastruktur, særligt hovedfærdselsårer som motorveje, indfaldsveje og omfartsveje og havne. Adgangen til transportnettet har været en vigtig forudsætning for placering af industrivirksomheder og for industriområdernes opståen. For industri fra slutningen af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig har særligt nærheden til havn og jernbane været afgørende og for industri opført senere også forbindelsen til fx motorvejsnettet. Sammenlignes de følgende to kort, træder sammenhængen mellem det overordnede bymønster i Danmark, hovedtransportruterne og industriarvens beliggenhed tydeligt frem. 20 Dansk Bygningsarv A/S _ _

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Genanvendelse af industriarv. Eksempler på cases

Genanvendelse af industriarv. Eksempler på cases Genanvendelse af industriarv Eksempler på cases Genanvendelse af industriarv Dansk Bygningsarv A/S 2013 Redaktion:, Dansk Bygningsarv A/S Layout:, Dansk Bygningsarv A/S 1. Hvordan har man gjort andre steder?

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder

debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder fremtidensforstæder debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder fokus på forstæderne Realdania fokuserer i Fremtidens Forstæder på de dele

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Der er et stort potentiale i kulturarven, når man vil tiltrække erhvervsliv, der leder efter nyt område til deres virksomhed. Erfaringer fra udlandet viser, at

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr

Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser I forbindelse med vedtagelsen af Forslag til Kommuneplan 2015 besluttede Borgerrepræsentationen,

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling En analyse af danskernes holdninger til kulturarv KULTURARVSSTYRELSEN OG FONDEN REALDANIA titel kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere