Fra fødsel til global ekspansion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra fødsel til global ekspansion"

Transkript

1 1

2 2

3 Henning Bender Fra fødsel til global ekspansion De Smithske DESMI Metalindustri i 175 år 1

4 DESMI og Henning Bender 2009 Redaktion: Henning Bender under medvirken af Henrik Sørensen og Bodil Kyvsgaard Forfatter: Henning Bender Fotografisk materiale: DESMI og Aalborg Stadsarkiv under medvirken af fotograf Liljan Nørgaard Jensen Typografisk tilrettelægning af DESMI Marketing Smudsomlag og shirting af DESMI Marketing Bogen er sat med Minion Pro og trykt af Suzhou Huafang Printing Co.,Ltd. No.7 DongWu 2 Road Suzhou, Jiangsu Province, Kina Indbindingen er sket på Suzhou Huafang Printing Co.,Ltd. No.7 DongWu 2 Road Suzhou, Jiangsu Province, Kina ISBN EAN

5 Henning Bender Fra fødsel til global ekspansion De Smithske DESMI Metalindustri i 175 år 3

6 4

7 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Fødslen af dansk industri Sammenfatning Hvem var H. Smith? Familiebaggrund Netværk Liv og død i Aalborg Jernstøberier i Danmark og i Aalborg før Henning Smith Kupolovnen F.W. Meyers Jernstøberi i Aalborg A.F. Heidemanns jernstøberi i Hjørring Henning Smiths Jernstøberi i Aalborg Privilegium af 21. december Udstedte og benyttede privilegier på jern- og metalstøberier Fabriksbygningerne Aalborgs Fabriksgård Johan Georg Galster Byen hvor ingen fabriksvirksomhed kan trives Henning Smith og Aalborgs Fabriksgård Produktion Maskinfabrikation H. Smith taber dampen i forhold til B & W Støbejernsartikler Nørresundby Jernstøberi og Maskinværksted Ledelse og medarbejdere Drivhjulet i den industrielle udvikling Sammenfatning Skiftet efter Henning Smith Finanskrisen I/S Det Smithske. De første vanskelige år Interessenter og direktører I/S Det Smithske i fremgang Støbejern og støbegods Dampmaskiner på ny Selve drivhjulet i industrialiseringen Virksomhedens baggrund og historie Pladsproblemer Andre metalvirksomheder i Danmark På landsplan På det lokale plan Personale, løn og arbejdsforhold En brancheforening mod socialisme? Løn og forbrug

8 Mangel på kapital og faguddannede Sammenfatning Aktieselskaber Fra I/S Det Smithske til A/S De Smithske Aktieselskabets kapitalforhold Algade og Papegøjehaven Algadefabrikken Fabrikken i Papegøjehaven at vi danske ikke er ret anlagte for fabriksvirksomhed Mangel på kredit i Aalborg Mangel på faguddannede i Aalborg Produktionsværdi og overskud Støbegods Dampmaskiner Kedler Er De Smithske til salg? Arbejds- og lønforhold på De Smithske Direktørskifte Arbejdskonflikter Lockouten Lockouten Status ved år Landskendt for kirkeklokker Sammenfatning Jern- og metalindustrien i Danmark Aalborgs tre største metalindustrier Buaas fabrikker De Smithskes Reparationsværft og Aalborg Værft De Smithskes reparationsværft i Nyhavn De Smithskes reparationsværft i Østre Havn Hvorfor De Smithske ikke ville etablere et stålskibsværft Aalborg fik alligevel sit stålskibsværft Kirkeklokker De første kirkeklokker Danske kirkeklokker Badeanstalter, centralvarme og klokker De sønderjyske kirkeklokker Generelt Nøglepersoner og personale Direktører Medarbejdere Ro og fred og ingen konflikter Fremgang mellem to flytninger Sammenfatning Sporskiftet De gamle lokaler De nye lokaler på Annebergvej

9 Egenfeldts fremtidsstrategi af Anden verdenskrig og den tyske besættelse Efterkrigstiden års jubilæet den 9. juni Gode tider bliver bedre Udbytte og aktiekapital Produktion, udvidelser og datterselskaber Datterselskaber DESMI-RK AB Skalborg Maskinfabrik A/S A/S K.B. Hanssons Metalstøberi Nyt pumpeprogram fra Myhrwold og Rasmussen Sporskiftet omkring Nye direktører 1970, 1972, Nedtur Planlægning Klokkesalget afhændes Fabriksudsalget afhændes Støberiet ophører Stålafdelingen afhændes Ny ejer (1975) Dansk Andels Cementfabrik (DAC) Flytning ( ) Personale Samarbejdsudvalg Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen Fra afgrundens rand til global ekspansion Sammenfatning Den nye fabrik ved Aalborg Lufthavn DAC og De Smithske Rekonstruktionen Pumper Horisontale centrifugalpumper Vertikale centrifugalpumper Rotan-pumpen Overtagelse af Thrige Pumper Olieoptagningsudstyr og vejen til det globale marked RO-CLEAN DESMI A/S ved Jens Kampmann De Smithske bliver i 2003 omdøbt til DESMI Ny direktør og bestyrelsesformand Medarbejdere Koncentration omkring pumper Datterselskaber DESMI Ltd., Newcastle DESMI FHS Ltd., England DESMI Inc., USA DESMI GmbH Rotan Pumpengesellschaft, Hamburg DESMI K & R Pompen B.V., Utrecht DESMI Norge A/S

10 DESMI Pumping Technology (Suzhou) Co., Ltd DESMI Korea Ltd., DESMI Danmark A/S DESMI Contracting A/S RO-CLEAN DESMI A/S RO-CLEAN DESMI Ltd AFTI, USA RO-CLEAN DESMI LATIONOAMERICA RO-CLEAN DESMI ASIA Fremtiden Bestyrelsesformænd og bestyrelsesmedlemmer Fabrikkens direktører Utrykte kilder Trykt litteratur

11 Forord DESMI A/S vil med denne bog ikke blot markere sit 175-års jubilæum som en af Danmarks ældste eksisterende metalindustrielle foretagender, men ønsker samtidig på de primære sprog der anvendes i koncernen, dansk, kinesisk og engelsk at give egne medarbejdere og læsere i al almindelighed et indblik i den industrielle udvikling som firmaet har været en del af i næsten to århundreder. Lige fra første fødsel på det helt lokale plan i 1833 til de globale aktiviteter der præger industriel produktion og afsætning i vore dage. Når beskrivelsen af denne verdensomspændende industrialisering i særlig grad lader sig udføre på baggrund af DESMI s historie, skyldes det at virksomhedens arkiv i helt usædvanlig grad er bevaret for hele perioden Vi har været så heldige at få industrihistorikeren mag. art. Henning Bender til at skrive bogen. Henning Bender, der var stadsarkivar i Aalborg , fik nemlig i årene den opgave at sikre DESMI s ældre arkiv for fremtiden. Det skete i forbindelse med fabrikkens totale flytning fra Aalborg til det nuværende hovedsæde i Nørresundby. Som det vil fremgå, når man læser bogen, er der langt fra tale om den vanlige lovprisning af en virksomhed, der har været i konstant fremgang fra første begyndelse. Sådanne fremstillinger findes ellers ofte i jubilæumsskrifter og gør, at de kan være vanskelige at skelne fra reklamer. Denne bog fortæller tværtimod om en virksomhed, der som alle andre, gang på gang blev ramt af markedsmæssige omstillinger og kriser. Spændingen for læseren ligger derfor i fremstillingen af hvordan det alligevel, trods alle problemer, lykkedes at overleve gennem omstilling til nye og ofte ganske originale og uventede produkter: kakkelovne, dampmaskiner, gravkors, skibe, badeanstalter, kirkeklokker, tørvemaskiner og pumper. Det er fortællingen om industriens udvikling fra fødsel til global ekspansion. Fra privilegiet til Henning Smith på indretning af et jernstøberi i Aalborg den 21. december 1833 til nutidens mere globale marked for pumpesystemer til væsketransport og specialudstyr til bekæmpelse af olieforurening. Læseren ønskes god fornøjelse med bogen. Jens Kampmann Henrik Sørensen 9

12 10

13 Indledning Dansk industri så sin egentlige fødsel i 1830 erne. Tidligere havde en række håndværksvirksomheder vokset sig så store, at de samlet blev betragtet som manufakturer eller fabrikker. Det gjaldt særligt tekstil- og tobaksfabrikker, hvor produktionsstørrelsen alene var bestemt af det antal vævere eller tobaksspindere der var samlet på et sted. Det der nu blev indført efter britisk model var nye produktionsmetoder og dampmaskiner der fremover til stadighed forøgede produktionen pr. medarbejder. I Danmark skete det i form af talrige jernstøberier og maskinfabrikker, hvoraf dog kun en eneste af de oprindelige virksomheder fra 1830 erne har overlevet: Henning Smiths Jernstøberi fra Fra 1857 hed fabrikken I/S Det Smithske Jernstøberi og Maskinværksted og fra 1875 da der blev to fabrikker A/S De Smithske Jernstøberier og Maskinværksteder mens koncernen endelig fra 2003 tog navneforandring til det mere mundrette DESMI A/S. De tidlige jernstøberier, der spredte sig som en bølge over hele landet i løbet af 1840 erne og 1850 erne, producerede alle det samme sortiment af støbegodsvarer for det samme hjemmemarked, og konkurrencen blev derfor stadig hårdere indtil finanskrisen ryddede godt op blandt de nye virksomheder. Det Smithske overlevede imidlertid, for fabrikken havde allerede i Henning Smiths tid oparbejdet en væsentlig støtte fra Aalborgs ledende købmandsfamilie: Simoni. Det var derfor også dem der overtog ledelsen efter Henning Smiths død i Det Smithske blev i 1860 erne og begyndelsen af 1870 erne omtalt i den lokale avis som selve drivhjulet i den industrielle udvikling. Og så godt gik det, at virksomheden i 1875 blev omdannet til et aktieselskab og fordoblede sit fabriksareal. Man kaldte sig herefter med flertalsformen A/S De Smithske Jernstøberier og Maskinværksteder, men det skete desværre netop da en ny og denne gang langvarig økonomisk krise satte ind. Den blev særlig hård for Aalborgs vedkommende hvor bank- og virksomhedskrak og svigtende handel betød, at byen ikke længere havde væsentlig risikovillig kapital. Avisen mente derfor i 1876 i modsætning til tidligere, at danskerne ikke er egnede til at drive større fabriksvirksomhed. Tilbagegangen i Aalborg skyldtes særligt de stadigt dårligere havneforhold og da de blev ordnet i 1890 erne kom næste spring fremad. Men ikke for De Smithske. Under det store industrielle gennembrud i Aalborg i 1890 erne, der gav byen tilnavnet byen med de rygende skorstene, var der først og fremmest tale om, at byen blev centrum for den danske cementproduktion. Men både kapital og teknisk viden kom nu ude fra, formidlet af ingeniørfirmaet F.L. Smidth i København og ordrerne gik helt forbi De Smithske. Bedre blev det ikke da virksomheden også tabte kampen om markedet for landbrugsmaskiner. Og det i et land hvis helt dominerende eksport var smør og flæsk. De gamle forbindelser i byrådet fra Simonis tid skaffede dog stadig De Smithske ordrer på skibsreparationer, pumper til vandværket og varmeanlæg til skoler 11

14 og kirker. Men kirkerne skulle bruge klokker! Det var netop dette, der i første halvdel af 1900-tallet gjorde De Smithske kendt som landets førende støberi for kirkeklokker, særligt da man efter 1920 havde forsynet hele Sønderjylland. Berømmelsen hjalp dog ikke synderligt på den øvrige produktion. Der skulle en ny og mere fleksibel ledelse til, kombineret med mangelsituationen under krig og besættelse Det betød en række nye produkter: særligt tørveværker, vandturbiner og pumper. Navnlig pumperne blev en lukrativ niche, der efterhånden i løbet af 1950 erne og 1960 erne blev firmaets ledende produkt. I en sådan grad, at eksportandelen blev stadigt større og efterhånden omfattede mere end halvdelen af produktionen. Virksomheden var således en af dem der bidrog til, at den danske industrieksport fra og med 1961 oversteg værdien af landbrugseksporten. Der blev derfor stadig større behov for en helt ny fabrik, men da man tog beslutningen i 1975 skete det samtidigt med at hele det sværindustrielle kompleks i landet stort set forsvandt under de tilbagevendende energikriser. Tilbage i Aalborg var der efterhånden kun Aalborg Portland cement og De Smithske. Heldigvis blev de penge den nedlagte Dansk Andels Cement havde fået for salg af sine produktionsrettigheder investeret i en overtagelse af De Smithske. Man fik sin nye fabrik i Nørresundby og bibeholdt pumpeproduktionen. Alle andre aktiviteter måtte til gengæld skæres bort: Klokker, støberi, fabriksudsalg, stålafdeling og datterselskaber i Stockholm, Aalborg og Nibe. Nu var det jo ikke blot De Smithske der havde problemer, størstedelen af den danske industri havde det endnu værre. Virksomheden kunne derfor i de følgende år plukke de bedste programmer fra andre nedlukningstruede virksomheder og det betød, at man lidt efter lidt kunne udvide sit pumpeprogram væsentligt med tilkøb af produktionsrettigheder til skibs- og industripumper, pumper til forsyningsanlæg samt olieforureningsudstyr. Det gik rigtigt godt og virksomheden ejes i vore dage af ledelsen selv, således som tilfældet også var i begyndelsen. Men ellers er meget naturligvis ændret. DESMI, der i 1833 startede som et helt lokalt jernstøberi i Aalborg, har stadig sit hovedsæde i Nordjylland, men befinder sig i vore dage på alle markeder der er væsentlige for koncernen. DESMI omfatter derfor nu både producerende selskaber i Danmark og Kina, samt datterselskaber og kontorer der varetager salg og service i England, Holland, Tyskland, Norge, USA, Ecuador, Indonesien og Korea. Det giver med den nuværende krise helt andre udfordringer, men også muligheder. Under den aktuelle krise søger ledelsen således at udvide koncernens globale markedsandele ved at satse på den rette kombination af held, flid og dygtighed, som har virket så godt under alle tidligere kriser. 12

15 Fødslen af dansk industri Henning Smiths Jernstøberi og Mekaniske værksted i Aalborg Aalborg fra syd i september I forgrunden bakken, der først nu fik navnet Skovbakken. Som det ses på billedet er de nye bøgetræer netop plantet. Bagved ses byen med sine to kirker. Til venstre domkirken Sankt Budolfi og til højre Vor Frue Kirke. Sejladsen på Limfjorden der slynger sig i baggrunden havde siden Aalborgs grundlæggelse tusind år tidligere gjort byen til Jyllands største handelsby og kongerigets vigtigste by efter hovedstaden København. Ønskede man som håndværker, handelsmand eller industridrivende at starte en virksomhed uden for København, faldt valget oftest på Aalborg. Det gjaldt således Henning Smith fra Randers der startede sit jernstøberi i de bygninger der er indrammet ved Sankt Budolfi kirke. Her producerede han tidens nyeste og mest moderne varer, støbegods og dampmaskiner. Det samme gjaldt billedets fotograf, Johan Bülow Birk, der efter endt uddannelse hos fotografiets opfinder, Louis Daguerre i Paris, sammen med en række af Danmarks førende fotografer, slog sig ned i Aalborg, hvor handelens og industriens fremgang omkring 1850 gav et godt marked for deres produkter. Sammenfatning Den danske industri blev født i 1830 erne med åbningen af en række jernstøberier rundt omkring i landet. Industrielle virksomheder havde eksisteret tidligere, men den bølge, der nu rejste sig, var den første der fik en lang levetid. Så lang at Henning Smiths jernstøberi i Aalborg fra kan fejre sit 175-års jubilæum i året Det er ofte blevet sagt at jernstøberierne, og hermed Danmarks industrialisering, blev startet fordi landet savnede kakkelovne efter adskillelsen fra Norge i Det er næppe tilfældet, det skyldtes snarere, at en langvarig og ødelæggende økonomisk krise var ved at være overstået omkring 1830 og at man havde fået helt nye metoder fra Storbritannien til produktion af støbejern. I stedet for træ var man begyndt at bruge stenkul i en kupolovn der tillod kontinuerlig tapning af flydende støbejern. Støbejern efter britisk mønster blev fra omkring 1830 samfundets foretrukne grundmateriale, som plastik og fibermaterialer er det nu. Tidligere havde smeden formet redskaber og maskiner med hammer, ambolt og smedesvejsning, men den nye støbeteknik gav helt Fødslen af dansk industri 13

16 nye muligheder. Eller som det blev sagt i Aalborg allerede i 1811: Om en genstand overhovedet kan udtænkes, kan den også produceres i støbejern. Brugte man støbejern signalerede man desuden til naboer og venner, at man var moderne og velorienteret om hvad der foregik i det store naboland mod vest, der med sine dampmaskiner var verdens første industrination. Dette kapitel handler om hvordan Henning Jacobsen Smed ( ), søn af en klejnsmed fra Randers, lærte alt dette nye at kende. Om hvordan han startede en fabrik i Aalborg og i øvrigt skaffede sig kapital. Sin britiske indstilling signalerede han tidligt gennem at ændre sit danske navn Smed til det engelske Smith. Historien vil efterfølgende fortælle om hvorledes han startede med støbegods under toldbeskyttelse i 1830 erne, men herefter som den første i Jylland begyndte at producere dampmaskiner i 1840 erne, og om hvordan han i 1850 erne løb ind i en voldsom konkurrence. Alle danske byer, selv de mindste, ønskede at få del i den nye industrielle udvikling og fra omkring 1855 var der oprettet over 100 jernstøberier og maskinfabrikker i landet. Selv i nabobyen Nørresundby. Begyndelsen blev gjort med en ansøgning om at oprette et støberi i Aalborg den 20. september 1833, tilladelsen blev udstedt den 21. december 1833 og den 9. juni 1834 var Henning Smith nået så vidt, at han kunne præsentere sit allerede producerede varesortiment for offentligheden i Aalborg Stiftstidende: Jernstøberi i Aalborg Undertegnede, der har erholdt Kongeligt allernådigst Privilegium på at anlægge et Jernstøberi, anbefaler sig herved med Følgende, til de billigste Priser: Kakkelovne af flere Facons og støbte med smukke Ornamenter. Komfurindretninger af alle Størrelser. Flere Sorter Plove, såsom bailandske, vinstrupske og amerikanske. Grubegryder, Komfur- og andre Gryder af forskellig Størrelse. Tagvinduer af flere Størrelser. Blæseformer og Spyttebakker. Hjul med Tilbehør til Rensemaskiner. Mortere af alle Størrelser, ligeså Klokker til Skibe og andet Brug. Store og små Ambolte med og uden Sparhorn m.m.m. Det bemærkes tillige, at jeg indestår for enhver Kakkelovn, med hensyn til Sprængning. Hvad Bestillinger, der måtte indløbe til Maskinarbejde eller lignende, som skal files og slibes efter Støbningen, støbes så blødt, at det, med hensyn dertil, kan behandles som Smedejern. I Støberiet vil Enhver overbevise sig om Støbningens Finhed. Alt gammelt Jern købes sammesteds til de højeste Priser. Aalborg, den 9de juni H. Smith Annonce for det nye jernstøberi i Aalborg Stiftstidende den 9. juni Kapitel

17 Hvem var H. Smith? Familiebaggrund Henning Smith eller som dåbsattesten lød: Henning Jacobsen Smed blev født den 1. januar 1792 i Trangstræde i Randers. Faderen, klejnsmed Jacob Michelsen Smed ( ), var i marts 1786 blevet enkemand med 4 børn, mens moderen, Kirsten Henningsdatter ( ), var blevet enke i september Henning Smiths forældre giftede sig derfor med hinanden i december 1786 og fik sammen to sønner Lars Jacobsen Smed (født 1789) og Henning Jacobsen Smed (født 1792). Henning var derfor den yngste i en børneflok bestående af halvsøskende: Anne Kirstine Jacobsdatter (f. 1770), Michael Jacobsen Smed (f. 1771), Peder Jacobsen Smed (f. 1773), Ane Jacobsdatter (f. 1778) - samt storebroderen Lars Jacobsen (f. 1789), der døde som ugift fattiglem i 1840 erne. Henning Smith (eller rettere Henning Jacobsen Smed) var kun to år, da faderen døde den 30. januar Moderen giftede sig samme år med mestersvenden på værkstedet i Trangstræde, Niels Jørgensen (født 1765). De moderniserede værkstedet og fordoblede antallet af medarbejdere fra 3 til 6. Samtidigt indrettede Hennings mor, Kirsten Henningsdatter, et logihus for 5 elever fra den nærliggende latinskole. Det var altså her, mellem latinskoleelever og ansatte på værkstedet, at Henning Smed/Smith voksede op og vel lagde grunden til de egenskaber han senere blev prist for i nekrologen fra 1856: indsigt og praktisk sans. Netværk Men netværk skadede heller ikke. Det blev tydeligvis grundlagt allerede i drengetiden i Randers, hvor han lærte klejnsmed Simonis sønner Daniel og Frederik i Adelgade at kende. Begge flyttede dog til Aalborg, byen der indtil midten af 1800-tallet var Jyllands største by og det erhvervsmæssige centrum for unge der ville frem. Daniel startede vinfirmaet Simoni, der kom til at eksistere i mere end 150 år, mens Frederik blev skibsreder og storkøbmand. Henning Smed tog derimod til København, skiftede sit lidt provinsielle efternavn Smed ud med det mere engelskklingende Smith og blev i 1813 guldsmedesvend. Guldsmede var der ikke akut brug for i København netop i 1813, hvor den danske stat gik i betalingsstandsning og Henning Smith rejste i stedet til Aal- Guldsmed Henning Smith, født i Randers 1792 og død i Aalborg 1856, fik 21. december 1833 privilegium på jernstøberivirksomhed i Aalborg. Her gengivet efter et dagurreotypi fra omkring Henning Smith, har som det vil ses fra udstillingen i Nordjyllands Historiske Museum, efterladt sig en stor del sølvarbejder fra sin tid som mester i Aalborg Alle mærket HS og Aalborgs Byvåben. Øverst hænger 12 spiseskeer og fra venstre mod højre skåle og tekande, skrivetøj og lysestager samt to lavsprotokoller for henholdsvis Bødkersvendene og Hattemagerne. Hertil kommer den sølvpapegøje Henning Smith i 1840 udførte til Det broderlige Skydeselskab i Aalborg, hvor den stadig findes og årligt bæres af fuglekongen. Fødslen af dansk industri 15

18 borg med sin forlovede, Anne Sophie fra Køge. Om de blev opfordret til at komme vides ikke, men parret blev i hvert fald hjerteligt modtaget af vennerne fra Randers, Daniel og Frederik Simoni, der var forlovere da Henning Smith 20. april 1815 giftede sig i Vor Frue Kirke i Aalborg med Anne Sophie Arentzen ( ). Dette venskab med familien Simoni fik central betydning for De Smithske Jernstøberier og Maskinværksteder i resten af 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet. Allerede i 1833 lånte Henning Smith penge af Daniel Simoni til etableringen af Jernstøberiet i Aalborg. Det var også Randersklejnsmeden Frederik Simonis børnebørn: Christian, Henrik og Carl Simoni der i 1857 stod for 3/7 af indskudskapitalen i I/S Det Smithske Jernstøberi og Maskinværksted og det var Christian Simoni, samt Henrik og Carls enker, der tegnede 1/3 af aktiekapitalen i A/S De Smithske Jernstøberier og Maskinværksteder i Endelig blev grosserer Christian Simoni virksomhedens bestyrelsesformand , mens sønnen J. Chr. Simoni var bestyrelsesmedlem Liv og død i Aalborg Den 8. marts 1816 fik Henning Smith borgerskab i Aalborg som guldsmedemester med bopæl, værksted og forretning i det stadigt bevarede hus i Algade 16. Han købte huset den 22. august 1821, men solgte det allerede i 1830 og købte i stedet det langt større hus i Algade 54. Skråt over for lå de bygninger i Algade 43, hvor han fra 1833 indrettede sit jernstøberi. Henning Smith, der blev enkemand 8. december 1844, giftede sig igen den 8. august 1845 med Caroline Smith, født Christensen ( ). Begge blev boende i Algade 54 til deres død. For Henning Smiths vedkommende indtraf døden allerede tirsdag den 29. januar 1856 tidligt om morgenen. Det drejede sig om akut hjertestop 64 år gammel. Alderen var der dog ikke enighed om. Enken mente han var 62 år og skrev det både i dødsannoncen og på den endnu bevarede gravsten, mens Aalborg Stiftstidende lod ham være 65. Henning Smiths gravsted på Almenkirkegården i Aalborg. Fødsel angives til 1794 selvom han er født i Årstallene for hans første og anden hustru er korrekte. Rød granitsten fra Bohuslen til forskel fra de mange han havde forsynet med støbejernskors i sin levetid. Foto 2008 ved forfatteren. Nekrologen i byens avis var i øvrigt sat stort op. Det var fortællingen om den fattige guldsmedearbejder der kom til byen uden at eje en skilling, men som siden skabte sig en stor virksomhed og formue. Alt havde han gennemført i kraft af sin store viden om maskinfabrikation og jernstøbning, samt ved sin indsigt og praktiske sans. Det havde ikke alene gjort ham til Aalborgs betydeligste industrielle virksomhedsleder, men også til en af Jyllands største skibsredere. Og rigtigt var det at han som skibsreder hørte til blandt de største, Kapitel

19 mens han som jernstøberiejer kun var én blandt flere hundrede andre på landsplan. Allerede som ganske ung kan han vanskeligt have undgået at høre om og efter al sandsynlighed også have set jernstøberier med de moderne kupolovne (højovne med stenkul eller koks). Både da han var i København omkring 1810 og da han kom til Aalborg i Jernstøberier i Danmark og i Aalborg før Henning Smith Kupolovnen Endnu omkring 1800 var det vanskeligt at skelne mellem større smedeværksteder og industrier, men følgende jernstøberier ansås i hvert fald i samtiden som industrielle: Kanonstøberiet i Frederiksværk fra 1756 samt skotten Thomas Potter s støberi i København, der virkede fra 1769 til Henning Smith må også have kendt H.J. Meldahls ( ) jernstøberi på Vesterbrogade, der grundlagdes i 1811 og fortsatte frem til Meldahls baggrund var ikke alene tidligere beskæftigelse hos jernstøber Aal i Næs i Norge, men særligt at han havde arbejdet som former i England. Det var herfra han hjembragte ideen om den kupolovn som han introducerede i København. En højovn, hvor man smeltede jernet kontinuerligt ved til stadighed at lægge lag af råjern og stenkul brændt til koks, der gennemblæstes af flammerne således at det smeltede jern kunne tappes forneden. Ovnen var opfundet i England i 1774 og den var selve forudsætningen for al støbejernsproduktion indtil efter 1945, hvor elektriske smelteovne overtog arbejdet. En sådan ovn og støbeprocesserne i forbindelse hermed så Henning Smith imidlertid også efter ankomsten til Aalborg. Her lå i årene Danmarks første jern- og metalstøberi uden for København. F.W. Meyers jernstøberi i Aalborg Meyers støberi på Vesterbro i Aalborg omsmeltede omkring 1820 ca. 5 tons jern om året med en stab på gennemsnitligt 15 medarbejdere. Meyer ( ) var fra Hamborg, han havde fået sin uddannelse i Dresden og fik i 1803 borgerskab som klejnsmed i Aalborg, men omkring 1807 udvidedes smedjen med moderne støbejernsfaciliteter. Sammen med Meldahls i København var Meyers omkring 1820 landets to største jernstøberier. I alt havde landet i 1820 seks støberier med 54 arbejdere. Meldahl og Meyer havde hver 15 medarbejdere, mens de resterende 4 støberier hver havde mindre end det halve. Kupolovn på Det Smithske Jernstøberi. Foroven hældes råjern, cinders og koks, mens der forneden blæses luft ind fra venstre, mens det flydende støbejern tappes til højre. Akvarel fra At det derfor var en fabrik der var tale om i Aalborg, ikke et værksted, var regeringen ikke i tvivl om: Med hensyn til afsætning, det antal mennesker det beskæftiger og mængden af det der tilvirkes, er Meyers fabrik langt vigtigere end en mesters værksted. Betydelige indkøb af både stangjern og stenkul peger i hvert fald på samme proces som Meldahls støberi i København og et af Meyers produkter ser man den dag i dag. Fødslen af dansk industri 17

20 Moltkestøtten i Kildeparken i Aalborg blev rejst i 1815 til minde om parkens grundlægger, generalmajor A.L. Moltke. Støtten blev rejst af den første jernstøber uden for København, fabrikskunstneren F.W. Meyer ( ) der i årene drev et jernstøberi i Aalborg af samme størrelse som det største i København. Samtidigt billede. Det drejer sig om mindestøtten for generalmajor A. L. Moltke, der nu står mellem Hotel Hvide Hus og Aalborghallen. Den blev i 1815 rejst i Kildeparken på initiativ af og med indskriftsplader støbt af Meyer. Men herudover kan man i hans årlige indberetninger til regeringens industrikontor følge hans produktion af gadelygter, solskærme, lysekroner, temaskiner, gryder samt kakkelovne. Eller som Meyer udtrykte sig i Hvis et metalarbejde lader sig tænke, lader det sig også udføre. En sådan produktion kunne jo nok tiltale en Henning Smith, der var opvokset i et klejnsmedeværksted. Ved kong Frederik den Sjettes besøg i Aalborg den 16. juni 1824 blev det da også Meyers Jernstøberi kongen fik fremvist som Aalborgs største seværdighed og som Jyllands første metalfabrik. Krisen i 1820 erne slog dog virksomheden ud og den fortsatte siden som almindeligt klejnsmedeværksted. Næste gang en konge besøgte et jernstøberi i Jylland blev det også på provinsens første jernstøberi. Støberiet lå dog denne gang i Hjørring. A. F. Heidemanns jernstøberi i Hjørring Da Christian den Ottende i juli 1842 besøgte det største af jernstøberierne i Hjørring, var anledningen indvielsen af parkanlægget Christiansminde (nu kaldt plantagen), men der blev også tid til at besøge Andreas Frederik Heidemann ( ). Han var født i Kongsberg og indvandrede til Vendsyssel i 1820, hvor han arbejdede som landsbysmed i Astrup indtil han kunne flytte ind til Hjørring. Her modtog han efter ansøgning kongeligt privilegium på indretning af et jernstøberi i Hjørring 16. september Virksomheden blev fortsat af søn og sønnesøn, de hed også A. F. Heidemann begge to. Men egentlig havde det slet ikke været meningen at jernstøberiet skulle være blevet i Hjørring. Den 23. marts 1833 ansøgte Heidemann nemlig regeringen om at flytte sit jernstøberi til Aalborg fordi det er temmelig svært at opretholde et jernstøberi i Hjørring, på grund af de vanskelige transportforhold byen har for tunge materialer. Aalborgs beliggenhed var langt bedre selvom man i Aalborg klager over at ingen Fabriksvirksomhed kan trives i byen. Betingelsen var dog, at han samtidigt som hovedbeskæftigelse, måtte Kapitel

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 Kulturhuset, Bredgade 4, Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt: Poul Pedersen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Motortræf og 150 års fødselsdag

Motortræf og 150 års fødselsdag Motortræf og 150 års fødselsdag Af Jørgen Kjær Medarbejderne på Dansk Motor- og Maskinsamling på Norddjursland har travlt de skal have gjort klar til forårets store motortræf lørdag den 26. april, og samtidig

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00

Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00 DHS 2009 nr. 5 Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00 Tidligere forstander i Reformert Menighed i Fredericia Knud Hermann Tobaksdyrkningen i den franskreformerte koloni i Fredericia Forsidefoto ved Jens

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Fundament. JKF er grundlagt i 1957 i Als af smedemester Louis Nielsen, og her ligger hovedfabrikken, som er moderselskab for JKF Gruppen.

Fundament. JKF er grundlagt i 1957 i Als af smedemester Louis Nielsen, og her ligger hovedfabrikken, som er moderselskab for JKF Gruppen. M Fundament JKF er grundlagt i 1957 i Als af smedemester Louis Nielsen, her ligger hovedfabrikken, som er moderselskab for JKF Gruppen. Virksomheden hed oprindeligt Jysk Knæ & Pladerørsfabrik et navn der

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 Sag 294/2011 (1. afdeling) PK Trading AB (advokat Erik Due) mod ScanCom International A/S (advokat Jens Skytte) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation Den tidlige historie 2 Oms 3,9b 00 erne 3 Finanskrisen i 2008 4 Organisation 5 Sanistål i udlandet 6 Tidslinje 7 1 Den tidlige historie Saniståls historie kan føres tilbage til

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL

BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL Sommereksamen / Summer exams 2010 Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: 25055 Moms- og afgiftsret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Uggerslev Mølle. En nordfynsk virksomhed gennem 50 år. Fyns Tidende 9. dec. 1930

Uggerslev Mølle. En nordfynsk virksomhed gennem 50 år. Fyns Tidende 9. dec. 1930 Fyns Tidende 9. dec. 1930 Uggerslev Mølle En nordfynsk virksomhed gennem 50 år I det flade, frugtbare og tæt bebyggede land, som med rette kaldes "Sletten" ses en vejrmølle ikke så langt som i en anden

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden Tillæg til Vejen Avis 19. oktober 1982 - siderne 19 til 22 Tirsdag den 19. 0ktober 1982 Vejen Avis 19 100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen Fischer's Boligmontering gennem tiden...

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life BYUDVIKLING i ord og billeder foto: Nanna Jardorf / tekst: Rolf Andersen, KAB Speed and Story et seminar om at bygge i Kina De første

Læs mere

Anne Petersen Februar 2013

Anne Petersen Februar 2013 Anne Petersen Februar 2013 Billeder af barndomshjemmet Barndomshjemmet i Sommersted Anne Petersen blev født i 1903 på gården Bjerndrupvej nr. 1 sådan hedder adressen i dag. Til gården hørte ca. 20?? ha,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere