VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Carlsberg 3.4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Carlsberg 3.4"

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Carlsberg 3.4

2 3.4 CARLSBERG, Glyptoteket, Videnskabernes Selskabs Bygning samt Bryggergården Stedet Kulturmiljøet omfatter alle Carlsbergs produktions-, lager- og administrationsbygninger mv. i Valby og på Vesterbro, herunder museum, boliger, haveanlæg og forskningscenter. Desuden indgår Carlsberg-kvarteret, som er et villaområde omkring Jesuskirken med Kirkevænget, Skovbogårds Allé, Søndermarksvej, Bjerregårdsvej, Bjerregårds Sidevej og Antonettevej samt Byggeforeningen Humleby med byggeforeningshusene i Carstensgade og Küchlersgade og sidegaderne mellem disse to gader samt Jerichausgade og Vesterfælledvej. Endelig indgår det første bryggeri i Brolæggerstræde 5, Ny Carlsberg Glyptotek og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs bygning i Indre By. Kulturmiljøet afgrænses af matrikelskel omkring villaer langs Kirkevænget, Valby Langgade, Kammasvej, kommunegrænsen syd for Rahbeks Allé, matrikelskel mod virksomheder ved Vesterbrogade/Vesterfælledvej samt af matrikelskel til jernbanen København-Korsør. Matrikelgrænse for Brolæggerstræde 5, matrikelgrænse for Ny Carlsberg Glyptotek (Dantes Plads 7), matrikelgrænse for Videnskabernes Selskab (H.C. Andersens Boulevard 35). Tid Kulturmiljøet omfatter industrialismens tidsepoke fra omkring 1847 til omkring 1970 og den senere udvikling frem til Oversigtskortet viser de 8 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "Produktionens København". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 3.4 Carlsberg og Glyptoteket. turen. Det fortæller historien om industrialiseringen i København fra begyndelsen i 1847, hvor J.C. Jacobsen flyttede sin ølproduktion til Valby og frem til i dag, hvor produktionen er afviklet. Carlsberg blev placeret på en bakke i landskabet, hvor der var vand og god plads, men også nærheden til jernbanen havde betydning for valg af placering. Området er fortsat underlagt de naturgivne terrænforskelle, som kan iagttages i det fine samspil mellem bebyggelse, pladser, veje og haveanlæg. 2 Begrundelse Carlsberg, Valby er af Kulturarvsstyrelsen i 2007 udpeget som ét af de 25 nationale industriminder, som illustrerer den danske industrihistorie i perioden Kulturarvsstyrelsen begrunder bl.a. udpegningen med, at Carlsberg er: en af landets førende virksomheder og en mønstervirksomhed inden for den vigtige fødevareindustri en illustration af overgangen fra håndværk til først damp, siden el, fuldautomatisering og globalisering løbende blevet udbygget gennem 150 år efter tegninger af tidens førende arkitekter. Hele Carlsbergområdet er et enestående kulturmiljø, hvor der kan iagttages et vellykket samspil mellem kulturarvsværdierne og landskabs- og bebyggelsesstruk- Carlsberg er udtryk for et højdepunkt inden for dansk industriarkitektur, hvor det er muligt at se, hvordan en virksomhed har udviklet sig over længere tid. Kulturmiljøet består af en række arkitektoniske mesterværker, herunder også produktionsbygningerne, og er derfor atypisk i forhold til datidens øvrige industribyggerier. Byggeforeningen Humlebys arbejderboliger nordøst for Carlsberg og de funktionæransattes villaer i Carlsbergkvarteret vest for Carlsberg indgår også i kulturmiljøet. Disse fortæller sammen med J. C. Jacobsens og sønnen Carls villaer om de sociale forhold i industriens storproduktion. Endelig afspejler Glyptoteket og Videnskabernes Selskabs bygning også en tredje dimension i kulturmiljøet, nemlig fortællingen om brygger Jacobsen og datidens tradition, hvor industrimagnater investerede i kunst og kultur, men her også i videnskab.

3 Kulturmiljøets bevaringsværdier Følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge er bærende for opfattelsen og formidlingen af kulturmiljøet som helhed: Alle de statsligt fredede og de kommunalt udpegede bevaringsværdige anlæg, bygninger og bygningsdele, herunder detaljer som porte og skorstene mv., som fremgår af lokalplan nr. 432 for Carlsberg fra 2009 Fredede og bevaringsværdige haver samt parkbånd og grønne forløb, som fremgår af lokalplan nr. 432 for Carlsberg fra 2009 Humleby med de tilbageværende stakitafgrænsede forhaver og den bevarede vejstruktur Carlsberg-kvarteret med de karakteristiske villaer på store, hækafgrænsede grunde og den bevarede grønne vejstruktur. Følgende strukturer, elementer og sammenhænge har desuden betydning for forståelsen af kulturmiljøet som helhed: Carlsbergs urbane byrum med belægninger, byinventar, jernbanespor mv. Carlsbergs øvrige grønne byrum og haver med karaktergivende træer, trærækker og beplantning Ny Carlsberg Glyptotek, Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs bygning og Bryggergården i Indre By. Afgrænsning af kulturmiljøet Carlsberg Afgrænsning af industrimindet Carlsberg Bærende bevaringsværdi Værdifuldt bebyggelsesmønster Værdifuldt landskabstræk 3

4 Kulturhistorie Baggrund og hovedtræk Carlsberg har stor betydning for Danmarks industrihistorie og er rent fysisk kendetegnet ved at være en meget tidlig industriel produktion. Carlsberg afspejler desuden et dynasti, skabt og udviklet af far og søn, der både udadtil og over for hinanden ville fremstå som fremadstræbende, velhavende og magtfulde. Uoverensstemmelser førte dog til, at J. C. Jacobsen i 1882 opsagde Carl Jacobsens lejemål af Ny Carlsberg, og det resulterede i, at et tredje bryggeri blev opført af sønnen. I sidste ende blev bryggerierne dog forenet under Carslbergfondet. Jacob Christian Jacobsen ( ) overtog efter faderens død i 1835 et lille bryggeri i Brolæggerstræde, men en udflytning blev nødvendig, da bryggeriet blev for trangt og utidssvarende. Den 10. november 1847 blev det første bryg produceret på det nye bryggeri Carlsberg i Valby, opkaldt efter sønnen Carl Jacobsen ( ). Med tiden kom konkurrence fra bryggerierne Svanholm, Aldersro og lidt senere Tuborg, men produktionen var alligevel støt stigende indtil bryggeriet i 1867 brændte ned til grunden. Ved genopførelsen satsede man på et forbedret bryggerikompleks og indførte samtidig damp- kogning på bryggeriet. Kort efter opførte man det første Ny Carlsberg, som sønnen Carl skulle forpagte af faderen. Virksomheden blev udvidet mange gange, bl.a. i 1875 med Carlsberg Laboratorium. Carlsberg har en lang og mangfoldig historie, som bl.a. kan følges i dets bygninger og produktionsanlæg og bryggeriet illustrerer en række af de forandringer, der har fundet sted på hovedparten af de danske industrivirksomheder igennem de sidste 150 år. Carlsberg adskilte sig dog på mange måder fra sin samtid. I 1876 blev Carlsbergfondet stiftet, idet J. C. Jacobsen ønskede at bevilge penge til de videnskaber, der havde været essentielle for bryggeriets succes. Bryggeriets vækst på daværende tidspunkt skyldtes bl.a. satsningen på dampkraft, som Carlsberg i 1855 var den eneste blandt 25 bryggerier i København, der anvendte i produktionen. Carlsberg var byggeteknisk på forkant med udviklingen inden for industribyggeri. Endelig samarbejdede Carlsberg med store konkurrenter for at modsvare effekten af ølskatten fra Således indgik Carlsberg i 1903 en aftale med den største konkurrent De forenede Bryggerier, som bl.a. omfattede Tuborg. Aftalen indebar deling af overskud og tab og kom til at gælde, indtil de to bryggerier fusionerede i Carlsberg set fra sydøst med villakvarteret mod vest og Humleby mod øst. I baggrunden ses Søndermarken og Frederiksberg Have. Kulturmiljøet rummer et vellykket samspil mellem industrisamfundets kulturarv og arkitektur- og landskabsstrukturen. 4

5 Luftfoto fra 1920 erne. Billedet er taget fra Søndermarken mod Indre By. Forrest i billedet ses Carls Villa's Have og herfra breder hele Carlsberg sig med de mange karakteristiske bygninger og anlæg. Til venstre i billedet ses Humleby. Bryggeriet Gl. Carlsberg omkring opførelsestidspunktet. Bryggeriet lå på dette tidspunkt i udkanten af byen, hvilket vandudsigten, grusvejene og beplantningen vider om. Aftapningsanstalten ca Ølkuskene bragte øl ud til byens beværtninger. Den nationale og internationale eksport blev fragtet med tog. Tapperihallen omkring En af virksomhedens største arbejdspladser. Maskinerne krævede endnu manuel betjening, senere blev Tapperihallen fuldautomatisk og arbejdsholdet lille. En tradition om at en del af lønnen blev udbetalt i øl, blev der dog ikke rokket ved. 5

6 Efter åbningen af Fredericia Bryggeri i 1979 blev hovedparten af produktionen bestemt til hjemmemarkedet flyttet hertil, og i 2008 besluttede Virksomheden Carlsberg A/S, at hovedparten af bryggeriproduktionen skulle flyttes til Fredericia. Kun Carlsbergs administrative, forskningsmæssige og besøgsmæssige aktiviteter - herunder Husbryggeriet Jacobsen blev i Valby. Delområder og enkeltelementer Herskabsboliger J. C. Jacobsen opførte allerede ved virksomhedens udflytning en herskabsbolig til sig selv og sin familie. Det samme gjorde sig senere gældende for sønnen Carl, som opførte en herskabsbolig, Carls Villa, med tilhørende haveanlæg. Det var en gammel tradition, at mester og medarbejdere boede på samme matrikel, men opførelsen af J. C. Jacobsen nye villa medførte en tydelig afgrænsning af privatboligen og virksomheden. Villaen er et udtryk for en social adskillelse, der gjorde bryggeren synlig overalt på virksomheden, uden at den enkelte medarbejder så ham selv i daglige. J.C. Jacobsen er fint eksempel på en mand af industrialiseringen. Villaen er derfor mere end en rigmandsbolig - den et udtryk for en ny tids begyndelse. Fra at være født til privilegier i tiden før Grundlovens indførelse, bliver det muligt for den almene borger at skabe sin egen succes. Hovedindgangen til Gl. Carlsberg. Kridttårnet og Stjerneporten og den bevarede trægruppe står tilbage, som et minde om en svunden tid. Bryggerigården er overvejende i 1-2 etager og opført i gule mursten. Ny Carlsberg Vej med den bevaringsværdige og strukturgivende allé, der går som en akse gennem hele området, og med Elefantporten og dobbeltportalen (Dipylonen), der står som et vartegn for hele kultmiljøet. 6

7 Humleby Hvis J. C. Jacobsens og Carls villaer sammenholdes med den nærliggende Humleby, der blev opført i , ses forholdet mellem villaer og Humleby tydeligt som et udtryk for den nye tids industri. Arbejdernes Byggeriforening, som senere kom til at hedde Humleby, blev bygget for både arbejderne på B&W og Carlsberg. Folketællingen fra 1890 viser, at godt en fjerdedel af beboerne i Humleby var bryggeriarbejdere, dertil kom at ca. halvdelen var beskæftiget i bifag til bryggerfaget, f.eks. bødkere, snedkere, sadelmagere og kuske. Den sidste fjerdedel var en mere blandet gruppe bestående af bl.a. arbejdsmænd, slagtere, skomagere. Overvægten af beboerne i bryggerierhverv tyder på, at Humleby primært var hjem for arbejderne fra Carlsberg - hvilket også bebyggelsens navn indikerer. Carlsberg-kvarteret I området nær Carlsberg - kaldet Carlsberg-kvarteret - findes flere herskabsvillaer. I dette kvarter boede dels Carlsbergs højere funktionærer, dels en række af datidens kunstnere. I villaen Solbakken på Gamle Carlsberg Vej 21, som blev bygget af Carlsbergfondet i 1903, boede Carlsbergs direktør. På samme vej boede fra 1880 maleren August Jerndorff, der havde flere opgaver for bryggerne af både privat og arbejdsmæssig karakter. Han udførte flere portrætter, udsmykning på Frederiksborg Slot samt i 1891 Apostelvæggen i Jesuskirken. Blandingen af kunstnere og funktionærer har bl.a. givet kvarteret et tilhørsforhold til Carlsberg, som ikke bør overses. Ny Carlsberg Glyptotek og Videnskabernes Selskab Både far og søn var kunstelskere og støttede gennem Carlsbergfondene (oprettet i henholdsvis 1876 og 1902) kunst og videnskab. Carl Jacobsen stod bl.a. bag museet Ny Carlsberg Glyptotek, som han ønskede både kunne danne og oplyse borgerne, og som i dag rummer antikke og moderne skulpturer samt en malerisamling. Kunstinteressen resulterede bl.a. i, at noget af Danmarks fornemmeste industriarkitektur kan opleves på Carlsberg. J. C. Jacobsens videnskabelige interesse bragte ham i forbindelse med Videnskabernes Selskab, som sidenhen kom til at spille en stor rolle i statutterne i Carlsbergfondet. I overensstemmelse med brygger J. C. Jacobsens ønske, men efter hans død, blev Videnskabernes Selskabs bygning finansieret af Carlsbergfondet. Bryggerigården I Brolæggerstræde 5 havde familien Jacobsen brygget øl siden 1826 ved håndkraft. Bryggergården var et typisk københavnsk hus i fem etager og med mange side- og baghuse, hvor bryggerfamilien med tjenestefolk og bryggersvende boede. I dag bruges bygningerne af Ny Carlsbergfondet. Humlebys rette veje og små forhaver. Her ses enkelte bevarede stakitter. Carlsbergsiloen danner et markant fikspunkt for enden af arbejderboligerne. 7

8 Landskab Landskabskarakter Carlsberg udgør et ca. 100 ha stort område på Vesterbro, der er placeret i bydelens mest kuperede terræn på Valby Bakkes skråning, hvor terrænet stiger 18 m fra Vesterfælledvej til Valby Langgade. På Valby Bakke var der i begyndelsen af 1800-tallet god plads, og lokaliteten blev bl.a. valgt fordi undergrunden indeholdt rigelig med rent vand, som var bedre end Københavns brøndvand. Syd for Carlsberg ligger jernbanen, som var væsentlig for transporten af varer til og fra ølproduktionen. Her var landskabet fladt, idet det bestod af det tidligere marine forland, som blev opfyldt og udjævnet. Mod sydvest afgrænser Vestre Kirkegård - i et skrånende terræn - og mod nordvest ligger Frederiksberg Have og Søndermarken højt i et mere kuperet terræn. Begge parkområder hører til blandt de store, rekreative grønne områder i København og Frederiksberg Kommune. På det kuperede terræn syd for Ny Carlsberg Vej danner kulturmiljøets store bygningsvolumener diffuse og opløste rum. Enkelte bygningsanlæg markerer sig særligt, f.eks. skorstene i murværk, Kridttårnet samt siloanlægget med blank metaloverflade. Området rummer flere grønne arealer, og det varierede terræn åbner for vekslende kig til bygninger og anlæg. De grønne områder og de mange urbane rum bindes mere eller mindre sammen af de mange karaktergivende træer, trærækker og øvrig Ny Carlsberg Glyptotek med haveanlæg forener kunst og arkitektur. 8 Carlsberg-kvarteret er karakteriseret af de mange herskabsvillaer med tilhørende haver, der ofte har bevaret den grønne afgrænsning af klippede eller uklippede hække. Carlsberg-kvarteret er opbygget omkring Jesuskirken. De murede eller pudsede villaer indgår i et fint samspil med de omgivende haver og områdets mange karaktergivende træer.

9 beplantning på Carlsberg. Oplevelsesrige delområder og enkeltelementer To særlig oplevelsesrige delområder indgår som væsentlige dele af helheden i kulturmiljøet. Det drejer sig om haven omkring Æresboligen - Akademiets Have - samt haven omkring Carls Villa - Carls Jacobsens Villa s Have. Akademiets Have Haven omkring Æresboligen, Akademiets Have, er et engelskinspireret landskabeligt haveanlæg, der blev skabt omkring 1851 af haveinspektør Rudolf Rothe i overensstemmelse med J.C. Jacobsens ønsker. Haven består bl.a. af terassehave, løvgang samt stenbed og rummer eksotiske nåle- og løvtræer i grupper og solitært, der blev importeret fra hele Europa. De Hængende Haver på Sv. Eske Kristensens tappehal er en elegant afslutning på Æresboligens Have, idet tappehallen er opbygget som et terrasseret haveanlæg med bevoksede opholdsarealer. Carls Jacobsens Villa s Have Det historiske haverum omkring Carl Jacobsens villa, også kaldet Ny Carlsberg Have, blev anlagt omkring 1892 og var formodentlig tegnet af Hack Kampmann. Den ene del af haven var stramt opbygget med vandbassin, romerske skulpturer, havehus og loggia, mens den anden del - et landskabeligt anlagt haveanlæg - primært bestod af snoede stier mellem solitærtræer og grupper af træer. Haven rummer i dag velvoksne og karaktergivende beplantninger, herunder markante træer, samt skulpturer Billedet viser Æresboligen med haveanlæg. Haven blev skab omkring 1851 i overensstemmelse med J.C. Jacobsens ønsker. mv. Af landskabelig værdi for kulturmiljøet er parkbånd og grønne forløb, herunder de mange karaktergivende træer og trærækker langs Ny Carlsberg Vej, Gamle Carlsberg Vej, Vester Fælledvej, Skovbogårds Allé og den grønne sti langs jernbanen. Desuden indgår Glyptotekets lille have sydvest for museet, som blev anlagt i årene efter tegninger af anlægsgartner Valdemar Fabricius Hansen ( ). Haven er karakteriseret ved en streng symmetri, hvor midteraksen tager udgangspunkt i Kampmanns bygning, og hvor der på begge sider er plæner, bede og gange afgrænset af klippede buksbom- Æresboligens haveanlæg og Sv. Eske Kristensens De Hængende Haver. 9

10 Carls Villa og Carl Jacobsens Villa s Have blev anlagt omkring Den udgør en værdifuld sammenhængende helhed. Jernbanen har været afgørende for valg af placering af Carlsberg. Skråningerne rummer en værdifuld beplantning, der fungerer som afgrænsning af kulturmiljøet. 10

11 hække, og der er opstillet en række af bronzeskulpturer. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønstre Carlsberg er udtryk for et højdepunkt inden for dansk industriarkitektur, og der findes en righoldig litteratur, der skildrer de mange bygningsmæssige kvaliteter. Virksomheden omfatter tre selvstændige bryggerier og to aftapningsanstalter, som gradvist bliver integreret efter Hele området blev udbygget efter additionsprincippet, og det er derfor muligt at se, hvordan virksomheden har udviklet sig over længere tid, idet de mange enkeltbygninger har bredt sig ud over området fra 1847 til Gammel Carlsberg. Fra 1881 blev Carl Jacobsen selv bygherre, og sammen med nogle af tidens førende arkitekter skabte han store, spektakulære administrations- og produktionsbygninger, der siden blev monumenter og synonyme med Carlsberg. Dekorationer, inskriptioner og ornamentik i murværk, buster, skulpturarbejder og forgyldninger prægede disse byggerier, der frit benyttede både stil- og formsprog fra forskellige tidsepoker og geografiske bestemmelsesden store detaljerigdom er kendetegnende for Carlsbergs ældste byggerier. Carls Villa og Carl Jacobsens Villa s Have blev anlagt omkring Den udgør en værdifuld sammenhængende helhed. 11

12 Den store detaljerigdom er kendetegnende for Carlsbergs ældste byggerier såvel ind- og udvendigt. området ses flere bevaringsværdige bygninger, bl.a. KBsiloen (Carlsbergsiloen), der er et markant fikspunkt i Vesterbro-bydelen, og som i 1990 erne blev restaureret og omdannet til lejligheder. I området findes endvidere store tidligere udendørs lagerpladser samt staldanlæg. Nord for Ny Carlsberg Vej ses en bygsilo, der blev opført i 1963, og som med sin højde på 88 m dominerer omgivelserne. Gammel Carlsberg Området ligger øst for Gl. Carlsbergvej og nord for jernbanen og rummer de tidligere bryggeribygninger, som også er fra midten af 1800-tallet, samt Æresboligen med tilhørende haveanlæg. Et plankeværk og et stakit langs Gl. Carlsbergvej er bevaret som et væsentligt strukturgivende element, der samtidig viser, at virksomheden var steder. Det gamle indiske soltegn, hagekorset, ses således stadig flere steder. Gennem tiderne har der været tre forskellige bryggerier på Carlsberg: Kongens Bryghus og Gammel Carlsberg, som begge blev anlagt af brygger J.C. Jacobsen i 1847, samt Ny Carlsberg, der blev grundlagt af sønnen Carl Jacobsen. Delområder og elementer i bebyggelsen Kongens Bryghus Kongens Bryghus er en lokalitet, der i dag er et varemærke for Carlsberg Danmark. Området ligger mellem Ny Carlsberg Vej og Rahbeks Alle. Bygningerne er oprindelig fra 1847, men blev efter en brand genopført i Arkitekten var H.C. Stilling, men efter branden blev også arkitekten N. S. Nebelong tilknyttet. Anlægget bestod af bryggeri- og malteribygning, lagerbygning samt staldbygning og en direktørbolig. Bebyggelsens højde spænder fra lave bygninger i ét plan til bygninger i fire etager og danner tilsammen karakterfulde gårdrum. I 12 Gamle Carlsberg.

13 et afspærret område. Bygningerne blev tegnet af J.C. Jacobsen i samarbejde med arkitekten H.C. Stilling. Området er mod øst adskilt fra Ny Carlsberg af Æresboligens parkanlæg, der afsluttes af arkitekten Sv. Eske Kristensens 4-etagers bygning med De Hængende Haver fra De tidligere bryggeribygninger er overvejende i 1-2 etager og opført i gule mursten med stor detaljerigdom. Brygger J.C. Jacobsen tegnede selv flere af fabriksbygningerne. Æresboligen var oprindelig bryggerens egen bolig, og bryggeren tegnede bygningen med bistand fra arkitekten N.S. Nebelong. Den blev opført i 1853 i senklassicistisk stil. Ny Carlsberg-området Området strækker sig fra Ny og Gamle Carlsberg Vej til Vesterfælledvej og rummer et samlet kompleks af ældre og nyere industribebyggelser med bl.a. siloer, tappehaller, administrationsbygninger, laboratoriebygninger og tekniske anlæg. Alleen på Ny Carlsberg Vej med bebyggelse på begge sider af vejen danner sammen med Elefantporten og dobbeltportalen (Dipylonporten) områdets arkitektoniske tyngdepunkt og er et vartegn for Carlsberg. Elefantporten og Dipylonporten er som flere andre bygninger på Carlsberg tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup, mens arkitekten Hack Kampmann står bag Carl Jacobsens Villa i Carlsberg-områdets nordvestlige del. Dipylonporten udgør et arkitektonisk tyngdepunkt. Bygningen er markant og rummer stor detaljerigdom. Carlsberg-villkvarteret med Jesuskirken Villakvarteret blev udbygget i perioden 1870 til 1930, men hovedparten er fra omkring Flere af periodens bedste arkitekter som Ulrik Plesner, Fritz Koch, Thomas Havning, P. Holsøe m.fl. har tegnet de murede eller pudsede villaer i 1½-2½ etage. Villaerne er prydet med mange fine detaljer som frontispicer, karnapper, kviste, søjler, markerede vindues- og dørpartier og tårne. Mange af villaerne omkring Bjerregårdsvej og dele af Søndermarksvej er store villaer, der er udført som mindre palæer eller store herskabsvillaer. Kvarteret rummer mange store træer langs veje og i haverne, som giver området en frodig, grøn karakter. Langs Skovbogårds Allé findes bl.a. en stynet lindeallé. På Kirkevænget syd for Søndermarken ligger Jesuskirken ca. ½ km vest for Carlsberg-området. Kirken blev tegnet af Vilhelm Dahlerup for brygger Carl Jacobsen og er en parafrase over tidlig europæisk kirkearkitektur med både byzantinske, romerske og oldkirkelige træk. Den blev opført , som et mausoleum for Carl Jacobsen og hans familie, og i krypten under kirken står familiens sarkofager. Carlsbergsiloen er et af Københavns markante bygværker, der som fikspunkt markerer bydelen. 13

14 Humleby Humleby blev opført i gule sten i 2½ etage i og er tegnet af F. Bøttger, og naboskabet til Carlsberg understreges af de to siloer, der tegner sig i forlængelse af gaderummene. Bebyggelsen fremstår som et selvstændigt lille bykvarter, der er karakteriseret ved en stram bebyggelsesstruktur med to langsgående veje og en række korte forbindende sidegader. I sidegaderne er der forhaver på begge sider, mens der i de langsgående gader kun er forhaver langs facadebebyggelsen. Enkelte steder er de oprindelige stakitter bevaret omkring forhaverne. Bryggergården Bryggergården, Brolæggerstræde 5, var en købmandsgård fra 1795 som bestod af bolig i for- og sidehusene, og derudover var der pakhuse til korn og malt og en stald. Gården fremstår velbevaret, og de tidligere funktioner kan fortsat fornemmes, skønt bygningerne har fået nye anvendelser. Kig ud over tagene i Humleby. Ny Carlsberg Glyptotek og Videnskabernes Selskab Videnskabernes Selskabs bygning og Glyptoteket ligger lige over for hinanden langs H. C. Andersens Boulevard. Glyptoteket forener kunst og arkitektur i fire arkitekters bygningsværker, som er skabt over 100 år. Glyptoteket blev tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup og indviet i Bygningen består af tre fløje omkring en overdækket vinterhave og facaden er inspireret af veneziansk renæssance og dekoreret med polerede granitsøjler, staturer, muslingeornamenter og terrakottamønstre i murværket. Den er flere gange blevet udvidet; af Hack Kampmann i 1906, af Henning Larsen i 1996 og senest af Dissing + Weitling i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs bygning blev tegnet af arkitekten Wilhelm Petersen og blev opført i , som et fritliggende palazzo i italiensk renæssancestil. Sårbarhed Mange af de historiske bygninger er enten fredede eller udpeget som bevaringsværdige i lokalplan for Carlsberg nr. 432 del II fra 2009 og i lokalplan nr. 333 (Bjerregårdsvej, 2001) for villakvarteret vest for Carlsberg. I forbindelse med udbygningen af Carlsberg-området bliver det derfor en udfordring og en balancegang at udvikle dette nye byområde hensigtsmæssigt og samtidig sikre de funktionelle, sociale, arkitektoniske, landskabelige og kulturhistoriske sammenhænge i det nationale industriminde. Bryggergården, Brolæggerstræde 5. Glyptoteket og Videnskabernes Selskabs bygning vurderes ikke umiddelbart truet. Humleby og Carlsbergkvarteret er sårbare over for udvikling og ændring, som spolerer fortællingen om områdets tidligere funktioner og sammenhæng til Carlsberg. Eksempelvis over for nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med den lokale og traditionelle byggeskik. Udviklingsmuligheder Lokalplanen fra 2009 skal udgøre det planmæssige grundlag for at omdanne Carlsberg fra et industriområde til et tæt og funktionelt blandet bykvarter. Genanvendelsen og formidlingen af kulturmiljøets kulturarvsmæssige, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter, som tilsammen danner en værdifuld helhed bestående af en 14

15 velbevaret struktur og af mange enkeltelementer, bliver et meget væsentligt aspekt i omdannelsen og udviklingen af den nye bydel. Disse kvaliteter kan betragtes som kulturarvsressourcer, der er væsentlige i forbindelse med bevaring af Carlsberg-området som et levende kulturmiljø, og de er samtidig med til at give det moderne bykvarter sin helt egen nationale kulturarvsidentitet. Formidlingen af dette spændende kulturmiljø er allerede langt. Carlsberg Danmark har sit eget besøgscenter, og der findes en stor mængde litteratur mv., som kan understøtte en gåtur på egen hånd i området. Et stykke Carlsberg-historie kan også formidles via Glyptoteket og Videnskabernes Selskabs bygning. Desuden ses et lille stykke kulturhistorie rundt i Københavns gader, hver gang de store bryggerheste trækker ølvogne rundt i byen. Under hensyntagen til bevaringsværdierne anbefales det, at fortsætte formidlingen, anvendelsen og den økonomiske nyttiggørelse af området både under og efter omdannelse til en ny bydel i København. Endvidere bør overvejes, hvordan Humleby og Carlsbergkvarteret bevares og evt. udvikles i respekt for kulturmiljøværdierne og inden for de eksisterende rammer. Nuværende sikring Carlsberg-området er omfattet af en rammelokalplan med bevaringsbestemmelser, der er udarbejdet i forbindelse med ønsket om at omdanne Carlsberg til et tæt og levende bykvarter. Der udarbejdes løbende tillæg med byggeretsgivende bestemmelser. Villaområder mod vest er omfattet af bevarende lokalplan. Kilder Bydelsatlas for Københavns Kommune Carlsbergbryggerierne. Fysisk udviklingsplan, II Bygnings- og landskabsregistrering. Henning Larsens Tegnestue i samarbejde med bl.a. Malene Hauxner og Stig Andersson. 2. juli 1993 Caspar Jørgensen: Carlsberg bebyggelseshistorie Architectura 31, Folketælling for Sokkelund Herred, Hvidovre Sogn 1870, 1890, 1900, 1901, Jørgen Bonde Jensen: Carlsberg - Et københavnsk drømmebillede, Tiderne skifter, 1976 Jørgen Selmer: Industrisamfundets kulturarv. Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen: Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Jørgen Sestoft og Jørgen H. Christiansen Guide til dansk arkitektur Kulturarvsstyrelsen: Industri Industri 25 stk. dansk kulturav. Gads Forlag 2007 Landsarkivet for Sjælland, Lolland - Falster og Bornholm: Folketælling for udenbys Vestre Kvarter 1890, 1901, 1906 Lokalplan nr. 432 for "Carlsberg" med kommuneplantillæg Mette Lund Jørgensen: Valby Bakke, Forlaget Rhodos, Bryggergården, Ny Carlsberg Glyptoteks museumsbygning og indre gårdspladser samt forpladsen mod Dantes Plads og haveanlæggene mod Tietgensgade, Ved Glyptoteket og Niels Brocks Gade er alle fredede efter bygningsfredningsloven. Lignende eksempler Holmen viser også de sociale forhold og sammenhængen mellem arbejdsplads, bolig mv. og fremstod som en by i byen - også længe før området træder ind i industrisamfundets tidsepoke. Endvidere kan der hentes inspiration i den tidligere klædefabrik omkring Brede Værk ved Mølleåen, hvor fabrikken omkring 1900 var vokset til et lille fabriksamfund med boliger, vuggestue, skole, butik, og spisehus. København

16 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011

BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011 BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011 Luftfoto af Carlsbergområdet med angivelse af tillægsområdets placering "#$%&'&%()#*$#++,(-'&%(./&&0**-.12%**3,(4#*5#3+6&

Læs mere

"strandpromenaden" startredegørelse

strandpromenaden startredegørelse "strandpromenaden" startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Generelforsamlingen afholdes på. Carlsberg Museum & Business Centre. Valby Langgade 1, 1799 København V. Festmiddagen afholdes efterfølgende på

Generelforsamlingen afholdes på. Carlsberg Museum & Business Centre. Valby Langgade 1, 1799 København V. Festmiddagen afholdes efterfølgende på INVITATION GENERALFORSAMLING & ÅRSFEST DANMARKS FARVE- OG LIMINDUSTRI FREDAG DEN 10. APRIL 2015 Generelforsamlingen afholdes på Carlsberg Museum & Business Centre Valby Langgade 1, 1799 København V Festmiddagen

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning

Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Kulturmiljø Landskabstype Tema Tid Emne Stege Sukkerfabrik Strukturer på tværs af landskabet Håndværk, industri og produktion 1880 i dag Roe- og flinteforarbejdning Hovedtræk: Kulturmiljøets hovedtræk

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter.

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Svenn Eske Kristensen 1905-2000 / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Offentlig høring fra 25. juni til 25. september 2008

Offentlig høring fra 25. juni til 25. september 2008 "Carlsberg II" Forslag til lokalplan Forslag til kommuneplantillæg Miljøvurderinger (VVM og SMV) Del I Offentlig høring fra 25. juni til 25. september 2008 Borgerrepræsentationen har den 11. juni 2008

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430.

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648

Læs mere

Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

Lokalplan nr. 432 Carlsberg II Del I - baggrund og indhold Lokalplanen er vedtaget på Borgerrepræsentationens møde 29. januar 2009 og bekendtgjort den 18. februar 2009. Indhold Baggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Lokalplanens

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej

Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej Indsigelsesnotat vedr. forslag til lokalplan 12.B12.6 bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej 1. Energi Midt 2. Bent Mosgaard 3. Ellis Daniel Kristensen 4. Michael Høltermand 5. Pia Væver

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Carlsberg II. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II

Carlsberg II. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II Carlsberg II Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II Borgerrepræsentationen har den 29. marts 2012 vedtaget tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II Lokalplanen er bekendtgjort den 18. april

Læs mere

Carlsberg II - del I

Carlsberg II - del I Carlsberg II - del I Lokalplan 432 med tillæg 2 og 3 Borgerrepræsentationen har 29. januar 2009 vedtaget lokalplan 432 med kommuneplantillæg Planerne er bekendtgjort 18. september 2009 Borgerrepræsentationen

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Program J.C. JACOBSEN 200 ÅR. Carlsbergfondet Frederiksborgmuseet Ny Carlsbergfondet Ny Carlsberg Glyptotek Carlsbergs Mindelegat Carlsberg Group

Program J.C. JACOBSEN 200 ÅR. Carlsbergfondet Frederiksborgmuseet Ny Carlsbergfondet Ny Carlsberg Glyptotek Carlsbergs Mindelegat Carlsberg Group Program J.C. JACOBSEN 200 ÅR Carlsbergfondet Frederiksborgmuseet Ny Carlsbergfondet Ny Carlsberg Glyptotek Carlsbergs Mindelegat Carlsberg Group J.C. Jacobsen 200 år og stadig inspirerende! Den 2. september

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Kontorhotel Copenhagen Europe Centre 58-133 m 2

Kontorhotel Copenhagen Europe Centre 58-133 m 2 Kontorhotel Copenhagen Europe Centre 58-133 m 2 Bliv en del af Carlsbergkvarteret i et moderne og funktionelt kontorhotel på Adgangskontrolleret parkeringsplads og gode parkeringsmuligheder i gaderne omkring

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere