VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Carlsberg 3.4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Carlsberg 3.4"

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Carlsberg 3.4

2 3.4 CARLSBERG, Glyptoteket, Videnskabernes Selskabs Bygning samt Bryggergården Stedet Kulturmiljøet omfatter alle Carlsbergs produktions-, lager- og administrationsbygninger mv. i Valby og på Vesterbro, herunder museum, boliger, haveanlæg og forskningscenter. Desuden indgår Carlsberg-kvarteret, som er et villaområde omkring Jesuskirken med Kirkevænget, Skovbogårds Allé, Søndermarksvej, Bjerregårdsvej, Bjerregårds Sidevej og Antonettevej samt Byggeforeningen Humleby med byggeforeningshusene i Carstensgade og Küchlersgade og sidegaderne mellem disse to gader samt Jerichausgade og Vesterfælledvej. Endelig indgår det første bryggeri i Brolæggerstræde 5, Ny Carlsberg Glyptotek og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs bygning i Indre By. Kulturmiljøet afgrænses af matrikelskel omkring villaer langs Kirkevænget, Valby Langgade, Kammasvej, kommunegrænsen syd for Rahbeks Allé, matrikelskel mod virksomheder ved Vesterbrogade/Vesterfælledvej samt af matrikelskel til jernbanen København-Korsør. Matrikelgrænse for Brolæggerstræde 5, matrikelgrænse for Ny Carlsberg Glyptotek (Dantes Plads 7), matrikelgrænse for Videnskabernes Selskab (H.C. Andersens Boulevard 35). Tid Kulturmiljøet omfatter industrialismens tidsepoke fra omkring 1847 til omkring 1970 og den senere udvikling frem til Oversigtskortet viser de 8 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "Produktionens København". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 3.4 Carlsberg og Glyptoteket. turen. Det fortæller historien om industrialiseringen i København fra begyndelsen i 1847, hvor J.C. Jacobsen flyttede sin ølproduktion til Valby og frem til i dag, hvor produktionen er afviklet. Carlsberg blev placeret på en bakke i landskabet, hvor der var vand og god plads, men også nærheden til jernbanen havde betydning for valg af placering. Området er fortsat underlagt de naturgivne terrænforskelle, som kan iagttages i det fine samspil mellem bebyggelse, pladser, veje og haveanlæg. 2 Begrundelse Carlsberg, Valby er af Kulturarvsstyrelsen i 2007 udpeget som ét af de 25 nationale industriminder, som illustrerer den danske industrihistorie i perioden Kulturarvsstyrelsen begrunder bl.a. udpegningen med, at Carlsberg er: en af landets førende virksomheder og en mønstervirksomhed inden for den vigtige fødevareindustri en illustration af overgangen fra håndværk til først damp, siden el, fuldautomatisering og globalisering løbende blevet udbygget gennem 150 år efter tegninger af tidens førende arkitekter. Hele Carlsbergområdet er et enestående kulturmiljø, hvor der kan iagttages et vellykket samspil mellem kulturarvsværdierne og landskabs- og bebyggelsesstruk- Carlsberg er udtryk for et højdepunkt inden for dansk industriarkitektur, hvor det er muligt at se, hvordan en virksomhed har udviklet sig over længere tid. Kulturmiljøet består af en række arkitektoniske mesterværker, herunder også produktionsbygningerne, og er derfor atypisk i forhold til datidens øvrige industribyggerier. Byggeforeningen Humlebys arbejderboliger nordøst for Carlsberg og de funktionæransattes villaer i Carlsbergkvarteret vest for Carlsberg indgår også i kulturmiljøet. Disse fortæller sammen med J. C. Jacobsens og sønnen Carls villaer om de sociale forhold i industriens storproduktion. Endelig afspejler Glyptoteket og Videnskabernes Selskabs bygning også en tredje dimension i kulturmiljøet, nemlig fortællingen om brygger Jacobsen og datidens tradition, hvor industrimagnater investerede i kunst og kultur, men her også i videnskab.

3 Kulturmiljøets bevaringsværdier Følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge er bærende for opfattelsen og formidlingen af kulturmiljøet som helhed: Alle de statsligt fredede og de kommunalt udpegede bevaringsværdige anlæg, bygninger og bygningsdele, herunder detaljer som porte og skorstene mv., som fremgår af lokalplan nr. 432 for Carlsberg fra 2009 Fredede og bevaringsværdige haver samt parkbånd og grønne forløb, som fremgår af lokalplan nr. 432 for Carlsberg fra 2009 Humleby med de tilbageværende stakitafgrænsede forhaver og den bevarede vejstruktur Carlsberg-kvarteret med de karakteristiske villaer på store, hækafgrænsede grunde og den bevarede grønne vejstruktur. Følgende strukturer, elementer og sammenhænge har desuden betydning for forståelsen af kulturmiljøet som helhed: Carlsbergs urbane byrum med belægninger, byinventar, jernbanespor mv. Carlsbergs øvrige grønne byrum og haver med karaktergivende træer, trærækker og beplantning Ny Carlsberg Glyptotek, Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs bygning og Bryggergården i Indre By. Afgrænsning af kulturmiljøet Carlsberg Afgrænsning af industrimindet Carlsberg Bærende bevaringsværdi Værdifuldt bebyggelsesmønster Værdifuldt landskabstræk 3

4 Kulturhistorie Baggrund og hovedtræk Carlsberg har stor betydning for Danmarks industrihistorie og er rent fysisk kendetegnet ved at være en meget tidlig industriel produktion. Carlsberg afspejler desuden et dynasti, skabt og udviklet af far og søn, der både udadtil og over for hinanden ville fremstå som fremadstræbende, velhavende og magtfulde. Uoverensstemmelser førte dog til, at J. C. Jacobsen i 1882 opsagde Carl Jacobsens lejemål af Ny Carlsberg, og det resulterede i, at et tredje bryggeri blev opført af sønnen. I sidste ende blev bryggerierne dog forenet under Carslbergfondet. Jacob Christian Jacobsen ( ) overtog efter faderens død i 1835 et lille bryggeri i Brolæggerstræde, men en udflytning blev nødvendig, da bryggeriet blev for trangt og utidssvarende. Den 10. november 1847 blev det første bryg produceret på det nye bryggeri Carlsberg i Valby, opkaldt efter sønnen Carl Jacobsen ( ). Med tiden kom konkurrence fra bryggerierne Svanholm, Aldersro og lidt senere Tuborg, men produktionen var alligevel støt stigende indtil bryggeriet i 1867 brændte ned til grunden. Ved genopførelsen satsede man på et forbedret bryggerikompleks og indførte samtidig damp- kogning på bryggeriet. Kort efter opførte man det første Ny Carlsberg, som sønnen Carl skulle forpagte af faderen. Virksomheden blev udvidet mange gange, bl.a. i 1875 med Carlsberg Laboratorium. Carlsberg har en lang og mangfoldig historie, som bl.a. kan følges i dets bygninger og produktionsanlæg og bryggeriet illustrerer en række af de forandringer, der har fundet sted på hovedparten af de danske industrivirksomheder igennem de sidste 150 år. Carlsberg adskilte sig dog på mange måder fra sin samtid. I 1876 blev Carlsbergfondet stiftet, idet J. C. Jacobsen ønskede at bevilge penge til de videnskaber, der havde været essentielle for bryggeriets succes. Bryggeriets vækst på daværende tidspunkt skyldtes bl.a. satsningen på dampkraft, som Carlsberg i 1855 var den eneste blandt 25 bryggerier i København, der anvendte i produktionen. Carlsberg var byggeteknisk på forkant med udviklingen inden for industribyggeri. Endelig samarbejdede Carlsberg med store konkurrenter for at modsvare effekten af ølskatten fra Således indgik Carlsberg i 1903 en aftale med den største konkurrent De forenede Bryggerier, som bl.a. omfattede Tuborg. Aftalen indebar deling af overskud og tab og kom til at gælde, indtil de to bryggerier fusionerede i Carlsberg set fra sydøst med villakvarteret mod vest og Humleby mod øst. I baggrunden ses Søndermarken og Frederiksberg Have. Kulturmiljøet rummer et vellykket samspil mellem industrisamfundets kulturarv og arkitektur- og landskabsstrukturen. 4

5 Luftfoto fra 1920 erne. Billedet er taget fra Søndermarken mod Indre By. Forrest i billedet ses Carls Villa's Have og herfra breder hele Carlsberg sig med de mange karakteristiske bygninger og anlæg. Til venstre i billedet ses Humleby. Bryggeriet Gl. Carlsberg omkring opførelsestidspunktet. Bryggeriet lå på dette tidspunkt i udkanten af byen, hvilket vandudsigten, grusvejene og beplantningen vider om. Aftapningsanstalten ca Ølkuskene bragte øl ud til byens beværtninger. Den nationale og internationale eksport blev fragtet med tog. Tapperihallen omkring En af virksomhedens største arbejdspladser. Maskinerne krævede endnu manuel betjening, senere blev Tapperihallen fuldautomatisk og arbejdsholdet lille. En tradition om at en del af lønnen blev udbetalt i øl, blev der dog ikke rokket ved. 5

6 Efter åbningen af Fredericia Bryggeri i 1979 blev hovedparten af produktionen bestemt til hjemmemarkedet flyttet hertil, og i 2008 besluttede Virksomheden Carlsberg A/S, at hovedparten af bryggeriproduktionen skulle flyttes til Fredericia. Kun Carlsbergs administrative, forskningsmæssige og besøgsmæssige aktiviteter - herunder Husbryggeriet Jacobsen blev i Valby. Delområder og enkeltelementer Herskabsboliger J. C. Jacobsen opførte allerede ved virksomhedens udflytning en herskabsbolig til sig selv og sin familie. Det samme gjorde sig senere gældende for sønnen Carl, som opførte en herskabsbolig, Carls Villa, med tilhørende haveanlæg. Det var en gammel tradition, at mester og medarbejdere boede på samme matrikel, men opførelsen af J. C. Jacobsen nye villa medførte en tydelig afgrænsning af privatboligen og virksomheden. Villaen er et udtryk for en social adskillelse, der gjorde bryggeren synlig overalt på virksomheden, uden at den enkelte medarbejder så ham selv i daglige. J.C. Jacobsen er fint eksempel på en mand af industrialiseringen. Villaen er derfor mere end en rigmandsbolig - den et udtryk for en ny tids begyndelse. Fra at være født til privilegier i tiden før Grundlovens indførelse, bliver det muligt for den almene borger at skabe sin egen succes. Hovedindgangen til Gl. Carlsberg. Kridttårnet og Stjerneporten og den bevarede trægruppe står tilbage, som et minde om en svunden tid. Bryggerigården er overvejende i 1-2 etager og opført i gule mursten. Ny Carlsberg Vej med den bevaringsværdige og strukturgivende allé, der går som en akse gennem hele området, og med Elefantporten og dobbeltportalen (Dipylonen), der står som et vartegn for hele kultmiljøet. 6

7 Humleby Hvis J. C. Jacobsens og Carls villaer sammenholdes med den nærliggende Humleby, der blev opført i , ses forholdet mellem villaer og Humleby tydeligt som et udtryk for den nye tids industri. Arbejdernes Byggeriforening, som senere kom til at hedde Humleby, blev bygget for både arbejderne på B&W og Carlsberg. Folketællingen fra 1890 viser, at godt en fjerdedel af beboerne i Humleby var bryggeriarbejdere, dertil kom at ca. halvdelen var beskæftiget i bifag til bryggerfaget, f.eks. bødkere, snedkere, sadelmagere og kuske. Den sidste fjerdedel var en mere blandet gruppe bestående af bl.a. arbejdsmænd, slagtere, skomagere. Overvægten af beboerne i bryggerierhverv tyder på, at Humleby primært var hjem for arbejderne fra Carlsberg - hvilket også bebyggelsens navn indikerer. Carlsberg-kvarteret I området nær Carlsberg - kaldet Carlsberg-kvarteret - findes flere herskabsvillaer. I dette kvarter boede dels Carlsbergs højere funktionærer, dels en række af datidens kunstnere. I villaen Solbakken på Gamle Carlsberg Vej 21, som blev bygget af Carlsbergfondet i 1903, boede Carlsbergs direktør. På samme vej boede fra 1880 maleren August Jerndorff, der havde flere opgaver for bryggerne af både privat og arbejdsmæssig karakter. Han udførte flere portrætter, udsmykning på Frederiksborg Slot samt i 1891 Apostelvæggen i Jesuskirken. Blandingen af kunstnere og funktionærer har bl.a. givet kvarteret et tilhørsforhold til Carlsberg, som ikke bør overses. Ny Carlsberg Glyptotek og Videnskabernes Selskab Både far og søn var kunstelskere og støttede gennem Carlsbergfondene (oprettet i henholdsvis 1876 og 1902) kunst og videnskab. Carl Jacobsen stod bl.a. bag museet Ny Carlsberg Glyptotek, som han ønskede både kunne danne og oplyse borgerne, og som i dag rummer antikke og moderne skulpturer samt en malerisamling. Kunstinteressen resulterede bl.a. i, at noget af Danmarks fornemmeste industriarkitektur kan opleves på Carlsberg. J. C. Jacobsens videnskabelige interesse bragte ham i forbindelse med Videnskabernes Selskab, som sidenhen kom til at spille en stor rolle i statutterne i Carlsbergfondet. I overensstemmelse med brygger J. C. Jacobsens ønske, men efter hans død, blev Videnskabernes Selskabs bygning finansieret af Carlsbergfondet. Bryggerigården I Brolæggerstræde 5 havde familien Jacobsen brygget øl siden 1826 ved håndkraft. Bryggergården var et typisk københavnsk hus i fem etager og med mange side- og baghuse, hvor bryggerfamilien med tjenestefolk og bryggersvende boede. I dag bruges bygningerne af Ny Carlsbergfondet. Humlebys rette veje og små forhaver. Her ses enkelte bevarede stakitter. Carlsbergsiloen danner et markant fikspunkt for enden af arbejderboligerne. 7

8 Landskab Landskabskarakter Carlsberg udgør et ca. 100 ha stort område på Vesterbro, der er placeret i bydelens mest kuperede terræn på Valby Bakkes skråning, hvor terrænet stiger 18 m fra Vesterfælledvej til Valby Langgade. På Valby Bakke var der i begyndelsen af 1800-tallet god plads, og lokaliteten blev bl.a. valgt fordi undergrunden indeholdt rigelig med rent vand, som var bedre end Københavns brøndvand. Syd for Carlsberg ligger jernbanen, som var væsentlig for transporten af varer til og fra ølproduktionen. Her var landskabet fladt, idet det bestod af det tidligere marine forland, som blev opfyldt og udjævnet. Mod sydvest afgrænser Vestre Kirkegård - i et skrånende terræn - og mod nordvest ligger Frederiksberg Have og Søndermarken højt i et mere kuperet terræn. Begge parkområder hører til blandt de store, rekreative grønne områder i København og Frederiksberg Kommune. På det kuperede terræn syd for Ny Carlsberg Vej danner kulturmiljøets store bygningsvolumener diffuse og opløste rum. Enkelte bygningsanlæg markerer sig særligt, f.eks. skorstene i murværk, Kridttårnet samt siloanlægget med blank metaloverflade. Området rummer flere grønne arealer, og det varierede terræn åbner for vekslende kig til bygninger og anlæg. De grønne områder og de mange urbane rum bindes mere eller mindre sammen af de mange karaktergivende træer, trærækker og øvrig Ny Carlsberg Glyptotek med haveanlæg forener kunst og arkitektur. 8 Carlsberg-kvarteret er karakteriseret af de mange herskabsvillaer med tilhørende haver, der ofte har bevaret den grønne afgrænsning af klippede eller uklippede hække. Carlsberg-kvarteret er opbygget omkring Jesuskirken. De murede eller pudsede villaer indgår i et fint samspil med de omgivende haver og områdets mange karaktergivende træer.

9 beplantning på Carlsberg. Oplevelsesrige delområder og enkeltelementer To særlig oplevelsesrige delområder indgår som væsentlige dele af helheden i kulturmiljøet. Det drejer sig om haven omkring Æresboligen - Akademiets Have - samt haven omkring Carls Villa - Carls Jacobsens Villa s Have. Akademiets Have Haven omkring Æresboligen, Akademiets Have, er et engelskinspireret landskabeligt haveanlæg, der blev skabt omkring 1851 af haveinspektør Rudolf Rothe i overensstemmelse med J.C. Jacobsens ønsker. Haven består bl.a. af terassehave, løvgang samt stenbed og rummer eksotiske nåle- og løvtræer i grupper og solitært, der blev importeret fra hele Europa. De Hængende Haver på Sv. Eske Kristensens tappehal er en elegant afslutning på Æresboligens Have, idet tappehallen er opbygget som et terrasseret haveanlæg med bevoksede opholdsarealer. Carls Jacobsens Villa s Have Det historiske haverum omkring Carl Jacobsens villa, også kaldet Ny Carlsberg Have, blev anlagt omkring 1892 og var formodentlig tegnet af Hack Kampmann. Den ene del af haven var stramt opbygget med vandbassin, romerske skulpturer, havehus og loggia, mens den anden del - et landskabeligt anlagt haveanlæg - primært bestod af snoede stier mellem solitærtræer og grupper af træer. Haven rummer i dag velvoksne og karaktergivende beplantninger, herunder markante træer, samt skulpturer Billedet viser Æresboligen med haveanlæg. Haven blev skab omkring 1851 i overensstemmelse med J.C. Jacobsens ønsker. mv. Af landskabelig værdi for kulturmiljøet er parkbånd og grønne forløb, herunder de mange karaktergivende træer og trærækker langs Ny Carlsberg Vej, Gamle Carlsberg Vej, Vester Fælledvej, Skovbogårds Allé og den grønne sti langs jernbanen. Desuden indgår Glyptotekets lille have sydvest for museet, som blev anlagt i årene efter tegninger af anlægsgartner Valdemar Fabricius Hansen ( ). Haven er karakteriseret ved en streng symmetri, hvor midteraksen tager udgangspunkt i Kampmanns bygning, og hvor der på begge sider er plæner, bede og gange afgrænset af klippede buksbom- Æresboligens haveanlæg og Sv. Eske Kristensens De Hængende Haver. 9

10 Carls Villa og Carl Jacobsens Villa s Have blev anlagt omkring Den udgør en værdifuld sammenhængende helhed. Jernbanen har været afgørende for valg af placering af Carlsberg. Skråningerne rummer en værdifuld beplantning, der fungerer som afgrænsning af kulturmiljøet. 10

11 hække, og der er opstillet en række af bronzeskulpturer. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønstre Carlsberg er udtryk for et højdepunkt inden for dansk industriarkitektur, og der findes en righoldig litteratur, der skildrer de mange bygningsmæssige kvaliteter. Virksomheden omfatter tre selvstændige bryggerier og to aftapningsanstalter, som gradvist bliver integreret efter Hele området blev udbygget efter additionsprincippet, og det er derfor muligt at se, hvordan virksomheden har udviklet sig over længere tid, idet de mange enkeltbygninger har bredt sig ud over området fra 1847 til Gammel Carlsberg. Fra 1881 blev Carl Jacobsen selv bygherre, og sammen med nogle af tidens førende arkitekter skabte han store, spektakulære administrations- og produktionsbygninger, der siden blev monumenter og synonyme med Carlsberg. Dekorationer, inskriptioner og ornamentik i murværk, buster, skulpturarbejder og forgyldninger prægede disse byggerier, der frit benyttede både stil- og formsprog fra forskellige tidsepoker og geografiske bestemmelsesden store detaljerigdom er kendetegnende for Carlsbergs ældste byggerier. Carls Villa og Carl Jacobsens Villa s Have blev anlagt omkring Den udgør en værdifuld sammenhængende helhed. 11

12 Den store detaljerigdom er kendetegnende for Carlsbergs ældste byggerier såvel ind- og udvendigt. området ses flere bevaringsværdige bygninger, bl.a. KBsiloen (Carlsbergsiloen), der er et markant fikspunkt i Vesterbro-bydelen, og som i 1990 erne blev restaureret og omdannet til lejligheder. I området findes endvidere store tidligere udendørs lagerpladser samt staldanlæg. Nord for Ny Carlsberg Vej ses en bygsilo, der blev opført i 1963, og som med sin højde på 88 m dominerer omgivelserne. Gammel Carlsberg Området ligger øst for Gl. Carlsbergvej og nord for jernbanen og rummer de tidligere bryggeribygninger, som også er fra midten af 1800-tallet, samt Æresboligen med tilhørende haveanlæg. Et plankeværk og et stakit langs Gl. Carlsbergvej er bevaret som et væsentligt strukturgivende element, der samtidig viser, at virksomheden var steder. Det gamle indiske soltegn, hagekorset, ses således stadig flere steder. Gennem tiderne har der været tre forskellige bryggerier på Carlsberg: Kongens Bryghus og Gammel Carlsberg, som begge blev anlagt af brygger J.C. Jacobsen i 1847, samt Ny Carlsberg, der blev grundlagt af sønnen Carl Jacobsen. Delområder og elementer i bebyggelsen Kongens Bryghus Kongens Bryghus er en lokalitet, der i dag er et varemærke for Carlsberg Danmark. Området ligger mellem Ny Carlsberg Vej og Rahbeks Alle. Bygningerne er oprindelig fra 1847, men blev efter en brand genopført i Arkitekten var H.C. Stilling, men efter branden blev også arkitekten N. S. Nebelong tilknyttet. Anlægget bestod af bryggeri- og malteribygning, lagerbygning samt staldbygning og en direktørbolig. Bebyggelsens højde spænder fra lave bygninger i ét plan til bygninger i fire etager og danner tilsammen karakterfulde gårdrum. I 12 Gamle Carlsberg.

13 et afspærret område. Bygningerne blev tegnet af J.C. Jacobsen i samarbejde med arkitekten H.C. Stilling. Området er mod øst adskilt fra Ny Carlsberg af Æresboligens parkanlæg, der afsluttes af arkitekten Sv. Eske Kristensens 4-etagers bygning med De Hængende Haver fra De tidligere bryggeribygninger er overvejende i 1-2 etager og opført i gule mursten med stor detaljerigdom. Brygger J.C. Jacobsen tegnede selv flere af fabriksbygningerne. Æresboligen var oprindelig bryggerens egen bolig, og bryggeren tegnede bygningen med bistand fra arkitekten N.S. Nebelong. Den blev opført i 1853 i senklassicistisk stil. Ny Carlsberg-området Området strækker sig fra Ny og Gamle Carlsberg Vej til Vesterfælledvej og rummer et samlet kompleks af ældre og nyere industribebyggelser med bl.a. siloer, tappehaller, administrationsbygninger, laboratoriebygninger og tekniske anlæg. Alleen på Ny Carlsberg Vej med bebyggelse på begge sider af vejen danner sammen med Elefantporten og dobbeltportalen (Dipylonporten) områdets arkitektoniske tyngdepunkt og er et vartegn for Carlsberg. Elefantporten og Dipylonporten er som flere andre bygninger på Carlsberg tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup, mens arkitekten Hack Kampmann står bag Carl Jacobsens Villa i Carlsberg-områdets nordvestlige del. Dipylonporten udgør et arkitektonisk tyngdepunkt. Bygningen er markant og rummer stor detaljerigdom. Carlsberg-villkvarteret med Jesuskirken Villakvarteret blev udbygget i perioden 1870 til 1930, men hovedparten er fra omkring Flere af periodens bedste arkitekter som Ulrik Plesner, Fritz Koch, Thomas Havning, P. Holsøe m.fl. har tegnet de murede eller pudsede villaer i 1½-2½ etage. Villaerne er prydet med mange fine detaljer som frontispicer, karnapper, kviste, søjler, markerede vindues- og dørpartier og tårne. Mange af villaerne omkring Bjerregårdsvej og dele af Søndermarksvej er store villaer, der er udført som mindre palæer eller store herskabsvillaer. Kvarteret rummer mange store træer langs veje og i haverne, som giver området en frodig, grøn karakter. Langs Skovbogårds Allé findes bl.a. en stynet lindeallé. På Kirkevænget syd for Søndermarken ligger Jesuskirken ca. ½ km vest for Carlsberg-området. Kirken blev tegnet af Vilhelm Dahlerup for brygger Carl Jacobsen og er en parafrase over tidlig europæisk kirkearkitektur med både byzantinske, romerske og oldkirkelige træk. Den blev opført , som et mausoleum for Carl Jacobsen og hans familie, og i krypten under kirken står familiens sarkofager. Carlsbergsiloen er et af Københavns markante bygværker, der som fikspunkt markerer bydelen. 13

14 Humleby Humleby blev opført i gule sten i 2½ etage i og er tegnet af F. Bøttger, og naboskabet til Carlsberg understreges af de to siloer, der tegner sig i forlængelse af gaderummene. Bebyggelsen fremstår som et selvstændigt lille bykvarter, der er karakteriseret ved en stram bebyggelsesstruktur med to langsgående veje og en række korte forbindende sidegader. I sidegaderne er der forhaver på begge sider, mens der i de langsgående gader kun er forhaver langs facadebebyggelsen. Enkelte steder er de oprindelige stakitter bevaret omkring forhaverne. Bryggergården Bryggergården, Brolæggerstræde 5, var en købmandsgård fra 1795 som bestod af bolig i for- og sidehusene, og derudover var der pakhuse til korn og malt og en stald. Gården fremstår velbevaret, og de tidligere funktioner kan fortsat fornemmes, skønt bygningerne har fået nye anvendelser. Kig ud over tagene i Humleby. Ny Carlsberg Glyptotek og Videnskabernes Selskab Videnskabernes Selskabs bygning og Glyptoteket ligger lige over for hinanden langs H. C. Andersens Boulevard. Glyptoteket forener kunst og arkitektur i fire arkitekters bygningsværker, som er skabt over 100 år. Glyptoteket blev tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup og indviet i Bygningen består af tre fløje omkring en overdækket vinterhave og facaden er inspireret af veneziansk renæssance og dekoreret med polerede granitsøjler, staturer, muslingeornamenter og terrakottamønstre i murværket. Den er flere gange blevet udvidet; af Hack Kampmann i 1906, af Henning Larsen i 1996 og senest af Dissing + Weitling i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs bygning blev tegnet af arkitekten Wilhelm Petersen og blev opført i , som et fritliggende palazzo i italiensk renæssancestil. Sårbarhed Mange af de historiske bygninger er enten fredede eller udpeget som bevaringsværdige i lokalplan for Carlsberg nr. 432 del II fra 2009 og i lokalplan nr. 333 (Bjerregårdsvej, 2001) for villakvarteret vest for Carlsberg. I forbindelse med udbygningen af Carlsberg-området bliver det derfor en udfordring og en balancegang at udvikle dette nye byområde hensigtsmæssigt og samtidig sikre de funktionelle, sociale, arkitektoniske, landskabelige og kulturhistoriske sammenhænge i det nationale industriminde. Bryggergården, Brolæggerstræde 5. Glyptoteket og Videnskabernes Selskabs bygning vurderes ikke umiddelbart truet. Humleby og Carlsbergkvarteret er sårbare over for udvikling og ændring, som spolerer fortællingen om områdets tidligere funktioner og sammenhæng til Carlsberg. Eksempelvis over for nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger samt til- og ombygninger, der ikke i stil og materialevalg harmonerer med den lokale og traditionelle byggeskik. Udviklingsmuligheder Lokalplanen fra 2009 skal udgøre det planmæssige grundlag for at omdanne Carlsberg fra et industriområde til et tæt og funktionelt blandet bykvarter. Genanvendelsen og formidlingen af kulturmiljøets kulturarvsmæssige, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter, som tilsammen danner en værdifuld helhed bestående af en 14

15 velbevaret struktur og af mange enkeltelementer, bliver et meget væsentligt aspekt i omdannelsen og udviklingen af den nye bydel. Disse kvaliteter kan betragtes som kulturarvsressourcer, der er væsentlige i forbindelse med bevaring af Carlsberg-området som et levende kulturmiljø, og de er samtidig med til at give det moderne bykvarter sin helt egen nationale kulturarvsidentitet. Formidlingen af dette spændende kulturmiljø er allerede langt. Carlsberg Danmark har sit eget besøgscenter, og der findes en stor mængde litteratur mv., som kan understøtte en gåtur på egen hånd i området. Et stykke Carlsberg-historie kan også formidles via Glyptoteket og Videnskabernes Selskabs bygning. Desuden ses et lille stykke kulturhistorie rundt i Københavns gader, hver gang de store bryggerheste trækker ølvogne rundt i byen. Under hensyntagen til bevaringsværdierne anbefales det, at fortsætte formidlingen, anvendelsen og den økonomiske nyttiggørelse af området både under og efter omdannelse til en ny bydel i København. Endvidere bør overvejes, hvordan Humleby og Carlsbergkvarteret bevares og evt. udvikles i respekt for kulturmiljøværdierne og inden for de eksisterende rammer. Nuværende sikring Carlsberg-området er omfattet af en rammelokalplan med bevaringsbestemmelser, der er udarbejdet i forbindelse med ønsket om at omdanne Carlsberg til et tæt og levende bykvarter. Der udarbejdes løbende tillæg med byggeretsgivende bestemmelser. Villaområder mod vest er omfattet af bevarende lokalplan. Kilder Bydelsatlas for Københavns Kommune Carlsbergbryggerierne. Fysisk udviklingsplan, II Bygnings- og landskabsregistrering. Henning Larsens Tegnestue i samarbejde med bl.a. Malene Hauxner og Stig Andersson. 2. juli 1993 Caspar Jørgensen: Carlsberg bebyggelseshistorie Architectura 31, Folketælling for Sokkelund Herred, Hvidovre Sogn 1870, 1890, 1900, 1901, Jørgen Bonde Jensen: Carlsberg - Et københavnsk drømmebillede, Tiderne skifter, 1976 Jørgen Selmer: Industrisamfundets kulturarv. Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen: Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Jørgen Sestoft og Jørgen H. Christiansen Guide til dansk arkitektur Kulturarvsstyrelsen: Industri Industri 25 stk. dansk kulturav. Gads Forlag 2007 Landsarkivet for Sjælland, Lolland - Falster og Bornholm: Folketælling for udenbys Vestre Kvarter 1890, 1901, 1906 Lokalplan nr. 432 for "Carlsberg" med kommuneplantillæg Mette Lund Jørgensen: Valby Bakke, Forlaget Rhodos, Bryggergården, Ny Carlsberg Glyptoteks museumsbygning og indre gårdspladser samt forpladsen mod Dantes Plads og haveanlæggene mod Tietgensgade, Ved Glyptoteket og Niels Brocks Gade er alle fredede efter bygningsfredningsloven. Lignende eksempler Holmen viser også de sociale forhold og sammenhængen mellem arbejdsplads, bolig mv. og fremstod som en by i byen - også længe før området træder ind i industrisamfundets tidsepoke. Endvidere kan der hentes inspiration i den tidligere klædefabrik omkring Brede Værk ved Mølleåen, hvor fabrikken omkring 1900 var vokset til et lille fabriksamfund med boliger, vuggestue, skole, butik, og spisehus. København

16 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade

Læs mere

Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte forslag og har foretaget en gennemgang af sagen og har følgende kommentarer.

Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte forslag og har foretaget en gennemgang af sagen og har følgende kommentarer. Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V København d. 24.9.2008. Vedr. forslag til lokalplan Carlsberg II Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Turguide til Carlsberggrunden i Valby

Turguide til Carlsberggrunden i Valby Formidlingsprodukt Turguide til Carlsberggrunden i Valby Indhold: Invitation til deltagerne...s. 1 Information til deltagerne s. 2 Kortskitse til turen...s. 3 Information til guiden..s. 4 Praktisk vejledning

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

Sjællandsgadekvarteret 4.9

Sjællandsgadekvarteret 4.9 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole. Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Masser af øl - men ingen vand. Oktober-turen 2013

Masser af øl - men ingen vand. Oktober-turen 2013 To huse med fantasi. Det ene galleri på Christianshavn. Det andet vandtårn på Carlsberg. Oktober-turen 2013 Masser af øl - men ingen vand 22 motionsglade halvtolvere var mødt op denne første dag i oktober,

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN H.C. Ørstedværket 3.5 3.5 H.C. ØRSTEDVÆRKET Stedet Kulturmiljøet omfatter hele højspændingsværket med samtlige bygninger og tilbageværende infrastrukturanlæg,

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Helt tilbage på generalforsamlingen i 2013 blev det foreslået, at der blev holdt et møde, hvor anvendelse, indretning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3 3.3 DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Den Brune Kødby, Den Grå Kødby og Den Hvide Kødby.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Boliger på Sauntevej i Hornbæk Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Huitfeldt Søjlen Beliggenhed: Langelinie Kaj Kunstner: Edvard Ring, søjlen af arkitekt Vilhelm Dahlerup Byggeår: 1886

Huitfeldt Søjlen Beliggenhed: Langelinie Kaj Kunstner: Edvard Ring, søjlen af arkitekt Vilhelm Dahlerup Byggeår: 1886 Den Lille Havfrue Langelinie Kaj Kunstner: Edvard Eriksen Opført: 1913 Huitfeldt Søjlen Langelinie Kaj Kunstner: Edvard Ring, søjlen af arkitekt Vilhelm Dahlerup Byggeår: 1886 Den berømte skulptur af Den

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Forslag om ændring af tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tilhørende forslag til kommuneplantillæg

Forslag om ændring af tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tilhørende forslag til kommuneplantillæg KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling SUPPLERENDE HØRING Forslag om ændring af tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tilhørende forslag til kommuneplantillæg København

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011

BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011 BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011 Luftfoto af Carlsbergområdet med angivelse af tillægsområdets placering "#$%&'&%()#*$#++,(-'&%(./&&0**-.12%**3,(4#*5#3+6&

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Helge Sølgaard Henriksholm Allé 20 2950 Vedbæk Vedbæk Grundejerforening støtter indsigelsen ved formand Hans Jeremiassen Indsigelsen er primært rettet mod den østlige tæt- lav bebyggelse bestående af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

København som havneby. Nordhavn 2.4

København som havneby. Nordhavn 2.4 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nordhavn 2.4 2.4 nordhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter hovedparten af Nordhavnsområdet med østsiden af Kalkbrænderihavnen, Skudehavnen, Færgehavnen,

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere