Verdensøkonomien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1840-1890. Verdensøkonomien"

Transkript

1

2 Verdensøkonomien Fra husholdnings- til markedsøkonomi Landbruget er et ældgammelt erhverv. Ja, indtil de sidste to århundreders industrialisering var det mere end et erhverv. Gennem årtusinder udgjorde landbohusholdningen selve omdrejningspunktet for hovedparten af verdens befolkning. Datidens samfund var derfor landbrugssamfund, ligesom nutidens er industrisamfund. Gennem dyrkning af jorden, høst af afgrøden og pasning af husdyrene blev grundlaget skabt for føde, klæder og redskaber og for det overskud, som I større rigsdannelser kunne resultere I byer og omfattende magtcentre. Selvforsyning og politisk bestemt handel dominerede I disse landbrugssamfund. For nogle få århundreder siden begyndte nye sociale lag I Vesteuropa imidlertid at bane vejen for en anderledes og dynamisk økonomi. 10 Forskellige faktorer som politisk splittelse og konkurrence om magten, en individualisme og rationalisme man havde arvet fra antikken og kristendommen, en noget barsk natur der selv gennem en hård arbejdsindsats kun gav et beskedent udbytte, fik europæerne til at søge efter nye veje for at forbedre tilværelsen. Først ekspanderede man globalt fra det 16. Århundrede og indledte den kolonisering, som kulminerede I slutningen af det 19. Århundrede med erobringen af det meste af verden. Det samtidige naturvidenskabelige gennembrud og konkurrerende magtcentre I specielt England og Frankrig bidrog afgørende til at accelerere udviklingen. Fra det 18. Århundrede blev den europæiske ekspansion suppleret med en ny og nok så revolutionerende tendens. Man begyndte at vende blikket indad I egne samfund for at skabe øget vækst. Udplyndringen af de oversøiske områder førte store rigdomme til Vesteuropa og kulminerede I anden halvdel af det 18. Århundrede med Englands og Frankrigs kamp om verdensherredømmet. England gik ikke blot sejrrigt ud af dette opgør. Fra det Århundrede havde det engelske samfund undergået en nærmest revolutionerende udvikling. Det gamle agrare feudalsamfund var gradvist blevet undergravet af vare- og pengeøkonomien. Håndværk og landbrug orienterede sig stadig mere mod markedet, og fra det 18. Århundrede fremstod England som verdens første markedsøkonomiske land. Samtidig havde den nye ekspanderede samfundsklasse, borgerskabet, taget den politiske magt fra den enevældige konge. Udviklingen fik ekstra kraft og næring af den industrielle revolution I England og den politiske revolution I Frankrig I tiden o Det engelske borgerskab repræsenterede ligesom borgerlige samfundslag I specielt Frankrig og Holland en helt ny indstilling til samfund og tilværelse. Samfundsværdier var noget, der kunne og skulle skabes gennem den enkeltes organiserede indsats. Man blev ikke blot rig ved at udplyndre andre, som var overklassens økonomiske teori I det gamle landbrugssamfund. Rigdom og magt var heller ikke nødvendigvis et monopol for de få, men udsprang af samfundsborgernes dynamiske og frie aktivitet. Deraf opstod et nyt samfundssystem, som var baseret på markedsøkonomi og politisk demokrati. Ingen andre lande var nået så langt I udviklingen som England, men I det øvrige Vesteuropa smittede det engelske eksempel af. Danmark var tæt forbundet med Vesteuropas kerneområder, og de nye rationelle tanker om økonomi og samfund vandt tidligt genklang 10 Den generelle udvikling er skildret I bl.a. K. Helle et al (Red.)( ), Aschehougs Verdenshistorie bd C. M. Cipolla ( ), The Fontana Economic History of Europe, vol

3 27 27 hos dele af godsejerne og storkøbmændene. 11 I det udpræget agrare og feudale Danmark var der kun én vej frem til økonomisk vækst, nemlig gennem en forbedring af landbrugets produktivitet. Det var hårdt tiltrængt, for ved midten af det 18. Århundrede var det danske kulturlandskab fattigt på bonitet og næsten ryddet for træer. Inspireret af den udenlandske udvikling og miljøet omkring Landhusholdningsselskabet satte godsejere ud over landet bønderne I gang med at grave render for at afvande jorden samt plante nye træer. Den sure jord blev forsynet med mergel, og kløver indgik nu I sædskiftet. I løbet af godt et halvt århundrede bredte mere skov og bedre landbrugsjord sig I det danske kulturlandskab, så Oehlenschläger I begyndelsen af det 19. århundrede med større ret kunne skrive: Der er et yndigt land. Midt I det sure slid med at kultivere jorden kom de nødvendige institutionelle ændringer I form af landboreformerne. Bønderne blev selvejere og gjorde sig fri af godsejerens fæsteforhold og landsbyens dyrkningsfællesskab. Det gjorde samtidig herremanden til godsejer, der alene måtte leve af driften af egen jord. I det halve århundrede fra ca blev kernen af feudalsamfundets fæstebønder forvandlet til gårdejere. De ejede også hovedparten af landbrugsjorden. Mellem et par tusinde storbrug på den ene side og mere end halvtreds tusinde gårdbrug på den anden side fandtes et proletariat af flere hundrede tusinde småhusmænd og landarbejdere, der fortsat levede under hel- eller halvfeudale bindinger til jordbesidderne. Affeudaliseringen kom her først efter Disse proletariserede samfundslag var I vækst op gennem det 19. århundrede og sikrede gods- og gårdejere en rigelig og billig arbejdskraft. Trods landboreformer og jordforbedringer gik det kun langsomt fremad fra midten af det 18. til midten af det 19. århundrede. Der manglede en ydre økonomisk drivkraft til for alvor at trække det danske landbrug ud af husholdningsøkonomien og ind I en ny tids vare- og pengeøkonomi. En sådan international ekspansion satte ind fra o. 1840, da Vesteuropa og Nordamerika indledte verdens første samlede industrielle gennembrud. Det undergravede også endeligt den politiske enevælde og byernes laugssystem. Ved midten af det 19. århundrede fjernede man I Danmark en god del af de feudale barrierer for en liberalisering af det politiske og økonomiske liv og banede dermed vejen for et nationalt marked og en demokratisk styret stat. Det industrielle gennembrud Hen imod midten af det 19. Århundrede udviklede den engelske industrialisering sig fra tekstilindustrien og visse dele af jern- og metalindustrien til et generelt industrielt gennembrud. 12 Anlæg af jernbaner og telegraf satte for alvor industrien I omdrejninger. I løbet af få årtier blev England omdannet til et udpræget industrisamfund. Industrialiseringen bredte sig hurtigt fra Storbritannien til det europæiske fastland. Tyskland, Frankrig, Benelux, Østrig, Schweiz og Danmark tog I det halve århundrede fra ca det første store spring ind I den industrielle tidsalder. Den samme vej gik udviklingen I Nordamerika. Industrialiseringen betød, at stadig flere samfundsprodukter blev handlet gennem markedet. Varer blev fremstillet med henblik på salg på et marked, hvor man måtte konkurrere med andre udbydere om købernes gunst. Det skabte for første gang I historien et dynamisk samfund, som herefter greb stadig mere forandrende ind I folks levevilkår. Samfundslivet blev industrialiseret og fortrængte husholdningsøkonomien. Industrialiseringsprocessen resulterede I fremvæksten af en række nationale og efterhånden demokratiske industrisamfund. De nationalstater, vi kender I dag, udsprang af datidens liberalisering af økonomien og en voksende demokratisering af det politiske liv. 11 O. Feldbek (1997), Danmarks Økonomiske historie , s. 164ff. C. Bjørn (red.)(1988), Det danske landbrugs historie II, s. 291ff. 12 J. Christensen (2001), Globalisering og industrialisering, DJH 94-95, s. 149ff.

4 28 28 Hvert land opbyggede sin egen industristruktur. Kun England, der gennem det 19. Århundrede indtog rollen som verdens økonomisk og politisk førende land, kunne I kraft af oversøiske besiddelser og omfattende maritime indtægter fra verdenshandelen tillade sig en stor og stigende import til forsyning af landets hastigt voksende bybefolkning. Det engelske landbrug kunne slet ikke føde landets befolkning, og de store indtjeningsmuligheder I industri og handel trak samtidig investeringerne væk fra landbruget. Gennem de næste hundrede år levede det engelske landbrug I skyggen af byerhvervene og sakkede derfor bagud. Det øgede kun behovet for import af fødevarer. Englands økonomiske styrke og efterspørgsel kom derved til at virke som en afgørende drivkraft bag det industrielle gennembrud I det øvrige Vesteuropa, bl.a. Danmark. Som et lille land og uden andre væsentlige råstoffer end landbrugsjorden og den befolkning, som dyrkede den, åbnede den engelske industrialisering et nyt stort marked for fødevarer. 13 Det samme var I mindre udstrækning tilfældet I Tyskland. England var og blev imidlertid motoren bag den ekspansion, der satte ind I Danmark fra o I de næste årtier dominerede korneksporten samhandelen med England. Udenrigshandlen blev fulgt op af en stigende afsætning af landbrugsprodukter til den hastigt voksende danske bybefolkning. Den indenlandske afsætning omfattede korn og I stigende omfang også kød, mælk, smør og kartofler sammen med andre produkter, der blev solgt som fødevarer eller som råvarer til den nye forbrugsvareindustri. Forbrugsvareindustrien krævede maskiner til mekanisering af produktionen. Det dannede grundlag for fremvæksten af en voksende produktionsmiddelindustri. Særlig stor var efterspørgslen efter produktionsmidler til opbygning af industrisamfundets infrastruktur og byer. Som I andre lande blev der via staten anlagt et landsdækkende jernbanenet med tilhørende telegrafnet. Havne og veje blev udbygget, talrige skibe fremstillet osv. I byerne opførtes boliger I tusindvis, som ligeledes måtte forsynes med kloaker og ledninger til vandog gasforsyning. Især København oplevede en gigantisk vækst I anden halvdel af det 19. Århundrede, men snart fulgte nutidens store provinsbyer trop. Landbruget skaffede den nødvendige valutaindtægt til import af industriens råstoffer som jern og kul. Omvendt var den danske industri hovedsagelig orienteret mod hjemmemarkedet, hvor man efterhånden kunne dække næsten alle industrielle behov. Derved opstod det mønster I den danske økonomi og samfundsstruktur, at landbruget var orienteret mod eksport, mens industrien og øvrige byerhverv primært sigtede mod det indenlandske marked. Dette mønster skulle for alvor blive tydelig efter landbrugsomlægningen I slutningen af det 19. Århundrede og komme til at præge det danske samfund gennem hele første halvdel af det 20. Århundrede. Landbrugsomlægningen efter ca var et svar på den internationale krise og strukturudvikling, som satte ind I de sidste årtier af det 19. århundrede. I udenrigshandlen fik danske landmænd det at mærke, da kornpriserne begyndte at dykke I 1870 erne. Nye transportmidler og landbrugsekspansionen I Rusland og Nordamerika resulterede I tilførslen af store mængder billigt korn til det vesteuropæiske marked. Det skulle vise sig, at de lavere priser var kommet for at blive. Da krisen fortsatte ind I 1880 erne begyndte man rundt om I landbruget at tage konsekvensen af den internationale udvikling. En voksende bybefolkning og middelklasse I Vesteuropa levede ikke af brød alene. Man ville også have ordentlige animalske produkter. Landmændene udnyttede nu et halvt århundredes voksende erfaring med selvorganisering af erhvervets økonomiske, politiske, sociale og kulturelle aktiviteter til selv at gennemføre en sådan omlægning. Det blev starten på den kendte andelsorganisering I mejerier, andelsslagterier og korn- og foderstofforretninger. Landbruget lagde produktionen om fra kornavl til husdyrbrug, så afgrøderne I stedet blev anvendt til foder. Denne 13 O. Hyldtoft (1999), Danmarks Økonomiske Historie , s. 27ff.

5 29 29 reorganisering af landbruget og udviklingen af en ny fødevareindustri foregik I århundredets sidste årtier og slog igennem med stor kraft fra århundredskiftet. Landbrugsmekanisering og landbrugsmaskinindustri Trods industrialiseringsprocessen bevarede landbruget både i Vesteuropa og Nordamerika sin karakter af familiebrug. 14 Og der blev specielt i USA mange flere af dem. Det amerikanske befolkningstal rundede i begyndelsen af det 20. århundrede de 100 millioner, og antallet af landbrugsbedrifter nåede op på over 6 millioner. De amerikanske landmænd drev efterhånden 400 mio. ha jord med en gennemsnitsstørrelse på 60 ha. De vesteuropæiske bedrifter var væsentlig mindre og derfor også mere intensivt dyrkede end de amerikanske. Antallet kulminerede et stykke ind i det 20. århundrede. I både Frankrig og Tyskland dyrkede 3 millioner landbrug henholdsvis 20 og 13 mio. ha jord samt et græsareal, der var en halv gang større. Over 3 millioner italienske brug drev samme areal som det tyske. Det mest udviklede land England rådede over 1/2 mio. bedrifter på knap 20 mio. ha, hvoraf meget var græs, mens Holland og Danmark hver talte brug på henholdsvis 2 og 3 mio. ha jord. Det betød, at de engelske bedrifter med gennemsnitlig 35 ha var godt halvt så store som de amerikanske, mens de danske brug gennemsnitligt omfattede 15 ha, de franske og hollandske 10 ha, de tyske 7 ha og de italienske 5 ha. Til sammenligning kan nævnes, at den japanske brugsstørrelse gennemsnitlig var under 1 ha. Gennem en intensiv biologisk indsats øgede det japanske landbrug imidlertid sin produktivitet på linie med Vesteuropa. Samfundslivets industrialisering og markedsorientering øgede landbrugets interesse for at hæve produktiviteten gennem afvanding, mergling, gødskning, forbedret jordbearbejdning, plante- og husdyrmateriale samt bedre redskaber og enkelte maskiner. De første skridt I den retning blev taget under den tidlige industrifase ca Plov og harve var de første landbrugsredskaber, som landmanden tog I anvendelse. Et tredje vigtigt redskab var arbejdsvognen. Tidligere tiders simple trævogne blev I anden halvdel af det 19. Århundrede erstattet af solide firehjulsvogne med metalaksler og jernringe om træhjulene. Aksel og jernring krævede som regel en maskinel fremstilling I støberiet, men vognene blev typisk produceret lokalt af smed og tømrer. Tusindvis af plove, harver og landbrugsvogne blev fremstillet rundt om I de vesteuropæiske landsbyer hos den lokale smed og tømrer med hjælp fra den nærliggende bys støberi. Større landbrug og især godserne havde egen smed og tømrer til at klare arbejdet. Ud over produktionen af redskaberne forestod der løbende et omfattende reparationsarbejde. Trækkraften kom fra hestene, og den øgede produktion og arbejdsindsats I landbruget betød, at hesteholdet overalt steg betydeligt. Fremstilling af hestesko samt sele- og træktøj til samspillet med redskaberne blev andre vigtige opgaver for de lokale håndværkere. På enkelte områder dukkede der større landbrugsmaskiner op, som fra starten oversteg den lokale smeds formåen. Det gjaldt tærskeværker og høstmaskiner. Både slåmaskinen, aflæggeren og dens forbedrede udgave selvbinderen blev opfundet omkring midten af det 19. Århundrede. Men uden for USA skulle der gå et halvt århundrede, før høstmaskinerne fik nogen større udbredelse. Kun tærskeværket oplevede et delvist gennembrud I større vesteuropæiske bedrifter I 1870 erne og 1880 erne. Trækkraften var undertiden dampmaskine, men oftere en hestegang. En del mindre landbrug benyttede sig også af muligheden for at leje sig ind hos storbrugene eller gå sammen om et fællesværk. Kooperativ maskindrift fik således en vis udbredelse i en række vesteuropæiske lande, ikke mindst Frankrig. I USA fremskyndede de større landbrugsarealer og manglen på arbejdskraft derimod landbrugets mekanisering. Især efter 1870 begyndte selvbinder og tærskeværk at vinde frem I amerikansk landbrug, men det store gennembrud kom dog først to årtier senere. 14 H. P. Binswanger (1984), Agricultural Mechanization, s. 5ff.

6 30 30 I Vesteuropa foregik processen langsommere. Landbrugsbedrifterne var små og arbejdskraften rigelig og billig. Selv godserne holdt længe fast på de traditionelle arbejdsformer med manuel høst og tærskning. Vestens landbrug blev som helhed kun I beskedent omfang mekaniseret I perioden Når produktiviteten alligevel steg, skyldtes det ikke så meget en øget mekanisering som en større anvendelse af biologisk viden og rationel drift. Men det var alligevel en start, som begyndte at sætte noget I gang I håndværk og industri. I Vesteuropa førte England an I denne udvikling, men Tyskland, Frankrig, Belgien og Danmark kom også godt med. Fremstilling af landbrugsredskaber- og maskiner var fortsat overvejende et lokalt anliggende, hvor den lokale smed kunne klare opgaven. Men smeden blev I anden halvdel af det 19. århundrede afhængig af den nye og stærkt ekspanderende jern- og maskinindustri, som dannede fundamentet for industrialiseringsprocessen. Især blev jernstøberierne vigtige. Landbrugsredskaberne kom I højere grad til at bestå at støbejern. Smeden kunne bestille støbejernet fra det lokale støberi og selv bearbejde det til f.eks. en le, en skovl eller en harve. Derimod var det straks vanskeligere at fremstille de nye svingplove, som blev almindelige I Vestens landbrug fra midten af det 19. Århundrede. Den rigtige udformning af det nye plovskær var en afgørende forudsætning for at opnå en god vending af jorden. Her måtte støberierne træde til. I mange tilfælde fremstillede og solgte støberierne selv redskaberne, men lige så ofte foregik det gennem den lokale smed. Smedens samarbejde med egnens landmænd sikrede redskabernes tilpasning til de lokale behov. Omfanget af landbrugets anskaffelse og anvendelse af maskiner og redskaber afgjorde mulighederne for at udvikle en selvstændig landbrugsmaskinindustri. Vesteuropas millioner af små familiebrug var det grundlag, hvorpå en spirende landbrugsmaskinindustri måtte arbejde. I det første halve århundrede var mekaniseringen af markarbejdet begrænset, men redskaberne blev bedre og flere. Det dannede grundlag for håndværk og småindustri på lokalt plan. Men ingen steder gav landbruget det nødvendige markedsgrundlag for fremkomsten af en større og specialiseret, national landbrugsmaskinindustri. Det blev først tilfældet herefter. Lidt anderledes forholdt det sig i USA, hvor det gik stærkere med at fremstille bedre og mere anvendelige redskaber til markarbejdet. I Vesteuropa rettede man derfor mere og mere opmærksomheden mod Nordamerika, der skulle blive forbilledet og drivkraften for den europæiske udvikling i det 20. århundrede. USA Lige siden starten omkring midten af det 19. Århundrede var John Deere og McCormick (senere IH) de to førende producenter af landbrugsmaskiner I USA og tillige I Canada (I konkurrence med Massey-Harris), med Case s tærskeværker i kølvandet. 15 John Deere tog teten på plov- og harveområdet, mens McCormick førte an med den nye selvbinder og slåmaskinen. I løbet af anden halvdel af det 19. Århundrede begyndte de to firmaer også at fremstille andre landbrugsmaskiner. Deres kerneområde forblev imidlertid henholdsvis jordbearbejdning og høst/tærskning. Deere og McCormick havde dog langt fra samme dominerende position, som de skulle få efter Ud over det amerikanske kontinent opstod således hundredvis af specialiserede redskabsfirmaer, der fik en større eller mindre bid af det voksende landbrugsmarked. John Deere ekspanderede betydeligt I de første årtier frem til begyndelsen af 1870 erne, hvor de mange nybyggere skulle forsynes med plove. Deeres stålplov, hvortil jorden ikke klæbede, var et vigtigt redskab til opdyrkningen af Præriens tunge jorder. Men også andre lærte kunsten at fremstille gode plove, f.eks. firmaet Oliver. Tusindvis af plove og harver 15 W. G. Broehl, Jr. (1984), John Deere s Company, s. 31ff.

7 31 31 strømmede fra Deeres voksende produktionsanlæg i Moline I Illinois til det meste af USA. Via et antal distributionscentre blev maskinerne afsat til talrige selvstændige maskinhandlere landet over. Som den øvrige nye maskinindustri, der voksede frem, overtog Deere selv grossistfunktionen og tillod aldrig, at der opstod noget mellemled mellem firmaet og detailhandlerne. Det forblev et generelt træk ved den amerikanske industrialisering. Deeres omsætning kulminerede I begyndelsen af 1870 erne med o. 1 million $, og stagnerede på dette niveau de næste to årtier. Plovene var hovedproduktet, og I takt med den stigende afsætning af plove steg også salget af harver og kultivatorer. Krise og stagnation fik fra slutningen af 1870 erne Deere til ligeledes at kaste sig over et voksende marked for såmaskiner og fra 1880 erne for arbejdsvogne og selskabsvogne. Derimod holdt Deere sig I denne periode fra det andet store redskabsmarked, nemlig høstmaskiner og tærskeværker. Her dominerede McCormick, hvis maskiner vandt frem fra 1870 erne. Omvendt gik McCormick heller ikke ind på Deeres hovedområder. Alle disse redskaber var trukket af heste, der nu I millioner bredte sig på gårdene som trækkraft og til transport. Indtil 1880 erne var den amerikanske landbrugsmaskinindustri domineret af flere hundrede små firmaer, der fremstillede redskaber til dyrkning af jorden og en del også høstmaskiner og tærskeværker. I løbet af 1880 erne og 1890 erne foregik der en betydelig og relativ hurtig konsolidering. Nogle få firmaer blev dominerende inden for forskellige dele af branchen. John Deere blev det førende specialfirma for plove og harver og nu også såmaskiner, ligesom McCormick gjorde det for høstmaskiner. Samtidig etablerede Case sig som en storproducent af tærskeværker. Denne første konsolidering af den amerikanske landbrugsmaskinindustri var således horisontal og ikke vertikal, da selskaberne stadigvæk kun specialiserede sig inden for bestemte områder. Til gengæld var det globalt set den første koncentration af sin art inden for denne industrigren. Danmark Landbrugets mekanisering Landbrugets omstilling til vareøkonomi I anden halvdel af det 19. Århundrede var præget af en gradvis ekspansion frem til reorganiseringen I århundredets slutning. 16 Den øgede efterspørgsel efter korn og husdyrprodukter gav ikke blot godsejeren og gårdejeren større indtægter. Det animerede også til at øge indsatsen for at forbedre udbyttet. Et større udbytte gav ligeledes mulighed for at investere I nye bygninger og bedre redskaber. Jordforbedringsarbejder som afvanding, dræning og mergling blev mere omfattende, og en voksende husdyrbestand bidrog til at øge jordens gødskning. Produktiviteten steg, men endnu kun I et moderat tempo. Først med omlægningen til animalsk produktion og omfattende brug af kunstgødning fra århundredskiftet tog produktiviteten et afgørende spring fremad. Godsejerne førte an I denne udvikling, men efterhånden kom den gårdejerklasse også godt med, som sad på 3/4 af det samlede landbrugsareal. Gårdejernes selvbevidsthed blev ikke mindre af datidens liberale strømninger, som omkring midten af det 19. århundrede førte til enevældens afskaffelse og fjernelsen af de sidste feudale rester. Samtidig indledte gårdejerne den selvorganisering, som efterhånden skulle gøre dem uafhængige af de øvrige samfundsklasser. Demokrati og markedsøkonomi blev omdrejningspunktet for de nye tider, der slap kræfterne løs I by og på land. Fremgangen smittede af på byerne, der voksede hurtigt. Først og fremmest København, men snart også de fleste købstæder der I løbet af få årtier forvandledes til betydelige befolkningscentre. Det skabte et stigende hjemmemarked for fødevarer. 16 S. P. Jensen (1988), Landbruget produktion og teknologi, C. Bjørn (red.), Det danske landbrugs historie III, s. 243ff.

8 32 32 På landet udviklede gårdejerne sig gradvist til de nye herrer. Murstensbyggede stuehuse dukkede op og erstattede I mange tilfælde bindingsværk. Stalden gjorde man endnu ikke meget ud af, fordi husdyrholdet fortsat var beskedent om end stigende. Som helhed var landbrugsbyggeriet begrænset, og det gamle bindingsværk dominerede fortsat på gårdene. I marken tog man fat på at mergle og dræne, så udbyttet blev større, hjulpet af teglværkernes nye drænrør. Det gik langsomt, men umærkeligt fremad med produktiviteten. Heller ikke godsejerne forhastede sig, selv om de førte an I både markarbejdet og tillige I den mejeridrift, som nu blev en anden god indtægtskilde. En hastigt stigende landarbejder- og småhusmandsklasse sikrede en rigelig og billig arbejdskraft til alle. Tilskyndelsen til at investere I redskaber og ny teknik var derfor ikke stor, om end den fandtes. Det gjaldt især to områder, nemlig dels pløjning og harvning, dels det tunge arbejde med at tærske det høstede korn. Også landbrugets anskaffelse af nye vogne blev et vækstområde. Vi ved ikke noget præcist om det danske landbrugs brug af redskaber og maskiner gennem anden halvdel af det 19. Århundrede. 17 Det skyldes ikke blot, at ingen har udforsket emnet og foretaget grundlæggende undersøgelser. Først og fremmest mangler der et statistisk materiale samt materiale for industri, håndværk og landbrugsbedrifter til at kaste det nødvendige lys over udviklingen. Umiddelbart fristes man til at slutte fra manglen på materiale til fraværet af mekanisering I perioden. Det har nok også noget på sig. Udenlandske studier af udviklingen I det øvrige Vesteuropa samt I USA synes delvis at bekræfte en sådan opfattelse. Dvs. mekaniseringen af det vesteuropæiske og nordamerikanske landbrug satte først for alvor ind fra slutningen af det 19. Århundrede. Men noget var der på vej inden da, og man må også se tiltagene på baggrund af den foregående periode, hvor der stort set intet nyt skete. På mange områder startede brugen af redskaber og maskiner fra bunden af o I 1840 erne og 1850 erne måtte den århundredgamle hjulplov lade livet til fordel for den lettere vendeplov. 18 Vendeploven var kommet til Danmark fra England og erstattedes siden hen af en mere handy udgave fra USA. Plovskær og muldfjæl var af jern, mens resten bestod af træ. Samtidig slog også den såkaldte svenskharve igennem. I modsætning til bondens ældgamle træharve var svenskharvens tænder af jern og kunne derfor bedre smuldre den pløjede jord. Fremstillingen af plove og dernæst harver skulle blive udgangspunkt for væksten I byernes nye jernstøberier og maskinfabrikker og smedene på landet. Smeden blev en central figur I udbredelsen af nye landbrugsredskaber. Han levede tæt på landmanden og kunne delvist udveksle redskaber med landbrugsprodukter. Det var endnu nødvendigt, da landmanden fortsat ikke havde de store salgsindtægter. Større støbegods fik smeden dog gerne fra det nærmeste støberi. Gårdejerens og godsejerens bestand af maskiner og redskaber var begrænset gennem anden halvdel af det 19. Århundrede. 19 Plove og harver havde alle. Den ældgamle trætromle blev fortsat benyttet og kun I mindre udstrækning afløst af ringtromlen af jern. Sædemanden var fortsat langt mere almindelig end den bredsåmaskine, som begyndte at dukke op. Kornhøsten foregik overalt med le og en større eller mindre hær af kvinder og børn, der bandt negene og stillede dem I hobe. Mejemaskinen og selvbinderen var kendt I anden halvdel af det 19. Århundrede. Før 1890 forekom selvbinderen imidlertid ikke I nogen stabil udgave og blev stort set ikke anvendt I Danmark. Mejemaskinen med eller uden aflægger fik en vis udbredelse på de større gårde mod periodens slutning. De mejemaskiner, som allerede I 1870 erne blev testet ved Landhusholdningsselskabets arbejdsprøver, var næsten I alle 17 H. J. W. Jensen (1998), Diffusion af ny teknologi på bondebrug i Danmark , s. 240ff. S. P. Jensen, Landbruget produktion og teknologi, op.cit., s. 271ff. 18 C. Bjørn (1988), Dansk landbrug , Det danske landbrugs historie III, s. 159ff. S. P. Jensen, op.cit., s. 266ff. O. Hyldtoft, Danmarks økonomiske historie , s. 47ff. 19 S. P. Jensen, op.cit., s. 271ff. A. Christensen ( ), Landbrugets redskaber og maskiner, K. Hansen, K. (red.), Det danske Landbrugs Historie IV, s. 425ff.

9 33 33 tilfælde af amerikansk oprindelse. Som helhed synes der imidlertid ikke at være nogen videre grobund I det danske landbrug for en mekanisering af kornhøsten. Arbejdskraften var rigelig og billig, og selv på godserne blev leen kun sjældent erstattet af mejemaskinen. Landbrugets industrialisering var fortsat på så tidligt et stadium, at der hverken var behov, penge eller en tilstrækkelig ny mentalitet til at drive mekaniseringen igennem. De mange landarbejdere, som fik deres udkomme på gårdene, udgjorde I sig selv en social barriere mod en mekanisering af høstarbejdet. Høhøsten omfattede et langt mindre areal end kornet, men slåning af græs med le var også et tungt arbejde. Ligesom kornet blev også græsset fortsat slået med le og derpå sat I stakke til tørring til hø. Mejemaskinens skæreapparat kunne ikke uden videre bruges til det tætte græs, men man fik efterhånden udviklet særlige slåmaskiner med kortere skærebredde og især meget højere knivhastighed. Slåmaskinen var mindre kompliceret, da der ikke var behov for et aflæggerapparat. Mod periodens slutning var slåmaskinen udviklet I en driftsikker form, som ikke ændrede sig meget de nærmest følgende årtier. Maskiner til både at meje korn og græs kom også frem, men slog først igennem efter århundredskiftet I form af slåmaskiner, som kunne påsættes et bord til aflægning af korn. Mekanisk høst af høet var ligesom for kornet mere undtagelsen end reglen før Man skal også være opmærksom på, at for at få det fulde udbytte af en mejemaskine må jorden være drænet. Brakgrøfter, vandfurer og blød jord var nærmest umulige at forcere for en maskine, og datidens maskiner var endda meget tunge. En anden barriere for mejemaskinens udbredelse var den udbredte lejesæd I kornet. Endvidere havde man det store problem med mejemaskinerne, at de var importeret og derfor også krævede importerede reservedele. Det synes hurtigt at blive et så stort problem, at man efter den første begejstring så en direkte nedgang I anvendelsen af mejemaskiner I 1880 erne. Smedejern havde heller ikke samme holdbarhed som stål, der først vandt frem efter Mejemaskinen var således I hovedsagen udviklet o. 1860, men først et par årtier senere var maskinen tilstrækkelig funktionsduelig, de nødvendige reservedele til stede, og landbruget klar til at anvende den nye teknik. Både tærskeværk og mejemaskine udvikledes primært til det større og markedsorienterede brug. Først efter 1890 fik man en maskine, der egnede sig til bondebrugene. Gårdmændene havde nu også fået den tilstrækkelige intensitet og markedsorientering I driften til at opnå fordelene ved at investere I en høstmaskine. Efter en meget lang introduktionsfase , fulgte der herefter en kort take-off fase. Den voksende kartoffelavl klarede man ved plovens hjælp og de mange arbejdshænder, som overalt var til stede. Med ploven skar man en fure til at lægge kartoflerne og frilagde dem siden hen til opsamling. Roedyrkningen begyndte først at spille nogen videre rolle fra periodens slutning. Blev roetoppen afhugget, skete det med kniv, mens roeoptagningen foregik manuelt eller med plov. Ploven var således I mange marksammenhænge et nyttigt redskab. Det gjaldt også rendegravning til afvanding og dræning. Ukrudt I kornmarken var der ikke meget at gøre ved, før herbicidernes fremkomst. En interessant udvikling foregik inden for transport og trækkraft. Ligesom alle gårde og godser var forsynet med svingplove og svenskharver fra midten af det 19. Århundrede, således blev den stive firehjulsvogn et almindeligt transportmiddel I landbruget. Vognene, der overvejende var af træ, blev fremstillet lokalt hos landhåndværkerne. De jernaksler og jernringe til hjulene, som gav vognene den nødvendige stabilitet og holdbarhed, fremstillede jernstøberierne. Formentlig fandtes der allerede I 1870 erne hen ved 1/4 million landbrugsvogne. 20 Vognen synes I hovedsagen at have fået den form, som var almindelig, indtil gummivognene tog over efter anden verdenskrig. Kun de større gårde havde råd til også at anskaffe sig en stadsvogn. 20 V. Falbe-Hansen og W. Scharling (1887), Danmarks Statistik, vol. 5, s. 587.

10 34 34 I det gamle landbrugssamfund benyttede bonden ofte okser som trækkraft. Landbrugsekspansionen I anden halvdel af det 19. Århundrede gjorde det imidlertid muligt I stor udstrækning af udskifte okserne med heste og I det hel taget øge trækkraften. Hestene trak hurtigere og mere fleksibelt end de dorske okser og var således en væsentlig forudsætning for det forbedrede markarbejde. Hestebestanden ekspanderede endnu stærkere efter Gennem århundreder blev det høstede korn anbragt I laden for I vinterens løb at blive tærsket med plejl. Halmen blev fjernet og korn renset ved kastning og sining. Denne metode var fortsat udbredt I anden halvdel af det 19. Århundrede. Tærskning med plejl på gårdene var for mange jordløse husmænd og daglejere eneste mulighed for en indtægt om vinteren. Ligesom I høstarbejdet lå der således også omkring tærskningen et socialt pres og en kraftig modstand fra landarbejderklassen mod mekanisering af det arbejde, som gav mange en nødvendig indkomst. Alligevel synes tærskearbejdet at være et af de få landbrugsområder, som I løbet af anden halvdel af det 19. Århundrede blev delvist mekaniseret. Hestegange blev almindelige på de større gårde til at trække de nye tærskeværker. Også en del større bondegårde anskaffede sig hestegang og tærskeværk. Andre lejede sig ind hos godsejerens værk. Nogle steder fik man ligeledes rensemaskiner til at sørge for det møjsommelig arbejde med at rense kornet. Enkelte godser importerede damptærskeværker fra England. Hurtig tærskning spillede en rolle på de større gårde, der ville have kornet solgt allerede om efteråret, især sjællandske godser med nær tilknytning til markedet. Damptærskeværkerne blev også I flere tilfælde udlejet til egnens landmænd. Senere begyndte landmændene lokalt selv at danne tærskeselskaber med værk og lokomobil (en dampkedel og dampmaskine på fire hjul), der kørte rundt fra gård til gård. Der fandtes også selvtransporterende lokomobiler, men de var dobbelt så dyre. Damptærskeværkerne kunne til forskel fra de hestetrukne værker rense kornet mere effektivt. Men damptærskning I større stil gjorde sig først gældende hen imod Ud over tærskeværker og rensemaskiner og de tilhørende hestegange anvendte man stort set ikke maskiner I stalden. Simple hakkelsesknive var almindelige og blev undertiden også trukket af en hestegang. Kværne var derimod sjældne. Formalingen af korn til foder eller bagemel foregik på datidens mange møller og spillede I øvrigt ikke nær samme rolle som senere, da det moderne svinebrug for alvor slog igennem. Det samme var tilfældet I malkeog mejeriarbejdet, der på alle områder foregik manuelt. Ved siden af de nævnte hjælpemidler anvendte man I landbruget en række håndredskaber som spader, skovle, hakker, forke, grebe, leer og river. De bestod hovedsagelig af træ og var fremstillet lokalt af håndværkerne eller af bønderne selv. Håndredskaberne var yderst enkle og grove. Senere begyndte man at efterligne de langt bedre amerikanske håndredskaber. Det forudsatte imidlertid en industriel udvikling og en tilstrækkelig købekraft hos landmændene, som først var til stede fra århundredskiftet. I det halve århundrede foregik der således ingen markant mekanisering af landbruget. Udviklingen var her som på andre områder gradvis. Den værdi, som gårdene bandt I maskiner og redskaber, var dog stigende. Plove, harver og vogne fandt man I 1890 på alle gårde, og en del større gårde havde også bredsåmaskine og mejemaskine og især tærskeværk. Den systematiske mekanisering af landbruget begyndte imidlertid først ved indgangen til det 20. Århundrede. Landbrugsmaskinindustrien Landbrugsekspansionen fra o var som helhed gradvis og I langt højere grad præget af menneskelig arbejdskraft og viden end af nye bygninger og tekniske hjælpemidler. En sådan udvikling satte først ind fra slutningen af det 19. århundrede. På denne baggrund er det også forståeligt, at der kun I beskedent omfang opstod en selvstændig industri for

11 35 35 landbrugsmaskiner. Man kan imidlertid ikke deraf slutte, at landbruget ikke anskaffede sig nye redskaber og maskiner. Billedet sløres af, at hovedparten af sådanne hjælpemidler blev fremstillet af dels en alsidig jern- og metalindustri, som voksede frem i alle landets byer, og dels en talrig skare af landsbysmede. Begge grupper ekspanderede gennem anden halvdel af det 19. Århundrede, men nogen udpræget industriel specialisering foregik der ikke. Industrialiseringsprocessen forstærkedes gennem jernstøberiernes og maskinfabrikkernes indsats. 21 De slog igennem I de første årtier efter 1840, hvor de begyndte at fremstille støbegods og redskaber til datidens største kundegruppe, landbruget. Allerede fra 1850 erne dukkede et nyt og voksende marked op for jernindustrien I takt med urbaniseringen og den fortsatte industrialisering. Jernstøberierne og maskinfabrikkerne begyndte herefter I stigende omfang at orientere sig mod de ekspanderende markeder I byerne, hvor man efterspurgte maskiner, kakkelovne, husgeråd, rør m.v. Nogle jernstøberier og maskinfabrikker fastholdt imidlertid forbindelsen til landbruget og skulle siden hen udvikle sig til specialfabrikker for landbrugsmaskiner. Jernstøberierne, som havde deres storhedstid I anden halvdel af det 19. århundrede, fik også betydning som leverandører af støbegods til smedene. Det satte driftige smede I stand til at udvikle og fremstille nye landbrugsredskaber, som I flere tilfælde førte til opbygningen af en egentlig industriproduktion. En sådan udvikling slog dog først igennem efter Indtil da virkede et par tusinde landsbysmede rundt om I landet som de lokale landmænds forlængede arm til fremstilling og reparation af dagligdagens redskaber. I nogle tilfælde vandt smedeprodukterne så godt et ry, at de kunne overskride sognegrænsen, men det var endnu sjældent. Også fabrikkerne afsatte typisk deres produkter I byernes nærmeste opland. Der var I alle tilfælde tale om enkle og mindre redskaber. Et hovedprodukt var svingplovene, som alle landmænd skulle have. Mens de første svingplove var importeret fra England, varede det ikke længe inden en række danske jernstøberier og især smede tog produktionen af plove op. 22 Ved landboforeningernes første plovprøve I 1872 deltog der ikke mindre end 42 plove, der så godt som alle var af dansk fabrikat. Plovene blev fremstillet I mange lokale udgaver og ligeledes til forskellige formål. I slutningen af 1870 erne dukkede de amerikanske plove op I Danmark. De viste sig at være de danske overlegne. John Deeres plove havde haft succes I opdyrkning af den tunge præriejord og dannede sidenhen forbillede for plovudviklingen, således også for Fraugdesmeden A. Jakobsen i Det fik imidlertid først betydning en snes år senere. Såmaskiner havde været kendt længe, og de større gårde begyndte da også I anden halvdel af århundredet I nogle tilfælde at anskaffe sig de såkaldte bredsåmaskiner, der spredte sæden mere systematisk og hurtigere en sædemanden, men de blev tilsyneladende primært anvendt til såning af roefrø og kunstgødning. De tidligste såmaskiner var importeret fra England, men efterhånden dannede tyske såmaskiner forbillede for danskproducerede maskiner. Radsåmaskinen blev derimod først introduceret I Danmark I 1890 erne af førende tyske såmaskinefirmaer som Rud. Sacks og Saxonia, hvorefter der hurtigt kom danske efterligninger. Bredsåmaskinen blev fremstillet I forskellige udgaver og størrelser til henholdsvis godser og gårde. Det gjaldt f.eks. A.C. Rasmussen I Stubbekøbing, Wistoft I Vibæk ved Viborg og H. Christoffersen I Holeby på Lolland-Falster. P. Nordsten I Hillerød tog I 1882 patent på sin bredsåmaskine, som siden hen I form af radsåmaskinen skulle blive et masseprodukt. Både som spreder af korn og kunstgødning fik såmaskinerne først deres gennembrud hen imod slutningen af det 19. Århundrede. Det gjaldt også de talrige lokalt producerede små roefrøsåmaskiner, som aktualiseredes af den stigende roedyrkning fra slutningen af det 19. Århundrede. Arbejdet med spredning af natur- og kunstgødning gav endnu ikke grundlag for at udvikle nogen industriel produktion. Redskaber til lugning 21 R. Willerslev (1952), Studier i dansk industrihistorie , s. 166ff. O. Hyldtoft, Danmarks økonomiske historie , s. 30ff. 22 A. Christensen, Landbrugets redskaber og maskiner, op.cit., s. 561ff. Hyldtoft, op.cit., s. 50f.

12 36 36 mellem planterne blev først for alvor udbredt efter sukkerroernes gennembrud fra 1870 erne. På sukkerroernes kerneområde på Lolland-Falster fremstillede Hans Christoffersen en torækket radrenser, der fik en del udbredelse på de større gårde. Han fik flere efterlignere landet over I takt med foderroernes udbredelse. Det store gennembrud kom dog også her først efter Endnu I 1890 var le og rive de almindelige redskaber for det tunge manuelle høstarbejde. Nogen industri for høstmaskiner kunne der således ikke blive tale om. Det gjaldt både korn, græs, roer og kartofler. Tærskearbejdet foregik som nævnt længe manuelt. Da en del større gårde anskaffede sig tærskeværker I anden halvdel af det 19. Århundrede, opstod der også her et vist grundlag for en dansk industri. 23 Nogle danske jernstøberier og maskinfabrikker som Phønix, M. P. Allerup og H. P. Rasmussen & Co. I Odense samt Frichs I Århus fremstillede endog dampdrevne tærskeværker I 1860 erne og 1870 erne. Men denne produktion ophørte, fordi langt mere givtige markeder end landbruget dukkede op. Allerup m.fl. fabrikker opgav herefter landbruget som marked. Enkelte som P. Nordsten I Hillerød Jernstøberi og Maskinfabrik holdt imidlertid fast ved landbruget og udviklede sig til en af de første specialiserede landbrugsmaskinfabrikanter. Fra starten I 1870 erne udgjorde tæskeværker et af hovedprodukterne. Med sin beliggenhed I Nordsjælland havde Nordsten direkte adgang til sine kunder blandt de sjællandske kornlandbrug. Hestegange var det andet hovedprodukt I perioden. De blev anvendt til at trække tærskeværkerne. Nordsten fremstillede således ikke dampdrevne værker. Hakkelsesmaskinen var ligeledes en væsentlig artikel I den tidlige fase. Først efter 1890 fik fabrikken sit store gennembrud med masseproduktion af tærskeværker og det nye store produkt radsåmaskinen. Andre optog også produktionen af tærskeværker og tillige specielle kaste- eller rensemaskiner. Det gjaldt således Blom I Skanderborg, Jens Nielsen I Vester Åby på Fyn, forløberen for Holbæk Maskinfabrik, Brødr. Madsen I Asnæs og H. C. Lunge & Søn I Sorø. I modsætning til markredskaber som plove og harver bestod tærskeværker hovedsageligt af træ. Før 1890 opnåede ingen landbrugsmaskinfabrik nogen betydelig størrelse. Nordsten var formentlig størst med ansatte I Det øvrige staldarbejde foregik som nævnt manuelt og gav ikke I perioden anledning til nogen industriel produktion. Værktøj og håndredskaber som le, spade, høtyv, økse m.v. blev fremstillet lokalt eller på større hammerværker som Frederiksværk, Rådvaddam og Grejsdal. 23 A. Christensen, Landbrugets redskaber og maskiner, op.cit., s. 561ff.

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Man gjorde en bonde fortræd

Man gjorde en bonde fortræd Miljøudvalget 2014-15 L 94 Bilag 9 Offentligt Man gjorde en bonde fortræd - en fortælling om nutiden fortalt fra fremtiden Det var Nytårsdag i 2035. Den gamle landbrugskonsulent sad ved køkkenbordet og

Læs mere

Landbruget blev til industri

Landbruget blev til industri POUL KARLSHØJ Landbruget blev til industri Landmand og organisationsmand. Poul Karlshøj gjorde hele turen med i Thy, da landbruget blev forvandlet. Her fortælles om den store omvæltning, da byen og industrien

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Vilje til at virke v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Før grundigere forskning er bedrevet, vil det være for meget at hævde, at mennesker på Give-egnen har haft og har en særlig mentalitet,

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt

Læs mere

Arbejdsdeling og masseproduktion

Arbejdsdeling og masseproduktion 1912) havde gjort sig tanker om dette, og den tradition blev fortsat af en lang række andre videnskabsmænd, der kastede sig over videnskabsfilosofiske problemer. Men det blev i anden halvdel af 1900-tallet

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole

KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole KOM UD OG LÆR! KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole KOM UD OG LÆR! Landsbyen og dens omgivelser er rammen for aktiviteter

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

SPECIALISTER I LANDBRUGSMASKINER

SPECIALISTER I LANDBRUGSMASKINER SPECIALISTER I LANDBRUGSMASKINER 2 Glamsbjerg Maskin Center VELKOMMEN TIL GLAMSBJERG MASKIN CENTER Finn Banke, Indehaver Uddannet maskiningeniør, og har mere end 25 års erfaring med landbrugsmaskiner.

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart v/ Søren Villumsen, DLG Drift & Logistik Transport, bulkterminal, driftsregioner, Friskvareterminal 25.000 landmænd 22 DLG-forretninger/kredsbestyrelser

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Vækstindustrier er maskiner, transportmidler, mejerier & slagterier, samt cement.

Vækstindustrier er maskiner, transportmidler, mejerier & slagterier, samt cement. 5. lektion: Byerhvernes udvikling og statens rolle fra 1890 erne til 1914 (Pensum: Ole Hyldtoft, Danmarks økonomiske historie 1840-1910. Århus 1999, kapitlerne 13 og 14. vedr. byerhvervenes udvikling og

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere