Verdensøkonomien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1840-1890. Verdensøkonomien"

Transkript

1

2 Verdensøkonomien Fra husholdnings- til markedsøkonomi Landbruget er et ældgammelt erhverv. Ja, indtil de sidste to århundreders industrialisering var det mere end et erhverv. Gennem årtusinder udgjorde landbohusholdningen selve omdrejningspunktet for hovedparten af verdens befolkning. Datidens samfund var derfor landbrugssamfund, ligesom nutidens er industrisamfund. Gennem dyrkning af jorden, høst af afgrøden og pasning af husdyrene blev grundlaget skabt for føde, klæder og redskaber og for det overskud, som I større rigsdannelser kunne resultere I byer og omfattende magtcentre. Selvforsyning og politisk bestemt handel dominerede I disse landbrugssamfund. For nogle få århundreder siden begyndte nye sociale lag I Vesteuropa imidlertid at bane vejen for en anderledes og dynamisk økonomi. 10 Forskellige faktorer som politisk splittelse og konkurrence om magten, en individualisme og rationalisme man havde arvet fra antikken og kristendommen, en noget barsk natur der selv gennem en hård arbejdsindsats kun gav et beskedent udbytte, fik europæerne til at søge efter nye veje for at forbedre tilværelsen. Først ekspanderede man globalt fra det 16. Århundrede og indledte den kolonisering, som kulminerede I slutningen af det 19. Århundrede med erobringen af det meste af verden. Det samtidige naturvidenskabelige gennembrud og konkurrerende magtcentre I specielt England og Frankrig bidrog afgørende til at accelerere udviklingen. Fra det 18. Århundrede blev den europæiske ekspansion suppleret med en ny og nok så revolutionerende tendens. Man begyndte at vende blikket indad I egne samfund for at skabe øget vækst. Udplyndringen af de oversøiske områder førte store rigdomme til Vesteuropa og kulminerede I anden halvdel af det 18. Århundrede med Englands og Frankrigs kamp om verdensherredømmet. England gik ikke blot sejrrigt ud af dette opgør. Fra det Århundrede havde det engelske samfund undergået en nærmest revolutionerende udvikling. Det gamle agrare feudalsamfund var gradvist blevet undergravet af vare- og pengeøkonomien. Håndværk og landbrug orienterede sig stadig mere mod markedet, og fra det 18. Århundrede fremstod England som verdens første markedsøkonomiske land. Samtidig havde den nye ekspanderede samfundsklasse, borgerskabet, taget den politiske magt fra den enevældige konge. Udviklingen fik ekstra kraft og næring af den industrielle revolution I England og den politiske revolution I Frankrig I tiden o Det engelske borgerskab repræsenterede ligesom borgerlige samfundslag I specielt Frankrig og Holland en helt ny indstilling til samfund og tilværelse. Samfundsværdier var noget, der kunne og skulle skabes gennem den enkeltes organiserede indsats. Man blev ikke blot rig ved at udplyndre andre, som var overklassens økonomiske teori I det gamle landbrugssamfund. Rigdom og magt var heller ikke nødvendigvis et monopol for de få, men udsprang af samfundsborgernes dynamiske og frie aktivitet. Deraf opstod et nyt samfundssystem, som var baseret på markedsøkonomi og politisk demokrati. Ingen andre lande var nået så langt I udviklingen som England, men I det øvrige Vesteuropa smittede det engelske eksempel af. Danmark var tæt forbundet med Vesteuropas kerneområder, og de nye rationelle tanker om økonomi og samfund vandt tidligt genklang 10 Den generelle udvikling er skildret I bl.a. K. Helle et al (Red.)( ), Aschehougs Verdenshistorie bd C. M. Cipolla ( ), The Fontana Economic History of Europe, vol

3 27 27 hos dele af godsejerne og storkøbmændene. 11 I det udpræget agrare og feudale Danmark var der kun én vej frem til økonomisk vækst, nemlig gennem en forbedring af landbrugets produktivitet. Det var hårdt tiltrængt, for ved midten af det 18. Århundrede var det danske kulturlandskab fattigt på bonitet og næsten ryddet for træer. Inspireret af den udenlandske udvikling og miljøet omkring Landhusholdningsselskabet satte godsejere ud over landet bønderne I gang med at grave render for at afvande jorden samt plante nye træer. Den sure jord blev forsynet med mergel, og kløver indgik nu I sædskiftet. I løbet af godt et halvt århundrede bredte mere skov og bedre landbrugsjord sig I det danske kulturlandskab, så Oehlenschläger I begyndelsen af det 19. århundrede med større ret kunne skrive: Der er et yndigt land. Midt I det sure slid med at kultivere jorden kom de nødvendige institutionelle ændringer I form af landboreformerne. Bønderne blev selvejere og gjorde sig fri af godsejerens fæsteforhold og landsbyens dyrkningsfællesskab. Det gjorde samtidig herremanden til godsejer, der alene måtte leve af driften af egen jord. I det halve århundrede fra ca blev kernen af feudalsamfundets fæstebønder forvandlet til gårdejere. De ejede også hovedparten af landbrugsjorden. Mellem et par tusinde storbrug på den ene side og mere end halvtreds tusinde gårdbrug på den anden side fandtes et proletariat af flere hundrede tusinde småhusmænd og landarbejdere, der fortsat levede under hel- eller halvfeudale bindinger til jordbesidderne. Affeudaliseringen kom her først efter Disse proletariserede samfundslag var I vækst op gennem det 19. århundrede og sikrede gods- og gårdejere en rigelig og billig arbejdskraft. Trods landboreformer og jordforbedringer gik det kun langsomt fremad fra midten af det 18. til midten af det 19. århundrede. Der manglede en ydre økonomisk drivkraft til for alvor at trække det danske landbrug ud af husholdningsøkonomien og ind I en ny tids vare- og pengeøkonomi. En sådan international ekspansion satte ind fra o. 1840, da Vesteuropa og Nordamerika indledte verdens første samlede industrielle gennembrud. Det undergravede også endeligt den politiske enevælde og byernes laugssystem. Ved midten af det 19. århundrede fjernede man I Danmark en god del af de feudale barrierer for en liberalisering af det politiske og økonomiske liv og banede dermed vejen for et nationalt marked og en demokratisk styret stat. Det industrielle gennembrud Hen imod midten af det 19. Århundrede udviklede den engelske industrialisering sig fra tekstilindustrien og visse dele af jern- og metalindustrien til et generelt industrielt gennembrud. 12 Anlæg af jernbaner og telegraf satte for alvor industrien I omdrejninger. I løbet af få årtier blev England omdannet til et udpræget industrisamfund. Industrialiseringen bredte sig hurtigt fra Storbritannien til det europæiske fastland. Tyskland, Frankrig, Benelux, Østrig, Schweiz og Danmark tog I det halve århundrede fra ca det første store spring ind I den industrielle tidsalder. Den samme vej gik udviklingen I Nordamerika. Industrialiseringen betød, at stadig flere samfundsprodukter blev handlet gennem markedet. Varer blev fremstillet med henblik på salg på et marked, hvor man måtte konkurrere med andre udbydere om købernes gunst. Det skabte for første gang I historien et dynamisk samfund, som herefter greb stadig mere forandrende ind I folks levevilkår. Samfundslivet blev industrialiseret og fortrængte husholdningsøkonomien. Industrialiseringsprocessen resulterede I fremvæksten af en række nationale og efterhånden demokratiske industrisamfund. De nationalstater, vi kender I dag, udsprang af datidens liberalisering af økonomien og en voksende demokratisering af det politiske liv. 11 O. Feldbek (1997), Danmarks Økonomiske historie , s. 164ff. C. Bjørn (red.)(1988), Det danske landbrugs historie II, s. 291ff. 12 J. Christensen (2001), Globalisering og industrialisering, DJH 94-95, s. 149ff.

4 28 28 Hvert land opbyggede sin egen industristruktur. Kun England, der gennem det 19. Århundrede indtog rollen som verdens økonomisk og politisk førende land, kunne I kraft af oversøiske besiddelser og omfattende maritime indtægter fra verdenshandelen tillade sig en stor og stigende import til forsyning af landets hastigt voksende bybefolkning. Det engelske landbrug kunne slet ikke føde landets befolkning, og de store indtjeningsmuligheder I industri og handel trak samtidig investeringerne væk fra landbruget. Gennem de næste hundrede år levede det engelske landbrug I skyggen af byerhvervene og sakkede derfor bagud. Det øgede kun behovet for import af fødevarer. Englands økonomiske styrke og efterspørgsel kom derved til at virke som en afgørende drivkraft bag det industrielle gennembrud I det øvrige Vesteuropa, bl.a. Danmark. Som et lille land og uden andre væsentlige råstoffer end landbrugsjorden og den befolkning, som dyrkede den, åbnede den engelske industrialisering et nyt stort marked for fødevarer. 13 Det samme var I mindre udstrækning tilfældet I Tyskland. England var og blev imidlertid motoren bag den ekspansion, der satte ind I Danmark fra o I de næste årtier dominerede korneksporten samhandelen med England. Udenrigshandlen blev fulgt op af en stigende afsætning af landbrugsprodukter til den hastigt voksende danske bybefolkning. Den indenlandske afsætning omfattede korn og I stigende omfang også kød, mælk, smør og kartofler sammen med andre produkter, der blev solgt som fødevarer eller som råvarer til den nye forbrugsvareindustri. Forbrugsvareindustrien krævede maskiner til mekanisering af produktionen. Det dannede grundlag for fremvæksten af en voksende produktionsmiddelindustri. Særlig stor var efterspørgslen efter produktionsmidler til opbygning af industrisamfundets infrastruktur og byer. Som I andre lande blev der via staten anlagt et landsdækkende jernbanenet med tilhørende telegrafnet. Havne og veje blev udbygget, talrige skibe fremstillet osv. I byerne opførtes boliger I tusindvis, som ligeledes måtte forsynes med kloaker og ledninger til vandog gasforsyning. Især København oplevede en gigantisk vækst I anden halvdel af det 19. Århundrede, men snart fulgte nutidens store provinsbyer trop. Landbruget skaffede den nødvendige valutaindtægt til import af industriens råstoffer som jern og kul. Omvendt var den danske industri hovedsagelig orienteret mod hjemmemarkedet, hvor man efterhånden kunne dække næsten alle industrielle behov. Derved opstod det mønster I den danske økonomi og samfundsstruktur, at landbruget var orienteret mod eksport, mens industrien og øvrige byerhverv primært sigtede mod det indenlandske marked. Dette mønster skulle for alvor blive tydelig efter landbrugsomlægningen I slutningen af det 19. Århundrede og komme til at præge det danske samfund gennem hele første halvdel af det 20. Århundrede. Landbrugsomlægningen efter ca var et svar på den internationale krise og strukturudvikling, som satte ind I de sidste årtier af det 19. århundrede. I udenrigshandlen fik danske landmænd det at mærke, da kornpriserne begyndte at dykke I 1870 erne. Nye transportmidler og landbrugsekspansionen I Rusland og Nordamerika resulterede I tilførslen af store mængder billigt korn til det vesteuropæiske marked. Det skulle vise sig, at de lavere priser var kommet for at blive. Da krisen fortsatte ind I 1880 erne begyndte man rundt om I landbruget at tage konsekvensen af den internationale udvikling. En voksende bybefolkning og middelklasse I Vesteuropa levede ikke af brød alene. Man ville også have ordentlige animalske produkter. Landmændene udnyttede nu et halvt århundredes voksende erfaring med selvorganisering af erhvervets økonomiske, politiske, sociale og kulturelle aktiviteter til selv at gennemføre en sådan omlægning. Det blev starten på den kendte andelsorganisering I mejerier, andelsslagterier og korn- og foderstofforretninger. Landbruget lagde produktionen om fra kornavl til husdyrbrug, så afgrøderne I stedet blev anvendt til foder. Denne 13 O. Hyldtoft (1999), Danmarks Økonomiske Historie , s. 27ff.

5 29 29 reorganisering af landbruget og udviklingen af en ny fødevareindustri foregik I århundredets sidste årtier og slog igennem med stor kraft fra århundredskiftet. Landbrugsmekanisering og landbrugsmaskinindustri Trods industrialiseringsprocessen bevarede landbruget både i Vesteuropa og Nordamerika sin karakter af familiebrug. 14 Og der blev specielt i USA mange flere af dem. Det amerikanske befolkningstal rundede i begyndelsen af det 20. århundrede de 100 millioner, og antallet af landbrugsbedrifter nåede op på over 6 millioner. De amerikanske landmænd drev efterhånden 400 mio. ha jord med en gennemsnitsstørrelse på 60 ha. De vesteuropæiske bedrifter var væsentlig mindre og derfor også mere intensivt dyrkede end de amerikanske. Antallet kulminerede et stykke ind i det 20. århundrede. I både Frankrig og Tyskland dyrkede 3 millioner landbrug henholdsvis 20 og 13 mio. ha jord samt et græsareal, der var en halv gang større. Over 3 millioner italienske brug drev samme areal som det tyske. Det mest udviklede land England rådede over 1/2 mio. bedrifter på knap 20 mio. ha, hvoraf meget var græs, mens Holland og Danmark hver talte brug på henholdsvis 2 og 3 mio. ha jord. Det betød, at de engelske bedrifter med gennemsnitlig 35 ha var godt halvt så store som de amerikanske, mens de danske brug gennemsnitligt omfattede 15 ha, de franske og hollandske 10 ha, de tyske 7 ha og de italienske 5 ha. Til sammenligning kan nævnes, at den japanske brugsstørrelse gennemsnitlig var under 1 ha. Gennem en intensiv biologisk indsats øgede det japanske landbrug imidlertid sin produktivitet på linie med Vesteuropa. Samfundslivets industrialisering og markedsorientering øgede landbrugets interesse for at hæve produktiviteten gennem afvanding, mergling, gødskning, forbedret jordbearbejdning, plante- og husdyrmateriale samt bedre redskaber og enkelte maskiner. De første skridt I den retning blev taget under den tidlige industrifase ca Plov og harve var de første landbrugsredskaber, som landmanden tog I anvendelse. Et tredje vigtigt redskab var arbejdsvognen. Tidligere tiders simple trævogne blev I anden halvdel af det 19. Århundrede erstattet af solide firehjulsvogne med metalaksler og jernringe om træhjulene. Aksel og jernring krævede som regel en maskinel fremstilling I støberiet, men vognene blev typisk produceret lokalt af smed og tømrer. Tusindvis af plove, harver og landbrugsvogne blev fremstillet rundt om I de vesteuropæiske landsbyer hos den lokale smed og tømrer med hjælp fra den nærliggende bys støberi. Større landbrug og især godserne havde egen smed og tømrer til at klare arbejdet. Ud over produktionen af redskaberne forestod der løbende et omfattende reparationsarbejde. Trækkraften kom fra hestene, og den øgede produktion og arbejdsindsats I landbruget betød, at hesteholdet overalt steg betydeligt. Fremstilling af hestesko samt sele- og træktøj til samspillet med redskaberne blev andre vigtige opgaver for de lokale håndværkere. På enkelte områder dukkede der større landbrugsmaskiner op, som fra starten oversteg den lokale smeds formåen. Det gjaldt tærskeværker og høstmaskiner. Både slåmaskinen, aflæggeren og dens forbedrede udgave selvbinderen blev opfundet omkring midten af det 19. Århundrede. Men uden for USA skulle der gå et halvt århundrede, før høstmaskinerne fik nogen større udbredelse. Kun tærskeværket oplevede et delvist gennembrud I større vesteuropæiske bedrifter I 1870 erne og 1880 erne. Trækkraften var undertiden dampmaskine, men oftere en hestegang. En del mindre landbrug benyttede sig også af muligheden for at leje sig ind hos storbrugene eller gå sammen om et fællesværk. Kooperativ maskindrift fik således en vis udbredelse i en række vesteuropæiske lande, ikke mindst Frankrig. I USA fremskyndede de større landbrugsarealer og manglen på arbejdskraft derimod landbrugets mekanisering. Især efter 1870 begyndte selvbinder og tærskeværk at vinde frem I amerikansk landbrug, men det store gennembrud kom dog først to årtier senere. 14 H. P. Binswanger (1984), Agricultural Mechanization, s. 5ff.

6 30 30 I Vesteuropa foregik processen langsommere. Landbrugsbedrifterne var små og arbejdskraften rigelig og billig. Selv godserne holdt længe fast på de traditionelle arbejdsformer med manuel høst og tærskning. Vestens landbrug blev som helhed kun I beskedent omfang mekaniseret I perioden Når produktiviteten alligevel steg, skyldtes det ikke så meget en øget mekanisering som en større anvendelse af biologisk viden og rationel drift. Men det var alligevel en start, som begyndte at sætte noget I gang I håndværk og industri. I Vesteuropa førte England an I denne udvikling, men Tyskland, Frankrig, Belgien og Danmark kom også godt med. Fremstilling af landbrugsredskaber- og maskiner var fortsat overvejende et lokalt anliggende, hvor den lokale smed kunne klare opgaven. Men smeden blev I anden halvdel af det 19. århundrede afhængig af den nye og stærkt ekspanderende jern- og maskinindustri, som dannede fundamentet for industrialiseringsprocessen. Især blev jernstøberierne vigtige. Landbrugsredskaberne kom I højere grad til at bestå at støbejern. Smeden kunne bestille støbejernet fra det lokale støberi og selv bearbejde det til f.eks. en le, en skovl eller en harve. Derimod var det straks vanskeligere at fremstille de nye svingplove, som blev almindelige I Vestens landbrug fra midten af det 19. Århundrede. Den rigtige udformning af det nye plovskær var en afgørende forudsætning for at opnå en god vending af jorden. Her måtte støberierne træde til. I mange tilfælde fremstillede og solgte støberierne selv redskaberne, men lige så ofte foregik det gennem den lokale smed. Smedens samarbejde med egnens landmænd sikrede redskabernes tilpasning til de lokale behov. Omfanget af landbrugets anskaffelse og anvendelse af maskiner og redskaber afgjorde mulighederne for at udvikle en selvstændig landbrugsmaskinindustri. Vesteuropas millioner af små familiebrug var det grundlag, hvorpå en spirende landbrugsmaskinindustri måtte arbejde. I det første halve århundrede var mekaniseringen af markarbejdet begrænset, men redskaberne blev bedre og flere. Det dannede grundlag for håndværk og småindustri på lokalt plan. Men ingen steder gav landbruget det nødvendige markedsgrundlag for fremkomsten af en større og specialiseret, national landbrugsmaskinindustri. Det blev først tilfældet herefter. Lidt anderledes forholdt det sig i USA, hvor det gik stærkere med at fremstille bedre og mere anvendelige redskaber til markarbejdet. I Vesteuropa rettede man derfor mere og mere opmærksomheden mod Nordamerika, der skulle blive forbilledet og drivkraften for den europæiske udvikling i det 20. århundrede. USA Lige siden starten omkring midten af det 19. Århundrede var John Deere og McCormick (senere IH) de to førende producenter af landbrugsmaskiner I USA og tillige I Canada (I konkurrence med Massey-Harris), med Case s tærskeværker i kølvandet. 15 John Deere tog teten på plov- og harveområdet, mens McCormick førte an med den nye selvbinder og slåmaskinen. I løbet af anden halvdel af det 19. Århundrede begyndte de to firmaer også at fremstille andre landbrugsmaskiner. Deres kerneområde forblev imidlertid henholdsvis jordbearbejdning og høst/tærskning. Deere og McCormick havde dog langt fra samme dominerende position, som de skulle få efter Ud over det amerikanske kontinent opstod således hundredvis af specialiserede redskabsfirmaer, der fik en større eller mindre bid af det voksende landbrugsmarked. John Deere ekspanderede betydeligt I de første årtier frem til begyndelsen af 1870 erne, hvor de mange nybyggere skulle forsynes med plove. Deeres stålplov, hvortil jorden ikke klæbede, var et vigtigt redskab til opdyrkningen af Præriens tunge jorder. Men også andre lærte kunsten at fremstille gode plove, f.eks. firmaet Oliver. Tusindvis af plove og harver 15 W. G. Broehl, Jr. (1984), John Deere s Company, s. 31ff.

7 31 31 strømmede fra Deeres voksende produktionsanlæg i Moline I Illinois til det meste af USA. Via et antal distributionscentre blev maskinerne afsat til talrige selvstændige maskinhandlere landet over. Som den øvrige nye maskinindustri, der voksede frem, overtog Deere selv grossistfunktionen og tillod aldrig, at der opstod noget mellemled mellem firmaet og detailhandlerne. Det forblev et generelt træk ved den amerikanske industrialisering. Deeres omsætning kulminerede I begyndelsen af 1870 erne med o. 1 million $, og stagnerede på dette niveau de næste to årtier. Plovene var hovedproduktet, og I takt med den stigende afsætning af plove steg også salget af harver og kultivatorer. Krise og stagnation fik fra slutningen af 1870 erne Deere til ligeledes at kaste sig over et voksende marked for såmaskiner og fra 1880 erne for arbejdsvogne og selskabsvogne. Derimod holdt Deere sig I denne periode fra det andet store redskabsmarked, nemlig høstmaskiner og tærskeværker. Her dominerede McCormick, hvis maskiner vandt frem fra 1870 erne. Omvendt gik McCormick heller ikke ind på Deeres hovedområder. Alle disse redskaber var trukket af heste, der nu I millioner bredte sig på gårdene som trækkraft og til transport. Indtil 1880 erne var den amerikanske landbrugsmaskinindustri domineret af flere hundrede små firmaer, der fremstillede redskaber til dyrkning af jorden og en del også høstmaskiner og tærskeværker. I løbet af 1880 erne og 1890 erne foregik der en betydelig og relativ hurtig konsolidering. Nogle få firmaer blev dominerende inden for forskellige dele af branchen. John Deere blev det førende specialfirma for plove og harver og nu også såmaskiner, ligesom McCormick gjorde det for høstmaskiner. Samtidig etablerede Case sig som en storproducent af tærskeværker. Denne første konsolidering af den amerikanske landbrugsmaskinindustri var således horisontal og ikke vertikal, da selskaberne stadigvæk kun specialiserede sig inden for bestemte områder. Til gengæld var det globalt set den første koncentration af sin art inden for denne industrigren. Danmark Landbrugets mekanisering Landbrugets omstilling til vareøkonomi I anden halvdel af det 19. Århundrede var præget af en gradvis ekspansion frem til reorganiseringen I århundredets slutning. 16 Den øgede efterspørgsel efter korn og husdyrprodukter gav ikke blot godsejeren og gårdejeren større indtægter. Det animerede også til at øge indsatsen for at forbedre udbyttet. Et større udbytte gav ligeledes mulighed for at investere I nye bygninger og bedre redskaber. Jordforbedringsarbejder som afvanding, dræning og mergling blev mere omfattende, og en voksende husdyrbestand bidrog til at øge jordens gødskning. Produktiviteten steg, men endnu kun I et moderat tempo. Først med omlægningen til animalsk produktion og omfattende brug af kunstgødning fra århundredskiftet tog produktiviteten et afgørende spring fremad. Godsejerne førte an I denne udvikling, men efterhånden kom den gårdejerklasse også godt med, som sad på 3/4 af det samlede landbrugsareal. Gårdejernes selvbevidsthed blev ikke mindre af datidens liberale strømninger, som omkring midten af det 19. århundrede førte til enevældens afskaffelse og fjernelsen af de sidste feudale rester. Samtidig indledte gårdejerne den selvorganisering, som efterhånden skulle gøre dem uafhængige af de øvrige samfundsklasser. Demokrati og markedsøkonomi blev omdrejningspunktet for de nye tider, der slap kræfterne løs I by og på land. Fremgangen smittede af på byerne, der voksede hurtigt. Først og fremmest København, men snart også de fleste købstæder der I løbet af få årtier forvandledes til betydelige befolkningscentre. Det skabte et stigende hjemmemarked for fødevarer. 16 S. P. Jensen (1988), Landbruget produktion og teknologi, C. Bjørn (red.), Det danske landbrugs historie III, s. 243ff.

8 32 32 På landet udviklede gårdejerne sig gradvist til de nye herrer. Murstensbyggede stuehuse dukkede op og erstattede I mange tilfælde bindingsværk. Stalden gjorde man endnu ikke meget ud af, fordi husdyrholdet fortsat var beskedent om end stigende. Som helhed var landbrugsbyggeriet begrænset, og det gamle bindingsværk dominerede fortsat på gårdene. I marken tog man fat på at mergle og dræne, så udbyttet blev større, hjulpet af teglværkernes nye drænrør. Det gik langsomt, men umærkeligt fremad med produktiviteten. Heller ikke godsejerne forhastede sig, selv om de førte an I både markarbejdet og tillige I den mejeridrift, som nu blev en anden god indtægtskilde. En hastigt stigende landarbejder- og småhusmandsklasse sikrede en rigelig og billig arbejdskraft til alle. Tilskyndelsen til at investere I redskaber og ny teknik var derfor ikke stor, om end den fandtes. Det gjaldt især to områder, nemlig dels pløjning og harvning, dels det tunge arbejde med at tærske det høstede korn. Også landbrugets anskaffelse af nye vogne blev et vækstområde. Vi ved ikke noget præcist om det danske landbrugs brug af redskaber og maskiner gennem anden halvdel af det 19. Århundrede. 17 Det skyldes ikke blot, at ingen har udforsket emnet og foretaget grundlæggende undersøgelser. Først og fremmest mangler der et statistisk materiale samt materiale for industri, håndværk og landbrugsbedrifter til at kaste det nødvendige lys over udviklingen. Umiddelbart fristes man til at slutte fra manglen på materiale til fraværet af mekanisering I perioden. Det har nok også noget på sig. Udenlandske studier af udviklingen I det øvrige Vesteuropa samt I USA synes delvis at bekræfte en sådan opfattelse. Dvs. mekaniseringen af det vesteuropæiske og nordamerikanske landbrug satte først for alvor ind fra slutningen af det 19. Århundrede. Men noget var der på vej inden da, og man må også se tiltagene på baggrund af den foregående periode, hvor der stort set intet nyt skete. På mange områder startede brugen af redskaber og maskiner fra bunden af o I 1840 erne og 1850 erne måtte den århundredgamle hjulplov lade livet til fordel for den lettere vendeplov. 18 Vendeploven var kommet til Danmark fra England og erstattedes siden hen af en mere handy udgave fra USA. Plovskær og muldfjæl var af jern, mens resten bestod af træ. Samtidig slog også den såkaldte svenskharve igennem. I modsætning til bondens ældgamle træharve var svenskharvens tænder af jern og kunne derfor bedre smuldre den pløjede jord. Fremstillingen af plove og dernæst harver skulle blive udgangspunkt for væksten I byernes nye jernstøberier og maskinfabrikker og smedene på landet. Smeden blev en central figur I udbredelsen af nye landbrugsredskaber. Han levede tæt på landmanden og kunne delvist udveksle redskaber med landbrugsprodukter. Det var endnu nødvendigt, da landmanden fortsat ikke havde de store salgsindtægter. Større støbegods fik smeden dog gerne fra det nærmeste støberi. Gårdejerens og godsejerens bestand af maskiner og redskaber var begrænset gennem anden halvdel af det 19. Århundrede. 19 Plove og harver havde alle. Den ældgamle trætromle blev fortsat benyttet og kun I mindre udstrækning afløst af ringtromlen af jern. Sædemanden var fortsat langt mere almindelig end den bredsåmaskine, som begyndte at dukke op. Kornhøsten foregik overalt med le og en større eller mindre hær af kvinder og børn, der bandt negene og stillede dem I hobe. Mejemaskinen og selvbinderen var kendt I anden halvdel af det 19. Århundrede. Før 1890 forekom selvbinderen imidlertid ikke I nogen stabil udgave og blev stort set ikke anvendt I Danmark. Mejemaskinen med eller uden aflægger fik en vis udbredelse på de større gårde mod periodens slutning. De mejemaskiner, som allerede I 1870 erne blev testet ved Landhusholdningsselskabets arbejdsprøver, var næsten I alle 17 H. J. W. Jensen (1998), Diffusion af ny teknologi på bondebrug i Danmark , s. 240ff. S. P. Jensen, Landbruget produktion og teknologi, op.cit., s. 271ff. 18 C. Bjørn (1988), Dansk landbrug , Det danske landbrugs historie III, s. 159ff. S. P. Jensen, op.cit., s. 266ff. O. Hyldtoft, Danmarks økonomiske historie , s. 47ff. 19 S. P. Jensen, op.cit., s. 271ff. A. Christensen ( ), Landbrugets redskaber og maskiner, K. Hansen, K. (red.), Det danske Landbrugs Historie IV, s. 425ff.

9 33 33 tilfælde af amerikansk oprindelse. Som helhed synes der imidlertid ikke at være nogen videre grobund I det danske landbrug for en mekanisering af kornhøsten. Arbejdskraften var rigelig og billig, og selv på godserne blev leen kun sjældent erstattet af mejemaskinen. Landbrugets industrialisering var fortsat på så tidligt et stadium, at der hverken var behov, penge eller en tilstrækkelig ny mentalitet til at drive mekaniseringen igennem. De mange landarbejdere, som fik deres udkomme på gårdene, udgjorde I sig selv en social barriere mod en mekanisering af høstarbejdet. Høhøsten omfattede et langt mindre areal end kornet, men slåning af græs med le var også et tungt arbejde. Ligesom kornet blev også græsset fortsat slået med le og derpå sat I stakke til tørring til hø. Mejemaskinens skæreapparat kunne ikke uden videre bruges til det tætte græs, men man fik efterhånden udviklet særlige slåmaskiner med kortere skærebredde og især meget højere knivhastighed. Slåmaskinen var mindre kompliceret, da der ikke var behov for et aflæggerapparat. Mod periodens slutning var slåmaskinen udviklet I en driftsikker form, som ikke ændrede sig meget de nærmest følgende årtier. Maskiner til både at meje korn og græs kom også frem, men slog først igennem efter århundredskiftet I form af slåmaskiner, som kunne påsættes et bord til aflægning af korn. Mekanisk høst af høet var ligesom for kornet mere undtagelsen end reglen før Man skal også være opmærksom på, at for at få det fulde udbytte af en mejemaskine må jorden være drænet. Brakgrøfter, vandfurer og blød jord var nærmest umulige at forcere for en maskine, og datidens maskiner var endda meget tunge. En anden barriere for mejemaskinens udbredelse var den udbredte lejesæd I kornet. Endvidere havde man det store problem med mejemaskinerne, at de var importeret og derfor også krævede importerede reservedele. Det synes hurtigt at blive et så stort problem, at man efter den første begejstring så en direkte nedgang I anvendelsen af mejemaskiner I 1880 erne. Smedejern havde heller ikke samme holdbarhed som stål, der først vandt frem efter Mejemaskinen var således I hovedsagen udviklet o. 1860, men først et par årtier senere var maskinen tilstrækkelig funktionsduelig, de nødvendige reservedele til stede, og landbruget klar til at anvende den nye teknik. Både tærskeværk og mejemaskine udvikledes primært til det større og markedsorienterede brug. Først efter 1890 fik man en maskine, der egnede sig til bondebrugene. Gårdmændene havde nu også fået den tilstrækkelige intensitet og markedsorientering I driften til at opnå fordelene ved at investere I en høstmaskine. Efter en meget lang introduktionsfase , fulgte der herefter en kort take-off fase. Den voksende kartoffelavl klarede man ved plovens hjælp og de mange arbejdshænder, som overalt var til stede. Med ploven skar man en fure til at lægge kartoflerne og frilagde dem siden hen til opsamling. Roedyrkningen begyndte først at spille nogen videre rolle fra periodens slutning. Blev roetoppen afhugget, skete det med kniv, mens roeoptagningen foregik manuelt eller med plov. Ploven var således I mange marksammenhænge et nyttigt redskab. Det gjaldt også rendegravning til afvanding og dræning. Ukrudt I kornmarken var der ikke meget at gøre ved, før herbicidernes fremkomst. En interessant udvikling foregik inden for transport og trækkraft. Ligesom alle gårde og godser var forsynet med svingplove og svenskharver fra midten af det 19. Århundrede, således blev den stive firehjulsvogn et almindeligt transportmiddel I landbruget. Vognene, der overvejende var af træ, blev fremstillet lokalt hos landhåndværkerne. De jernaksler og jernringe til hjulene, som gav vognene den nødvendige stabilitet og holdbarhed, fremstillede jernstøberierne. Formentlig fandtes der allerede I 1870 erne hen ved 1/4 million landbrugsvogne. 20 Vognen synes I hovedsagen at have fået den form, som var almindelig, indtil gummivognene tog over efter anden verdenskrig. Kun de større gårde havde råd til også at anskaffe sig en stadsvogn. 20 V. Falbe-Hansen og W. Scharling (1887), Danmarks Statistik, vol. 5, s. 587.

10 34 34 I det gamle landbrugssamfund benyttede bonden ofte okser som trækkraft. Landbrugsekspansionen I anden halvdel af det 19. Århundrede gjorde det imidlertid muligt I stor udstrækning af udskifte okserne med heste og I det hel taget øge trækkraften. Hestene trak hurtigere og mere fleksibelt end de dorske okser og var således en væsentlig forudsætning for det forbedrede markarbejde. Hestebestanden ekspanderede endnu stærkere efter Gennem århundreder blev det høstede korn anbragt I laden for I vinterens løb at blive tærsket med plejl. Halmen blev fjernet og korn renset ved kastning og sining. Denne metode var fortsat udbredt I anden halvdel af det 19. Århundrede. Tærskning med plejl på gårdene var for mange jordløse husmænd og daglejere eneste mulighed for en indtægt om vinteren. Ligesom I høstarbejdet lå der således også omkring tærskningen et socialt pres og en kraftig modstand fra landarbejderklassen mod mekanisering af det arbejde, som gav mange en nødvendig indkomst. Alligevel synes tærskearbejdet at være et af de få landbrugsområder, som I løbet af anden halvdel af det 19. Århundrede blev delvist mekaniseret. Hestegange blev almindelige på de større gårde til at trække de nye tærskeværker. Også en del større bondegårde anskaffede sig hestegang og tærskeværk. Andre lejede sig ind hos godsejerens værk. Nogle steder fik man ligeledes rensemaskiner til at sørge for det møjsommelig arbejde med at rense kornet. Enkelte godser importerede damptærskeværker fra England. Hurtig tærskning spillede en rolle på de større gårde, der ville have kornet solgt allerede om efteråret, især sjællandske godser med nær tilknytning til markedet. Damptærskeværkerne blev også I flere tilfælde udlejet til egnens landmænd. Senere begyndte landmændene lokalt selv at danne tærskeselskaber med værk og lokomobil (en dampkedel og dampmaskine på fire hjul), der kørte rundt fra gård til gård. Der fandtes også selvtransporterende lokomobiler, men de var dobbelt så dyre. Damptærskeværkerne kunne til forskel fra de hestetrukne værker rense kornet mere effektivt. Men damptærskning I større stil gjorde sig først gældende hen imod Ud over tærskeværker og rensemaskiner og de tilhørende hestegange anvendte man stort set ikke maskiner I stalden. Simple hakkelsesknive var almindelige og blev undertiden også trukket af en hestegang. Kværne var derimod sjældne. Formalingen af korn til foder eller bagemel foregik på datidens mange møller og spillede I øvrigt ikke nær samme rolle som senere, da det moderne svinebrug for alvor slog igennem. Det samme var tilfældet I malkeog mejeriarbejdet, der på alle områder foregik manuelt. Ved siden af de nævnte hjælpemidler anvendte man I landbruget en række håndredskaber som spader, skovle, hakker, forke, grebe, leer og river. De bestod hovedsagelig af træ og var fremstillet lokalt af håndværkerne eller af bønderne selv. Håndredskaberne var yderst enkle og grove. Senere begyndte man at efterligne de langt bedre amerikanske håndredskaber. Det forudsatte imidlertid en industriel udvikling og en tilstrækkelig købekraft hos landmændene, som først var til stede fra århundredskiftet. I det halve århundrede foregik der således ingen markant mekanisering af landbruget. Udviklingen var her som på andre områder gradvis. Den værdi, som gårdene bandt I maskiner og redskaber, var dog stigende. Plove, harver og vogne fandt man I 1890 på alle gårde, og en del større gårde havde også bredsåmaskine og mejemaskine og især tærskeværk. Den systematiske mekanisering af landbruget begyndte imidlertid først ved indgangen til det 20. Århundrede. Landbrugsmaskinindustrien Landbrugsekspansionen fra o var som helhed gradvis og I langt højere grad præget af menneskelig arbejdskraft og viden end af nye bygninger og tekniske hjælpemidler. En sådan udvikling satte først ind fra slutningen af det 19. århundrede. På denne baggrund er det også forståeligt, at der kun I beskedent omfang opstod en selvstændig industri for

11 35 35 landbrugsmaskiner. Man kan imidlertid ikke deraf slutte, at landbruget ikke anskaffede sig nye redskaber og maskiner. Billedet sløres af, at hovedparten af sådanne hjælpemidler blev fremstillet af dels en alsidig jern- og metalindustri, som voksede frem i alle landets byer, og dels en talrig skare af landsbysmede. Begge grupper ekspanderede gennem anden halvdel af det 19. Århundrede, men nogen udpræget industriel specialisering foregik der ikke. Industrialiseringsprocessen forstærkedes gennem jernstøberiernes og maskinfabrikkernes indsats. 21 De slog igennem I de første årtier efter 1840, hvor de begyndte at fremstille støbegods og redskaber til datidens største kundegruppe, landbruget. Allerede fra 1850 erne dukkede et nyt og voksende marked op for jernindustrien I takt med urbaniseringen og den fortsatte industrialisering. Jernstøberierne og maskinfabrikkerne begyndte herefter I stigende omfang at orientere sig mod de ekspanderende markeder I byerne, hvor man efterspurgte maskiner, kakkelovne, husgeråd, rør m.v. Nogle jernstøberier og maskinfabrikker fastholdt imidlertid forbindelsen til landbruget og skulle siden hen udvikle sig til specialfabrikker for landbrugsmaskiner. Jernstøberierne, som havde deres storhedstid I anden halvdel af det 19. århundrede, fik også betydning som leverandører af støbegods til smedene. Det satte driftige smede I stand til at udvikle og fremstille nye landbrugsredskaber, som I flere tilfælde førte til opbygningen af en egentlig industriproduktion. En sådan udvikling slog dog først igennem efter Indtil da virkede et par tusinde landsbysmede rundt om I landet som de lokale landmænds forlængede arm til fremstilling og reparation af dagligdagens redskaber. I nogle tilfælde vandt smedeprodukterne så godt et ry, at de kunne overskride sognegrænsen, men det var endnu sjældent. Også fabrikkerne afsatte typisk deres produkter I byernes nærmeste opland. Der var I alle tilfælde tale om enkle og mindre redskaber. Et hovedprodukt var svingplovene, som alle landmænd skulle have. Mens de første svingplove var importeret fra England, varede det ikke længe inden en række danske jernstøberier og især smede tog produktionen af plove op. 22 Ved landboforeningernes første plovprøve I 1872 deltog der ikke mindre end 42 plove, der så godt som alle var af dansk fabrikat. Plovene blev fremstillet I mange lokale udgaver og ligeledes til forskellige formål. I slutningen af 1870 erne dukkede de amerikanske plove op I Danmark. De viste sig at være de danske overlegne. John Deeres plove havde haft succes I opdyrkning af den tunge præriejord og dannede sidenhen forbillede for plovudviklingen, således også for Fraugdesmeden A. Jakobsen i Det fik imidlertid først betydning en snes år senere. Såmaskiner havde været kendt længe, og de større gårde begyndte da også I anden halvdel af århundredet I nogle tilfælde at anskaffe sig de såkaldte bredsåmaskiner, der spredte sæden mere systematisk og hurtigere en sædemanden, men de blev tilsyneladende primært anvendt til såning af roefrø og kunstgødning. De tidligste såmaskiner var importeret fra England, men efterhånden dannede tyske såmaskiner forbillede for danskproducerede maskiner. Radsåmaskinen blev derimod først introduceret I Danmark I 1890 erne af førende tyske såmaskinefirmaer som Rud. Sacks og Saxonia, hvorefter der hurtigt kom danske efterligninger. Bredsåmaskinen blev fremstillet I forskellige udgaver og størrelser til henholdsvis godser og gårde. Det gjaldt f.eks. A.C. Rasmussen I Stubbekøbing, Wistoft I Vibæk ved Viborg og H. Christoffersen I Holeby på Lolland-Falster. P. Nordsten I Hillerød tog I 1882 patent på sin bredsåmaskine, som siden hen I form af radsåmaskinen skulle blive et masseprodukt. Både som spreder af korn og kunstgødning fik såmaskinerne først deres gennembrud hen imod slutningen af det 19. Århundrede. Det gjaldt også de talrige lokalt producerede små roefrøsåmaskiner, som aktualiseredes af den stigende roedyrkning fra slutningen af det 19. Århundrede. Arbejdet med spredning af natur- og kunstgødning gav endnu ikke grundlag for at udvikle nogen industriel produktion. Redskaber til lugning 21 R. Willerslev (1952), Studier i dansk industrihistorie , s. 166ff. O. Hyldtoft, Danmarks økonomiske historie , s. 30ff. 22 A. Christensen, Landbrugets redskaber og maskiner, op.cit., s. 561ff. Hyldtoft, op.cit., s. 50f.

12 36 36 mellem planterne blev først for alvor udbredt efter sukkerroernes gennembrud fra 1870 erne. På sukkerroernes kerneområde på Lolland-Falster fremstillede Hans Christoffersen en torækket radrenser, der fik en del udbredelse på de større gårde. Han fik flere efterlignere landet over I takt med foderroernes udbredelse. Det store gennembrud kom dog også her først efter Endnu I 1890 var le og rive de almindelige redskaber for det tunge manuelle høstarbejde. Nogen industri for høstmaskiner kunne der således ikke blive tale om. Det gjaldt både korn, græs, roer og kartofler. Tærskearbejdet foregik som nævnt længe manuelt. Da en del større gårde anskaffede sig tærskeværker I anden halvdel af det 19. Århundrede, opstod der også her et vist grundlag for en dansk industri. 23 Nogle danske jernstøberier og maskinfabrikker som Phønix, M. P. Allerup og H. P. Rasmussen & Co. I Odense samt Frichs I Århus fremstillede endog dampdrevne tærskeværker I 1860 erne og 1870 erne. Men denne produktion ophørte, fordi langt mere givtige markeder end landbruget dukkede op. Allerup m.fl. fabrikker opgav herefter landbruget som marked. Enkelte som P. Nordsten I Hillerød Jernstøberi og Maskinfabrik holdt imidlertid fast ved landbruget og udviklede sig til en af de første specialiserede landbrugsmaskinfabrikanter. Fra starten I 1870 erne udgjorde tæskeværker et af hovedprodukterne. Med sin beliggenhed I Nordsjælland havde Nordsten direkte adgang til sine kunder blandt de sjællandske kornlandbrug. Hestegange var det andet hovedprodukt I perioden. De blev anvendt til at trække tærskeværkerne. Nordsten fremstillede således ikke dampdrevne værker. Hakkelsesmaskinen var ligeledes en væsentlig artikel I den tidlige fase. Først efter 1890 fik fabrikken sit store gennembrud med masseproduktion af tærskeværker og det nye store produkt radsåmaskinen. Andre optog også produktionen af tærskeværker og tillige specielle kaste- eller rensemaskiner. Det gjaldt således Blom I Skanderborg, Jens Nielsen I Vester Åby på Fyn, forløberen for Holbæk Maskinfabrik, Brødr. Madsen I Asnæs og H. C. Lunge & Søn I Sorø. I modsætning til markredskaber som plove og harver bestod tærskeværker hovedsageligt af træ. Før 1890 opnåede ingen landbrugsmaskinfabrik nogen betydelig størrelse. Nordsten var formentlig størst med ansatte I Det øvrige staldarbejde foregik som nævnt manuelt og gav ikke I perioden anledning til nogen industriel produktion. Værktøj og håndredskaber som le, spade, høtyv, økse m.v. blev fremstillet lokalt eller på større hammerværker som Frederiksværk, Rådvaddam og Grejsdal. 23 A. Christensen, Landbrugets redskaber og maskiner, op.cit., s. 561ff.

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Orientering fra DM-Markedsnyt

Orientering fra DM-Markedsnyt Nyhedsbrev nr. 9 September 2015 Orientering fra DM-Markedsnyt Emner: Salg og registrering af traktorer i Norge og Sverige Ni millioner Deutz motorer Pöttinger melder om omsætningsrekord for femte gang

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Fakta ark om udgivelsen Gods på vej

Fakta ark om udgivelsen Gods på vej Fakta ark om udgivelsen Gods på vej Vognmandsfaget har en lang historie. Igennem de første to tusinde år skete der ikke store forandringer. En eller to heste foran en stiv arbejdsvogn klarede størstedelen

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Indhold. Indledning... 18 1840-1945... 24 1945-1980... 70

Indhold. Indledning... 18 1840-1945... 24 1945-1980... 70 Indhold 5 5 Indledning... 18 1840-1945... 24 1840-1890... 26 Verdensøkonomien... 26 Fra husholdnings- til markedsøkonomi... 26 Det industrielle gennembrud... 27 Landbrugsmekanisering og landbrugsmaskinindustri...

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Vi ser stadig fremad og er i en god udvikling Læs mere på side 2. Mød os på Agromek Læs mere på side 2. Se vores gode vintereftersynstilbud

Vi ser stadig fremad og er i en god udvikling Læs mere på side 2. Mød os på Agromek Læs mere på side 2. Se vores gode vintereftersynstilbud Vi ser stadig fremad og er i en god udvikling Læs mere på side 2 Gode tilbud fra salgsafdelingen Find dem i Magasinet Mød os på Agromek Læs mere på side 2 Se vores gode vintereftersynstilbud Vend Magasinet

Læs mere

Temadag Vækst i Fødevaresektoren

Temadag Vækst i Fødevaresektoren 215 Temadag Vækst i Fødevaresektoren CHRJE Bornholms Regionskommune 4-5-215 Bornholm et fødevaredemografisk overblik Fødevarer og Bornholm er nærmest to uadskillelige ord. Som alle andre samfund før industrialiseringen

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Dampens kraft Kraften i hjertets muskler driver blodstrømmen, men dampstrømmens kraft driver stemplet i cylinderen Sådan beskriver forfatteren Johannes

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Din foretrukne samarbejdspartner til foder - og græsudstyr

Din foretrukne samarbejdspartner til foder - og græsudstyr Din foretrukne samarbejdspartner til foder - og græsudstyr Siloking Kverneland DUO sætter nye stand Mindre slitage - SILONOX monteret på de mest udsatte steder, giver ekstrem lang levetid Mere komfort

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Et historisk oplevelsescenter der dækker perioden 1870-1950

Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Et historisk oplevelsescenter der dækker perioden 1870-1950 Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk Et historisk oplevelsescenter der dækker perioden 1870-1950 1 Om Andelslandsbyen Nyvang ANDELSLANDSBYEN NYVANG er ikke et museum, men et historisk oplevelsescenter.

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 29. august 2011 Uge 35 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere