Hold fast og skab plads. samarbejde mellem kommunerne og de faglige organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hold fast og skab plads. samarbejde mellem kommunerne og de faglige organisationer"

Transkript

1 Hold fast og skab plads samarbejde mellem kommunerne og de faglige organisationer

2 Indhold 2 Forord 4 Hvorfor denne pjece? 6 Det rummelige arbejdsmarked 8 Arbejdsevnemetode 11 Beskæftigelsesindsatslov 14 Lov om dagpenge ved sygdom og barsel 18 Retssikkerhedslov 19 Revalidering 22 Fleksjob 26 Løntilskud til førtidspensionister 27 Integration af udlændinge 28 Koordinationsudvalg 31 Aftale om samarbejde med kommunerne 35 HK s anbefalinger

3 Forord Fra Socialpolitik til Beskæftigelsespolitik Ledig eller social klient? Det har aldrig været nemt for HK-medlemmerne, når de blev ledige. Især ikke hvis de af den ene eller anden grund groede fast og blev til klienter i det sociale system. Der er mange regler, love og forordninger som kan være svære at overskue. Det er heller ikke blevet lettere af, at vi i disse år oplever et markant skifte i Danmark, hvor socialpolitik erstattes af beskæftigelsespolitik. Et skifte, der ikke længere er så klart fokus på ønsket og viljen til at hjælpe det enkelte medlem og sikre familierne. I dag er det samfundets behov eller rettere arbejdsmarkedets behov som er på dagsordenen. Ingen nye initiativer uden et klart beskæftigelsessigte. I år har vi så stiftet bekendtskab med arbejdsevnemetoden, der skal sikre, at ingen borger kan få tildelt revalidering, fleksjob eller førtidspension før enhver arbejdsevne er afprøvet. I sommers trådte regeringens beskæftigelsesreform Flere i arbejde så i kraft. En reform, der rummer både muligheder og fælder. En ting står imidlertid lysende klart: Skal HK-medlemmer, der måtte ende i gråzonen mellem det sociale system og de beskæftigelsesfremmende foranstaltninger hjælpes effektivt og med respekt, kræver det, at kommunerne spiller aktivt sammen med de faglige organisationer for at finde løsninger. 2 hold fast og skab plads

4 Kommunerne har en pligt til at inddrage arbejdsmarkedets parter hvilket er ganske naturligt. Det er trods alt parterne på arbejdsmarkedet, der sammen skaber de overenskomster, der styrer løn- og arbejdsvilkår. Og det er de faglige organisationer, der om nogen er omdrejningspunktet, når det handler om at fastholde medlemmerne i beskæftigelse og forhindre udstødelse. Et godt samarbejde med kommunerne betyder, at vi kan hindre, at vores medlemmer falder ned mellem to stole og bliver kastebolde mellem eksempelvis a-kassen og sygedagpengesystemet. Samarbejdet er nødvendigt, hvis vi vil sikre vores medlemmer, når arbejdslivet går dem imod. Og vi kan som en toptunet professionel organisation være med til at sikre, at de offentlige forvaltninger hele tiden vælger de bedste løsninger for vores medlemmer. Det forventer vores medlemmer af os. Med rette. John Dahl Forbundsformand hold fast og skab plads 3

5 Hvorfor denne pjece? Det er altid vigtigt at kunne svare på spørgsmålet Hvorfor skrive denne pjece? Det korte svar er: Fordi vore medlemmers vilkår bliver forbedret! Det næste spørgsmål kan så være: Ja, men kan kommunerne ikke bare selv klare de kommunale opgaver så kan fagforeningen få mere tid til andre opgaver? Svaret er her: Kommunerne skal fortsat udføre deres opgaver i fuldt omfang men resultatet af den kommunale indsats bliver både bedre og billigere, når der er flere om at give ideer og til at sikre medlemmet den rette hjælp i rette tid. Den lovgivning som styrer social- og beskæftigelsespolitikken indeholder en lang række beskrivelser af grænsefladerne mellem kommunernes og de faglige organisationers områder. Lovgivningen stiller nye krav til samarbejdet. Krav som betyder, at både de faglige organisationer og kommunerne må sætte sig sammen og vurdere om de reelt får nok ud af de muligheder et fornuftigt samarbejde kan give? Pjecen rummer uddrag af lovgivningen. Fokus er primært samarbejdsfelterne. Hvor kan og skal der samarbejdes? Hvordan skal samarbejdet finde sted? Pjecens formål er ikke, at give kendskab til de enkelte ordningers samlede indhold. Her kan man rekvirere andre HK pjecer eller materialer fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og de enkelte kommuner. Pjecen er tænkt som et redskab der kan kridte banen af. Den skal ses som en beskrivelse af minimumsreglerne for et godt samarbejde. Der er fortsat god plads til initiativer, som ligger ud over pjecens indhold. 4 hold fast og skab plads

6 HK`s kerneydelser Pjecen skal desuden ses som et bidrag til at understøtte to af HK`s kerneydelser. Den ene handler om Rundbordssamtaler. HK s medlemmer tilbydes støtte fra den lokale afdeling ved Rundbordssamtaler i forbindelse med drøftelse af fastholdelse på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være efter en ulykke eller i forbindelse med et længerevarende sygdomsforløb. Den anden er Vejledningstiltag for ledige, som er ved at miste dagpengeretten. Ledige medlemmer tilbydes en personlig samtale 9-12 måneder før de mister dagpengeretten. Såfremt det viser sig, at der er andre problemer end ledighed eller, at der er behov for støtte ud over, hvad a-kasse og AF kan tilbyde, kan det i nogle situationer være hensigtsmæssigt at samarbejde med kommunen. hold fast og skab plads 5

7 Det rummelige arbejdsmarked Nye veje i det faglige arbejde Det rummelige arbejdsmarked er et arbejdsmarked, hvor det sociale ansvar bliver taget alvorligt. Et rummeligt arbejdsmarked modvirker udstødning, og strategien bygger på forebyggelse, fastholdelse og integration. Midlerne er bl.a. de sociale kapitler i overenskomsterne, en tidlig kommunal indsats med aktiv medvirken fra de faglige organisationer, en aktiv personalepolitik og nye samarbejdsformer. Formen for det konkrete samarbejde mellem de faglige organisationer og kommunerne er ikke styret af centralt fastlagte samarbejdsmodeller. Loven giver kun rammerne, hvor parterne lokalt selv skal definere indholdet af det løbende samarbejde. På trods af oplagte fordele ved et tæt samarbejde ser vi desværre, at samarbejdet ikke udvikles særligt hurtigt. Det kan bl.a. ses i kommunernes indsats ved opfølgning i sygedagpengesager, hvor man kun har kontakt til fagforening eller a-kasse i 8 procent af sagerne og til arbejdsformidlingen i 1 procent af sagerne. Der har desuden været lagt megen vægt på at involvere virksomhederne, men alligevel har kommunerne kun møde med de sygemeldte lønmodtageres arbejdsgivere i 5 procent af sagerne. Kommunerne har yderligere haft kontakt med arbejdsgiverne i 9 procent af sagerne på anden måde. Udviklingen af et mere rummeligt arbejdsmarked har endvidere vanskelige vilkår på virksomhederne. I 1998 havde 21 procent af alle virksomheder ansat medarbejdere med løntilskud. I 2002 var andelen kun steget til 25 procent. Tendensen er, at virksomheder som i forvejen udviser et socialt engagement øger denne indsats, medens den sidste store gruppe, af især private virksomheder, er vanskelig at få med. 6 hold fast og skab plads

8 For at få igangsat et bedre samarbejde anbefaler HK/Danmark at der sker en videreudvikling af eksisterende aftaler og at alle parter fortsat drøfter og evaluerer den hidtidige indsats. Parterne har en fælles interesse i at løse en opgave eksempelvis nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af medarbejdere eller oprettelse af fleksjob på en virksomhed, og parterne bidrager på hver sin måde til at løse problemet. Samarbejdet kan kun blive en succes, når det bygger på medvirken fra alle aktører den faglige organisation, kommunen, eventuelle tillids- eller sikkerhedsrepræsentanter og andre relevante parter. Samarbejdet skal bygge på et fælles grundlag Anerkendelse af nødvendigheden af at samarbejde Anerkendelse af, at man har en rolle omkring løsning af de konkrete problemer Vilje til at løse problemerne i fællesskab at forene kræfterne Frivillig deltagelse Viljen til samarbejde kan man ikke lovgive sig ud af. Loven kan understøtte nye samarbejdsformer i stedet for at lægge hindringer i vejen, men initiativet er i stort omfang lagt over på de lokale aktører. Der er tale om en udfordring, hvor de faglige organisationer spiller en væsentlig rolle. hold fast og skab plads 7

9 Arbejdsevnemetoden Dialog og samarbejde Arbejdsevnemetoden er et begreb i den sociale arbejdsmarkedsindsats. Arbejdsevnen skal beskrives og vurderes ved spørgsmål om revalidering, fleksjob eller førtidspension. Arbejdsevnemetoden kan dog også med fordel anvendes i sager om starthjælp, aktivering og sygedagpenge, hvor medlemmets arbejdsevne vurderes at være truet. Arbejdsevnemetoden er blevet lovpligtig fra 1. januar 2003, og kommunerne skal herefter sikre at alle sagsbehandlere har et indgående kendskab til det lokale/regionale arbejdsmarked. Beskæftigelsesministeriet anbefaler derfor, at der etableres faste procedurer for samarbejdet med bl.a. de faglige organisationer. Det overordnede mål er at sikre, at medlemmer der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at udfolde denne arbejdsevne gennem et arbejde. At vurdere medlemmets arbejdsevne består i at sammenholde medlemmets ressourcer med arbejdsmarkedets krav. De faglige organisationer har en rolle i beskrivelse og afklaring af et medlems arbejdsevne i sager om f.eks. sygedagpengeopfølgning, revalidering og fleksjob. De faglige organisationer kan bidrage til at beskrive og afklare arbejdsevnen gennem viden om det enkelte medlems faglige kompetancer. De faglige organisationer kan bidrage med viden om arbejdsmarkedsforhold herunder: Overenskomster og aftaler de sociale kapitler Arbejdsmarkedsforhold generelt og lokalt (efterspørgsel af arbejdskraft, krav til kvalifikationer og kompetencer, flaskehalse, fysiske og psykiske arbejdsbelastninger m.m.) Arbejdsfunktioner, arbejdsmiljø, uddannelsespolitik, personalepolitik på arbejdspladserne Faglige uddannelses- og udviklingsmuligheder De lokale arbejdspladser herunder virke som indgangsdør til arbejdspladserne De lokale arbejdspladsers rummelighed i forhold til arbejdsfastholdelse, løntilskudsordninger, fleksjob mv. 8 hold fast og skab plads

10 7 stk. 5: Til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til hvilke oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen m.fl. Stk. 6: Der skal ikke indhentes flere oplysninger, end det er nødvendigt for at beskrive, udvikle og vurdere borgerens ressourcer som grundlag for vurdering af borgerens arbejdsevne. Stk. 7: Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler. (Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne nr. 552, 19. juni 2003) Kendskab til arbejdsmarkedet og procedurer for samarbejde En forudsætning for, at kommunerne kan arbejde med Arbejdsevnemetoden er et indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked. Kommunerne har en vigtig opgave i at sikre, at alle sagsbehandlere løbende får a jourført denne viden samt sikre, at der er klare rammer for samarbejdet med bl.a. de faglige organisationer. Kommunens opgaver er beskrevet i Vejledning til bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne nr. 112 af 11. november 2002: Der skal således som grundlag for kommunernes sagsbehandling oparbejdes den nødvendige viden om arbejdsmarkedets krav som forudsætning for, at der i det konkrete sagsforløb er et tilstrækkeligt kendskab til de jobfunktioner, kompetencekrav og beskæftigelsesmuligheder, der er relevante i forhold til udvikling og vurdering af den enkelte borgers arbejdsevne. Et sådant kendskab kan f.eks. opnås ved at inddrage forskellige arbejdsmarkedsrelaterede samarbejdspartnere i sagsbehandlingen, herunder jobkonsulenter, arbejdsformidlingen, de særlige formidlingsenheder, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og virksomheder. hold fast og skab plads 9

11 Det forudsætter, at der af kommunen gøres en stor indsats for at oparbejde den nødvendige viden om arbejdsmarkedet. Det er således en kommunal forpligtigelse at bibringe sagsbehandlerne den fornødne viden om konkrete jobfunktioner og muligheder på arbejdsmarkedet samt sikre at der udvikles samarbejdsrelationer med relevante arbejdsmarkedsaktører. Kommunen bør således udarbejde procedurer for sagsbehandlernes samarbejde med de relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. (Vejledning til bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Nr. 112 af 11. november 2002) Løn- og ansættelsesvilkår et anliggende for de faglige organisationer Efter endt vurdering af arbejdsevnen kan resultatet være etablering af en social ordning fx i form af revalidering på en virksomhed eller et fleksjob. Når løn- og ansættelsesvilkår skal fastlægges skal de faglige organisationer altid inddrages. I forbindelse med etablering af en social ordning på en virksomhed er det vigtigt, at den faglige organisation og tillidsrepræsentanten er inddraget i samarbejdet, da disse kan være med til at skabe opbakning til ordningen. Det er de faglige organisationer, der sammen med arbejdsgiverorganisationerne indgår overenskomster og aftaler, herunder de sociale kapitler i overenskomsterne. De faglige organisationer skal derfor altid inddrages i forhandlingerne om løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med ansættelse i sociale ordninger. (Vejledning til bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Nr. 112 af 11. november 2002) 10 hold fast og skab plads

12 Beskæftigelsesindsatslov Opkvalificering på arbejdspladserne Iværksættelsen af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft i 2003, betød at mange traditionelle socialpolitiske opgaver blev en del af beskæftigelsespolitikken. Sociale problemstillinger skal i stigende grad løses i samspil med arbejdsmarkedet, hvilket pjecens øvrige afsnit beskriver nærmere. Den ledige opkvalificeres til at vende tilbage til arbejdsmarkedet ved brug af redskaberne: Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Disse redskaber omfatter på forskellig vis, brugen af praktik og uddannelse på offentlige eller private virksomheder. For at kunne udføre en effektiv beskæftigelsesindsats er det en forudsætning, at arbejdsmarkedets parter er aktive medspillere. Det er vigtigt at de grundlæggende forhold er i orden at der er tillid til samarbejdet mellem kommune, virksomhed og faglig organisation. For at skabe de gode og holdbare resultater, indeholder loven følgende 5 centrale punkter parterne skal samarbejde om: Pkt. 1. Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse med løntilskud skal altid følge vilkårene for det pågældende ansættelsesområde. De faglige organisationer og arbejdsgiverne har ejerskabet til overenskomsterne. Kommunerne skal derfor altid indrage de faglige organisationer i forbindelse med ansættelse i en ordning, hvor der udbetales løn. Organisationerne skal inddrages, hvad enten der foreligger overenskomst eller ej, og uanset om den ansatte er organiseret i en fagforening. hold fast og skab plads 11

13 Pkt. 2. Medarbejderinddragelse inden start I henhold til beskæftigelsesindsatsloven skal spørgsmål om ansættelse med løntilskud samt etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger, forud være drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte. (Beskæftigelsesindsatslov 48 stk. 2 og 60). Kommunen skal sikre, at det af virksomhedens tilbud fremgår, at de ansatte er blevet hørt om ordningen. Denne information har kun værdi såfremt de ansattes synspunkter klart er medtaget. De ansattes synspunkter skal medtages ved beslutning om, at etablere ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik hos den pågældende arbejdsgiver. Såfremt kommunen (eller AF) modtager informationer om, at virksomhedens ansatte ikke støtter ordningen, bør dette undersøges nærmere. Ordningen bør ikke etableres, såfremt der ikke er den nødvendige kollegiale opbakning, idet den hverken vil være til gavn for den ledige eller for virksomhedens ansatte. Pkt. 3. Merbeskæftigelse Fortrængning Ansættelse af ledige med løntilskud kan kun etableres, såfremt det medfører en nettoudvidelse af antallet af ansatte. (Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik 61). Ansættelse med løntilskud må altså ikke fortrænge en tidligere ansat. Uenighed om løntilskud og merbeskæftigelse behandles i det fagretslige system eller af det regionale arbejdsmarkedsråd. Ved etablering af virksomhedspraktik er der ikke tale om ansættelse i traditionel forstand, men om et opkvalificeringforløb på en virksomhed. Etablering af virksomhedspraktik må heller ikke fortrænge tidligere ansatte. (Se desuden afsnit om koordinationsudvalg vedr. underretning om brugen af virksomhedspraktik). Såfremt parterne på en arbejdsplads er uenige omkring merbeskæftigelse og fortrængning, bør ordningen ikke etableres. 12 hold fast og skab plads

14 Pkt. 4. Rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og ansatte med løntilskud eller i virksomhedspraktik Der skal i såvel offentlige som private virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. For private virksomheder findes numeriske grænser for dette forhold, medens der for offentlige virksomheder ikke er fastlagt grænser. For at få ordningerne til at fungere, og for at bevare en bred opbakning til ansættelse på særlige vilkår, er det vigtigt at inddrage de ansattes synspunkter. Det er helt nødvendigt at bevare en accepteret balance mellem ordinært ansatte og ansatte på andre vilkår. Pkt. 5. Konkurrenceforvridende virksomhed Etablering af virksomhedspraktik og udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende. (Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik 49 og 65). Det er kommunens og AF`s opgave at påse, at dette ikke er tilfældet. For at undgå at der kan drages tvivl om dette punkt, vil det være hensigtsmæssigt at kommunen eller AF inddrager den lokale fagforening i vurderingerne heraf. hold fast og skab plads 13

15 Lov om dagpenge ved sygdom og barsel Kommunerne har siden 1. april 1997 haft en pligt til at foretage en aktiv opfølgning overfor langtidssygemeldte personer. Den tidlige indsats er indført i erkendelse af, at et langvarigt passivt sygdomsforløb ofte er erhvervshæmmende og i værste fald direkte invaliderende. En tidlig indsats kan være med til at mindske utryghed og angst for fremtiden. Den sygemeldte kan, sammen med kommunen og andre forberede tilbagevenden til arbejdspladsen eller begynde aktiviteter med henblik på overgang til nyt arbejdsområde. Hensigten er at ændre den passive sygeperiode til en aktiv fremadrettet periode, især i situationer, hvor tilbagevenden til hidtidigt arbejde er problematisk. I dette opfølgningsarbejde skal kommunen bl.a. inddrage de faglige organisationer. Opfølgning ved sygdom Kommunerne skal inddrage de faglige organisationer i arbejdet omkring opfølgning af medlemmer, som er sygemeldt. Senest efter 8 uger skal dette opfølgningsarbejde påbegyndes. I forbindelse med opfølgningen skal kommunen udarbejde en opfølgningsplan. Denne plan kan involvere den faglige organisation. Med reglerne for en tidlig indsats, er der lagt op til et væsentligt tættere samarbejde med relevante parter uden for kommunen. Her er de faglige organisationer og virksomhederne vigtige brikker i bestræbelserne for at fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet. De faglige organisationer skal endvidere inddrages, når et ledigt medlem er langtidssygemeldt, eller hvor specielle omstændigheder gør sig gældende, såsom opsigelse pga. sygdom, eller ved sygdom i forbindelse med forestående aktivering. Lovgrundlaget er følgende: 24. Kommunen skal med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage dennes forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for behandling, optræning, revalidering eller andre former for bistand til den pågældende eller dennes familie. Dette skal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Stk. 2. Kommunen skal før den første kontakt til den sikrede tage stilling til, om karakteren af den sikredes sygdom eller den sikredes sygdomsfrekvens 14 hold fast og skab plads

16 kræver, at den sikrede indkaldes til en personlig samtale. Samtidig skal der tages stilling til, i hvilket omfang der skal ske inddragelse af læger, hospitalsog revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Stk. 3. Kommunen skal ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan. Planen (Sygedagpengeloven 24) Opfølgningsreglerne i sygedagpengeloven er nærmere beskrevet i Ankestyrelsens vejledning nr. 185 af 18. september Kapitel 10. Vejledningen uddyber teksten i Sygedagpengelovens 24, idet samarbejdet med de faglige organisationer flere steder bliver nævnt. Vejledningens punkt 1 Indledning : Opfølgning... Den sygemeldte skal medinddrages i opfølgningen, ligesom arbejdspladsen og de faglige organisationer skal medinddrages i udarbejdelsen af opfølgningsplanen. (Den sociale ankestyrelse s vejeldning af 18. september 1998) Vejledningens punkt ugers opfølgning : Uddrag: Opfølgningen er et vigtigt redskab til at bevare den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Det er frivilligt om, virksomhederne og de faglige organisationer ønsker at medvirke i selve opfølgningen. (Den sociale ankestyrelse s vejledning af 18. september 1998) I vejledningens punkt 132 beskrives Samarbejde med arbejdsmarkedets parter : Den tidlige opfølgning skal medvirke til at fastholdelse den sygemeldte på arbejdspladsen eller på arbejdsmarkedet. Derfor skal den faglige organisation/tillidsmanden på arbejdspladsen medinddrages i opfølgningsarbejdet i de sager, hvor der er behov herfor. De kan give en vurdering af den sygemeldtes muligheder for at klare de arbejdskrav, der stilles på arbejdspladsen eller generelt på arbejdsmarkedet, og hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at afhjælpe eventuelle fysiske eller psykiske problemer. Samtidig vil de hold fast og skab plads 15

17 kunne bidrage med oplysninger om, i hvilket omfang den sygemeldte vil være i stand til at kunne udføre andet arbejde inden for pågældendes faglige område. I forbindelse med længerevarende sygeforløb vil virksomheden og den faglige organisation normalt blive medinddraget, medmindre kommunen på et meget tidligt tidspunkt på grundlag af enten de lægelige oplysninger, henvendelse fra den sygemeldte selv eller virksomheden konstaterer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der sker en ændring af arbejdsforholdene. Hvis den sygemeldte selv angiver, at denne ikke ønsker, at der skal rettes henvendelse til arbejdspladsen/den faglige organisation betyder dette normalt ikke, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre. Kommunen må i et sådant tilfælde på anden måde iværksætte opfølgningen i overensstemmelse med principperne i lovens 24. Kommunen må i denne forbindelse orientere dagpengemodtageren om, at det fremsatte ønske kan medføre, at det ikke vil være muligt at iværksætte en optimal opfølgning, og at dette måske kan medføre, at sygedagpengeudbetalingen vil ophøre. (Den sociale ankestyrelse s vejledning af 18. september 1998) Vejledningens punkt 1 og 3 er bindende for kommunerne. Det betyder at kommunerne skal inddrage bl.a. de faglige organisationer. Form og indhold er beskrevet i det følgende, som er vejledende for kommunerne. Opfølgningsbestemmelserne er desuden beskrevet i Socialministeriets vejledning 40 af 9. april Punkt 6 De faglige organisationer : Pkt Når den faglige organisation skal medinddrages i opfølgningen, vil dette f.eks. kunne ske ved, at kommunen retter henvendelse til tillidsrepræsentanten, sikkerhedsrepræsentanten eller den lokale afdeling. Man kan på det generelle plan etablere et samarbejde i form af afholdelse af regelmæssige møder om de forskellige sociale- og arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger, f.eks. med hensyn til iværksættelse af foranstaltninger overfor: personer, der modtager dagpenge fra arbejdsløshedskassen, men som er truet af en evt. sygemelding, fordi der kan blive problemer med at opfylde betingelserne for at stå til rådighed, personer, som efter en sygeperiode og evt. genoptræning ikke umiddelbart kan få arbejde, og som skal bevise at stå til rådighed for at kunne modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen. 16 hold fast og skab plads

18 Herudover kan man via de faglige organisationer generelt orientere organisationernes tillidsrepræsentanter om sygedagpengelovens opfølgningsregler, f.eks. hvorledes kommunen har tænkt sig, at dette samarbejde kan foregå i de enkelte konkrete sager. Man kan også etablere samarbejde i forbindelse med de enkelte sager med det formål at bevare den sygemeldtes tilknytning til den konkrete arbejdsplads eller arbejdsmarkedet i form af ændrede arbejdsforhold, etablering af rotationsstillinger m.v. Her er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten medvirker, fordi denne kan bidrage til at fjerne den utryghed, arbejdskollegerne måtte give udtryk for. En diskussion på arbejdspladsen om holdninger og solidaritet vil uden en aktiv medvirken fra tillidsrepræsentanten kunne vise, at de raske ikke altid er positivt stemt for at skulle give plads for personer, der er mindre raske. Det er derfor meget vigtigt, hvis samarbejdet om at bevare de sygemeldte på arbejdsmarkedet skal lykkes i forhold til den enkelte virksomhed, at virksomhedens medarbejdere medinddrages i disse bestræbelser. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke på alle virksomheder findes en tillidsrepræsentant. Hvis dette ikke er tilfældet, bør kommunen i forbindelse med opfølgningen i stedet kontakte den sygemeldtes faglige organisation. (Socialministeriets vejledning om styrkelse af opfølgningsreglerne på sygedagpengeområdet) pkt Skal arbejdsmarkedets parter inddrages i alle sager? Det vil ikke være alle sager, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i opfølgningsarbejdet. Den konkrete situation vil være afgørende herfor. (Forventet varighed af sygdomsforløbet sygemeldtes eget ønske mm.) (Socialministeriets vejledning om styrkelse af opfølgningsreglerne på sygedagpengeområdet) hold fast og skab plads 17

19 Retssikkerhedslov Samarbejde inden bortfald af udbetaling fra kommunen Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder fundamentet for, hvorledes borgerne skal behandles, når de har behov for støtte efter den sociale lovgivning. Loven indeholder desuden en væsentlig bestemmelse om kommunernes forpligtigelser til at inddrage bl.a den faglige organisation inden en økomomisk ydelse ophører. Eksempelvis skal den faglige organisation almindeligvis inddrages ved standsning af sygedagpenge, såfremt den pågældende ikke er berettiget til dagpenge fra a-kassen. Bestemmelsen er beskrevet i Retssikkerhedslovens 7a, stk. 1: Stk 1: Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. (Retssikkerhedslov 7a) Manglende brug af 7a kan medføre at kommunen bliver pålagt at genoptage udbetaling af eksempelvis sygedagpenge. 18 hold fast og skab plads

20 Revalidering Formålet med et revalideringsforløb er, at fastholde eller bringe en person med nedsat arbejdsevne tilbage til arbejdsmarkedet. Revalidering kan bl.a. iværksættes i form af optræning eller uddannelse. Her kan kommunen fortsætte udbetaling af sygedagpenge ved afklarende forløb, eller udbetale revalideringsydelse efter reglerne i Lov om aktiv socialpolitik 52, når der foreligger en fastlagt jobplan. Revalidering kan endvidere foregå på en privat eller offentlig virksomhed. Revalidering kan iværksættes efter lov om aktiv socialpolitik 46. Følgende handler primært om inddragelse af faglige organisationer i forbindelse med revalideringsforløb. Første gang man som faglig organisation kan blive inddraget i et revalideringsforløb er i forbindelse med opfølgningsarbejdet under et sygeforløb. Som beskrevet i foranstående afsnit, skal de faglige organisationer inddrages i forbindelse med udarbejdelse af medlemmets opfølgningsplan ved sygdom. I dette arbejde kan indgå plan for arbejdsfastholdelse eller anbefaling af revalidering, og herunder konkret bistand ved udarbejdelse af selve jobplanen. Det er vigtigt, at den faglige organisation bliver inddraget, for at sikre at løn- og ansættelsesmæssige forhold er i orden. Inddragelse af de faglige organisationer på revalideringsområdet er beskrevet i følgende punkter som omhandler : Generelt om revalidering Revalidering med løntilskud og Virksomhedspraktik/forrevalidering Generelt om revalidering Samarbejde med de faglige organisationer vedrørende revalidering og arbejdsfastholdelse er beskrevet i: Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts Vejledning om aktiv socialpolitik kapitel 6: Afsnit 239. Med det formål, at fastholde personer på arbejdsmarkedet trods begrænsninger i deres arbejdsevne, er det nødvendigt at tilrettelægge en tidlig indsats. Det er i den forbindelse væsentligt, at kommunen indgår i et tværfagligt samarbejde, typisk med de faglige organisationer, de praktiserende læger og sygehusvæsenet samt amtskommunen og bedriftssundhedstjeneste, således at den forebyggende indsats samtidig prioriteres. (Socialministeriets vejledning nr. 39) hold fast og skab plads 19

21 Revalidering med løntilskud Revalidering med løn kan bestå i en egentlig faglig uddannelse eller en optræning af kortere eller længere varighed. Ansættelse med løntilskud kan etableres hos offentlige eller private arbejdsgivere. Når revalidering foregår som optræning eller uddannelse med løn, skal der samarbejdes med de faglige organisationer ved oprettelsen af et revalideringstilbud (Vejledning 39 af 5. marts Samarbejde med de faglige organisationer) Økonomiske ydelser under revalidering Ved revalidering i form af uddannelse udbetales revalideringsydelse svarende til højeste dagpengesats (for unge under 25 år 1 /2 sats). Ved revalidering på en arbejdsplads udbetales løn efter gældende overenskomst. Det kan være praktik-, elev- eller lærlingeløn eller Begyndelseslønnen for det pågældende område i aktivlovens 51 formuleret som mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Begyndelseslønnen kommer til udbetaling, hvor der foreligger særlige forhold som for eksempel, at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har forsørgerpligt. Såfremt lønnen er lavere end revalideringsydelsen supplerer kommunen op til dette niveau. I forbindelse med revalidering på en virksomhed kan der ydes tilskud til befordring ved transport på mere end 24 km pr. dag. 20 hold fast og skab plads

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik 28/9-04 LJ/LH Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik,,qgohgqlqj På baggrund af LO s undersøgelse fra foråret 2004 om LOkoordinationsudvalgenes erfaringer

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Bilag 2. Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bilag 2. Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Enhed for Kvalitet og Tilsyn NOTAT Bilag 2. Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 11 Virksomhedspraktik og nytteindsats

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Dansk Metal - Himmerland

Dansk Metal - Himmerland Dansk Metal - Himmerland Hvordan kan du være med til at undgå misbrug af virksomhedspraktik og løntilskudsjob? Dine opgaver og dit ansvar Som tillidsrepræsentant skal du inddrages og skrive under på, at

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1 of 34 27/09/2010 10:54 Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1428 af 14/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Målgrupper,

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan Formål: Stk. 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Løntilskudsjob, Fleksjob, og Virksomhedspraktik

Løntilskudsjob, Fleksjob, og Virksomhedspraktik Løntilskudsjob, Fleksjob, og Virksomhedspraktik Indledning Helsingør Kommune ansætter vi medarbejdere i job på særlige vilkår (løntilskudsjob, fleksjob og lign.). Det er Personale Service, som er ansvarlig

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Forsøg med frikommuner

Forsøg med frikommuner Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Bevilling af løntilskud til ansættelse af medarbejder Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12

Bevilling af løntilskud til ansættelse af medarbejder Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Arbejdsgivers navn og adresse Oplyses ved henvendelse Beslutningsdato Blad 1 Journalnummer KLE 15.20.03G01 Bevilling af løntilskud til ansættelse af medarbejder Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

05.25 O.08 26/2009 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

05.25 O.08 26/2009 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger 05.25 Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse Side 05.25 Side 2 Indledning... 3 1. Aftalens område... 4 2. Formål... 4

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. den Dok.nr

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. den Dok.nr Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen den 27.5.2010 Dok.nr. 1908607 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december 2004

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

som har behov for et aktivt tilbud for at opnå eller fastholde beskæftigelse.

som har behov for et aktivt tilbud for at opnå eller fastholde beskæftigelse. /DQGVRUJDQLVDWLRQHQL'DQPDUN 'DQVN$UEHMGVJLYHUIRUHQLQJ 8GP QWQLQJDI )OHUHLDUEHMGH LNRPPXQHUQH ) OOHV/2'$JUXQGODJIRUNRRUGLQDWLRQVXGYDOJHQH Den politiske aftale om Flere i arbejde giver nye og store udfordringer

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29.

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik april 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Løntilskudsjob og virksomhedspraktik Tillidsrepræsentantens rolle på private arbejdspladser LØNTILSKUDSJOB OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK Tillidsrepræsentantens rolle på

Læs mere

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten.

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten. (For)revalidering - antal Revalidering www.finkelsten.dk FINKELSTEIN 3 BM: Konjunktur og arbejdsmarked - Uge 23 Aktuelle tal LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6 FINKELSTEIN 4 FINKELSTEIN 21 1 Regler

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-3310-61398 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-3310-61398 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats Sendes til jobcenteret (Evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats Efter lov om

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Lovgrundlag til Arbejdsgivertilbud om ansættelse med løntilskud Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lovgrundlag til Arbejdsgivertilbud om ansættelse med løntilskud Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lovgrundlag til Arbejdsgivertilbud om ansættelse med løntilskud Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er: 1) Ledige, der modtager dagpenge eller

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE 2015 JOHN KLAUSEN, LEKTOR, PH.D. Reformerne og retssikkerheden Retssikkerhed

Læs mere

Bevillingsområde 5.44. Revalidering, genoptræning, sygedagpenge og førtidspension

Bevillingsområde 5.44. Revalidering, genoptræning, sygedagpenge og førtidspension REGNSKAB 2004 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Bevillingsområde 5.44. Revalidering, genoptræning, sygedagpenge og førtidspension Udvalgets sammenfatning og vurdering Det samlede regnskabsresultat for

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Gode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere

Gode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere Gode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere INDHOLD Indledning 3 Praktikpladspræmie ny ordning i 2013 3 Tilskud til voksenlærlinge 3 VEU-godtgørelse og befordringstilskud 4 Betingelser for

Læs mere