Udvikling af proteinkoncentrater, pepton/peptider, fra marine råvarer. - Slutrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af proteinkoncentrater, pepton/peptider, fra marine råvarer. - Slutrapport"

Transkript

1 Udvikling af proteinkoncentrater, pepton/peptider, fra marine råvarer. - Slutrapport Gestur Hovgaard, projektleder Vinnuframagrunnurin

2 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning og resultater Introduktion Projektets baggrund Forløbsbeskrivelse Projektets Trin Projektets Trin Mikrobiologisk og kemisk dokumentation Testning på gris Testning på laks Fermentering Projektets Trin Specialingrediens i dyrefoder Energikilde i fermentering Humane fødevarer Arbejdet fremover Konklusioner Litteratur

3 Forord Denne rapport afslutter projektet Udvikling af proteinkoncentrater, pepton/peptider, fra marine råvarer. Projektet blev påbegyndt i 2006, og er kontinuerlig udviklet frem til slutningen af Projektet er både i 2007 og 2008 støttet af Vinnuframagrunnurin og NORA. Indeværende rapport afslutter således 3 års arbejde, som begyndte med, at Atlantic Biotechnology (ABt) i 2006 modtog ABt økonomisk støtte fra Vinnuframagrunnurin til et første testforsøg at membranfiltrere limvand fra fiskemelsproduktion (Balle og Hovgaard, 2006). Denne test blev foretaget ved P/F Havsbrún i Fuglafjørður. I 2007 blev der ved Faroe Marine Products foretaget en større testproduktion af pepton/peptider, baseret på enzymatisk hydrolyse af flere forskellige slags råvarer. I 2008 er der foretaget en række test og analyser af dette samme materiale, og det er samtidig forsøgt markedsført overfor mulige kundesegmenter. I selve forløbet har enkelte af projektpartnerne foretaget en teknologisk opskalering, således at det har været mulig at iværksætte en første egentlig storskalaproduktion af et proteinisolat. Det har været et eksplisit formål i indeværende projekt, at det skulle støtte op under udviklingen af en færøsk/nordisk ingrediensindustri. Det mest mærkbare resultat af dette projekt er således, at Atlantic Biotechnology nu planlægger sin første produktion til opstart i løbet af Samtidig har projektet understøttet en udvikling af marine proteinprodukter i Kyst-Norge. Dertil, så er der i dag etableret et interregionalt industri/industri og industri/forsknings samarbejde indenfor området bioaktive peptider, som er tænkt at fortsætte i en årrække fremover. Projektets ledelse har ligget hos Atlantic Biotechnology, Færøerne. Men det ville samtidig ikke være muligt at gennemføre uden et internationalt netværk og samarbejde. Tak til samarbejdspartnerne Due-Miljø AS (Oslo, NO), Norcape Biotech (Bodø, NO) Seagarden AS (Haugesund, NO), Hansen-Øye Consult (Vesteraalen, NO), Forskningscenter Foulum (Foulum, DK), Beinta Unni Marr (DK), Bodø Sildeoljefabrik (Bodø, NO), Faroe Marine Products (FO), Biotøknikjarnin ved Fróðskaparsetur Føroya (FO), samt Illini Nutrients (USA). Der rettes også en tak til de industrielle partnere, som på forskellig vis har været med til at teste og analysere de fremstillede produkter, men som ikke nævnes direkte i denne rapport. Dertil, tak til de mange som på forskellig vis har ydet deres assistance, til at få projektet gennemført. Sidst, men ikke mindst, en tak til Vinnuframagrunnurin og NORA for økonomisk støtte til dette projekt. Uden disse økonomiske bidrag, ville projektet ikke have været muligt at gennemføre. Klaksvík den 30. april, 2009 Gestur Hovgaard, projektleder. 3

4 1. Sammenfatning og resultater. Dette projekt har haft til hovedformål at udvikle proteinisolat (pepton/peptider) fra marine råvarer, baseret på anvendelse af moderne bioteknologiske metoder og filtreringsteknologi. Der er tale om et projekt i tre sammenhængende udviklingstrin: 1) At planlægge og testproducere pepton/peptider fra en række marine råstoffer. 2) At få mikrobiologisk og kemisk dokumenteret disse pepton/peptider, samt teste og analysere disse som specialingredienser i dyrefoder og fermentering. 3) At få markedsført disse pepton/peptider som specialingrediens til dyrefoder og indenfor fermentering. Dertil har det været en klar ambition, at opbygge et aktivt udviklingsnetværk omkring fiskeprotein blandt industri og forskningsinteressenter. Igennem selve forløbet, er potentialerne i det humane fødevaremarked med proteinhydrolysater fremstået stadig mere tydeligt, og derfor blevet en vigtig del af dette arbejde. Resultatmæssig kan det konstateres: At der er produceret højkvalitetspepton, både på pilot- og industriskalaniveua. At pepton er dokumenteret og testet som en 'specialingrediens' i dyrefoder, med mærkbare resultater. At pepton er dokumenteret og testet som nitrogenkilde til fermentering, med mærbare resultater. At der er leveret pepton for 'intern testning' hos udvalgte markedskunder indenfor feed og pharma (fermentering). Der er bygget op et nordisk/internationalt netværk af erhvervs- og forskningsinteresser, som har samarbejdet omkring dette projekt, med ambition om at fortsætte og udvikle samarbejdet. Der er etableret et væsentligt grundlag for udvikling og testning af marine proteiner til fødevarer, herunder samarbejde med mulige markedskunder.. Den samlede konklusion er således, at resultaterne har været fuldt ud tilfredsstillende. Disse resultater materialiseres endvidere i følgende fakta: At bygning af anlæg for produktion af marine ingredienser er i gang på Færøerne. At en anden projektpartner har besluttet at etablere processer, med baggrund i indeværende projekt. At der er etableret et større forskningsprojekt: nano-based functional food from marine waste products, med deltagelse fra både industri og forsking i flere nordiske lande. Dette projekt har i dag midler til et proof-of-concept study, foruden at 3 ph.d. studerende inden længe vil være tilknyttet programmet. At der i begyndelsen af 2010, med projektmidler fra Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeriforskning, vil blive arrangeret en statuskonference omkring marine proteiner. Denne konference ledes af DTU-Aqua. 4

5 2. Introduktion Denne beretning sammenfatter og konkluderer projektet: Udvikling af proteinkoncentrater, pepton/peptider fra marine råvarer. Der er tale om et samlet udviklingsprojekt i 3 interafhængige trin, med det formål: 1) At planlægge og testproducere pepton/peptider fra en række marine råstoffer. 2) At få mikrobiologisk og kemisk dokumenteret disse pepton/peptider, samt teste og analysere disse som specialingredienser i dyrefoder, samt pharmacia. 3) At få markedsført disse pepton/peptider som specialingrediens til dyrefoder, og indenfor fermentering. Det overordnede formål med projektet har været, at få opbygget den nødvendige praktiske kompetance, markedsviden, de internationale netværker og samarbejder, som skal til for at etablere en velfunderet produktion af pepton/peptider af marine råstoffer. Dertil, at udvikle en stadig højere grad af værdiforøgning (innovation) gennem et aktivt forsknings- og udviklingssamarbejde, herunder målrette arbejdet imod human ernæring. Rapporten er samtidig den endelige afrapportering overfor projektets bidragsydere, Vinnuframagrunnurin (Vfg) og Nordisk Atlantsamarbejde (NORA). Rapporten er i det videre forløg struktureret således: Først følger en kort beskrivelse af projektets baggrund i afsnit 3. Afsnit 4 sammenfatter projektets trin 1, afviklet i 2007 (Hovgaard 2007). I afsnit 5 beskrives trin 2, dvs den mikrobiologiske og kemiske dokumentation, samt de foretagede tester. I afsnit 6 beskrives markedsføringen og det hidtidige arbejde imod det humane fødevaremarked (trin 3). Afsnit 7 sammenfatter projektets status, herunder hvordan der fremover vil blive arbejdet med at udvikle mulighederne for kommercialisering af højværdi fiskeproteiner. Afsnit 8 udgør en kort generel konklusion på hele projektet. 3. Projektets baggrund ABt blev stiftet som et Sp/F i slutningen af 2005 af selskaberne Sp/f Innovent, Sp/f Mira, Framtaksgrunnur Føroya og Norcape Biotechnology (NO). Selskabet har til formål at udvikle og producere marine bioteknologiske produkter, og satser på dette gennem anvendelse af moderne bioteknologiske metoder, separationsteknologi, et stærkt internationalt samarbejde og konstant fokus på innovation. Ambitionen om at kombinere moderne bioteknologiske metoder og filtreringsteknologier, til at værdiforøge eksisterende marine råvarer (restprodukter), og især at få påbegyndt en sådan udvikling på Færøerne, har været dette projekts drivkraft. Vores fokus på pepton/peptider er bl.a. begrundet i, at der er en relativt bred erhvervsmæssig og videnskabelig enighed om fiskeproteiners mange uudnyttede potentialer (f.eks. Ingeniøren 2008, Rubin 2003a, 2003b, 2008, Liaset 2007, ESF 2001). Selskabet blev i 2006 drevet på frivilligt grundlag, og bestod dets hovedaktivitet i at gennemføre en mindre testproduktion af pepton, samt i at initiere de første kontakter til andre marine bioteknologiske miljøer i Nordatlanten. Denne første testproduktion gjorde det mulig at fremskaffe de første testresultater, som igen har været grundlag for at initiere de første kundekontakter1. 1 Dette første projekt blev også støttet af Vinnuframagrunnurin. 5

6 Det blev hurtig klart, at det var nødvendig at fremstille hands-on produkter i større skala, og derved måtte indsatsen øges. Den enkle logik her er, at markedet må bygges op igennem producent-kunde relationer, hvor kunden bl.a. får mulighed for egne test og analyser. I efteråret 2006 blev der derfor sat skub i udviklingsprocessen, dels ved at vedtage en strategiplan for selskabet, dels ved at indskyde aktionærlån. På denne baggrund blev direktør ansat på fuld tid, med ansvar for selskabets strategi og udvikling, og heri ligger den konkrete baggrund for dette projekt Forløbsbeskrivelse. Projektets fokus er som nævnt på udvikling af pepton/peptider af marin oprindelse. På kort og mellemlangt sigt planlægges at udvikle et standardprotein (pepton/peptid) indenfor tre segmenter: Specialingredienser til dyr. Som nitrogenkilde i fermentering. Som ingrediens i humane fødevarer. Baseret på eksisterende viden omkring marine peptiders muligheder, samt et tæt forsknings og udviklingssamarbejde, er det på længere sigt ambitionen at udvikle stadig mere avancerede produkter. Rationalet i at starte med standarprodukter eller en foderingrediens er, at evnen til at mestre disse, vil være erfaringsdannende for øget differentiering, herunder at udvikle produkter til humant konsum. Projektets udvikling har været planlagt i tre successive trin. Projektets Trin 1 var planlagt som en produktion af fiskepepton på pilotskalanivau, baseret på en række marine råvarekilder. Denne del af projektet blev gennemført i 2007, og er der skrevet en selvstænding rapport herom (Hovgaard 2007). Projektets trin 2, har haft til formål at mikrobiologisk og kemisk dokumentere disse peptoner/peptider, herunder at teste disse som specialingrediens i dyrefoder, samt som energikilde indenfor fermentering. Projektets trin 3 har bestået i at få markedsført disse peptoner/peptider, dels som specialingrediens i dyrefoder, dels som energikilde indenfor fermentering. Dertil er projektet også blevet rettet eksplisit imod udvikling af marine ingredienser til humane fødevarer. Som en gennemgående aktivitet i projektforløbet, har det været ideen at udvikle et aktivt udviklings- og forskningsnetværk mellem industri-industri og industri-forskning i de nordiske lande. Hvordan dette netværk og samarbejde har udviklet sig, vil også blive dokumenteret i det følgende. 4. Projektets Trin 1 Dette projekttrins formål var at producere op til 200 kg tørstof (ts) pepton/peptid (FPI), på eget opført testanlæg. Første del af denne proces bestod derfor i at planlægge og sætte sammen en komplet produktionsenhed, hvor den nødvendige teknologi blev lejet til formålet. Dernæst bestod opgaven i at fremstille den planlagte produktion. 6

7 Processen har i korte træk bestået i: 1) hydrolyse, 2) dekantering, 3) Filter1 filtrering, 4) Filter2 filtrering, og afslutningsvis 5) inddamping. Arbejdet med dette Trin 1, blev gennemført ved Faroe Marine Products (Lorvík, Færøerne) over sommeren og efteråret i 2007, og som allerede nævnt, er der skrevet selvstændig rapport om dette projekttrin (Hovgaard 2007). Billede 1: Oversigt over ABt's testproduktion ved Faroe Marine Products (2007). Billede 2: Retentat og permeat fra 3 forskellige testproduktioner. Retentatet er de 3 mørke flasker. Resultaterne fra Trin 1 kan opsummeres som følgende (Hovgaard 2007): At der er produceret højkvalitetspepton, svarende til et samlet tørstof på lidt over de planlagte 200 kg. Den nødvendige dokumentation for yderligere analyser, tests og dokumentation af materialet er foretaget. Der er gjort aftaler og foretaget leverancer af pepton for testning hos udvalgte markedskunder indenfor foder og pharmacia, og andre kunderelationer er under udvikling. 7

8 Der er bygget op et inter-nordisk netværk af erhvervs- og forskningsinteresser, som har samarbejdet omkring dette projekt, og med ambition om at fortsætte og udvikle samarbejdet. I samarbejde med Seagarden AS, er der gennemført testproduktion af produkter for human konsumtion, mhp. betydelig værdiforøgning af disse. Analyser, samt markedsføring af disse produkter overfor strategiske kunder, er påbegyndt. Der er foretaget testproduktion af pepsin fra toskemaver, som kræver en anden forarbejdning end pepton/peptid, men stadig med anvendelse af membranfiltrering. I samarbejde med Hansen-Øye Consult er der kontakt til en aftager af pepsin, mhp. test og salgsaftale. Arbejdet med Trin 1, som var forudsætningen for at gennemføre de to efterfølgende trin, blev fuldt tilfredsstillende gennemført. 5. Projektets Trin 2 Projektets trin 2, har haft til formål at mikrobiologisk og kemisk dokumentere trin 1 produktionen af proteinisolat (FPI). Dertil har det været et væsentligt formål, at teste peptonet som specialingrediens i dyrefoder, samt som energikilde indenfor fermentering. Dette kapitel sammenfatter de opgaver og resultater, man er nået frem til. Som et vigtigt led i den forsatte produktudvikling, blev der i efteråret 2008 gjort en større produktion af pepton ved Seagarden AS i Haugesund. Denne produktion var mulig, fordi ABt tidligt i 2008 erhvervede et filtersystem, anvendeligt til formålet. Der blev ved denne produktion fremstillet ca. 6 ton proteinisolat, og som samtidig har været et vigtigt led i en teknologisk opgradering ved begge selskaber Mikrobiologisk og kemisk dokumentation. Den mikrobiologiske og kemiske dokumentation af materialet, har bl.a. bestået i at frembringe aminosyreprofiler, måle peptidstørrelser, indhold af biogene aminer m.v. Selve dokumentationen er gjort af nordiske forskningsinstitutioner, samt på nogle af projektpartnernes egne laboratorier. Den mikrobiologiske og kemiske dokumentation giver dels svar på, hvorvidt processen har opnået de ønskede resultater omkring protein%, peptid-størrelser, fjerning af lavmolekylære forbinder som biogene aminer mv. Dels giver denne dokumentation et indblik i materialets mikrobiologiske og kemiske sammensætning, som igen er en nødvendig forudsætning for at kunne teste materialet, f.eks. på levende dyr. 8

9 Figur 1 viser et eksempel på peptidfordelingen af Filter1 permeatet, efter at det også er Filter2 filtreret (= Filter2 retentat). Denne viser, at peptidstørrelserne er indenfor den ønskede molvægt. Figur 1: Eksempel på fordeling af peptider i hhv retentat og permeat efter Filter2 filtrering. Peptides level - Test 3 only Retentate and Permeate 12,0 10,9 Peptides in Reten. Protein Peptides (g/100g) 10,0 Peptides in Perm. 8,0 7,3 6,0 4,9 4,9 3,9 4,0 2,0 1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 MW-P MW-P MW-P MW-P MW-P MW-P MW-P eptid eptid eptid eptid eptid eptid eptid > Figur 2: Eksempel på peptidfordeling ved forskellig tilsætning af vandmængde. Protein level Retentate and Permeate 35,0 32,4 30,0 25,6 Protein (g/100g) 25,0 20,0 15,0 13,6 10,0 5,0 1,6 2,1 0,7 0,7 0,6 1,7 0,0 d d d m m en en en rm rm rm rm F ee F ee F ee P er P er Ret Ret Ret -P e -P e -P e -P e T1T2T3T2T3T1T2T3T1A T1B T2A T2B Figur 3 forneden går 1 trin videre, og ser på fordelingen af peptid størrelser af Filter2 materiale (benævnt SG4-SG7), sammenlignet med ufiltreret materiale (benævnt MS) i 9

10 kategorien >3 - <188 kilodalton (kda). I korte træk viser tabellen, at der ved anvendelse af Filter2 er fjernet de lavmolekylære forbindelser i materialet, dvs. typisk uønskede stoffer som putrescin og cadevarin (= biogene aminer). Figur 3: Sammenligning af materiale før og efter Filter2 filtrering. 18 Conclusions: 8 Possible faint protein 98 band in SG4 at ca 62 kda (enzyme?) No bands > 3 kda in SG7 or SG8 Visible protein 3 kda (this is lower resolution limit for SDS-PAGE) MS = mol. weight standard 3 MS SG4 MS SG7 SG7 SG8 SG8 Fra alle materialer er der lavet standard proteinanalyser, herunder aminosyreprofiler. Figur 4 og Figur 5 viser et eksempel på henholdsvis standard proteinanalyse og aminosyreprofil. Figur 4: Standard proteinanalyse af FPI. 10

11 Figur 5: Aminosyreprofil af FPI fra laksebaseret råvare. Der er således opbygget en solid dokumentation på forskellige råvarers mikrobiologiske og kemiske sammensætning, hvilket igen har givet betydningsfulde indblik i bl.a. filterteknologiens og forskellige råvarers anvendelsesmuligheder.. 11

12 5.2. Testning på gris ABt har fra sin 2007 produktion leveret materiale til 2 forsøg i USA, og dertil har en af samarbejdspartnerne forestået et forsøg i Danmark. Dette afsnit summerer op resultaterne af disse forsøg, og diskuterer de problemstillinger, som dette specifikke marked stiller. Formålet med at teste fiskeprotienisolat på gris, har været at finde frem til, hvilken effekt FPI vil have på grisens vækst og velfærd i dens kritiske afvænningsfase. Påstanden har været den, at FPI, pga af dets naturligt høje indhold af bioaktive peptider, vil skabe øget vækst og et stærkere immunforsvar hos dyr i deres kritiske livsfaser, f.eks i perioden efter afvænning. At peptider fra hydrolyseret fisk har såkaldte bioaktive egenskaber, og derved virker immunstimulerende, er påvist i både in vivo og in vitro forsøk (Fabienne et. al. 2000, Gildberg 2004). De bioaktive peptider beskytter således smågrisen imod sygdomspres, og bidrager til bedre vækst og lavere dødelighed. Dette vil igen medføre en bedre økonomi for producenterne. Griseforsøgene har kørt på den måde, at nyligt afvænnede grise blev delt op i grupper, og grisene vejet. Siden er de blevet fodret 6-7 uger, foderindtag registreret, og dertil er de kontrolvejet. Fordringen er foregået med en standardfoderblanding til en gruppe, og siden med en %-vis indblanding af FPI i blandingerne til de andre grupper. Resultaterne fra alle 3 forsøg viste en betydeligt øget vækst pr produceret enhed, sammenlignet med standardfoder. Samtidig var der en forskel på resultaterne mellem forsøgene i USA og Danmark. Forsøgene i USA gav samlet set et lidt dårligere resultat end Danmark. Denne forskel skal findes i to forskellige måder at spalte proteinerne. Mens materialet i USA var produceret ved at anvende enzymatisk hydrolyse, var forsøget i Danmark baseret på autolyse, dvs på naturens eget spaltningsprotein pepsin2. Det kan således konkluderes, at FPI i betydelig grad kan være med til at skabe forøget vækst hos gris, som fornylig er afvænnet. En væsentligt parameter i anvendelsen af FPI, er dets mulige immunologiske effekter på dyrene. I de forsøg der er nævnt her, var dødeligheden i grupperne såpas små, at der ikke kunne indikeres noget omkring den immunologiske effekt. Om end det således ikke kan direkte dokumenteres, så er hypotesen den, at indholdet av bioaktive peptider bidrager til et reduceret smittepres. Derved kan dyret (grisen) anvende denne energi til vækst, hellere end til at bekæmpe de sygdomsfremkaldende mikrober. Kan denne effekt dokumenteres, vil værdien af FPI være højere end ved påvisning af højere vækst alene. Forsøgene har også vist, at det vil være nødvendigt med en vis regulering af fodersmagen, idet grisene i alle forsøgene havde bedre smag for standarfoderet i starten. De skulle m.a.o. have tid til at vænne sig til den smag, som FPI giver. Dette problem udjævnede sig over tid, men bedre smag ville sandsynligvis have givet endnu bedre resultater. ABt har, sammen med Fróðskaparsetur Føroya og Forskningscenter Foulum taget initiativ til at undersøge FPI's mulige immunologiske effekter på gris, baseret på videnskabelige forsøg (se nærmere herom i kapitel 5). De første initierende analyser Forsøget i Danmark er der skrevet artikel udkast mhp publicering (Hansen og Torrissen 2008), og kan rekvireres via mail til eller Forsøgene i USA er derimod underlagt kundens krav om databeskyttelse. 2 12

13 ved Forskningscenter Foulum viser en betydelig hæmning i udviklingen hos E-coli bakterien. Det kan således konstateres: at FPI er et produkt der i betydelig grad kan øge væksten hos smågris, dvs i perioden fra afvænning og ca. 7 uger frem. At FPI hæmmer udvikling af E-Coli bakterien, og det kan derfor sandsynligvis styrker grisens immunsystem. At der er udfordringer omkring bitter smag, men som relativt nemt kan løses igennem sammensætningen af foderet. Der er mulige immunologiske fordele ved at anvende fiskeproteinisolat, men disse kræver yderligere test og analyser, et arbejde der er sat i gang (jf. afsnit 5) Testning på laks Testning af FPI's effekt på væksten hos lakseyngel er foretaget i to parallelle forsøg. Begge forsøg er gjort i samarbejde med privat producent af fiskefoder. Det ene forsøg blev forestået af Nofima i Bergen, og der er skrevet en selvstændig rapport (Albrechtsen m.fl. 2008). Det andet forsøg er gjort på foderproducentens egen forsøgsstation. I begge tilfælde blev der valgt 2 forskellige hydrolysater fra ABt's 2007 produktion. Disse blev udvalgt på baggrund af deres aminosyresammensætning, og især det ene hydrolysat blev vurderet at være af interesse som vækstfremmer for smolt. Der blev til Nofima's forsøg lavet fire foderblandinger, med den ene blanding som standardfoder, med 35% indblanding af fiskemel. De andre blandinger udelod en vis %del fiskemel, og istedet erstattet med FPI fraktioner i varierende grad (1-3%). Det andet forsøg bestod af 2 foderblandinger. Smoltet (Atlantic Salmon) blev fordelt i et antal forskellige kar, og systematisk fordret over en periode på omkring 8 uger. Fiskene blev målt og vejet før forsøgets start og igen efter dets afslutning. Enkelte fisk blev efter eksperimentets afslutning udtaget for prøver på protein, tørstof, mv. Nogle af disse test pågår stadigvæk. I Nofimas test af FPI kunne der ikke påvises nogen statistisk signifikant væksteffekt ved anvendelse af FPI. I det andet forsøg kunne der påvises en signifikant vækst ved anvendelse af FPI, sammenlignet med standardfoder. Hvordan disse to forsøg, baseret på det samme materiale, har givet to forskellige resultater, har vi pt. ikke nogen åbenlys forklaring på. Problemet med det anvendte materiale var, at det indeholdt et relativt højt indhold af biogene aminer, et problem som var kendt før testene blev sat i gang. Der blev vurderet pro et con's ved at anvende dette, men på baggrund af aminosyresammensætningen, blev det besuttet at forsøge. Det må i dag konstateres, at det høje indhold af biogene aminer har været en medvirkende faktor til det dårlige vækstresultat3. At der i noget af materialet er udviklet biogene aminer, skyldes sandsynligvis problemer som opstod omkring selve testproduktion. Dette vil selvfølgelig ikke være tilfældet i egentlig etableret industriel produktion. 3 13

14 Den samlede konklusion vil være, at det ikke kunne påvises, at det leverede FPI giver øget vækst hos Atlantic Salmon smolt. Det er samtidig klart, at indholdet af biogene aminer må betragtes at være årsagen til resultatet. Omend vækstfaktoren udeblev, så har projektet dog givet en del mikrobiologisk og biokemisk. Det er stadig meget sandsynligt at en vækstfaktor vil kunne påvises ved anvendelse af FPI, men dette vil kræve en mere nøje opfølgning på materialets kvalitet, end det som var muligt i testproduktionen. Vi ved dertill, at to faktorer vil være afgørende for et bedre resultat. Den ene vil være, at det materiale, som påviseligt har en specielt interessant aminosyreprofil, skal være frit for biogene aminer, noget som selvfølgelig er muligt i etableret industriel produktion. Det andet kriterium vil være, at spaltning af proteinet vil skulle foregå autolytisk, hellere end ved anvendelse af industrielle enzymer Fermentering Det andet vigtige marked i dette projekt, har været at undersøge FPI's anvendelse som nitrogenkilde i fermenteringsindustrien. I regi af dette projet er der lavet egne laboratorieanalyser, leveret af etablerede forkningsinstitutioner. Dertil har flere private selskaber foretaget egne test af materialet. Også i disse tilfælde er flere forskellige råvarekilder testet. Som bakteriologisk vækstkilde, er peptonet (FPI) typisk blevet sammenlignet med almindeligt kendte nitrogenkilder på markedet, således som det f.eks. vises på nedenstående figurer. Figur 5 viser forsøg med fermentering fra fem forskellige slags fiskepepton, med vækst på B.Subtilisi. Figur 5: Vækst af B.Subtilis på 5 slags fiskepepton (P1, P2, P3, P4, P14), sammenlignet med standardmedier. 14

15 Denne figur viser i korte træk, at pepton 14 gav bedre vækst en referencepepton og de andre testpeptoner. De fire andre testpeptoner giver sammenfaldende vækst, og nogenlunde samme vækst som referencepepton. Figur 6: Vækst af P.Aeruginosa på 5 slags fiskepepton (P1, P2, P3, P4, P14), sammenlignet med standardmedier. Denne figur viser i korte træk, at pepton 1, 2, 3 og 4 havde en bedre vækst en referencepeptonet, mens pepton 14 havde en vækstkurve sammenfaldende med referencepeptonet. Den samlede konklusion fra denne her refererede analyse samt andre sammenlignelige analyser viser at fiskepepton (FPI) kan være et godt produkt for fermenteringsindustrien. Den samlede konklusion er således også, at alle de peptoner vi har testet har haft gode vækstegenskaber på udvalgte bakterier, herunder sammenfaldende eller bedre vækst end referencepepton. I nogle tilfælde har den biokemiske sammensætning og egenskaber i fiskepeptonet været sammenfaldende, mens den i andre har været forskelligartet, noget som kan have både positiv og negativ betydning i fermentering. Forsøgene med fermentering har dog også afdækket et par tekniske problemstillinger, som projektpartnerne har brugt en del tid på at få afklaret. I et tilfælde var der problemer med at peptonet var meget hygroskopisk, mens der i andre tilfælde har været problemer med udfældning. Dette er problemer som skal være helt afklaret, før fermenteringsindustrien begynder at vise interesse for fiskepeton i deres applikationer. Disse problemer har projektpartnerne arbejdet med løsninger på, og fået testet og afklaret på pilotskala. Det vil derfor være muligt at løse disse problemer i egentlige industrielle applikationer. 15

16 6. Projektets Trin 3. Projektets trin 3 har bestået i at få markedsført de producerede og testede peptoner/peptider (FPI), dels som specialingrediens i dyrefoder, dels som energikilde indenfor fermentering. Dertil er projektet i stigende grad blevet rettet imod udvikling af marine ingredienser til humane fødevarer. Markedsføring skal i denne henseende forstås bredt. Dels er de analyser og den testning vi har diskuteret i kapitlerne 3 og 4 vigtige forudsætninger for og elementer i selve markedsføringen af produkterne. Dels er den feed back, som mulige kunder giver, vigtige for teknologisk tilpasning af processer og produkter. Dette kapitel belyser og indfanger disse problematikker Foruden de i afsnit 5 foretagede arbejder, så har markedsføringen bl.a. bestået i en række kundebesøg og agentbesøg i flere europæiske lande. Der er desuden fået gang i udvikling af et fælles netværk for salg af fiskeproteinprodukter, og som flere af projektpartnerne er del af. Dette netværk har i dag salgsagenter i 3 kontinenter, og der arbejdes stadig på at udvikle dette. Ikke uvæsentlig for det videre markedsarbejde, så har FPI fået omtale mindst et relevant netbaseret medium (Foodnavigator 2008) Specialingrediens i dyrefoder De gode testresultater, har bidraget til at markedsføringen af FPI som et specialprodukt i dyrefoder har fået en del opmærksomhed blandt kunder i USA, Danmark og Sydamerika. Som allerede beskrevet, er materialet forsøgt testet på gris og laks, og de seneste måneder har der også været en dialog i gang med fjerkræindustrien. Resultaterne på især gris har været positive, og det har også medført en kontinuerlig dialog med foderproducenter om implementering af FPI i deres applikationer for startfoder. Finanskrisen har dog medført, at der er indtil videre er gået midlertidig stiltstand i denne udvikling. Interessen for produktet er dog opretholdt, og dialogen vil blive genoptaget i løbet af Resultatet fra laksetestene var desværre ikke så positive som forventet, men samtidig ved vi de tekniske årsager til disse problemer. Der er derfor stadig dialog med 2 foderproducenter, for anvendelse af FPI i deres foderapplikationer. Det næste skridt vil sandsynligvis være at levere nyt materiale, hvilket også forventes at kunne blive gennemført senere i Et nyt markedssegment, som har vist FPI stor interesse, er fjerkræmarkedet. Hypotesen er den, at FPI kan være med til at afhjælpe nogle af de problemer fjerkræbranchen slider med, bl.a. med dyrenes knogleopbygning. Der er blevet sendt materiale for testning til 1 udvalgt kunde, men det viste sig under testning, at den måde materialet indgik i fodringen på, gav problemer med udfældning i produktet. Dette problem er der tekniske løsninger på, og der arbejdes derfor på at tilpasse produktet til denne specifikke applikation, således at nye forsøg kan foretages. Der er således åbnet op for anvendelse af FPI i en række markedssegmenter for dyrefoder, og der arbejdes på en række applikationsmuligheder. Om end der ikke er ikke tale om et produkt fuldt etableret på markedet, så er der tale om en proces i den rigtige retning, som stadig må have nogen tid for at modnes fuldt. 16

17 6.2. Energikilde i fermentering Grundlaget for åbningen imod fermenteringsmarkedet, har været egne tests af materialet, sammenlignet med almindeligt kendte fermenteringskilder. Dette har været med til at åbne op for dialog med en række kunder, herunder har kunderne testet materialet på egne laboratorier. Med to nordiske kunder er der således aftalt, at der leveres nyt materiale for testning, når visse tekniske parametre kan opfyldes, hvilket der i øjeblikket arbejdes på. To nyere hollandske kunder er gang med at teste produktets anvendelse i egne applikationer. Der er således også indenfor detta marked åbnet op for anvendelse af FPI. Men fermenteringsmarkedet er klart et vanskeligere marked at åbne, sammenlignet med fodermarkedet. De tekniske krav til produktet, f.eks. dets stabilitet, opløselighed og lugt er meget større. Den hidtidige dialog med en række kunder har da også medført, at vi har været nødt til at arbejde med tilpasning af en række tekniske parametre. Også her er der tale om en proces i den rigtige retning, men som også må have sin tid for at modnes Humane fødevarer I takt med den generelt øgede biokemiske viden, samt et stigende fokus på bæredygtig udvikling af naturens og måske især havets ressourcer (f.eks. Ingeniøren, 2008, Rubin 2008, 2003a, 2003b, Hjuks 2006, DOCMAR 2003), er interessen for fiskebaserede koncentrater til humant konsum været stærkt stigende. Både forskningsmiljøer og landbrugs- og fiskeindustrien i Europa bruger i dag mange ressourcer på at udvikle den biokemiske viden og disse produkter, og en række forskellige teknologiske og biokemiske alternativer afprøves. Det har derfor været naturlig, at der i regi af dette projekt er blevet stadig mere fokus på mulighederne for udvikling af produkter til humant konsum. Allerede i vores testproduktion fra 2007 blev der gjort forsøg med særlig membranfiltrering af et eksisterende fiskeekstrakt for humant konsum. Dette ekstrakt er siden gennemgået en række test, herunder i samarbejde med lægevidenskaben, for at teste dets allergiske reaktioner. Udviklingen af dette produkt pågår stadigvæk. I 2007 produktionen blev der ved anvendelse af vores tilgængelige filterteknologi, også fremstillet et koncentrat for udvinding af pepsin. Til en sådan produktion er der mulige kunder, men dette kræver f.eks. en veletableret indfrastruktur for indsamling av fiskemaver i større mængder, noget som vil kræve store ressourcer at få etableret. Der er således en række teknologiske og logistiske udfordringer at tage op i forbindelse med en sådan mulig produktion. Sammefattender har arbejdet med udviklingen af foderingredienser har skabt en solid teknologisk og biokemisk viden, som selvfølgelig kan overføres til arbejdet med ekstrakter og smagsstoffer til humant konsum. Denne viden er samtidig suppleret gennem deltagelse i konferencer omkring marine ingredienser, favnende fra nye videnskabelige resultater til EU's forordninger (f.eks. Seafood Plus, februar '08; FHLMaring/Rubin, Gardermoen, November '08). Af særlig betydning for udviklingen af egentlige industrielle applikationer, så er der brugt en del ressourcer på at opbygge et netværk af teknologisk ekspertise, både når det gælder hardware (hydrolysetanke/kar, separation mv) og til f.eks. leverandører af enzymer, som kan sikre optimal udnyttelse af råvaren (i form af f.eks. udbytte-%, smag, 17

18 hydrolysetid mv). Der er i et af disse samarbejder fremstillet et fiskepulver (flavour), som har fået positiv feed-back fra mulig aftager. Der arbejdes derfor på at lave egentlig storskalatest på dette produkt. Erfaringerne fra arbejdet med humant konsum har derfor bevæget sig fra en relativt 'bred tilgang', til at være fokuseret på udvikling af et par enkelte ekstrakter/pulvere. På nærværende tidspunkt er det svært at spå, hvilke muligheder disse applikationer har i markedet, men de første tegn må konstateres at give et optimistisk grundlag at fortsætte på. Dette arbejde kommer derfor at fortsætte i løbet af Arbejdet fremover. Mens forskning og udvikling indenfor fiskeolier (omega-3) har været intensiv i et par årtier efterhånden, så er der stadigvæk meget arbejde at få dokumenteret og analyseret vedrørende hydrolysater og dets forskellige proteinfraktioner (DOCMAR 2003, Rubin 2003a, 2003b, 2008). I denne henseende er dette projekt kun et lille skridt ift de videnskabelige og komercielle udfordringer til bedre udnyttelse af de marine råvarer. Som allerede nævnt, så vil flere af projektpartnererne forsætte det i dette projekt etablerede erhvervs- og udviklingsmæssige samarbejde. Derfor har dette projekt også haft som eksplisit forudsætning, at indkredse andre potentielle udviklingsmuligheder. I forrige afsnit er der diskuteret muligheder i de humane markeder, specielt 'functional food' og ' flavours', men dertil må helseindustrien vurderes at være af særlig interesse. Af samme årsager, har en vigtig præmis i nærværende arbejde været, at udvikle et aktivt netværkssamarbejde i industrien, samt mellem industri og forskning, indenfor området marine ingredienser, således som det allerede nævnte salgsnetværk er et eksempel på. Flere partnere i dette projekt har bidraget til udvikling af et større forskningsprojekt, nano-based functional food from marine waste products (Stagsted 2007). Dette projekt vil kombinere anvendelsen af skaldyrs-baserede nanopartikler og antimikrobielle fiskepeptider. Rationalet i denne tilgang er, at funktionelle fødevarer udviklet med viden fra nanoteknologien åbner for helt nye anvendelsesområder. F.eks. kan nanopartikler anvendes målrettet til at beskytte mod uønsket nedbrydning af aktive stoffer i mavetarmkanalen og sikre en senere kontrolleret frigivelse. Et stort uudnyttet potentiale formodes at ligge i at identificere og anvende naturlige fiskepeptider med immunstimulerende og antimikrobiel effekt. Projektet sigter derfor bl.a. på at beskrive, hvorledes teknologisk udvundne nanopartikler optages i tarmepitelet. Med en forventet stigende udbredelse af fødevarer baseret på nanopartiklers unikke egenskaber er der et behov for basal viden om hvorledes disse partikler omsættes i den levende organisme. Til dette formål vil der i nævnte projekt blive anvendt grise som model. Foruden industrielle partnere fra Færøerne, Norge og Danmark, så er deltagerne i dette projekt fra Forsningscenter Foulum, Aarhus Universitet, Mikrobiologisk Institut ved Aarhus Universitet, Mikrobiologisk afdeling, Færøernes Universitet, samt Danamarks Teknologisk Universitet; DTU Aqua. Nærværende projekt har således bidraget til, at det her beskrevne forskningsprojekt i dag har midler til et proof-ofconcept study, samt midler til ansættelse af 2 forskerstuderende (Ph.D) og 1 erhvervsph.d. 18

19 Et andet vigtigt element i denne udvikling er, at DTU-Aqua - sammen med Atlantic Biotechnology har fået tildelt midler fra Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeriforskning (NAF), til en statuskonference omkring marine peptider. Foruden opdateret viden, så vil konferences formål være at understøtte nordisk netværksdannelse indenfor dette område, og forventes det at konferences afvikles tidlig i Konklusioner Det primære formål med dette projekt har været at testproducere, analysere og markedsføre et fiskeproteinisolat som specialingrediens i dyrefoder. Dertil har projektet været bredt anlagt, således at forstå, at netværks- og markedsopbygning, herunder etablering af nye udviklingspotentialer indenfor 'bioaktive peptider' og humant konsum (koncentrater/flavour) er indgået stadig mere eksplisit i dette projekts ambitioner. Som også peget i Afsnit 1, kan det resultatmæssig konstateres: At der er produceret højkvalitetspepton, både på pilot- og industriskalaniveua. At pepton er dokumenteret og testet som en 'specialingrediens' i dyrefoder, med mærkbare resultater. At pepton er dokumenteret og testet som nitrogenkilde til fermentering, med mærbare resultater. At der er leveret pepton for 'intern testning' hos udvalgte markedskunder indenfor feed og pharma (fermentering). Der er bygget op et nordisk/internationalt netværk af erhvervs- og forskningsinteresser, som har samarbejdet omkring dette projekt, med ambition om at fortsætte og udvikle samarbejdet. Der er etableret et væsentligt grundlag for udvikling og testning af marine proteiner til fødevarer, herunder samarbejde med mulige markedskunder.. På baggrund af de opstillede målsætninger for dette projekt, er der tale om fuldt tilfredsstillende resultater. Disse resultater indbefatter selvfølgelig også de mindre heldige konstateteringer, hvis positive side dog er, at de giver anledning til teknologiske forbedringer og stærkere fokus på kvalitet og kvalitetssikring. Projektet har kørt over en periode på godt og vel 2 år, og baseret sig på en sagte teknologisk opgradering, baseret på erfaringerne fra de beskrevne testproduktioner og markedsarbejdet. Fordelen ved denne fremgangsmåde har i høj grad været, at det giver mulighed for at tilpasse teknologi og processer til de konstaterede markedskrav. Resultaterne fra dette projekts udvikling materialiseres endvidere i følgende fakta: At bygning af anlæg for produktion af marine ingredienser er i gang på Færøerne. At en anden projektpartner har besluttet at etablere processer, med baggrund i indeværende projekt. At der er etableret et større forskningsprojekt: nano-based functional food from marine waste products, med deltagelse fra både industri og forsking i flere nordiske lande. Dette projekt har i dag midler til et proof-of-concept study, foruden at 3 ph.d. studerende inden længe vil være tilknyttet programmet. At der i begyndelsen af 2010, med projektmidler fra Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeriforskning, vil blive arrangeret en statuskonference omkring marine proteiner. Denne konference ledes af DTU-Aqua. 19

20 I eftertankens lys, må det afslutningsvis konkluderes, at det kræver stor tålmodighed at udvikle FPI, noget som også er konstateret af andre (DOCMAR, 2003). Den nødvendige tålmodighed hænger atter sammen med de beskreve erfaringer om, at både det at overbevise og dernæst at tilpasse teknologi og processer til markedeskravene er enormt krævende. Samtidig har projektets resultater tydeliggjort, at der eksisterer en lang række muligheder for værdiøgning af havets ressourcer, i et vestnordisk såvel som i et færøsk perspektiv. 20

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil

Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil Jens Adler-Nissen professor, dr. techn. Konference om strategisk fødevareforskning som grundlag for en vækstdagsorden 22. marts 2012 Afdeling

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Udvinding af højværdikilder fra skaldyr. Delprojekt 6 -skaldyr. Karin Loft Eybye

Udvinding af højværdikilder fra skaldyr. Delprojekt 6 -skaldyr. Karin Loft Eybye Udvinding af højværdikilder fra skaldyr. Delprojekt 6 -skaldyr Karin Loft Eybye Del projekt 6 i samarbejde med Læsø Fiskeindustri A/S Merværdi ud af råvaren Produkt forbedring Udnyttelse af biprodukter

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen

Læs mere

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern René Lametsch Trine D. Damgaard Section of DMP, department of Food science Dias 1 Animalske biprodukter Definitionen af hvad

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1 Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen GUDP fiskeri workshop 2013 1 Introduktion Arbejdet med industrifisk siden 1978 Forskning og Ledelse Erhvervsforsker i 1986 Fraktionering

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S

Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S Hvordan kom vi i gang? Hvilke barrierer havde vi? Hvilke erfaringer gjorde vi os undervejs? Hvad har vi fået ud af det? HMF Product Management, Cranes 1 Højbjerg

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion

Læs mere

Undgå blown packs med ny metode... 1. Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2

Undgå blown packs med ny metode... 1. Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2 Projektstatus 2. kvartal 2012 - Kvægafgiftsfonden Juni 2012 LBG/JUSS Indhold Undgå blown packs med ny metode... 1 Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2 KKC-2, Kvalitetssikring

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Udfordringer i foderforsyningen

Udfordringer i foderforsyningen Udfordringer i foderforsyningen Ole Christensen BioMar A/S 2013 1 Akvakultur værdikæden Råvarer - fangst og høst Råvare - fremstilling Fiskefoderproduktion Fiske-opdræt Produktion af fiskeprodukter Salg

Læs mere

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Plantens rigdom. giver en verden af muligheder...

Plantens rigdom. giver en verden af muligheder... Plantens rigdom giver en verden af muligheder... Hvem er vi? Plant2Product er en del af Grønt Center, Råhavegård, der er et videns- og erhvervsudviklingscenter. Plant2Product er virksomhedernes samarbejdspartner

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk Et unikt dansk byggemateriale Gult tegl er lavet af ler med højt kalkindhold Første periode er 1450-1500 men det forsvinder igen

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn

Læs mere

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? V. Erik Bisgaard Madsen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde Dias 1 Strategisk forskning Udfordringsorienteret tilgang snarere end disciplinbaseret

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

T2C hvordan startede det?

T2C hvordan startede det? Resultatseminar 29. april 2015 T2C hvordan startede det? Ønsker om konkrete initiativer...... 1 T2C hvordan startede det? Ansøgning til Fornyelsesfonden (nu Markeds-modningsfonden) Initiativer 4 kommuner

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

UNDERSØGELSE af RISK MANAGEMENT blandt danske virksomheder 2006/7

UNDERSØGELSE af RISK MANAGEMENT blandt danske virksomheder 2006/7 UNDERSØGELSE af RISK MANAGEMENT blandt danske virksomheder 2006/7 Baggrund: Risk Management (RM) er i dag et væsentligt fundament for at kunne håndtere store og komplekse projekter - herunder at kunne

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring Side 1 af 9 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ -

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde 1 NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde Kære venner. Bedste nordiske frænder. Kære gæster. Det er en stor glæde og hæder for mig som færøsk fiskeriminister, som

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

9. Januar 2017 Niels Lundgaard Commercial Director - Africa

9. Januar 2017 Niels Lundgaard Commercial Director - Africa Danish Farmers Abroad Aller Aqua har på få år skabt en global virksomhed med eksport til 70 lande kloden rundt samt produktion i bl.a. DK, Ægypten og Kina Hvordan gør man det? 9. Januar 2017 Niels Lundgaard

Læs mere

Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder

Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder Markedsstyret udvikling Langsigtede kunderelationer Sammen med kunder og andre partnere arbejder vi konstant på at udvikle forbedrede membrantyper,

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Netværkets organisering Hvad er vi sat i verden for? at bygge bro mellem vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik

Læs mere

systems for industrial heat treatment

systems for industrial heat treatment Vision Fornax A/S vil være den foretrukne samarbejdspartner indenfor videnbaserede, kundespecifikke løsninger til industriel varmebehandling. Fornax A/S vil være kendt som en loyal og professionel samarbejdspartner,

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

ROBLON A/S. Halvårsmeddelelse 1998/99 (side 1 af 5)

ROBLON A/S. Halvårsmeddelelse 1998/99 (side 1 af 5) Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 15. juni 1999. Pr. telefax: 33 12 86 13 ROBLON A/S (side 1 af 5) Bestyrelsen for ROBLON A/S har på sit møde i dag behandlet og godkendt selskabets

Læs mere

Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder. Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø

Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder. Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø Udarbejdet af: Mette R. Nørrelykke 6. juni 2014 Indhold 1 FORMÅL...3 2 BAGGRUND FOR

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Hvad og hvem er DANETV?

Hvad og hvem er DANETV? Hvad og hvem er DANETV? Dansk Center for Klima- og Miljøteknologi verifikation - DANETV Et samarbejde mellem 5 GTS (Godkendte Teknologiske Service Institutter) DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology,

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien Workshop 3: Hvad kan forskning og ny teknologi bidrage med? Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien v/ Stina Frosch, Lektor, DTU Fødevareinstituttet, Afd. I GUDP

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3 Slutrapport Demonstrationsprojekt nummer 3 Titel: Slutrapport: Demonstrationsprojekt nummer 3. oncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Koncepter til overvindelse af barrierer

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Renovering på Dagsordenen. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse. Michael H Faber

Renovering på Dagsordenen. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse. Michael H Faber Renovering på Dagsordenen Dialogmøde om renoveringskompetencer i relation til byggeriets uddannelser D. 6. februar, 2014. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse Michael H Faber Indhold Bygningsrenovering

Læs mere