Danske Regioner. Baggrund og forudsætninger for den nuværende områdetillægsordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Regioner. Baggrund og forudsætninger for den nuværende områdetillægsordning"

Transkript

1 Baggrund og forudsætninger for den nuværende områdetillægsordning 1

2 Indholdsfortegnelse Side 2 Kapitel 1: Indledning Kommissorium og arbejdsgruppens medlemmer Arbejdsgruppens opsamling og konklusioner Rapportens datagrundlag Kapitel 2: Beskrivelse af stedtillægs-/områdetillægsordningen Baggrunden og forudsætningerne for samt udviklingstræk i stedtillægs- /områdetillægsordningen Den nugældende områdetillægsordning Kapitel 3: Områdetillægsordningens betydning for lønninger i kommuner og amter Områdetillægsordningens profil Værdi af fastfrysning Områdetillægsordningens betydning for den geografiske lønspredning24 Kapitel 4: Geografiske lønforskelle Geografisk lønspredning i kommuner og amter, i staten og i den private sektor Geografisk lønspredning i forskellige dele af lønspekteret Geografisk lønspredning over tid Geografisk lønspredning for udvalgte faggrupper Geografisk lønspredning og forskelle i uddannelse Problemstillinger i forbindelse med en eventuel revision Kapitel 5: Geografiske forskelle i leveomkostninger Sammensætningen af det private forbrug Varer og tjenester Boligpriser Transport Skat Problemstillinger i forbindelse med en eventuel revision BOGLISTE...66 Bilag 1: Valg af Statistikgrundlag Bilag 2: Oversigt over områdetillæg til trinlønnen på løntrin 1 41 i gruppe Bilag 3: Stedtillæggets andel af den samlede løn ekskl. særydelser og pension, Bilag 4: Betydningen af geografiske forskelle i fravær Bilag 5: Kommunalt og amtsligt personale fordelt på løntrin, Bilag 6: Beskrivelse af personalekategorier omfattet af udvalgte DISCO-koder (arbejdsfunktioner) fra DA s lønstatistik Bilag 7: Danmarks 27 lokale arbejdsmarkeder, Bilag 8: Antal almindelige lønmodtagere pr. amt, 2003, DA Bilag 9: Grunddata for standardberegninger... 83

3 3 Kapitel 1: Indledning Efter forligets punkt 4.1.b aftalte parterne at nedsætte en arbejdsgruppe, der i overenskomstperioden 1. skal analysere baggrunden og forudsætningerne for de nuværende områdetillæg, 2. skal fremkomme med forslag til og muligheder for eventuelle ændringer af strukturen omkring områdetillæggene. Med denne rapport fremlægges arbejdsgruppens arbejde for så vidt angår pkt. 1 ovenfor. 1.1 Kommissorium og arbejdsgruppens medlemmer Kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde lyder: 1. Arbejdsgruppen skal i relation til stedtillægs-/områdetillægsordningen (herefter områdetillægsordningen) beskrive baggrunden, forudsætningerne, samt udviklingstræk. 2. Arbejdsgruppen skal analysere den geografiske lønspredning i den kommunale og amtslige sektor sammenholdt med den private sektor og den statslige sektor, den geografisk lønspredning for udvalgte grupper, herunder grupper der ikke er omfattet af områdetillæg, betydningen af områdetillæg for den geografiske lønspredning forskydninger i områdetillægsordningens profil, dvs. bl.a. forskydninger i fordelingen af antal fuldtidsbeskæftigede på trin og i områdetillægsgrupper, som følge af generelle og gruppevise oprykninger, konsekvenser for lønspredningen som følge af omlægningen og fastfrysningen af områdetillæg aftalt ved O.97, udviklingen i de tilgrundliggende parametre, som ex leveomkostninger. 3. Arbejdsgruppen skal vurdere resultatet af analysen i forhold til baggrunden for områdetillægsordningen, forudsætninger for områdetillægsordningen, samt udviklingstrækkene i områdetillægsordningen. 4. Arbejdsgruppen skal belyse eventuelle konsekvenser af omlægningen og fastfrysningen af områdetillægget for den tekniske opbygning af lønsystemet.

4 Arbejdsgruppen har begrænset analyserne til at omhandle den geografiske lønspredning med fokus på betydningen af områdetillægget. Derimod er den geografiske lønspredning som følge af lokal løndannelse ikke beskrevet eller analyseret nærmere. 4 Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer: : Vibeke Pedersen,, Steen V. Kristensen, HK/Kommunal, Christian E. Christensen, BUPL, Per S. Knudsen, FTF-K, Poul Pedersen, FTF-K, Leif F. Petersen, DKK, og Morten Ridder, DMPF KL: Kent Lassen og Tue Bjerborg : Per Korshøj og Jesper Tørslev-Thomsen Det fælleskommunale Løndatakontor: Henrik Faber Andersen 1.2 Arbejdsgruppens opsamling og konklusioner Beskrivelse af stedtillægs-/områdetillægsordningen Baggrunden og forudsætningerne for samt udviklingstræk i stedtillægs- /områdetillægsordningen Stedtillægsordningen byggede til at begynde med på et princip om udjævning af geografiske forskelle i leveomkostninger lønningskommissionens formål med ordningen var at sikre, at tjenestemænd i samme lønningsklasse havde nogenlunde samme levefod, uanset hvor i landet de arbejdede lønningskommissionen introducerede et dobbelt formål med ordningen nemlig at sikre balance mellem tjenestemandslønninger i det offentlige og lønninger på det private arbejdsmarked, foruden balance i forhold til de lokale priser. Af tekniske grunde var det imidlertid først i 1970, at formålet om afbalancering i forhold til lønninger på det private arbejdsmarked blev realiseret. I perioden blev der foretaget visse tekniske justeringer. Ved overenskomstfornyelsen i 1997 skete en teknisk omlægning af det dagældende skalatrinssystem til det nugældende løntrinssystem. Samtidig hermed blev det aftalt at fastfryse områdetillæggene, dvs. stoppe reguleringen af områdetillæggene. Baggrunden for dette var bl.a. indførelsen af lokal løndannelse, som gav øget mulighed for at differentiere lønnen geografisk. Fastfrysningen er videreført ved efterfølgende overenskomstfornyelser og område-tillæggene er således ikke reguleret siden. Det med fastfrysningen frigjorte provenu gjorde det muligt at tilgodese parternes ønsker om forbedringer på pensionsområdet i form af en forhøjelse af den pensionsgivende årsløn for alle ansatte. Projektet medførte således en geografisk omfordeling - fra en regulering for ansatte i områdetillægskommunerne til en forbedring for ansatte i alle kommunerne. Pr. 1. april 2005 blev den pensionsgivende årsløn forhøjet således, at grundsatsen på løntrin 1 41 blev fuldt pensionsgivende.

5 5 Herefter er provenuet fra fastfrysningen anvendt til løbende at gøre en stadig større del af de ikke-pensionsgivende områdetillæg pensionsgivende for ikke-tjenestemænd. Dette betyder, at der nu ikke finder en geografisk omfordeling sted for ikke-tjenestemændene, idet det fastfrosne provenu nu anvendes til højere pension for ansatte i områdetillægskommunerne. Provenuet for tjenestemænd anvendes fortsat til at forhøje den pensionsgivende grundsats. Den anden ændring af områdetillægsordningen siden 1997 er affødt af kommunalreformen. Det er ved overenskomstfornyelsen i 2005 aftalt, at der skal ske en tilpasning af områdetillægsordningen over to år, i forhold til kommunesammenlægninger i forbindelse med kommunalreformen. Konkret er det aftalt, at de hidtidige områdetillæg erstattes af det højeste områdetillæg i den nye kommune. Dette sker ved en forhøjelse med 1/3-del af forskellen mellem de lavere og de højeste i den nye kommune, pr. 1. januar 2007, 1. januar 2008 og 1. januar Tilsvarende ændringer gennemføres for ansatte i regionerne. Den nugældende områdetillægsordning I den nugældende områdetillægsordning ydes der områdetillæg til lønnen på løntrin Områdetillæggets størrelse afhænger, dels af hvilken områdetillægsgruppe den enkelte kommune er henført til, og dels af satsen for de enkelte trin i områdetillægsgrupperne. Områdetillæggets værdi stiger frem til løntrin 21/22, hvorefter det aftrappes. Aftrapningen sker på den måde, at områdetillægget til løntrin 22 udgør samme beløb som til løntrin 21, hvorefter områdetillægsprocenterne aftrappes med 1/20-del pr. løntrin. Højeste løntrin med områdetillæg er således løntrin 41. Områdetillægsordningens betydning for lønninger i kommuner og amter Områdetillægsordningens profil Profilen i områdetillægsordningen, dvs. de ansattes fordeling på trin og områdetillægsgrupper, har ændret sig i perioden , således at der er flere ansatte på de højere løntrin. Baggrunden herfor er naturligvis de ved overenskomstfornyelserne aftalte lønforbedringer. Antallet af fuldtidsbeskæftigede med områdetillæg til lønnen er faldet fra at udgøre (svarende til 49 pct.) ud af de fuldtidsbeskæftigede i 1990, til at udgøre (svarende til 34 pct.) af de fuldtidsbeskæftigede i 2004, i henhold til Det fælleskommunale Løndatakontors (FLD) overenskomststatistikker (jf. tabel 3.1.1, s. 20). I 1990 var 66,6 pct. af de skalatrinaflønnede ansatte i amter og kommuner aflønnet efter trin ,5 pct. var aflønnet efter trin og 2,9 pct. var aflønnet på trin 42 eller højere. I 2004 var de tilsvarende tal for løntrinaflønnede hhv. 49,6 pct., 45,8 pct. og 4,6 pct.

6 6 Stigningen i antallet af ansatte i perioden 1990 til 2004 i de forskellige områdetillægsgrupper var som følger: Områdetillægsgruppe 0: 15 pct. Områdetillægsgruppe 1: 12 pct. Områdetillægsgruppe 2: 15 pct. Områdetillægsgruppe 3: 25 pct. Områdetillægsgruppe 4: 28 pct. Samlet set har væksten i antallet af ansatte i områdetillægsgruppe 3 og 4, dvs. storbyerne, altså været størst i løbet af perioden. Områdetillægget udgør en lille del af lønnen i kommuner og amter. Områdetillæggets andel er størst for ansatte i kommuner og amter i Storkøbenhavnsområdet, hvor det i 2004 udgjorde 3,2 pct. af den samlede løn ekskl. særydelser og pension, mens der stort set ikke er områdetillæg til lønnen for ansatte i kommuner og amter i Vejle, Ringkøbing, Viborg, Sønderjylland og Bornholms amter (jf. tabel 3.1.2, s. 22). Værdi af fastfrysning Områdetillægget har været fastfrosset siden Hvis områdetillægget havde været reguleret i perioden 1997 til 2004, havde det haft størst betydning for ansatte i amter og kommuner i Storkøbenhavn. Deres gennemsnitsløn ekskl. særydelser og pension havde i givet fald været kr., dvs. 146 kr. højere end den faktiske gennemsnitlige løn pr. oktober Områdetillægsordningens betydning for den geografiske lønspredning Områdetillægsordningen tegner sig for en pæn del af den relativt beskedne geografiske lønspredning, der er i den kommunale sektor. I 2004 kan knap halvdelen af de geografiske lønforskelle for ansatte i kommuner og amter henføres til områdetillægget, opgjort på FLD-data. Forskellen mellem gennemsnitslønnen ekskl. særydelser og pension i Storkøbenhavn og i Provinsen er 5,2 pct., inklusive områdetillæg. Når områdetillægget ikke medtages i opgørelsen falder lønforskellen til kun 2,5 pct. (jf. tabel 3.3.1, s. 25). I 1990 var forskellen mellem gennemsnitslønnen ekskl. særydelser og pension i Storkøbenhavn og Provins 6,1 pct. inkl. områdetillæg og 2,0 pct. ekskl. stedtillæg i Ordningens betydning for den geografiske lønspredning er således faldet set over perioden (jf. tabel 3.3.2, s. 26).

7 Geografiske lønforskelle Geografisk lønspredning i kommuner og amter, i staten og i den private sektor Den geografiske lønspredning i kommuner og amter er ret beskeden sammenlignet med staten og den private sektor 1. For den private sektor tegner der sig et billede af markant højere lønninger i Storkøbenhavn og Frederiksborg amt og pænt høje gennemsnitslønninger i Roskilde og Århus amter. Lønningerne er noget lavere for privatansatte i det øvrige land. Lønniveauerne i henholdsvis den kommunale og den private sektor er mere lig hinanden udenfor Hovedstadsområdet end i Hovedstadsområdet. De geografiske lønrelationer indenfor statens område er meget lig de geografiske lønrelationer på det private område. I Hovedstadsområdet er gennemsnitslønnen for statsansatte nogenlunde på niveau med privatansatte, og udenfor Hovedstadsområdet ligger staten noget højere end det private område (jf. figur 4.1.1, s. 29). 7 I kommuner og amter er gennemsnitslønnen (fortjeneste ekskl. særydelser pr. præsteret time) i Storkøbenhavn 2,7 pct. højere end gennemsnitslønnen i Provinsen (dvs. resten af landet). For privatansatte er lønninger i Storkøbenhavn 22,1 pct. højere end i Provinsen (jf. tabel 4.1.2, s. 32). Geografiske lønforskelle i forskellige dele af lønspekteret Der er særdeles stor forskel mellem den geografiske lønspredning opgjort for forskellige dele af lønspekteret i den private sektor. De geografiske lønforskelle opgjort for den øvre kvartil de relativt højtlønnede er mere end dobbelt så store sammenlignet med forskellene opgjort for de relativt lavtlønnede. Opgjort som afstanden mellem Københavns amt og Bornholm er lønforskellen for de relativt højtlønnede 48,6 pct., for middellønninger 35,2 pct. og for de relativt lavtlønnede 22,5 pct. (jf. tabel 4.2.1, s. 35). For den kommunale sektor genfindes billedet af en meget lille geografisk lønspredning i alle dele af lønspekteret. De geografiske lønforskelle er størst opgjort for relativt lave lønninger og lidt lavere for middel lønninger (hhv. 8,3 og 7,8 pct.), hvorimod de geografiske lønforskelle er lavest for den øvre del af lønspekteret (5,3 pct.), (jf. tabel 4.2.1, s. 35). De faktiske geografiske lønforskelle i forskellige dele af lønspekteret i den kommunale sektor afspejler således, at områdetillægsordningen har størst værdi for relativt lave indkomster, lidt mindre for middelindkomster, og kun ringe værdi for relativt høje indkomster. Arbejdsgruppen har herefter belyst lønspredningen ud fra følgende to overordnede spørgsmål: Er geografiske lønforskelle stabile over tid? 1 Opgjort på grundlag af tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2002.

8 Er de geografiske lønforskelle reelle, dvs. udelukkende geografiske, eller er de udtryk for at de ansatte fordeler sig forskelligt på faggrupper eller andre faktorer, som f.eks. uddannelse? 8 Geografisk lønspredning over tid Den relativt lave geografiske lønspredning for kommuner og amter er overordnet betragtet stabil over tid. Der kan konstateres et mindre fald i de geografiske lønforskelle for ansatte i kommuner og amter set over en 15-årig periode fra en afstand på 6,1 pct. mellem Storkøbenhavn og Provins i 1990 til en afstand på 5,2 pct. i 2004, opgjort på data fra FLD s overenskomststatistik. I perioden 1997 til 2004, hvor områdetillægget har været fastfrosset, er de geografiske lønforskelle øget fra 4,2 pct. til 5,2 pct. (jf. tabel 4.3.1, s. 38). I den private sektor var afstanden 20,7 pct. mellem Storkøbenhavn og Provins i 1994, og i 2002 var afstanden 19,6 pct., opgjort på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) strukturstatistik 2, (jf. tabel 4.3.2, s. 39). I samtlige år DA s strukturstatistik er udkommet, er indledningsvist anført: Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Hovedstadsområdet samt Frederiksborg Amt og under gennemsnittet i resten af landet. Der er intet der tyder på, at dette er ved at ændre sig, og de geografiske lønforskelle i den private sektor må vurderes at være stabile over tid. Det er imidlertid ikke givet, at de geografiske lønforskelle kun skyldes geografi. Det kunne f.eks. også skyldes, at forskellen i lønninger i et vist omfang har baggrund i forskelle i de ansattes kvalifikationer og erfaring, typen af arbejdsopgaver eller i typen af virksomhed, mv. Geografisk lønspredning for udvalgte faggrupper For lønspredningen i udvalgte stillingskategorier i kommuner og amter ses det samme billede som for alle ansatte under ét, nemlig at der kun er mindre forskelle mellem lønniveauerne i forskellige regioner af landet (jf. figur 4.4.1, s. 41). I den private sektor understøtter den geografiske lønspredning for de tre lavestlønnede af udvalgte Disco-grupper, dvs. funktionsgrupper, billedet af relativt lave geografiske lønforskelle i den nedre del af lønspekteret. For de to højestlønnede grupper er de geografiske lønforskelle markant højere, men dog ikke så høj som opgjort for alle grupper. De største geografiske lønforskelle findes for de to grupper med et lønniveau tættest på landsgennemsnittet, (jf. tabel 4.4.1, s. 42). Undersøgelsen af de udvalgte Disco-grupper understøtter derfor ikke helt det overordnede billede af de geografiske lønforskelle i den private sektor, idet de geografiske lønforskelle ikke er størst for de højestlønnede. 2 Beregnet på grundlag af antalsfordelingen i 2003, grundet manglende oplysninger vedr. antallet af lønmodtagere i det enkelte amt i 1994 og 2002.

9 Geografisk lønspredning og forskelle i uddannelse For at få et indtryk af hvor stor effekten af andre faktorer, som fx forskellig uddannelsesmæssig baggrund, kan være, har arbejdsgruppen beregnet, hvad gennemsnitslønnen i den kommunale sektor ville have været, hvis sammensætningen mht. uddannelse var den samme i hele landet. Standardberegningerne er gennemført på grundlag af særlige data for 2002, fra en særkørsel fra Danmarks Statistik (DS). Lønforskellen mellem Storkøbenhavn og Provins øges ved denne beregning fra 2,0 pct. opgjort på den summariske gennemsnitsløn til 2,4 pct. opgjort på grundlag af den standardberegnede gennemsnitsløn 3. Det er lidt overraskende, at Storkøbenhavn således har en uddannelsessammensætning under landsgennemsnittet i den kommunale sektor. 9 Arbejdsgruppen har også for den private sektor udarbejdet en standardberegning mht. uddannelse. Resultatet af beregningen er éntydigt for den private sektor, at lønforskellene falder. Lønforskellen mellem Storkøbenhavn og Provinsen reduceres fra 26,2 pct. til 13,5 pct. I tabel nedenfor opsummeres rapportens hovedtal vedrørende geografisk lønspredning. Tabel 1.2.1: Afstand i pct. mellem gennemsnitlig timeløn i Storkøbenhavn og Provinsen fordelt efter sektor. Kommuner og amter Private sektor DS særkørsel 2002, 2,0 % 26,2 % Summarisk gnst. løn DS særkørsel 2002, 2,4 % 13,5 % Standardberegnet gnst. løn DS statistikbank ,7 % 22,1 % FLD ,2 % - DA ,6 % Kilde og afgrænsning: Se afsnit 1.3. og rapportens tabeller (s. 32), (s. 38), (s. 39) og (s. 51). Problemstillinger i forbindelse med en eventuel revision Arbejdsgruppen vurderer, at hvis kapitlet om geografiske lønforskelle giver anledning til videre overvejelser af en evt. revision af områdetillægsordningen på grundlag af forskelle i geografisk lønspredning, er der behov for yderligere analyser. 3 I det følgende anvendes begrebet summarisk gennemsnitsløn for en almindelig gennemsnitsløn, mens standardberegnet gennemsnitsløn refererer til en beregnet gennemsnitsløn, dvs. hvor (f.eks.) geografiske forskelle i populationens sammensætning mht. uddannelsesmæssig baggrund er elimineret.

10 I den forbindelse skal arbejdsgruppen gøre opmærksom på, at datagrundlaget i statistikbanken varierer meget i de seneste år, og at de nyeste data i DS statistikbank efter arbejdsgruppens vurdering ikke er egnede til yderligere analyser. 10 Geografiske forskelle i leveomkostninger Sammensætningen af det private forbrug Parametre vedr. leveomkostninger blev ved revisionen af stedtillægsordningen i 1970 indregnet med vægt på ca. 50 pct., og ved efterfølgende revisioner op gennem 70 erne tillagdes leveomkostninger mindre vægt. Datagrundlaget vedr. geografiske forskelle i leveomkostninger er ikke blevet opdateret siden Varer og tjenester De geografiske forskelle mellem priser for varer og tjenester var meget små i 1970, og der er al mulig grund til at formode, at der ikke er forskelle i dag. Derimod kan det konstateres, at der er væsentlige forskelle i forhold til boligudgifter. Boligpriser Det afgørende i sammenhæng med områdetillægsordningen er, dels om boligudgiften ved forskellige boligformer er nogenlunde den samme, og dels om der er nogenlunde velafgrænsede geografiske forskelle. De foreliggende data giver grundlag for at konstatere, at boligudgiften ved forskellige boligformer ikke er nogenlunde den samme, men varierer i væsentligt omfang både imellem og indenfor det enkelte geografiske område. Prisen for en ejerbolig varierer stærkt afhængig af købstidspunkt, og husleje varierer stærkt afhængig af opførelsesår og vedligeholdelsesstand. Endvidere er prisforskellene mellem geografiske områder ikke ens for forskellige boligformer. I 1999 var en ejerbolig mere end 60 pct. dyrere i Storkøbenhavn og de store Provinsbyer sammenlignet med priserne i Provinsen i øvrigt, mens huslejen eksempelvis kun var godt 5 pct. højere i København og Frederiksberg og knap 14 pct. højere i Københavns Amt. Hertil kommer, at boligmarkedet med tiden generelt er blevet stærkt subsidieret via støtteordninger og via skattesystemet. Transport Pendlingsafstande og omfang er steget markant siden 1970, og mens indbyggere i en kommune dengang overvejende arbejdede, købte ind mv. indenfor kommunegrænsen, er dette ikke længere tilfældet. Skat Tidligere var der indbygget fordelingsaspekter i den kommunale beskatning, hvilket blev delvist kompenseret via stedtillægsordningen. Der er ikke indbyggede fordelingsaspekter i form af kommunalt fastsat personfradrag i den kommunale beskatning

11 nu. Inddragelse af den kommunale beskatning i områdetillægsordningen er derfor ikke relevant. 11 Problemstillinger i forbindelse med en eventuel revision Arbejdsgruppen vurderer, at det samlet set vil være vanskeligt via centralt fastlagte områdetillæg at kompensere ansatte i kommuner og amter for geografiske forskelle i faktiske leveomkostninger. 1.3 Rapportens datagrundlag Rapportens lønstatistiske undersøgelser er baseret på umiddelbart tilgængelige oplysninger, dvs. dels fra DS Statistikbank, dels fra FLD s overenskomststatistik, dels fra DA s lønstatistik og endelig fra det særlige datagrundlag fra DS, som blev udarbejdet i forbindelse med Statistisk projekt om kønsmæssige lønforskelle i den private og (amts)kommunale sektor (Køn og Løn, 2004). En fuldstændig undersøgelse vil kræve en specialkørsel fra DS. Kun DS har data opgjort efter ensartede principper for både den kommunale, statslige og private sektor, og FLD og DA anvender andre opgørelsesmetoder end DS. Baggrunden for at bruge tal fra FLD og DA er, at datagrundlagene for kommuner og amter og den private sektor i hhv. FLD og DA er mere detaljerede end i DS, og indeholder opgørelser længere tilbage i tid. Datagrundlaget i Danmarks Statistiks (DS) Statistikbank: DS s opgørelser dækker et helt kalenderår, og de nyeste hhv. ældste tal, DS offentliggør, er 2004 og Arbejdsgruppen har vurderet datagrundlaget og besluttet at basere rapportens undersøgelser på data fra Den nærmere baggrund herfor er beskrevet i bilag 1: Valg af statistikgrundlag. I DS s datagrundlag defineres den kommunale sektor som primærkommuner, amter, Københavns kommune, Frederiksberg kommune og H:S. Storkøbenhavn defineres som Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Københavns amt, primærkommuner i Københavns amt samt H:S. Hovedstadsområdet defineres som Storkøbenhavn samt Frederiksborg og Roskilde amter. Den anvendte population er alle ansatte, dvs. både fast- og timelønnede samt elever, unge under 18 år og ansatte på særlige vilkår. I DS s opgørelser indgår følgende løndele: Grundløn, tillæg, feriepenge (udbetalte), pensionsbidrag, ATP og overarbejde. Særydelser er således ikke medtaget. For tjenestemænd beregnes et fiktivt pensionsbidrag på 15%. Gennemsnitslønnen beregnes i forhold til antal præsterede timer, dvs. der korrigeres for ferie, sygdom, overtimer o. lign.

12 12 Datagrundlaget i Det fælleskommunale Løndatakontors (FLD) overenskomststatistik: FLD s overenskomststatistik dækker et helt kalenderår, og den seneste statistik er for FLD mangler data for Københavns kommune fra juni til december 2004, og data for Københavns kommune er derfor konstrueret udfra de første 5 måneder i I rapporten anvendes de seneste data for 2004, og herudover anvendes overenskomststatistikkerne for 1997 og 1990 til belysning af hvorvidt den geografiske lønspredning er stabil over tid. I FLD s datagrundlag defineres den kommunale sektor som primærkommuner, amter, Københavns kommune, Frederiksberg kommune og H:S. Definitionen svarer til DS s, men grundet metoderne til afgrænsning af den kommunale sektor, kan der forekomme mindre (uvæsentlige) afvigelser mellem DS og FLD. Storkøbenhavn og Hovedstadsområdet er defineret som anført ovenfor i beskrivelsen af DS datagrundlag. Den anvendte population er alle ansatte, dvs. både fast- og timelønnede samt elever, unge under 18 år og ansatte på særlige vilkår. I FLD's opgørelser indgår grundløn, tillæg og 1,5% særlig feriegodtgørelse. Særydelser (herunder overarbejdsbetaling) og pension er således ikke medtaget. FLD beregner ikke et fiktivt pensionsbidrag for tjenestemænd, og af hensyn til sammenligneligheden mellem tjenestemænd og ikke-tjenestemænd er pension udeladt. Gennemsnitslønnen beregnes i forhold til betalte timer, dvs. der korrigeres ikke for ferie og sygdom mv. Datagrundlaget i DS-specialkørsel 2002 (Køn og Løn, 2004): Data fra Køn og Løn (2004), bilag 44, er anvendt i forbindelse med arbejdsgruppens standardberegninger i afsnit 4.5. I dette datagrundlag udgør populationen for den kommunale sektor alle ansatte såvel måneds- som timelønnede eksklusive elever, personer under 18 år og ansatte på ekstraordinære vilkår. Herudover er ansættelsesforhold, hvor det månedlige timetal er mindre end svarende til 8 timer pr. uge, udeladt. For den private sektor er samme afgrænsninger anvendt, og yderligere er den private sektor afgrænset til kun at medtage ansatte ved virksomheder med 10 eller flere fuldtidsansatte på normale vilkår, og heraf kun ansættelsesforhold af minimum en måneds varighed, og endelig er ansatte ved landbrug og fiskeri ikke medtaget. Ud over disse afgrænsninger er for begge sektorer kun medtaget ansatte, for hvilke der forelå oplysninger om uddannelsesmæssig baggrund. Især denne afgrænsning har medført, at populationen i dette datagrundlag blev væsentligt reduceret. I datagrundlaget indgår således fuldtidsbeskæftigede for den kommunale sektor, hvilket er ca. 65 pct. af de i DS statistikbank. For den private sektor indgår

13 fuldtidsbeskæftigede hvilket udgør ca. 61 pct. af populationen på fuldtidsbeskæftigede i statistikbanken. 13 Lønningerne er opgjort i forhold til antal betalte timer, og følgende løndele er medtaget: Grundløn, tillæg, personalegoder og pension. Særydelser, løn under sygdom og ferie- og søgnehelligdagsbetalinger er således ikke medtaget. Storkøbenhavn og Hovedstadsområdet er defineret som anført ovenfor i beskrivelsen af DS datagrundlag. Datagrundlaget i Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik: Sammenlignet med DS er datagrundlaget i DA snævrere afgrænset. Dels indgår kun oplysninger vedr. ansatte i DA s medlemsvirksomheder, og dels er det valgt at afgrænse populationen til almindelige lønmodtagere, hvorved grupper med specielle forhold, dvs. ledere, unge og elever ikke er medtaget. I rapporten anvendes data for 2004 til beskrivelsen af udvalgte Disco-grupper, og herudover anvendes strukturstatistikkerne for 1994, 1999 og 2002 til belysning af hvorvidt den geografiske lønspredning er stabil over tid. I DA opgørelserne indgår grundløn, funktions-, præstations- og kvalifikationsbestemt løn samt pension, pr. betalt time. Særydelser indgår således ikke. Storkøbenhavn og Hovedstadsområdet er defineret som anført ovenfor i beskrivelsen af DS datagrundlag.

14 14 Kapitel 2: Beskrivelse af stedtillægs-/områdetillægsordningen Siden stedtillægs-/områdetillægsordningens etablering er der sket både justeringer af ordningen, og også ændringer i sigtet med ordningen. I det følgende beskrives de overordnede træk ved den historiske udvikling i ordningens indretning og formål. 2.1 Baggrunden og forudsætningerne for samt udviklingstræk i stedtillægs- /områdetillægsordningen Stedtillægsordningen byggede til at begynde med på et princip om udjævning af geografiske forskelle i leveomkostninger lønningskommissionens formål med ordningen var at sikre, at tjenestemænd i samme lønningsklasse havde nogenlunde samme levefod, uanset hvor i landet de arbejdede. Ordningen bestod da af fire satser, og den enkelte kommune blev henført til en af disse satser afhængig af kommunens størrelse målt ved antal indbyggere lønningskommissionen introducerede et dobbelt formål med ordningen nemlig at sikre balance mellem tjenestemandslønninger i det offentlige og lønninger på det private arbejdsmarked, foruden balance i forhold til de lokale priser. Det var imidlertid ikke teknisk muligt at ændre ordningen på daværende tidspunkt, for så vidt angår lønninger. I forlængelse af 1954-lønningskommissionens betragtninger fandt Tjenestemandskommissionen af 1965 det afgørende vigtigt, at ordningen opfyldte det dobbelte formål, at sikre balance både i forhold til priser og lønninger. I forbindelse med tjenestemandsreformen i 1969 blev denne ændring i sigtet med ordningen realiseret, og ordningen ændredes beregningsteknisk. Beregningsteknisk blev ordningen baseret på et indeks konstrueret ved sammenvejning af følgende to indeks: a. Lønindeks for faglærte og ikke-faglærte arbejdere i DA-medlemsvirksomheder beliggende i kommunen. b. Prisindeks pr. kommune, konstrueret ved sammenvejning af indeks for priser for varer/tjenester, husleje og transport i kommunen. I 1970 gennemførte Danmarks Statistik en såkaldt prisgeografisk undersøgelse, hvor der blev udregnet et indeks for den enkelte kommunes priser, og på grundlag heraf blev den enkelte kommunes prisindeks udregnet. Som grundlag for sammenvejningen af priserne anvendtes Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse fra 1966, i hvilken husholdningernes forbrug på forskellige poster blev opgjort. Det sammenvejede løn- og prisindeks pr. kommune blev korrigeret med halvdelen af forskellen mellem den enkelte kommunes udskrivningsprocent og landsgennemsnittet.

15 Endvidere blev de hidtidige fire stedtillægssatser erstattet af i alt syv stedtillægsområder (område 0 6), hver dækkende indeks indenfor et bestemt interval. På grundlag af det således beregnede indeks indplaceredes hver kommune i en af syv stedtillægsgrupper. 15 I 1970 blev de to indeks sammenvejet ligeligt, men ved efterfølgende justeringer af ordningen ændredes vægtningen af de to indeks, idet der var enighed mellem parterne om, at prisernes vægt skulle mindskes, dels fordi prisundersøgelsen ad åre mistede aktualitet, og dels ud fra den opfattelse, at balancehensynet til lønninger på det private arbejdsmarked burde vægte tungest. Den nugældende ordning bygger på ordningen fra 1970, idet der dog siden er sket visse justeringer. Beregningsmetoden er blevet ændret således at vægten af lønninger og priser er ændret til hhv. 0,7 og 0,3, ligesom skattekorrektionen er blevet nedjusteret. Endvidere er visse kommuner op- eller nedrykket fra én områdetillægsgruppe til en anden. Indtil 1979 blev ændringer af ordningen besluttet med baggrund i statistiske oplysninger og de ovenfor beskrevne beregningsprincipper, men ændringer siden 1979 har ikke haft beregningsteknisk baggrund. I perioden skete flere ændringer som hovedsagelig bestod i mindre justeringer i satserne samt ændrede aftrapninger på de højere skalatrin. I 1980 og 1988 skete lidt større ændringer. I 1980 blev de forholdsvis få kommuner i område 0 flyttet til område I, og i 1988 blev alle kommuner i område I oprykket til område II 4. I 1988 aftaltes endvidere en forhøjelse af sats III og V, og der blev ændret på aftrapningen af stedtillægget. Siden 1997 er sket to ændringer i forhold til ordningen. Ved overenskomstfornyelsen i 1997 skete en teknisk omlægning af det dagældede skalatrinsystem til det nugældende løntrinssystem, og samtidig hermed blev det aftalt at fastfryse områdetillæggene, dvs. stoppe reguleringen af områdetillæggene. Baggrunden for dette var bl.a. indførelsen af lokal løndannelse, som gav øget mulighed for at differentiere lønnen geografisk. Som en markering af fastfrysningen ændredes betegnelsen for tillægget samtidig fra stedtillæg til den i dag brugte beteg-nelse område-tillæg. Fastfrysningen er videreført ved efterfølgende overenskomstfornyelser, og områdetillæggene er således ikke reguleret siden. Det med fastfrysningen frigjorte provenu har gjort det muligt at tilgodese parternes ønsker om forbedringer på pensionsområdet i form af en forhøjelse af den pensionsgivende årsløn for alle. Projektet medførte således en geografisk omfordeling fra en regulering for ansatte i områdetillægskommunerne til en forbedring for ansatte i alle kommuner. Pr. 1. april 2005 blev den pensionsgivende årsløn forhøjet således, at grundsatsen på løntrin 1 41 blev fuldt pensionsgivende. 4 I 1980 blev antallet af områdetillægsgrupper således reduceret fra 7 til 6, og i 1988 yderligere reduceret til de nuværende 5 (dvs. områdetillægsgruppe 0, 1, 2, 3 og 4).

16 Herefter er provenuet fra fastfrysningen anvendt til løbende at gøre en stadig større del af de ikke-pensionsgivende områdetillæg pensionsgivende for ikke-tjenestemænd. Dette betyder, at der nu ikke finder en geografisk omfordeling sted for ikke-tjenestemændene, idet det fastfrosne provenu nu anvendes til højere pension for ansatte i områdetillægskommunerne. Provenuet for tjenestemænd anvendes fortsat til at forhøje den pensionsgivende grundsats. 16 Den anden ændring af områdetillægsordningen siden 1997 er affødt af kommunalreformen. Det er ved overenskomstfornyelsen i 2005 aftalt, at der skal ske en tilpasning af områdetillægsordningen over to år i forhold til kommunesammenlægninger i forbindelse med kommunalreformen. 2.2 Den nugældende områdetillægsordning De fleste grupper på det kommunale arbejdsmarked aflønnes i dag, jf. Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger til kommunalt ansatte el. lign. aftaler, efter løntrinssystemet suppleret med eventuelle centralt og/eller lokalt aftalte tillæg. Løntrinssystemet består af 55 løntrin samt en løn for stillinger, der pr. 31. marts 2005 blev aflønnet efter løntrin 55. For hvert løntrin definerer løntrinssystemet en samlet løn og en samlet pensionsgivende løn. Den samlede løn er ens for tjenestemænd og ikke-tjenestemænd, og består af 3 elementer: grundsats, procentregulering og evt. områdetillæg. Derimod er den samlede pensionsgivende løn ikke ens, idet der er valgt to forskellige løsninger for hhv. ikke-tjenestemænd og tjenestemænd. For ikke-tjenestemænd består den pensionsgivende løn af følgende 3 elementer: pensionsgivende grundsats, procentregulering og eventuelt delvist pensionsgivende områdetillæg. For tjenestemænd er elementerne: pensionsgivende grundsats og procentregulering. Der er altså den forskel, at der for tjenestemænd ikke indgår et eventuelt delvist pensionsgivende områdetillæg, men i øvrigt er både den pensionsgivende grundsats og reguleringsprocent højere for tjenestemænd end for ikke-tjenestemænd. Forskellen mht. områdetillæg skyldes som nævnt ovenfor forskellig anvendelse af provenuet fra det uregulerede områdetillæg for tjenestemænd og ikke-tjenestemænd. For tjenestemænd anvendes provenuet (fortsat) til at forhøje de pensionsgivende grundsatser for tjenestemænd aflønnet på løntrin For ikke-tjenestemænd anvendes provenuet til at gøre en stadig større andel af områdetillæggene pensionsgivende. Hvis denne anvendelse af provenuet fortsættes for ikke-tjenestemænd, og under forudsætning af en uændret udvikling i generelle lønstigninger dvs. årligt omkring 1,8 pct. vil områdetillæggene være fuldt pensionsgivende i år 2011.

17 17 Ordningen i dag kan beskrives som følger: Der ydes områdetillæg til lønnen på løntrin Områdetillæggets størrelse afhænger, dels af hvilken områdetillægsgruppe den enkelte kommune er henført til, og dels af satsen for de enkelte trin i områdetillægsgrupperne. Områdetillægget er illustreret i figur nedenfor 5. Figur 2.2.1: Årligt områdetillæg, fastfrosset værdi ekskl. pension kr løntrin Områdegruppe 1 Områdegruppe 2 Områdegruppe 3 Områdegruppe 4 Kilde: Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger til kommunalt ansatte. Beregningsteknisk er områdetillægget oprindeligt beregnet ud fra trinlønnen samt det pensionsgivende kronetillæg på kr. pr. 31. marts 1997, og nedenstående procentdele: Områdetillægsgruppe Procent 0 6, , , , ,90 5 Som bilag 2 er vedlagt en oversigt over de aktuelle områdetillæg til løntrinene i forskellige områdetillægsgrupper.

18 18 Tillægget til områdetillægsgruppe 0 blev i 1997 lagt ind i grundsatsen, og er efterfølgende gjort pensionsgivende. Områdetillæggets værdi stiger frem til løntrin 21/22 hvorefter det aftrappes. Aftrapningen sker på den måde, at områdetillægget til løntrin 22 udgør samme beløb som til løntrin 21, hvorefter områdetillægsprocenterne aftrappes med 1/20-del pr. løntrin. Højeste løntrin med områdetillæg er således løntrin 41. Fordelingen af kommuner i områdetillægsgrupper indtil udgangen af 2006 er som følger: Gruppe 0: Kommuner der ikke er henført til gruppe 1 4. Gruppe 1: Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Ålborg og Årslev. Gruppe 2: Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød og Århus. Gruppe 3: Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke. Gruppe 4: Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje- Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse. Den 1. januar 2007 indføres der midlertidige satser vedr. områdetillæg til lønnen til ansatte i visse af de nye kommuner. Konkret er det aftalt, at de hidtidige områdetillæg erstattes af det højeste områdetillæg i den nye kommune. Dette sker ved en forhøjelse med 1/3-del af forskellen mellem de lavere og de højeste i den nye kommune, pr. 1. januar 2007, 1. januar 2008 og 1. januar Tilsvarende ændringer gennemføres for ansatte i regionerne.

19 Fordelingen af de 98 nye kommuner pr. 1. jan med hensyn til områdetillæg er som følger: Gruppe 0: Kommuner der ikke er henført til gruppe 1 4. Gruppe 1: Aalborg, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Kalundborg, Kerteminde, Nyborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Slagelse og Sønderborg. Gruppe 2: Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Århus. Gruppe 3: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm. Gruppe 4: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. 19 Nedenfor er anført hvilke af de gamle kommuner det er aftalt oprykkes over en toårig periode i forbindelse med sammenlægning: Fra områdetillægsgruppe 3 til områdetillægsgruppe 4: Stenløse og Ølstykke. Fra områdetillægsgruppe 2 til områdetillægsgruppe 3: Hundested, Jægerspris og Skibby. Fra områdetillægsgruppe 0 til områdetillægsgruppe 1: Augustenborg, Bjergsted, Bramming, Broager, Broby, Faaborg, Fladså, Fuglebjerg, Galten, Gråsten, Gørlev, Hals, Hashøj, Helle (dvs. den del som går til Esbjerg), Hvidebæk, Høng, Hørning, Kerteminde, Nibe, Nyborg, Ribe, Ringe, Ry, Ryslinge, Sejlflod, Skagen, Skælskør, Slagelse, Sundeved, Suså, Sydals, Sæby, Sønderborg og Ørbæk.

20 20 Kapitel 3: Områdetillægsordningens betydning for lønninger i kommuner og amter 3.1 Områdetillægsordningens profil Tabel nedenfor viser hvor mange af de ansatte i kommuner og amter, som havde områdetillæg til lønnen i 1990 og 2004, dvs. hvor mange ansatte som var aflønnet på løntrin 1-41 i områdetillægsgruppe 1, 2, 3 og 4 6. Tabel 3.1.1: Antal ansatte i kommuner og amter med sted-/områdetillæg til lønnen, 1990 og Antal Procent Antal Procent Ansatte på løntrin 1-41, områdetillægsgrp. 1, 2, 3 og % % Ansatte uden områdetillæg % % I alt % % Kilde: FLD, Overenskomststatistik 1990 og Anm.: Ansatte uden områdetillæg omfatter ansatte aflønnet på løntrin 42 og derover, alle ansatte i områdetillægsgruppe 0 samt ansatte aflønnet efter andre lønsystemer (dvs. hovedsageligt AC-ere). Det fremgår af tabel at (fuldtids-)antallet af ansatte med områdetillæg til lønnen er faldet fra at udgøre (svarende til 49 pct.) ud af de fuldtidsbeskæftigede i 1990 til at udgøre (svarende til 44 pct.) af de fuldtidsbeskæftigede i Figur og nedenfor viser trinfordelingen for de skalatrin-/løntrinaflønnede kommunalt og amtsligt ansatte i 1990 og i I 1990 var der, jf. afsnit 2.2, områdetillæg også til løntrin 1-41 i områdetillægsgruppe 0, men dette blev ved reformen i 1997 lagt ind i lønnen. Denne del af populationen i 1990 er medregnet som ansatte uden områdetillæg i opgørelsen vedr

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

LØN OG PENSION REGIONERNE 1. januar 2014

LØN OG PENSION REGIONERNE 1. januar 2014 LØN OG PENSION REGIONERNE 1. januar 2014 HK Kommunal januar 2014 KOMMUNAL Indholdsfortegnelse Når du søger job, skal du være opmærksom på følgende 3 Hvor skal jeg henvende mig med spørgsmål 4 Områdetillæg

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Løntabeller Januar 2012

Løntabeller Januar 2012 Løntabeller Januar Ti råd om løn og lønforhandling 1. Vær opmærksom på, at lønsystemerne er forskellige og afhænger af ansættelses-/overenskomstområde. På sygehusområdet er du omfattet af Sundhedskartellets

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

LØN OG PENSION. KL 1. oktober 2014 KOMMUNAL. HK Kommunal september 2014

LØN OG PENSION. KL 1. oktober 2014 KOMMUNAL. HK Kommunal september 2014 LØN OG PENSION KL 1. oktober 2014 HK Kommunal september 2014 KOMMUNAL Indholdsfortegnelse Når du søger job, skal du være opmærksom på følgende 3 Hvor skal jeg henvende mig med spørgsmål 4 Områdetillæg

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Lægesekretærlønninger m.m. pr. 1. april 2003

Lægesekretærlønninger m.m. pr. 1. april 2003 Lægesekretærlønninger m.m. pr. 1. april 2003 Vejledning om løn og ansættelse I henhold til overenskomster med Amtsrådsforeningen (ARF-området), Praktiserende Lægers Organisation (P.L.O.-området) og Hovedstadens

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014 DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014 Farmakonomer i basisstillinger i Danske Regioner er omfattet af ny lønmodel for Sundhedskartellet. Lønmodellen, som gælder for alle Sundhedskartellets basisstillinger,

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik.

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Notat i Word-format her..\..\..\..\..\ok99 - info\lønstatistik.doc

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK

BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK BRUG STATISTIKKEN! En vejledning til Kommunal lønstatistik Udgivet i marts 2014 Udarbejdet af KL, KTO og Sundhedskartellet. Layout: prik.dk Tryk: Hellbrandt

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014 3.ju Til Borgmesteren Kommunaldirektøren Løn-og personalekontoret Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014 Resumé Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. oktober

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2013

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2013 Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2013 Resumé Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2013. ADMINISTRATIV INFORMATION Den 6. maj 2013 Sags ID: SAG-2013-02930 Dok.ID: 1691409

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2005

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2005 Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2005 2005 Cirkulære af 15. april 2005 Perst. nr. 011-05 PKAT nr. J.nr. 05-882-5 Indholdsfortegnelse Cirkulære

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere