Danske Regioner. Baggrund og forudsætninger for den nuværende områdetillægsordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Regioner. Baggrund og forudsætninger for den nuværende områdetillægsordning"

Transkript

1 Baggrund og forudsætninger for den nuværende områdetillægsordning 1

2 Indholdsfortegnelse Side 2 Kapitel 1: Indledning Kommissorium og arbejdsgruppens medlemmer Arbejdsgruppens opsamling og konklusioner Rapportens datagrundlag Kapitel 2: Beskrivelse af stedtillægs-/områdetillægsordningen Baggrunden og forudsætningerne for samt udviklingstræk i stedtillægs- /områdetillægsordningen Den nugældende områdetillægsordning Kapitel 3: Områdetillægsordningens betydning for lønninger i kommuner og amter Områdetillægsordningens profil Værdi af fastfrysning Områdetillægsordningens betydning for den geografiske lønspredning24 Kapitel 4: Geografiske lønforskelle Geografisk lønspredning i kommuner og amter, i staten og i den private sektor Geografisk lønspredning i forskellige dele af lønspekteret Geografisk lønspredning over tid Geografisk lønspredning for udvalgte faggrupper Geografisk lønspredning og forskelle i uddannelse Problemstillinger i forbindelse med en eventuel revision Kapitel 5: Geografiske forskelle i leveomkostninger Sammensætningen af det private forbrug Varer og tjenester Boligpriser Transport Skat Problemstillinger i forbindelse med en eventuel revision BOGLISTE...66 Bilag 1: Valg af Statistikgrundlag Bilag 2: Oversigt over områdetillæg til trinlønnen på løntrin 1 41 i gruppe Bilag 3: Stedtillæggets andel af den samlede løn ekskl. særydelser og pension, Bilag 4: Betydningen af geografiske forskelle i fravær Bilag 5: Kommunalt og amtsligt personale fordelt på løntrin, Bilag 6: Beskrivelse af personalekategorier omfattet af udvalgte DISCO-koder (arbejdsfunktioner) fra DA s lønstatistik Bilag 7: Danmarks 27 lokale arbejdsmarkeder, Bilag 8: Antal almindelige lønmodtagere pr. amt, 2003, DA Bilag 9: Grunddata for standardberegninger... 83

3 3 Kapitel 1: Indledning Efter forligets punkt 4.1.b aftalte parterne at nedsætte en arbejdsgruppe, der i overenskomstperioden 1. skal analysere baggrunden og forudsætningerne for de nuværende områdetillæg, 2. skal fremkomme med forslag til og muligheder for eventuelle ændringer af strukturen omkring områdetillæggene. Med denne rapport fremlægges arbejdsgruppens arbejde for så vidt angår pkt. 1 ovenfor. 1.1 Kommissorium og arbejdsgruppens medlemmer Kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde lyder: 1. Arbejdsgruppen skal i relation til stedtillægs-/områdetillægsordningen (herefter områdetillægsordningen) beskrive baggrunden, forudsætningerne, samt udviklingstræk. 2. Arbejdsgruppen skal analysere den geografiske lønspredning i den kommunale og amtslige sektor sammenholdt med den private sektor og den statslige sektor, den geografisk lønspredning for udvalgte grupper, herunder grupper der ikke er omfattet af områdetillæg, betydningen af områdetillæg for den geografiske lønspredning forskydninger i områdetillægsordningens profil, dvs. bl.a. forskydninger i fordelingen af antal fuldtidsbeskæftigede på trin og i områdetillægsgrupper, som følge af generelle og gruppevise oprykninger, konsekvenser for lønspredningen som følge af omlægningen og fastfrysningen af områdetillæg aftalt ved O.97, udviklingen i de tilgrundliggende parametre, som ex leveomkostninger. 3. Arbejdsgruppen skal vurdere resultatet af analysen i forhold til baggrunden for områdetillægsordningen, forudsætninger for områdetillægsordningen, samt udviklingstrækkene i områdetillægsordningen. 4. Arbejdsgruppen skal belyse eventuelle konsekvenser af omlægningen og fastfrysningen af områdetillægget for den tekniske opbygning af lønsystemet.

4 Arbejdsgruppen har begrænset analyserne til at omhandle den geografiske lønspredning med fokus på betydningen af områdetillægget. Derimod er den geografiske lønspredning som følge af lokal løndannelse ikke beskrevet eller analyseret nærmere. 4 Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer: : Vibeke Pedersen,, Steen V. Kristensen, HK/Kommunal, Christian E. Christensen, BUPL, Per S. Knudsen, FTF-K, Poul Pedersen, FTF-K, Leif F. Petersen, DKK, og Morten Ridder, DMPF KL: Kent Lassen og Tue Bjerborg : Per Korshøj og Jesper Tørslev-Thomsen Det fælleskommunale Løndatakontor: Henrik Faber Andersen 1.2 Arbejdsgruppens opsamling og konklusioner Beskrivelse af stedtillægs-/områdetillægsordningen Baggrunden og forudsætningerne for samt udviklingstræk i stedtillægs- /områdetillægsordningen Stedtillægsordningen byggede til at begynde med på et princip om udjævning af geografiske forskelle i leveomkostninger lønningskommissionens formål med ordningen var at sikre, at tjenestemænd i samme lønningsklasse havde nogenlunde samme levefod, uanset hvor i landet de arbejdede lønningskommissionen introducerede et dobbelt formål med ordningen nemlig at sikre balance mellem tjenestemandslønninger i det offentlige og lønninger på det private arbejdsmarked, foruden balance i forhold til de lokale priser. Af tekniske grunde var det imidlertid først i 1970, at formålet om afbalancering i forhold til lønninger på det private arbejdsmarked blev realiseret. I perioden blev der foretaget visse tekniske justeringer. Ved overenskomstfornyelsen i 1997 skete en teknisk omlægning af det dagældende skalatrinssystem til det nugældende løntrinssystem. Samtidig hermed blev det aftalt at fastfryse områdetillæggene, dvs. stoppe reguleringen af områdetillæggene. Baggrunden for dette var bl.a. indførelsen af lokal løndannelse, som gav øget mulighed for at differentiere lønnen geografisk. Fastfrysningen er videreført ved efterfølgende overenskomstfornyelser og område-tillæggene er således ikke reguleret siden. Det med fastfrysningen frigjorte provenu gjorde det muligt at tilgodese parternes ønsker om forbedringer på pensionsområdet i form af en forhøjelse af den pensionsgivende årsløn for alle ansatte. Projektet medførte således en geografisk omfordeling - fra en regulering for ansatte i områdetillægskommunerne til en forbedring for ansatte i alle kommunerne. Pr. 1. april 2005 blev den pensionsgivende årsløn forhøjet således, at grundsatsen på løntrin 1 41 blev fuldt pensionsgivende.

5 5 Herefter er provenuet fra fastfrysningen anvendt til løbende at gøre en stadig større del af de ikke-pensionsgivende områdetillæg pensionsgivende for ikke-tjenestemænd. Dette betyder, at der nu ikke finder en geografisk omfordeling sted for ikke-tjenestemændene, idet det fastfrosne provenu nu anvendes til højere pension for ansatte i områdetillægskommunerne. Provenuet for tjenestemænd anvendes fortsat til at forhøje den pensionsgivende grundsats. Den anden ændring af områdetillægsordningen siden 1997 er affødt af kommunalreformen. Det er ved overenskomstfornyelsen i 2005 aftalt, at der skal ske en tilpasning af områdetillægsordningen over to år, i forhold til kommunesammenlægninger i forbindelse med kommunalreformen. Konkret er det aftalt, at de hidtidige områdetillæg erstattes af det højeste områdetillæg i den nye kommune. Dette sker ved en forhøjelse med 1/3-del af forskellen mellem de lavere og de højeste i den nye kommune, pr. 1. januar 2007, 1. januar 2008 og 1. januar Tilsvarende ændringer gennemføres for ansatte i regionerne. Den nugældende områdetillægsordning I den nugældende områdetillægsordning ydes der områdetillæg til lønnen på løntrin Områdetillæggets størrelse afhænger, dels af hvilken områdetillægsgruppe den enkelte kommune er henført til, og dels af satsen for de enkelte trin i områdetillægsgrupperne. Områdetillæggets værdi stiger frem til løntrin 21/22, hvorefter det aftrappes. Aftrapningen sker på den måde, at områdetillægget til løntrin 22 udgør samme beløb som til løntrin 21, hvorefter områdetillægsprocenterne aftrappes med 1/20-del pr. løntrin. Højeste løntrin med områdetillæg er således løntrin 41. Områdetillægsordningens betydning for lønninger i kommuner og amter Områdetillægsordningens profil Profilen i områdetillægsordningen, dvs. de ansattes fordeling på trin og områdetillægsgrupper, har ændret sig i perioden , således at der er flere ansatte på de højere løntrin. Baggrunden herfor er naturligvis de ved overenskomstfornyelserne aftalte lønforbedringer. Antallet af fuldtidsbeskæftigede med områdetillæg til lønnen er faldet fra at udgøre (svarende til 49 pct.) ud af de fuldtidsbeskæftigede i 1990, til at udgøre (svarende til 34 pct.) af de fuldtidsbeskæftigede i 2004, i henhold til Det fælleskommunale Løndatakontors (FLD) overenskomststatistikker (jf. tabel 3.1.1, s. 20). I 1990 var 66,6 pct. af de skalatrinaflønnede ansatte i amter og kommuner aflønnet efter trin ,5 pct. var aflønnet efter trin og 2,9 pct. var aflønnet på trin 42 eller højere. I 2004 var de tilsvarende tal for løntrinaflønnede hhv. 49,6 pct., 45,8 pct. og 4,6 pct.

6 6 Stigningen i antallet af ansatte i perioden 1990 til 2004 i de forskellige områdetillægsgrupper var som følger: Områdetillægsgruppe 0: 15 pct. Områdetillægsgruppe 1: 12 pct. Områdetillægsgruppe 2: 15 pct. Områdetillægsgruppe 3: 25 pct. Områdetillægsgruppe 4: 28 pct. Samlet set har væksten i antallet af ansatte i områdetillægsgruppe 3 og 4, dvs. storbyerne, altså været størst i løbet af perioden. Områdetillægget udgør en lille del af lønnen i kommuner og amter. Områdetillæggets andel er størst for ansatte i kommuner og amter i Storkøbenhavnsområdet, hvor det i 2004 udgjorde 3,2 pct. af den samlede løn ekskl. særydelser og pension, mens der stort set ikke er områdetillæg til lønnen for ansatte i kommuner og amter i Vejle, Ringkøbing, Viborg, Sønderjylland og Bornholms amter (jf. tabel 3.1.2, s. 22). Værdi af fastfrysning Områdetillægget har været fastfrosset siden Hvis områdetillægget havde været reguleret i perioden 1997 til 2004, havde det haft størst betydning for ansatte i amter og kommuner i Storkøbenhavn. Deres gennemsnitsløn ekskl. særydelser og pension havde i givet fald været kr., dvs. 146 kr. højere end den faktiske gennemsnitlige løn pr. oktober Områdetillægsordningens betydning for den geografiske lønspredning Områdetillægsordningen tegner sig for en pæn del af den relativt beskedne geografiske lønspredning, der er i den kommunale sektor. I 2004 kan knap halvdelen af de geografiske lønforskelle for ansatte i kommuner og amter henføres til områdetillægget, opgjort på FLD-data. Forskellen mellem gennemsnitslønnen ekskl. særydelser og pension i Storkøbenhavn og i Provinsen er 5,2 pct., inklusive områdetillæg. Når områdetillægget ikke medtages i opgørelsen falder lønforskellen til kun 2,5 pct. (jf. tabel 3.3.1, s. 25). I 1990 var forskellen mellem gennemsnitslønnen ekskl. særydelser og pension i Storkøbenhavn og Provins 6,1 pct. inkl. områdetillæg og 2,0 pct. ekskl. stedtillæg i Ordningens betydning for den geografiske lønspredning er således faldet set over perioden (jf. tabel 3.3.2, s. 26).

7 Geografiske lønforskelle Geografisk lønspredning i kommuner og amter, i staten og i den private sektor Den geografiske lønspredning i kommuner og amter er ret beskeden sammenlignet med staten og den private sektor 1. For den private sektor tegner der sig et billede af markant højere lønninger i Storkøbenhavn og Frederiksborg amt og pænt høje gennemsnitslønninger i Roskilde og Århus amter. Lønningerne er noget lavere for privatansatte i det øvrige land. Lønniveauerne i henholdsvis den kommunale og den private sektor er mere lig hinanden udenfor Hovedstadsområdet end i Hovedstadsområdet. De geografiske lønrelationer indenfor statens område er meget lig de geografiske lønrelationer på det private område. I Hovedstadsområdet er gennemsnitslønnen for statsansatte nogenlunde på niveau med privatansatte, og udenfor Hovedstadsområdet ligger staten noget højere end det private område (jf. figur 4.1.1, s. 29). 7 I kommuner og amter er gennemsnitslønnen (fortjeneste ekskl. særydelser pr. præsteret time) i Storkøbenhavn 2,7 pct. højere end gennemsnitslønnen i Provinsen (dvs. resten af landet). For privatansatte er lønninger i Storkøbenhavn 22,1 pct. højere end i Provinsen (jf. tabel 4.1.2, s. 32). Geografiske lønforskelle i forskellige dele af lønspekteret Der er særdeles stor forskel mellem den geografiske lønspredning opgjort for forskellige dele af lønspekteret i den private sektor. De geografiske lønforskelle opgjort for den øvre kvartil de relativt højtlønnede er mere end dobbelt så store sammenlignet med forskellene opgjort for de relativt lavtlønnede. Opgjort som afstanden mellem Københavns amt og Bornholm er lønforskellen for de relativt højtlønnede 48,6 pct., for middellønninger 35,2 pct. og for de relativt lavtlønnede 22,5 pct. (jf. tabel 4.2.1, s. 35). For den kommunale sektor genfindes billedet af en meget lille geografisk lønspredning i alle dele af lønspekteret. De geografiske lønforskelle er størst opgjort for relativt lave lønninger og lidt lavere for middel lønninger (hhv. 8,3 og 7,8 pct.), hvorimod de geografiske lønforskelle er lavest for den øvre del af lønspekteret (5,3 pct.), (jf. tabel 4.2.1, s. 35). De faktiske geografiske lønforskelle i forskellige dele af lønspekteret i den kommunale sektor afspejler således, at områdetillægsordningen har størst værdi for relativt lave indkomster, lidt mindre for middelindkomster, og kun ringe værdi for relativt høje indkomster. Arbejdsgruppen har herefter belyst lønspredningen ud fra følgende to overordnede spørgsmål: Er geografiske lønforskelle stabile over tid? 1 Opgjort på grundlag af tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2002.

8 Er de geografiske lønforskelle reelle, dvs. udelukkende geografiske, eller er de udtryk for at de ansatte fordeler sig forskelligt på faggrupper eller andre faktorer, som f.eks. uddannelse? 8 Geografisk lønspredning over tid Den relativt lave geografiske lønspredning for kommuner og amter er overordnet betragtet stabil over tid. Der kan konstateres et mindre fald i de geografiske lønforskelle for ansatte i kommuner og amter set over en 15-årig periode fra en afstand på 6,1 pct. mellem Storkøbenhavn og Provins i 1990 til en afstand på 5,2 pct. i 2004, opgjort på data fra FLD s overenskomststatistik. I perioden 1997 til 2004, hvor områdetillægget har været fastfrosset, er de geografiske lønforskelle øget fra 4,2 pct. til 5,2 pct. (jf. tabel 4.3.1, s. 38). I den private sektor var afstanden 20,7 pct. mellem Storkøbenhavn og Provins i 1994, og i 2002 var afstanden 19,6 pct., opgjort på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) strukturstatistik 2, (jf. tabel 4.3.2, s. 39). I samtlige år DA s strukturstatistik er udkommet, er indledningsvist anført: Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Hovedstadsområdet samt Frederiksborg Amt og under gennemsnittet i resten af landet. Der er intet der tyder på, at dette er ved at ændre sig, og de geografiske lønforskelle i den private sektor må vurderes at være stabile over tid. Det er imidlertid ikke givet, at de geografiske lønforskelle kun skyldes geografi. Det kunne f.eks. også skyldes, at forskellen i lønninger i et vist omfang har baggrund i forskelle i de ansattes kvalifikationer og erfaring, typen af arbejdsopgaver eller i typen af virksomhed, mv. Geografisk lønspredning for udvalgte faggrupper For lønspredningen i udvalgte stillingskategorier i kommuner og amter ses det samme billede som for alle ansatte under ét, nemlig at der kun er mindre forskelle mellem lønniveauerne i forskellige regioner af landet (jf. figur 4.4.1, s. 41). I den private sektor understøtter den geografiske lønspredning for de tre lavestlønnede af udvalgte Disco-grupper, dvs. funktionsgrupper, billedet af relativt lave geografiske lønforskelle i den nedre del af lønspekteret. For de to højestlønnede grupper er de geografiske lønforskelle markant højere, men dog ikke så høj som opgjort for alle grupper. De største geografiske lønforskelle findes for de to grupper med et lønniveau tættest på landsgennemsnittet, (jf. tabel 4.4.1, s. 42). Undersøgelsen af de udvalgte Disco-grupper understøtter derfor ikke helt det overordnede billede af de geografiske lønforskelle i den private sektor, idet de geografiske lønforskelle ikke er størst for de højestlønnede. 2 Beregnet på grundlag af antalsfordelingen i 2003, grundet manglende oplysninger vedr. antallet af lønmodtagere i det enkelte amt i 1994 og 2002.

9 Geografisk lønspredning og forskelle i uddannelse For at få et indtryk af hvor stor effekten af andre faktorer, som fx forskellig uddannelsesmæssig baggrund, kan være, har arbejdsgruppen beregnet, hvad gennemsnitslønnen i den kommunale sektor ville have været, hvis sammensætningen mht. uddannelse var den samme i hele landet. Standardberegningerne er gennemført på grundlag af særlige data for 2002, fra en særkørsel fra Danmarks Statistik (DS). Lønforskellen mellem Storkøbenhavn og Provins øges ved denne beregning fra 2,0 pct. opgjort på den summariske gennemsnitsløn til 2,4 pct. opgjort på grundlag af den standardberegnede gennemsnitsløn 3. Det er lidt overraskende, at Storkøbenhavn således har en uddannelsessammensætning under landsgennemsnittet i den kommunale sektor. 9 Arbejdsgruppen har også for den private sektor udarbejdet en standardberegning mht. uddannelse. Resultatet af beregningen er éntydigt for den private sektor, at lønforskellene falder. Lønforskellen mellem Storkøbenhavn og Provinsen reduceres fra 26,2 pct. til 13,5 pct. I tabel nedenfor opsummeres rapportens hovedtal vedrørende geografisk lønspredning. Tabel 1.2.1: Afstand i pct. mellem gennemsnitlig timeløn i Storkøbenhavn og Provinsen fordelt efter sektor. Kommuner og amter Private sektor DS særkørsel 2002, 2,0 % 26,2 % Summarisk gnst. løn DS særkørsel 2002, 2,4 % 13,5 % Standardberegnet gnst. løn DS statistikbank ,7 % 22,1 % FLD ,2 % - DA ,6 % Kilde og afgrænsning: Se afsnit 1.3. og rapportens tabeller (s. 32), (s. 38), (s. 39) og (s. 51). Problemstillinger i forbindelse med en eventuel revision Arbejdsgruppen vurderer, at hvis kapitlet om geografiske lønforskelle giver anledning til videre overvejelser af en evt. revision af områdetillægsordningen på grundlag af forskelle i geografisk lønspredning, er der behov for yderligere analyser. 3 I det følgende anvendes begrebet summarisk gennemsnitsløn for en almindelig gennemsnitsløn, mens standardberegnet gennemsnitsløn refererer til en beregnet gennemsnitsløn, dvs. hvor (f.eks.) geografiske forskelle i populationens sammensætning mht. uddannelsesmæssig baggrund er elimineret.

10 I den forbindelse skal arbejdsgruppen gøre opmærksom på, at datagrundlaget i statistikbanken varierer meget i de seneste år, og at de nyeste data i DS statistikbank efter arbejdsgruppens vurdering ikke er egnede til yderligere analyser. 10 Geografiske forskelle i leveomkostninger Sammensætningen af det private forbrug Parametre vedr. leveomkostninger blev ved revisionen af stedtillægsordningen i 1970 indregnet med vægt på ca. 50 pct., og ved efterfølgende revisioner op gennem 70 erne tillagdes leveomkostninger mindre vægt. Datagrundlaget vedr. geografiske forskelle i leveomkostninger er ikke blevet opdateret siden Varer og tjenester De geografiske forskelle mellem priser for varer og tjenester var meget små i 1970, og der er al mulig grund til at formode, at der ikke er forskelle i dag. Derimod kan det konstateres, at der er væsentlige forskelle i forhold til boligudgifter. Boligpriser Det afgørende i sammenhæng med områdetillægsordningen er, dels om boligudgiften ved forskellige boligformer er nogenlunde den samme, og dels om der er nogenlunde velafgrænsede geografiske forskelle. De foreliggende data giver grundlag for at konstatere, at boligudgiften ved forskellige boligformer ikke er nogenlunde den samme, men varierer i væsentligt omfang både imellem og indenfor det enkelte geografiske område. Prisen for en ejerbolig varierer stærkt afhængig af købstidspunkt, og husleje varierer stærkt afhængig af opførelsesår og vedligeholdelsesstand. Endvidere er prisforskellene mellem geografiske områder ikke ens for forskellige boligformer. I 1999 var en ejerbolig mere end 60 pct. dyrere i Storkøbenhavn og de store Provinsbyer sammenlignet med priserne i Provinsen i øvrigt, mens huslejen eksempelvis kun var godt 5 pct. højere i København og Frederiksberg og knap 14 pct. højere i Københavns Amt. Hertil kommer, at boligmarkedet med tiden generelt er blevet stærkt subsidieret via støtteordninger og via skattesystemet. Transport Pendlingsafstande og omfang er steget markant siden 1970, og mens indbyggere i en kommune dengang overvejende arbejdede, købte ind mv. indenfor kommunegrænsen, er dette ikke længere tilfældet. Skat Tidligere var der indbygget fordelingsaspekter i den kommunale beskatning, hvilket blev delvist kompenseret via stedtillægsordningen. Der er ikke indbyggede fordelingsaspekter i form af kommunalt fastsat personfradrag i den kommunale beskatning

11 nu. Inddragelse af den kommunale beskatning i områdetillægsordningen er derfor ikke relevant. 11 Problemstillinger i forbindelse med en eventuel revision Arbejdsgruppen vurderer, at det samlet set vil være vanskeligt via centralt fastlagte områdetillæg at kompensere ansatte i kommuner og amter for geografiske forskelle i faktiske leveomkostninger. 1.3 Rapportens datagrundlag Rapportens lønstatistiske undersøgelser er baseret på umiddelbart tilgængelige oplysninger, dvs. dels fra DS Statistikbank, dels fra FLD s overenskomststatistik, dels fra DA s lønstatistik og endelig fra det særlige datagrundlag fra DS, som blev udarbejdet i forbindelse med Statistisk projekt om kønsmæssige lønforskelle i den private og (amts)kommunale sektor (Køn og Løn, 2004). En fuldstændig undersøgelse vil kræve en specialkørsel fra DS. Kun DS har data opgjort efter ensartede principper for både den kommunale, statslige og private sektor, og FLD og DA anvender andre opgørelsesmetoder end DS. Baggrunden for at bruge tal fra FLD og DA er, at datagrundlagene for kommuner og amter og den private sektor i hhv. FLD og DA er mere detaljerede end i DS, og indeholder opgørelser længere tilbage i tid. Datagrundlaget i Danmarks Statistiks (DS) Statistikbank: DS s opgørelser dækker et helt kalenderår, og de nyeste hhv. ældste tal, DS offentliggør, er 2004 og Arbejdsgruppen har vurderet datagrundlaget og besluttet at basere rapportens undersøgelser på data fra Den nærmere baggrund herfor er beskrevet i bilag 1: Valg af statistikgrundlag. I DS s datagrundlag defineres den kommunale sektor som primærkommuner, amter, Københavns kommune, Frederiksberg kommune og H:S. Storkøbenhavn defineres som Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Københavns amt, primærkommuner i Københavns amt samt H:S. Hovedstadsområdet defineres som Storkøbenhavn samt Frederiksborg og Roskilde amter. Den anvendte population er alle ansatte, dvs. både fast- og timelønnede samt elever, unge under 18 år og ansatte på særlige vilkår. I DS s opgørelser indgår følgende løndele: Grundløn, tillæg, feriepenge (udbetalte), pensionsbidrag, ATP og overarbejde. Særydelser er således ikke medtaget. For tjenestemænd beregnes et fiktivt pensionsbidrag på 15%. Gennemsnitslønnen beregnes i forhold til antal præsterede timer, dvs. der korrigeres for ferie, sygdom, overtimer o. lign.

12 12 Datagrundlaget i Det fælleskommunale Løndatakontors (FLD) overenskomststatistik: FLD s overenskomststatistik dækker et helt kalenderår, og den seneste statistik er for FLD mangler data for Københavns kommune fra juni til december 2004, og data for Københavns kommune er derfor konstrueret udfra de første 5 måneder i I rapporten anvendes de seneste data for 2004, og herudover anvendes overenskomststatistikkerne for 1997 og 1990 til belysning af hvorvidt den geografiske lønspredning er stabil over tid. I FLD s datagrundlag defineres den kommunale sektor som primærkommuner, amter, Københavns kommune, Frederiksberg kommune og H:S. Definitionen svarer til DS s, men grundet metoderne til afgrænsning af den kommunale sektor, kan der forekomme mindre (uvæsentlige) afvigelser mellem DS og FLD. Storkøbenhavn og Hovedstadsområdet er defineret som anført ovenfor i beskrivelsen af DS datagrundlag. Den anvendte population er alle ansatte, dvs. både fast- og timelønnede samt elever, unge under 18 år og ansatte på særlige vilkår. I FLD's opgørelser indgår grundløn, tillæg og 1,5% særlig feriegodtgørelse. Særydelser (herunder overarbejdsbetaling) og pension er således ikke medtaget. FLD beregner ikke et fiktivt pensionsbidrag for tjenestemænd, og af hensyn til sammenligneligheden mellem tjenestemænd og ikke-tjenestemænd er pension udeladt. Gennemsnitslønnen beregnes i forhold til betalte timer, dvs. der korrigeres ikke for ferie og sygdom mv. Datagrundlaget i DS-specialkørsel 2002 (Køn og Løn, 2004): Data fra Køn og Løn (2004), bilag 44, er anvendt i forbindelse med arbejdsgruppens standardberegninger i afsnit 4.5. I dette datagrundlag udgør populationen for den kommunale sektor alle ansatte såvel måneds- som timelønnede eksklusive elever, personer under 18 år og ansatte på ekstraordinære vilkår. Herudover er ansættelsesforhold, hvor det månedlige timetal er mindre end svarende til 8 timer pr. uge, udeladt. For den private sektor er samme afgrænsninger anvendt, og yderligere er den private sektor afgrænset til kun at medtage ansatte ved virksomheder med 10 eller flere fuldtidsansatte på normale vilkår, og heraf kun ansættelsesforhold af minimum en måneds varighed, og endelig er ansatte ved landbrug og fiskeri ikke medtaget. Ud over disse afgrænsninger er for begge sektorer kun medtaget ansatte, for hvilke der forelå oplysninger om uddannelsesmæssig baggrund. Især denne afgrænsning har medført, at populationen i dette datagrundlag blev væsentligt reduceret. I datagrundlaget indgår således fuldtidsbeskæftigede for den kommunale sektor, hvilket er ca. 65 pct. af de i DS statistikbank. For den private sektor indgår

13 fuldtidsbeskæftigede hvilket udgør ca. 61 pct. af populationen på fuldtidsbeskæftigede i statistikbanken. 13 Lønningerne er opgjort i forhold til antal betalte timer, og følgende løndele er medtaget: Grundløn, tillæg, personalegoder og pension. Særydelser, løn under sygdom og ferie- og søgnehelligdagsbetalinger er således ikke medtaget. Storkøbenhavn og Hovedstadsområdet er defineret som anført ovenfor i beskrivelsen af DS datagrundlag. Datagrundlaget i Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik: Sammenlignet med DS er datagrundlaget i DA snævrere afgrænset. Dels indgår kun oplysninger vedr. ansatte i DA s medlemsvirksomheder, og dels er det valgt at afgrænse populationen til almindelige lønmodtagere, hvorved grupper med specielle forhold, dvs. ledere, unge og elever ikke er medtaget. I rapporten anvendes data for 2004 til beskrivelsen af udvalgte Disco-grupper, og herudover anvendes strukturstatistikkerne for 1994, 1999 og 2002 til belysning af hvorvidt den geografiske lønspredning er stabil over tid. I DA opgørelserne indgår grundløn, funktions-, præstations- og kvalifikationsbestemt løn samt pension, pr. betalt time. Særydelser indgår således ikke. Storkøbenhavn og Hovedstadsområdet er defineret som anført ovenfor i beskrivelsen af DS datagrundlag.

14 14 Kapitel 2: Beskrivelse af stedtillægs-/områdetillægsordningen Siden stedtillægs-/områdetillægsordningens etablering er der sket både justeringer af ordningen, og også ændringer i sigtet med ordningen. I det følgende beskrives de overordnede træk ved den historiske udvikling i ordningens indretning og formål. 2.1 Baggrunden og forudsætningerne for samt udviklingstræk i stedtillægs- /områdetillægsordningen Stedtillægsordningen byggede til at begynde med på et princip om udjævning af geografiske forskelle i leveomkostninger lønningskommissionens formål med ordningen var at sikre, at tjenestemænd i samme lønningsklasse havde nogenlunde samme levefod, uanset hvor i landet de arbejdede. Ordningen bestod da af fire satser, og den enkelte kommune blev henført til en af disse satser afhængig af kommunens størrelse målt ved antal indbyggere lønningskommissionen introducerede et dobbelt formål med ordningen nemlig at sikre balance mellem tjenestemandslønninger i det offentlige og lønninger på det private arbejdsmarked, foruden balance i forhold til de lokale priser. Det var imidlertid ikke teknisk muligt at ændre ordningen på daværende tidspunkt, for så vidt angår lønninger. I forlængelse af 1954-lønningskommissionens betragtninger fandt Tjenestemandskommissionen af 1965 det afgørende vigtigt, at ordningen opfyldte det dobbelte formål, at sikre balance både i forhold til priser og lønninger. I forbindelse med tjenestemandsreformen i 1969 blev denne ændring i sigtet med ordningen realiseret, og ordningen ændredes beregningsteknisk. Beregningsteknisk blev ordningen baseret på et indeks konstrueret ved sammenvejning af følgende to indeks: a. Lønindeks for faglærte og ikke-faglærte arbejdere i DA-medlemsvirksomheder beliggende i kommunen. b. Prisindeks pr. kommune, konstrueret ved sammenvejning af indeks for priser for varer/tjenester, husleje og transport i kommunen. I 1970 gennemførte Danmarks Statistik en såkaldt prisgeografisk undersøgelse, hvor der blev udregnet et indeks for den enkelte kommunes priser, og på grundlag heraf blev den enkelte kommunes prisindeks udregnet. Som grundlag for sammenvejningen af priserne anvendtes Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse fra 1966, i hvilken husholdningernes forbrug på forskellige poster blev opgjort. Det sammenvejede løn- og prisindeks pr. kommune blev korrigeret med halvdelen af forskellen mellem den enkelte kommunes udskrivningsprocent og landsgennemsnittet.

15 Endvidere blev de hidtidige fire stedtillægssatser erstattet af i alt syv stedtillægsområder (område 0 6), hver dækkende indeks indenfor et bestemt interval. På grundlag af det således beregnede indeks indplaceredes hver kommune i en af syv stedtillægsgrupper. 15 I 1970 blev de to indeks sammenvejet ligeligt, men ved efterfølgende justeringer af ordningen ændredes vægtningen af de to indeks, idet der var enighed mellem parterne om, at prisernes vægt skulle mindskes, dels fordi prisundersøgelsen ad åre mistede aktualitet, og dels ud fra den opfattelse, at balancehensynet til lønninger på det private arbejdsmarked burde vægte tungest. Den nugældende ordning bygger på ordningen fra 1970, idet der dog siden er sket visse justeringer. Beregningsmetoden er blevet ændret således at vægten af lønninger og priser er ændret til hhv. 0,7 og 0,3, ligesom skattekorrektionen er blevet nedjusteret. Endvidere er visse kommuner op- eller nedrykket fra én områdetillægsgruppe til en anden. Indtil 1979 blev ændringer af ordningen besluttet med baggrund i statistiske oplysninger og de ovenfor beskrevne beregningsprincipper, men ændringer siden 1979 har ikke haft beregningsteknisk baggrund. I perioden skete flere ændringer som hovedsagelig bestod i mindre justeringer i satserne samt ændrede aftrapninger på de højere skalatrin. I 1980 og 1988 skete lidt større ændringer. I 1980 blev de forholdsvis få kommuner i område 0 flyttet til område I, og i 1988 blev alle kommuner i område I oprykket til område II 4. I 1988 aftaltes endvidere en forhøjelse af sats III og V, og der blev ændret på aftrapningen af stedtillægget. Siden 1997 er sket to ændringer i forhold til ordningen. Ved overenskomstfornyelsen i 1997 skete en teknisk omlægning af det dagældede skalatrinsystem til det nugældende løntrinssystem, og samtidig hermed blev det aftalt at fastfryse områdetillæggene, dvs. stoppe reguleringen af områdetillæggene. Baggrunden for dette var bl.a. indførelsen af lokal løndannelse, som gav øget mulighed for at differentiere lønnen geografisk. Som en markering af fastfrysningen ændredes betegnelsen for tillægget samtidig fra stedtillæg til den i dag brugte beteg-nelse område-tillæg. Fastfrysningen er videreført ved efterfølgende overenskomstfornyelser, og områdetillæggene er således ikke reguleret siden. Det med fastfrysningen frigjorte provenu har gjort det muligt at tilgodese parternes ønsker om forbedringer på pensionsområdet i form af en forhøjelse af den pensionsgivende årsløn for alle. Projektet medførte således en geografisk omfordeling fra en regulering for ansatte i områdetillægskommunerne til en forbedring for ansatte i alle kommuner. Pr. 1. april 2005 blev den pensionsgivende årsløn forhøjet således, at grundsatsen på løntrin 1 41 blev fuldt pensionsgivende. 4 I 1980 blev antallet af områdetillægsgrupper således reduceret fra 7 til 6, og i 1988 yderligere reduceret til de nuværende 5 (dvs. områdetillægsgruppe 0, 1, 2, 3 og 4).

16 Herefter er provenuet fra fastfrysningen anvendt til løbende at gøre en stadig større del af de ikke-pensionsgivende områdetillæg pensionsgivende for ikke-tjenestemænd. Dette betyder, at der nu ikke finder en geografisk omfordeling sted for ikke-tjenestemændene, idet det fastfrosne provenu nu anvendes til højere pension for ansatte i områdetillægskommunerne. Provenuet for tjenestemænd anvendes fortsat til at forhøje den pensionsgivende grundsats. 16 Den anden ændring af områdetillægsordningen siden 1997 er affødt af kommunalreformen. Det er ved overenskomstfornyelsen i 2005 aftalt, at der skal ske en tilpasning af områdetillægsordningen over to år i forhold til kommunesammenlægninger i forbindelse med kommunalreformen. 2.2 Den nugældende områdetillægsordning De fleste grupper på det kommunale arbejdsmarked aflønnes i dag, jf. Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger til kommunalt ansatte el. lign. aftaler, efter løntrinssystemet suppleret med eventuelle centralt og/eller lokalt aftalte tillæg. Løntrinssystemet består af 55 løntrin samt en løn for stillinger, der pr. 31. marts 2005 blev aflønnet efter løntrin 55. For hvert løntrin definerer løntrinssystemet en samlet løn og en samlet pensionsgivende løn. Den samlede løn er ens for tjenestemænd og ikke-tjenestemænd, og består af 3 elementer: grundsats, procentregulering og evt. områdetillæg. Derimod er den samlede pensionsgivende løn ikke ens, idet der er valgt to forskellige løsninger for hhv. ikke-tjenestemænd og tjenestemænd. For ikke-tjenestemænd består den pensionsgivende løn af følgende 3 elementer: pensionsgivende grundsats, procentregulering og eventuelt delvist pensionsgivende områdetillæg. For tjenestemænd er elementerne: pensionsgivende grundsats og procentregulering. Der er altså den forskel, at der for tjenestemænd ikke indgår et eventuelt delvist pensionsgivende områdetillæg, men i øvrigt er både den pensionsgivende grundsats og reguleringsprocent højere for tjenestemænd end for ikke-tjenestemænd. Forskellen mht. områdetillæg skyldes som nævnt ovenfor forskellig anvendelse af provenuet fra det uregulerede områdetillæg for tjenestemænd og ikke-tjenestemænd. For tjenestemænd anvendes provenuet (fortsat) til at forhøje de pensionsgivende grundsatser for tjenestemænd aflønnet på løntrin For ikke-tjenestemænd anvendes provenuet til at gøre en stadig større andel af områdetillæggene pensionsgivende. Hvis denne anvendelse af provenuet fortsættes for ikke-tjenestemænd, og under forudsætning af en uændret udvikling i generelle lønstigninger dvs. årligt omkring 1,8 pct. vil områdetillæggene være fuldt pensionsgivende i år 2011.

17 17 Ordningen i dag kan beskrives som følger: Der ydes områdetillæg til lønnen på løntrin Områdetillæggets størrelse afhænger, dels af hvilken områdetillægsgruppe den enkelte kommune er henført til, og dels af satsen for de enkelte trin i områdetillægsgrupperne. Områdetillægget er illustreret i figur nedenfor 5. Figur 2.2.1: Årligt områdetillæg, fastfrosset værdi ekskl. pension kr løntrin Områdegruppe 1 Områdegruppe 2 Områdegruppe 3 Områdegruppe 4 Kilde: Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger til kommunalt ansatte. Beregningsteknisk er områdetillægget oprindeligt beregnet ud fra trinlønnen samt det pensionsgivende kronetillæg på kr. pr. 31. marts 1997, og nedenstående procentdele: Områdetillægsgruppe Procent 0 6, , , , ,90 5 Som bilag 2 er vedlagt en oversigt over de aktuelle områdetillæg til løntrinene i forskellige områdetillægsgrupper.

18 18 Tillægget til områdetillægsgruppe 0 blev i 1997 lagt ind i grundsatsen, og er efterfølgende gjort pensionsgivende. Områdetillæggets værdi stiger frem til løntrin 21/22 hvorefter det aftrappes. Aftrapningen sker på den måde, at områdetillægget til løntrin 22 udgør samme beløb som til løntrin 21, hvorefter områdetillægsprocenterne aftrappes med 1/20-del pr. løntrin. Højeste løntrin med områdetillæg er således løntrin 41. Fordelingen af kommuner i områdetillægsgrupper indtil udgangen af 2006 er som følger: Gruppe 0: Kommuner der ikke er henført til gruppe 1 4. Gruppe 1: Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Ålborg og Årslev. Gruppe 2: Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød og Århus. Gruppe 3: Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke. Gruppe 4: Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje- Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse. Den 1. januar 2007 indføres der midlertidige satser vedr. områdetillæg til lønnen til ansatte i visse af de nye kommuner. Konkret er det aftalt, at de hidtidige områdetillæg erstattes af det højeste områdetillæg i den nye kommune. Dette sker ved en forhøjelse med 1/3-del af forskellen mellem de lavere og de højeste i den nye kommune, pr. 1. januar 2007, 1. januar 2008 og 1. januar Tilsvarende ændringer gennemføres for ansatte i regionerne.

19 Fordelingen af de 98 nye kommuner pr. 1. jan med hensyn til områdetillæg er som følger: Gruppe 0: Kommuner der ikke er henført til gruppe 1 4. Gruppe 1: Aalborg, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Kalundborg, Kerteminde, Nyborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Slagelse og Sønderborg. Gruppe 2: Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Århus. Gruppe 3: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm. Gruppe 4: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. 19 Nedenfor er anført hvilke af de gamle kommuner det er aftalt oprykkes over en toårig periode i forbindelse med sammenlægning: Fra områdetillægsgruppe 3 til områdetillægsgruppe 4: Stenløse og Ølstykke. Fra områdetillægsgruppe 2 til områdetillægsgruppe 3: Hundested, Jægerspris og Skibby. Fra områdetillægsgruppe 0 til områdetillægsgruppe 1: Augustenborg, Bjergsted, Bramming, Broager, Broby, Faaborg, Fladså, Fuglebjerg, Galten, Gråsten, Gørlev, Hals, Hashøj, Helle (dvs. den del som går til Esbjerg), Hvidebæk, Høng, Hørning, Kerteminde, Nibe, Nyborg, Ribe, Ringe, Ry, Ryslinge, Sejlflod, Skagen, Skælskør, Slagelse, Sundeved, Suså, Sydals, Sæby, Sønderborg og Ørbæk.

20 20 Kapitel 3: Områdetillægsordningens betydning for lønninger i kommuner og amter 3.1 Områdetillægsordningens profil Tabel nedenfor viser hvor mange af de ansatte i kommuner og amter, som havde områdetillæg til lønnen i 1990 og 2004, dvs. hvor mange ansatte som var aflønnet på løntrin 1-41 i områdetillægsgruppe 1, 2, 3 og 4 6. Tabel 3.1.1: Antal ansatte i kommuner og amter med sted-/områdetillæg til lønnen, 1990 og Antal Procent Antal Procent Ansatte på løntrin 1-41, områdetillægsgrp. 1, 2, 3 og % % Ansatte uden områdetillæg % % I alt % % Kilde: FLD, Overenskomststatistik 1990 og Anm.: Ansatte uden områdetillæg omfatter ansatte aflønnet på løntrin 42 og derover, alle ansatte i områdetillægsgruppe 0 samt ansatte aflønnet efter andre lønsystemer (dvs. hovedsageligt AC-ere). Det fremgår af tabel at (fuldtids-)antallet af ansatte med områdetillæg til lønnen er faldet fra at udgøre (svarende til 49 pct.) ud af de fuldtidsbeskæftigede i 1990 til at udgøre (svarende til 44 pct.) af de fuldtidsbeskæftigede i Figur og nedenfor viser trinfordelingen for de skalatrin-/løntrinaflønnede kommunalt og amtsligt ansatte i 1990 og i I 1990 var der, jf. afsnit 2.2, områdetillæg også til løntrin 1-41 i områdetillægsgruppe 0, men dette blev ved reformen i 1997 lagt ind i lønnen. Denne del af populationen i 1990 er medregnet som ansatte uden områdetillæg i opgørelsen vedr

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010 Pædagoger og pædagogisk personale LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 29 til 31. marts 21 Opdateret 21. oktober 29 Beregnet løntabel for perioden 1. oktober 29-31. marts 21. Der tages forbehold for evt. fejl.

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

Analyse af lærerløn i den danske folkeskole

Analyse af lærerløn i den danske folkeskole Analyse af lærerløn i den danske folkeskole Danmarks Privatskoleforening 4. marts 2016 Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 26 24 68 06 mbla.dk Indledning Lønanalysen af lærerlønninger inden for

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Løn og pension. 1. april 2009

Løn og pension. 1. april 2009 Løn og pension 1. april 2009 Udarbejdet af HK/KOMMUNAL Marts 2009 Indholdsfortegnelse Når du søger job, skal du være opmærksom på følgende 3 Hvor skal jeg henvende mig med spørgsmål 5 Områdetillæg 6 Grundløn,

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2015

Justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2015 Cirkulære om aftale om Justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2015 2016 Cirkulære af 15. juni 2016 Modst. nr. 025-16 J.nr. 2015-1621-0014 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære 1. Indledning...

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2010 22. december 2011 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID FOR 2010 ER UDKOMMET OG KAN HENTES PÅ FLD S HJEMMESIDE WWW.FLDNET.DK/PUBLIKATIONER INDHOLD Præsteret tid

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Aftale pr. 1. april 2013 om lønninger for kommunalt ansatte O.13 32/2013 Side 1

Aftale pr. 1. april 2013 om lønninger for kommunalt ansatte O.13 32/2013 Side 1 Aftale pr. 1. april 2013 om lønninger for kommunalt ansatte KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 04.30 O.13 32/2013 Side 1 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Aftalens område... 3 1. Hvem er

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 15. april 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN AFTALE OM LØNNINGER FOR ANSATTE I REGIONERNE

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN AFTALE OM LØNNINGER FOR ANSATTE I REGIONERNE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET AFTALE OM LØNNINGER FOR ANSATTE I REGIONERNE 2015 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1. AFTALENS OMRÅDE... 5 1. OMRÅDE... 5 KAPITEL 2.

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Dette notat undersøger lønniveauet på de arbejdsfunktioner hvor 3F erne og deres hovedgrupper rundt omkring i de

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen

Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen Indhold side Teknisk vejledning... 2 Lærere ved frie grundskoler... 5 Lærere ved efterskoler

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. april 2011 til 31. marts 2012

LØNTABEL Gældende fra 1. april 2011 til 31. marts 2012 opdateret d.. april 0 LØNTABEL Gældende fra. april 0 til. marts 0 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole mellem

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. september 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

LØN OG PENSION REGIONERNE 1. januar 2014

LØN OG PENSION REGIONERNE 1. januar 2014 LØN OG PENSION REGIONERNE 1. januar 2014 HK Kommunal januar 2014 KOMMUNAL Indholdsfortegnelse Når du søger job, skal du være opmærksom på følgende 3 Hvor skal jeg henvende mig med spørgsmål 4 Områdetillæg

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR. 1. JANUAR 2016

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR. 1. JANUAR 2016 DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR. 1. JANUAR 2016 Farmakonomer i basisstillinger i Danske Regioner er omfattet af ny lønmodel for Sundhedskartellet. Lønmodellen, som gælder for alle Sundhedskartellets basisstillinger,

Læs mere

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR. 1. APRIL 2016

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR. 1. APRIL 2016 DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR. 1. APRIL 2016 Farmakonomer i basisstillinger i Danske Regioner er omfattet af ny lønmodel for Sundhedskartellet. Lønmodellen, som gælder for alle Sundhedskartellets basisstillinger,

Læs mere

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 19. august 2010 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. april 2011 til 31. marts 2012 opdateret den 26. maj 2011

LØNTABEL Gældende fra 1. april 2011 til 31. marts 2012 opdateret den 26. maj 2011 LØNTABEL Gældende fra. april 0 til. marts 0 opdateret den 6. maj 0 Denne løntabe indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole mellem

Læs mere

Medlemmer af HK s a-kasse, der har mistet eller risikerer at miste deres dagpenge

Medlemmer af HK s a-kasse, der har mistet eller risikerer at miste deres dagpenge 8. maj 2013/OJ Medlemmer af HK s a-kasse, der har mistet eller risikerer at miste deres dagpenge I foråret 2010 indgik VKO et forlig om ændringer i dagpengesystemet, som blandt andet indebar en reduktion

Læs mere

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold Data for august 2007 05. november 2007 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Tema: tjenestemandspension 6 Datagrundlaget Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Løntabeller Januar 2012

Løntabeller Januar 2012 Løntabeller Januar Ti råd om løn og lønforhandling 1. Vær opmærksom på, at lønsystemerne er forskellige og afhænger af ansættelses-/overenskomstområde. På sygehusområdet er du omfattet af Sundhedskartellets

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere