ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING"

Transkript

1 Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

2 ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING INDHOLD 1. Sammenfatning De kulturelle og sociale effekter Danskerne om Frivilligt arbejde på festivalen 6 4. De lokaløkonomiske effekter Musikfestivalens omsætning Musikfestivalens forbrug Deltagernes forbrug Samlede lokaløkonomiske effekter Brandværdien Medieomtale Perspektivering 13

4 1 1. SAMMENFATNING Denne delrapport omhandlende er en del af en større undersøgelse af den kulturelle og økonomiske betydning af de danske musikfestivaler. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra og om ti musikfestivaler 1, der er medlem af Festival Danmark. I forbindelse med undersøgelsen er der gennemført en landsdækkende, elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne har svaret på spørgsmål vedrørende deres kendskab til og opfattelse af de danske musikfestivaler samt musikfestivalernes hjembyer. Ligesom oplysninger fra interviews med eksperter på området samt resultater fra en måling af musikfestivalernes medieomtale også indgår i datagrundlaget for analysen. De ti festivaler har mange fællestræk, hvad angår arrangementernes opbygning og indhold. Ikke desto mindre er der forskelle i forhold til festivalernes omsætning, besøgstal og ansatte: Forhold, der er vigtige, i en vurdering af festivalerne lokaløkonomiske betydning. Figur 1.1 viser, hvordan musikfestivalerne i undersøgelsen kan grupperes efter størrelse. Figur 1.1: De ti festivaler 2 Store musikfestivaler Danmarks Smukkeste Festival Mellemstore musikfestivaler Jelling Musikfestival Nibe Festival Skive Festival Vig Festival Små musikfestivaler Bork Havn Musikfestival Nordals Musikfestival Samsø Festival Vilde Vulkaner Festival I det følgende vil resultaterne fra undersøgelsen, der specifikt angår, blive præsenteret. Afhængigt af fokus og emne vil resultaterne enten blive sat i forhold til Danmarks Smukkeste Festival, der som også karakteriseres som en stor musikfestival, eller det samlede resultat for de ti musikfestivaler. Efter en kort præsentation af i afsnit 2 indeholder afsnit 3 en belysning af de kulturelle og sociale effekter. Afsnit 4 indeholder en beskrivelse af de lokaløkonomiske effekter, mens delrapporten afsluttes med en perspektivering. Boks 1.1 resumerer delrapportens væsentligste resultater. Resultaterne kan med fordel sammenholdes med resultaterne i undersøgelsens hovedrapport, der dækker alle ti musikfestivaler. 1 Musikfestival vil blive anvendt som betegnelse i stedet for festival, da netop denne betegnelse passer bedst på de medvirkende festivaler, der alle har et hovedfokus på musikken. 2 Kategoriseringen bekræftes af tre eksperter, som er interviewet i forbindelse med nærværende undersøgelse.

5 2 Boks 1.1: Konklusioner vedrørende har stor kulturel og social betydning både i lokalområdet, men også for de mange danskere, der eksempelvis som frivillige er tilknyttet musikfestivalen. Næsten alle voksne danskere har hørt om. Gæsterne på kommer primært på grund af s udvalg af musik og for samværet med vennerne. genererer økonomiske effekter i lokalområdet for ca. 203,4 mio. kr. Mindst 93 arbejdspladser i lokalområdet kan tilskrives s beliggenhed. Brandværdien af målt på medieomtalen i de skrevne medier beløber sig til ca. 45,76 mio. kr., der samtidig er en markedsføring af Roskilde by og Roskilde Kommune.

6 3 2. ROSKILDE FESTIVAL Den første udgave af fandt sted tilbage i Dengang foregik musikfestivalen over to dage og havde ca deltagere. voksede dog hurtigt, og kun fem år efter deltog over mennesker i festivalen. Desuden var der begyndt at komme internationalt kendte kunstnere på festivalen. er i dag Nordeuropas største musik- og kulturfestival med deltagere hvert år inklusive betalende gæster, frivillige medarbejdere, musikere/kunstnere mv. fordelt over 8 dage inkl. warm-up dage. Det er Foreningen, der står bag planlægningen og afviklingen af. Foreningens arbejde er uafhængig af partipolitiske bånd og har ikke nogen geografiske afgrænsninger. Foreningen støtter initiativer, der er til gavn for børn og unge, samt humanitært og kulturelt arbejde. Der er ca. 25 fastansatte i Foreningen, og hvert år er over frivillige medarbejdere, med til at sørge for afviklingen af årets festival. har desuden en lang række samarbejdspartnere, både diverse foreninger, virksomheder samt sponsorer, som alle er en central del af festivalens afvikling. Foreningen er udover involveret i lang række andre arrangementer i årets løb. har hvert år et bredt udvalg af musik fra alle verdenshjørner, der dækker mange forskellige genrer, og har desuden en lang række andre kulturelle arrangementer i løbet af festivalen. Gennemsnitsalderen for de besøgende er ca. 23 år, og festivalen kan derfor siges hovedsageligt at være for et yngre dansk publikum. Der kommer dog også en del deltagere, der er væsentligt ældre end gennemsnitsalderen, særligt om søndagen. Desuden tiltrækkes en stor del udenlandske deltagere svarende til ca. en tredjedel, særligt fra Sverige og Norge. I Tabel 2.1 præsenteres en kort beskrivelse af de musikfestivaler som benævnes store, nationalt favnende musikfestivaler, hvor hører under sammen med Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival). Tabel 2.1: De store, nationalt favnende musikfestivaler Karakteristika Musik Målgrupper Samlet besøgstal (inkl. gæster, frivillige, kunstnere mv.) Omsætning Fastansatte Frivillige Flere store internationalt kendte musiknavne samt store nationale musiknavne år besøgende 87 mio. kr. (ekskl. moms) og derover fastansatte frivillige Kilde: Tilsendt materiale fra de enkelte musikfestivaler og deres respektive hjemmesider Note: 2009 tal Deltagerne på kommer fra hele landet. Størstedelen af deltagerne kommer fra landsdelen 3 Københavns by, mens der også kommer en stor del fra Københavns omegn. Ca. 6,9 pct. kommer fra landsdelen Østsjælland, hvori er beliggende, jf. Tabel 2.2 og Figur 2.1. Den første kolonne i tabellen viser, hvor de danske gæster på kommer fra, mens den anden kolonne illustrerer, hvor de danske musikfestivalsdeltagere generelt er bosat. Kortet viser hvor stor en andel af de besøgende, der kommer fra de forskellige kommuner i Danmark 3 Landsdele refererer til den opdeling på landsdele, som Danmarks Statistik anvender.

7 4 Tabel 2.2: Bosætningsmønstret for besøgende på Landsdel De ti musikfestivalerne Københavns by 33,8 23,5 Københavns omegn 15,3 10,3 Østsjælland 6,9 4,1 Nordsjælland 3,1 3,9 Bornholm 0,8 0,5 Vest- og Sydsjælland 7,9 6,9 Fyn 6,4 5,5 Sydjylland 3,8 7,9 Vestjylland 2,0 5,1 Østjylland 12,0 19,5 Nordjylland 4,1 9,2 Ukendt 3,8 3,5 Total 100,0 100,0 Note: Resultaterne i tabellen bygger på oplysninger om de medvirkende deltagere i den gennemførte panelundersøgelse. Selvom panelisterne er repræsentativt udvalgt i forhold til demografien på landsplan, så skal resultaterne alene ses som en indikation af, hvor de besøgende på de enkelte musikfestivaler kommer fra. Særligt for de mindre musikfestivaler, hvor relativt få panelister har besøgt den pågældende musikfestival, bør resultaterne fortolkes med et vist forbehold. Figur 2.1: Besøgende til, fordeling på bopælskommuner

8 5 3. DE KULTURELLE OG SOCIALE EFFEKTER Musikfestivalerne har stor betydning for dansk kultur- og musikliv, og de spiller hver især en central rolle for det lokalområde og de borgere, som de er knyttet til. har udviklet sig til at være en national kulturinstitution og et socialt samlingspunkt, som mange danskere besøger hvert år, enten som betalende gæst, som frivillig medarbejder, som kunstner mv. I de følgende afsnit gennemgås undersøgelsens resultater angående s kulturelle og sociale effekter. I afsnit 3.1 gennemgås resultater vedrørende danskerne om, mens det frivillige arbejde på musikfestivalen berøres i afsnit Danskerne om Det der blandt andet kendetegner de to store musikfestivaler er, at kendskabsgraden til dem i Danmark er høj. Næsten alle voksne danskere har hørt om og Danmarks Smukkeste Festival. Ca. 97,7 pct. af de voksne danskere har hørt om, jf. Figur 3.1. Figur 3.1: Kendskabsgrad til musikfestivalerne (andel af danskerne, der har hørt om musikfestivalerne) Danmarks Smukkeste Festival 97,4% 97,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: I spørgeskemaundersøgelsen blev der skrevet Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) Ca. 60 pct. af de voksne danskere har været på en musikfestival i Danmark. Tre ud ti voksne danskere har på et eller andet tidspunkt besøgt, jf. Figur 3.2. Figur 3.2: Andel af danskerne, der har besøgt én af musikfestivalerne Danmarks Smukkeste Festival 18,2% 28,6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: I spørgeskemaundersøgelsen blev der skrevet Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) Størstedelen af gæsterne på kommer på grund af udvalget af musik, mens næsten lige så mange svarer, at årsagen er samværet med vennerne. Bredt set er samværet med vennerne den vigtigste årsag til at tage på musikfestival i Danmark, jf. Tabel 3.1.

9 6 Tabel 3.1: Årsager til at tage på Top 12 Årsager til at tage på Roskilde Festival De ti musikfestivaler Festivalens udvalg af musik 61,7 51,3 Samværet med vennerne 55,9 51,8 Festen/sjov og ballade 46,3 41,2 Det er hyggeligt 33,0 47,5 Festivalens beliggenhed 23,8 28,5 (eksempelvis afstand til bopælen) For at arbejde/være frivillig 23,8 16,3 Festivalens størrelse 23,3 22,1 (antallet af gæster) Det er en tradition 15,9 15,4 Andet 9,3 9,4 Det er en ferieform jeg er glad for 6,6 6,5 Ved ikke 3,1 1,9 Samværet med familien 1,8 10,3 Note: Respondenterne havde mulighed for at give mere end ét svar Under kategorien 'Andet' for blev der blandt andet skrevet, at årsagen var 'musikken', 'at det skulle opleves', 'optrådte selv', 'fik billetten' eller 'besøgte festivalen for mange år siden'. Størstedelen af de voksne danskere mener, at er en festival for unge, hvilket stemmer godt overnes med gennemsnitsalderen på ca. 23 år, jf. Tabel 3.2. Tabel 3.2: Hvilke værdier/udsagn tillægger du? Top 8 Værdier/udsagn om De ti musikfestivaler En festival for unge 70,4 30,2 Festlig 47,6 35,9 Folkelig 18,0 36,4 Andet 17,7 6,0 Hyggelig 11,6 39,3 Flot/smuk 8,0 20,7 Jeg forbinder ikke festivalen med 5,5 16,4 noget Familievenlig/Børnevenlig 0,4 22,8 Note: Respondenterne havde mulighed for at give mere end ét svar Under kategorien 'Andet' for ligger udsagn som 'druk/alkohol', 'bred/god/alternativ/ny musik', 'regn/mudder', 'hash/stoffer', beskidt/rod', 'stor/for stor', 'sex', 'vild' og 'store musiknavne'. 3.2 Frivilligt arbejde på Der er et gennemsnitligt antal deltagere på ca pr. dag 4 på, hvoraf ca er frivillige. Det svarer til ca. 34 pct. frivillige i gennemsnit pr. dag under antagelse af, at de frivillige er på musikfestivalen hver dag. Danmarks Smukkeste Festival har i gennemsnit ca. 32 pct. frivillige af det samlede deltagerantal 5. 4 Ekskl. den kategori af deltagere som benævner gæster. Det gennemsnitlige antal deltagere er beregnet ud fra af festivalen varer otte dage dvs. inkl. warm-up dagen 5 Beregnet på baggrund af de oplysninger, der er modtager fra Danmarks Smukkeste Festival

10 7 Ca. en tredjedel af de deltagere, der har været på, svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de har arbejdet frivilligt på musikfestivalen. Denne fordeling mellem frivillige medarbejdere på den ene side og betalende gæster, kunstnere/musikere mv. på den anden side, er en del højere end den gennemsnitlige fordeling for alle ti musikfestival samlet, jf. Figur 3.3. Figur 3.3: Andel af deltagerne, der har arbejdet frivilligt på Danmarks Smukkeste Festival 20,9% 32,2% Samlet 21,4% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% Den primære motivation for at arbejde frivilligt på én af de ti festivaler er, at det er sjovt og hyggeligt, mens der også er en stor del, der svarer, at deres motivation er at spare billetten. Roskilde Festival arbejder de fleste frivilligt fordi det er sjovt og hyggeligt, mens der også er en stor del, hvis motivation er at spare billetten eller som arbejder frivilligt for den gode sag. Størstedelen af de voksne danskere, der har arbejdet frivilligt på én af de ti musikfestivaler, har arbejdet frivilligt på en musikfestival én gang, mens der også er en stor del, der har arbejdet frivilligt 2-4 gange. Det generelle billede stemmer overens med, hvor mange gange de frivillige har arbejdet frivilligt på.

11 8 4. DE LOKALØKONOMISKE EFFEKTER De større musikfestivaler har direkte og indirekte indflydelse på økonomien i lokalområdet gennem omsætning og jobskabelse, mens de små, lokale musikfestivaler i højere grad kan siges at skabe værdi på et lokalkulturelt, musikalsk og socialt plan. I de følgende afsnit præsenteres resultaterne for s lokaløkonomiske effekter. I afsnit 4.1 illustreres s omsætning sammenlignet med omsætning for Danmarks Smukkeste Festivalens omsætning. I afsnit 4.2 præsenteres resultater vedrørende musikfestivalens forbrug, mens deltagernes forbrug belyses i afsnit 4.3. De samlede lokaløkonomiske effekter som følge af er opgjort i afsnit 4.4, mens afsnit 4.5 giver et kvalificeret bud på brandværdien af, herunder medieomtalen. 4.1 Musikfestivalens omsætning havde i 2009 i omsætning på ca. 155 mio. kr., jf. Figur 4.1, hvilket er væsentligt mere end de ni andre musikfestivaler i undersøgelsen, jf. Hovedrapporten. Figur 4.1: Musikfestivalernes omsætning (mio. kr.), 2009 Danmarks Smukkeste Festival mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne Note: har desuden angivet, at der en omsætning på ca. 106 mio. kr. i festivalboderne 4.2 Musikfestivalens forbrug En relativ stor del af de små og de mellemstore musikfestivalers forbrug lægges i lokalområdet i modsætning til de store musikfestivaler, hvor forbruget i lokalområdet er relativt set er mindre. På baggrund af oplysninger fra musikfestivalerne beregnes, at brugte ca. 53,9 mio. kr. i lokalområdet i 2009, jf. Figur 4.2. Det er særligt indkøb til videresalg, hotel til optrædende samt pladsudgifter og udgifter til reklame mv., som musikfestivalerne afholder i lokalområdet. Figur 4.2: Musikfestivalernes forbrug i lokalområdet (mio. kr.), 2009 Danmarks Smukkeste Festival 16,9 53,9 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note: Kun Bork Havn Musikfestival, Danmarks Smukkeste Festival, Nibe Festival, Nordals Musikfestival og har oplyst, hvor meget af deres forbrug, der tilfalder erhvervslivet i lokalområdet. Baseret på disse oplysninger er de øvrige festivalers forbrug i lokalområdet estimeret som et gennemsnit af andelene for Nibe Festival, Nordals Musikfestival og Bork Havn Musikfestival. Set i forhold til deres deltagerantal er musikfestivalernes udgifter, som bliver afholdt lokalt, relativt ens på tværs af deres størrelse. Således afholder musikfestivalerne udgifter i lokalområdet i omegnen af kr. pr. deltager. For er dette tal beregnet til 183 kr., mens det for Danmarks Smukkeste Festival er beregnet til 101 kr.

12 9 I 2009 havde udgifter for ca. 134,7 mio. kr., hvoraf altså ca. 53,9 mio. kr. blev afholdt i lokalområdet. Det svarer til, at ca. 40,0 pct. blev afholdt i lokalområdet, mens resten af udgifterne blev afholdt andre steder (ca. 60,0 pct.), jf. Figur 4.3. Figur 4.3: Danmarks Smukkeste Festival forbrug lokalt og andre steder (mio. kr.), ,9 53,9 mio. kr. Afholdt lokalt Afholdt andre steder Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger 4.3 Deltagernes forbrug Figur 4.4 viser, hvor meget deltagernes samlede forbrug set over hele musikfestivalen beløber sig til. For anslås det, at deltagernes samlede forbrug foruden billetten beløber sig til ca. 245 mio. kr. Figur 4.4: Deltagernes samlede forbrug (ekskl. billet) i forbindelse med musikfestivalens afholdelse (mio. kr.), Danm arks Smukkeste Festival mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note1: Det samlede forbrug er beregnet ud fra antagelsen om, at en gennemsnitlig deltager på Danmarks Smukkeste Festival bruger 610 kr. pr. dag, mens det for de andre festivaler er beregnet ud fra, at en gennemsnitlig deltager bruger 555 kr. pr. dag. Note2: For er antallet af dage for musikfestivalens varighed sat til seks dage og ikke fire dage grundet, at der allerede flere dage før selve musikfestivalen er ankommet en stor del af de besøgende. Det er festivalgæsternes forbrug i de lokale boder på og omkring festivalpladsen samt i lokale butikker, der genererer de lokaløkonomiske effekter som følge af musikfestivalfestivalerne. Mindst 70 % af deltagernes forbrug i forbindelse med de ti musikfestivaler forventes at tilfalde foreninger og erhvervsdrivende i lokalområdet Figur 4.5 viser omsætningen i lokale boder på og omkring festivalpladsen i forbindelse med musikfestivalernes afholdelse. Omsætningen i lokale boder på og omkring beregnes til ca. 107,9 mio. kr., jf. Figur 4.5.

13 10 Figur 4.5: Omsætning i lokale boder på og omkring festivalpladsen (mio. kr.), ,9 Danm arks Smukkeste Festival 46,5 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger mio. kr. I forlængelse heraf viser Figur 4.6 omsætningen i lokalområdet (uden for festivalpladsen) i forbindelse med afholdelsen af. Figur 4.6: Omsætning i lokalområdet som følge af musikfestivalen (mio. kr.), ,6 Danm arks Smukkeste Festival 17,2 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 mio. kr. Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne og Rambølls beregninger Note1: Andelen af deltagernes forbrug, der lægges i lokalområdet uden for festivalpladsen er sat til 17 % for og Danmarks Smukkeste Festival. For de øvrige festivaler antages andelen af være 31 % Note2: For er antallet af dage for musikfestivalens varighed sat til seks dage og ikke fire dage grundet, at der allerede flere dage før selve musikfestivalen er ankommet en stor del af de besøgende Der er generelt en tendens til, at de deltagende på de store musikfestivaler lægger en større andel af deres forbrug på og omkring festivalpladsen modsat de mellemstore og mindre musikfestivaler, hvor en relativt større andel lægges i lokalområdet. Dette kan skyldes, at jo større musikfestival, desto større er udbuddet på festivalpladsen. 4.4 Samlede lokaløkonomiske effekter Tabel 4.1 viser en samlet opgørelse over de forventede lokaløkonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter i lokalområdet som følge af afholdelsen af. Tabel 4.1: Samlede lokaløkonomiske effekter (mio. kr./antal arbejdspladser), 2009 Festivalens udgifter lokalt Forbrug i boder Forbrug i lokalområdet Økonomiske effekter i alt Beskæftigelse Kilde: Oplysninger fra musikfestivalerne, Danmarks Statistik og Rambølls beregninger 53,9 mio. kr. 107,9 mio. kr. 41,6 mio. kr. 203,4 mio. kr. 93 arbejdspladser Det skal bemærkes, at omsætningen i boder, der tilfalder interessenter i lokalområdet, ikke er medtaget, da det i de fleste tilfælde ikke har været muligt at adskille omsætningen i musikfestivalernes egne boder fra den øvrige omsætning på og omkring festivalpladsen. Således er de beskæftigelsesmæssige effekter af musikfestivalernes tilstedeværelse potentielt større. Hovedparten af arbejdspladserne er i detailhandlen, mens en mindre del er indenfor hotel- og restaurationsbranchen samt erhvervsservice (jurister, kommunikation, revision).

14 Brandværdien Ca. 57,1 pct. af de voksne danskere, der har hørt om, mener i høj eller nogen grad, at musikfestivalen bidrager positivt til deres opfattelse af Roskilde. Dette er en god indikation på musikfestivalens brandmæssige værdi for Roskilde og lokalområdet. Generelt gælder det, at ca. 55,4 pct. af de voksne danskere mener, at de danske musikfestivaler i høj grad eller i nogen grad bidrager positivt til den by, de ligger i, jf. Tabel 4.2. Tabel 4.2: I hvilken grad mener du, at bidrager positivt til din opfattelse af Roskilde? Grad De ti musikfestivaler I høj grad 19,7 19,3 I nogen grad 37,4 36,1 I lav grad 17,8 14,5 Slet ikke 18,3 14,5 Ved ikke 6,8 15,7 Total 100,0 100,0 Note: I spørgeskemaundersøgelsen blev der skrevet Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) En anden indikation af brandværdien af for Roskilde er de svar, der gives, hvis man spørger folk om, hvad de først tænker på, når de hører bynavnet. Størstedelen har svaret, at det første de tænker på er kultur og musik, jf. Tabel 4.3. Det formodes, at beliggenhed i byen har en vis betydning for, at mange relaterer kultur og musik med Roskilde. Tabel 4.3: Det første du tænker, når du hører bynavnet Roskilde? Værdi/udsagn Roskilde De ti Musikfestivalbyer/-øer Ferie 1,5 10,5 Kultur og musik 50,4 20,6 Natur 2,4 12,2 Et godt sted at bo 15,1 5,3 Et godt sted at arbejde 3,7 2,5 Andet 14,7 8,9 Forbinder ikke byen med noget 12,2 39,9 Total 100,0 100,0 Note: De ti musikfestivalbyer/-øer er følgende: Skanderborg, Roskilde, Jelling, Nibe, Skive, Vig, Bork, Nordborg, Samsø og Vordingborg Kategorien 'Andet' for Roskilde dækker hovedsageligt over udsagnet 'Festival' Medieomtale Et andet udtryk for den brandværdi, som tilfalder lokalområdet som følge af musikfestivalens beliggenhed, er medieomtalen. Nedenfor ses en oversigt over den medieomtale, de to store musikfestivaler har fået i løbet af de sidste 12 måneder (måling foretaget ultimo august 2010 på Infomedia), jf. Tabel 4.4. Tabel 4.4 Antal artikler om musikfestivalerne (12 mdr.) Musikfestival Antal artikler Danmarks Smukkeste Festival Kilde: Infomedia Markedsføringsværdien af medieomtalen er betydelig. Tabel 4.5 viser et estimat på, hvad artiklerne ville koste, såfremt de var led i en kampagne i de skrevne medier, og dermed hvilken markedsføringsværdi, de har for såvel musikfestivalen som lokalområdet, hvor festivalen afholdes.

15 12 Markedsføringsværdien af medieomtalen om vurderes at være mellem mio. kr. Tabel 4.5: Værdi af musikfestivalernes medieomtale i skrevne medier inden for 12 mdr. (mio. kr.) Festival Festival (by) Festival (kommune) 45,78 45,78 Danmarks Smukkeste Festival 6,54 5,32 Kilde: Infomedia og Rambølls beregninger Note1: Da der ikke indgår et geografisk betegnelse indlejret i navnet Danmarks Smukkeste Festival, er der i nogle tilfælde alene tale om en markedsføringsværdi for festivalen, trods at mange associerer Danmarks Smukkeste Festival med musikfestivalens tidligere navn Skanderborg Festival Note2: Den gennemsnitlige artikelpris er udregnet på baggrund af en medieanalyse af fire landsdækkende kampagner. Der er således en vis usikkerhed forbundet med dette estimat, og dermed også med den estimerede værdi af medieomtalen. Samlet set forventes medieomtalen i forbindelse med de ti musikfestivaler at have en markedsføringsværdi på ca. 63 mio. kr., hvoraf står for langt hovedparten. Det skal bemærkes at indslag om musikfestivalerne i radio og tv ikke indgår i opgørelsen, hvorfor den samlede medieomtale og værdien af denne forventeligt er langt større. For at belyse musikfestivalernes brandeffekt for de kommuner (og ikke byer), som de ligger i, er der endvidere foretaget en krydssøgning i Infomedias artikeldatabase, hvor kombinationen af kommunenavnet og festivalens navn er blevet opgjort. Værdien af artikler i de skrevne medier, hvor kommunenavnet også fremgår, beløber sig til samlet ca. 56 mio. kr. for de ti musikfestivaler, heraf vurderes markedsføringsværdien af Roskilde by og Roskilde Kommune som følge af at være ca. 45,78 mio. kr.

16 13 5. PERSPEKTIVERING Analyserne af de kulturelle og økonomiske effekter af de danske musikfestivaler har afsløret en række potentialer og opmærksomhedspunkter i forhold til musikfestivalernes virke. Således har musikfestivalerne betydelige styrker og muligheder set i forhold til andre kulturelle og musikalske tilbud, hvilket er afgørende i forhold til musikfestivalernes fortsatte udvikling. Omvendt kan der også peges på en række punkter, der med fordel kunne tillægges et større fokus. Mange af musikfestivalernes styrker og svagheder, muligheder og trusler er de samme på tværs af musikfestivaler. Der kan dog også peges på en række fokusområder, der er særligt relevante for henholdsvis de lokale, regionale og nationale musikfestivaler. Nedenfor diskuteres potentialerne og de mulige udfordringer for en stor, national musikfestival. Det skal understreges, at der er tale om generelle observationer på baggrund af undersøgelsens resultater. Konklusionerne skal således ses i lyset af de enkelte festivalarrangørers visioner for musikfestivalerne. De store musikfestivaler har den væsentlige styrke, at der står en velfunderet organisation bag arrangementet med flere fastansatte, der - udover musikfestivalen - også er engageret i flere andre aktiviteter over hele året. Dette forbedrer musikfestivalernes muligheder for at samarbejde med diverse interessenter, herunder kommuner, foreninger og erhvervsliv, om andre kulturelle og musikalske tiltag udover musikfestivalen. Dermed udnyttes arrangørernes kompetencer og erfaringer indenfor ledelse og afvikling af større begivenheder i højere grad til gavn for musikfestivalerne såvel som deres samarbejdspartnere. Musikfestivalernes størrelse og status - målt på budget, kendskabsgrad og antal deltagere er i sig selv en styrke, da det giver bedre muligheder for at tiltrække mange populære kunstnere fra ind- og udland til begivenheden. De store verdensstjerner medfører stor interesse om musikfestivalerne på nationalt niveau, og til dels også ud over landets grænser, særligt i ugerne før, under og efter musikfestivalens afvikling samt i forbindelse med offentliggørelse af musikfestivalernes hovednavne. En afledt effekt heraf er, at den megen opmærksomhed er med til at give festivalbyerne (og kommunerne) et kulturelt og musikalsk brand. Musikfestivalerne spiller desuden en rolle i forhold til identitetsskabelsen for de mange musikfestivaldeltagere, der således kommer igen år for år. Ligesom musikfestivalerne er kilde til lokal stolthed og en deraf følgende opbakning. De erfaringer og kompetencer, som musikfestivalorganisationerne har oparbejdet indenfor ledelse og afvikling af store begivenheder, skaber nogle muligheder i forhold til potentielle nye forretningsområder. Der synes i den forbindelse at være mulige synergieffekter ved at indgå strategiske, tværsektorielle samarbejder mellem erhvervsliv, foreninger og offentlige institutioner, udover de allerede eksisterende. Eksempelvis på områder indenfor oplevelsesøkonomien defineret bredt. I forlængelse heraf er hovedopgaven for musikfestivalerne at fortsætte deres udvikling og den kontinuerlige stræben efter fornyelse under hensyntagen til musikfestivalernes grundlæggende værdier, og dermed manifestere deres position som Danmarks største musikfestivaler. De store musikfestivaler har i de sidste år oplevet et fald i antallet af udenlandske gæster. Dette skyldes til dels, at hovednavnene i højere grad end tidligere er danske. Den primære årsag hertil er, at det er blevet dyrere at tiltrække de absolutte verdensstjerner, som udenlandske turister er villige til at rejse for at opleve. En central udfordring for musikfestivalerne ligger således i at skabe de økonomiske rammer, der gør det muligt at sammensætte et program, der sælger billetter i både ind- og udland i en tid, hvor prisen på musikalske verdensstjerner er opadgående.

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns

Læs mere

NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé

Læs mere

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Hovedrapport Dato Marts, 2011 DE DANSKE MUSIKFESTIVALER DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING DE DANSKE MUSIKFESTIVALER DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Øresundsfestival 2014

Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival er blevet en succespå bare to år. I 2013 spillede 65 artister på 7 scener i løbet af to dage. Vi har skabt et netværk som allerede består af 10 spillesteder og 4

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Destination Bornholm Event tracking Bornholms Kulturuge September 2014. Slide 1

Destination Bornholm Event tracking Bornholms Kulturuge September 2014. Slide 1 Destination Bornholm Event tracking Bornholms Kulturuge September 2014 Slide 1 Indhold 1 Introduktion Baggrund Metode 2 Sammenfatning 3 Evaluering af Kulturugen 4 Profil af rejsende til Bornholm Slide

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] 26 27 Sponsorering En sponsor en person eller en virksomhed, der yder økonomisk, eller anden støtte til f.eks. en

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Copenhagen Economics 11. juni 2013 Forfattere: Frederik Harhoff Jossi Steen-Knudsen Christian Jervelund 2 1 Konklusion

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år Notat Danskernes e-julehandel En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer, at omkring en femtedel af julegavebudgettet bliver brugt på nettet i år. Bøger, elektronik og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere